Kandidat - statskundskab - Aalborg Universitet

Følgende bacheloruddannelse har (forudsat godkendelse) retskrav til optagelse på kandidatuddannelsen i Statskundskab:

• Statskundskab, Aalborg Universitet

Ved godkendelse af kandidatuddannelsen i statskundskab flyttes retskravet for bacheloruddannelsen i politik og administration til kandidatuddannelsen i statskundskab fra sommeren 2025 og fremefter. Således vil de sidste bachelorer fra politik og administration have retskrav til kandidatuddannelsen i statskundskab, indtil bacheloruddannelsen kan lukkes.

Følgende bacheloruddannelser er på forhånd vurderet som adgangsgivende til denne uddannelse:

• Samfundsfag, Aalborg Universitet


• Statskundskab, Syddansk Universitet


• Statskundskab, Aarhus Universitet


• Statskundskab, Københavns Universitet

Når der søges optagelse på kandidatuddannelsen, vil der blive foretaget en individuel faglig vurdering af ansøgers kvalifikationer ift. følgende specifikke krav til fag eller fagområder på bachelorniveau opgjort i ECTS:

• 60 ECTS inden for politologiske kernefag (komparativ politik, politiske institutioner, politisk adfærd, offentlig politik, offentlig forvaltning, politisk teori og international politik).  


• Yderligere 60 ECTS inden for politologiske kernefag og/eller generel samfundsvidenskab (fx økonomi, sociologi eller jura). 


• 20 ECTS inden for samfundsvidenskabelig metode, heraf mindst 10 ECTS i kvantitativ metode. 

Uddannelsen bygger videre på kernekompetencer fra bacheloruddannelsen i statskundskab. De studerende udvikler deres evner til selvstændig og kritisk analyse ved anvendelse af teorier og tilgange fra det politologiske fagområde samt videregående samfundsvidenskabelige metoder. Der skabes faglig progression og sammenhæng gennem specialiseringerne, som er rodfæstet i det politologiske fagområde, herunder med mulighed for toning af uddannelsen imod kernefaglige områder som komparativ politik, international politik, offentlig forvaltning, offentlig politik, politisk teori og politisk adfærd.

I behovsundersøgelsen fra Epinion understreger potentielle aftagere, at de efterspørger medarbejdere, der kan varetage opgaver som ledelses-, organisations- eller strategiudvikling, databehandling, analyse og evaluering samt projektledelse. Kandidatuddannelsens tre specialiseringer retter sig imod netop disse jobfunktioner; ledelse, politisk strategi og dataanalyse med fokus på store digitale datamængder (dokumentationsrapporten, s. 4-7).

Kandidatuddannelsen i statskundskab bygger videre på bacheloruddannelsen i statskundskab (ansøges separat) og er som de øvrige kandidatuddannelser i statskundskab i Danmark opbygget med stor grad af valgfrihed og fleksibilitet, herunder muligheden for at forme sin uddannelse gennem en selvvalgt specialisering.

I forlængelse af høringssvaret fra Aarhus Universitet (AU), Syddansk Universitet (SDU) og Københavns Universitet (KU) (dokumentationsrapporten, s. 12-14 og bilag 6) har AAU valgt at tydeliggøre profilen på kandidatuddannelsen gennem en ændret titel på den ene specialisering fra ”Politik og institutionel forandring” til ”Politiske processer og interessevaretagelse”. Opbygningen på kandidatuddannelsen fastholdes, da de eksisterende specialiseringer er målrettet jobmarkedet for kandidaterne. Specialiseringerne er (1) Politiske processer og interessevaretagelse (2) Ledelse og forvaltning, (3) Social data science, og bygger på kompetencer opnået indenfor fagområderne komparativ politik, international politik, offentlig politik, offentlig forvaltning og samfundsvidenskabelig metode.

De første to semestre af kandidatuddannelsen består af konstituerende fagmoduler udbudt indenfor specialiseringerne og et projektarbejde, hvor teorier og metoder appliceres på teoretisk og empirisk relevante problemstillinger. På første semester er videregående samfundsvidenskabelig metode et fælles modul*, som introducerer mere avancerede kvantitative og kvalitative metoder. På andet semester er det fælles fagmodul et politologisk emneseminar, som udbydes med afsæt i relevante aktuelle emner og ny viden.

Uddannelsens opbygning og struktur: 

Første semester består af: Specialiseringsfag (10 ECTS-point), Videregående metode og undersøgelsesdesign* for specialisering 1 og 2 og Kvantitativ tekstanalyse i politisk videnskab for specialisering 3 (10 ECTS-point) og Projekt (10 ECTS-point).

Andet semester består af: Specialiseringsfag (10 ECTS-point), Politologisk emneseminar (10 ECTS-point) og Projekt (10 ECTS-point).

Tredje semester består af: Projektorienteret forløb og eller valgfag (30 ECTS-point).

Fjerde semester: Speciale (30 ECTS-point).

Se desuden dokumentationsrapporten s. 3-4 for en skematisk oversigt over strukturen på kandidatuddannelsen.

Uddannelsens konstituerende fagelementer er som følger:

Specialiseringsmoduler (20 ECTS-point): Specialiseringerne består af obligatoriske fagmoduler, som er kernefag og konstituerende indenfor det fagområde, den valgte specialisering dækker. Målet med specialiseringsmodulerne er at give de studerende dybde- og videregående kompetencer indenfor det fagfelt, de specialiserer sig i.

• Specialiseringen i politiske processer og interessevaretagelse bygger videre på kernefagene komparativ politik og international politik. Specialiseringen kvalificerer de studerende til at arbejde med politiske beslutningsprocesser i sammenhænge med flere aktører og interessenter i både offentlige og private organisationer og virksomheder. Et gennemgående fokus for specialiseringen er anerkendelsen af at vor tids vigtigste politiske spørgsmål, som klima/miljø, sikkerhed og indvandring, er kendetegnet ved at autoritet og myndighedsansvar er delt på flere niveauer (lokalt, nationalt og internationalt). Specialiseringens fagmoduler giver de studerende viden om politiske processer, hvordan de formes af institutioner og aktørinteresser, vilkår for- og metoder i interessevaretagelsesarbejdet, politisk kommunikation og forhandlinger med henblik på at kunne rådgive, præsentere og kommunikere om beslutninger og processer i såvel national som international sammenhæng.


• Specialiseringen i ledelse og forvaltning bygger videre på kernefagene i offentlig forvaltning og offentlig politik. Specialiseringen kvalificerer de studerende til at arbejde analytisk, vidensbaseret og strategisk med ledelse, rådgivning, styring, organisering og innovation i den offentlige sektor, samt i private virksomheder som betjener den offentlige sektor. Specialiseringen giver de studerende viden om vilkår for ledelse i politisk styrede organisationer, samspillet mellem politikere og embedsmænd, forvaltningens organisationer og interessenter, forandrings- og reformprocesser samt digital innovation. Herunder indgår anvendelse af kunstig intelligens i forvaltnings- og myndighedsbeslutninger. De studerende opnår kompetencer til at analysere og rådgive om udvikling og innovation i den offentlige sektor.


• Specialiseringen i social data science er funderet i politologisk dataanalyse og kvantitativ metode. Specialiseringen kvalificerer de studerende til selvstændigt og kritisk at arbejde med digitale datakilder, big data og machine learning, herunder at initiere og lede analyser af digitale data og omsætte dem til handlings- og beslutningsalternativer. Fokus er på problemstillinger, der er relevante i politisk og administrativ kontekst og derfor trækkes der på teori fra uddannelsens kernefag som politisk adfærd, offentlig forvaltning og offentlig politik. På specialiseringen trænes de studerende i at bearbejde, anvende og forholde sig kritisk til digitale data med politisk og samfundsmæssig relevans og opnår bl.a. kompetencer i datagenerering og -håndtering, opsætning og træning af algoritmer og modeller samt anvendelse og fortolkning af output.

Fælles for specialiseringerne er et fokus på at gøre de studerende i stand til selvstændigt at anvende politologisk teori og metode på aktuelle problemstillinger. Til at understøtte dette indgår modulet videregående metode og undersøgelsesdesign i specialiseringerne i ”politiske processer og interessevaretagelse” og ”ledelse og forvaltning” og alle specialiseringerne indeholder modulet ”politologisk emneseminar”, som belyser et aktuelt emne, der er relevant for alle specialiseringer.

Videregående metode og undersøgelsesdesign (10 ECTS-point). Fælles for specialiseringerne i politiske processer og interessevaretagelse samt ledelse og forvaltning. Mål: Modulet bygger videre på design- og metodeundervisningen fra bacheloruddannelsen i statskundskab og har til formål at styrke de studerendes evne til at udvikle og gennemføre undersøgelser af politisk relevante problemstillinger på videregående niveau. Indhold: Modulet er centreret om at opbygge forståelse for, samt etablere og anvende undersøgelsesdesigns og metoder på højt niveau, og at gennemføre metodisk robuste og videnskabeligt avancerede undersøgelser. Herunder indgår evnen til kritisk stillingtagen med udgangspunkt i fagets indhold i forhold til de typer af undersøgelser, der gennemføres i organisationer og virksomheder for at skabe det nødvendige beslutningsgrundlag.

Politologisk emneseminar (10 ECTS-point): Mål: Give de studerende viden om centrale emner og aktuelle temaer indenfor det politologiske fagområde samt færdigheder til at analysere og forstå centrale og aktuelle problemstillinger med afsæt i relevante tilgange, teorier, begreber og metoder. Indhold: Emnerne kan variere fra år til år og tager afsæt i aktuelle forskningsemner, der arbejdes med blandt instituttets videnskabelige medarbejdere.    

Kvantitativ tekstanalyse i Politisk Videnskab (10 ECTS-point): Kun for specialiseringen i social data science. Mål: At den studerende opnår teoretisk forståelse for samt praktisk erfaring med forskellige analysestrategier indenfor kvantitativ tekstanalyse i en politologisk ramme, således at den metodiske værktøjskasse udvides ift. gængse metoder. Indhold: Data scraping, rensningsteknikker, ordbogsmodeller og klassificering med machine learning. Visualisering og præsentation af data på en måde, som understøtter politiske beslutninger og valg mellem beslutningsalternativer.

Projektarbejde (20 ECTS-point). Mål: At kvalificere den studerende til selvstændigt og i samarbejde med andre på et fagligt højt niveau at tilrettelægge og gennemføre analyser og projekter med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling indenfor den studerendes specialiseringsmodul på semestret. Hensigten er at sammenbinde viden og færdigheder opnået på fagmodulerne med undersøgelse af en teoretisk og empirisk relevant politisk problemstilling.

Valgfrie moduler (30 ECTS-point): Enten et projektorienteret forløb eller valgfag eller kombinationer heraf.

• I det projektorienterede forløb er målet at give de studerende mulighed for at få erfaring med akademiske arbejdsopgaver i en typisk aftagerorganisation af uddannelsens dimittender i Danmark eller udlandet. Opholdet godkendes af studienævnet. Arbejdsopgaverne skal være akademiske. Den studerende tilknyttes en faglig vejleder på uddannelsen. I forlængelse af forløbet skrives en opgave der indeholder tre elementer (1) refleksioner over samspillet mellem praksis og teorier og metoder fra uddannelsen, (2) et policy brief der træner studerende i kort og præcist at kommunikere en politisk problemstilling, (3) refleksioner over egen læring og kompetencer, og hvordan de er relevante på arbejdsmarkedet.


• Alternativt vælges valgfag, som giver studerende mulighed for selvvalgt faglig fordybelse. Valgfagene kan tages på eller udenfor AAU. Valgfagene skal som udgangspunkt være indenfor politologiske kernefag, men kan også relatere sig til politologiske støttefag som fx økonomi og jura.  

Kandidatspeciale (30 ECTS-point): Mål: At studerende demonstrerer kompetencer og færdigheder til at tilrettelægge og gennemføre et større selvstændigt videnskabeligt arbejde. Arbejdet skal være emnemæssigt fokuseret, kritisk baseret på teoretisk og/eller empirisk analyse ved anvendelse af avanceret samfundsvidenskabelig metode. Problemstillingen skal være afgrænset og knytte an til kandidatuddannelsens fagmoduler. Indhold: Der udarbejdes et speciale, hvor de studerende med anvendelse af relevante teorier og metoder analyserer et selvvalgt og afgrænset problem.

Uddannelsens kompetenceprofil og opbygning fremgår af dokumentationsrapporten s.3-4 og bilag 2.

Uddannelsens indhold sikrer således kvalifikationer indenfor de områder, der er nævnt som eksempler på fagområder i Uddannelsesbekendtgørelsen, bilag 1 afsnit 3.10 Kandidatuddannelsen i statskundskab (cand.scient.pol.). Uddannelsen kan via specialiseringerne tones imod hhv. komparativ og international politik (politiske processer og interessevaretagelse), offentlig forvaltning og offentlig politik (ledelse og forvaltning) og politologisk dataanalyse og kvantitativ metode (social data science).

Statskundskabsuddannelsen foreslås indplaceret som en takst 1-uddannelse svarende til øvrige statskundskabsuddannelser i Danmark.

Et udbud af en kandidatuddannelse i statskundskab vil imødekomme aftagernes efterspørgsel på dimittender med kompetencer inden for statskundskab. I behovsundersøgelsen angiver 77 pct. af de adspurgte aftagere, at de har behov for medarbejdere med de pågældende kompetencer, og 73 pct. forventer samme behov i fremtiden. Behovet for akademikere med kompetencer i statskundskab er således veldokumenteret og vedvarende – også i Region Nordjylland, hvor 74 pct. af de adspurgte understreger et sådant behov. Blandt de mest efterspurgte kompetencer er ”metode, databehandling og analyse”, ”politisk forståelse” og ”økonomisk forståelse”, ligesom det fremgår, at der efterspørges dimittender med organisatoriske kompetencer inden for fx ”projektledelse” og ”problemløsende tilgang”. Kandidatuddannelsen på AAU får netop en kompetenceprofil, der i høj grad matcher denne efterspørgsel (Se dokumentationsrapporten, s. 3-7, samt bilag 2).

Godkendes uddannelsen til udbud, lukkes kandidatuddannelsen i politik og administration, der udbydes på AAU. Uddannelserne i politik og administration og statskundskab er tæt beslægtede og i den sammenhæng har aftagerne påpeget et behov for transparens i uddannelseslandskabet og mulighed for hurtigt at kunne sammenkæde titel og kompetencer. Den nye uddannelse i statskundskab vil netop øge gennemskueligheden i uddannelseslandskabet for både aftagere og potentielle studerende samt ligestille kandidaterne fra de respektive statskundskabsuddannelser ifm. overgang til beskæftigelse (dokumentationsrapporten, s. 10-12).

Med baggrund i behovsundersøgelsen (dokumentationsrapporten, s. 6-10) er der begrundet forventning om, at behovet for akademisk arbejdskraft med samfundsvidenskabelige kompetencer er vedvarende - også i Nordjylland. Statskundskabsuddannelsen ved AAU vil udfylde et regionalt og nationalt behov, som politik og administration uddannelsen har dækket i en årrække, samt den fremtidige efterspørgsel på dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Statskundskabsuddannelsen vil have et lidt bredere erhvervssigte samt en tydeligere politologisk kompetenceprofil end den eksisterende uddannelse.

Epinions behovsundersøgelse viser, at der er god overensstemmelse mellem aftagernes efterspørgsel, uddannelsens erhvervssigte og de kompetencer, som dimittenderne fra en statskundskabsuddannelse vil tilegne sig, som eksemplificeret i følgende citat:

"Det er den metodiske værktøjskasse, som altovervejende er det vigtige. Men selvfølgelig også forståelsen for det politiske system og den kontekst, vi indgår i. Det kræver noget ekstra forståelse at agere i den sektor. Så kombinationen af en metodisk værktøjskasse, en forståelse af konteksten og analytiske kompetencer, så man hurtigt kan sætte sig ind i komplekse problemstillinger". - Interviewperson fra Deloitte (dokumentationsrapporten, s. 9)

Behovsundersøgelsens respondenter angiver således, at opgaveløsningen i den offentlige sektor og politisk styrede organisationer bliver stadig mere kompleks, og derfor forudsætter den akademiske og analytiske kompetencer, som dimittender fra statskundskab besidder.  

AAU forventer at kunne uddanne dimittender i statskundskab på samme niveau, som AAU hidtil har uddannet dimittender fra politik og administration, hvilket vil sige ca.  46 dimittender årligt. Flere aftagere forklarer, hvordan opgaveløsningen i den offentlige sektor og i politisk styrede organisationer bliver mere kompleks og kræver akademiske og analytiske kompetencer. Der er altså en begrundet forventning om, at behovet for akademikere med kompetencer inden for statskundskab er vedvarende – også i Nordjylland (dokumentationsrapporten, s. 7-10).

Dimittendledigheden for kandidater fra de eksisterende kandidatuddannelser i statskundskab er lav jf. dokumentationsrapporten, s. 14. Selvom dimittendledigheden for kandidatuddannelsen i politik og administration er højere, kan AAU konstatere en tydelig nedadgående tendens.

Kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i statskundskab på AAU bliver tydeligere og lettere genkendelig for aftagerne, så de, i højere grad end angående politik og administration, kan kæde uddannelsens indhold og potentielle jobfunktioner sammen. På denne baggrund forventer AAU en lav dimittendledighed for kandidaterne fra statskundskab på AAU.

Behovsafdækningen er gennemført for at undersøge behovet for uddannelsen på det regionale og nationale arbejdsmarked, og består af tre elementer: (1) Dialog med aftagerpanel for de eksisterende uddannelser i politik og administration på AAU, (2) Spørgeskemaundersøgelse med 194 besvarelser fra virksomheder og offentlige organisationer, der vurderes at være relevante aftagere af dimittender fra en statskundskabsuddannelse, og (3) 10 kvalitative interviews med potentielle aftagere.

Konsulentvirksomheden Epinion har forestået behovsafdækningen i form af spørgeskemaundersøgelse og interviews. Ved gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen er der taget højde for fordeling af brancher, geografisk spredning og størrelse på virksomheder-/ organisationer. Ved gennemførelse af interviews er der i udvælgelsen sikret repræsentation af forskellige brancher (dokumentationsrapporten, s. 2-3). 

Aftagerpanelet har løbende været involveret i vurderingen af behov for- og udvikling af bachelor- og kandidatuddannelsen i statskundskab på AAU.  Behovsundersøgelsen, interviews og dialog med aftagerpanel ved Institut for Politik og Samfund peger samlet på betydelig sammenhæng mellem uddannelsesindhold og kompetenceprofil, som matcher aftagernes udtrykte behov (bachelor- og kandidatuddannelsen er vurderet samlet). Sammenhængen viser sig fx i besvarelserne angående, hvilke opgaver medarbejdere med kompetencer fra statskundskab varetager i de respektive organisationer. Her peges der på ”strategiudvikling”, “personaleledelse”, “administration” og ”metode, databehandling og analyse”. Det er opgaver, der kræver kompetencer, som opnås gennem uddannelsens undervisning i de konstituerende kernefag og ikke mindst metodefagene, og er klassiske opgaveområder for kandidater med en uddannelse i statskundskab. Aftagerne efterspørger bl.a. også kandidater med kompetencer i ”projektledelse”, som ligeledes opøves under uddannelsen i statskundskab. Samlet set viser dialogen med aftagerne, at kompetenceprofilen for uddannelsen matcher det påviste behov (dokumentationsrapporten, s. 3-7).

Mens bachelor i statskundskab på KU, SDU og AU er relativt sammenlignelige med hensyn til struktur, indhold og ECTS-vægtning, er der langt større forskel på kandidatuddannelserne, der er præget af en stor grad af valgfrihed for de studerende. På AAU vil der blive udbudt tre specialiseringer på kandidatuddannelsen i statskundskab. Dette er tilsvarende de andre kandidatuddannelser, hvor nogle tilbyder ”spor”, andre valgfag. Fælles for kandidatuddannelserne er således, at der er mulighed for en toning imod kernefaglige elementer inden for statskundskaben. Alle uddannelserne, inkl. statskundskab på AAU, indeholder dermed fagområder, der er eksemplificeret i uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1, men i varierende omfang, afhængigt af den studerendes valgte uddannelsesforløb (dokumentationsrapporten, s. 12-13, og bilag 3). Det er således ikke muligt entydigt at konkludere på ECTS-vægtningen af de forskelle kernefaglige elementer på tværs af uddannelserne. Oprettelsen af uddannelsen i statskundskab på AAU vil ikke påvirke beskæftigelsesmulighederne for dimittender fra de øvrige universiteter negativt, da de primært uddanner til beskæftigelse i egen region (dokumentationsrapporten, bilag 5).

Høringsparterne tillægger den pædagogiske tilgang på AAU betydning for den nye uddannelses kompetenceprofil. Den pædagogiske tilgang er dog ikke i sig selv relevant for kompetenceprofilen for en statskundskabsuddannelse. Uafhængigt af forskelle på universiteternes læringsmodeller, udbydes uddannelserne i medicin, økonomi, jura, sociologi og psykologi også på AAU og øvrige danske universiteter. Der er således ingen grund til, at forskelle i læringsmodeller og pædagogiske tilgange skulle være af særlig betydning ift. universiteternes statskundskabsuddannelser. Uddannelsen er fuldt sammenlignelig med andre danske statskundskabsuddannelser med hensyn til indhold, læringsmål og kompetenceprofil.

Grundet den store valgfrihed på kandidatuddannelserne i statskundskab på de forskellige universiteter, som beskrevet i afsnittet ovenfor, har høringssvaret (dokumentationsrapporten, bilag 6) ikke ført til markante ændringer af den udviklede kandidatuddannelse på AAU, ud over en ændring af titlen på den ene specialisering (dokumentationsrapporten, s. 12-13). Se desuden bilag 3 i dokumentationsrapporten for en gennemgang af struktur og opbygning på de tre eksisterende kandidatuddannelser.  

En ny bachelor- og kandidatuddannelse i statskundskab på AAU skal bidrage til at skabe en geografisk spredning af statskundskab i Danmark og dermed skabe stærke udbud af en statskundskabsuddannelse i hele landet med lokale variationer, og derigennem bidrage til at landets unge gives lige muligheder. Dette efterspørges samtidig af potentielle aftagere af dimittender fra statskundskab i Nordjylland, jf. dokumentationsrapporten s. 7-11.

AAU forventer, at det primært vil være AAU-bachelorer i statskundskab, som fortsætter på kandidatuddannelsen i statskundskab. Dette skyldes bl.a. den nuværende høje andel af interne optagne på kandidatuddannelsen i politik og administration (se dokumentationsrapporten s. 13 og bilag 4).

En ny uddannelse på AAU forventes ikke få negative konsekvenser for eksisterende, beslægtede uddannelser, da antallet af studiepladser ikke øges ift. de nuværende 46 studiepladser på den eksisterende kandidatuddannelse i politik og administration.

Med en kandidatuddannelse i statskundskab har dimittenderne et godt grundlagt for at indgå i efter- og videreuddannelsesaktiviteter, og det vil, jf. masterbekendtgørelsen, være muligt efter to års erfaring på arbejdsmarkedet at søge ind på en relevant masteruddannelse inden for det samfundsvidenskabelige eller humanistiske område.

Optaget forventes årligt at være på 46. Forventningen er begrundet i den nuværende søgning til den eksisterende uddannelse, genkendeligheden af statskundskabstitlen samt det identificerede behov.  

Ikke relevant.

Ingen øvrige bemærkninger.