Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Akademiuddannelse - Bæredygtighed og grøn omstilling - Erhvervsakademi Kolding

Erhvervsakademi Kolding
15/09-2022 06:31
2022-2
Indsendt
Ansøgningstype
Nyt udbud af ny uddannelse

Udbudssted
IBA Erhvervsakademi Kolding

Informationer på kontaktperson for ansøgningen (navn, email og telefonnummer)
Chefkonsulent Forretningsudvikling Anja Sinding Morgen, asmo@iba.dk, 61939571

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Akademiuddannelse

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk
Bæredygtighed og grøn omstilling

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk
Sustainability and Green Transition

Angiv den officielle danske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Akademiuddannelse i bæredygtighed og grøn omstilling

Angiv den officielle engelske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Academy Profession (AP) Degree in Sustainability and Green Transition

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Det merkantile område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Adgang til optagelse på Akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en af følgende adgangsgivende uddannelser:


1)      Relevant erhvervsuddannelse


2)      Relevant grunduddannelse for voksne (GVU)


3)      Gymnasial uddannelse


4)      Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1 - 3


Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen.


Uddannelsesinstitutionen optager ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til § 15 a i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, når denne anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne, kan samtidigt anerkendes.


Er det et internationalt samarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse el. lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej, undervisningen foregår slet ikke eller i mindre grad på nettet.

ECTS-omfang
60

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte. Beskrivelsen må maks. fylde 1200 anslag

Formålet med uddannelsen er, at dimittenden med udgangspunkt i egen fagfaglighed kan omsætte begreber og værktøjer og selvstændigt varetage funktioner inden for bæredygtighed og grøn omstilling.


Den grønne omstilling berører alle på arbejdsmarkedet, og behovet for grønne kompetencer forventes at stige med 30-70.000 ekstra jobs frem mod 2035 (Bilag 2: 5). Særligt inden for de merkantile funktioner indkøb, salg, økonomi, kommunikation, markedsføring og logistik forventes medarbejdere at skulle etablere bæredygtighed og grøn omstilling som en ny, parallel kernefaglighed (Bilag 2: 6-8).


I dag kan studerende ikke sammensætte en hel akademiuddannelse inden for bæredygtighed og grøn omstilling, der er målrettet merkantile funktioner.


Dimittenden kan:
• Vurdere bæredygtige problemstillinger i virksomheden og opstille løsningmuligheder
• Udvikle bæredygtige forretningsmodeller og strategier
• Formulere klimapolitikker og handlingsplaner pba. nationale og globale målsætninger
• Afrapportere på virksomhedens CO2 regnskab samt relevante nøgletal
• Formidle bæredygtige problemstillinger og løsningsmuligheder til interessenter
• Videreudvikle egne kompetencer i relation til den grønne omstilling


Uddannelses struktur og konstituerende faglige elementer

Uddannelsens formål
En akademiuddannelse skal opfylde formålene i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne samt de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er akkrediteret og godkendt.


Akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner i forhold til områderne: Grøn omstilling, klimaberegninger og bæredygtige tiltag i private såvel som offentlige virksomheder.


Uddannelsens vidensgrundlag er erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig imod.
Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig imod. Udviklingsbasering indebærer desuden, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for det fagområde, der udgør grundlaget for uddannelsens formål og erhvervssigte.


Uddannelsens mål for læringsudbytte
Viden
Den studerende…
• Skal have udviklingsbaseret viden om bæredygtighed og grøn omstilling i praksis.
• Skal kunne forstå virksomhedens anvendelse af bæredygtige indsatser med det formål at virksomheden kan bidrage til den grønne omstilling.
• Skal have udviklingsbaseret viden om de dilemmaer og problematikker der knytter sig til implementeringen af de bæredygtige indsatser
• Skal kunne forstå virksomhedens mulighed for anvendelse af teori og metode indenfor bæredygtighed, og kunne bidrage til den grønne omstilling.
• Skal kunne forstå lovgivning i relation til indsatser inden for bæredygtighed og grøn omstilling


Færdigheder
Den studerende…
• Skal kunne anvende metoder og værktøjer til udvikling af virksomhedens bæredygtige strategi og kunne opstille en konkret handlingsplan
• Skal kunne vurdere og udvælge relevante lovgivningsmæssige krav i relation til virksomhedens bæredygtige problemstillinger
• Skal kunne vurdere konkrete bæredygtige problemstillinger i virksomheden og opstille løsningmuligheder, der understøtter den grønne omstilling.
• Skal kunne formidle virksomhedens bæredygtige problemstillinger og løsningsmuligheder til virksomhedens samarbejdspartnere og interessenter.


Kompetencer
Den studerende…
• Skal kunne håndtere virksomhedens udviklingsorienterede opgaver i relation til bæredygtighed og grøn omstilling.
• Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang i relation til virksomhedens grønne omstilling og implementering af virksomhedens bæredygtige strategi
• Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden inden for bæredygtighed og grøn omstilling


Uddannelsens struktur


Akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling er opdelt i fagmoduler og omfatter i alt 60 ECTS-point, der har følgende fordeling:
• Tre obligatoriske fagmoduler svarende til 20 ECTS-point
• Valgfrie moduler (af 5 eller 10 ECTS-point) svarende til 30 ECTS-point
• Et afgangsprojekt svarende til 10 ECTS-point


Hvert modul er en afgrænset faglig enhed, der kan studeres selvstændigt. Valgfrie moduler fra andre fagområder end de merkantile uddannelser på akademiniveau må højst udgøre 10 ECTS af uddannelsen.


Afgangsprojektet på 10 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for at gå til eksamen i afgangsprojektet er, at uddannelsens moduler svarende til 50 ECTS-point er bestået.


