Bachelor - Veterinærmedicin - Aarhus Universitet

En adgangsgivende eksamen (se bachelor.au.dk) samt følgende specifikke adgangskrav:
Dansk A
Engelsk B
Matematik A

Og en af disse kombinationer:
Fysik B og Kemi B eller
Fysik B og Bioteknologi A eller
Geovidenskab A og Kemi B eller
Kemi B og Biologi A og Fysik C

Endvidere skal følgende krav være opfyldt:
Samlet karaktergennemsnit på mindst 6.

Ansøgere, der ikke opfylder disse krav, kan optages gennem kvote 2.

Formålet med den ansøgte bacheloruddannelse i veterinærmedicin er at øge uddannelseskapaciteten i veterinærmedicin for at medvirke til at afhjælpe manglen på dyrlæger i danske private og offentlige virksomheder. Samtidig vil en veterinærmedicinuddannelse i Jylland give bedre geografisk balance ift. både rekruttering af studerende og produktion af dimittender. Uddannelsen vil skabe det faglige grundlag for at fortsætte på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin og dermed opnå dansk autorisation som dyrlæge. Når uddannelsen er fuldt implementeret, vil der blive søgt om europæisk EAEVE akkreditering for at sikre fri bevægelighed for dyrlæger fra AU Viborg på det veterinære uddannelses- og arbejdsmarked i Europa.

Dyrlæger finder arbejde i praksis, på private dyreklinikker og dyrehospitaler samt en række andre offentlige og private virksomheder, f.eks. inden for fødevarekontrol. Ifølge estatistik.dk var der i DK i 2020 1.016 virksomheder med ca. 2.700 fuldtidsbeskæftigede. Ledigheden blandt dyrlæger er meget lav. Af den senest tilgængelige ledighedsstatistik på udarbejdelsestidspunktet fremgår, at arbejdsløsheden hos dyrlæger er 1% - den næstlaveste blandt akademikere (tandlæger 0,9%).

Veterinærmedicin er en sundhedsvidenskabelig enhedsuddannelse på tilsvarende måde som f.eks. medicin. Det betyder, at alle studerende i veterinærmedicin skal uddannes i alle aspekter af at være dyrlæge, herunder have kendskab til alle dyrearter, for at kunne opnå autorisation som dyrlæge. Dette betyder også, at kompetenceprofilen skal modsvare de krav, som Fødevarestyrelsen stiller for at udstede autorisation som dyrlæge for kandidater i veterinærmedicin. Den nye uddannelse vil derfor give de studerende den samme faglige kompetenceprofil som den eksisterende uddannelse på KU, men struktur og tilrettelæggelse vil være anderledes. Et studiediagram for bacheloruddannelsen er inkluderet i ansøgningsbilag sammen med en synopsis af det faglige indhold i hvert enkelt kursus.

For at sikre en autorisationsgivende faglig profil vil der på bacheloruddannelsen være et konstituerende kursusprogram på i alt 160 ECTS samt et bachelorprojekt og valgfag på hver 10 ECTS.

Lister over de konstituerende kurser og deres ECTS belastning er nedenfor givet for bacheloruddannelsen. De første fire semestre vil en del af læringen være problembaseret i form af et projektelement. Dette er angivet i listen. På 6. semester laves et bachelorprojekt på i alt 10 ECTS. Sammen med et valgfag på 10 ECTS vil dette udgøre en præspecialisering, der giver den studerende mulighed for at stifte nærmere kendskab med en bestemt faglig specialisering, uden at det er forpligtende for den endelige specialisering på kandidatuddannelsen.

Bacheloruddannelse i veterinærmedicin:
Dyr-dyrlæge-samfund (10 ECTS inkl. projekt)
Cellen 1 (10 ECTS)
Dyr og væv (10 ECTS)
Cellen 2 (10 ECTS inkl. projekt)
Angreb og forsvar 1 (10 ECTS)
Anatomi og fysiologi 1 (10 ECTS)
Angreb og forsvar 2 (10 ECTS inkl. projekt)
Fødevaresikkerhed (10 ECTS)
Anatomi og fysiologi 2 (10 ECTS)
Fødevaresikkerhed 2 (10 ECTS inkl. projekt)
Patologi 1 (10 ECTS)
Farmakologi og toksikologi (10 ECTS)
Patologi 2 (10 ECTS)
Produktionsdyr 1 (10 ECTS)
Familiedyr (10 ECTS)
Produktionsdyr 2 (10 ECTS)
Valgfag (10 ECTS)
Bachelorprojekt (10 ECTS)

Følgende kompetenceprofil gælder for bachelorer i veterinærmedicin uddannet på Aarhus Universitet. Denne profil er blevet til med stort fokus på Undervisningsministeriets ”Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse” pr. 01. juli 2008 og ikke mindst Københavns Universitets ”2009-studieordning for bacheloruddannelsen i veterinærmedicin…”. Samtidig er profilen blevet bearbejdet i en proces med inddragelse af dyrlæger ansat ved ANIS og med væsentlige bidrag fra AUs Center for Educational Development.

Viden:
Bacheloren har viden om og forståelse af …
* Dyrlægens professionelle rolle i samfundet, herunder lovgivningsmæssige, etiske og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger samt relationen til husdyrenes ejere og andre betydende aktører.
* Husdyrkroppens opbygning samt genetiske, biokemiske, molekylære og cellulære processer, deres integration i fysiologiske processer og deres betydning for dyrs sundhed.
* Alment forekommende sygdomme hos husdyr i Danmark, herunder årsager, risikovurdering, smittespredning og sundhedsstyring.
* Generelle kliniske og patologiske tilstande og deres årsager til de almindeligste sygdomme hos husdyr i Danmark.
* Lægemidlers virkning og anvendelse, også med hensyn til bivirkninger for dyr, mennesker og miljø.
* Fødevaresikkerhed og -hygiejne med fokus på betydende mikroorganismers og giftstoffers rolle for sygdomme hos husdyr og mennesker.

Færdigheder:
Bacheloren kan …
* Anvende veterinærmedicinsk viden om det raske husdyr til at skelne mellem normale og patologiske tilstande.
* Håndtere husdyr og medicin samt gennemføre basale laboratoriemæssige og kliniske procedurer og metoder til undersøgelse og behandling af husdyr.
* På sagligt grundlag analysere og vurdere såvel teoretiske, empiriske og praktiske problemstillinger inden for det veterinærfaglige område.
* Integrere og anvende fagområdernes viden og færdigheder i analyse og løsning af praktisk relevante problemstillinger på individ- og besætningsniveau.
* På sagligt grundlag formidle og diskutere veterinærmedicinske problemstillinger og løsningsmodeller, herunder tilpasse kommunikationen til den specifikke målgruppe.

Kompetencer:
Bacheloren kan …
* Indgå sagligt, fleksibelt og selvstændigt i løsning af komplekse, veterinærfaglige problemstillinger og situationer af både teoretisk og praktisk karakter.
* Indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med professionel tilgang.
* Modtage og give konstruktiv og struktureret feedback med henblik på at identificere egne læringsbehov og fremme egen og andres læring i forskellige læringsmiljøer.

Veterinærmedicin hører under det sundhedsvidenskabelige område, og det er en af de dyreste uddannelser at etablere og drive, bl.a. på grund af det store kliniske element. Uddannelsen foreslås indplaceret på takst 3 ligesom veterinærmedicin ved KU.

Der uddannes skønsmæssigt 155 dyrlæger om året i Danmark, alle fra Københavns Universitet. Et årligt optag på 100 studerende på veterinærmedicin ved AU Viborg, som forudsat i regeringens udspil, kombineret med en beskeden beskæring af optaget på KU fra 180 til 175 vil føre til en øget nettoproduktion af dyrlæger på skønsmæssigt omkring 80 pr. år.

Beskæftigelsen blandt dyrlæger er høj, og det er vurderingen at arbejdsmarkedet let vil kunne absorbere den øgede produktion. Ifølge ACs Ledighedsstatistik for marts 2022 var der på dette tidspunkt i alt 25 ledige dyrlæger ud af en population på 2530 forsikrede medlemmer, svarende til en bruttoledighed på kun 1,0% - næstlaveste ledighed blandt akademikere efter tandlæger, der har en ledighed på 0,9%.

Efterspørgslen efter dyrlæger bekræftes ligeledes af en kvantitativ undersøgelse gennemført af Aarhus Universitet gennem jobportalen Indeed.com, der er en opgørelse over antallet af jobopslag fra danske virksomheder, der søger dyrlæger til forskellige områder inden for faget. Undersøgelsen har inden for en 117 dages periode i begyndelsen af 2022 identificeret 108 relevante stillingsopslag indeholdende i alt 113 stillinger for dyrlæger. Dette svarer til et estimeret antal på 353 stillinger pr. år. En analyse af jobopslagene viser, at stillingerne er nogenlunde ligeligt placeret øst og vest for Storebælt.

En spørgeskema-analyse gennemført af AU blandt 161 private og offentlige virksomheder viser ligeledes, at 91% af respondenterne vurderer, at der er mangel på dyrlæger. Det er derfor vurderingen, at der er generel mangel på dyrlæger, og der specielt i Jylland er store udfordringer med at rekruttere nok dyrlæger til erhvervet.

Behovet for dyrlæger er yderligere uddybet i ansøgningsbilaget.

Behovet for dyrlæger er yderligere uddybet i ansøgningsbilaget.

Aarhus Universitet er i forbindelse med den politiske aftale om ”Flere og bedre uddannelser i hele landet” blevet tildelt et årligt optag på 100 studerende på bacheloruddannelsen i veterinærmedicin og et årligt optag på 90 studerende på kandidatuddannelsen. Aarhus Universitet forventer på denne baggrund at producere ca. 85-90 kandidater årligt fra 2032 med en gradvist indfaset produktion fra 2030, hvor de første kandidater forventes at dimittere.

Dyrlægeuddannelsen er en enhedsuddannelse og der er ikke et reelt jobmarked for bachelorer i veterinærmedicin, Det forventes derfor, at langt størstedelen af de uddannede bachelorer vil fortsætte på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin. Fokus i behovsafdækningen har derfor været rettet mod arbejdsmarkedet for færdiguddannede dyrlæger. Som anført ovenfor og uddybet i dokumentationsbilaget er det vurderingen, at arbejdsmarkedets behov overstiger dette antal kandidater. AUs spørgeskemaundersøgelse blandt 161 private og offentlige virksomheder tyder endvidere på, at det er inden for alle områder, der mangler dyrlæger, men ikke mindst til produktionsdyr og i Jylland.

I forbindelse med AUs behovsundersøgelse for dyrlæger blev 161 virksomheder med mindst 3 ansatte dyrlæger inviteret til at kommentere på generelle ønsker til uddannelsens opbygning og behovet for dyrlæger. Virksomhederne omfatter en række praksis og private dyreklinikker/hospitaler samt 25 andre større virksomheder, eksempelvis offentlige styrelser inden for tilsyn og kontrol, rådgivning om dyresundhed, medicinalindustrien, salg af medicin og udstyr samt biomedicinsk forskning og udvikling.

Spørgeskemaundersøgelsen blev fulgt op med en workshop afholdt den 14. juni 2022, hvortil 27 virksomheder var blevet inviteret på baggrund af deres svar på spørgeskemaet. Til workshoppen bidrog 10 virksomheder til en drøftelse af uddannelsens struktur i forhold til de kompetencebehov, som de ser for kandidater i fremtiden.

Der henvises i øvrigt til ansøgningens bilag for workshoppens resultater og liste over de inviterede virksomheder.

I udarbejdelsen af uddannelsen har et større antal aftagere (se ovenfor) kunnet komme med input til, hvordan uddannelsen bedst træner kandidaterne til at matche virksomhedernes behov nu og i fremtiden.

Veterinærmedicin er en sundhedsvidenskabelig enhedsuddannelse, hvor de studerende efter uddannelsen skal tildeles autorisation som dyrlæge fra Fødevarestyrelsen. Udgangspunktet herfor er pt. kompetenceprofilen for KUs tilsvarende uddannelse. Der er derfor samarbejdet med KU i opbygningen af uddannelsen for at sikre, at den nye uddannelse indeholder samme faglige elementer og giver samme kompetencer som KUs uddannelse, uanset at tilrettelæggelsen er lidt anderledes og kompetenceprofilen formuleret i tråd med AUs øvrige kompetenceprofiler.

Derudover er det sikret, at det faglige indhold matcher kravene for en fremtidig europæisk EAEVA akkreditering.

Fra begyndelsen er der søgt inspiration fra ledende europæiske veterinærmedicinuddannelser i Utrecht, Bristol og Surrey. Sidstnævnte særligt fordi man her, ligesom på AU, har valgt en distribueret model for klinisk uddannelse, som man har arbejdet aktivt med i så mange år, at man nu har flere årgange af dyrlæger uddannet under modellen.

Veterinærmedicin udbydes i Danmark kun på KU. Da det er givet, at veterinærmedicinuddannelsen er en enhedsuddannelse med sigtet at opfylde de uddannelsesmæssige krav, der stilles for at Fødevarestyrelsen (FVST) vil give autorisation som dyrlæge til kandidaterne, vil en ændring af kompetenceprofilen relativt til uddannelsen på KU nødvendigvis skulle ske i forhandling med FVST og i koordination med KU. Der har derfor været møder med FVST, hvor AU har præsenteret uddannelsens curriculum og baggrunden for de justeringer, der er foretaget.

I tilrettelæggelsen af uddannelsen planlægges flere ændringer relativt til den eksisterende uddannelse på KU. Dette gælder primært den måde, som de kliniske elementer af uddannelsen tænkes tilrettelagt. For den kliniske undervisning i de syge dyr tænkes der etableret et samarbejde med private dyrlægepraksis med tilhørende klinik og hospital. AU vil således ikke opbygge egne dyrehospitaler. For de sunde, normale husdyr kan der drages nytte af adgangen til eksisterende besætninger af husdyr på AU Viborg. Der vil således blive lagt vægt på et stærkt element af præklinisk træning forud for den kliniske uddannelse i private praksis og dyreklinikker.

Ingen uddybende bemærkninger.

Veterinærmedicin er en af de mest eftertragtede uddannelser i Danmark og har været det gennem en lang årrække. I året 2021 havde KU i alt 975 ansøgere, hvoraf 180 blev optaget. Adgangskvotienten lå på 10,3. Det vurderes på denne baggrund, at der fra hele landet, men især vest-Danmark, let kan tiltrækkes et højt kvalificeret ansøgerfelt til en uddannelse i veterinærmedicin på AU Viborg uden at optaget på KUs uddannelse bliver påvirket. AU forventer heller ikke, at det påvirker søgningen til andre sundhedsuddannelser f.eks. lægeuddannelsen, da dyrlægestuderende har stort fokus på netop dyr.

I forhold til bolig og transport har der været et tæt forløb med Viborg Kommune, der har stillet sig meget positive i forhold et samarbejde omkring sikre boligforhold til de studerende i Viborg, sikre meget bedre transportforhold til og fra AU Viborg - Forskningscenter Foulum, samt skabe socialt attraktive forhold for de studerende.

Bacheloruddannelsen i veterinærmedicin vil have retskrav på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin. Derudover vil det blive undersøgt, hvordan bachelorer kan sikres optag på alternative uddannelser såsom KA i husdyrvidenskab (AU), der etableres fra 2024.

Dyrlæger kan også videreuddanne sig på en række måder:

International specialistuddannelse
En række dyrlæger har gennemført en EBVS (European Board for Veterinary Specialists) eller ABVS (American Board of Veterinary Specialists) akkrediteret specialistuddannelse. Kravene til disse kan findes på organisationernes hjemmesider. På Dyrlægeforeningens hjemmeside findes en liste over danske internationale specialister.

Specialdyrlæge
KU-SUND indgår i den særlige videreuddannelse af dyrlæger, der kan føre til betegnelsen ”Specialdyrlæge”. Dyrlægeforeningen skriver følgende om det: ”Danske dyrlæger har mulighed for at videreuddanne sig til specialdyrlæger. Reglerne om uddannelsesforløbet og selve godkendelsen som specialdyrlæge fastsættes af Fødevarestyrelsen. Det er muligt at anvende betegnelsen specialdyrlæge inden for et af de veterinære specialeområder, der er defineret af European Board of Veterinary Specialisation (EBVS) eller American Board of Veterinary Specialties (ABVS).

Fagdyrlæge
Fagdyrlægeuddannelsen er et længerevarende efteruddannelsesforløb, der udbydes af Den Danske Dyrlægeforening. Der er fagdyrlægeuddannelser inden for områderne smådyr, heste, kvæg og svin. Fagdyrlægeuddannelsen er et sammenhængende 2-årigt uddannelsesforløb. Læringen foregår på et højt fagligt niveau i samspil med forskere og fagfolk og med fokus på at gøre læringen anvendelig til problemløsning og udvikling i praksis.

Formålet med fagdyrlægeuddannelserne er:
* At sikre fagdyrlægen en fastlagt efteruddannelse til opnåelse af et højt niveau på det pågældende område.
* At sætte fagdyrlægen i stand til at tilegne sig og vurdere viden fra forsknings- og udviklingsarbejde på det pågældende område.
* At sætte fagdyrlægen i stand til at deltage i planlægnings- og udviklingsopgaver på det pågældende område.
* At sætte fagdyrlægen i stand til at formidle ny viden og kunnen på det pågældende område skriftligt og mundtligt.

Bacheloruddannelsen forventes startet i sommeren 2024 med et optag på 30 studerende. Dette øges til 60 i 2025 og til 100 i 2026, hvilket vil udgøre det efterfølgende stabile niveau.

Der indgår ikke obligatorisk praktik i bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin.