Diplomuddannelse - Rusmiddelbehandling - Københavns Professionshøjskole

Mindst uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant akademiuddannelse gennemført som et fleksibelt forløb eller et reguleret forløb

Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen

Målgruppen for uddannelsen vil primært være medarbejdere, der har en relevant professionsuddannelse, og som varetager rusmiddelbehandling på kommunale, regionale eller private behandlingssteder.

Uddannelsens formål og erhvervssigte er formuleret af Social- og Boligstyrelsen og Sundhedsstyrelsen i forbindelse med et udbud som de to styrelser udmeldte juni 2022 omkring udvikling af en ny rusmiddelbehandleruddannelse. Formålet med uddannelsen er at styrke rusmiddelbehandlernes behandlingskompetence og viden på rusmiddelområdet inden for både stofmisbrug- og alkoholområdet. Rusmiddelbehandlerne er ansat i kommunale, regionale og private behandlingstilbud. Uddannelsen skal yde et systematisk kompetenceløft af den enkelte behandler samt af det samlede rusmiddelbehandlingsområde. Kompetenceløftet opnås ved at styrke kvaliteten og ensartetheden i alkoholbehandlingen og den sociale stofmisbrugsbehandling i hele landet, så der sikres ensartet kvalitet for borgeren uanset bopæl. Desuden skal uddannelsen bidrage til et fælles sprog og forståelse i alkoholbehandling og social stofmisbrugsbehandling, og således danne grundlag for et generelt kvalitetsløft på området. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et kompetencegivende uddannelsestilbud til rusmiddelbehandlere i det formelle uddannelsessystem.

Modellen som danner udgangspunkt for uddannelsens indhold og opbygning, er udarbejdet på baggrund af en grundig vidensindsamling, der er foretaget i forbindelse med førnævnte udviklingsprojektet finansieret og initieret af Social- og Boligstyrelsen samt Sundhedsstyrelsen (2022). Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har desuden været tæt involveret i udviklingsprocessen.

En stor del af uddannelsen er bygget op omkring obligatoriske moduler for alle, der ønsker den samlede rusmiddelbehandleruddannelse. Hovedvægten på tre obligatoriske moduler udgør tilsammen en ramme omkring rusmiddelbehandlingsarbejdet. Opbygningen er baseret på de behov, der er fremkommet via dialog med eksperter og aftagere via vidensindsamlingen og i samarbejde med de involverede styrelser.

Der udvikles til uddannelsen fire valgmoduler, som tilbyder en specialisering i forhold til særlige målgrupper og/eller metoder.  

Det anbefales, at de studerende tager uddannelsen i nedenstående rækkefølge: 

·   De tre obligatoriske moduler i rækkefølgen 1-3 (i alt 35 ECTS) 

·   Et valgmodul under rusmiddelbehandleruddannelsen eller som alternativ et andet relevant modul fra en anden diplomuddannelse (10 ECTS) 

·   Afgangsprojektet (15 ECTS). 

De konkrete moduler der indgår i uddannelsen er:

Obligatoriske moduler:

Modul 1: Rammer og målgruppeforståelse i rusmiddelbehandling (10 ECTS)

På modulet får de studerende præsenteret de mest centrale elementer og forståelser af rusmiddelbehandlingen, hvor hovedvægten af modulet vil centreres omkring fundamentet i en ”god rusmiddelbehandling”. De studerende præsenteres på modulet for gældende lovgivning og retningslinjer/guidelines på området samt præsenteres for logikker og forståelser i rusmiddelbehandling for at sikre den samlede målgruppeforståelse

Modul 2: Behandlingsmetoder i rusmiddelbehandling (15 ECTS)

De studerende opnår viden og overblik over de mest udbredte behandlingsmetoder på rusmiddelområdet og en forståelsesramme til at kunne reflektere over metodernes styrker og svagheder i forhold til hinanden og specifikke målgrupper. Hovedvægten på modulet er at give de studerende særligt stærke kompetencer til at kunne anvende den motiverende samtale (MI) samt grundlæggende færdigheder i forhold til kognitiv adfærdsterapi (KAT), hvilket samtidig danner afsæt for læring af øvrige behandlingsmetoder. 

Modul 3: Behandlingstilrettelæggelse i rusmiddelbehandling (10 ECTS)

Det tredje obligatoriske modul bygger samlet set ovenpå viden fra de to første obligatoriske moduler ved at sætte fokus på den konkrete samlede behandlingsproces fra afdækning til tilrettelæggelse af behandlingsplan, dokumentation, evaluering og løbende justering. De nationale retningslinjer/guidelines inddrages i forhold til de enkelte temaer, så de studerendes kompetencer i at anvende disse styrkes gennem modulet.

Valgmoduler:

I uddannelsen kan indgå et af de fire følgende valgmoduler, eller der kan overføres 10 ECTS fra anden diplomuddannelse:

Valgmodul 1: Mennesker med multiple problemer og rusmiddelbrug (10 ECTS)

Formålet er at de studerende bliver i stand til at handle kvalificeret i et komplekst felt på kanten af de institutionelle rammer med kompetencer til at imødekomme den mest komplekse målgruppe med en relevant behandlingsmæssig tilgang.

Valgmodul 2: Familieorienteret rusmiddelbehandling (10ECTS)

Formålet er at modulet sætter den studerende i stand til at forstå og vurdere rusmiddelproblematikker i et familieperspektiv, at udføre familieorienteret rusmiddelbehandling samt specifikt at forstå udsathed hos børn i familier med problematisk rusmiddelbrug.

Valgmodul 3: Unge med problematisk rusmiddelbrug (10ECTS)

Formålet er at de studerende får kompetencer i at kunne planlægge og udføre rusmiddelbehandling i samarbejde med den unge, at kunne vurdere og anvende centrale og validerede rusmiddelbehandlingsmetoder og -tilgange til målgruppen samt opnår kompetencer til at kunne bringe forståelsen af unge som en særlig målgruppe i spil.  

Valgmodul 4 Kognitiv adfærdsterapi i rusmiddelbehandling (10ECTS)

Formålet er at de studerende får kompetencer til selvstændigt at gennemføre kognitiv adfærdsterapi i forhold til rusmiddelproblemer, hvor de med afsæt i de obligatoriske moduler ligeledes får kompetencer til at integrere andre relevante psykosociale tilgange og metoder som led i den helhedsorienterede rusmiddelbehandling.

Afgangsprojekt (15 ECTS)

Afgangsprojektet består af tre delelementer

-    Undervisning i udviklings- og undersøgelsesarbejde i forhold til rusmiddelbehandling

-    Uddannelsessparring og vejledning

-    Et skriftligt afgangsprojekt med en mundtlig eksamen baseret på empirisk materiale fra egen rusmiddelbehandlerpraksis

Formålet er at afgangsprojektet understøtter de studerendes kompetence i at anvende den viden og færdigheder, de har tilegnet sig på uddannelsen, både i forhold til målgruppeforståelse, konkrete metoder, tilgange og rammer for rusmiddelbehandlingen.

Det foreslås at uddannelsen placeres med samme taxameterindplacering, som de sociale- og sundhedsfaglige diplomuddannelser.

Som det beskrives i behovsanalysen er uddannelsen udviklet på baggrund af arbejdsmarkeds behov. Der eksisterer for nuværende ikke en kompetencegivende uddannelse, der imødekommer behovet for en samlet uddannelse af rusmiddelbehandlere, som kvalificerer arbejdet omkring rusmiddelbehandlingen. En ny diplomuddannelse i rusmiddelbehandling vil afløse en alkoholbehandleruddannelse, som Komponent tidligere har kørt som kurser udbudt med støtte fra Sundhedsstyrelsen (denne støtte er ophørt). En diplomuddannelse i rusmiddelbehandling vil have en bredere målgruppe, da stofmisbrugsområdet inkluderes. Yderligere vil det via realkompetencevurdering sandsynligvis være muligt for erfarne rusmiddelbehandlere at blive optaget, selv om de ikke har en baggrund som professionsbachelor. Ligeledes må det forventes, at der er personer der ikke direkte arbejder i rusmiddelbehandlingen, som vil kunne profitere af at tage enkelte moduler under uddannelsen. Rusmiddelbehandleruddannelsen henvender sig primært til personer der arbejder med behandlingsopgaver i enten kommunalt, regionalt eller privat regi.

Ingen

Der findes ikke tal på, hvor mange der arbejder med rusmiddelbehandling i Danmark. Idet uddannelsen afløser en eksisterende uddannelse/kurser på alkoholområdet, og derudover målrettes en bredere målgruppe på stofområdet, skønnes det, at der er et solidt behov for dimittender. 

Tal fra FLOR viser, at der er rusmiddelcentrer i 71 kommuner. Det vurderes, at der i størstedelen af landets kommuner vil eksistere et behov for en uddannelse til disse behandlere. Derudover er der ansat rusmiddelbehandlere på både regionale og private behandlingstilbud. Alene på Sjælland findes der 46 kommunale rusmiddelcentre og Novavi, som er største leverandør af privat stof- og alkoholbehandling, har 10 behandlingscentre på Sjælland.   

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der i perioden 2017-2019 på alkoholbehandleruddannelsen har været i alt 255 deltagere samlet, hvor af de 42 deltagere har været fra private udbydere. Behovet vurderes større end disse tal tilsiger, da nærværende diplomuddannelse har en større målgruppe i kraft af den dækker både alkohol- og stofmisbrugsområdet. Ligesom der vil være personer, der har et uddannelsesbehov, der ikke tidligere er blevet optaget på alkoholbehandleruddannelsen.

Der er som nævnt under andre punkter foretaget en solid vidensindsamling i forbindelse med afdækning af behov for rusmiddelbehandleruddannelse (som projekt under Social- og Boligstyrelsen samt Sundhedsstyrelsen). Fokus har været på at klarlægge, hvilke behov der eksisterer på feltet i forhold til form og indhold på uddannelsen. Der har været inddraget en række datakilder og aftagerperspektiver. Disse er nærmere beskrevet i bilag: behovsundersøgelse til diplomuddannelse i rusmiddelbehandling.

Uddannelsen er udviklet i et tæt samarbejde med aftagere og styrelser. Det er sikret at uddannelsen matcher behov gennem en meget tæt kobling mellem vidensindsamlingen og modellen. Uddannelsens undervisningsplaner mm. vil bl.a. blive kvalitetssikret af faglige eksterne eksperter. Der er afsat midler gennem SSA-puljen til et forsøgs- og udviklingsprojekt, som KP varetager tovholderfunktionen på og samarbejder tæt med VIA University College omkring.

Projektet har til mål at udvikle og etablere uddannelsen, her vil faglige eksperter samt aftagere være inddraget både i udviklingen, kvalitetssikring og forankring af uddannelsen. Samtidig følges udviklingen af Social- og Boligstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Social- og Boligstyrelsen har nedsat en aftager følgegruppe med repræsentanter fra både kommuner, regioner, private tilbud og fagforeninger. KP/VIA sidder ligeledes i denne gruppe. Gruppens formål er at følge uddannelsen og understøtte udbredelsen og rekruttering til uddannelsen.

Der er yderligere afsat midler fra Sundhedsstyrelsen til materiale til uddannelsen. KP løser denne opgave i samarbejde med VIA og Center for Rusmiddelforskning.

Der findes ikke en uddannelse i formelt uddannelsesregi målrettet rusmiddelbehandlere. Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem KP/VIA og Social- og Boligstyrelsen samt Sundhedsstyrelsen. Det er aftalt i professionshøjskolesektoren, at uddannelsen i en etableringsfase på 2 år udbydes udelukkende på KP og VIA, som udvikler og udbyder i tæt samarbejde, bl.a. med henblik på at sikrer ensartethed.

I forbindelse med vidensindsamlingen er der lavet en kortlægning over uddannelser, som er rusmiddelbehandlerrelaterede i Danmark. De eneste moduler på kompetencegivende niveau er professionshøjskolernes diplomretning indenfor rusmiddelområdet (Den Sociale Diplomuddannelse). Denne er ikke målrettet rusmiddelbehandlere men har et langt bredere sigte, som ikke har fokus på selve behandlingsarbejdet. Tal fra deltagelse fra de sidste tre år på KP viser, at der i høj grad også har været deltagere fra psykiatrien, socialpsykiatrien, politi og fængsel samt ungdomsuddannelser.

Da et kerneelement i den ny diplomuddannelse er tværfaglighed, vurderes det ikke relevant at placere den under de eksisterende moduler. Ligeledes har den et omfang, der overstiger mulighederne i den eksisterende ramme.

Ingen

Rekrutteringsgrundlaget er først og fremmest fagprofessionelle ansat i kommunalt, regionalt eller privat regi, med rusmiddelbehandlingsrelaterede opgaver. Den eneste kompetencegivende uddannelse på diplomniveau, der er beslægtet, er rusmiddelretningen under den sociale diplomuddannelse. Det ene modul (rusmiddelbrug og dobbeltproblematikker), der indgår i rusmiddelretningen, vil oplagt kunne være relevant, som et valgmodul under rusmiddelbehandleruddannelsen. Derudover vil modulerne under rusmiddelretningen i den sociale diplomuddannelse kunne tilpasses, så de i højere grad modsvarer behov hos medarbejdere ansat i fx psykiatrien og socialpsykiatrien. På den måde forventes det, at rusmiddelretningen kan drives videre selv ved etablering af en ny rusmiddelbehandleruddannelse.

Ikke relevant

Uddannelses- og forskningsstyrelsen yder deltagerstøtte i 2024-25.  Afholdelse sker i samarbejde mellem KP og VIA. Forventede deltagere optaget på landsplan:

2024: 50

2025: 150

2026: 150

Ikke relevant 

Ingen bemærkninger