Professionsbachelor - Pædagog - Professionshøjskolen Absalon

• Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux) eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF)


• En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen


• Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2, hvis tidligere social- og sundhedsuddannelse) samt bestået dansk C, naturfag C og engelsk D


• Den pædagogisk assistentuddannelse/den pædagogiske grunduddannelse (PGA) samt bestået dansk C, samfundsfag C og engelsk E


• Anden adgang med 4 gymnasiale enkeltfag: dansk A, engelsk B, samfundsfag C samt ét valgfrit fag på C-niveau. Hvert enkeltfag skal være afsluttet, dvs. der skal enten være udstedt et prøvebevis eller et deltagerbevis, jf. eksamensbekendtgørelsens bestemmelser, og karakteren for enkeltfaget skal være mindst 02.

Ikke relevant. 

Ikke relevant. 

Ikke relevant.

Ikke relevant. 

Professionshøjskolen Absalon (herefter Absalon) ønsker at udbyde uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Holbæk, hvor sygeplejerskeuddannelsen også udbydes på nuværende tidspunkt.

Behovet for at uddanne og rekruttere flere pædagoger vil vokse støt i de kommende år. En ny analyse fra Damvad Analytics (2021) dokumenterer, at der allerede om få år vil være stor mangel på pædagoger. Dette er dels et resultat af indførte minimumsnormeringer, herunder krav til forøgelse af uddannelsesdækning, og dels et resultat af den demografiske udvikling. Derfor er det vigtigt, at Nordvestsjælland med bl.a. Holbæk, Odsherred og Kalundborg Kommune, som pt. ikke har udbud af pædagoguddannelsen, dækkes ind uddannelsesmæssigt. I de ”uddybende bemærkninger” gennemgås følgende:

• behovet for udbuddet (nationalt og regionalt);


• et ønske fra kommunerne Holbæk, Odsherred og Kalundborg om at oprette uddannelsesudbuddet;


• at den lokale tilknytning er nødvendig for at kunne fastholde arbejdskraften.

Behovet for udbuddet (nationalt og regionalt)

Minimumsnormeringer, herunder forøgelse af uddannelsesdækning

Loven om minimumsnormeringer, der træder i kraft 1. januar 2024, forpligter kommunerne til at sikre minimum én pædagogisk medarbejder til tre børn i vuggestuen og én til seks børn i børnehaven senest 1. januar 2024. Samtidig er der inden for rammerne af minimumsnormeringerne afsat midler til en opkvalificeringspulje af pædagogisk personale i vuggestuer og børnehaver. For at få andel i midlerne skal den enkelte kommune fremvise en plan for at opnå uddannelsesdækning på mindst 85 pct. (dvs. at pædagoger og pædagogiske assistenter skal udgøre 85 pct. af det pædagogiske personale inklusiv ledere) eller forbedre uddannelsesdækningen med mindst 10 pct. point i dagtilbuddene. Den nationale uddannelsesdækning er i dag på 66 pct., hvilket betyder, at ingen landsdele lever op til kravet om en uddannelsesdækning.

Ovenstående krav sammen med en forventning om at gruppen af børn i alderen 0-5 år vil stige med ca. 16 pct. frem mod 2030, øger behovet for pædagogisk personale i vuggestuer og børnehaver betydeligt. Konkret vurderer Damvad Analytics behovet for pædagoger således: ”Specifikt for pædagoger, vil effekterne af minimumsnormeringerne alene øge efterspørgslen med yderligere 900 pædagoger i 2030 (fuldtidsomregnet)(…). Prognosen fastslår også, at (…) ”i alt skal der ansættes omtrent 9.150 mere pædagogisk personale i 2030 i vuggestuer og børnehaver - 1.550 flere for at imødekomme minimumsnormeringer og 7.600 flere for at imødekomme et stigende antal 0-5-årige børn. Hvis løftet i minimumsnormeringer sker med den nuværende uddannelsesfordeling, skal der opkvalificeres hhv. 10.900 og 5.700 i 2030 for enten at opnå en uddannelsesdækning på 85 pct. eller et løft i uddannelsesdækningen på 10 procentpoint” (Damvad Analytics, 2021).

Demografiske udvikling

Foruden manglen på 900 pædagoger i 2030, som skyldes minimumsnormeringer, vil der desuden mangle 13.700 pædagoger i 2030, som skyldes den demografiske udvikling. Den demografiske udvikling har stor betydning for det fremtidige udbud og efterspørgsel efter pædagoger. Stigningen i efterspørgslen efter pædagoger skyldes primært den stigende gruppe af 0-6-årige frem mod 2030. I samme periode estimeres udbuddet af pædagoger at stige med 0,3 pct. Det betyder, at stigningen i efterspørgslen efter pædagoger frem mod 2030 er langt højere end stigningen i udbuddet. Medregnet effekterne af både minimumsnormeringer og demografi forventes der samlet set at mangle ca. 14.600 pædagoger i 2030 (Damvad Analytics, 2021).

Manglen kan blive endnu større

Analysen gør desuden opmærksom på, at de 13.700 pædagoger, der vil mangle i 2030, bygger på en antagelse om, at antallet af nyuddannede pædagoger stiger med ca. 1.300 frem mod 2030 svarende til en gennemsnitlig årlig vækst i antal nyuddannede på 2,6 pct. I de øvrige scenarier, hvor det antages, at væksten i antal nyuddannede pædagoger afspejler den historiske vækst i optag på pædagoguddannelsen, vil antallet af nyuddannede pædagoger stige med ml. 0,5-1,5 pct. om året, svarende til en stigning i antal nyuddannede pædagoger på mellem 200-700 frem mod 2030. Det betyder, at der vil mangle 14.300-14.800 pædagoger i 2030. I det sidste scenarie, hvor det antages at væksten i antal nyuddannede pædagoger afspejler den historiske vækst i kvalificerede 1. prioritetsansøgninger, vil antallet af nyuddannede pædagoger falde med 6,8 pct. om året frem mod 2030, svarende til et fald i antal nyuddannede pædagoger på 2.100 frem mod 2030. Det betyder, at manglen på pædagoger vil være omfattende og udgøre ca. 17.200 i 2030. Uafhængigt af scenariet forventes stor mangel på pædagoger i 2030 (Damvad Analytics, 2021).

Behov for pædagogisk uddannet personale i Region Sjælland

Ifølge Damvad-prognosen forventes der at være behov for ca. 10 pct. flere pædagoger i Vest- og Sydsjælland i 2030. Sammenholdes udbuddet med efterspørgsel i 2030, forventes der i området at være større efterspørgsel end udbud af pædagoger i 2030. Konkret vil der mangle 1600 pædagoger i Vest- og Sydsjælland i 2030 (Damvad Analytics, 2021).

Siden januar 2019 er andelen af pædagoguddannede medarbejdere i daginstitutionerne faldet i samtlige danske regioner. Nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) viser, at andelen af pædagoger i daginstitutionerne på landsplan er faldet fra 60 procent i 2019 til 57 procent i 2021. I Region Sjælland er der færre pædagoger til børnene i 2021, end der var for to år siden, og kun 56 pct. af de ansatte har en pædagoguddannelse (BUPL, 2021a). Kravet om minimumsnormeringer og stigende børnetal taget i betragtning er det afgørende, at pædagogandelen som minimum ikke må falde.

Ifølge direktør i BUPL-A, Birgitte Chemnitz Rødsgaard er efterspørgslen på pædagoger flere steder i landet så stor, at den er svær at efterkomme: ”Mange kommuner står i en situation, hvor der inden for et ret stort geografisk område reelt kun er ganske få ledige pædagoger.” BUPL har udarbejdet et Danmarkskort over ledigheden blandt pædagoger på baggrund af de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som viser, at ledigheden i de tre nordvestsjællandske kommuner: Holbæk, Odsherred og Kalundborg er faldet fra hhv. 3,4 pct., 3, 9 pct. og 2,5 pct. i juni 2020 til 1,8 pct., 1,9 pct. og 2,3 pct. i juni 2021 (BUPL, 2021b). Tallene viser desuden, at den nationale dimittendledighed for pædagoguddannelsen i 2017 og 2018 var forholdsvis lav og lå på hhv. 6,5 % og 6,4 % 4-7 kvartaler efter dimission, mens dimittendledigheden i regionen er ca. 0,5 % lavere end på national plan og faldt en smule fra 5,9% i 2017 til 5,8% i 2018 (UFM datavarehus, bilag 6, tabel 1). 

Bedre geografiske dækning i Nordvestsjælland

Pædagogmanglen, som kommer til at opstå over hele landet, vil særligt være et problem i de kommuner, som ligger langt fra en uddannelsesinstitution. Dvs. at også yderområderne, herunder Nordvestsjælland med bl.a. Holbæk, Odsherred og Kalundborg Kommuner, bør dækkes bedre ind uddannelsesmæssigt.

Det forventes, at når pædagoguddannelsen er rykket helt tæt på og de unge fra Nordvestsjælland, der gerne vil uddannes til pædagoger ser, at de ikke længere behøver at tage til Slagelse eller Roskilde, vil det hjælpe med at øge optaget og i højere grad sikre, at de studerende bliver i lokalområdet efter endt uddannelse (BUPL, 2021c).

Af Region Sjællands nyeste uddannelsesanalyse fremgår det desuden, at der er en stor uddannelsesreserve i Region Sjælland, som er den region i landet med det laveste uddannelsesniveau og flest unge på overførselsindkomster. Dertil kommer at de tre kommuner i Nordvestsjælland – Kalundborg, Odsherred og Holbæk – samlet set ligger lavere end regionsgennemsnittet. Nordvestsjælland har således en af de højeste andele af ufaglærte borgere i både Region Sjælland og i hele landet (Region Sjælland, 2021). Der er dermed et stort behov for at løfte flere af dem ind i uddannelse og pædagoguddannelsen rummer et stort potentiale for at medvirke til dette, hvis uddannelsen placeres i Holbæk. Dels fordi pædagoguddannelsen er en af de uddannelser med størst social mobilitet dvs. at uddannelsen i højere grad end andre uddannelser lykkes med at understøtte studerende fra familier med lavere uddannelsesniveau og/eller indtægt til at gennemføre uddannelsen (DEA, 2021), dels fordi studerende med ufaglærte forældre er generelt langt mindre tilbøjelige til at flytte for at studere samt at pædagoguddannelsen er blandt de professionsbacheloruddannelser, der har den laveste geografiske tiltrækning (andel af studerende, der flytter for at studere) (Damvad Analytics, 2018). Pædagoguddannelsen er dermed i høj grad en mønsterbryderuddannelse, der evner at bryde negativ social arv, mens den ikke i lige så høj grad formår at få folk til at rykke sig geografisk for at tage uddannelse.

Set i lyset af ovennævnte er det afgørende, at pædagoguddannelse kan tilbydes geografisk tæt på de uddannelsessøgende, hvis den skal kunne få denne positive effekt.

Der henvises desuden til afsnittet om rekrutteringsgrundlaget, hvor vi ser nærmere på, hvordan et udbud vil tiltrække flere unge til pædagoguddannelsen.

Ønske fra kommunerne Holbæk, Odsherred og Kalundborg om at oprette uddannelsesudbuddet

Holbæk Kommune ser oprettelsen af udbuddet af pædagoguddannelsen i Holbæk som et væsentligt bidrag til at øge kommunens uddannelsesniveau, hvilket kommunen aktivt har arbejdet på at sikre over en længere periode. Af pressemeddelelsen vedrørende regeringens udspil om udflytning af uddannelser fremgår det blandt andet, at Holbæk Kommunes ønske om at oprette uddannelsen er: ”et resultat af en fælles indsats i kommunalbestyrelsen, skabelsen af HUSC, Holbæk Kommunes erhvervspolitik, en masse engagerede kræfter, der arbejder for at gøre Holbæk til en uddannelsesby”. Endvidere fremgår det, at … “det lokale arbejdsmarked kan gøre brug af de mange kvalificerede profiler, som uddannelsen fører med sig, ligesom den bidrager til en bred uddannelsesvifte i Holbæk. Det er positivt for bosætningen, for det er nemlig nemmere både at fastholde nuværende borgere og tiltrække nye, når uddannelsesmulighederne er mange og tæt på” (Holbæk Kommune, 2021). Ønsket bekræftes i kommunens støtteerklæring (bilag 3).

Odsherred og Kalundborg kommuner støtter ligeledes op om det nye udbud i Holbæk, hvilket fremgår af vedlagte støtteerklæringer (bilag 4 og 5).

Den lokale tilknytning er nødvendig for at kunne fastholde arbejdskraften

Et lokalt udbud af pædagoguddannelsen i Holbæk vil øge andelen af uddannede pædagoger i regionen og dermed fremtidssikre udbuddet af kompetent arbejdskraft i regionens daginstitutioner.

Flere undersøgelser viser, at dimittender i stort omfang bosætter sig og finder beskæftigelse i nærheden af det sted, hvor de har taget deres uddannelse (Center for VækstAnalyse, 2014; Danske Professionshøjskoler, 2016; Danske Regioner, 2021). Tallene viser, at pædagoguddannelsen tiltrækker og fastholder til lokalområdet: et år efter færdiggjort uddannelse bor 70 pct. af de tilflyttede og 87 % af de lokale dimittender fra pædagoguddannelsen stadig i kommunen. Det ligger lidt over det nationale gennemsnit på 65 pct. (Damvad Analytics, 2018).

I forlængelse heraf viser en nyere bosætningsanalyse, at en høj andel af dimittender fra landets professionshøjskoler bor i den region, hvor de er uddannet, uanset hvor i landet de er uddannet. I Region Sjælland bliver 76 pct. boende, mens landsgennemsnittet er 73 pct. Desuden viser analysen, at der er flest dimittender fra professionshøjskolerne, som bor i samme kommune, som de er uddannet i. På landsplan er næsten hver tredje dimittend fra en professionshøjskole bosat i dimittendkommunen 10 år senere (Danske Regioner, 2021).

Tallene viser desuden, at andelen af pædagogstuderende der optages uden for de fire store byer (København, Aarhus, Odense og Aalborg), er steget fra 51 pct. i 2010 til 54 pct. i 2020. I 2020 blev der optaget 467 flere pædagogstuderende uden for de fire store byer end i 2010, hvilket svarer til, at 84 pct. af den samlede stigning i optaget fra 2010 til 2020 er sket uden for de store byer (Danske Professionshøjskoler,2020).

Derfor er etablering af uddannelsen en vigtig del i bestræbelserne på at fastholde bosætning og beskæftigelse i området.

Som det fremgår af ovenstående redegørelse (herunder de uddybende bemærkninger og dokumentationen), er der stor mangel på pædagoger i Region Sjælland. Et årligt optag på 45 studerende vil, med et frafald svarende til hvad der gælder for de øvrige udbud på Absalon betyde, at Absalon samlet vil uddanne 34 dimittender mere årligt fra 2026 (for forudsætninger se bilag 6, tabel 2 og 3). 

Absalon baserer sin ansøgning på en kvalitativ afdækning af behovet i dialog med sine nøgleinteressenter. I forbindelse med etableringen af uddannelsen har Absalon været i tæt dialog med interessenterne fra Kommunekontaktrådet Sjælland (KKR Sjælland), kommunerne Holbæk, Odsherred og Kalundborg for at få afdækket det nuværende og fremadrettede behov for pædagoger i de nordvestsjællandske daginstitutioner:

• Direktør Lene Magnussen, Holbæk Kommune


• Chef for Læring og Trivsel, Tanja Steffe Nøhr, Holbæk Kommune


• Leder Emil Erichsen, HUSC Holbæk


• Konsulent, Anne Andersen, KKR Sjælland


• Uddannelseskoordinator, Flemming Kolacinski, Næstved Kommune (ankerkommune for KKR)


• Teamleder for Team pædagogik, læring og udvikling, Aase Nielsen, Næstved Kommune

Dertil kommer den store indsats Holbæk Kommune har gjort for at tiltrække uddannelsen til Holbæk og de dialoger der har været løbende med Absalon og øvrige relevante interessenter herom.

Desuden henviser vi til redegørelsen for behovet ovenfor.

Pædagoguddannelsen udbydes 23 steder i landet. Absalons pædagoguddannelse udbydes pt. i Vordingborg, Nykøbing Falster, Slagelse og Roskilde. Uddannelsen er dimensioneret på landsplan til 5798 studerende: KP 1975, Absalon 812, UC Syd 613, UCN 517, VIA 1329 og UCL  552 (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ,2021).

Etablering af et nyt udbud i Holbæk sikrer en regional forsyning af dimittender til hele det nordvestsjællandske område, hvilket forventes at have en positiv effekt på rekrutteringsmuligheder i området. Der forventes ikke at være negative konsekvenser i forhold til udbuddet af eksisterende videregående uddannelser i området.

Etablering af en pædagoguddannelse i Holbæk udvider viften af videregående uddannelsesmuligheder i regionen, hvilket styrker både uddannelsesniveauet og det pædagogiske felt.

Pædagoguddannelsen i Absalon har fælles studieordning, og udbuddet i Holbæk etableres med samme studieordning som Absalons øvrige pædagoguddannelser.  

Ingen yderligere bemærkninger.

Et udbud i Holbæk vil tiltrække studerende fra hele Nordvestsjælland, særligt fra de nærliggende kommuner Holbæk, Odsherred og Kalundborg. Vi har beregnet rekrutteringsgrundlaget i disse kommuner til at være 4.179 personer, svarende til ca. 17 pct. af Absalons samlede rekrutteringsgrundlag i regionen (bilag 6, tabel 4, 5a og 5b). Der er derfor potentiale for at tiltrække ansøgere til uddannelsen.

Udbuddet i Holbæk reducerer transporttiden (bilag 6, figur 1) for ansøgere fra de tre kommuner drastisk (afhængig af ansøgernes bopæl). Vi vurderer derfor, at Absalon vil tiltrække det nødvendige antal studerende, og at det samlede antal, som ønsker at studere til pædagog i Region Sjælland øges, mens den negative effekt på optaget til Absalons udbud af uddannelsen i Roskilde vil være begrænset.

Pædagoguddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som giver adgang til en række kandidat- og masteruddannelser, ligesom der er mulighed for at tage uddannelse på diplomniveau.

Uddannelsen giver bl.a. adgang til Pædagogisk psykologi, Pædagogisk antropologi og Pædagogisk sociolog på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, Uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet samt Læring og Forandringsprocesser på Aalborg Universitet.

Den Pædagogiske Diplomuddannelse samt Den Social Diplomuddannelse er efteruddannelsesmuligheder efter 2 års relevant erhvervserfaring.

Absalon forventer at opdimensionere med 45 studiepladser fra 2023 med ét årligt optag i september. Med de eksisterende 812 pladser, kan Absalon se frem til et samlet årligt optag på 857 studerende.

Som det fremgår af støtteerklæringerne fra Holbæk, Odsherred og Kalundborg kommuner, koordineres praktikpladssamarbejdet via Kommunekontaktrådet Sjælland (KKR Sjælland), så der stilles de nødvendige praktikpladser til rådighed for det forventede årlige meroptag på 45 studerende (bilag 3, 4 og 5). Dette bekræftes i KKR’s støtteerklæring: ”Den konkrete dimensionering af praktikpladser sker i året op til studie-start efter indstilling fra KKR Sjællands politiske dimensioneringsudvalg. KKR Sjælland har tidligere i forbindelse med årets dimensionering meddelt ministeriet, at hvis antallet af studiepladser på pædagoguddannelsen blev øget, skal dimensioneringen af praktikpladser tilsvarende følge med. KKR Sjælland bakker derfor op om Absalons planer, og ser frem til fortsat godt samarbejde omkring pædagoguddannelsen” (bilag 2).

Ingen yderligere bemærkninger.