Master - Teknologiledelse - Syddansk Universitet

Ansøgere til SDU's MMT skal have gennemført en relevant uddannelse inden for det tekniske, natur- eller samfundsvidenskabelige felt: Enten kandidat-, bachelor- eller professionsbachelor eller tilsvarende mellemlang videregående uddannelse eller diplomuddannelse (skal som minimum svare til niveau 6 i kvalifikationsrammen). Nedenstående er eksempler på videregående uddannelser, der giver adgang til optagelse på SDU's MMT – under forudsætning af relevant erhvervserfaring:

• Professionsbacheloruddannelse, f.eks. maskin- eller softwareingeniør
• Bachelor- eller kandidatuddannelse, f.eks. økonom eller datalog.

Ansøgere til SDU's MMT skal som minimum have to års relevant erhvervserfaring opnået efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring kan udgøres af, at ansøgeren enten tidligere (og efter gennemført adgangsgivende uddannelse) eller for nuværende beskæftiger sig med produktudvikling, projektudvikling/-ledelse, produktledelse, salg og markedsføring af teknologibaserede produkter, forretningsudvikling og generel ledelse.

Ansøgere, der ikke opfylder de formelle adgangskrav kan også søge om optagelse. Optagelse vil her være betinget af en konkret individuel vurdering.

Ansøgere skal have tilstrækkelige færdigheder i engelsk (minimum B-niveau) til at kunne læse og forstå faglitteratur på engelsk og følge engelsksproget undervisning.

Ansøgere, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som enkeltfagsstuderende, hvis forudsætninger i henhold til adgang (se ovenfor) er opfyldt; hvis adgangskravene til det pågældende enkeltfag er opfyldt af den studerende, og hvis SDU finder optagelsen hensigtsmæssigt ud fra praktiske og pædagogiske hensyn.

Formålet med SDU's master i teknologiledelse er at tilføre virksomheder kompetencer til at udnytte mulighederne i kendt og emergent teknologi fx via viden om, hvordan teknologier kan spille sammen, og hvilken forretningsmæssig værdi der ligger i digitalisering af processer og produkter. Uddannelsen anlægger et strategisk fokus på teknologibaseret værdiskabelse bl.a. på baggrund af SDU's og syddanske styrkepositioner som robot-, drone- og automationsteknologi.

Uddannelsen giver nuværende og kommende mellemledere med en teknisk eller kommerciel baggrund ekspertise til at lede det strategiske samspil mellem teknologi, innovation, bæredygtighed, markedsforståelse og forretningsskabelse. Ud fra viden om både barrierer og muligheder for teknologibaseret værdiskabelse kan uddannelsens dimittender sætte retningen for udforskning, udvikling og udnyttelse af teknologi og dermed tilføre virksomheder et forretningskritisk kompetenceløft. Via strategisk teknologiledelse opnår virksomheder en afgørende konkurrencefordel, når innovative, teknologibaserede løsninger skal implementeres og skabe værdi i forretningen eller løftes fra danske udviklingsmiljøer til kommercialisering på et globalt marked.

MÅL FOR UDDANNELSEN
Via SDU's banebrydende og tværfaglige forskning og ekspertise inden for innovation, ledelse, bæredygtighed og emergente teknologier modner SDU's MMT sine studerende til at udøve strategisk teknologiledelse.

Den færdiguddannede master vil kunne blive ansvarlig for virksomheders udforskning, udvikling og udnyttelse af teknologi og være i stand til at gribe forretningsmuligheder, skalere løsninger og skabe værdi og bæredygtig vækst baseret på både kendte og emergente teknologier. Uddannelsen vil således være et tilbud til dem, som ønsker at opkvalificere sig som led i fortsat karrieremæssig progression. Den vil give deltagerne viden om og færdigheder til at mestre værktøjer inden for teknologiledelse samt professionelle kompetencer inden for området og tilhørende emner, så som strategi, digital transformation, innovation, kommercialisering og bæredygtighed.

Uddannelsen vil primært være relevant for nuværende eller kommende mellemledere, som ønsker en bredere faglig ballast inden for emner, som ikke har været en del af deres uddannelse inden for primært ingeniørfaget; alternativt inden for det samfunds- eller naturvidenskabelige område.
Der vil som en del af uddannelsen være mulighed for at zoome ind på værdiskabelse på baggrund af specifikke teknologier og/eller inden for specifikke anvendelsesområder; til en begyndelse robotter og droner, autonom transport og additive manufacturing (3D-print).

Viden
En master i teknologiledelse har – på baggrund af internationalt anerkendt forskning inden for fagområdet – viden om, hvordan en ledelsesorienteret tilgang til teknologier kan skabe værdi for virksomheder og deres interessenter. Det centrale fagområde er således teknologiledelse, herunder forretningsskabelse på baggrund af både kendte og emergente teknologier. Til støtte for det centrale fagområde har masteren viden om især strategi, innovation, digitalisering, organisering, markedsaspekter og bæredygtighed.

Færdigheder
En master i teknologiledelse kan forstå og, på et videnskabeligt grundlag, reflektere over den tilegnede viden samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger inden for fagområdet. Masteren kan igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde. Masteren kan, på basis af analyser gennemført ved anvendelse af relevante metoder, vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for fagområdet. Masteren kan således anvende både kvantitative og kvalitative dataindsamlings- og analysemetoder samt mestre strategiske opgaver – herunder udforskning, udvikling og udnyttelse af teknologi – der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet. Masteren kan desuden både skriftligt og mundtligt formidle faglige problemstillinger og løsningsmuligheder inden for fagområdet.

Kompetencer
En master i teknologiledelse kan tage ansvar for egen faglige udvikling på fagområdet og – i en virksomhedskontekst – kombinere og skabe værdi på baggrund af viden om teknologi, forretningsskabelse og den virksomhedsstrategiske agenda. Masteren kan anvende egnede løsningsmodeller og påtage sig professionelt ansvar i en projekt-, portefølje- og organisatorisk kontekst. Masteren kan således styre og udvikle tværfaglige arbejdssituationer relateret til udforskning, udvikling og udnyttelse af teknologi under komplekse og foranderlige forhold. Masteren kan desuden formidle fagrelevante problemstillinger til og diskutere disse med virksomhedsledelse og medarbejdere; især dem, som fokuserer på teknologi- og/eller forretningsudvikling.

UDDANNELSENS OPBYGNING
SDU's MMT vil udgøre 60 ECTS-point fordelt på:

• 12 obligatoriske fag (à 2,5 eller 5 ECTS-point)
• To-tre valgfag (à 2,5 eller 5 ECTS-point)
• Et teknologiledelsesprojekt undervejs (5 ECTS-point)
• Et afsluttende masterprojekt (15 ECTS-point).

Den planlagte opbygning af MMT-uddannelsen (fire semestre):

Obligatoriske fag og valgfag kan også tages som enkeltfag, hvor undervisningen foregår over to fulde dage. Der udstedes bevis for beståede enkeltfag. Det fleksible format gør det muligt for studerende at sætte fokus på udvalgte fag og eventuelt, over en årrække, fuldføre alle de fag, der er nødvendige ift. at kunne opnå en MMT-titel.

Undervisningen og vejledningen leveres primært af specialiserede forskningsenheder på SDU fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF) og Det Tekniske Fakultet (TEK). Det tages udgangspunkt i teorier og metoder, der har baggrund i den nyeste internationale forskning inden for fagligheder, der relaterer sig til teknologiledelse. Undervisningen vil i vid udstrækning være case-baseret samt blive relateret til de studerendes egen virksomhedskontekst.

Herunder en overordnet beskrivelse af obligatoriske fag og mulige valgfag hen over de fire semestre.

Semester 1
På første semester følger studerende på masteruddannelsen fire grundfag og et valgfag:

Management of Technology (2,5 ECTS-point; SAMF)
Dette fag fokuserer på, hvordan virksomheder kan udnytte ekstern teknologisk forandring samt lede teknologiorientering og know-how internt i virksomheder.

Hovedelementer:
• Afsøgning, vurdering og udnyttelse af teknologi
• Strategisk teknologiledelse, inkl. road mapping og porteføljeledelse
• Overvejelser i forbindelse med implementering af teknologi
• Ledelsesmæssige overvejelser ifm. ovenstående

Introduction to Emerging Technologies (5 ECTS-point; TEK)
Dette fag introducerer en række teknologier og systemer – f.eks. robotter, machine learning og Internet of Things – og fokuserer på, hvordan disse kan udvikles og integreres i virksomheders produkter/services og produktions-/logistik-/transportsystemer.

Hovedelementer:
• Overblik over centrale (især emergente) teknologier
• Teknologiernes kompleksitet, modenhed og udvikling
• Udvalgte teknologistandarder
• Bevæggrunde for og metoder til implementering af teknologier

Product Development & Innovation (2,5 ECTS-point; SAMF)
Dette fag belyser tilgange til produktudvikling og innovation samt modtagelse af og livscyklusser for innovative løsninger, netværkseffekter og samspillet mellem emergente teknologier og markedsemergens.

Hovedelementer:
• Potentielle kunder/brugere og deres modtagelse af innovative løsninger
• Typer af innovation og strategiske modeller ift. innovationsledelse
• Modeller for og udvalgte metoder til produktudvikling
• Økosystemer for innovation

Competitive Strategy (2,5 ECTS-point; SAMF)
Dette fag fokuserer på kilderne til konkurrencefordele og diskuterer, hvordan teknologiorienterede virksomheder kan udnytte disse fordele mhp. at skabe værdi og profit.

Hovedelementer:
• Målsætning for værdiskabelse og performance
• Forståelse af industristrukturer
• Værktøjer til analyse af markeder og konkurrencesituation
• Analyse af virksomhedens kompetencer og ressourcer

Elective: (2,5 ECTS-point; SAMF + nogle også TEK)
Valgfag kan tages på første og tredje semester. Tre valgfag er planlagt til en start vedr. robotter/droner, autonom transport og 3D-print. Eftersom nye teknologier og nye teknologikontekster løbende ser dagens lys, vil udbuddet af valgfag blive tilpasset i takt med udviklingen, således at aktualitet og relevans af uddannelsen ift. aftagerne bevares.

Elective 1: Robotics as Enabler of Green Transition (2,5 ECTS-point)
Robotindustrien kæmper generelt med at udløse det fulde potentiale, som robotteknologi udgør ift. grøn omstilling; især fordi kunderne typisk vægter pris over miljøvenlige robotløsninger for at opretholde deres konkurrenceevne. Mhp. i højere grad at få sat bæredygtighed på dagsordenen og udnytte mulighederne heri ift. robotteknologi har SDU's MMT indgået et tæt samarbejde med Odense Robotics vedr. et valgfag:

Dette fag klæder kursusdeltagerne på til at fremme fokus på grønne robotteknologiske løsninger ved at koble bæredygtighedsagendaen direkte til værdiskabelse set fra både udbyder- og aftagervirksomheders perspektiv.

Hovedelementer:
• Identifikation af muligheder og barrierer ift. grønne robot- og droneløsninger
• Analyse af interne værdikæder og eksterne forsyningskæder for forskellige typer produkter og virksomheder
• Betydning af (industriers) økosystemer i den grønne omstilling
• Ledelsesmæssige overvejelser vedr. værdiskabelse ifm. grøn omstilling

Elective 2: Autonomy as Future Competitiveness (2,5 ECTS-point)
Transport i luften, til lands og til vands vil i stigende grad foregå via droner, selvkørende (last)biler og tog samt selvsejlende skibe, og således vil autonome løsninger revolutionere transportområdet. På baggrund af konkret efterspørgsel fra det maritime område i Danmark efter relevant kompetenceudvikling ift. autonom skibsfart har SDU's MMT og SIMAC derfor indgået et tæt samarbejde om et valgfag:

Dette fag introducerer først relevante, overordnede aspekter af autonom transport – herunder muligheder og barrierer herfor i luften, til lands og til vands. Dernæst opbygges en helhedsforståelse for implikationerne ved øget automatisering og digitalisering; særligt eksemplificeret via et fokus på autonom skibsfart.

Hovedelementer:
• Introduktion til autonom transport, inkl. implikationer ift. implementering heraf
• Introduktion til det maritime område, inkl. aktører, organisering og flåder
• Status på teknologisk modenhed og nødvendige tiltag ift. udvikling og implementering af autonom skibsfart
• Branche- og samfundsmæssig parathed ift. autonom skibsfart
• Strategiske overvejelser ift. konkurrencemæssig udnyttelse af automatisering og digitalisering af transportområdet generelt

Elective 3: Strategic Use of Additive Manufacturing (2,5 ECTS-point)
Additive manufacturing (AM; 3D-print) forventes at blive en “game changer” ift. hurtigere og billigere produktudvikling og produktion, mindre materialespild og mulighed for øget kundetilpasning. Et tæt samarbejde om et valgfag er etableret mellem SDU's MMT og Dansk AM Hub, hvis medlemsvirksomheder – f.eks. Grundfos og LEGO – længe har efterspurgt videreuddannelse til en række af deres medarbejdere inden for teknologiledelse ift. bl.a. udnyttelse og implementering af AM:
Dette fag kobler ud fra et systemisk perspektiv det strategiske formål med teknologivalg og forventede forretningsmæssige effekter af AM.

Hovedelementer:
• Introduktion til AM; grundlæggende teknologier, materialemuligheder og designovervejelser
• Strategiske og forretningsmæssige perspektiver på AM
• AM i produktionen og i innovationsprocessen
• Bæredygtighedsperspektiver på AM

Semester 2
På andet semester følger studerende på masteruddannelsen fire grundfag og arbejder – under supervision – med et praksisorienteret projekt vedrørende teknologiledelse:

Organization Design (2,5 ECTS-point; SAMF)
Dette fag fokuserer med udgangspunkt i et øget behov for teknologiledelse på, hvordan man vælger en organisationsmodel, som passer til virksomhedens strategi, og hvordan modellen implementeres.

Hovedelementer:
• Principper og metoder til design af organisationer på baggrund af forretningsstrategi
• Typer af organisering
• Organisering med henblik på motivation og performance

Project & Portfolio Management (2,5 ECTS-point; SAMF)
Dette fag fokuserer på at opbygge færdigheder ift. at kunne vurdere kompleksitet og usikkerhed i teknologiprojekter, analysere interessenter og formulere nødvendige overvejelser på porteføljeledelsesniveau.

Hovedelementer:
• Road map for projektledelse, inkl. værdiskabelse og succes
• Interessentanalyse og plan for interaktioner
• Kompleksitet og usikkerhed i projekter
• Projektporteføljeledelse – kerneelementer og processer

Product Marketing & Management (2,5 ECTS-point; SAMF)
Dette fag belyser vigtigheden af og egnede markedsføringsstrategier i forbindelse med omskiftelige markedskontekster forårsaget af bl.a. teknologisk forandring.

Hovedelementer:
• Markedskonceptet og ændringer i markeder, bl.a. på baggrund af teknologisk forandring
• Strategier og kernekoncepter for markedsføring
• (Re)konfigurering af værdikæder
• Kvantitativ dataindsamling og -analyse

Market Insight (2,5 ECTS-point; SAMF)
Dette fag belyser markedsaspekter set fra et markedsaktør-perspektiv mhp. at udvikle en markedsforståelse, herunder bl.a. anskuelse af markeder som funderet i sociale praksisser, som teknologier er forankrede i.

Hovedelementer:
• Markedsaktører
• Social accept af og legitimitet omkring teknologi
• Megamarketing til håndtering af virksomhedens makromiljø, inkl. offentligheden
• Interviews, fokusgrupper og digital etnografi

Technology Management Project (5 ECTS-point; SAMF + TEK)
Den studerende formulerer en specifik problemstilling vedr. teknologiledelse, typisk med relevans for sin virksomhed. Projektarbejdet giver den studerende mulighed for at forberede sig på det senere masterprojekt og er således med til at sikre et stærkt afsæt for udfærdigelsen af masterprojektet – herunder at det lever op til de akademiske forventninger på masterniveau.

Semester 3
På tredje semester følger studerende på masteruddannelsen fire grundfag og et til to valgfag:

Digital Transformation (2,5 ECTS-point; SAMF)
Dette fag belyser vigtigheden af, at digitale løsninger matcher virksomhedens strategiske dagsorden, og at digitalisering kan føre til både effektiviserings- og innovationsgevinster, men fordrer en betydelig forandringsproces i flere led af virksomheden.

Hovedelementer:
• Kernedimensioner i digital transformation
• Ledelse af digital transformation, herunder succesfuld implementering
• Potentiel værdi og strategisk anvendelse af data affødt af digitalisering
• Positive og negative konsekvenser af digitalisering

Intellectual Property Rights (2,5 ECTS-point; SAMF)
Dette fag giver en grundlæggende viden om de regler, som indrømmer eneretsbeskyttelse til opfindelser vedr. det tekniske i et produkt samt dets design og markedsføring.

Hovedelementer:
• IP-retlige discipliner og deres forhold til hinanden
• IP-retlige problemer ud fra et komplekst materiale
• IP-retlige problemstillinger mhp. fagligt begrundede løsninger og kritisk afvejning af retlige argumenter.

Innovating for Sustainability (2,5 ECTS-point; TEK)
Dette fag introducerer praktiske værktøjer og tilgange til bæredygtig udvikling og bæredygtighedsvurdering, f.eks. 12 principper til at stimulere overvejelser om, hvad der forventes at give mest værdi ift. et selvvalgt produkt.

Hovedelementer:
• Værktøjer til bæredygtig udvikling
• Vurdering og udvælgelse af bæredygtighedsprincipper
• Strategiske afhængigheder og værdi af bæredygtighedstiltag ift. et produkt eller en produktfamilie

Sustainability Management (2,5 ECTS-point; SAMF)
Dette fag introducerer grundlæggende modeller for bæredygtighed, så som FNs 17 Verdensmål og triple bottom line (økonomisk, social og miljømæssig værdi), og sætter fokus på betydningen af innovation til at fremme bæredygtig forretningsudvikling.

Hovedelementer:
• Strategiske modeller for arbejdet med bæredygtighed
• Innovations betydning for forbedret bæredygtighed og omvendt
• Udvikling og implementering af strategi for bæredygtighed

Valgfag (2x2,5 ECTS-point eller et på 5 ECTS-point; SAMF + evt. TEK)
Det eksakte udbud af valgfag på dette semester er under udvikling. Ud over de tre teknologiorienterede valgfag beskrevet under første semester kan andre valgfag f.eks. være det eksisterende ”Data, Disruption & Decisions” (udbydes allerede som del af en anden af SDU's masteruddannelser) eller ”Supply Chain Management”.

Semester 4
På fjerde semester arbejder studerende på masteruddannelsen selvstændigt – dog under supervision – med det afsluttende masterprojekt:

Masterprojekt (15 ECTS-point; SAMF)
En omfattende, individuel opgave, som skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset praksisrelevant emne. Formålet med masterprojektet er, at den studerende udvikler sin viden og sine færdigheder og kompetencer til at indkredse og afgrænse en problemstilling, der har relevans for og relation til teknologiledelse, for derefter at kunne gennemføre en empirisk og teoretisk undersøgelse af den valgte problemstilling. Den studerende kan skrive masterprojektet erhvervsbaseret med udgangspunkt i en problemstilling på egen arbejdsplads.

Som en masteruddannelse med afsæt i det samfundsvidenskabelige hovedområde ønskes uddannelsen indplaceret under deltidstakst 1.

Uddannelsen imødekommer industriens efterspørgsel på ledelseskompetencer ift. at realisere teknologiorienterede virksomheders globale vækstpotentiale. Dette understreges af 22 positive støtteerklæringer fra små, mellemstore og store virksomheder, erhvervs- og klyngeorganisationer samt 65 øvrige aktørers ønske om yderligere information om uddannelsen (Bilag 1).

Der er et nationalt behov for teknologiledere, som via indsigt i mulighederne i kendt og emergent teknologi og via en strategisk, bæredygtighedsorienteret linse kan sætte retning for teknologibaseret værdiskabelse. Danmarks position som global leverandør af højteknologiske løsninger samt danske virksomheders digitaliseringsgrad skal sikres og udbygges. Danske virksomheder anvender* ofte én eller få teknologier, og mange mangler en strategi til at investere i nye teknologier. Medarbejdere, der kan koble teknologisk indsigt med markeds- og forretningsforståelse samt medvirke til bæredygtig vækst for at høste forretningsmæssige fordele, er derfor efterspurgte. Uddannelsens fokus på strategisk samspil mellem teknologi, innovation, bæredygtighed, markedsforståelse og forretningsskabelse dækker dette behov.

Der er et regionalt behov for teknologiledere. Syddanmark har industrielle styrkepositioner inden for bl.a. robot-, drone- og automationsteknologi, og disse brancher behøver flere medarbejdere med fokus på værdiskabelse pba. bl.a. nævnte teknologier. De fleste af branchernes virksomheder findes på Fyn, og placeringen af SDU's MMT i Odense er derfor vigtig.
Uddannelsen skal være på engelsk for at passe til den internationale kontekst, mange virksomheder befinder sig i; herunder et internationalt jobmarked og potentielle, udenlandske investorer, der ser videreuddannelse af medarbejdere uanset nationalitet som en styrke.

*Ovenstående beskrivelse af nationale og regionale behov for SDU's MMT er baseret på undersøgelser foretaget inden for de seneste tre år af Dansk Industri, SDU, PwC/Dansk Erhverv, Nordea og Odense Robotics samt på indsigter fra aftagerundersøgelsen vedr. SDU's MMT (dette bilag inkluderer også kildeangivelser på industrirapporterne). Aftagerundersøgelsen understøtter pointerne i industrirapporterne og understreger behovet for at opkvalificere medarbejdere til at kunne varetage virksomheders teknologiledelse.

Uddannelsen har etableret tætte samarbejder med Odense Robotics vedrørende fokus på robot-/ droneteknologi, SIMAC vedrørende fokus på autonome transportløsninger (særligt skibsfart) og Dansk AM Hub vedrørende fokus på additive manufacturing (Bilag 1; inkluderer også støtteerklæringer). Deres medlems-/samarbejdsvirksomheder efterspørger efteruddannelse til medarbejdere vedrørende teknologiledelse inden for bl.a. disse områder, som – hvis de ledes klogt – kan udbygge dansk industris konkurrenceevne.

Perspektiver vedrørende bæredygtighed indgår som en naturlig ingrediens i størsteparten af uddannelsens fag – afsættet er værdiskabelse på baggrund af bæredygtig teknologi. Vigtigheden af en bæredygtig tilgang belyses desuden via to fokuserede fag.

I aftagerundersøgelsen redegøres uddybende for, at den ansøgte uddannelse udbydes på engelsk. Den overvejende del (76%) af virksomhederne, der har svaret på det udsendte spørgeskema, opererer internationalt, dvs. de har brug for at kommunikere på andet end dansk. Derudover er der en nogenlunde ligelig fordeling mellem virksomhederne med henholdsvis dansk (51%) og engelsk (48%) som koncernsprog. En stor del (44%) af virksomhederne angiver, at det er meget vigtigt for valg af uddannelsen, at den udbydes på engelsk, og ingen af de virksomheder, der har engelsk som koncernsprog, angiver, at det er vigtigt at udbyde uddannelsen på dansk, mens 61% af dem angiver, at det er vigtigt at udbyde den på engelsk. Til sammenligning, angiver 26% af de virksomheder, der har dansk som koncernsprog, at det er vigtigt at udbyde uddannelsen på dansk. Det er altså vigtigere for virksomheder med engelsk som koncernsprog, at uddannelsen udbydes på engelsk, end det er for virksomheder med dansk som koncernsprog, at den udbydes på dansk. Forklaringerne kan være, at virksomheder med engelsk som koncernsprog har internationale medarbejdere for hvem, det ikke er muligt at følge undervisning på dansk. Disse resultater, samt det generelle behov blandt danske virksomheder for 1) også at rekruttere uden for landets grænser og 2) fastholde eller øge eksporten understreger, at det er væsentligt, at SDU's MMT bliver engelsksproget.

Med afsæt i aftagerundersøgelsens resultater forventer vi at uddanne 20-25 dimittender årligt, når uddannelsen er fuldt implementeret.

I undersøgelsen, der primært men ikke udelukkende er foretaget i region Syddanmark, har fem repræsentanter fra mellemstore til store virksomheder – fordelt på Jylland, Fyn og Sjælland – i forbindelse med interviews angivet antallet af kandidater, som de forestiller sig at sende til masteruddannelsen over en årrække. Alene blandt disse fem har to (direktionsniveau) på vegne af deres respektive virksomheder tilkendegivet at kunne sende 35 potentielle kandidater, mens de øvrige tre (mellemlederniveau) hver estimerede 6-7 potentielle kandidater alene fra egne afdelinger. Den generelle interesse blandt undersøgelsens øvrige aftagere underbygger dette billede af det regionale og nationale behov for uddannelsen.

Derudover udtrykkes også et behov for enkeltfag; bl.a. specifikt fra en vifte af Dansk AM Hubs medlemmer, der ønsker at efteruddanne medarbejdere mhp. værdiskabelse med afsæt i additive manufacturing. Der er således et marked for enkeltfag, men bl.a. høringssvarene understreger vigtigheden af at oprette den fulde masteruddannelse.

Aftagerundersøgelsen blev foretaget blandt teknologisk funderede og/eller orienterede virksomheder/organisationer i perioden ultimo marts til ultimo juni 2021 og omfattede:

1. 18 interviews med 20 primært teknologi-, forretnings- eller virksomhedsansvarlige. Hovedparten repræsenterede en enkelt eller få virksomheder, mens ca. en fjerdedel repræsenterede klyngeorganisationer og dermed en stor skare af medlemsvirksomheder. Virksomhederne i undersøgelsen blev udvalgt mhp. diversitet ift. størrelse, branche og geografisk beliggenhed. Hovedparten (godt tre fjerdedele) var dog beliggende i region Syddanmark, da en tæt koncentration af virksomheder med fokus på emergente teknologier findes dér.
2. Elektronisk spørgeskema med 178 besvarelser; heraf ca. halvdelen topledere og resten ligeligt fordelt på hhv. afdelingsleder- og medarbejderniveau. Spørgeskemaet blev udsendt primært til repræsentanter for virksomheder i region Syddanmark; dog var ca. en fjerdedel placeret i andre regioner. Godt halvdelen var små og mellemstore virksomheder.

Resultaterne fra den kvalitative undersøgelse fødte ind i formuleringen af spørgeskemaet, så tendenser fra førstnævnte blev kvantificeret via sidstnævnte.

Der er høj grad af overensstemmelse mellem uddannelsens forventede indhold og aftagernes beskrevne behov, hvilket dokumenteres af det store antal af yderst positive støtteerklæringer fra små, mellemstore og store danske virksomheder, erhvervs- og klyngeorganisationer samt 65 øvrige aktørers ønske om yderligere information om uddannelsen (se bilag).

Tidligt i udviklingsforløbet er centrale aftagere og interessenter blevet inddraget i drøftelse om behovet for en efteruddannelsesmulighed inden for teknologiledelse i regionen. I den gennemførte aftagerundersøgelse er en bred række af aftagere i form af virksomheder og klyngeorganisationer blevet forelagt en skitse til uddannelsens indhold og struktur, og denne er på baggrund af undersøgelsens resultater blevet revideret og skærpet i forhold til uddannelsens faglige indhold, struktur og undervisningssprog. Herunder er ”Digital Transformation” blevet et særskilt fag, der er åbnet for særskilt teknologi- og branchefokus gennem en række valgfag, og laboratorieundervisning indgår nu i flere af fagene. Aftagerne har desuden tydeligt understreget vigtigheden af, at uddannelsen udbydes på engelsk.

SDU's MMT udgør et vigtigt bidrag til uddannelseslandskabet ved at udfylde et behov på arbejdsmarkedet, som eksisterende MMT-uddannelser i Danmark ikke dækker:

• DTUs MMT udbydes som en executive MBA (eMBA) primært for topledere. Hovedfokus er på generel ledelse (f.eks. virksomhedsøkonomi) frem for teknologiledelse. Adgangskrav er 5 års erhvervs- og 3 års ledelseserfaring. Undervises på engelsk.
• AAUs MMT udbydes tilsvarende som en eMBA; dog kræves kun min. 3 års relevant erhvervserfaring. Hovedfokus er produktionsstyring, organisation og forandringsledelse. Teknologifokusset er lidt tydeligere end på DTUs MMT. Undervises primært på dansk.

SDU's MMT adskiller sig fra disse uddannelser på følgende punkter:

• Har et tydeligt, strategisk fokus på både kendte og emergente teknologier (mere end AAU og især DTU) samt bæredygtig, innovativ og værdiskabende teknologiledelse ift. et globalt marked
• Fokuserer på regionale teknologiske styrkepositioner og kan favne teknologier, der har potentiale til at blive danske styrkepositioner
• Er målrettet både kommende og nuværende mellemledere (DTU og AAU er eMBA)
• Er engelsksproget og derfor naturligt globalt orienteret (AAU er på dansk).

• DTU angiver at have uddannet mere end 300 kandidater, siden universitetets eMBA MMT startede i 1999. Optaget på holdet i 2020 var 20 studerende.
For mere information om uddannelsen: https://dtubusiness.wufoo.com/forms/zrcnz9l14xwt12/?gtm4wp_id=84&gtm4wp_name=Executive+MBA&gtm4wp_sku=84&gtm4wp_category=Master&gtm4wp_price=380000&gtm4wp_stocklevel=
• AAU angiver at have uddannet ca. 280 kandidater siden universitets MMT eMBA startede i 1997. Der optages maks. 20 deltagere pr. hold.
For mere information om uddannelsen: https://www.aau.dk/digitalAssets/205/205834_mmt_brochure.pdf

SDU's MMT adresserer et gab i det danske landskab af forskningsbaserede masteruddannelser, som p.t. ikke udfyldes af andre af landets universiteter. SDU's MMT udbydes primært til medarbejdere, der er kommende eller nuværende mellemledere i danske, teknologiorienterede virksomheder. Med sit gennemgående fokus på bæredygtig værdiskabelse og industrielle og forskningsmæssige styrkepositioner i Syddanmark så som robot-, drone- og automationsteknologi er uddannelsen relevant for medarbejdere i alle størrelser virksomheder – og for både udbydere og aftagere af teknologi. Eftersom uddannelsen er engelsksproget, er den desuden en fordel for virksomheder med internationalt udsyn ift. markeder og arbejdskraft. Samlet set vil uddannelsen således komplementere både DTUs eMBA MMT og AAUs MMT eMBA.

En master i teknologiledelse kan ansøge om optagelse som (erhvervs)PhD-studerende.

• Start forår 2023: 7-10 studerende
• Tre år frem: 20-25 studerende/år, når uddannelsen er veletableret
• Enkeltfag: 7-10 studerende/semester, når uddannelsen er veletableret.

Ikke relevant

En række masteruddannelser verden over udbydes i stigende grad online. Til trods for at især den vigtige sparring og netværksdannelse mellem studerende besværliggøres online, kan der altså opstå international konkurrence til SDU's MMT. Online-formatet kan dog også give muligheder for SDU's MMT, idet eksempelvis internationale forskere og industrielle eksperter nemt kan bringes ind som gæsteundervisere i ny og næ. Den nye pandemi-affødte virkelighed vil altså indgå i overvejelserne om uddannelsens tilrettelæggelse fremadrettet, hvor online-formatet kan inddrages, hvis det tjener et pædagogisk formål og øger niveauet på udvalgte dele af uddannelsen.
Et Advisory Board (AB) vil blive etableret mhp. at vurdere den kommende detaljering af SDU's MMT og løbende give input til udvikling af uddannelsen. AB-medlemmerne rekrutteres, så de kan bidrage med stærkt og forskelligt fagligt og praksis-input. Flere af dem, som bidrog til aftagerundersøgelsen, har uopfordret tilbudt at være en del af et AB.