Obligatoriske fag:
• Bæredygtig forretningsforståelse, 5 ECTS-point
• Klimaregnskaber, 5 ECTS-point
• Grøn omstilling i praksis, 10 ECTS-point


De obligatoriske fag er beskrevet herunder.


Obligatorisk fag 1: Bæredygtig forretningsforståelse (faget findes i dag som valgfag med UVM-koden: 37975 og vil indgå som et obligatorisk fag på denne uddannelse):


Omfang: 5 ECTS-point
Formål:
Formålet med faget er at sikre, at den studerende får kendskab til bæredygtighed i et bredt perspektiv med det formål at kunne udvælge de konkrete tiltag, der knytter sig til bæredygtighed i relation til det daglige arbejde. Faget giver desuden indsigt i, hvordan man arbejder med virksomhedens cirkulære økonomi og 3-dobbelte bundlinje.


Læringsmål:


Viden
Den studerende har viden om:
• Klimaproblematikkerne og de 17 verdensmål
• Centrale begreber inden for bæredygtighed i relation til virksomhedens behov og forretningsmodel
• Teori og metode relateret til bæredygtighed og forretningsudvikling
• Den 3-dobbelte bundlinje i relation til virksomhedens forretningsmodeller og værdikæde


Færdigheder
Den studerende kan:
• Anvende centrale metoder og redskaber, der knytter sig til praksis inden for bæredygtig forretningsforståelse og forretningsudvikling
• I samarbejde med andre kortlægge og vurdere mål og handlinger for virksomheden og forretningsområdet i relation til bæredygtighed og de 17 verdensmål
• Formidle mål og indsatser til relevante målgrupper


Kompetencer
Den studerende kan:
• Håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til udviklingen af en bæredygtig forretningsmodel og med inddragelse af relevante interessenter
• Deltage i et fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang i forbindelse med udviklingen af virksomhedens eksisterende forretningsområder i relation til bæredygtighed


Indhold
• Elementer i bæredygtighed og relationen til samfundets og virksomheders udvikling
• De 17 verdensmål
• Bæredygtige forretningsmodeller og værdikæder
• Værktøjer til kortlægning og vurdering af indsatser i relation til bæredygtighed



Obligatorisk fag 2: Klimaregnskaber


Omfang: 5 ECTS-point


Formål
Det er formålet, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer om lovgivning og målsætning inden for klima, CO2-beregning og dokumentation, sådan at den studerende kan bidrage til udarbejdelse af virksomhedens klimaregnskab.


Læringsmål
Viden
Den studerende har:
• Forståelse for central teori omkring drivhusgasser og metode til at beregne deres effekt på globale temperaturstigninger
• Forståelse for scope 1, 2 og 3
• Forståelse for simple regnemetoder og indsigt i, hvordan en klimaberegner fungerer i praksis
• Udviklingsbaseret viden om og indsigt i forretningsmodeller, der reducerer CO2


Færdigheder
Den studerende kan:
• Anvende basisviden omkring de vigtigste CO2-, energi- og miljøafgifter i relation til virksomheden og virksomhedens produktion og forbrug
• Beregne enkeltprodukter og -processers CO2-aftryk samt anvende denne viden til klimareducerende indsatser
• Beregne og vurdere scope 1 og scope 2 og kunne forholde sig til klimareduktionsindsatser inden for scope 3


Kompetencer
Den studerende kan:
• I en struktureret sammenhæng og i samarbejde med andre udvikle og foreslå en klimapolitik for en given virksomhed, der tager udgangspunkt i nationale og globale målsætninger
• Håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til at beskrive en virksomheds CO2-regnskab og finde relevante nøgletal
• I en struktureret sammenhæng opstille en virksomheds totale CO2-regnskab og kunne dokumentere på produktniveau


Indhold
• Indsigt i globale og nationale målsætninger
• Klimaberegnere og deres anvendelse
• CO2-regnskab
• Scope 1, 2 og 3
• Relevant lovgivning



Obligatorisk fag 3: Grøn omstilling i praksis
Omfang: 10 ECTS


Formål
Det er formålet, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at kunne bidrage til virksomhedens grønne omstilling med særligt fokus på værdikæden.


Læringsmål
Viden
Den studerende har:
• Udviklingsbaseret viden om og forståelse for bæredygtig supply chain management i relation til den cirkulære værdikæde
• Forståelse for detaljenøjagtighed samt den fulde ressourcecyklus
• Udviklingsbaseret viden og forståelse for aftageres behov, klimaregnskabet, synergier og samarbejder


Færdigheder
Den studerende kan:
• Anvende centrale metoder og redskaber inden for opstilling af kriterier for indkøb
• Anvende og beregne enkelte ressourcers cirkularitet
• Vurdere eksisterende supply chain og opstille samt vælge løsningsmuligheder i relation til bæredygtighed


Kompetencer
Den studerende kan:
• I en struktureret sammenhæng udvikle egne kompetencer i relation til den grønne omstilling
• Håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til grøn omstilling i virksomheden og dennes produkter, serviceydelser og samarbejdspartnere


Indhold
• Bæredygtig værdikæde
• Cirkulær økonomi
• Råvarers sourcing
• Scope 1, 2 og 3
• Relevant lovgivning


De valgfri fag er beskrevet herunder:


Valgfrit fag 1: CSR i praksis, 10 ECTS-point
Det er formålet med faget, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at kunne afrapportere og kommunikere internt og eksternt om virksomhedens samfundsansvar ift. bæredygtighed og grøn omstilling.


Valgfrit fag 2: Virksomhedens bæredygtige strategi, 10 ECTS-point
Det er formålet, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at bidrage til arbejdet med udarbejdelse og implementering af virksomhedens bæredygtige strategi.


