Kandidat - Anvendt Sundhedsteknologi - Syddansk Universitet

Kandidatuddannelsen i anvendt sundhedsteknologi kombinerer klinisk og praktisk erfaring, viden, færdigheder og kompetencer med teoretisk, praktisk og metodisk viden fra international førende digital og teknologisk sundheds- og velfærdsforskning. Uddannelsen er således målrettet en bred vifte af uddannelsesbaggrunde - alle uddannelser der agerer inden for det nuværende og fremtidige digitale og teknologiske sundheds- og velfærdsområde. 

Følgende danske bachelor og professionsbacheloruddannelser er i forlængelse deraf direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen i anvendt sundhedsteknologi:

• Sundhedsfaglige professionsbachelorer (sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, bioanalytiker, radiograf, ernæring og sundhed)


• Bachelor i folkesundhedsvidenskab


• Bachelor i medicin


• Bachelor i psykologi


• Bachelor i folkesundhedsvidenskab


• Tekniske bacheloruddannelser (ingeniør)


• Bachelor i Statskundskab


• Bachelor i Økonomi


• Bachelor i Jura


• Bachelor i Biomedicin


• Bachelor i Datalogi


• Bachelor i Kunstig intelligens


• Bachelor i Anvendt matematik


• Bachelor i Matematik-økonomi


• Bachelor i Idræt og sundhed


• Bachelor i Klinisk Biomekanik


• Professionsbachelor i design og anvendelse af kundstig intelligens


• Professionsbachelor i It arkitektur


• Diplomingeniøruddannelser

SDU ønsker ikke at indstille en retskravsbacheloruddannelse.

Faglige forudsætninger for ovenstående direkte adgangsgivende uddannelser

Første semester er designet, så den relativt brede palette af adgangsgivende uddannelser får fælles introduktion gennem fagene:

• Introduktion til digitalisering og teknologi på sundheds- og velfærdsområdet


• Grundlæggende teknologiforståelse


• Policy - sundheds- og velfærdsområdet


• Metodefag

Der vil på første semester være et grundlæggende og praksisnært fokus i alle fag på en tværfaglig tilgang til sundheds- og velfærdsudfordringer og med et vedvarende fokus på at indtænke teknologi i løsninger.

Udvælgelseskriterier

Er der flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, udvælges ansøgere baseret på et pointsystem, der tager udgangspunkt i indholdet af den adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der træffes en vurdering ud fra, hvorvidt ansøgeren har minimum 10 ECTS inden for fagområderne:

• Kvantitativ analyse (biostatistik, statistik etc.), Kvalitative metoder


• Generelle forskningsmetoder/videnskabsteori


• Forandringsledelse og organisationsforståelse

Ansøgere prioriteres efter det samlede pointtal. I tilfælde af pointlighed tildeles pladserne på baggrund af karaktergennemsnit for den adgangsgivende uddannelse.

Udenlandske ansøgere skal kunne dokumentere danskkundskaber svarende til dansk A-niveau.

Er uddannelsen ikke afsluttet ved ansøgningstidspunktet, udregnes et gennemsnit af de fag, der er bestået på ansøgningstidspunktet.

SDU indgår i den europæiske universitetsalliance EPICUR, hvor der i sommeren 2024 afvikles en sommerskole i Digital Health i samarbejde med primært Karlsruhe Institute of Technology.

SDU har også relevante forskningssamarbejder med andre internationale partnere (f.eks. University of Strasbourg) og nærværende kandidatuddannelse i anvendt sundhedsteknologi er et afgørende element i SDU's fortsatte internationale samarbejde og udvikling i relation til især 'Digital Health' forskningsområdet.

Dette er et forskningsområde, hvor SDU allerede står tværfagligt stærkt på de sundheds-, natur- og teknisk videnskabelige hovedområder samt integrationen til sundhedsvæsenet gennem samarbejde mellem SDU og Region Syddanmark i forskningsenhederne CIMT (teknologi, innovation og evaluering), CAI-X (kunstig intelligens) og CCR (robotteknologi).

Nærværende uddannelse vil efter etablering være bærende i SDU's fortsatte internationale uddannelsessamarbejde i relation til digitalisering og teknologi målrettet sundheds- og velfærdsområdet.

Et semester på uddannelsen vil blive udbudt på engelsk med henblik på at styrke internationalt uddannelsessamarbejde - primært inden for alliancesamarbejdet i EPICUR.

Kandidatuddannelsen i Anvendt Sundhedsteknologi kombinerer klinisk sundheds- og velfærdsfaglig erfaring og uddannelse med teoretisk, praksisnært og metodisk viden fra international forskning inden for teknologi, sundheds- og velfærdsområdet.

Kandidaten vil mestrer at stå i fremtidens sundheds- og velfærdsfaglige krydsfelt mellem planer, politik, organisation, kultur, rammer og regler over for nye digitale og teknologiske muligheder, krav og vilkår. Det praksisnære er kernen i uddannelsen - kandidaten er således en ’håndværker i digital og teknologisk implementering”.

Kandidater mestre at implementere og evaluere digitale og teknologiske sundheds- og velfærdsløsninger ud fra et organisatorisk, kulturelt, brugerdrevet og teknologisk perspektiv med kernekompetencer inden for projekt- og forandringsledelse, brugerinddragelse, juridisk, organisatorisk og etisk forståelse - og med fokus på inddragelse og helhedsforståelse.

Kandidaten vil være drivkraft og implementeringsagent for digitale og teknologiske løsninger på sundheds- og velfærdsområdet – i offentligt regi men også i private virksomheder, der arbejder med digitalisering og teknologi inden for sundheds- og velfærdsområdet.

Uddannelsens indhold, struktur og ECTS-fordeling fremgår af bilag.

Grundlæggende er uddannelsen opbygget i tre spor, hvor sporene 1 og 2 integreres i tværgående fag. Fokus i de tværgående fag er på inddragelse af eksterne aktører og problemstillinger samt tværfaglighed med studerende fra andre uddannelsesretninger (særligt fra SDU's civilingeniøruddannelse i sundheds- og velfærdsteknologi i faget Experts in Teams).

1. Teknisk og digital spor


2. Organisatorisk spor


3. Metodisk spor

Dette suppleres af 10 ECTS valgfag, der kan vælges inden for alle tre spors fagligheder og 30 ECTS kandidatspeciale, der udarbejdes i samarbejde med en ekstern partner og med udgangspunkt i en konkret, ekstern udfordring.

Uddannelsen ønskes indplaceret i takst 2 ligesom eksempelvis folkesundhedsvidenskab.

Dette ud fra et rationale om, at uddannelsen indeholder teknisk-videnskabelige elementer, eksperimentielle elementer og en høj grad af inddragelse af eksterne partnere.

Uddannelsen skal imødegå den måske største udfordring for Danmark - at sikre sammenhængen på fremtidens sundheds- og velfærdsområde.

Adskillige rapporter og strategier (Robusthedskommissionens anbefalinger og Danmarks Digitaliseringsstrategi) understreger nødvendigheden af, at nye teknologier indtænkes i stort set alle fremtidens opgaveløsninger for at sikre en række påkrævede produktivitetsforbedringer i sundhedssektoren.

Fokus er ikke nyt og vil på sigt sandsynligvis blive indtænkt i en række uddannelser på alle uddannelsesniveauer. I modsætning til andre lande (f.eks. Norge og GB) findes der i Danmark ikke en uddannelse, der specifikt sætter fokus på praksisnært digital og teknologisk implementering på sundheds- og velfærdsområdet.

SDU anførte som en del af institutionsplanen at udbyde en uddannelse i Psykologi, sundhed og velfærdsteknologi fra SDU Sønderborg. I stedet søges om udbud af Psykologi fra SDU Esbjerg og Anvendt Sundhedsteknologi fra SDU Kolding. At placere Anvendt Sundhedsteknologi i Kolding er en del af en samlet IT-, data-, og teknologisatsning for SDU i Trekantområdet, der inkluderer det nye udbud af en kandidatuddannelse i Datascience i Kolding og opbygning af et internationalt IT-campus i Vejle.

De nye udbud af henholdsvis Datascience og Anvendt Sundhedsteknologi er del af en samlet plan for styrkelse af SDU Kolding, der har oplevet et kritisk dalende optag de senere år.

For at imødegå samfundsbehovet samt skabe et anvendelses- og praksisnært studiemiljø, ønsker SDU nærværende uddannelse udbudt som både ordinær kandidatuddannelse og (så snart det er muligt) som erhvervskandidatuddannelse i partnerskab med relevante aktører – eksempelvis sundhedsvæsenet (regioner og sygehuse) og det kommunale område. Dette bakkes op af høringssvarene.

Præcisering: Ved termen 'Institutionsplan' i ovenstående henviser SDU til den politiske aftale Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark.

Sammenfatning af Høringssvar

Spørgsmål 1: Forventer I at skulle prioritere kompetencer som nærværende uddannelsesforslag vil give i kommende ansættelser?

• Alle respondenter har erklæret sig enige i, at enten de eller samfundet generelt forventer at skulle prioritere de omtalte kompetencer i kommende ansættelser. Det fremhæves især som en mulighed for at aflaste sundhedspersonalet, men også inden for området ældre og rehabilitering. Desuden ser flere af respondenterne en særlig positiv relevans af det der i udkastet til uddannelsen beskrives som en ”håndværker i digital og teknologisk implementering”.


• Mange respondenter tilkendegiver, at de allerede i dag tager disse kompetencer i betragtning ved ansættelser, og at de agter at fortsætte med dette både ved nyansættelser og ved opkvalificering af nuværende ansatte i fremtiden.


• Flere respondenter påpeger dels nødvendigheden af, at uddannelsen har det bredest mulige optagegrundlag (og ikke kun optager akademiske bachelorer), og dels potentialet ved at uddannelsen kan udbydes  som erhvervskandidatuddannelse i efter- og videreuddannelsesregi.


• Samtidig nævner en del af respondenterne, at prioriteringen af sådanne kompetencer i fremtidige ansættelser vil være meget afhængig af ressourcer.


• Mange understreger vigtigheden i ’Applied’ – altså en nær, praksisorienteret kobling mellem uddannelsen og hverdagens udfordringer inden for sundheds- og velfærdsområdet.

Spørgsmål 2: Forventer I en vækst i de opgaver som erhvervssigtet i nærværende forslag beskriver?

• Alle respondenter erklærer sig enige i vigtigheden af og efterspørgslen på de kompetencer, som uddannelsens dimittender vil kunne tage med ud i arbejdslivet. Dette gælder især det kommunale og regionale område, hvor disse kompetencer er meget efterspurgte.


• Flere respondenter nævner herudover, at det allerede er noget, de ser ind i nu, og at der i fremtiden vil ses vækst i de opgaver, som nærværende forslag rettes mod. Dette gælder især inden for sundheds- og velfærdsteknologier, men også generelt inden for sundhedsområdet.

Spørgsmål 3: Såfremt uddannelsen udbydes som en erhvervskandidatuddannelse (efter- og videreuddannelsen på deltid og således afviklet over fire år) vil I så være interesseret i at sende medarbejdere på denne uddannelse 

• Flere af respondenterne, især de kommunale institutioner, ser positivt på muligheden for at opkvalificere nogle af deres nøglemedarbejdere gennem en kandidatuddannelse – eller potentielt en erhvervskandidatuddannelse. Det påpeges, at en sådan model vil give de studerende mulighed for at afprøve redskaber i praksis og kontinuerligt bringe læring i anvendelse.


• Dog er der bekymringer blandt flere respondenter om, hvorvidt de har tid og ressourcer til at tilbyde en sådan opkvalificering til deres medarbejdere. De kommunale institutioner lægger især vægt på, at de ikke ved, hvor mange medarbejdere, de vil kunne tilbyde uddannelsen af tidsmæssige ressourcehensyn.


• Flere foreslår alternative løsninger som mulighed for fjernundervisning, eller at medarbejdere kan deltage i dele af uddannelsen i stedet for den samlede pakke. Også mere fleksible erhvervskandidatuddannelser ses som en oplagt mulighed.

Spørgsmål 4: I relation til jeres opgaveløsning vil da foretrække en engelsksproget eller danskskroget uddannelse?

• Langt størstedelen ser helst uddannelsen udbudt på dansk. 


• En del påpeger, at de fleste opgaver, som kandidater fra den pågældende uddannelse vil skulle løse, vil foregå på dansk. Der nævnes eksempler som, at mange af kandidaterne sandsynligvis vil søge arbejde i det danske sundhedsvæsen, både kommunalt og på de danske sygehuse, hvor det daglige kommunikations- og arbejdssprog primært er dansk.


• Flere respondenter er nervøse for, at en engelsksproget uddannelse vil afskrække en gruppe ansøgere. Herunder påpeges en bekymring om at målgruppen, der søger uddannelsen, vil blive snævrere.


• Der er enkelte respondenter, for hvem det er ligegyldigt, om uddannelsen udbydes på dansk eller engelsk, men også de henviser til, at det ud fra deres kontekst primært vil være dansksprogede arbejdspladser, der aftager kandidaterne.

Spørgsmål 5: Vil I kunne indgå i samarbejde med SDU og uddannelsen i relation til at bidrage med cases til opgaver, undervisning og kandidatspecialer, forløb afviklet i praksis ved jer, virksomhedsbesøg, gæsteforelæsere mm.?

• Langt de fleste respondenter tilkendegiver interesse for at understøtte undervisningen, både som gæsteforelæsere og ved bidrag af materialer, herunder cases og virksomhedsbesøg. Det er dog vigtigt at nævne, at flere af parterne, især de kommunale institutioner, har brug for større indsigt i omfanget og konkrete forventninger, før de takker endeligt ja. Et særligt opmærksomhedspunkt er tid og ressourcer i de enkelte organisationer og kommuner.

Anden relevant feedback:

• Vigtigheden af en tæt kobling til praksis understreges i mange høringssvar


• Næsten alle kobler nærværende uddannelse til den nødvendige, igangværende og – for velfærdssamfundets fremtid – essentielle udvikling i relation til innovation, digitalisering og implementering af ny teknologi.


• Der ønskes øget fokus på adfærdsdesign, patient- og borgeruddannelse samt brugergrænseflader mellem mennesker og teknologi indenfor sundhed og sygdom, hvilket især har stor relevans på det kommunale område.


• Robomedic og Medicoteknologi peger mod specialiserede tekniske elementer af sundhedsområdet, som vurderes at være mere relevante for specialiserede regionale diagnosticerings- og behandlingsopgaver.


• Brugerinddragelse i implementeringsprocesserne af både borgere/patienter og medarbejdere fremhæves af mange som essentielt.

SDU vurderer, at der nationalt set og især inden for sundheds- og velfærdsområdet kan afsættes mindst 45 dimittender årligt (svarende til et optag på 50 studerende). Sandsynligvis vil behovet fremadrettet være langt større.

SDU ønsker at udbyde 25 studiepladser som ordinær kandidatuddannelse og (så snart det er muligt) 25 studiepladser som erhvervskandidatuddannelse i partnerskab med større offentlige aktører – partnerskaber, der allerede er etableret og implementeret i relation til erhvervskandidatuddannelsen i klinisk sygepleje.

Ovenstående er vurderet med baggrund i dialog med aftagerfeltet, herunder høringssvarene. Det er SDU's vurdering, at samfundsbehovet sandsynligvis vil overstige det her foreslåede optag, men af hensyn til forskningsopbygning og etablering af studiemiljø ønsker SDU at starte op med det foreslåede antal pladser.

SDU har unikke forudsætninger for forskning og uddannelse i sundheds- og velfærdsteknologi med styrkepositioner inden for det sundhedsvidenskabelige-, det naturvidenskabelige (f.eks. AI) og det teknisk-videnskabelige (f.eks. robotter) hovedområde. Nærværende uddannelse er blevet til gennem løbende dialog og interaktion mellem disse forskningsområder og sundheds- og velfærdsområdet.

Som eksempel kan nævnes nedsættelse af et digitalt aftagerpanel (møde 30.03.23), temadag om de sundhedsvidenskabelige uddannelsers udvikling i relation til udviklingen inden for digitalisering og teknologiforståelse på sundheds- og velfærdsområdet (16.05.23), systematisk fokus på emnet på alle aftagerpanelmøder for de 13 sundhedsvidenskabelige uddannelser på SDU i 2023 samt SUND Health Innovation Day (08.01.24).

Understøttende hertil har SUND afviklet:

• Dialogmøde 08.12.23, hvor indledende udkast til uddannelsens kernefagligheder blev prioriteret og drøftet. Otte eksterne aktører deltog.


• Skriftlig høring udarbejdet på baggrund af indledende behovsafklaring i løbet af 2023 samt ovenstående dialogmøde. Der er modtaget høringssvar fra 23 aktører.

Der henvises til bilag for oversigt over aktører.

For at sikre match mellem uddannelsen og samfundets behov har SDU gennemført en proces i tre faser:

• Indledende fase med dialoger i alle aftagerpaneler tilknyttet SDU's sundhedsvidenskabelige uddannelser, temadag om digitalisering og teknologiforståelse, møde med digitalt aftagerpanel og temadag om Health Innovation


• Dialogmøder med udvalgte aktører, hvor uddannelsesforslaget er blevet konkretiseret


• Høring til kvalificering af uddannelsesforslaget

Det forventes, at mange uddannelser rettet mod sundheds- og velfærdsområdet i Danmark har eller vil få et fokus på teknologiforståelse.

Derudover er der følgende uddannelser, hvor innovation, digitalisering og teknologi i relation til sundheds- og velfærdsområdet i højere grad er kernefaglighed:

• Folkesundhedsvidenskabsuddannelserne i DK (disse uddannelser er alle dimensioneret med en gennemsnitlig ledighed (GNS K4-7, 2019 - 2021) på 11%.


• Civilingeniøruddannelserne i sundheds- og velfærdsteknologi (SDU) (8%), sundhed og informatik (KU) (5%), medicin og teknologi (KU) (4%) og sundhedsteknologi (AAU) (6%) (disse uddannelser er ikke dimensioneret og har typisk lav ledighed – ledigheden (GNS K4-7, 2019 - 2021) fremgår i parentes efter hver uddannelse).

Ovennævnte uddannelser har enten et bredt fokus på udvikling, evaluering og faglig viden om sundhedsområdet eller et teknisk videnskabeligt fokus på digitale og teknologiske løsninger.

Nærværende uddannelse er anderledes - og placerer sig fagligt midt imellem ovenstående med fokus på både teknologi og sundhedsvidenskab, men suppleret med et markant fokus på organisation, implementering, jura, brugerinddragelse og samskabelse.

SDU vurderer ikke, at der er enkeltstående, direkte beslægtede uddannelser til nærværende uddannelsesforslag.

Mange uddannelser har fokus på teknologi i relation til sundheds- og velfærdsområdet, og det anses for at være en af de mest markante megatrends i kommende år, men teknologifokus er enten underliggende (indlejret løbende i uddannelser som f.eks. medicin og psykologi), teknisk domineret (f.eks. diplom- og civilingeniøruddannelser) eller overordnet (f.eks. folkesundhedsvidenskab).

SDU har derfor ikke sendt nærværende uddannelsesforslag til høring ved enkeltuddannelser.

Erhvervssigtet er oplagt og – i stadigt stigende grad – efterspurgt, og det er vurderingen, at uddannelsen, kombineret med en bred vifte af adgangsgivende uddannelser, vil kunne rekruttere 50 studerende allerede fra første udbudsår.

SDU forventer, at uddannelsen vil appellere til både akademiske bachelorer og professionsbachelorer, der har interesse i såvel sundheds- og velfærdsområdet som teknologi.

Derudover forventer SDU, at uddannelsen på sigt - og i endnu højere grad - vil appellere til ansatte inden for sundheds- og velfærdsområdet, der ønsker at videreuddanne sig inden for områder i kraftig vækst og hvor der mangler kompetencer. Dette underbygger SDUs ønske om ligeledes at udbyde nærværende uddannelse som en erhvervskandidatuddannelse (såfremt muligheden tilvejebringes).

Idet SDU ansøger om et relativt beskedent optag, vurderes uddannelsen ikke at få konsekvenser for øvrige uddannelser i Danmark.

Kandidaterne vil kunne fortsætte i et ph.d.-uddannelsesforløb.

50 studerende årligt i de første tre år:

• 25 på den ordinære kandidatuddannelse


• 25 på en erhvervskandidatuddannelse (såfremt muligheden tilvejebringes)

Uddannelsen indeholder ikke egentlig praktik eller klinik.

Det er dog et grundlæggende princip, at undervisning og opgaver i videst muligt omfang skal tage udgangspunkt i og inddrage udfordringer fra sundheds- og velfærdsområdet.

Så godt som alle høringsrespondenter er imødekommende i forhold til at bidrage til uddannelsen.

SDU ønsker, så snart det er muligt, at udbyde nærværende uddannelse som en erhvervskandidatuddannelse.

SDU har angivet Censorkorpset for folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser som det primære censorkorps. SDU vil dog også inddrage faglige kompetencer fra andre relevante censorkorps, f.eks. fra det teknisk-videnskabelige hovedområde. Dette vil være nødvendigt qua uddannelsens brede, tværfaglige fokus.

SDU har angivet at uddannelsen ikke baseres på e-læring. Uddannelsen vil fortrinsvis baseres på aktiviteter med fysisk tilstedeværelse, men vil dog også i høj grad anvende hybrid og ren digital undervisning.

Digital undervisning vil især blive aktualiseret i relation til en erhvervskandidatuddannelse, hvor SDU ønsker at afvikle så store dele af uddannelsen i den studerende konkrete hverdagspraksis - med hensyn til den fortsatte tætte forbindelse til SDU's forskningsmiljøer.