Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Humanistisk Teknologikoordinering (HTEKO)

University College Syddanmark
01/10-2013 09:51
2013 - 2
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
UC Syddanmark, Campus Sønderborg

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Professionsbachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Humanistisk Teknologikoordinering (HTEKO)

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Humanistic Coordination of Welfare Technology

Den uddannedes titel på dansk
Professionsbachelor som Humanistisk Teknologikoordinator

Den uddannedes titel på engelsk
Bachelor in Welfare Technology Coordination

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Det sundhedsfaglige område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
Adgang via gymnasial eksamen:
Ingen specifikke adgangskrav

Adgang via erhvervsuddannelse:
Social- og sundhedsuddannelsen (trin 2)
Den pædagogiske assistentuddannelse
Hospitalsteknisk assistent/Audiologiassistent/Neurofysiologiassistent (EUD)
Specifikke adgangskrav: Dansk C og naturfag C og engelsk D

Anden adgang:
4 gymnasiale enkeltfag
Specifikke adgangskrav: 9 måneders erhvervserfaring samt alle nedenstående nummererede krav:
1. Dansk A og engelsk B
2. Bioteknologi A eller Biologi B eller fysik B eller kemi B eller matematik B
3. Samfundsfag C eller psykologi C

Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Delvis

ECTS-omfang
210

Beskrivelse af uddannelsen
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som Humanistisk Teknologikoordinator er, at den uddannede:
- kan tage ansvar for koordinerende og anvendelsesorienterede indsatser af velfærdsteknologisk og it-baseret karakter med et bredt borger/bruger-fokus
- kan bidrage til udvikling, kvalitetssikring, implementering og evaluering af bæredygtig ressourceudnyttelse og innovative løsningsmuligheder
- kan understøtte børn, unge, voksne og ældres egenomsorg og nødvendige adfærdsændringer i relation til læring, forebyggelse, sundhedsfremme og handlekapacitet
- kan støtte børn, unge, voksne og ældre til at opnå størst mulig bevarelse af værdighed, selvstændighed og livskvalitet
- kan varetage projektledelse og koordinering af velfærdsteknologiske og it-baserede løsninger
- ved hjælp af forandringsledelse kan forestå organisatoriske og tværsektorielle samarbejder.

Desuden har en humanistisk teknologikoordinator ansvaret for at oparbejde og stille sin omfattende viden om intelligente og tekniske løsninger samt disses anvendelsesområder til rådighed for beslutninger i tværgående, fagprofessionelle fora og derigennem medvirke til at beslutningerne træffes på et oplyst grundlag.

I vurderingen af behandlingskrævende indsatser med henblik på at smidiggøre og lette hverdagen for mennesker med særlige funktionelle behov har en humanistisk teknologikoordinator en funktion som brobygger.

Derudover understøtter en humanistisk teknologikoordinator, at beslutninger om indkøb og installation af konkret teknologi effektueres og sikrer, at såvel beslutning som ibrugtagning og effekt evalueres.
Endelig har en humanistisk teknologikoordinator ansvaret for, at sundheds- og omsorgsfaglige beslutninger, der implicerer brugen af teknologi og it-basserede løsninger til (re)habiliterende formål, er baseret på betydeligt kendskab til aktuelt udviklings- og forskningsarbejde såvel nationalt som internationalt.

Aftager- og interessentundersøgelsen bestyrker ovenstående formålsbeskrivelse. Undersøgelsen pointerer, at uddannelsen er relevant (Københavns Kommune), adresserer de behov der for at kunne implementere og udnytte potentialet i ny velfærdsteknologi (Kolding), og at der er brug for øgede velfærdsteknologiske kompetencer med ledelsesfokus og borgerinddragelse (Aabenraa Kommune). De nuværende professionsbachelorer har kun begrænsede kompetencer på det teknologiske område, ligesom behovet for at styrke borgernes selvstændighed og aktive livsudfoldelse i forening med personaleressourcer skal udnyttes bedst muligt (Aarhus Kommune). Det kræver viden og faglighed at arbejde med at udvikle dette felt (Region Syddanmark). Desuden pointerer Vejen Kommune, at den nye uddannelse vil være attraktiv for mandlige ansøgere.

Der henvises til det uploadede bilag, side 15f.

Erhvervssigtet og fremtidige beskæftigelsesområder for en humanistisk teknologikoordinator ligger inden for følgende områder og sektorer:
- kommunale/regionale dag- og døgntilbud, (skole/børnehave/SFO, psykiatri, sygehuse, pleje- og botilbud…)
- det sekundære sundhedsvæsen
- humanitære organisationer
- frivillige foreninger, herunder veteranarbejde
- private virksomheder (HR funktioner)
- hospices
- genoptræning - habilitering/rehabilitering, herunder trafikskade, misbrug, spiseforstyrrelser, livsstilssygdomme, livstruende sygdom, funktionsnedsættelser (såvel medfødte som fx arbejds- og trafikskade eller gigt/ALS m.v.)
- arbejdsmiljø.

Relevans for arbejdsmarkedet
Der eksisterer p.t. ingen uddannelse på professionsbachelorniveau, der målrettet sigter mod at den uddannede har ansvaret for koordinerende, anvendelsesorienterede indsatser af velfærdsteknologisk karakter og med et bredt borger/bruger fokus. Koordination af velfærdsteknologi forstås som intelligente og teknikimplicerende løsninger, der assisterer funktionshæmmede, behandlingskrævende, midlertidigt eller permanent svækkede borgere. Der udvikles et væld af nye velfærdsteknologiske løsninger, men når det kommer til implementering og anvendelse, mangler den klare mulighed for ansvarsplacering.

Mange teknologiske løsninger vil, når disse er optimalt etableret og iværksat, både hos den enkelte bruger og i større sammenhænge, muliggøre, at kolleger med beslægtede omsorgs- og sundhedsuddannelser kan varetage specifikke opgaver inden for deres fagområder.

Der henvises til det uploadede bilag, side 1ff.

Sammenhængen til eksisterende uddannelsesudbud
Uddannelsen til professionsbachelor som Humanistisk Teknologikoordinator er tværfagligt baseret og er beslægtet med professionsbacheloruddannelserne inden for samfund, omsorg og sundhed samtidig med at den nye uddannelse også inddrager betydelige aspekter af teknologisk viden og kompetencer inden for projektledelse og forandringsledelse.

Den nye uddannelse vil kunne bruges som overbygningsuddannelse for AU i Sundhedspraksis og som suppleringsuddannelse for de beslægtede professionsbacheloruddannelser inden for samfunds-, omsorgs- og sundhedsområderne; alle efter individuel merit, eftersom det vil være forskellige dele af den nye uddannelse, de skal profitere af.

Dimittender fra den nye uddannelse vil kunne benytte flere af de eksisterende kandidat- og masteruddannelser som overbygningsuddannelser. UC Syddanmark vil tage initiativ til at forhandle overgangsordninger med fx civilingeniør i velfærdsteknologi, civilingeniør i sundhedsteknologi og master i Rehabilitering.

For oversigt over beslægtede uddannelser henvises der til det uploadede bilag, side 17f.

Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Uddannelsen til professionsbachelor som Humanistisk Teknologikoordinator (PB som HTEKO)

Uddannelsen har et omfang af 3½ års fuldtidsstudium svarende til 210 ECTS-point tilrettelagt med både teori- og praktik.

Uddannelsen tilrettelægges i moduler med typisk en varighed af 10 uger svarende til 15 ECTS-point. Moduler tilrettelægges i meningsfulde sammenhænge på tværs af indholdselementerne.

Obligatoriske elementer – 200 ECTS-point:
• Teorimoduler: I alt 125 ECTS-point, heraf tilrettelægges 30 ECTS-point som e-læring; idet an-vendelsen af it-baserede løsninger er et konstituerende fagligt element i professionen, anses e-læring for en relevant og naturlig læringsform i selve uddannelsen.
• Praktikmoduler: I alt 60 ECTS-point
• Bachelorprojekt – 15 ECTS-point.

Valgfri elementer i alt 10 ECTS-point.

Konstituerende elementer (obligatoriske) – 200 ECTS-point

Velfærdsteknologi, it-baserede og intelligente løsninger – 30 ECTS-point
Mål
Den uddannede skal have indgående udviklings- og forskningsbaseret viden og praktisk kendskab til velfærdsteknologi, intelligente og IT baserede løsninger samt kunne forstå og formidle teknologiens udviklingspotentiale.
Den uddannede skal kunne vise bred forståelse for teknologiens kulturforandrende indvirkning på bruger- og modtagergrupper, herunder forståelse for brugerens mulige teknologi-angst.
Den uddannede skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer vedrørende velfærdsteknologiske tilbud, ydelser og aktiviteter for specifikke målgrupper og udvise høj etisk faglighed.
Den uddannede skal have grundlæggende kendskab til nøglebegreber for innovation og entreprenørskab.

Indhold
Etiske aspekter af teknologibrug – man/machine – 6 ECTS-point
Teknologi som kulturforandring – innovation og entrepreneurskab – 12 ECTS-point
TEK-laboratorium – brugertilpasset design 12 ECTS


Sundhedsfag – 30 ECTS-point
Mål
Den uddannede skal have indgående kendskab til fysiologiske og anatomiske grundbegreber samt perceptuelle, sansemæssige og motoriske forudsætninger hos specifikke målgrupper. Den uddannede skal kunne reflektere over sine teknologisk funderende løsningsforslag under hensyntagen til brugerinddragelsens betydningsfulde facetter, modtagerens behov og forudsætninger og hans/hendes sikkerhed.
Den studerende skal endvidere kunne inspirere, støtte og motivere til brug af velfærdsteknologi og IT-baserede løsninger.

Indhold
Anatomi og fysiologi – 6 ECTS-point
Sundhed og sygdomsbegreber – 4 ECTS-point
Funktionsnedsættelser – 4 ECTS-point
Borger/brugerinddragelse, patientsikkerhed – 8 ECTS-point
Specifikke målgrupper – 10 ECTS-point


Pædagogik, kommunikation og formidling – 30 ECTS-point
Mål
Den uddannede skal kunne anvende pædagogiske, motiverende og kommunikative metoder, der sigter mod borgerens/brugerens rehabilitering og har sundhedsfremme som formål. Den uddannede skal kunne medinddrage og styrke det enkelte menneskes handlekapacitet. Endvidere skal den studerende skal ved hjælp af løsningsfokusering kunne anvende coaching og vejledning i behovsafklaring og til implementering af velfærdsteknologiske og it-baserede løsninger hos specifikke målgrupper.

Indhold
Kommunikation og pædagogik – 8 ECTS-point
Pædagogisk arbejde med rehabilitering og selvhjulpenhed – 6 ECTS-point
Selv- og medbestemmelse, mestring empowerment – 4 ECTS
Identificering og relationsdannelse - 4 ECTS-point
Coaching, vejledning, motivationsteori, psykologi – 8 ECTS-point


Kvalitetssikring og evaluering – 15 ECTS-point
Mål
Den uddannede skal have udviklingsbaseret viden om juridiske aspekter af og ansvar ved brugersikkerhed i anvendelsen og installation af velfærdsteknologiske og IT baserede løsninger.
Den uddannede skal endvidere kunne varetage effekt- og kvalitetsmåling samt videreformidle resultater i en professionel kontekst.

Indhold
Jura – 5 ECTS-point
Vurderingsværktøjer – 5 ECTS-point
Kvalitetssikring – effektmåling og evaluering – 5 ECTS

Politologi og økonomi – 5 ECTS-point
Mål
Den uddannede skal kunne forstå samfundspolitiske, sundhedspolitiske og økonomiske forhold og indsatser i relation til velfærdsteknologi og IT baserede løsninger.


Indhold
Samfunds- og sundhedspolitik og økonomi – 5 ECTS
Organisatoriske samspil og koordinering - 15 ECTS-point
Mål
Den uddannede skal opnå kendskab til organisationer og disses opbygning og funktionsvilkår samt erhverve og mestre færdigheder i varetagelse af projektledelse og koordinering.
Den uddannede skal have viden om organisatoriske samspil knyttet til forandringsledelse, projektledelse og koordinering og have færdigheder i at formidle faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere i tværsektorielle forløb under hensyntagen til velfærdsteknologiens kulturforandrende virkning.

Indhold
Projektledelse, implementering, tværfagligt samarbejde – 10 ECTS-point
Organisation, ledelse og forandringsledelse – 5 ECTS


Praktik - 60 ECTS-point
Der indlægges tre praktikperioder i uddannelsen.

Praktik 1 udgør 12 ECTS (8 uger)
Praktik 2 udgør 18 ECTS (12 uger)
Praktik 3 udgør 30 ECTS (20 uger)
Mål
Den uddannede opnår igennem praktikkens progressive tilrettelæggelse indgående praksisbaseret kendskab til velfærdsteknologiske løsninger og disses indflydelse på borgerens hverdag samt indsigt i kommunikative og motiverende metoder, herunder viden om muligheder og barrierer ved brug af velfærdsteknologi og IT baserede løsninger. Den uddannede har samtidig erhvervet bred viden om specifikke målgruppers lidelser og helbredsskader, sygdomsbilleder og sygdomshistorik.

Den uddannede opnår kompetencer i tværfagligt samarbejde med forskellige omsorgsfaglige og relaterede faggrupper og kan demonstrere omfattende forståelse af teknologiske løsningers kulturforandringspotentiale.

Den uddannede kan derudover forestå koordinering og projektledelse i forskellige organisatoriske opbygninger og sammenhænge samt håndtere komplekse problemstillinger, der involverer varierede teknologiske muligheder. Endelig kan den uddannede kan foretage grundige analyse af muligheder, samt lade vurderinger af nødvendige tiltag gennemløbe drøftelser med brugere/borgere under udvisning af høj etisk og professionel faglighed.

Indhold
• Borger/bruger – sundhed og velfærdsteknologiske løsninger
• Etik, kultur og muligheder og barrierer ved brug af velfærdsteknologi og IT baserede løsninger
• Helbredsskader, sygdomsbilleder og sygdomshistorik
• Tværfaglighed og profession
• Implementering, koordinering og projektledelse
• Evaluering og effektmåling


Valgfrie elementer – 10 ECTS-point
Valgfri fag – 10 ECTS-point
Udbuddet af valgfag, hvoraf der skal vælges 10 ECTS, afspejler aktuelle of specifikke faglige problemstillinger.

Mål
Den studerende skal med valgfaget tone sin uddannelse og arbejde i dybden inden for den valgte fagområde.

Indhold
Der kan udbydes valgfag inden for:
• Velfærdsteknologi, it-baserede og intelligente løsninger
• Sundhedsfag
• Pædagogik, kommunikation og formidling
• Politologi og økonomi
• Organisatoriske samspil og koordinering.


Bachelorprojekt – 15-ECTS-point
Mål
Bachelorprojektet skal vise, at den uddannede har tilegnet sig særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af såvel teoretisk som praktisk karakter inden for det velfærdsteknologiske felt.
I projektet skal demonstreres omfattende viden om teorier, metoder og praksis knyttet til professionen, samt inddrages udviklings- og forskningsundersøgelser samt erfaringer fra praktikperioderne.



Der henvises til det uploadede bilag side 5ff.

Begrundet forslag til taxameterindplacering
UC Syddanmark foreslår samme taxameterindplacering som uddannelsen til professionsbachelor som bioanalytiker.

Forslaget begrundes med, at der i PB-uddannelsen som HTEKO er behov for at kunne arbejde med et varieret og skiftende udvalg af velfærdsteknologisk udstyr i undervisningslokaler, der kan rumme udstyr og forsøgsopstillinger.

Forslag til censorkorps
Det foreslås, at der oprettes et nyt, selvstændigt censorkorps, der sammensættes af undervisere fra uddannelserne til sygeplejeske, ergoterapeut, fysioterapeut, pædagog, socialrådgiver, sundhedsfaglig diplom, pædagogisk diplom og suppleret med undervisere, der arbejder med innovation og velfærdsteknologi samt ledelse/projektledelse. Undervisercensorerne suppleres med praktikere fra den nye professions brancheområde.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Notat til upload 01102013 (3).pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse
Som nævnt under pkt. 1 Uddannelsen, Relevans for arbejdsmarkedet, eksisterer der p.t. ingen uddannelse på PB-niveau, der målrettet sigter mod at den uddannede kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer med inddragelse af velfærdsteknologiske og it-baserede tilbud, ydelser og aktiviter for specifikke målgrupper, herunder kan forestå og koordinere anvendelsesorienterede indsatser med bredt brugerfokus. Der findes en række beslægtede uddannelser, der hver for sig har andre foki, dvs. enten det omsorgsgivende/plejende fokus eller det ingeniørmæssigt/tekniske fokus på teknologien.

Aftager- og interessentunderøgelsen understreger, at der er behov for at oprette en ny uddannelse, der forener de to yderpunkter, som de beslægtede uddannelser står for.

Vi henviser til det uploadede bilag side 1-4 og side 15f.

Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender
Aftagerbehov i forhold til borgere/brugere
Fremskrivningen af antallet af ældre viser, at antallet af personer, der er fyldt 65 år, vil stige frem til år 2044. Fremskrivningen for Sydjylland viser, at antallet af personer, der er fyldt 65 år øges med godt 2 % til en samlet volumen på godt 20 % af befolkningstallet. Der er en ulig fordeling mellem de store byer og landområderne, idet byerne forbliver ”unge”, men en øget gruppe af ældre bliver i landområderne.
www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR231.pdf

29.200 flere pleje- og ældreboliger på 25 år
Det samlede antal pleje- og ældreboliger er idag 29.200 større end i 1987. Heraf er 7.300 pleje- og ældreboliger målrettet personer med nedsat funktionsevne (handicappede). Siden sidste år er antallet af pleje- og ældreboliger i alt steget med 1.500. Dog er det samlede antal boliger målrettet ældre faldet med 400. En del af dette fald kan skyldes, at kommunerne er blevet bedt om at opgøre boliger, der er målrettet handicappede, for sig selv. Antallet af pleje- og ældreboliger målrettet handicappede er siden sidste år steget med 1.900.
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR668.pdf

Færre på botilbud til voksne handicappede
Siden 2008 er der blevet 2.000 færre beboere i længerevarende ophold på botilbud for voksne handicappede, mens der er kommet ca. 500 flere i midlertidigt ophold. I april 2012 var der 14.900 beboere på botilbud for voksne handicappede. Det er 0,6 pct. færre end året før og 9,3 pct. færre end i 2008. I alt boede 8.400 på tilbud med længerevarende ophold og 6.500 på tilbud med midlertidigt ophold. Over halvdelen af beboerne havde en psykisk funktionsnedsættelse, og cirka 30 pct. havde en sindslidelse. De resterende 18 pct. havde en fysisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Kommunerne har ansvaret for opgaven, mens regionerne har en forsyningspligt.
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR092.pdf

Befolkningsfremskrivning viser, at der vil være behov for en øget indsats til fremme af sundhed og livskvalitet for specifikke målgrupper; dvs. ældre, mennesker med handicap, sociale problemer, misbrug, psykiske lidelser, funktionshæmmede, børn og unge med særlige behov m.fl. En målsætning om øget selvhjulpenhed og effektiv udnyttelse af sundheds– og socialressourcer understreger dette behov.

Antallet af uddannede PB som HTEKO, der kan få job, vil forventeligt følge udviklingen i ovennævnte befolkningsgrupper, der skal bruge flere velfærdsteknologiske løsninger til at klare den daglige levevis for færre samfundsressourcer. I de første par år vil dimittenderne muligvis skulle argumenter for deres job, da kompetencerne er ukendte, men set i forhold til PB-uddannelserne på omsorgsfeltet, vil de kunne supplere med nye kompetencer.

Det konkrete behov for PB HTEKO-medarbejdere
Svarene fra aftager- og interessentundersøgelsen svinger mellem behov for 1-3 i små kommuner og op til 25-50; svarene må bero på, hvordan og af hvem man ser velfærdsteknologisk relaterede opgaver løst. Ved en gennemsnitlig betragtning vil det på landsplan kunne opskrives til et minimumsbehov for ca. 500 med PB som HTEKO.

Der henvises til det uploadede bilag side 12.

Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?
Følgende har været inddraget:
Alle ti kommuner i UC Syddanmarks dæknigsområde

Fredericia, København, Aarhus og Odense kommuner

Region Syddanmark

De seks faglige organisationer for sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger, socialpædagoger, fysioterapeuter og socialrådgivere

To faglige netværk/klynger; Welfare Tech og Partnerskabet UNIK.

Desuden har Sundhedskartellet og FTF - Region Syddanmark af egen drift forholdt sig til forslaget.

Der henvises til det uploadede bilag side 10f.

Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?
Ideen til uddannelsesforslaget til PB som HTEKO udspringer af forsøget med en velfærdsteknologisk toning af sygeplejerskeuddannelsen, som p.t. gennemføres på Sygeplejeskolen i Sønderborg. Det sygeplejefaglige perspektiv dækker imidlertid ikke hele det komplekse felt, som en humanistisk tilgang til behovsafklaring, implementering, evaluering og udvikling af velfærdsteknologier spænder over, herunder også pædagogisk støtte og motivering af borgere til optimal anvendelse af velfærdsteknologiske og it-baserede løsninger samt koordinering og projektledelse på tværs af faglige sektorer, jf. forslaget.

I den konkrete udviklingsproces har medarbejdere fra PB-uddannelserne til sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver og pædagog på UC Syddanmark medvirket. Ledende medarbejdere fra Aabenraa Kommune har deltaget i en pilotvurdering af første udspil. Et revideret forslag er derefter blevet forelagt en bredere kreds af potentielle aftagere og interessenter.

Aftager- og interessentundersøgelsen har givet respondenterne mulighed for at præcisere, dels hvilke begrundelser, de ser for forslaget, dels hvilke specifikke forslag til fokus/indhold/kompetencer, de mener skal tilgodeses.

Sammenhængen mellem den nye uddannelses forventede indhold og aftagernes udtrykte behov er sikret ved at foretage en nøje sammenligning mellem forslaget og de enkelte aftagere og interessenters tilkendegivelser. Det er generelt stort sammenfald mellem forslaget og respondenternes forslag ti fokus/indhold/kompetencer. På bagrund af respondenternes svar er der foretaget nogle få præciseringer af indholdet og af læringsudbyttet.

Det er det reviderede/justerede forslag, der fremsendes i nærværende ansøgning.

Sammenhæng med eksisterende uddannelser
Ny profil i forhold til lignende uddannelser

Der findes en række beslægtede uddannelser, der hver for sig har andre foki (sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, BA i Velfærdsteknologi, BA i Teknoantropologi m.fl.), dvs. uddannelser, der enten har et omsorgsgivende/plejende fokus eller et mere ingeniørmæssigt/tekniske fokus på teknologien.

Aftager- og interessentunderøgelsen understreger, at der er behov for at oprette en ny uddannelse, der forener de to yderpunkter, som de beslægtede uddannelser står for.

PB som HTEKO - profil
Den uddannede arbejder med:
- anvendelsesorienterede indsatser af velfærdsteknologisk og it-baseret karakter med et bredt borger/bruger-fokus
- udvikling, kvalitetssikring, implementering og evaluering af innovative løsningsmuligheder
- at understøtte specifikke brugergrupper i disses egenomsorg og nødvendige adfærdsændringer i relation til læring, forebyggelse, sundhedsfremme og handlekapacitet
- specifikke brugergrupper og støtter disse i at opnå størst mulig bevarelse af værdighed, selvstændighed og livskvalitet
- projektledelse og koordinering af velfærdsteknologiske og it-baserede løsninger
- organisatoriske og tværsektorielle samarbejder ved hjælp af forandringsledelse
- intelligente og tekniske løsninger samt disses anvendelsesområder og stiller sin viden til rådighed for beslutninger i tværgående, fagprofessionelle fora
- at smidiggøre og lette hverdagen for mennesker med særlige funktionelle behov
- at understøtte beslutninger om indkøb og installation af konkret teknologi effektueres og sikrer, at såvel beslutning som ibrugtagning og effekt evalueres
- at sikre at sundheds- og omsorgsfaglige beslutninger, der implicerer brugen af teknologi og it-basserede løsninger til (re)habiliterende formål, er baseret på betydeligt kendskab til aktuelt udviklings- og forskningsarbejde såvel nationalt som internationalt.

Rekrutteringsgrundlag
Rekrutteringsgrundlag
Det forventes, at uddannelsen vil tiltrække ansøgere, der ikke umiddelbart har forestillet sig en uddannelse og karriere inden for på den ene side omsorg/pleje og på den anden side ingeniør/teknik, men som tiltales af muligheden for begge dele i en ny kombination med deraf følgende flere jobmuligheder. Endelig forventes det, baseret på erfaring fra TEK12 (UC Syddanmark velfærdsteknologisk betonede forsøg med sygeplejerskeuddanelsen), at der vil kunne ses en forskydning i studentermassen for så vidt angår køn. Uddannelsen vil antageligvis være attraktiv for også flere mandlige ansøgere.

Konsekvenser for beslægtede uddannelser
Vi forventer ikke, at optaget på beslægtede uddannelser ændres, idet PB som HTEKO adresserer et uddannelsesønske, som ikke findes i de nuværende udbud.

Forventet optag
En ny uddannelse skal markedsføres tydeligt for at få studerende. Nogle unge vil måske fortsat vælge kendte PB-uddannelser.

Et realistisk optag på 1. hold vil være på max. 30 studerende.

Over de første to år, hvor uddannelsen bliver kendt, forventer vi ét årligt optag. Herefter øges optaget til 40 studerende to gange årligt.

Fuldt udbygget betyder det et studentergrundlag på 280 studerende i uddannelse.

Hvis relevant: forventede praktikaftaler
Alle respondenter i aftager- og interessentundersøgelsen svarer positivt inden for spektret ”meget gerne” (Region Syddanmark), ”det vil vi kunne – dog højst to ad gangen” (Vejen), ”Vi kan godt stille praktikpladser til rådighed, men det er vigtigt at det inden uddannelsen sættes i værk, at praktikforløbene er afklaret og der er lavet aftaler med praktikstederne” (Haderslev); her vil svaret fra Haderslev formentlig være dækkende for alle respondenter.

Se det uploadede bilag side 13.

I praksis vil UC Syddanmark trække på sine erfaringer fra vore øvrige PB-uddannelser, hvor erfarne praktikkoordinatorer træffer konkrete aftaler med alle praktiksteder og bistår med udformning af individuelle praktikplaner for alle studerende.

De 30 praktikpladser til første hold vil således kunne etableres umiddelbart.

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2013 - 2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse_UCSYD_PB HTEKO.pdf

Samlet godkendelsesbrev