Master - Vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktion - Aarhus Universitet

Forudsætningen for at blive optaget på Master of Welfare Assessment in Animal Livestock Production er en naturvidenskabelig bachelorgrad med fokus på husdyrproduktion suppleret med mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Direkte adgangsgivende uddannelser er:

• Dyrevidenskab, BA


• Veterinærmedicin, BA


• Agrobiologi, BA

Derudover er der krav om engelsk på gymnasialt B-niveau, så det er muligt at følge et engelsksproget uddannelsesforløb.

På grundlag af en individuel vurdering kan der dispenseres fra adgangsbetingelserne, hvis det skønnes, at den studerende har tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen.

Der kan derimod ikke dispenseres fra kravet om 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Den relevante erhvervserfaring kan omfatte arbejde med dyrevelfærd i forbindelse med kontrol, vejledning og undervisning samt andre jobfunktioner, der kræver indsigt i husdyrvelfærd.

Vi vil dimensionere antal studiepladser efter behov. Hvis der er flere ansøgere end studiepladser, sker udvælgelsen af ansøgere på baggrund af følgende kriterier:

• Minimum tre års sammenhængende erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse med arbejdsopgaver indenfor offentlig eller privat velfærdskontrol


• Karaktergennemsnit fra adgangsgivende uddannelse, jf. de i studieordningen beskrevne adgangsgivende uddannelser

Kriterierne er prioriterede. Kriterium 2 finder således alene anvendelse, hvis der fortsat er flere ansøgere end pladser efter vurdering af ansøgerne i kriterium 1.

Uddannelsen er oprettet for at imødekomme et behov for videreuddannelse blandt personer, der i deres daglige arbejde direkte eller indirekte er beskæftiget med husdyrvelfærd i EU. Uddannelsen tager sit udspring i EU’s (2012-2015) nye strategi for husdyrvelfærd (EU Animal Welfare Strategy), der vurderer dyrevelfærd ud fra dyrebaserede indikatorer snarere end regelstyring af systemer til hold af dyr. Denne ændring stiller nogle helt nye kompetencekrav til professionelle indenfor området. Den erhvervsmæssige målgruppe for uddannelsen er således bl.a. kontrollører af dyrevelfærd ansat hos myndighederne eller privat, dyrlæger, undervisere på landboskolerne og rådgivere i landbrugssektoren. Alle deltagere forventes at være i beskæftigelse og fortsætte i denne beskæftigelse, men med forøget kompetenceniveau. Et engelsksproget udbud vil sikre en større målgruppe for uddannelsen og dermed muliggøre et konstant udbud af programmet. Derudover vil det sikre de danske deltagere en bredere indsigt i håndteringen af dyrevelfærd i EU som helhed og bibringe et værdifuldt internationalt netværk, og dermed et højere samlet kompetenceniveau. Uddannelsen er unik i såvel Danmark som EU.

Den nye uddannelse udbudt på engelsk tager afsæt i den eksisterende uddannelse.

Efter endt uddannelse har den studerende opnået kompetencer inden for følgende overordnede kompetencemål:

Viden

• kan beskrive, sammenfatte og formidle det biologiske grundlag for international og national lovgivning om dyreværn og hold af husdyr, samt beskrive centrale adfærdsmæssige behov


• kan beskrive relevante definitioner for dyrevelfærd samt vurdere, hvordan velfærdsindikatorer (f.eks. smerte, lidelse, angst og sult) kan måles


• kan udvælge, anvende og diskutere dyrevelfærdsdefinitioner og metoder til vurdering af dyrevelfærd på gruppeniveau i relation til produktionsforhold, forskellige interessenter og forskellige formål (beslutningsstøtte, certificering eller klassifikation)


• kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger


• kan reflektere over dyrevelfærd i en global kontekst og over sammenhængen mellem lovgivning og kontrol i en bæredygtighedskontekst

Færdigheder

• kan kommunikere om vurdering af dyrevelfærd i et bredt perspektiv og har indsigt i og kan anvende forskellige kommunikationsstrategier i samspillet mellem kontrollant og landmand


• kan kommunikere om og motivere for betydningen af dyrevelfærd til landmænd og kan diskutere samspillet mellem kontrollant/rådgiver og landmand i relation til løsning af dyrevelfærdsproblemer


• kan anvende stikprøveudtagning og andre relevante statistiske metoder ved kontrol


• kan forebygge og håndtere væsentlige dyrevelfærdsproblemer i en national og international kontekst

Kompetencer

• kan strukturere egen kompetenceudvikling


• kan selvstændigt planlægge og gennemføre projekter


• kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum

Uddannelsens indhold

Modul 1: 'Biological basis for the European and national laying down minimum standards for protection on livestock' (15 ECTS)

Modul 1 fokuserer på hhv. det etiske og biologiske grundlag for vurdering af dyrs velfærd, samt international og national lovgivning om hold af husdyr. Modulet omhandler 4 temaer:

Dyretik

• Dyreetik – i et historisk perspektiv


• Etiske teorier og cases


• Begrebet dyrevelfærd

Dyrs adfærd

• Introduktion til etologi – studiet af dyrs adfærd


• Naturlig adfærd og biologien hos typiske husdyrarter – svin, kvæg, fjerkræ samt heste.


• Historik og teori om biologiske såvel som adfærdsmæssige behov

Velfærdsrelaterede sygdomme

• Produktionssygdomme


• Forensisk veterinærpatologi

Hold af dyr, lovgivning og kontrol

• National og international lovgivning omhandlende dyreværn samt hold af dyr


• Hold af typiske husdyrarter, såvel ekstensiv som intensiv produktion, transport og slagtning. Fokus på de faktorer, som har betydning for dyrevelfærden

Modul 2: 'Animal welfare definition and animal welfare measuring based on animal-based indicators' (15 ECTS)

Modulet fokuserer på hvordan dyrevelfærd måles og vurderes gennem dyrevelfærdsindikatorer. Modulet omhandler 3 temaer:

Målinger og indikatorer

• Videnskabelig dokumentation for validering af dyrevelfærdsmålinger som velfærdsindikatorer


• Statistiske overvejelser vdr. måling af dyrevelfærd

Negative velfærdsindikatorer

• Metoder til måling af bl.a. smerte, lidelse og frygt


• Positive velfærdsindikatorer


• Metoder til måling af bl.a. leg, fitness, trivsel, naturlig adfærd

Modul 3: 'Animal welfare assessment on farm/group level' (15 ECTS)

Modulet fokuserer på vurdering af dyrevelfærd på flok- eller besætningsniveau i en kommerciel sammenhæng i relation til forskellige interessenters interesse og formål. Modulet omhandler 3 temaer:

Vurdering på flokniveau

• Formål og metodik (beslutningsstøtte, certificering og klassificering)


• Statistiske overvejelser om stikprøver og præcision

Eksisterende databaser samt info om pasning og opstaldning

• Eksisterende databaser – validering og risikoforhold


• System og ressourceforhold – indirekte dyrevelfærdsindikatorer

Casebaseret vurdering af dyrevelfærd

• Gruppevis gennemførelse af en dyrevelfærdsvurdering i en husdyrbesætning, et dambrug eller et stutteri.


• Kommunikation af resultat af velfærdsvurdering med case-ejer

Modul 4: ’Master project’ (15 ECTS)

Modul 4 udgøres af Masterprojektet, som laves individuelt på basis af enten empirisk materiale, der er tilpasset projektets samlede omfang, eller som litteraturstudier. Der vil blive organiseret et antal kollokvier inden for uddannelsens centrale fag, hvor den studerende under vejledning formidler et fagligt afgrænset emne, eller hvor studietekniske emner gennemgås.

Uddannelsen er naturvidenskabelig og foreslås indplaceret på taxameter takst 3, som den nuværende uddannelse er godkendt til.

Uddannelsen udfylder et nationalt og internationalt (EU) behov for opkvalificering af professionelt personale, der beskæftiger sig med dyrevelfærd. Med udarbejdelsen af EU's (2012-2015) nye strategi for husdyrvelfærd (EU Animal Welfare Strategy) skete der et skift i kriterierne for vurderingen af dyrevelfærd fra at overvejende at tage udgangspunkt i regelstyring af systemer til hold af dyr, til at vurderingen skulle foretages ud fra dyrebaserede indikatorer. Dette stiller nogle markant anderledes kompetencekrav til professionelle indenfor området, hvilket masteruddannelsen er designet til tage hånd om. Det vurderes, at der på EU-niveau er et omfattende efteruddannelsesbehov på området, hvorfor Aarhus Universitet ønsker at bringe vores unikke forskningsmæssige kompetencer på området i spil i det Europæiske fællesskab. Blandt danske professionelle har mange allerede taget masteruddannelsen i løbet af tidligere udbud. Der er imidlertid et stadigt og løbende behov blandt danske professionelle for denne type videreuddannelse, og ved at udbyde uddannelsen på engelsk til en større målgruppe vil vi kunne sikre et fortløbende udbud af uddannelsen. Samtidig kan vi opnå en større deltagergruppe med et bredere samlet professionelt erfaringsgrundlag, hvilket vil højne kvaliteten af uddannelsen for den enkelte deltager og bidrage til et større overblik over dyrevelfærd og dens håndtering indenfor EU. Alle deltagere forventes at være i beskæftigelse, når de tager uddannelsen, og fortsætte i samme beskæftigelse efter endt uddannelse. Erfaringer viser, at dimittender efterfølgende ofte får nye funktioner i deres job, som udnytter de erhvervede nye kompetencer.

Ingen uddybende bemærkninger.

Der er et betydeligt potentiale indenfor offentlig kontrol af dyrevelfærd. I Danmark er der ca. 300 akademikere beskæftiget med kontrol af dyrevelfærd. En skalering til EU-niveau vil give 4.000-6.000 akademikere beskæftiget med offentlig kontrol af dyrevelfærd indenfor EU.

I en behovsanalyse gennemført i forbindelse med denne ansøgning (se ansøgningsbilag for uddybning) i form af et online survey rettet mod uddannelsens hovedmålgruppe - de danske og europæiske myndigheder - har 24 institutioner fra 9 europæiske lande og 11 institutioner fra 6 lande udenfor Europa svaret, at de kunne forstille sig at tilbyde uddannelsen til i alt ca. 150-200 ansatte over en 5-årig periode. Selvom langt fra alle myndigheder fra alle Europæiske lande har svaret på surveyet, og selvom svarene er uforpligtende, vidner dette om en god tilslutning til uddannelsen. Idet det antages, at gruppen af dyrevelfærdskontrollører udgør 80% af de studerende på masteruddannelsen, tyder behovsanalysen på, at der vil være i gennemsnit et årligt optag på 50-70 studerende.

Behov for uddannelsen i den offentlige kontrol i EU’s medlemslande kortlægges gennem en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet blev lanceret dels via hjemmesider og nyhedsbreve for 3 EU referencecentre for dyrevelfærd (EURCAW’s), hhv. EURCAW-Pigs, EURCAW-Ruminants and Equines og EURCAW-Poultry and other small farm animals (SFA), der alle har fokus på dyrevelfærdskontrol - hver indenfor den/de dyrearter, som repræsenteres.

Derudover blev spørgeskemaet lanceret via LinkedIn-profilen for Institut for Husdyr- og veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet. Dette for også at nå bredere ud end til myndighederne. Se ansøgningsbilag for yderligere detaljer.

Der er i løbet af foråret 2024 gennemført et online survey målrettet den danske og internationale (EU) hovedmålgruppe - dyrevelfærdskontrollører (se bilag for uddybning). Survey’et fokuserede, som det er angivet i det forrige afsnit, dels på behovet for uddannelsen (se ’Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender ’), og dels på at inddrage målgruppen i tilrettelæggelsen af uddannelsen mht. form og indhold. Mht. sidstnævnte viste surveyet, at de fleste respondenter foretrækker en kombination af online og on-site undervisning, samt at undervisningen samles på flere på hinanden følgende seminardage. Sammen med de temaer, som respondenterne har foreslået, danner disse svar baggrund for den uddannelsesstruktur, der beskrives i afsnittet ’Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer’.

Der eksisterer ingen beslægtede uddannelser målrettet professionelle, ud over den eksisterende danske uddannelse, som forventes afviklet ved godkendelse af engelsksproget udbud/uddannelse.

Ingen uddybende bemærkninger.

Uddannelsen retter sig mod personer med en akademisk uddannelse, der i det daglige er direkte eller indirekte beskæftiget med husdyrvelfærd. Nationalt skønnes ca. 300 akademikere beskæftiget med kontrol af dyrevelfærd. Indenfor EU vurderes denne gruppe at omfatte ca. 4.000-6.000 akademikere (se afsnit om 'Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender')

Der eksisterer ingen beslægtede uddannelser, og oprettelsen af denne uddannelse på engelsk vil derfor ikke have effekt på nogle eksisterende uddannelser.

Der er tale om en videreuddannelse. Som sådan er masteruddannelsen dermed ikke lagt an på at skabe en adgang til andre videreuddannelsesmuligheder.

Vi forventer et optag på 20 studerende det første år, stigende til 40-50 studerende efter 3 år, hvilket vil udgøre det stabile niveau.

Ikke relevant.