Valgfrit fag 3: Bæredygtighed og adfærdsdesign, 5 ECTS-point
Det er formålet med faget, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde med adfærdsdesign med det formål at flytte virksomhedens interne såvel som eksterne interessenter i en mere bæredygtig retning.


Valgfrit fag 4: Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse) / ESG, 5 ECTS-point
Det er formålet med faget, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at kortlægge og arbejde med virksomhedens ikke-finansielle nøgletal.


Valgfrit fag 5: Bæredygtig digital transformation, 5 ECTS-point
Det er formålet med faget, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde databaseret og benytte digitale muligheder til at understøtte virksomhedens bæredygtige udvikling.


Valgfrit fag 6: Produktanalyse og certificering, 5 ECTS-point
Det er formålet med faget, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at afdække elementerne i produkters livscyklusanalyser, vurdere og udvælge relevante certificeringer og bidrage til optimering af værdikæden.


Herudover har de studerende mulighed for at tage op til 10 ECTS uden for retningen, såsom Ledelse af bæredygtig udvikling (fra Akademiuddannelsen i ledelse) eller Miljøledelse (fra Akademiuddannelsen i miljøteknologi).


Begrundet forslag til takstindplacering af uddannelsen

Samme takstindplacering som de merkantile akademiuddannelser, herunder Akademiuddannelsen i salg og markedsføring, Akademiuddannelsen i økonomi og ressourcestyring, mv.


Uddannelsen kræver ikke brug af særligt udstyr mv.


Forslag til censorkorps
Merkantil, Censorsekretariatet, kontakt@censorsekretariatet.dk, Tlf.: 7269 8700

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 15 sider. Der kan kun uploades én fil
Bilag1_IBA.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse. Besvarelsen må maks. fylde 1800 anslag

Den nuværende udvikling inden for bæredygtighed og grøn omstilling stiller store krav til virksomhederne. Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) og CONCITOs rapport ”Parat til et mere bæredygtigt samfund” siger enstemmigt, at der er brug for et markant kompetenceløft for, at de danske virksomheder kan leve op til disse nye krav.


Dette understøttes af en undersøgelse gennemført af Epinion, hvor 63 pct. af virksomhederne svarer, at deres medarbejdere mangler kompetencer inden for bæredygtighed og grøn omstilling i dag, og at de forventer, at 58 pct. af deres medarbejdere fortsat vil mangle kompetencer inden for dette område om tre år (Bilag 1: 8). Herudover vurderer 63 pct. af virksomhederne, at den ansøgte uddannelse er relevant for en eller flere af deres medarbejdere, hvilket Epinion skønner svarer til 15.688 virksomheder nationalt.


Det nuværende kompetencegab er så stort, at det ikke kan dækkes af et enkelt kursus, hvorfor der er behov for et længere forløb for at dække kompetencebehovet. Flere kilder peger på vigtigheden af opkvalificering af den nuværende arbejdsstyrke, da det tager lang tid at uddanne den kommende (Bilag 2: 11).


På baggrund af viden fra dialog med Merkonomerne, to undersøgelser via Epinion, en desk research foretaget af Rambøll, 23 interviews med virksomheder og brancheorganisationer samt en jobopslagsanalyse konkluderer IBA Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy, at danske virksomheder har et stort behov for øgede kompetencer inden for bæredygtighed og grøn omstilling, hvis det skal lykkes at udnytte det forretningspotentiale, som den grønne omstilling udgør.


Uddybende bemærkninger

I sommeren 2021 kontaktede Merkonomerne IBA Erhvervsakademi Kolding (IBA) og præsenterede idéen om at etablere et nyt efter- og videreuddannelsestilbud inden for bæredygtighed og grøn omstilling.


Merkonomerne var gennem kontakt til deres medlemmer og de virksomheder, de er ansat i, blevet gjort opmærksomme på et voksende problem i det danske erhvervsliv - nemlig at nye regler og øgede krav til dokumentation og registrering i forbindelse med den grønne omstilling, har skabt et alvorligt kompetencegab i de danske virksomheder. Merkonomernes medlemmer og deres arbejdsgivere oplever, at der er opgaver, som ikke er mulige at løse tilfredsstillende med de kompetencer, de besidder i dag.


På sigt vil virksomhederne få vanskeligt ved at leve op til vedtagne krav og regler, som fx European Green Deal, der er en pakke af grønne strategier, lovforslag og initiativer, der stiller store krav til SMV’ers arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling, men også rummer økonomiske midler, som virksomhederne kan søge andel i. Ultimativt kan manglende viden om dette betyde tab og udebleven vækst pga. manglende evne til at anvende muligheder og leve op til krav og forventninger fra kunder og andre interessenter. I et større perspektiv vil det være et problem for Danmark, der som resultat heraf får svært ved at leve op til de internationale krav og forpligtelser, vi har indgået for at skabe en mere bæredygtig verden.


Merkonomerne (der repræsenterer 4.500 medlemmer) vurderer selv, at ca. 60% af medlemmerne i dag har behov for et kompetenceløft inden for bæredygtighed og grøn omstilling.


Merkonomerne har drøftet tankerne om behovet for en ny efter- og videreuddannelse inden for bæredygtighed og grøn omstilling i forskellige netværk, herunder ’Min A-kasse’, der har mere end 86.000 medlemmer, og i initiativet ’Broen til fremtiden’, der er en sammenslutning af mere end 30 faglige organisationer. I disse netværk er der ifølge Merkonomerne bred enighed om, at der er behov for et nyt, samlet efter- og videreuddannelsestilbud på akademiniveau, som kan ruste medlemmerne til bedre at løfte de opgaver, som virksomhederne har fået som følge af den grønne omstilling.


På denne baggrund valgte IBA at indgå et bredere samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus (EAAA) og Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy (Cphbusiness).


