Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Professionsbachelor - Professionsbachelor til Bandagist. Uddannelsen giver ret til betegnelsen Bandagist/professionsbachelor i protese- og ortoseteknologi. Den uddannede bandagist kan autoriseres i medfør af gældende lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. - VIA University College

VIA University College
14/09-2022 08:30
2022-2
Indsendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Horsens

Informationer på kontaktperson for ansøgningen (navn, email og telefonnummer)
Karen Meisner Christensen kamc@via.dk tlf. 8755 3039 Marianne Krog Rasmussen mkra@via.dk tlf. 8755 2331 Birgitte Quelle baq@via.dk tlf. 8755 1102

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Professionsbachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk
Professionsbachelor til Bandagist. Uddannelsen giver ret til betegnelsen Bandagist/professionsbachelor i protese- og ortoseteknologi. Den uddannede bandagist kan autoriseres i medfør af gældende lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk
Bachelor of Science in Prosthetics and Orthotics

Angiv den officielle danske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Bandagist

Angiv den officielle engelske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Bachelor of Science in Prosthetics and Orthotics

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Det sundhedsfaglige område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Ved optagelse i både kvote 1 og 2 er de mulige adgangsgivende krav én af følgende eksamener



  •  Studentereksamen (STX)

  • Højere forberedelseseksamen (HF)

  • Højere handelseksamen (HHX)

  • Højere teknisk eksamen (HTX)

  • Erhvervsuddannelse (EUD)

  • Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)


Dette gælder også for elever med gymnasial eksamen fra Grønland, Færøerne, Duborg skolen eller A. P. Møller skolen.


Der gælder følgende specifikke adgangskrav fra gymnasial uddannelse både ved kvote 1 og 2:



  • Matematik A

  • Enten fysik B eller geovidenskab A

  • Enten kemi C eller bioteknologi A


Fordeling af henholdsvis kvote 1 og 2 ansøgere er 50/50.


Optagelse gennem kvote 1, hvis ansøger opfylder fagkrav under specifikke adgangskrav og disse er bestået, samt at det gymnasiale gennemsnit er højt nok til at blive optaget på uddannelsen.


Optagelse gennem kvote 2, hvis ansøger opfylder fagkrav under specifikke adgangskrav og disse er bestået, samt at ansøgning indeholder en eller flere af nedenstående supplerende adgangsgivende aktiviteter:



  • Erhvervserfaring (minimum 20 timer pr. uge i mindst fire sammenhængende måneder)

  • Humanitært arbejde hos en anerkendt hjælpeorganisation som fx Dansk Røde Kors (minimum 20 timer pr. uge i mindst tre sammenhængende måneder)

  • Udlandsophold (minimum tre sammenhængende måneder)

  • Højskoleophold (minimum tre sammenhængende måneder)

  • Fag- eller uddannelsesrelevant kursus af minimum seks måneders varighed (fx forberedelseskursus for flygtninge og indvandrere)

  • Veteran ved forsvaret 

  • Motivationsbeskrivelse (1 side)


Kvote 2 optagelse kan også være dansk gymnasial uddannelse eller Udenlandsk eksamen (inkl. IB) sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen samt dansk på A-niveau eller Studieprøven i dansk som andetsprog for voksne udlændinge.


Er det et internationalt samarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse el. lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej, undervisningen foregår slet ikke eller i mindre grad på nettet.

ECTS-omfang
210

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte. Beskrivelsen må maks. fylde 1200 anslag

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i protese- og ortoseteknologi er at kvalificere bandagister, ved autorisation, til forsyne det danske marked med individuelt tilpassede kropsbårne hjælpemidler herunder proteser samt sikre faglig evidensbaseret kvalitet i vejledning og tilpasning.


Det overordnede erhvervssigte for uddannelsen er rettet mod ydelser til den danske sundhedssektor med det formål at fremme, optimere, vedligeholde og genskabe funktionsevne og livskvalitet for borgere gennem alle livets faser. Formålet og erhvervssigtet er tillige at fremme anvendelse af teknologier til sundhedsfremme og forebyggelse samt til at indgå i et fagligt, rehabiliterende og tværprofessionelt samarbejde.


Dimittender fra uddannelsen finder arbejder primært i private bandagistcentre, og leverer ydelser til borgere gennem tæt tværprofessionelt samarbejde med visitatorer, ergo- og fysioterapeuter, ortopædkirurger mv. i både regioner og kommuner.


Tilsammen er formålet og erhvervssigtet for uddannelsen, som er autorisationsbelagt, således at bidrage til den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling inden for området.


