Professionsbachelor - Protese- og ortoseteknologi - VIA University College
Ved optagelse i både kvote 1 og 2 er de mulige adgangsgivende krav én af følgende eksamener
- Studentereksamen (STX)
- Højere forberedelseseksamen (HF)
- Højere handelseksamen (HHX)
- Højere teknisk eksamen (HTX)
- Erhvervsuddannelse (EUD)
- Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)
Dette gælder også for elever med gymnasial eksamen fra Grønland, Færøerne, Duborg skolen eller A. P. Møller skolen.
Der gælder følgende specifikke adgangskrav fra gymnasial uddannelse både ved kvote 1 og 2:
- Matematik A
- Enten fysik B eller geovidenskab A
- Enten kemi C eller bioteknologi A
Fordeling af henholdsvis kvote 1 og 2 ansøgere er 50/50.
Optagelse gennem kvote 1, hvis ansøger opfylder fagkrav under specifikke adgangskrav og disse er bestået, samt at det gymnasiale gennemsnit er højt nok til at blive optaget på uddannelsen.
Optagelse gennem kvote 2, hvis ansøger opfylder fagkrav under specifikke adgangskrav og disse er bestået, samt at ansøgning indeholder en eller flere af nedenstående supplerende adgangsgivende aktiviteter:
- Erhvervserfaring (minimum 20 timer pr. uge i mindst fire sammenhængende måneder)
- Humanitært arbejde hos en anerkendt hjælpeorganisation som fx Dansk Røde Kors (minimum 20 timer pr. uge i mindst tre sammenhængende måneder)
- Udlandsophold (minimum tre sammenhængende måneder)
- Højskoleophold (minimum tre sammenhængende måneder)
- Fag- eller uddannelsesrelevant kursus af minimum seks måneders varighed (fx forberedelseskursus for flygtninge og indvandrere)
- Veteran ved forsvaret
- Motivationsbeskrivelse (1 side)
Kvote 2 optagelse kan også være dansk gymnasial uddannelse eller Udenlandsk eksamen (inkl. IB) sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen samt dansk på A-niveau eller Studieprøven i dansk som andetsprog for voksne udlændinge.
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i protese- og ortoseteknologi er at kvalificere bandagister, ved autorisation, til forsyne det danske marked med individuelt tilpassede kropsbårne hjælpemidler herunder proteser samt sikre faglig evidensbaseret kvalitet i vejledning og tilpasning.
Det overordnede erhvervssigte for uddannelsen er rettet mod ydelser til den danske sundhedssektor med det formål at fremme, optimere, vedligeholde og genskabe funktionsevne og livskvalitet for borgere gennem alle livets faser. Formålet og erhvervssigtet er tillige at fremme anvendelse af teknologier til sundhedsfremme og forebyggelse samt til at indgå i et fagligt, rehabiliterende og tværprofessionelt samarbejde.
Dimittender fra uddannelsen finder arbejder primært i private bandagistcentre, og leverer ydelser til borgere gennem tæt tværprofessionelt samarbejde med visitatorer, ergo- og fysioterapeuter, ortopædkirurger mv. i både regioner og kommuner.
Tilsammen er formålet og erhvervssigtet for uddannelsen, som er autorisationsbelagt, således at bidrage til den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling inden for området.
For at sikre en aktuel og relevant dansk bandagistuddannelse, som kan bidrage meningsfyldt i det danske sundhedsvæsen, har uddannelsen et helhedsorienteret rehabiliterende og tværprofessionelt sigte med fokus på inkluderende sundhedsfremmende og forebyggelsesmæssige perspektiver. De konstituerende faglige elementer er udarbejdet i tæt samarbejde med aftagere/branchen. De faglige elementer opdeles i en række faglige temaer, som alle har beskrevet mål og indhold, se nedenfor.
| Semestre | Uddannelsens faglige temaer | Mål/Indhold | ECTS |
| 1. semester |
T1: Professionens grundlag, videnskab og genstandsfelt; (professionsidentitet og læring) T2: Grundlæggende undersøgelse, materialelære og grundlæggende klinisk ræsonnering |
Tema 1 og 2 orienterer sig mod en grundlæggende forståelse af studiets arbejdsformer og den studerendes læring i forhold til bandagist praksis og professionens arbejdsområder, herunder professionens kultur, tværprofessionelle samarbejdsrelationer. Fokus ligger endvidere på forståelse af professionens videngrundlag – herunder menneske-, krops- og sundhedssyn samt de organisatoriske, lovmæssige og etiske rammer for professionsudøvelsen |
30 ECTS (teori 28,5 ECTS) |
| 1. semester |
Heri indgår klinisk undervisning |
|
1,5 ECTS |
| 2. semester |
T3: Protese- og ortose-teknologi; grundlæggende undersøgelse, klinisk ræsonnering, måltagning og produktfremstilling T4: Grundlæggende sundheds- og sygdomsforståelse samt professionel kommunikation |
Tema 3 og 4 orienterer sig imod centrale begreber i bandagistprofessionen som bevægelsesanalyse, funktionsanalyse, motorisk kontrol/-udvikling og -læring. Som forudsætning for denne analyse inddrages anatomiske, fysiologiske, patologiske og psykologiske forhold, der har betydning for forståelse af funktionsevne og livskvalitet samt disse forholds betydning for teknologier og produktfremstilling. Temaerne orienterer sig endvidere mod den professionelle relation, kommunikation, samarbejde og borgercentreret praksis. | 30 ECTS |
| 3. semester |
T5: Protese- og ortose-teknologi; Undersøgelse, klinisk ræsonnering, måltagning og produktfremstilling; innovation og entreprenørskab T6: Tværprofessionel læring og samarbejde; Folkesundhed, folkesundhedsarbejde og rehabilitering |
Tema 5 og 6 orienterer sig imod ortose og proteseteknologisk klinisk ræsonnering og basal klinisk beslutningstagning i en bio-psyko-social og kulturel forståelse, levekår, livsstil, ulighed i sundhed, der tager udgangspunkt i borgerens livsverden, perspektiv og ressourcer, som centrale begreber, der understøtter evidensbaseret praksis. Der arbejdes endvidere med planlægning, tilpasning og evaluering af interventioner med afsæt i undersøgelsens resultater. | 30 ECTS (teori 22,5 ECTS) |
| 3. semester | Heri indgår klinisk undervisning | 7,5 ECTS | |
| 4. semester |
T7: Protese- og ortose-teknologi; Undersøgelse, klinisk ræsonnering, måltagning, produktfremstilling, individuel tilpasning og rehabilitering samt innovationT8: Sundhedspædagogisk og sundhedspsykologisk fokus rettet mod individuelt tilpassede interventioner |
Tema 7 og 8 orienterer sig imod ortose og proteseteknologisk klinisk ræsonnering og klinisk beslutningstagning herunder måltagning, produktfremstilling, individuel tilpasning og rehabilitering samt innovation. Temaerne retter sig desuden mod anvendelse af viden om det brede sundhedsbegreb, sundhedsadfærd, levekår, lighed – ulighed i sundhed i et samfundsperspektiv, og retter sig mod såvel arbejdslivet som fritidslivet og de kontekstuelle rammer herfor. |
30 ECTS (teori 15 ECTS |
| 4. semester | Heri indgår klinisk undervisning | 15 ECTS | |
| 5. semester |
T9: Protese- og ortose-teknologi; Undersøgelse, klinisk ræsonnering og beslutningstagen, måltagning, produktfremstilling og individuel tilpasning, risikovurdering og rehabilitering. T10: Teknologiforståelse og -udvikling i et tværprofessionelt sundhedsfremme/forebyggelses perspektiv, innovation og entreprenørskab |
Tema 9 og 10 orienterer sig mod Protese- og ortose-teknologi; Undersøgelse, klinisk ræsonnering og beslutningstagen, måltagning, vurdering, produktfremstilling og individuel tilpasning og rehabilitering med henblik på borgerens deltagelse i arbejds-, familie-, fritids- og samfundsliv og de vilkår der er forbundet hermed i form af lovgivningsmæssige rammer, kultur, holdninger og værdier. Der kan arbejdes med både et lokalt, nationalt og globalt perspektiv. Indholdet retter sig mod at bandagisten i samskabelse med borgere og samfund gennem innovation kan anvende teknologier i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv. |
30 ECTS (teori 16,5 ECTS) |
| 5. semester | Heri indgår klinisk undervisning | 13,5 ECTS | |
| 6. semester |
T11: Protese- og ortose-teknologi; Avanceret og helhedsorienteret klinisk ræsonnering og beslutningstagen, undersøgelse, måltagning, vurdering, produktfremstilling, individuel tilpasning og rehabilitering samt evaluering T12: Teknologi, Innovation, kritisk produktudvikling og risikovurdering |
Tema 11 og 12 retter sig imod udviklingsorienteret, selvstændig og kritisk professionsudøvelse. Semesterets indhold er orienteret mod komplekse bandagistfaglige problemstillinger og tilhørende kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og dokumentation. Avanceret klinisk ræsonnering indeholder således udviklings- og helhedsorienteret, selvstændig og kritisk professionsudøvelse, hvor både professions- og forskningsbaseret viden inddrages. Temaerne retter sig desuden mod innovativ og kritisk tilgang til teknologisk udvikling af professionsudøvelsen |
30 ECTS (teori 16,5 ECTS) |
| 6. semester | Heri indgår klinisk vejledning | 13,5 ECTS | |
| 7. semester | T13: Valgfrit uddannelseselement | Temaet retter sig mod kritisk undersøgelse og udvikling af bandagistfaglig viden og praksis i forhold til patienter/borgere på nationalt eller internationalt plan. Fokus er faglig fordybelse, kombineret med perspektiveringer af fagområdet i tilknytning til relaterede professioner eller internationale aspekter af fagudøvelsen | 30 ECTS (teori 10 ECTS) |
| 7. semester | T14: Selvstændig og kritisk professionsudøvelse og udvikling | Bachelorprojekt: Temaet orienterer sig mod systematisk fordybelse forankret i en faglig problemstilling fra praksisfeltet. Bachelorprojektet fordrer selvstændig undersøgelse og formidling af en bandagistfaglig problemstilling med anvendelse af videnskabelig metode og med indsamling og inddragelse af teoretisk og empirisk materiale. Fokus er på deltagelse i udvikling, igangsættelse og udførelse samt dokumentation og formidling af forsknings-, udviklings- og projektarbejde og kvalitetsudvikling af faglige problemstillinger både teoretisk og i praksis | Heri teori 20 ECTS |
| I alt ECTS |
Heri indgår 20 ECTS Valgfrie uddannelseselementer Heri indgår 15 ECTS Tværprofessionelle uddannelseselementer (heraf 10 ECTS i klinisk undervisning) |
210 ECTS |
Uddannelsen foreslås indplaceret på takstniveau 10, svarende til takstniveauet for radiografuddannelsen. Uddannelsen til bandagist forudsætter en lang række højt specialiserede laboratorie- og værkstedsfaciliteter, der ikke er delbare med andre uddannelser, ligesom der er store udgifter til materialer og udstyr i undervisningen.
Med en takstindplacering som radiografuddannelsen forventes uddannelsen i forbindelse med interne rentabilitetsberegninger efter fem år med underskud derefter at kunne balancere økonomisk fremover.
Behovsundersøgelsen har kortlagt, at der er et nationalt behov for den nye uddannelse (bilag 1). Derudover viser undersøgelsen, at flere danske bandagister finder ansættelse i andre lande, særligt Norge og Sverige, dette skyldes blandt andet, at de danske studerende i dag er nødt til at tage uddannelsen i udlandet. Endeligt har det de seneste år ikke været muligt at sikre danske studerende en uddannelsesplads i Sverige grundet nye krav til optagelse og krav om betaling for studiepladser på uddannelsesinstitutionen i Sverige.
I forvejen viser behovsundersøgelsen, at der er massive rekrutteringsudfordringer i branchen, og dette underbygges af registerundersøgelser af data fra Danmarks Statistik. Her er andelen af andre faggrupper, der ikke har specifikke kompetencer inden for bandagistområdet såsom sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, men som varetager bandagistfunktioner, steget fra 54 årsværk til 61 årsværk. Samtidig viser registerdata fra Danmarks Statistik, at der i perioden 2010-2019 kun var 1 pct. ledige i arbejdsstyrken blandt de 25-64 årige. Rekrutteringsudfordringerne er steget yderligere, fordi adgangen til at uddanne danske bandagister fra uddannelsen i Sverige har været lukket de seneste to år og fremover, frem mod en etablering af en dansk uddannelse til bandagist, som der ansøges om her.
Ingen.
På baggrund af behovsanalysens konklusioner (bilag 1), ligger det underbyggede skøn for dimittender på bandagistområdet på 15-30 dimittender årligt. Behovet er nationalt, eftersom der for nuværende ikke er en fuld bandagistuddannelse i Danmark. Fordi det ikke har været muligt at uddanne danske bandagister i Sverige de seneste år, og fordi det vil tage flere år, til en ny dansk bandagistuddannelse har dimittender, forventes tillige en overefterspørgsel de kommende 5-8 år derudover. Derudover peger behovsanalyser på fremtidige nye markeder og arbejdsområder, som ligeledes forstærkes af den teknologiske udvikling på området.
VIA har inddraget aftagere fra Danmark, Norge og Sverige i behovsundersøgelsen. I samarbejde med de danske, norske og svenske bandagist/ortopædiingeniørforeninger er indsamlet viden fra aftagerne. I alt blev der indhentet input og besvarelser fra 40 aftagere i Norge, 43 aftagere i Sverige og 59 aftagere i Danmark, i alt 138 besvarelser. Derudover er der etableret en sparringsgruppe fra aftagerne hos bandagisterne, hvor VIA løbende er i dialog og samarbejde om udviklingen og forberedelserne til en bandagistuddannelse i Danmark, og dermed understøtter uddannelsens relevans for og forankring på arbejdsmarkedet. Derudover har VIA ligeledes løbende dialoger specifikt med virksomhedsejerne for bandagistcentrene, der aftager praktikanter og dimittender.
Derudover har konsulentvirksomheden Analyse og Tal gennemført en registerundersøgelse af udviklingen på arbejdsmarkedet for bandagister. Registerundersøgelsen bekræfter de andre tendenser om, at der er rekrutteringsudfordringer på området, og at der i en vis udstrækning ansættes andre faggrupper, som ikke har samme kvalifikationer som bandagisterne, til at varetage bandagistopgaver.
For nærmere beskrivelse se behovsanalysen i bilag 1.
Den nye uddannelse matcher det påviste behov, fordi den er udarbejdet på baggrund af de afdækkede behov hos aftagerne fra behovsundersøgelsen. Derudover er uddannelsen opbygget med faglige elementer, der matcher de eksisterende bandagistuddannelser i Sverige og Norge, som i dag udgør rekrutteringsvejen til bandagistområdet. Tillige forventes uddannelsen forankret tæt på VIAs eksisterende uddannelsesmiljøer inden for sundhedsuddannelser og ingeniøruddannelser for at understøtte samspil og synergier.
Endelig er uddannelsens struktur og faglige konstituerende elementer udviklet i tæt samarbejde med en sparringsgruppe fra aftagerne i bandagistbranchen for at matche det påviste behov. Se nærmere i afsnittet ”uddannelsens struktur og faglige konstituerende elementer”.
Ortopædist og Ortopædi-skomager:
Uddannelserne er erhvervsuddannelser, og deres primære funktioner og opgaver er fremstilling af produkter på baggrund af bandagistens kliniske undersøgelse, anvisninger, ordination. De er ofte ansat som medarbejdere for bandagisterne og har således ikke direkte kontakt til borgere, laver ikke udbud af proteser eller individuelle tilpasninger. Ortopædi-skomagerne er et eksisterende erhverv, som uddannelsesmæssigt ikke udbydes mere.
Ergoterapeuter og fysioterapeuter:
De store bandagerivirksomheder har ofte andre faggrupper ansat til at eksempelvis stå for at udlevere præfabrikerede ortoser, tilpasse ortoser, lave skoindlæg, finger/hånd-skinner, tilpasninger af såler mv. Terapeuterne har således ikke specifik viden om protese- og ortose-materialer, individuelt tilpassede proteser; herunder måltagning, produktfremstilling eller tilpasning.
Fodterapeuter:
Er en kort uddannelse. De kan lave aflastende skoindlæg, men primære funktioner er pleje af fødder og tæer. De har ikke tilsvarende viden som bandagister ift. protese og ortoseteknologi, materialelære, fremstilling mv. Fodterapeuter kan være ansat på bandageri centre og arbejde ud fra disses anvisninger.
Ingen.
På trods af et meget lavt niveau af information til potentielle studerende modtager VIA årligt mindst 50 personlige henvendelser til studievejledningen om uddannelsen.
Ved en fuld dansk uddannelse har VIA en klar forventning om, at antallet af ansøgere øges og fastholdelse af studerende blive styrket. Hidtil har der været følgende barrierer for de studerende:
- Barrierer ift. flytning til Sverige
- Svært at få turnusplads i Danmark og efterfølgende dansk autorisation
- Manglende muligheder for dansk kompetencegivende videreuddannelse og karriereveje
Den danske bandagistuddannelse forventes ikke at have negative konsekvenser for ansøgerfeltet til andre sundhedsfaglige uddannelser, da den forventes at ramme et mere teknisk og naturvidenskabeligt ansøgerfelt kombineret med den sundhedsfaglige interesse, som ikke i dag er dækket af andre uddannelser. Se bilag 1 for indsamlede svar fra danske bandagiststuderende, der i dag tager uddannelsen i Jønkøbing.
Bandagisten har monopol på eks. produktion af proteser, og denne arbejdsopgave kan ikke direkte videregives til andre professioner, da det vil have store negative konsekvenser for borgeren.
Nedenfor beskrives faglig relevante videreuddannelsesmuligheder for bandagister. Såfremt uddannelsen til bandagist prækvalificeres, startes arbejde på at sikre adgangsveje til nedenstående uddannelser, såfremt uddannelsernes studieordninger ikke tager højde for det.
Inden for det sundhedsfaglige/naturvidenskabelige felt (mono- og/eller tværprofessionelt) kan mulighederne være (120 ECTS - kandidatuddannelser). Uddannelserne er nationalt set geografisk spredt og placeret i forbindelse med universiteterne. De væsentligste uddannelser medtaget, men der kan være andre muligheder end de oplistede:
- Master in product development (Sverige)
- Cand. Scient. san (AU, KU, SDU, AAU)
- Folkesundhedsvidenskab (AU, KU)
- Civilingeniør (Sundheds- og velfærdsteknologi; SDU)
- Civilingeniør (Sundhedsteknologi; AAU, DTU)
Kandidat eller Masteruddannelser med humanistisk/sundhedsfagligt felt; Eksempelvis med fokus på fagområder som psykologi, læring og didaktik:
- Master i Sundhedsantropologi (60 ECTS), (AU, KU)
- Master i læreprocesser (60 ECTS)
- Master i IKT og læring (60 ECTS)
- Master i Public Health (60 ECTS), (KU)
- Kandidat i pædagogisk psykologi (120 ECTS), (AU)
Diplomuddannelser inden for sundhedsområdet:
- Sundhedsfaglig diplomuddannelse (incl modul i Klinisk vejledermodul i sundhedsfaglige professioner; udbydes af professionshøjskoler)
Det forventede optag på uddannelsen er 30 studerende hvert andet år startende fra 2024. Således vil optaget efter 3 år være 60 studerende. Og efter 5 år vil det være 90 studerende.
De større bandagistcentre har allerede erfaring med at have turnuskandidater ansat i deres virksomhed med henblik på at turnuskandidaten kan opnå mulighed for dansk autorisation. Der er således allerede erfaringer og kompetencer i branchen til at skabe relevante læringsrum og –forløb for studerende.
Vedlagt i bilag 1 er konkrete tilkendegivelser fra Bandagistvirksomheder, der har givet tilsagn om at stille 26-32 praktikpladser til rådighed til studerende på uddannelsen.
Ingen.