Første udkast til akademiuddannelsen og etablering af samarbejde mellem akademierne
Merkonomerne sendte i 2021 et bud på fem fag, der kunne indgå i en hel akademiuddannelse, som skulle imødekomme det behov, deres medlemmer og samarbejdspartnere beskrev.


Dette første udkast til en ny uddannelse blev efterprøvet i en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Epinion i januar 2022. Undersøgelsen viste, at de medvirkende virksomheder havde et stort behov for at tilbyde deres medarbejdere enkelte fag fra uddannelsen, men ikke nødvendigvis den samlede pakke af anførte fag.


I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blev der ligeledes gennemført en jobopslagsanalyse, der skulle undersøge udviklingen i behovet for medarbejdere med kompetencer inden for bæredygtighed og give et indtryk af det nationale behov. Denne konkluderede, at der er stigende efterspørgsel efter kompetencer inden for bæredygtighed blandt virksomheder i hele Danmark, herunder særligt i de tre regioner (Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark). Over hele måleperioden fra første kvartal 2007 til sidste kvartal 2021 er antallet af jobopslag, hvor der søges kompetencer inden for bæredygtighed, mere end firedoblet (Bilag 1: 1-2).


På baggrund af Merkonomernes efterspørgsel efter en hel akademiuddannelse inden for bæredygtighed og grøn omstilling, som udsprang af et behov udtrykt af deres medlemmer, samt jobopslagsanalysen, stod det klart for de tre akademier, at der er et anseligt og tiltagende behov for kompetencer inden for bæredygtighed og grøn omstilling i de danske virksomheder, men at de efterprøvede fag skulle målrettes yderligere. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra alle tre akademier påbegyndte efterfølgende en proces med at skærpe fagene og deres indhold samt sammenhængen i uddannelsen.


Andet udkast til akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling
Som input til tilretningen af uddannelsen har arbejdsgruppen læst en række rapporter og artikler, samt bedt Rambøll om at lave et uvildigt Desk Research, som supplement til den viden, der allerede i dag er etableret på akademierne gennem deres arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling, deltagelse i FoU-projekter, dialog med virksomheder og studerende og lignende.


Herudover har akademierne gennemført 22 interviews med virksomheder og brancheorganisationer samt gennemført en ny spørgeskemaundersøgelse via Epinion i august 2022 om behovet for den nye, tilrettede uddannelse .


Nedenfor beskrives de ændringer, der har fundet sted fra første udkast til andet udkast af uddannelsen.


De første udkast til fagbeskrivelser omfattede følgende fag:


· Grøn omstilling i praksis


· Klimaregnskaber


· Aktivers cirkularitet i et supply chain perspektiv


· Kommunikation af CØ indsats


· Cirkulær økonomi i turisme, kultur- og oplevelsesindustrien.


For at skærpe uddannelsen ift. behovet påbegyndte akademierne en revidering, der inddrog indsigter om trends og tendenser fra eksisterende rapporter samt dialog med samarbejdspartnere, aftagere og kunder. Særligt en nyudgivet rapport dannede udgangspunktet for akademiernes arbejde (’Afrapportering – Bæredygtighed og grøn omstilling’, CCE & BDO, 2022), som også er inkluderet i Rambølls syntese i bilag 2.


Akademierne valgte i denne forbindelse at ændre indholdet i faget ’Grøn omstilling i praksis’, mens faget ’Klimaregnskab’ gik fra at være et 10 ECTS-fag til et 5 ECTS-fag, så det fylder mindre i uddannelsens obligatoriske fag, ligesom følgende tre fag udgik fra studieordningen:


· Aktivers cirkularitet i et supply chain perspektiv


· Kommunikation af CØ indsats


· Cirkulær økonomi i turisme, kultur- og oplevelsesindustrien.


Da det herudover fremgik af akademiernes interviews med virksomheder, at de har et særligt behov for opkvalificering af medarbejdere inden for lovgivning på bæredygtighedsområdet, blev faget lovgivning inden for bæredygtighed indført i den anden Epinion spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen bekræftede, at der var stor interesse for lovgivning. På baggrund af en faglig vurdering af lovgivningens plads i den samlede uddannelse blev det besluttet i stedet at implementere lovgivning, så det gennemstrømmer hele uddannelsen i de fag, som den konkrete lovgivning er relateret til, da gennemgangen ellers vil blive for overfladisk.


Som konsekvens heraf er følgende fag rettet til således, at lovgivning indgår i fagenes indhold:


· Klimaregnskab


· CSR i praksis


· Grøn omstilling i praksis


· Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse) / ESG


· Produktanalyse/certificering


Herudover skifter et fag, ’Bæredygtighed, forbrugerindsigter og adfærdsdesign’, titel til ’Bæredygtighed og adfærdsdesign’, så faget bredes ud til ikke blot at fokusere på ekstern adfærd, men også intern adfærd. Denne justering har fundet sted på baggrund af akademiernes interview med virksomheder.


Jobopslagsanalysen, Desk Research, spørgeskemaundersøgelsen fra august 2022 samt fund fra interviewene præsenteres nedenfor.


Jobopslagsanalysen


Jobopslagsanalysen er udarbejdet på baggrund af en opgørelse af antallet af jobopslag på jobindex.dk, hvor der søges en person med kompetencer inden for bæredygtighed. Antallet opføres ved at fremsøge alle historiske og aktuelle jobopslag inden for relevante jobkategorier, hvor én eller flere af de udvalgte kompetencer nævnes. Fremsøgningen gælder ikke alle jobopslag i perioden, da denne er afgrænset af blandt andet jobkategorier. Jobkategorierne er udvalgt ift. at afspejle brancher, hvor en efter- og videreuddannelse i bæredygtighed kunne være relevant for virksomhedernes medarbejdere (bilag 1 s. 4-6).


Jobopslagsanalysen viser, at antallet af jobopslag, der indbefatter bæredygtighedskompetencer, har været stigende i hele landet inden for de sidste par år. Det samlede antal jobopslag i de tre regioner Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland er til sammen steget med 2 pct. fra 2007 til 2021. I samme periode er antallet af jobopslag i de tre regioner, hvor der specifikt søges kompetencer inden for bæredygtighed, steget med 394 pct. (bilag 1, figur 4, s. 2).


Desk research: Rambøll-undersøgelsen
Rambølls rapport omhandler behovet for en ny akademiuddannelse inden for bæredygtighed og grøn omstilling og er udarbejdet som en syntese baseret på 18 dokumenter, herunder rapporter, analyser og markedsundersøgelser udvalgt efter fire kriterier: Relevans, tyngde, nyhedsværdi og nationalitet (danske undersøgelser er prioriteret) (bilag 2, s. 3+12).


I Rambølls syntese præsenteres blandt andet følgende pointer (bilag 2):


· Den grønne omstilling berører alle på arbejdsmarkedet, hvor der stilles yderligere krav til efteruddannelsessystemet, som kun forstærkes i takt med den teknologiske udvikling og en aldrende befolkning. Den teknologiske udvikling forårsager større ændringer i jobindhold, som arbejdsstyrken skal omstilles eller opkvalificeres til. Derudover er ældre medarbejdere ofte længere væk fra deres oprindelige uddannelse og kan derfor med større sandsynlighed opleve, at det, de oprindeligt lærte på uddannelsen, har mistet relevans, samtidig med, at nye kompetencekrav fortsat vil stille krav resten af arbejdslivet (s. 7)


· Der er et betydeligt kompetence-mismatch på de efterspurgte grønne kompetencer, baseret på nuværende og fremtidige kompetencer, hvor det vurderes, at de efterspurgte kompetencer ikke findes i den udbudte arbejdskraft. Kompetencegabet gælder særligt inden for 1) bæredygtig forretningsforståelse, 2) nationale og internationale bæredygtighedsreguleringer og data/grøn omstilling i praksis samt 3) cirkulær økonomi (s. 5-7).


· Særligt SMV’er, som udgør 99 pct. af dansk økonomi, oplever det komplekst og svært at komme i gang med den grønne omstilling (s. 9)


· Medarbejdere inden for følgende områder anses for at have særligt behov for kompetenceløft: Indkøb, salg, økonomi, kommunikation og markedsføring samt logistik (s. 7-9). Dette er i overensstemmelse med målgruppen for uddannelsen.


· Herudover er der et presserende behov for grøn efteruddannelse af de ledere, der skal trække virksomhederne i den rigtige retning (s. 9)


· Det nuværende udbud omfatter mest enkelte kurser. Hvis man tager det store kompetencegab, der gør sig gældende i dag, i betragtning, vil et enkelt kursus ikke være dækkende, hvorfor et længere forløb kræves for at dække kompetencebehovet (s. 10-11).


· Uddannelse af den kommende arbejdsstyrke tager lang tid. Derfor kan det være nyttigt at opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke (s. 11)


Rambølls syntese bekræfter således, at der er behov for en hel efter- og videreuddannelse inden for bæredygtighed og grøn omstilling, og der er et stort sammenfald mellem de kompetencer, som Rambøll dokumenterer et behov for, og den uddannelse, som er udarbejdet i fællesskab af de tre akademier på baggrund af det første udkast, som Merkonomerne udarbejdede.


Herudover konkluderer Rambøll, at der er behov for, at forløbene målrettes de forskellige brancher, hvilket særligt bestyrker behovet for et efter- og videreuddannelsestilbud, der netop er baseret på tanken om, at de studerende inddrager egen praksis i undervisningen, så de studerende får en uddannelse, der er specifikt målrettet de behov, der er i deres branche (s. 11).


Herudover fremhæves det i forhold til behovet for en ny uddannelse, at Danmark, på trods af de nuværende udbudte kurser og uddannelsesforløb inden for bæredygtighed, halter bagud sammenlignet med vores nordiske naboer i forhold til at få bæredygtighed integreret i uddannelser på alle niveauer (s. 10).


Yderligere rapporter


Efter Rambøll igangsatte indhentning af materiale til udarbejdelse af denne rapport, er CONCITO og Mandag Morgen udkommet med rapporten ”Parat til et mere bæredygtigt samfund”, hvoraf det også fremgår, at der er brug for et markant kompetenceløft for, at de danske virksomheder kan leve op til disse nye krav.


Dette understøttes af rapporten ”Efter- og videreuddannelse til grøn omstilling – Hvad ved vi om udfordringer, deltagelse og barrierer i VEU-systemet”, der er udgivet i samme rapportserie.


Denne rapport konkluderer blandt andet, at behovet for gode efter- og videreuddannelsestilbud er stigende i takt med, at arbejdsmarkedet oplever større grad af foranderlighed samtidig med, at kravet til medarbejdernes kompetencer er stigende. Samtidig understreges det i rapporten, at den grønne omstilling yderligere har øget behovet for tilgængelig efter- og videreuddannelse, fordi den grønne omstilling stiller nye krav til alle medarbejdere.


Epinionundersøgelsen
De tre akademier har også valgt at gennemføre en ny spørgeskemaundersøgelse, der tester behovet for den nye uddannelse efter de justeringer, der er blevet gennemført siden den første spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i januar. Undersøgelsen er vedlagt denne ansøgning som bilag 3.


Undersøgelsen er gennemført i sommeren 2022. Ud fra den samlede population på 24.973 virksomheder er der udtrukket en tilfældig stikprøve på 4.000 virksomheder, hvoraf 292 relevante virksomheder med over ti ansatte har besvaret skemaet.


I Epinions undersøgelse præsenteres blandt andet følgende pointer (bilag 3):


· 63 pct. af de adspurgte virksomheder vurderer uddannelsen relevant for en eller flere af deres medarbejdere, hvilket Epinion skønner svarer til 15.688 virksomheder nationalt (s. 3+5).


· 65 pct. af virksomhederne angiver, at de allerede i dag i nogen eller høj grad arbejder med bæredygtighed og grøn omstilling. Om tre år forventer 84 pct., at de arbejder med dette (s. 6-7)


· 63 pct. af virksomhederne svarer, at deres medarbejdere mangler kompetencer inden for bæredygtighed og grøn omstilling i dag. Om tre år forventer 58 pct. fortsat, at deres medarbejdere vil mangle kompetencer inden for dette område. Virksomhederne forventer således, at der stadig vil være en relativt stor mangel på kompetencer på området om tre år – hvor endnu flere virksomheder forventer at arbejde med bæredygtighed end nu (s. 8).


Således bekræfter denne undersøgelse, at der er et klart behov for og ønske om efter- og videreuddannelse inden for grøn omstilling og bæredygtighed. Samtidig bekræfter undersøgelsen, at det arbejde, akademierne har gjort for at skærpe uddannelsen, har ramt rigtigt. Således er andelen og det skønnede antal af virksomheder, der vurderer, at hele uddannelsen vil være relevant for en eller flere af deres medarbejdere, steget kraftigt fra den første til den anden undersøgelse (fra et skøn på 4.375 virksomheder i januar 2022 til 15.688 i august 2022 efter akademiernes tilretning af uddannelsen) (s. 3).


Endeligt har Epinion i undersøgelsen spurgt, i hvor høj grad virksomhederne i dag anvender eksterne konsulenter til at løse opgaver inden for bæredygtighed og grøn omstilling. Her svarer 38% i høj eller i begrænset omfang (s. 10). Dette ser vi som udtryk for, at der er et besparelsespotentiale i virksomhederne, idet de ved at efter- og videreuddanne en eller flere af deres medarbejdere ville kunne løse flere af disse opgaver selv, ligesom det også vil være mere bæredygtigt for virksomhederne at opkvalificere egne medarbejdere og på den måde have kompetencerne in house i virksomheden frem for at bruge konsulenter.


Kvalitative interviews gennemført af akademierne


I perioden juni til august 2022 har repræsentanter fra EAAA, IBA og Cphbusiness gennemført interviews med personer fra erhvervet, fra både store virksomheder og SMV’er, og brancheorganisationer. De interviewede er blevet udvalgt på baggrund af den virksomhedstype og de brancher, de repræsenterer, samt at de repræsenterer virksomheder i hele landet eller specifikt er beliggende i akademiernes dækningsområder.


Interviewene er gennemført som semi-strukturerede interviews med spørgeguide. Referater af alle interviews er godkendt af interviewpersonerne og efterfølgende analyseret og struktureret efter emner.


Der er gennemført i alt 22 interviews med uddannelsesansvarlige, direktører, HR-ansvarlige og bæredygtighedsansvarlige fra følgende virksomheder og brancheorganisationer:


- SMVdanmark


- HK Hovedstaden


- Lyngby-Taarbæk Vidensby (Science City Lyngby)


- Sinatur Hotel & Konference


- Johannes Fog A/S


- Solar A/S


- Lederne – Ledernes A-kasse & Fagforening


- Sparekassen Kronjylland


- NOCA: Fagforeningen for HR profesionelle og executives


- Pressalit A/S


- Dansk Industri / DI


- F. Salling Stormagasin A/S


- Aarhus Havn


- OK a.m.b.a.


- Business Kolding


- JEVI A/S


- Carl-Ras A/S


- BB Fiberbeton A/S


- Nomeco A/S


- Per Aarsleff A/S


- Zenz Organic Hairdressing


- Wiik & Co. A/S


Forud for interviewene har interviewpersonerne modtaget en mail, hvor uddannelsens baggrund og formål er beskrevet. Derudover har de fået en oversigt over de obligatoriske fag på uddannelsen og de valgfri fag.


Ud over de interviews, som akademierne har gennemført med ovenstående virksomheder og brancheorganisationer, har akademierne ligeledes afholdt et ekspertinterview med Susanne Stormer, som er Partner og ESG & Sustainability Services Leader i PricewarerhouseCoopers (PwC). Akademierne kontaktede Susanne Stormer som følge af, at hun har deltaget i et ekspertpanel i en podcast fra CSR.dk d. 25. februar 2022 vedr. virksomhedernes arbejde med bæredygtighed i 2022. Forud for interviewet modtog Susanne Stormer en beskrivelse af den ansøgte uddannelse på samme måde som de andre interviewpersoner.


Findings fra interviewene


Under interviewene blev interviewpersonerne blandt andet spurgt ind til:


· Hvordan de arbejder med ´bæredygtighed´ i dag


· Hvor mange ansatte, som har bæredygtighed som deres primære arbejdsområde


· Om de ser et behov for at øge de ansattes kompetencer inden for bæredygtighed, så virksomheden bliver bedre rustet til den grønne omstilling


På baggrund af interviewene er det blevet tydeligt, at der generelt er et fokus på bæredygtighed og grøn omstilling i virksomhederne og brancheorganisationerne samt interesse for at arbejde aktivt med dette. Det er på samme tid også tydeligt, at der er meget stor forskel på, hvorvidt virksomhederne har kompetencerne til at løfte dette arbejde.


I interviewet af Susanne Stormer siger hun:


· Den helt store ændring er, når vi ser fremad, at bæredygtighed er blevet/bliver et VILKÅR uanset, hvilken branche man befinder sig i, og uanset virksomheds størrelse. Dvs. alle virksomheder skal på den ene eller anden måde forholde sig til bæredygtighed for, at de kan drive en bæredygtig forretning.


Dette billede afspejles også i de andre interviews. Helt overordnet har vi fået indblik i, at nogle virksomheder arbejder målrettet med bæredygtighed, og at andre står på tærsklen til at skulle det. Fælles er, at der er et fokus på det. Nogle af virksomhederne har strategier for, hvordan de arbejder med bæredygtighed og grøn omstilling og har flere medarbejdere, der mere eller mindre udelukkende arbejder med emner inden for dette, mens i andre virksomheder er det interessebåret af enkelte medarbejdere.


Det, at bæredygtighed og grøn omstilling skal være et aktiv for virksomheden både internt og eksternt, samt at det skal samtænkes med den eksisterende forretning, er et gennemgående tema på tværs af interviewene. I interviewet med SMV Danmark blev det forklaret således:


· Man skal også vide, hvordan man sætter det i spil internt og eksternt. Hvordan kan man bruge det til at promovere eller lave justeringer i virksomheden? Hvilke parametre ligger vi højt på? […]Hvordan kan bæredygtighed skabe værdi for virksomheden, så der er forståelse for, at tiltag ikke kun bliver taget for den grønne omstilling?


Og Science City Lyngby forklarer ligeledes:


· Certificeringer, forståelsen for ESG og specielt de helt konkrete ting som at få et overblik over eget CO2 aftryk, og hvordan man oversætter dette overblik til strategisk forretning – Hvad udleder vi, og hvor giver det mest mening at gøre noget ved det?


Som det også er blevet understreget i Rambølls syntese, understreges i interviewene vigtigheden af, at en uddannelse i bæredygtighed og grøn omstilling er praksisorienteret således, at de studerende tilegner sig værktøjer i undervisningen, som kan anvendes direkte i deres virksomheder.


I forbindelse med interviewene spurgte vi interviewpersonerne, om de tænkte, at denne uddannelse som helhed vil være relevant for medarbejdere i den virksomhed eller brancheorganisation, de repræsenterer. Dette svarer 13 af virksomhederne og brancheorganisationerne ’ja’ til.


DI uddyber:


· De skitserede fag giver meget god mening. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i, hvor virksomhederne er i dag, og hjælpe dem med at blive mere omstillingsparate.


De obligatoriske og valgfri fag


I forbindelse med interviewene spurgte vi interviewpersonerne, hvilke af de udsendte hhv. obligatoriske og valgfri fag, de vurderer, vil være relevante for den virksomhed eller brancheorganisation, de repræsenterer.


16 vurderer, at de obligatoriske fag ’Bæredygtig forretningsforståelse’ og ’Grøn omstilling i praksis’ er relevante for medarbejdere i de virksomheder og interesseorganisationer, de repræsenterer. 10 af virksomhederne og brancheorganisationerne vurderer, at det obligatoriske fag ’Klimaregnskab’ er et relevant fag for medarbejdere i de virksomheder og interesseorganisationer, de repræsenterer.


Susanne Stormer (PwC) siger følgende i forbindelse med interviewet af hende:


· Med hensyn til akademiuddannelsen i bæredygtighed vil jeg ikke ind i at kommentere på den i detaljer, men det, jeg godt kan lide, I gør, er:


o At den laves praksisnær


o At der er en systematisk tilgang til tingene


o At der er et ganske fornuftigt og relevant indhold


På den baggrund vurderer vi, at der er generel opbakning fra de interviewede til de obligatoriske fag, vi har præsenteret dem for.


I de interviewedes vurdering af de valgfri fag er spredningen større ift., hvilke fag de enkelte virksomheder og brancheorganisationer finder relevante for deres medarbejdere. Dette var forventeligt, da udbuddet af valgfri fag er udarbejdet ud fra at skulle kunne tilbyde forskelligartede kompetencer, som medarbejdere i forskellige brancher kan tone deres uddannelse med.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Det forventede årlige behov for et antal dimittender er estimeret pba. den undersøgelse med potentielle aftagere, som akademierne fik gennemført via Epinion (bilag 3, s. 3-5).


 



































  Antal relevante virksomheder Andel virksomheder, der vurderer, at uddannelsen vil være relevant for én eller flere medarbejdere Skøn over antal virksomheder, der vurderer, at uddannelsen vil være relevant for én eller flere medarbejdere
På landsplan 24.973 63% 15.688
Region Hovedstaden 8.836 67% 5.920
Region Midtjylland 5.836 62% 3.618
Region Syddanmark 5.197 67% 3.482

63% af de adspurgte på landsplan vurderer, at uddannelsen er relevant for en eller flere medarbejdere indenfor tre år. Dvs., at uddannelsen er relevant for minimum 15.688 medarbejdere inden for de næste tre år, hvilket svarer til 5.229 medarbejdere om året.


Pba et forsigtigt estimat vurderer vi, at ca. 1/4 af de relevante virksomheder potentielt sender en medarbejder på uddannelsen. Det svarer til 290 potentielle studerende i Region Syddanmark.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Udviklingsarbejdet udspringer af en dialog med Merkonomerne, som udtrykker et behov for en ny uddannelse baseret på dialog med deres medlemmer.


I behovsundersøgelse via Epinion i januar 2022 indgik 296 tilfældigt udvalgte danske virksomheder med over 10 ansatte.


I behovsundersøgelsen via Epinion i juli-august 2022 indgik 322 tilfældigt udvalgte danske virksomheder med over 10 ansatte, hvoraf 292 er medtaget i rapporten, da de har medarbejdere inden for den tiltænkte målgruppe for uddannelsen (bilag 3, s. 10).


Desk research via Rambøll baserer sig på internetbaseret dokumentsøgning og netværkssøgning, hvor Rambøll har været i kontakt med: Mandag Morgen, CONCITO, HK og Dansk Industri, som alle har videregivet litteratur og information til syntesen (bilag 2, s. 12). Undersøgelsen inkluderer relevante aktørers analyser og vurdering af, hvorvidt der er et kompetencebehov/-gap, som kan imødekommes med en efter- og videreuddannelse.


Fsva. interviews med personer fra erhvervet, i perioden juni til august 2022, henvises til listen over virksomheder under de uddybende bemærkninger til ansøgningens punkt ’redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse’.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventuel dimensionering. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

For nuværende findes der ikke en efter- og videreuddannelse på akademiniveau inden for bæredygtighed og grøn omstilling, der er målrettet de merkantile funktioner.


Det er muligt at søge om optagelse på en teknologisk akademiuddannelse (se de uddybende bemærkninger) eller den merkantile diplom - retning ’bæredygtig virksomhed’. Førstnævnte er imidlertid målrettet tekniske funktioner og opkvalificerer tekniske kompetencer, mens adgang til optagelse på diplomniveauet er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse.


Alternativt kan den eksisterende arbejdskraft håndplukke enkeltfag fra forskellige akademiuddannelser eller kurser fra private udbydere uden at kunne sammensætte fagene til en egentlig uddannelse, da fagene hører til forskellige uddannelser eller består i ikke ECTS-givende kurser.


AU i bæredygtighed og grøn omstilling dækker derfor et hul i uddannelsessystemet på bæredygtighedsområdet, idet den skal komplimentere de tekniske akademiuddannelser og agere fødekæde til det merkantile diplomniveau.


Uddybende bemærkninger

Der er i kortlægningen ikke fundet nogle uddannelser på akademiniveau, der ligner den nye akademiuddannelse i bæredygtighed og grøn omstilling, som er målrettet de merkantile funktioner.


Der er fundet eksisterende akademiuddannelser, der har enkelte fag, der beskæftiger sig med bæredygtighed og grøn omstilling, eller hele akademiuddannelser, der er målrettet tekniske funktioner.


I analysen af sammenlignelige uddannelser indgår følgende akademi- og diplomuddannelser (fag/moduler i parentes):
• AU i Energiteknologi (Energirigtig projektering, Solcelleanlæg, Energiformer, Energioptimering)
• AU i Ledelse (Ledelse af bæredygtig udvikling)
• AU i International transport og logistik (Bæredygtig forretningsforståelse)
• AU i Byggeteknologi (Materialeforståelse og komponenter til mindre byggerier)
• AU i Miljøteknologi (Miljøgodkendelse og miljøledelse, Jordforurening, Kemikalielovgivning og -styring, Miljøforbedring og mærkning af produkter, Miljøprøvning: Prøvetagning, måling og laboratorieanalyse, Spildevandsbehandling, CSR og cirkulær økonomi, Ressourcer – affald og genanvendelse, Virksomhedens miljøpåvirkninger: Miljø- og naturforståelse, spildevand, affald og afkast, Boringer på land, Drikkevand, Emission, lugt og støj samt Miljøplanlægning og miljøinnovation)
• AU i Ernæring (Økologi og bæredygtighed)
• AU i Elinstallation (Kvalitet, sikkerhed og miljø)


Akademierne har i afdækningen heller ikke kunnet finde en fuldtidsuddannelse, der modsvarer AU i bæredygtighed og grøn omstilling.


For en fuld analyse af beslægtede uddannelse kan denne rekvireres efter behov.


Beskriv rekrutteringsgrundlaget for ansøgte, herunder eventuelle konsekvenser for eksisterende beslægtede udbud. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Målgruppen for uddannelsen er medarbejdere inden for det merkantile område, som udover deres eksisterende kompetencer inden for økonomi, indkøb, salg, logistik, kommunikation, o.lign. skal opkvalificere sig inden for bæredygtighed og grøn omstilling som en ny, komplementær faglighed til deres eksisterende faglighed. Medarbejdere i merkantile funktioner har mangeartede uddannelsesbaggrunde og -niveauer.


En væsentlig andel vil have en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse som højest gennemført uddannelsesniveau. Denne del af målgruppen vil ikke have kvalifikationerne til at læse en hel uddannelse på diplom- eller masterniveau, og uddannelsen skal således imødekomme behovet for, at medarbejdere med disse uddannelsesniveauer kan opkvalificere sig inden for bæredygtighed og grøn omstilling.


Derudover vil medarbejdere med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser kunne tage den nye uddannelse som et led i at kompetenceudvikle sig indenfor bæredygtighed og grøn omstilling.


Beskriv kort mulighederne for videreuddannelse

Akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring giver et adgangsniveau svarende til en erhvervsakademiuddannelse.
Uddannelsen giver således, sammen med erhvervserfaring, adgang til relevante diplomuddannelser.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen. Besvarelsen må maks. fylde 200 anslag

På IBA Erhvervsakademi Kolding forventer vi følgende optag de første tre år:


1. år: 30
2. år: 40
3. år: 60


Hvis relevant: forventede praktikaftaler. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Ikke relevant


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Bilagshenvisninger i denne prækvalifikationsansøgning er rettet imod CPH Business' prækvalifikation om "Ny uddannelse" runde 2022-2.


IBA Erhvervsakademi Koldings Bilag 1 består af:


- Behovsanalyse udarbejdet af Epinion


- Uddrag af desk research udarbejdet af Rambøll


- Støtteerklæringer fra lokale erhvervsfremmeaktører 


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Indsendt

Ansøgningsrunde
2022-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil