Bachelor - statskundskab - Aalborg Universitet
Jf. adgangsbekendtgørelsen (BEK nr. 51 af 14/01/24), bilag 1 vedr. specifikke adgangskrav til samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser forudsætter adgang til bacheloruddannelsen en bestået adgangsgivende eksamen: Dansk A, Engelsk B, Matematik B og Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B eller Samfundsfag B.
Derudover vil der være et karakterkrav på mindst 6,0 i gennemsnit i kvote 1.
Bacheloruddannelsen i statskundskab giver studerende kompetencer til selvstændigt at anvende centrale teorier, begreber og metoder inden for det politologiske fagområde til at gennemføre videnskabelige analyser. Dimittender fra uddannelsen opnår bred og dyb viden inden for statskundskabens konstituerende fagområder: komparativ politik, international politik, europæisk politik, offentlig politik og forvaltning samt politisk teori. Derudover opnår de grundlæggende viden indenfor støttedisciplinerne økonomi og sociologi. Dimittenderne vil, oftest med en kandidatuddannelse i statskundskab bygget ovenpå, typisk finde ansættelse i både den offentlige og den private sektor, i stillinger hvor de bringer deres politiske forståelse såvel som deres analytiske, metodiske og strategiske kompetencer i spil.
I behovsundersøgelsen understreger 77 pct. af de potentielle aftagere, at de efterspørger medarbejdere, der kan varetage opgaver inden for ledelses-, organisations- eller strategiudvikling, databehandling, analyse- og evaluering samt projektledelse. Kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i statskundskab på AAU matcher i høj grad denne efterspørgsel (dokumentationsrapporten, s. 5-9).
Bacheloruddannelsen er, som de eksisterende bacheloruddannelser i statskundskab i Danmark, bygget op med konstituerende politologiske fag i komparativ politik, europæisk og international politik, offentlig politik og forvaltning, politisk teori samt hjælpedisciplinerne økonomi, sociologi og samfundsvidenskabelig metode. Uddannelsesbekendtgørelsen definerer ingen faste standarder for fagelementernes ECTS-vægt på en statskundskabsuddannelse.
I forbindelse med høring af Aarhus Universitet (AU), Syddansk Universitet (SDU) og Københavns Universitet (KU) har universiteterne vurderet, at den foreslåede uddannelse på AAU ikke havde den rette vægtning af fagelementerne, idet forvaltning vægtede for tungt i forhold til de andre konstituerende fagelementer. I forlængelse af høringssvaret har AAU justeret uddannelsen, således at ECTS-vægten på statskundskabsuddannelsen på AAU er opjusteret på komparativ politik, politisk teori, europæisk og international politik samt økonomi til at være fuldt sammenlignelig med eksisterende statskundskabsuddannelser. Forvaltning og organisationsfag er tilsvarende reduceret. Se dokumentationsrapportens s. 12, tabel 4 for en sammenligning af ECTS-vægtningen for de konstituerende fag på statskundskabsuddannelserne.
Uddannelsens opbygning og struktur:
Første semester: Design, metode og videnskabsteori (15 ECTS-point), Politologisk grundkursus (10 ECTS-point) og Sociologi (5 ECTS-point).
Andet semester: Kvalitativ metode (10 ECTS-point), Politiske institutioner (15 ECTS-point) og Politisk teori (5 ECTS-point).
Tredje semester: Kvantitativ metode (10 ECTS-point), International politik (10 ECTS-point) og Komparativ politik (10 ECTS-point).
Fjerde semester: Mikro- og makroøkonomi (15 ECTS-point), Europæisk politik (5 ECTS-point) og Valgfag (10 ECTS-point).
Femte semester: Politologisk datavidenskab (10 ECTS-point), Offentlig forvaltning (10 ECTS-point) og Politisk adfærd (10 ECTS-point).
Sjette semester: Forvaltningsret (5 ECTS-point), Offentlig politik (10 ECTS-point) og Bachelorprojekt (15 ECTS-point).
Uddannelsens konstituerende fagelementer er følgende:
Komparativ politik (Omfatter: politiske institutioner, komparativ politik, politisk adfærd): 35 ECTS-point. Mål: Opnåelse af evnen til kritisk og selvstændigt at kunne analysere og sammenligne politiske systemer og regimeformer, politiske institutioners design og effekter, politisk adfærd, deltagelse og holdningsdannelse samt forståelse af sammenhængen mellem politik og økonomi. Indhold: Politiske styreformer og regimer, valgsystemer, partier, parlamenter, regeringsdannelse og former, vælgeradfærd og holdninger, politiske bevægelser og interessegrupper.
Europæisk og international politik: 15 ECTS-point. Mål: Opnåelse af evnen til kritisk og selvstændigt at kunne analysere det internationale politiske system, magtbalancer og geopolitiske forhold og relationer med effekter på nationalstaterne, spørgsmål om suverænitet og konflikt. Herunder hører et særligt fokus på den europæiske union som global aktør, unionens institutioner og beslutningsprocesser. Indhold: Teorier om international politik, analyse af konflikter og relationer, sikkerhedsspørgsmål, internationale organisationers rolle, udenrigspolitik, økonomisk integration og udvikling.
Offentlig politik & forvaltning (Omfatter: offentlig forvaltning, offentlig politik og forvaltningsret): 25 ECTS-point. Mål: Opnåelse af evnen til kritisk og selvstændigt at kunne analysere politiske processer, determinanterne i offentlig politik, udføre policy analyse og evaluering, analysere den offentlige sektors institutioner og interessenter, forholdet mellem ministre og embedsmænd, finansiering og budgetprocesser samt ledelse og medarbejdere. Indhold: Teorier og begreber i offentlig politik og forvaltning såsom dagsordensfastsættelse, parti-effekter, organiserede interesser, principal-agent teori, implementering, evaluering samt ledelses- og medarbejderadfærd i den offentlige sektor.
Politisk teori: 5 ECTS-point. Mål: Opnåelse af grundlæggende forståelse for centrale politiske ideer og teorier samt evne til at anvende dem i analyser af historiske og aktuelle politiske problemstillinger. Indhold: Klassiske politiske tænkere, moderne politiske teoretikere, centrale begreber som retfærdighed, lighed, magt og demokrati, politiske ideologier med fokus på samtidig relevans for aktuelle politiske spørgsmål.
Samfundsvidenskabelig metode (Omfatter: design, metode og videnskabsteori, kvalitativ metode og kvantitativ metode): 35 ECTS-point: Mål: Opnåelse af evnen til kritisk og selvstændigt at kunne foretage relevante valg, anvende relevante metoder på politologiske problemstillinger, designe, gennemføre, afrapportere og præsentere rigorøse samfundsvidenskabelige analyser samt grundlæggende introduktion til maskinlæring og datavidenskabelige metoder. Indhold: Principper og karakteristika ved kvalitativ og kvantitativ forskning, udvikling af forskningsspørgsmål og designs, indsamling og analyse af kvalitative og kvantitative data ved anvendelse af relevant software, statistiske metoder samt indsamling, strukturering og analyse af store digitale datamængder.
Økonomi (Omfatter: Mikro- og makroøkonomi): 15 ECTS-point: Mål: Opnåelse af grundlæggende evner til kritisk og selvstændigt at kunne analysere individuelle markeder, økonomisk adfærd, elementer i den samlede nationale økonomi og økonomiske politik – herunder anvende økonomiske teorier og modeller til at analysere og vurdere aktuelle økonomiske problemer. Indhold: Grundlæggende begreber om udbud og efterspørgsel, nytteteori, valg og præferencer, konkurrence, markeder og offentlig regulering, nationaløkonomi og faktorer der påvirker økonomisk vækst, pengepolitik, finanspolitik og internationale økonomiske relationer.
Sociologi: 5 ECTS-point: Mål: Opnåelse af grundlæggende forståelse for, hvordan sociale relationer påvirker menneskelig adfærd samt på grundlæggende niveau at anvende sociologisk teori til forståelse af sociale fænomener samt politisk adfærd. Indhold: Klassisk og moderne sociologisk teori, sociale strukturer, socialisering, grupper og organisationer, social stratifikation og ulighed, samt årsager til social forandring.
Uddannelsens kompetenceprofil og opbygning fremgår af dokumentationsrapportens bilag 2.
Uddannelsen foreslås indplaceret som en takst 1-uddannelse svarende til de øvrige statskundskabsuddannelser.
Et udbud af en bacheloruddannelse i statskundskab vil imødekomme aftagernes efterspørgsel på dimittender med kompetencer inden for statskundskab. I behovsundersøgelsen angiver 77 pct. af de adspurgte aftagere, at de har behov for medarbejdere med de pågældende kompetencer, og 73 pct. forventer samme behov i fremtiden. Behovet for akademikere med kompetencer i statskundskab er således veldokumenteret og vedvarende – også i Region Nordjylland, hvor 74 pct. af de adspurgte understreger et sådant behov. Blandt de mest efterspurgte kompetencer er ”metode, databehandling og analyse”, ”politisk forståelse” og ”økonomisk forståelse”, ligesom det fremgår, at der efterspørges dimittender med organisatoriske kompetencer inden for fx ”projektledelse” og ”problemløsende tilgang”. Bacheloruddannelsen på AAU får netop en kompetenceprofil, der i høj grad matcher denne efterspørgsel (se dokumentationsrapporten, s. 5-9, samt bilag 2). Godkendes uddannelsen til udbud, lukkes bacheloruddannelsen i politik og administration, der udbydes på AAU. Uddannelserne i politik og administration og statskundskab er tæt beslægtede og i den sammenhæng har aftagerne påpeget et behov for transparens i uddannelseslandskabet og mulighed for hurtigt at kunne sammenkæde titel og kompetencer. Den nye uddannelse i statskundskab vil netop øge gennemskueligheden i uddannelseslandskabet for både potentielle studerende og aftagere samt ligestille dimittenderne fra de respektive statskundskabsuddannelser ifm. overgang til beskæftigelse (dokumentationsrapporten, s. 9-12).
Med baggrund i behovsundersøgelsen (dokumentationsrapporten, s. 5-9) er der begrundet forventning om, at behovet for akademisk arbejdskraft med samfundsvidenskabelige kompetencer er vedvarende - også i Nordjylland. Statskundskabsuddannelsen ved AAU vil udfylde et regionalt og nationalt behov, som politik og administration uddannelsen har dækket i en årrække, samt den fremtidige efterspørgsel på dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Statskundskabsuddannelsen vil have et lidt bredere erhvervssigte samt en tydeligere politologisk kompetenceprofil end den eksisterende uddannelse.
Epinions behovsundersøgelse viser, at der er god overensstemmelse mellem aftagernes efterspørgsel, uddannelsens erhvervssigte og de kompetencer, som dimittenderne fra en statskundskabsuddannelse vil tilegne sig, som eksemplificeret i følgende citat:
”Det er den metodiske værktøjskasse, som altovervejende er det vigtige. Men selvfølgelig også forståelsen for det politiske system og den kontekst, vi indgår i. Det kræver noget ekstra forståelse at agere i den sektor. Så kombinationen af en metodisk værktøjskasse, en forståelse af konteksten og analytiske kompetencer, så man hurtigt kan sætte sig ind i komplekse problemstillinger”. - Interviewperson fra Deloitte (dokumentationsrapporten, s. 8)
Behovsundersøgelsens respondenter angiver således, at opgaveløsningen i den offentlige sektor og politisk styrede organisationer bliver stadig mere kompleks, og derfor forudsætter den akademiske og analytiske kompetencer, som dimittender fra statskundskab besidder.
Bachelor- og kandidatuddannelsen i statskundskab (kandidatuddannelsen ansøges separat) dækker ikke et øget behov, men det behov der opstår, når uddannelserne i politik og administration lukker. AAU forventer at uddanne bachelorer i statskundskab i samme omfang som den eksisterende bacheloruddannelse i politik og administration, hvor optaget de seneste år har været mellem 46-60. På den baggrund forventer AAU 40-50 dimittender årligt fra bachelor i statskundskab. Bachelorerne vil have retskrav på kandidatuddannelsen og de fleste forventes at læse videre på kandidatuddannelsen i statskundskab på AAU (dokumentationsrapporten, s. 2,4,9).
Behovsundersøgelsen viser et stabilt behov for dimittender med uddannelsens kompetencer. Det underbygges af, at ledighedstallene for de tre eksisterende kandidatuddannelser ligger på et lavt niveau. Dimittenderne fra disse uddannelser søger primært beskæftigelse i samme region eller i hovedstaden. Dimittendledigheden for AAU’s eksisterende uddannelse ligger dog lidt højere, men med en positiv tendens i den kvartalsvise udvikling af ledigheden især for seneste opgjorte dimittendårgang (2022) (dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s.13-14).
Behovsafdækningen er gennemført for at undersøge behovet for uddannelsen på det regionale og nationale arbejdsmarked, og består af tre elementer: (1) Dialog med aftagerpanel for de eksisterende uddannelser i politik og administration på AAU, (2) spørgeskemaundersøgelse med 194 besvarelser fra virksomheder og offentlige organisationer, der vurderes at være relevante aftagere af dimittender fra en statskundskabsuddannelse, og (3) 10 kvalitative interviews med potentielle aftagere.
Konsulentvirksomheden Epinion har forestået behovsafdækningen i form af spørgeskemaundersøgelse og interviews. Ved gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen er der taget højde for fordeling af brancher, geografisk spredning og størrelse på virksomheder/organisationer. Ved gennemførelse af interviews er der i udvælgelsen sikret repræsentation af forskellige brancher (dokumentationsrapporten, s. 2-3).
Aftagerpanelet for det relevante område har løbende været involveret i vurderingen af behov for- og udvikling af bachelor- og kandidatuddannelsen i statskundskab på AAU.
Behovsundersøgelsen, interviews og dialog med aftagerpanelet peger samlet på tilfredsstillende sammenhæng mellem uddannelsesindhold/kompetenceprofil og aftagernes udtrykte behov (bachelor- og kandidatuddannelsen er vurderet samlet). Sammenhængen viser sig fx i besvarelserne angående hvilke opgaver, medarbejdere med kompetencer fra statskundskab varetager i de respektive organisationer. Her peges der på ”strategiudvikling”, “personaleledelse”, “administration” og ”metode, databehandling og analyse”. Det er opgaver, der kræver kompetencer, som opnås gennem uddannelsens undervisning i de konstituerende kernefag og ikke mindst metodefagene, og er klassiske opgaveområder for kandidater med en uddannelse i statskundskab. Aftagerne efterspørger bl.a. også kandidater med kompetencer i ”projektledelse”, som ligeledes opøves under uddannelsen i statskundskab. Samlet set viser dialogen med aftagerne, at uddannelsen matcher det påviste behov (dokumentationsrapporten, s. 5-9).
Der udbydes pt. statskundskabsuddannelser på KU, SDU og AU. Den nye bacheloruddannelse i statskundskab på AAU vil have tilsvarende indhold og ECTS-vægtning af såvel konstituerende politologiske fag som hjælpedisciplinerne, som de øvrige bacheloruddannelser i statskundskab.
AAU har efter modtagelse af høringssvar fra KU, SDU og AU justeret uddannelsens ECTS-vægtning af de konstituerende fagelementer, og konkret øget vægtningen af komparativ politik, international og europæisk politik, politisk teori samt økonomi til at være helt på niveau med en eller flere af de andre uddannelser, mens omfanget af forvaltnings- og organisationsfag er reduceret (dokumentationsrapporten, s. 12). Efter justeringer matcher uddannelsen stadig den af aftagerne efterspurgte kompetenceprofil.
De andre universiteter uddanner primært til beskæftigelse i egen region eller i hovedstaden. AAU er derfor hovedkilden til efterspurgt, højtuddannet arbejdskraft i Nordjylland (dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, bilag 5). Dermed vil oprettelsen af en bachelor- og kandidatuddannelse i statskundskab ikke påvirke beskæftigelsesmulighederne for dimittender fra de øvrige universiteter negativt.
Det faglige indhold på den nye uddannelse er som nævnt herover justeret efter input fra høringsparterne, hvormed uddannelsens kompetenceprofil er udviklet i sammenhæng hermed, og dermed er tilsvarende kompetenceprofilen på de øvrige statskundskabsuddannelser i Danmark.
ECTS-vægtningen af de konstituerende fagelementer for statskundskabsuddannelsen på AAU matcher således vægtningen inden for de eksisterende uddannelser, som illustreret i nedenstående, hvor spændet i ECTS-point på de fire uddannelser er angivet i parentes (se også nærmere i tabel 4 i dokumentationsrapporten):
- Politisk teori (5-11,25 ECTS-point)
- Komparativ politik (20-35 ECTS-point)
- International/europæisk politik (10-30 ECTS-point)
- Offentlig forvaltning/offentlig politik (25-30 ECTS-point)
- Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori (30-35 ECTS-point)
- Økonomi (15-20 ECTS-point)
- Sociologi (5-10 ECTS-point)
Således indeholder de fire uddannelser de samme konstituerende fagelementer, men, som det ses ovenfor, er der mindre variationer i ECTS-vægtningen. Der er således tale om fire nært beslægtede uddannelser med mindre lokale variationer.
Høringsparterne tillægger den pædagogiske tilgang på AAU betydning for den nye uddannelses kompetenceprofil. Den pædagogiske tilgang er dog ikke i sig selv relevant for kompetenceprofilen for en statskundskabsuddannelse. Uafhængigt af forskelle på universiteternes læringsmodeller, udbydes uddannelserne i medicin, økonomi, jura, sociologi og psykologi også på AAU og øvrige danske universiteter. Der er således ingen grund til at forskelle i læringsmodeller og pædagogiske tilgange skulle være af særlig betydning ift. universiteternes statskundskabsuddannelser. Uddannelsen er fuldt sammenlignelig med andre danske statskundskabsuddannelser med hensyn til indhold, læringsmål og kompetenceprofil.
Hovedparten af ansøgerne forventes at være fra Nordjylland, da uddannelsen træder i stedet for den eksisterende bacheloruddannelse i politik og administration. Størstedelen (65 pct.) af de optagne studerende på politik og administration de sidste fire år er således fra Region Nordjylland, hvilket også forventes fremadrettet (dokumentationsrapporten, s. 13, tabel 5). En statskundskabsuddannelse i Nordjylland vil dermed bidrage til den geografiske spredning og tilgængelighed af statskundskabsuddannelser i hele landet. Hovedtal fra den Koordinerede tilmelding (KOT) viser, at eksisterende bacheloruddannelser i statskundskab årligt afviser 1. prioritetsansøgere (dokumentationsrapporten, s. 13-14, tabel 6). Sammenholdt med at statskundskabsuddannelsen på AAU, som nævnt, erstatter en eksisterende uddannelse vil en ny statskundskabsuddannelse i Nordjylland ikke påvirke optaget på de eksisterende bacheloruddannelser i statskundskab i Aarhus, Odense og København.
Bacheloruddannelsen i statskundskab giver retskrav til optagelse på kandidatuddannelsen i statskundskab på AAU.
Derudover giver bacheloruddannelsen adgang til andre kandidatuddannelser på Institut for Politik og Samfund på AAU, såsom kandidatuddannelsen i internationale forhold samt kandidatuddannelsen i IT-Ledelse, såvel som en bred vifte af samfundsvidenskabelige og tværfaglige kandidatuddannelser på AAU og andre universiteter.
Forventet optag er ml. 45-60 studerende pr. år, hvilket tilsvarer niveauet på den eksisterende bacheloruddannelse i politik og administration (dokumentationsrapporten s. 2, tabel 1).
Ikke relevant.
Processen med at bringe en statskundskabsuddannelse til Nordjylland blev startet i tæt samarbejde med de studerende i studienævnet. De studerende havde et stærkt ønske om mere gennemsigtighed i uddannelseslandskabet, både mhp. at give potentielle studerende et bedre oplyst grundlag for studievalg og at give dimittender forbedrede vilkår for formidling af egne kompetencer til potentielle arbejdsgivere.
Ønsket om mere gennemsigtighed i uddannelseslandskabet er også blevet udtrykt af aftagerpanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i politik og administration. Eksempelvis har uddannelsesdirektøren på Aalborg Handelsskole redegjort for, at det vil være enkelt at formidle indhold og formål med en statskundskabsuddannelse til elever, der står overfor at skulle foretage studievalg:
”Set ud fra et elevperspektiv (på ungdomsuddannelserne) er Charlotte Koldsø enig i, at en ensretning og dermed udbud af statskundskab på AAU er en rigtig god ide. Især ud fra det synspunkt, at når eleverne på ungdomsuddannelserne står overfor studievalg, vil en forenkling af ensartede uddannelser være en fordel. Det vil også være lettere at formidle muligheder til kommende studerende, som skal vælge uddannelse.” (dokumentationsrapporten, s. 11).