Uddannelses struktur og konstituerende faglige elementer

For at sikre en aktuel og relevant dansk bandagistuddannelse, som kan bidrage meningsfyldt i det danske sundhedsvæsen, har uddannelsen et helhedsorienteret rehabiliterende og tværprofessionelt sigte med fokus på inkluderende sundhedsfremmende og forebyggelsesmæssige perspektiver. De konstituerende faglige elementer er udarbejdet i tæt samarbejde med aftagere/branchen. De faglige elementer opdeles i en række faglige temaer, som alle har beskrevet mål og indhold, se nedenfor.





































































































Semestre Uddannelsens faglige temaer Mål/Indhold ECTS
       
1. semester

T1: Professionens grundlag, videnskab og genstandsfelt; (professionsidentitet og læring)


T2: Grundlæggende undersøgelse, materialelære og grundlæggende klinisk ræsonnering



Tema 1 og 2 orienterer sig mod en grundlæggende forståelse af studiets arbejdsformer og den studerendes læring i forhold til bandagist praksis og professionens arbejdsområder, herunder professionens kultur, tværprofessionelle samarbejdsrelationer.


Fokus ligger endvidere på forståelse af professionens videngrundlag – herunder menneske-, krops- og sundhedssyn samt de organisatoriske, lovmæssige og etiske rammer for professionsudøvelsen


30 ECTS (teori 28,5 ECTS)
1. semester

 

Heri indgår klinisk undervisning

 


1,5 ECTS
2. semester

T3: Protese- og ortose-teknologi; grundlæggende undersøgelse, klinisk ræsonnering, måltagning og produktfremstilling


T4: Grundlæggende sundheds- og sygdomsforståelse samt professionel kommunikation


Tema 3 og 4 orienterer sig imod centrale begreber i bandagistprofessionen som bevægelsesanalyse, funktionsanalyse, motorisk kontrol/-udvikling og -læring. Som forudsætning for denne analyse inddrages anatomiske, fysiologiske, patologiske og psykologiske forhold, der har betydning for forståelse af funktionsevne og livskvalitet samt disse forholds betydning for teknologier og produktfremstilling. Temaerne orienterer sig endvidere mod den professionelle relation, kommunikation, samarbejde og borgercentreret praksis. 30 ECTS
3. semester

T5: Protese- og ortose-teknologi; Undersøgelse, klinisk ræsonnering, måltagning og produktfremstilling; innovation og entreprenørskab


T6: Tværprofessionel læring og samarbejde; Folkesundhed, folkesundhedsarbejde og rehabilitering


Tema 5 og 6 orienterer sig imod ortose og proteseteknologisk klinisk ræsonnering og basal klinisk beslutningstagning i en bio-psyko-social og kulturel forståelse, levekår, livsstil, ulighed i sundhed, der tager udgangspunkt i borgerens livsverden, perspektiv og ressourcer, som centrale begreber, der understøtter evidensbaseret praksis. Der arbejdes endvidere med planlægning, tilpasning og evaluering af interventioner med afsæt i undersøgelsens resultater.   30 ECTS (teori 22,5 ECTS)
3. semester Heri indgår klinisk undervisning   7,5 ECTS
4. semester

T7: Protese- og ortose-teknologi; Undersøgelse, klinisk ræsonnering, måltagning, produktfremstilling, individuel tilpasning og rehabilitering samt innovationT8: Sundhedspædagogisk og sundhedspsykologisk fokus rettet mod individuelt tilpassede interventioner


Tema 7 og 8 orienterer sig imod ortose og proteseteknologisk klinisk ræsonnering og klinisk beslutningstagning herunder måltagning, produktfremstilling, individuel tilpasning og rehabilitering samt innovation.
Temaerne retter sig desuden mod anvendelse af viden om det brede sundhedsbegreb, sundhedsadfærd, levekår, lighed – ulighed i sundhed i et samfundsperspektiv, og retter sig mod såvel arbejdslivet som fritidslivet og de kontekstuelle rammer herfor.
30 ECTS (teori 15 ECTS
4. semester Heri indgår klinisk undervisning   15 ECTS
5. semester

T9: Protese- og ortose-teknologi; Undersøgelse, klinisk ræsonnering og beslutningstagen, måltagning, produktfremstilling og individuel tilpasning, risikovurdering og rehabilitering.


T10: Teknologiforståelse og -udvikling i et tværprofessionelt sundhedsfremme/forebyggelses perspektiv, innovation og entreprenørskab



Tema 9 og 10 orienterer sig mod Protese- og ortose-teknologi; Undersøgelse, klinisk ræsonnering og beslutningstagen, måltagning, vurdering, produktfremstilling og individuel tilpasning og rehabilitering med henblik på borgerens deltagelse i arbejds-, familie-, fritids- og samfundsliv og de vilkår der er forbundet hermed i form af lovgivningsmæssige rammer, kultur, holdninger og værdier. Der kan arbejdes med både et lokalt, nationalt og globalt perspektiv.


Indholdet retter sig mod at bandagisten i samskabelse med borgere og samfund gennem innovation kan anvende teknologier i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv.


30 ECTS (teori 16,5 ECTS)
5. semester Heri indgår klinisk undervisning   13,5 ECTS
6. semester

T11: Protese- og ortose-teknologi; Avanceret og helhedsorienteret klinisk ræsonnering og beslutningstagen, undersøgelse, måltagning, vurdering, produktfremstilling, individuel tilpasning og rehabilitering samt evaluering


T12: Teknologi, Innovation, kritisk produktudvikling og risikovurdering



Tema 11 og 12 retter sig imod udviklingsorienteret, selvstændig og kritisk professionsudøvelse. Semesterets indhold er orienteret mod komplekse bandagistfaglige problemstillinger og tilhørende kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og dokumentation. Avanceret klinisk ræsonnering indeholder således udviklings- og helhedsorienteret, selvstændig og kritisk professionsudøvelse, hvor både professions- og forskningsbaseret viden inddrages.


Temaerne retter sig desuden mod innovativ og kritisk tilgang til teknologisk udvikling af professionsudøvelsen


30 ECTS (teori 16,5 ECTS)
6. semester Heri indgår klinisk vejledning   13,5 ECTS
7. semester T13: Valgfrit uddannelseselement Temaet retter sig mod kritisk undersøgelse og udvikling af bandagistfaglig viden og praksis i forhold til patienter/borgere på nationalt eller internationalt plan. Fokus er faglig fordybelse, kombineret med perspektiveringer af fagområdet i tilknytning til relaterede professioner eller internationale aspekter af fagudøvelsen 30 ECTS (teori 10 ECTS)
7. semester T14: Selvstændig og kritisk professionsudøvelse og udvikling Bachelorprojekt: Temaet orienterer sig mod systematisk fordybelse forankret i en faglig problemstilling fra praksisfeltet. Bachelorprojektet fordrer selvstændig undersøgelse og formidling af en bandagistfaglig problemstilling med anvendelse af videnskabelig metode og med indsamling og inddragelse af teoretisk og empirisk materiale. Fokus er på deltagelse i udvikling, igangsættelse og udførelse samt dokumentation og formidling af forsknings-, udviklings- og projektarbejde og kvalitetsudvikling af faglige problemstillinger både teoretisk og i praksis Heri teori 20 ECTS
I alt ECTS  

Heri indgår 20 ECTS Valgfrie uddannelseselementer


Heri indgår 15 ECTS Tværprofessionelle uddannelseselementer (heraf 10 ECTS i klinisk undervisning)


210 ECTS

 


Begrundet forslag til takstindplacering af uddannelsen

Uddannelsen foreslås indplaceret på takstniveau 10, svarende til takstniveauet for radiografuddannelsen. Uddannelsen til bandagist forudsætter en lang række højt specialiserede laboratorie- og værkstedsfaciliteter, der ikke er delbare med andre uddannelser, ligesom der er store udgifter til materialer og udstyr i undervisningen.


Med en takstindplacering som radiografuddannelsen forventes uddannelsen i forbindelse med interne rentabilitetsberegninger efter fem år med underskud derefter at kunne balancere økonomisk fremover.


Forslag til censorkorps
Der er etableret dialog og samarbejde med censorkorpset for Fysioterapeutuddannelsen for de prøver på bandagistuddannelsen, der har mere generel sundhedsfaglig karakter samt tilsagn om samarbejde om at etablere et bandagistfagligt censorkorps. Derudover rekrutteres censorer med en bandagistfaglig baggrund til prøver med mere specifikke bandagistfaglige elementer. Endelig indledes dialoger om samarbejde om censorkorps med Bandagistuddannelsen på Oslo Met i Norge.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil
Bilag 1 Bandagistudd VIA.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse. Besvarelsen må maks. fylde 1800 anslag

Behovsundersøgelsen har kortlagt, at der er et nationalt behov for den nye uddannelse (bilag 1). Derudover viser undersøgelsen, at flere danske bandagister finder ansættelse i andre lande, særligt Norge og Sverige, dette skyldes blandt andet, at de danske studerende i dag er nødt til at tage uddannelsen i udlandet. Endeligt har det de seneste år ikke været muligt at sikre danske studerende en uddannelsesplads i Sverige grundet nye krav til optagelse og krav om betaling for studiepladser på uddannelsesinstitutionen i Sverige.


I forvejen viser behovsundersøgelsen, at der er massive rekrutteringsudfordringer i branchen, og dette underbygges af registerundersøgelser af data fra Danmarks Statistik. Her er andelen af andre faggrupper, der ikke har specifikke kompetencer inden for bandagistområdet såsom sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, men som varetager bandagistfunktioner, steget fra 54 årsværk til 61 årsværk. Samtidig viser registerdata fra Danmarks Statistik, at der i perioden 2010-2019 kun var 1 pct. ledige i arbejdsstyrken blandt de 25-64 årige. Rekrutteringsudfordringerne er steget yderligere, fordi adgangen til at uddanne danske bandagister fra uddannelsen i Sverige har været lukket de seneste to år og fremover, frem mod en etablering af en dansk uddannelse til bandagist, som der ansøges om her.


Uddybende bemærkninger

Ingen.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

På baggrund af behovsanalysens konklusioner (bilag 1), ligger det underbyggede skøn for dimittender på bandagistområdet på 15-30 dimittender årligt. Behovet er nationalt, eftersom der for nuværende ikke er en fuld bandagistuddannelse i Danmark. Fordi det ikke har været muligt at uddanne danske bandagister i Sverige de seneste år, og fordi det vil tage flere år, til en ny dansk bandagistuddannelse har dimittender, forventes tillige en overefterspørgsel de kommende 5-8 år derudover. Derudover peger behovsanalyser på fremtidige nye markeder og arbejdsområder, som ligeledes forstærkes af den teknologiske udvikling på området.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

VIA har inddraget aftagere fra Danmark, Norge og Sverige i behovsundersøgelsen. I samarbejde med de danske, norske og svenske bandagist/ortopædiingeniørforeninger er indsamlet viden fra aftagerne. I alt blev der indhentet input og besvarelser fra 40 aftagere i Norge, 43 aftagere i Sverige og 59 aftagere i Danmark, i alt 138 besvarelser. Derudover er der etableret en sparringsgruppe fra aftagerne hos bandagisterne, hvor VIA løbende er i dialog og samarbejde om udviklingen og forberedelserne til en bandagistuddannelse i Danmark, og dermed understøtter uddannelsens relevans for og forankring på arbejdsmarkedet. Derudover har VIA ligeledes løbende dialoger specifikt med virksomhedsejerne for bandagistcentrene, der aftager praktikanter og dimittender.


Derudover har konsulentvirksomheden Analyse og Tal gennemført en registerundersøgelse af udviklingen på arbejdsmarkedet for bandagister. Registerundersøgelsen bekræfter de andre tendenser om, at der er rekrutteringsudfordringer på området, og at der i en vis udstrækning ansættes andre faggrupper, som ikke har samme kvalifikationer som bandagisterne, til at varetage bandagistopgaver.


For nærmere beskrivelse se behovsanalysen i bilag 1.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Den nye uddannelse matcher det påviste behov, fordi den er udarbejdet på baggrund af de afdækkede behov hos aftagerne fra behovsundersøgelsen. Derudover er uddannelsen opbygget med faglige elementer, der matcher de eksisterende bandagistuddannelser i Sverige og Norge, som i dag udgør rekrutteringsvejen til bandagistområdet. Tillige forventes uddannelsen forankret tæt på VIAs eksisterende uddannelsesmiljøer inden for sundhedsuddannelser og ingeniøruddannelser for at understøtte samspil og synergier.


Endelig er uddannelsens struktur og faglige konstituerende elementer udviklet i tæt samarbejde med en sparringsgruppe fra aftagerne i bandagistbranchen for at matche det påviste behov. Se nærmere i afsnittet ”uddannelsens struktur og faglige konstituerende elementer”.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventuel dimensionering. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Ortopædist og Ortopædi-skomager:
Uddannelserne er erhvervsuddannelser, og deres primære funktioner og opgaver er fremstilling af produkter på baggrund af bandagistens kliniske undersøgelse, anvisninger, ordination. De er ofte ansat som medarbejdere for bandagisterne og har således ikke direkte kontakt til borgere, laver ikke udbud af proteser eller individuelle tilpasninger. Ortopædi-skomagerne er et eksisterende erhverv, som uddannelsesmæssigt ikke udbydes mere.


Ergoterapeuter og fysioterapeuter:
De store bandagerivirksomheder har ofte andre faggrupper ansat til at eksempelvis stå for at udlevere præfabrikerede ortoser, tilpasse ortoser, lave skoindlæg, finger/hånd-skinner, tilpasninger af såler mv. Terapeuterne har således ikke specifik viden om protese- og ortose-materialer, individuelt tilpassede proteser; herunder måltagning, produktfremstilling eller tilpasning.


Fodterapeuter:
Er en kort uddannelse. De kan lave aflastende skoindlæg, men primære funktioner er pleje af fødder og tæer. De har ikke tilsvarende viden som bandagister ift. protese og ortoseteknologi, materialelære, fremstilling mv. Fodterapeuter kan være ansat på bandageri centre og arbejde ud fra disses anvisninger.


Uddybende bemærkninger

Ingen.


Beskriv rekrutteringsgrundlaget for ansøgte, herunder eventuelle konsekvenser for eksisterende beslægtede udbud. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

På trods af et meget lavt niveau af information til potentielle studerende modtager VIA årligt mindst 50 personlige henvendelser til studievejledningen om uddannelsen.  


Ved en fuld dansk uddannelse har VIA en klar forventning om, at antallet af ansøgere øges og fastholdelse af studerende blive styrket. Hidtil har der været følgende barrierer for de studerende:



  • Barrierer ift. flytning til Sverige

  • Svært at få turnusplads i Danmark og efterfølgende dansk autorisation

  • Manglende muligheder for dansk kompetencegivende videreuddannelse og karriereveje


Den danske bandagistuddannelse forventes ikke at have negative konsekvenser for ansøgerfeltet til andre sundhedsfaglige uddannelser, da den forventes at ramme et mere teknisk og naturvidenskabeligt ansøgerfelt kombineret med den sundhedsfaglige interesse, som ikke i dag er dækket af andre uddannelser. Se bilag 1 for indsamlede svar fra danske bandagiststuderende, der i dag tager uddannelsen i Jønkøbing.


Bandagisten har monopol på eks. produktion af proteser, og denne arbejdsopgave kan ikke direkte videregives til andre professioner, da det vil have store negative konsekvenser for borgeren.


Beskriv kort mulighederne for videreuddannelse

Nedenfor beskrives faglig relevante videreuddannelsesmuligheder for bandagister. Såfremt uddannelsen til bandagist prækvalificeres, startes arbejde på at sikre adgangsveje til nedenstående uddannelser, såfremt uddannelsernes studieordninger ikke tager højde for det.


Inden for det sundhedsfaglige/naturvidenskabelige felt (mono- og/eller tværprofessionelt) kan mulighederne være (120 ECTS - kandidatuddannelser). Uddannelserne er nationalt set geografisk spredt og placeret i forbindelse med universiteterne. De væsentligste uddannelser medtaget, men der kan være andre muligheder end de oplistede:



  • Master in product development (Sverige)

  • Cand. Scient. san (AU, KU, SDU, AAU)

  • Folkesundhedsvidenskab (AU, KU)

  • Civilingeniør (Sundheds- og velfærdsteknologi; SDU)

  • Civilingeniør (Sundhedsteknologi; AAU, DTU)


Kandidat eller Masteruddannelser med humanistisk/sundhedsfagligt felt; Eksempelvis med fokus på fagområder som psykologi, læring og didaktik:



  • Master i Sundhedsantropologi (60 ECTS), (AU, KU)

  • Master i læreprocesser (60 ECTS)

  • Master i IKT og læring (60 ECTS)

  • Master i Public Health (60 ECTS), (KU)

  • Kandidat i pædagogisk psykologi (120 ECTS), (AU)


Diplomuddannelser inden for sundhedsområdet:



  • Sundhedsfaglig diplomuddannelse (incl modul i Klinisk vejledermodul i sundhedsfaglige professioner; udbydes af professionshøjskoler)


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen. Besvarelsen må maks. fylde 200 anslag

Det forventede optag på uddannelsen er 30 studerende hvert andet år startende fra 2024. Således vil optaget efter 3 år være 60 studerende. Og efter 5 år vil det være 90 studerende.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

De større bandagistcentre har allerede erfaring med at have turnuskandidater ansat i deres virksomhed med henblik på at turnuskandidaten kan opnå mulighed for dansk autorisation. Der er således allerede erfaringer og kompetencer i branchen til at skabe relevante læringsrum og –forløb for studerende.


Vedlagt i bilag 1 er konkrete tilkendegivelser fra Bandagistvirksomheder, der har givet tilsagn om at stille 26-32 praktikpladser til rådighed til studerende på uddannelsen.


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Ingen.


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Indsendt

Ansøgningsrunde
2022-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil