Kandidat - software - Aalborg Universitet

Uddannelsen har til formål at adressere det meget store og stigende behov for højtuddannede ingeniører med solide kompetencer inden for softwareudvikling. Kandidatuddannelsen i software har som sit mål, at kandidaten opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for softwareteknologi, som er baseret på højeste internationale forskning inden for faget. Endvidere skal kandidaterne på videnskabeligt grundlag, kunne reflektere over softwareteknologisk viden og identificere videnskabelige problemstillinger med berøringsflader til softwareteknologi.

Kandidatuddannelsen i software bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion. De studerende på kandidatuddannelsen i software bliver undervist i forskellige programmeringsparadigmer, internetteknologi, avancerede programmeringsteknologier og teknikker, klassiske avancerede emner inden for programmering og nye tendenser inden for programmering. Derudover indgår som obligatoriske elementer emner inden for mobile applikationer og services, som finder anvendelse i situationer og omgivelser, hvor lokationsbundne teknologier ikke kan anvendes. De studerende kan derudover vælge blandt en række valgfag med avancerede emner inden for web intelligence, test og verifikation af software, dataintensive systemer, distribuerede systemer, software innovation, mobilt human-computer interaction (HCI), processering af web-information, mobile data og lokationsbestemte services, entreprenørskab og it-ret. Derudover vælger de studerende på det sidste år af kandidatuddannelsen en specialiseringsretning inden for én af syv hovedforskningsområder på Institut for Datalogi. Specialiseringen understøttes af et særligt tilrettelagt kursusmodul, hvor den studerende stifter bekendtskab med forskningsresultater inden for området, samt af projektmodulet på 3. semester og kandidatspecialet på 4. semester.

Erhvervssigtet for kandidatuddannelsen i software er udvikling af avancerede softwareløsninger i it-industrien og andre virksomheder med softwareudviklingsbehov. Uddannelsens erhvervssigte er veldefineret og der er en klar forståelse i industrien af, hvilke kompetencer en softwareingeniør skal besidde, som også illustreret i dokumentationsrapporten. Heri konkluderes det blandt andet, på baggrund af behovsundersøgelsen foretaget af Epinion, at stort set alle de faglige kompetencer, som kandidater i software opnår, er kompetencer, som de adspurgte virksomheder vurderer, at deres softwareingeniører anvender og som der er stigende behov for. Virksomhederne, der har deltaget i behovsundersøgelsen, er udvalgt, da de er repræsentative for virksomheder, der ansætter dimittender uddannet inden for software. Virksomhederne beskæftiger sig for langt de flestes vedkommende med konstruktion- og design af software. Over halvdelen af virksomhederne er desuden beskæftiget med at analysere software og softwareløsninger, mens det er gældende for samlet set 92% af virksomhederne, at software indgår i deres virke i forbindelse med udvikling af software (s. 4-6 i dokumentationsrapporten).

Kandidatuddannelsen i software har et fagligt indhold, der på kursussiden er funderet i datalogien, mens specielt projektmodulerne, hvor de studerende arbejder med at omsætte det teoretiske og metodemæssige stof, som de lærer i kursusmodulerne, har fokus på udvikling af softwareløsninger med et teknisk og forretningsmæssigt sigte. Dimittender fra kandidatuddannelsen i software har således i studietiden arbejdet med elementer af problemløsning, som i høj grad minder om de elementer, de vil møde i industrien.

Uddannelsen har en studieordning, som er stort set identisk med studieordningen for den eksisterende kandidatuddannelse i software på AAU’s campus i Aalborg. De eneste forskelle i studieordningerne, vil eventuelt kunne findes på de udbudte specialiseringer på kandidatuddannelsens 3.-4. semester, da disse vil afhænge af de lokale forskningsmiljøer.

Kandidatuddannelsen i software på AAU København vil være forankret på Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Institut for Datalogi.

Under forudsætning af fornøden godkendelse ventes første optag på kandidatuddannelsen i september 2023.

AAU søger desuden også godkendelse af udbud af en bacheloruddannelse i software på campus København. Under forudsætning af fornøden godkendelse ventes første optag på bacheloruddannelsen i september 2020.

Uddannelsen er tilrettelagt som en sammenhængende uddannelse med en naturlig faglig progression, og kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme på 2 år. Uddannelsen består af 120 ECTS-point, fordelt på 4 semestre à 30 ECTS-point.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer.

Uddannelsen dækker avancerede faglige elementer og udvider basale faglige elementer som er defineret i Software Engineering Body of Knowledge (SWEBOK v3.0). SWEBOK er internationalt anerkendt som dækkende for fagområdet og er udviklet af et internationalt panel af eksperter på området gennem en længere proces under IEEE Computer Society (Institute of Electrical and Electronic Engineers, teknisk professionel organisation). Nedenfor beskrives uddannelsens konstituerende elementer, herunder titel, antal ECTS-point og beskrivelse af mål og indhold for hvert modul.

1. semester

Modul 1.1: Programmeringsparadigmer (5 ECTS-point)

Kursusmodulets formål er at den studerende opnår viden om de vigtige begreber og terminologi inden for programmeringsparadigmer. Endvidere skal den studerende opnå en dybere forståelse af et eller flere programmeringsparadigmer. Desuden opnår den studerende viden om programmering i sprog med dynamiske typer samt programmeringsteknikker inden for et eller flere af de fire hovedparadigmer: det funktionsorienterede, det imperative, det objektorienterede og det logiske programmeringsparadigme.

Modul 1.2: Web Intelligence (5 ECTS-point) – valgfag

I dette kursusmodul opnår den studerende viden og færdigheder inden for web intelligence-teknikker, fx applikationer af web intelligence-teknikker, web agents og web services, web information retrieval, web navigation support, recommender-systemer, intelligence for social web, videnrepræsentation og brugermodellering, adaptation og personalisering. Den studerende opnår i modulet kompetencer til at kunne anvende web intelligence-metoder og teknikker, herunder i design og implementering af websystemer.

Modul 1.3: Test og verifikation (5 ECTS-point) – valgfag

Formålet med dette kursusmodul er, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer inden for klassiske testteknikker og test teori, testspecifikation, modeller for formel test og modelbaseret test, softwareværktøjer til automatiseret test, testgenerering og testudførelse. Den studerende skal ved syntese af fagets begreber og teknikker kunne beskrive centrale aspekter af et softwaresystem ved brug af formelle modeller og vurdere anvendeligheden af forskellige testteknikker på et softwaresystem i en given kontekst.

Modul 1.4: Dataintensive systemer (5 ECTS-point) – valgfag

Den studerende opnår i dette kursusmodul viden om følgende emner inden for softwaresystemer baseret på komplekst strukturerede data i store mængder: begreber og teknikker til analyse af store datamængder, såsom data warehousing, online analytical processing og data mining, begreber og teknikker til håndtering af spatio-temporale data, herunder indeksering og processering af forespørgsler samt begreber og teknikker til skalerbarhed for data-intensive systemer, fx. cloud computing eller distribuerede og parallelle datasystemer. Den studerende opnår gennem modulet kompetencer til at kunne anvende begreber og teknikker fra data-intensive systemer, herunder i design og implementering af data-intensive systemer.

Modul 1.5: Distribuerede systemer (5 ECTS-point) – valgfag

Den studerende skal i dette kursusmodul opnå viden om grundlæggende og videregående teorier og metoder inden for distribuerede systemer, herunder modeller for distribuerede systemer: strukturering og adfærd, tidsbegrebet i distribuerede systemer (ur-synkronisering og logisk tid), distribuerede algoritmer, og fejltolerance samt programmering af distribuerede systemer. Den studerende opnår kompetencer til at kunne anvende begreber og teknikker fra distribuerede systemer til design og analyse af distribuerede systemer.

Modul 1.6: Semesterprojekt: Internet (15 ECTS-point)

Internet, internetteknologier, internetservices og internetapplikationer er centrale teknologiske elementer i samfundet i dag. Projektmodulets formål er derfor at bidrage til, at de studerende opnår viden om og kan udvikle en internetapplikation eller -service, som i denne sammenhæng skal forstås bredt og spænder fra de mere gængse internetapplikationer til autonome agenter og det såkaldte ”Internet of Things”, hvor internettet benyttes til at knytte fysiske objekter, såsom husholdningselektronik, sammen, hvor der ikke nødvendigvis er en traditionel browserbaseret brugergrænseflade.

2. semester

Modul 2.1: Udvalgte emner inden for programmering (5 ECTS-point)

I takt med væksten og udbredelsen af computerteknologier, er programmeringsteknologier under konstant udvikling. For at udvikle og vedligeholde moderne software, skal den studerende være i stand til at bruge de nyeste programmeringsteknikker, samt forstå hvordan disse teknikker relaterer til de klassiske principper inden for programmering. Den studerende skal i dette kursusmodul opnå viden om avancerede programmeringsteknologier og teknikker, herunder elementer af de programmeringssprog, som understøtter disse teknikker. Modulet vil både fokusere på nye tendenser inden for programmering og på klassiske avancerede emner.

Modul 2.2: Software innovation (5 ECTS-point) – valgfag

Med software innovation menes innovation baseret på software. Hovedvægten ligger på innovation i produkter og processer, men også ledelse af innovationsdelen i udviklingsprojekter medregnes til faget. Den studerende skal opnå viden om teori for softwareinnovation, centrale paradigmer og teorier om innovation og innovationsprocesser, personlige og organisatoriske forudsætninger for innovation, teorier og begreber om software innovation, metodologier og metoder til understøttelse af innovation, teknikker og værktøjer til softwareinnovation, erfaring med metoder og teknikker i innovative processer og vurdering af styrker og svagheder ved innovative processer knyttet til softwareudvikling. Den studerende skal opnå kompetencer til at kunne vurdere det innovative potentiale i et software-intensivt produkt eller en software-intensiv proces.

Modul 2.3: Mobil Human-Computer Interaction (5 ECTS-point) – valgfag

I dette kursusmodul opnår den studerende viden om udfordringer og muligheder i brugerinteraktion med mobile enheder, systemer og services, eller interaktion i mobile kontekster. Dette inkluderer fokus på både teknologi, interaktion, samt brugskontekst. I forhold til dette skal der opnås viden om både design af interaktion, og evaluering af disses usability og user experience.

Modul 2.4: Processering af web-information (5 ECTS-point) – valgfag

I dette kursusmodul opnår den studerende viden og færdigheder inden for teknikker til web information processing som i stor udstrækning bruges i alle avancerede internetapplikationer og -apps, herunder repræsentation af information (bl.a. semantic web), informationsudvinding (extraction), informationstransformation, informationsintegration og forespørgsel af web-information. Den studerende opnår kompetencer i at kunne anvende metoder og teknikker til web information processering, herunder i design og implementering af web systemer.

Modul 2.5: Mobile data og lokationsbestemte services (5 ECTS-point) – valgfag

Den studerende opnår i dette kursusmodul viden inden for udvikling af mobile data og lokationsbestemte services. Den studerende skal lære typiske teknologier og principper for systemer til lokationsbestemte services og den studerende skal være i stand til at anvende disse teknologier og principper i forskellige mobile anvendelsesscenarier både indendørs og udendørs.

Modul 2.6: Semesterprojekt: Mobilitet (15 ECTS-point)

Projektmodulets formål er at bidrage til, at den studerende opnår viden om udvikling af mobile applikationer og services. Mobile applikationer og services skal her forstås bredt; de er specielt kendetegnet ved anvendelse af udstyr med begrænsede ressourcer i form af skærm, interaktion, processor og hukommelse. Det er samtidig applikationer, som med et begrænset strømforbrug kan udnytte trådløs kommunikation med andet udstyr og servere, og at brugerne og udstyret er mobile, dvs. kan flytte sig. Mobile applikationer og services finder anvendelse i en lang række situationer og omgivelser hvor stationære teknologier ikke kan anvendes. Mobile teknologier, applikationer og services er i dag centrale teknologiske elementer i samfundet, organisationer og for det enkelte menneske.

3. semester

Modul 3.1: Entreprenørskab (5 ECTS-point) – valgfag

Den studerende skal i dette kursusmodul opnå viden om software-relateret iværksætteri og forretningsudvikling, herunder forskellige paradigmatiske tilgange til entrepreneurship (bl.a. effectuation), intra-/entrepreneurship, konkurrence- og markedsvilkår, forretningsmodeller og -mønstre, intellectual property rights, markedsudvikling og -føring, vækststrategier og open entrepreneurship. Den studerende opnår kompetencer til at kunne formulere og begrunde software-baserede forretningsideer for ny eller eksisterende virksomhed ved hjælp af kursets begreber, teorier og værktøjer.

Modul 3.2: It-ret (5 ECTS-point) – valgfag

Kursusmodulet skal bibringe den studerende indgående kendskab til og forståelse for juridisk metode og retskilderne, relevante juridiske begreber, terminologi og argumentation, rettens funktion i samfundet og forholdet mellem jura, etik og politik. Kursets væsentligste elementer inkluderer privacy og persondatabeskyttelse, immaterialret, cybercrime og cybersikkerhed samt it-kontrakter. Den studerende opnår kompetencer vedrørende relevante juridiske problemstillinger inden for it-området, identifikation og anvendelse af relevante retskilder inden for området samt analyse og løsning af juridiske problemstillinger inden for it-retten.

Modul 3.3: Specialiseringskursus (5 ECTS-point) – valgfag

Den studerende skal ud over én af ovenstående to valgfag vælge én af syv specialiseringsretninger:

·         Menneske-maskine interaktion

·         Databaseteknologi

·         Distribuerede systemer

·         Semantik og verifikation

·         Maskinintelligens

·         Programmeringsteknologi

·         Systemudvikling

Den studerende opnår viden om forskningen inden for specialiseringskursets fagområde og opnår færdigheder i at kunne give en klar og forståelig præsentation og diskussion af forskningsartiklers centrale emner, herunder deres præmisser, problemstilling(er), teori, metoder, resultater og konklusioner.

Modul 3.4: Semesterprojekt: Forspecialisering i software (20 ECTS-point)

Projektmodulet skal gennemføres inden for ét af fagområderne: databaseteknologi, distribuerede systemer, human-computer interaktion, semantik & verifikation, maskinintelligens, programmeringsteknologi eller systemudvikling. Projektmodulet skal gennemføres i tilknytning til det tilhørende specialiseringskursus. Den studerende skal gennem projektmodulet kunne dokumentere dybtgående kendskab til og overblik over en aktuel problemstilling inden for forskning i det valgte specialiseringsområde. Den studerende skal endvidere kunne ræsonnere om og med de berørte begreber og teknikker, anvende og skabe teoridannelser inden for fagområdet i forbindelse med formulering af og analyse af et problem inden for fagområdets forskning, samt formidle en aktuel datalogisk problemstilling og det tilhørende begrebsapparat inden for fagområdets ramme.

4. semester (kandidatspeciale) (30 ECTS-point)

Modulet bygger videre på viden opnået i projekt- og kursusmodulerne fra tidligere semestre på kandidatuddannelsen.

Universitetsuddannelser er forskningsbaserede uddannelser, hvor alle studerende på kandidatuddannelsen skal opnå dybtgående indsigt i forskningens aktuelle problemstillinger og metoder, således at denne indsigt kan bringes til anvendelse i løsning af problemer inden for forskning, typisk med afsæt i realistiske og praktiske problemstillinger.

Efter afsluttet kandidatspeciale skal den studerende kunne anvende begreberne og ræsonnementerne inden for fagområdet til at formulere, analysere og bidrage til løsning af et problem inden for en aktuel problemstilling i softwareteknologisk forskning.

Uddannelsen ønskes indplaceret som en takst 3-uddannelse, da der er tale om en tekniskvidenskabelig uddannelse. Den eksisterende kandidatuddannelse i software på AAU Aalborg er ligeledes indplaceret på takst 3.

Følgende er baseret på "Dokumentation til ansøgningen om prækvalifikation af ny kandidatuddannelse i software" (dokumentationsrapporten), som igen er baseret på den behovsafdækning, som Epinion har gennemført for AAU (bilag 1 og 2 i dokumentationsrapporten). Behovsafdækningen, gennemført af Epinion, består af en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 121 virksomheder i udvalgte brancher, 11 kvalitative dybdeinterview med potentielle aftagervirksomheder samt en grundig desk research af relevante analyser og andre kilder vedrørende udbud og efterspørgsel på ingeniører inden for området.

Mangel på softwarespecialister

Rapporten fra Epinion konkluderer, at der på nationalt plan er en betydelig mangel på softwarespecialister, herunder også ingeniører på området. Dette gælder både på bachelor- og kandidatniveau. Virksomheder kan således ikke få dækket deres behov for arbejdskraft og der er tilslutning til at AAU øger kapaciteten inden for softwareområdet.

Som en del af behovsundersøgelsen har Epinion foretaget en beregning, hvor der er taget højde for de nyeste optagelsestal i 2018, den nyeste studieadfærd mht. søgning, optag og fuldførelsesprocenter samt den seneste beskæftigelsesudvikling. Denne beregning viser en mangel på ingeniører og naturvidenskabelige dimittender på bachelor- og kandidatniveau på 7.000 i 2020 og 10.000 i 2025.

Behovet for arbejdskraft inden for softwareområdet fremgår desuden også af tre grundige analyser og fremskrivninger foretaget i de seneste år. Undervisnings- og forskningsministeriet har løbende udarbejdet udbudsfremskrivninger, bl.a. til udvalget vedrørende kvalitet i uddannelsessystemet. DI og IDA har for Engineer the Future fremskrevet manglen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Endelig har Erhvervsstyrelsen, UFM og UVM udarbejdet en omfattende analyse af behovet for digitale kompetencer. Analysen viser detaljerede langsigtede fremskrivninger af behovet for kandidater inden for IKT-området (Informations- og Kommunikationsteknologi-området).

På trods af et stigende udbud af IKT-arbejdskraft viste grundscenariet i analysen fra UFM og Erhvervsstyrelsen, at der vil være et udækket efterspørgselspotentiale på 19.000 IKT-specialister i 2030 på landsplan. Det vil således sige, at der er tale om en situation, hvor efterspørgslen ikke dækkes af arbejdskraftudbuddet af IKT-uddannede. Dette kan risikere at medføre produktionsbegrænsninger og lavere produktivitet, da jobbene risikerer at forsvinde eller blive besat af personer med et lavere kompetenceniveau. Manglen på IKT-specialister med lange videregående uddannelser bliver særlig stor. Analysen viser, at det samlede udækkede efterspørgselspotentiale på 19.000 i 2030 dækker over betydelige forskelle mellem uddannelsesgrupperne. Fremskrivningen viser her et underudbud af IKT-arbejdskraft med lange videregående uddannelser på ca. 13.000. Dette på trods af, at der i fremskrivningen forventedes en markant stigning i antallet af personer med lange videregående uddannelser frem mod 2030.

Det stigende optag på eksisterende IKT-uddannelser efter 2016 vil ifølge Epinions beregninger gøre manglen lidt mindre. Men der vil stadig mangle ca. 11.000 i 2025.

Epinion vurderer desuden, på baggrund af beskæftigelsens fordeling på regioner, at ca. 40% af manglen på højtuddannede inden for IKT-området findes i hovedstadsområdet. Resten af manglen er fordelt på de øvrige regioner. Over halvdelen af virksomhederne, der har deltaget i behovsundersøgelsen, er således også lokaliseret i hovedstadsområdet. Generelt forventer de virksomheder, der har deltaget i behovsundersøgelsen, en større stigning i behovet for ingeniører inden for software end for ansatte med en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse generelt. Med udgangspunkt i behovet i 2019 (indeks 100) forventer virksomhederne om tre år et behov for ingeniører inden for software på indeks 138, mens det tilsvarende for naturfaglige og tekniske ingeniører generelt ligger på indeks 122.

Ifølge beregningen fra Epinion vil der specifikt mangle 1050 softwareingeniører på bachelor- og kandidatniveau i 2020 og 1200 i 2025 (s. 12-13 i dokumentationsrapporten).

76% af de adspurgte virksomheder svarede således også i behovsundersøgelsen, at det er relevant for deres virksomhed at ansætte en bachelor i software såvel nu som i fremtiden.  81% af virksomhederne finder det relevant at ansætte ingeniører fra kandidatuddannelsen nu og i fremtiden, herunder finder 46% det i høj grad relevant. 21% af virksomhederne finder det i lav grad eller slet ikke relevant at ansætte ingeniører med en bachelorgrad i software i deres virksomhed, mens tallet for ingeniører med en kandidatgrad i software er lidt mindre, nemlig 16%, der kun i lav grad eller slet ikke finder det relevant at ansætte en sådan kandidat. Der er således behov for både en bachelor- og en kandidatuddannelse i software (s. 8 i dokumentationsrapporten).

Som en aftager også nævner særligt angående behovet for kandidater inden for software:

”Vil gerne have kandidater, helst ikke kun bachelorer. Synes, at det er ret vigtige og gode kompetencer, der kommer på kandidaten. Vil helt klart vælge kandidaten frem for bacheloren” (Leder stor virksomhed, interview (s. 24, bilag 1)).

Størstedelen af de potentielle aftagervirksomheder, som Epinion har interviewet i den kvantitative del af behovsundersøgelsen, mener desuden, at det allerede på nuværende tidspunkt er enten svært eller meget svært at rekruttere kandidater (58%) med kompetencer inden for software og angående bachelorer med kompetencer inden for software mener 50%, at rekrutteringen af disse er enten svær eller meget svær.

Knap halvdelen af de adspurgte virksomheder har således ledige stillinger, der kunne varetages af en ingeniør med kompetencer inden for software. Blandt de virksomheder, der aktuelt har ledige stillinger, har man i gennemsnit 5,6 ubesatte stillinger af denne type. Det bør nævnes, at dette gennemsnit er drevet af få store virksomheder, der aktuelt søger mange nye medarbejdere. Langt de fleste virksomheder søger dog 1-2 nye medarbejdere (s. 8-10 i dokumentationsrapporten).

De kvalitative interviews viser også, at rekrutteringen af nye medarbejdere med kompetencer inden for software er en udbredt udfordring generelt og at det gælder både nyuddannede og erfarne medarbejdere. Virksomhederne oplever således rekruttering af nye medarbejdere som en stor og tiltagende udfordring på tværs af brancher, som en aftager fx nævner i behovsundersøgelsen;

”Der bliver bare uddannet ALT FOR FÅ .... Alle i industrien har brug for software folk fremadrettet” (Vice President stor virksomhed, (s. 12 i dokumentationsrapporten)).

Stort behov i hovedstadsområdet

AAU har siden 2014 oplevet en kraftigt stigende søgning til kandidatuddannelsen i software i Aalborg fra 33 i 2014 til 72 i 2018, som, i sammenhæng med bacheloruddannelsen i software, er universitetets mest søgte tekniske it-kandidatuddannelse på universitetets campus i Aalborg. AAU monitorerer udviklingen i optag systematisk og har fokus på at sikre optimal kvalitet i uddannelserne. I den forbindelse har uddannelsesledelsen vurderet, at der ikke på AAU’s campus i Aalborg er kapacitet til at løfte optaget yderligere.

De eksisterende udbydere af uddannelser inden for software, i blandt andet hovedstadsområdet, har samtidig ikke kapacitet til at optage og uddanne tilstrækkeligt med dimittender til at opfylde arbejdsmarkedets store og voksende behov for kompetencer på området. Der er således et væsentligt samfundsmæssigt behov for at udvide kapaciteten på kandidatniveauet inden for software i hovedstadsområdet, hvilket AAU derfor tilbyder med den nye kandidatuddannelse i software udbudt på AAU’s campus i København.

Behovet for ingeniører er så stort, at selv med den andel dimittender som AAU forventer, der årligt vil blive uddannet fra softwareuddannelsen på AAU København, vil der stadig være et stort udækket behov på flere hundrede dimittender inden for software alene i hovedstadsområdet (se også afsnittet nedenfor ”Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender”).

Samtidig har AAU et stærkt fagligt miljø inden for datalogi og software og en størrelse, der gør, at det er muligt at opbygge et velfungerende fagligt miljø i København.

Ansøgningen om prækvalifikation af kandidatuddannelsen i software samt bacheloruddannelsen i software og kandidatuddannelsen i cybersikkerhed, der også søges godkendt til udbud, indgår i en samlet strategi for Det Tekniske Fakultet for IT og Design med fokus på at fremme to områder: digitalisering og bæredygtighed. På campus København bærer den eksisterende uddannelsesportefølje allerede markant præg af uddannelser med fokus på bæredygtighed, blandt andet med kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling samt bacheloruddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning. Ansøgningen om uddannelserne inden for software og cybersikkerhed er dermed en udvikling inden for digitaliseringssporet og derfor også et led i fakultetets strategiske satsning for at udvikle campus København i takt med den overordnede strategi.

På campus Aalborg er Det Tekniske Fakultet for IT og Design repræsenteret med fire institutter som indbyrdes komplementerer og styrker hinanden. Her er it-området et horisontalt område, som indgår som afsæt for de øvrige fagdiscipliner, og AAU kan konstatere, at der er synergi mellem it-området og fakultetets øvrige fagområder. Med erfaringen fra AAU Aalborg kan det således konkluderes, at tilstedeværelsen af et forsknings- og undervisningsmiljø i it, styrker de øvrige forskningsmiljøer, hvilket også ligger til grund for, at fakultetet ønsker at udvide sin uddannelsesportefølje og sit forskningsmiljø inden for it-området i København.

Udbud på engelsk

Epinion har for AAU, som en del af behovsundersøgelsen, yderligere undersøgt aftagervirksomhedernes syn på AAU's ønske om at udbyde kandidatuddannelsen i software på engelsk. I undersøgelsen indgår både en kvalitativ og en kvantitativ del (bilag 2). I alt 100 virksomheder deltog i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse vedrørende behovet for udbud af kandidatuddannelsen på engelsk. I de kvalitative interviews vedrørende behovet for udbud på engelsk deltog 9 virksomheder.

Der er en række årsager til, at AAU ønsker at udbyde kandidatuddannelsen i software på engelsk; Fagterminologien er på engelsk og stort set al undervisningsmateriale, samt de værktøjer de studerende skal anvende, både på studiet og på arbejdsmarkedet, er på engelsk. For også at kunne følge den teknologiske udvikling på området efter, at de studerende har dimitteret, er det således essentielt, at kandidaterne i løbet af studiet tilegner sig stærke kompetencer inden for engelsk fagterminologi.

Endvidere er hovedkonklusionen på behovsundersøgelsen i forhold til de sproglige kompetencer, at det ofte er vigtigere, at kandidaterne kan skrive og tale engelsk på højt niveau, end at de kan begå sig på dansk. Engelsk er et udbredt virksomhedssprog i potentielle aftagervirksomheder, og særligt i de store og mellemstore virksomheder er virksomhedssproget i mange tilfælde engelsk. For de fleste virksomheder er det en fordel, at alle deres medarbejdere inden for software, behersker engelsk på højt niveau, som to virksomhedsrepræsentanter udtaler:

”Vi samarbejder i forvejen med masser af udenlandske virksomheder og al vores interne skriftlige kommunikation foregår på engelsk + alt faglig kommunikation er internationalt orienteret.” (Mellemstor virksomhed (s. 4 i dokumentationsrapporten))

”De skal tale engelsk – det er et krav – men der er ikke noget krav om de skal kunne tale dansk overhovedet” (Leder, stor virksomhed (s. 4. i dokumentationsrapporten))

Størstedelen af virksomhederne i den kvantitative undersøgelse og alle i den kvalitative undersøgelse mener således også, at der er mange fordele ved at udbyde en engelsksproget uddannelse. En leder i en stor virksomhed udtaler i det kvalitative interview omkring udbud på engelsk:

 ”Sprogligt er det overhovedet ikke noget problem. Snarere er det et problem, hvis man ikke er så god til engelsk. Vi har en gang imellem tyske eller franske kollegaer, som ikke har lært så meget engelsk – det kan være en udfordring. Men studerer man på engelsk, så er man på det rette niveau” (s. 4 i dokumentationsrapporten).

Generelt er aftagervirksomhederne i behovsundersøgelsen internationalt orienterede, som beskrevet i dokumentationsrapporten (s. 4) oplyser knap halvdelen (48%) af de 100 virksomheder, som deltog i spørgeskemaundersøgelsen, at de i dag har engelsksprogede medarbejdere ansat. Den største andel af virksomheder med engelsksprogede ingeniør- og naturvidenskabelige medarbejdere findes i hovedstadsområdet (56%). Dernæst følger Region Midtjylland med 52% og Region Nordjylland med 33%.

Ser man på virksomhedernes forventninger til den fremtidige rekruttering af medarbejdere, viser der sig en stigende interesse for at ansætte kandidater med engelsksprogede kompetencer. På regionsniveau forventer flest virksomheder i hovedstadsområdet (76%) i fremtiden i høj eller i nogen grad at rekruttere engelsktalende ingeniører/naturvidenskabelige kandidater. Derefter følger Region Midtjylland med 74%. Det bemærkes, at der tale om betydeligt større andele end andelene af virksomheder, der i dag har engelsksprogede ingeniører/naturvidenskabelige kandidater ansat (hhv. 56 og 52 % i de to nævnte regioner) (s. 5 i dokumentationsrapporten).

Et uddannelsesudbud på engelsk gør det samlet set muligt at forberede kandidaterne på forholdene på arbejdsmarkedet og bidrage til opfyldelse af behovet for kandidater med stærke kompetencer inden for engelsk.

Lav ledighed for beslægtede uddannelser

Statistik over beskæftigelse viser endvidere, at uddannede inden for software er i høj kurs og ikke uddannes til ledighed. Således illustrerer beskæftigelsesstatistikken for videregående uddannelser, som er opgivet på ministeriets hjemmeside, at maksimalt 5 % af kandidaterne fra sammenlignelige teknisk-naturvidenskabelige uddannelser var ledige i det 2. år efter fuldførelse af uddannelsen i de seneste seks år (gennemsnitlig bruttoledighed 4.-7. kvartal, opgjort pr. juni 2019). Specifikt for kandidatuddannelsen i software på AAU Aalborg er senest opgjorte ledighedstal 4.-7. kvartal (gennemsnitligt bruttoledighed) for studieåret 2015/16 på 5,5 %, året før var det på 1,0 % (s. 11 i dokumentationsrapporten).

Endvidere viser seneste dimittendundersøgelse fra AAU (2017) for kandidatuddannelsen i software i Aalborg, at 50% af dimittenderne (20 personer) havde det første job inden den afsluttende eksamen, 16 dimittender havde job 0-3 måneder efter den afsluttende eksamen, 2 havde job 4-6 måneder efter den afsluttende eksamen, 1 havde job 7-9 måneder efter den afsluttende eksamen og 1 havde job 13-24 måneder efter den afsluttende eksamen. Yderligere viser dimittendundersøgelsen at 50 % af dimittenderne fra seneste dimittendundersøgelse har arbejde i Nordjylland, 30 % i Midtjylland, 13 % i Hovedstadsområdet, 3 % i Syddanmark og resten i udlandet. Således dækker dimittenderne fra softwareuddannelserne på AAU Aalborg umiddelbart primært et arbejdsmarkedsbehov i Jylland, hvilket således også understreger behovet for et uddannelsesudbud i hovedstadsområdet (s. 12 i dokumentationsrapporten).

AAU vurderer således, at dimittender fra en kandidatuddannelse i software hurtigt vil opnå ansættelse og dermed ikke blive uddannet til ledighed.

I den behovsafdækning, som AAU har bedt Epinion foretage, fastslås, at der påregnes en omfattende mangel netop på ingeniører inden for software både i Danmark og andre vestlige lande. I USA og andre vestlige lande forventes en betydelig stigning i antallet af softwarejobs. Der er 1,4 mio. softwareudviklere i USA, og det er i USA den kraftigst voksende kategori af tech jobs overhovedet. US Bureau of Labor Statistics forudser således i sine fremskrivninger, at antallet af softwareudviklere vil vokse med 30 procent mellem 2016 og 2026. Lignende fremskrivninger er udarbejdet af EU-kommissionen (s. 6, bilag 1).

Som nævnt er det også tydeliggjort i behovsundersøgelsen fra Epinion, at der vil være en mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater på bachelor- og kandidatniveau på 7.000 i 2020 og 10.000 i 2025. Epinion vurderer videre, at ca. 40% af manglen på højtuddannede inden for IKT-området findes i hovedstadsområdet (s. 12 i dokumentationsrapporten).

Det kvantitativt baserede interview med 121 potentielle aftagervirksomheder, som Epinion gennemførte i forbindelse med behovsafdækningen, viste, at 87% mener, de i dag, i høj grad eller i nogen grad, har behov for at rekruttere ingeniører med kompetencer inden for software. Inden for 3 år forventer 91% i høj grad eller i nogen grad at få behov for at rekruttere softwareingeniører. Kun 13% af virksomhederne har i dag kun i lav grad eller slet ikke behov for at rekruttere softwareingeniører, mens dette om 3 år kun gør sig gældende for 8%.

Virksomhederne er desuden blevet bedt angive, hvor mange ansatte ingeniører med kompetencer inden for software de har ansat i dag, samt hvor mange de forventer at have ansat i 2022.  Det samlede resultat er, at antal ansatte i dag er 1250 og antal ansatte om 3 år forventes at være 1544. Der er altså tale om en stigning i ansatte på knap 300 alene for de 89 virksomheder, som besvarede dette spørgsmål i undersøgelsen. Udviklingen er for bachelorer og kandidater; ingeniører med en ph.d.-grad er ikke inkluderet. Fordelingen af ansatte ingeniører inden for software i dag beskriver de deltagende virksomheder som hhv. 27% bachelorer, 63% kandidater og 10% med en ph.d.-grad.

En af de deltagende virksomheder er væsentligt større end de andre og har en forventning om at ansætte op mod 1000 nye softwareingeniører, dataloger eller tilsvarende. Denne virksomhed har dog valgt ikke at besvare det specifikke spørgsmål om behovet for ingeniører inden for software i dag og om 3 år. Denne virksomheds behov for ingeniører ligger således ud over antallet ovenfor. Det behov som er tilkendegivet, bør på grund af de manglende ph.d.'er og denne store virksomhed, anskues som et konservativt, lavt bud (s. 6-9 i dokumentationsrapporten).

Epinions beregninger viser desuden, at der vil være en efterspørgsel på 1425 softwareingeniører i 2020 og 2850 i 2025 på landsplan, dette er dog ikke matchet af et tilstrækkeligt udbud (375 i 2020 og 1650 i 2025) og dermed vil der være en konkret mangel på 1050 softwareingeniører i 2020 og 1200 i 2025, som også nævnt i afsnittet ovenfor (”Kort redegørelse for behovet”). Virksomhederne oplever således væsentlige vanskeligheder med at rekruttere det ønskede antal bachelorer og kandidater inden for software og må med stor sandsynlighed imødese stigende vanskeligheder med at indfri den ønskede vækst i antallet af softwareingeniører.

AAU konkluderer således, at der samlet set ikke bare er et stort aktuelt, udækket behov, men også et stærkt stigende, udækket behov for kandidater i software. Der er derfor behov for etablering af en kandidatuddannelse i software på AAU campus København.

Det ventes i det første optagelsesår (2023), at der vil være opbygget kapacitet (videnskabeligt personale), så der kan optages 30 studerende på kandidatuddannelsen i software i København. Et antal på 30 studerende forventes på baggrund af forventet optag af 50 studerende i 2020 på den bacheloruddannelse i software, hvortil der også ansøges om godkendelse af udbud. De første forventeligt 30 dimittender fra kandidatuddannelsen ventes således i 2025, men vil kun udgøre en meget lille andel (forventeligt mindre end 5%) af ovennævnte mangel på softwareingeniører på kandidatniveau.

Uddannelsen har i årene 2016, 2017 og 2019 været diskuteret på dialogmøder med aftagerpanelet for Studienævn for Datalogi, hvori har deltaget følgende medlemmer af aftagerpanelet:

·         Gitte Klitgaard, Founder and Agile Coach, Native Wired

·         Henrik Weide, Game Programmer, CEGO

·         Philip Bredahl, Head of Cash Management IT, Danske Bank

·         Thomas Jørgensen, Forretningsudvikler, Elsevier

·         Line Søborg Rasmussen, Talent koordinator, Danske Bank

·         Michael Trangeled, Principal, Netcompany

·         Janne Jul Jensen, Lead UX Designer, Elsevier

·         Lars Riisberg, CEO, Logimatic Solutions

·         Lars Yde, Udviklingschef, Tele2

På møde med aftagerpanelet i juni 2019 var der fra panelets side stor opbakning til, at AAU ønsker at udbyde softwareingeniøruddannelsen på AAU København (referat fra aftagerpanelmøder kan eftersendes ved behov). På mødet fik panelet præsenteret forslaget til såvel det faglige indhold, sammenhæng og progression som kompetenceprofiler for bachelor- og kandidatuddannelserne i software og der var enighed om vigtigheden heraf. Dimittender med en softwarefaglig profil fra AAU campus København vil, sammen med dimittender fra andre beslægtede uddannelser, kun udgøre en del af det samlede behov for softwareuddannede. Da de eksisterende udbydere af uddannelser inden for software, i blandt andet hovedstadsområdet, ikke har kapacitet til at optage og uddanne tilstrækkeligt med dimittender til at opfylde arbejdsmarkedets behov, er det relevant, at AAU bidrager til den fremtidige produktion af dimittender inden for software.

Med hjælp fra Epinion er der desuden gennemført en aftageranalyse (bilag 1 i dokumentationsrapporten) med henblik på at kortlægge behovet for højtuddannede ingeniører med kompetence inden for software, afdække hvorvidt der er et match mellem kompetenceprofilen for den foreslåede kandidatuddannelse i software og dokumentere omfanget af industriens behov for højtuddannede med kompetence inden for software.

Behovsundersøgelsen er gennemført fra maj til juni 2019. Epinions callcenter har gennemført en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 121 virksomheder i udvalgte brancher.

De 121 virksomheder er geografisk fordelt på Hovedstadsområdet (52%), Midtjylland (20%), Syddanmark (13%), Nordjylland (10%) og Sjælland (5%). Derudover er der af konsulenter i Epinion gennemført 11 kvalitative dybdeinterview med følgende potentielle aftagervirksomheder med indikation af deres geografiske placering:

·         Google (Hovedstadsområdet)

·         NNIT (Hovedstadsområdet/Aarhus)

·         Intelligent Systems (Region Nordjylland)

·         Omada (Hovedstadsområdet)

·         Shape (Hovedstadsområdet)

·         Motorola Solutions (Hovedstadsområdet)

·         Wolf (Hovedstadsområdet)

·         NRGI (Aarhus/Horsens/hovedstad (landsdækkende)

·         DEIF (Skive/Silkeborg)

·         Vestas (Aarhus/landsdækkende)

·         IT-Branchen (brancheorganisation) (Hovedstadsområdet)

Behovsundersøgelsen viser en omfattende mangel på ingeniører inden for netop software (både bachelorer og kandidater) i Danmark. I undersøgelsen konkluderes således også at flere softwareingeniører fra AAU København kan bidrage til at afhjælpe denne mangel, da eksisterende uddannelsestilbud i hovedstadsområdet ikke har kapacitet til at dække behovet for softwareuddannede på arbejdsmarkedet.

Epinion har for AAU desuden, som en del af behovsundersøgelsen, gennemført en undersøgelse af aftagervirksomhedernes syn på AAU's ønske om at udbyde kandidatuddannelsen i software på engelsk (bilag 2 i dokumentationsrapporten). Samlet set er konklusionen på behovsundersøgelsen, at engelsk er et udbredt virksomhedssprog i særligt de store aftagervirksomheder og for langt de fleste virksomheder er det en klar fordel at ansætte medarbejdere inden for software, der behersker engelsk på højt niveau.

Erhvervssigtet for kandidatuddannelsen i software er softwareudvikling i it-industrien og andre virksomheder med softwareudviklingsbehov. Uddannelsens erhvervssigte er således veldefineret og der er en klar forståelse i industrien af, hvilke kompetencer en softwareingeniør skal besidde.

Uddannelsen vil være stort set identisk med den eksisterende kandidatuddannelse i software på AAU's campus i Aalborg. Sammensætningen af kandidatuddannelsen i software er sket på baggrund af drøftelser med aftagere (aftagerpanelet) samt undervisere/forskere på Institut for Datalogi. Tilbagemeldinger fra aftagerpanelet har givet anledning til mindre justeringer i tilrettelæggelsen af uddannelsen. Udover at imødekomme aftagerpanelet på deres kommentarer omkring bacheloruddannelsen, hvor der blev foreslået en række justeringer, var der i revisionsarbejdet blevet lagt vægt på at skærpe profilerne for datalogi- og softwareingeniøruddannelserne, således at softwareuddannelsens fokus på "working software" og datalogiuddannelsens fokus på modellering og datalogisk teori blev tydeligere.

I behovsundersøgelsen gennemført af Epinion konkluderes, at ingeniøruddannelserne i software på både bachelor- og kandidatniveau opleves som relevante i et generelt perspektiv for hele branchen, men derudover også, at de enkelte virksomheder kan se et potentielt match og aktuelt behov for netop disse uddannelser i deres egen virksomhed.

Blandt de i alt 132 virksomheder, som har medvirket i behovsundersøgelsen, viste der sig stor opbakning til indhold og struktur af den foreslåede uddannelse, idet den alt overvejende respons var, at der er et match mellem uddannelsen og virksomhedernes aktuelle behov for dimittender med it-kompetencer.

Virksomhederne har meget få tilføjelser til uddannelsernes opbygning. Et par af de interviewede potentielle aftagervirksomheder fremsatte således ønske om, at faget test og verifikation blev gjort obligatorisk (evt. på bacheloruddannelsen i software), fordi de frygtede, at de studerende ellers vil vælge faget fra. Test og verifikation indgår imidlertid som obligatoriske læringsmål på projektmoduler på såvel bachelor- som kandidatuddannelsen i software, så dimittenderne fra kandidatuddannelsen vil have solide kompetencer i test og verifikation af software. Yderligere indgår det i centrale bachelorkurser.

Endvidere benævnes kandidatuddannelsens fokus på entreprenørskab af flere interviewede aftagervirksomheder som relevant. Dels ift. at kunne tænke ud af boksen og udvikle, men også fordi der er et specifikt ønske om, at kandidaterne har en generel viden omkring økonomi, herunder en forståelse af og realisme omkring kostpris og ressourcebrug i forskellige løsninger/produkter (s.4-5 i dokumentationsrapporten).

Undersøgelsen af virksomhedernes syn på uddannelsens kompetenceprofil og dens erhvervssigte tager udgangspunkt i dels en undersøgelse af virksomhedernes syn på uddannelsens faglige kompetencer og dels en undersøgelse af virksomhedernes syn på uddannelsens organisatoriske kompetencer. Generelt finder virksomhederne stort match mellem de kompetencer, som uddannelsen tilbyder, og de kompetencer som virksomhedernes softwareingeniører anvender. På kandidatniveau er den mest efterspurgte faglige kompetence eksempelvis forståelse for forskellige programmeringsparadigmer (65%). Dernæst evner inden for test og verifikation (54%), samt viden om dataintensive systemer (44%) og distribuerede systemer (36%). Angående organisatoriske kompetencer er den mest efterspurgte kompetence evnen til at arbejde selvstændigt og at have en problemløsende adfærd (hver af disse angives af 72 % af virksomhederne, at være kompetencer, der anvendes). Ligeledes efterspørges evnen til at arbejde i teams (67%) (s. 5-7 i dokumentationsrapporten). Alle elementer, der vil være centrale i kandidatuddannelsen i software på AAU København og det skal fremhæves, at uddannelsesmodellen på Aalborg Universitet i særlig grad understøtter tilegnelsen netop af disse kompetencer.

Undersøgelsen af virksomhedernes syn på behovet for sproglige kompetencer hos deres ingeniører og naturvidenskabelige kandidater viste klart, at disse personalegruppers beherskelse af engelsk på højt niveau er afgørende for langt de fleste virksomheder, og at det ofte er vigtigere at kandidaterne kan skrive og tale engelsk på højt niveau, end at de kan begå sig på dansk. Som tidligere nævnt, er engelsk et udbredt virksomhedssprog i de potentielle aftagervirksomheder, og særligt i de store og mellemstore virksomheder er virksomhedssproget i mange tilfælde engelsk. Det er således en væsentlig kompetence for dimittenderne fra kandidatuddannelsen i software, at de har kompetencer på højt niveau, i såvel mundtlig, som skriftlig kommunikation på engelsk.

Sammenhængen mellem arbejdsmarkedets behov og den nye uddannelse er desuden udfoldet og illustreret i afsnittene ”Sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens erhvervssigte” samt ”Vurdering af det samfundsmæssige behov” i Dokumentation for efterspørgsel på uddannelsesprofil.

Kandidatuddannelsen i software er for bachelorer i software eller lignende. Følgende eksisterende danske bacheloruddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen i software:

·         Datalogi (AAU, AU, ITU, KU, SDU)

·         Software Engineering (SDU)

·         Softwareteknologi (DTU)

·         Softwareudvikling (ITU)

·         Software (AAU, Aalborg)

Den ansøgte kandidatuddannelse i software er fagligt tættest beslægtet med en række kandidatuddannelser på danske universiteter:

·         Cand.scient. i datalogi (AAU, AU, ITU, KU, SDU)

·         Cand.scient. i softwaredesign (ITU)

·         Cand.polyt. i informationsteknologi (DTU)

·         Cand.polyt. i software (AAU-Aalborg)

Den ansøgte uddannelse har en studieordning, som kompetencemæssigt er identisk med den eksisterende kandidatuddannelse i software på AAU’s campus i Aalborg. Uddannelsens specialiseringsmuligheder på sidste år af uddannelsen, som vil fremgå af uddannelsens studieordning, skal svare til de forskningsmiljøer, der vil være til stede på Institut for Datalogis afdeling på AAU København i 2024, når de første kandidatstuderende vil skulle vælge specialiseringsområde på deres 3. semester af uddannelsen.

Kandidatuddannelsen i software har en del indhold i kursusmodulerne, som tilsvarer kandidatuddannelsen i datalogi på AAU Aalborg, men kandidatuddannelsen i software adskiller sig

ved, i projektmodulerne, at have fokus på udvikling af softwareløsninger med et teknisk og forretningsmæssigt sigte, hvor der i projektmodulerne for kandidatuddannelsen i datalogi i højere grad er fokus på teoretiske problemstillinger inden for det datalogiske fagområde. Lidt enkelt sagt har softwareuddannelsen fokus på "working software" og datalogiuddannelsen fokus på modellering og datalogisk teori.

De nært beslægtede kandidatuddannelser, nævnt ovenfor, har både indbyrdes, og ift. den ansøgte kandidatuddannelse i software, en del overlappende fagligt indhold og kompetenceprofiler, der ligger tæt op af hinanden med fokus på eksempelvis programmering, dataintensive systemer og systemudvikling. Dette hænger sammen med den udbredte uniformitet i arbejdsmarkedets behov for kompetencer inden for software(-udvikling) og datalogi samt dækker de faglige elementer, som er defineret i Software Engineering Body of Knowledge (SWEBOK v3.0).

Hvad angår den organisatoriske kompetenceprofil adskiller kandidatuddannelsen i software sig i nogen grad fra de øvrige lignende kandidatuddannelser fra de andre danske universiteter, grundet den problembaserede læringsform på AAU. Således uddanner AAU kandidater med særligt stærke kompetencer inden for problemløsende tilgange, til at samarbejde i teams, til at kommunikere mundtligt og skriftligt, til projektledelse, til at styre komplekse og uforudsigelige arbejds- og udviklingsprocesser samt til at opstille nye analyse- og løsningsmodeller; alle organisatoriske kompetencer, som de virksomheder, der deltog i Epinions behovsundersøgelse, gav udtryk for er kompetencer, som deres softwareingeniører i vid udstrækning anvender (s. 5-6 i dokumentationsrapporten).

På grund af ovennævnte nuværende og fremtidige mangel på højtuddannede it-specialister inden for software, bidrager uddannelsen i høj grad med en kompetenceprofil, som virksomheder med softwareudviklingsbehov efterspørger, og udbuddet af uddannelsen er et nødvendigt supplement til de eksisterende uddannelser med lignende profiler, for at minimere det store og stigende, udækkede behov på arbejdsmarkedet. Behovet for softwareingeniører er så markant, at selv med den andel dimittender som AAU forventer, at der årligt vil blive uddannet fra de ansøgte nye softwareuddannelser på AAU, vil der stadig være et stort udækket behov for dimittender inden for det softwarefaglige område.

Kandidatuddannelsen i software på AAU Aalborg har de senere år oplevet en stor stigning i optaget af studerende. Således optages der nu årligt ca. 65 studerende på uddannelsen. Stigningen skyldes, at bacheloruddannelsen i software, hvorfra den langt overvejende del af de studerende kommer, har oplevet en tredobling af optaget siden 2010, således at der i dag optages ca. 150 studerende om året på denne uddannelse.

En tilsvarende udvikling ventes på de ansøgte bachelor- og kandidatuddannelser i software på AAU København, hvor rekrutteringsgrundlaget for kandidatuddannelsen primært er dimittender fra bacheloruddannelsen i software på AAU København, som der også søges udbudt med første optag i 2020.

AAU vil have kapacitet (herunder videnskabeligt personale) til at kunne optage 50 studerende på bacheloruddannelsen i 2020. Et optag på 50 kvalificerede studerende vurderes desuden at være realistisk på baggrund af antallet af afviste ansøgere i hovedstadsområdet (230 i 2018) (www.ufm.dk/uddannelse/statistik og analyser/sogning og optag på videregaende uddannelser/grundtal om sogning og optag/kot-hovedtal). De første dimittender fra bacheloruddannelsen ventes således i 2023 og forventes at være på ca. 35 dimittender. Heraf forventes et optag på 30 studerende på den ansøgte kandidatuddannelse i software i København.

Det er AAU’s vurdering, at udbud af den ansøgte nye kandidatuddannelse i software i København ikke vil have negativ indflydelse på optaget på beslægtede uddannelser, på de øvrige uddannelsesinstitutioner i hverken hovedstadsområdet eller på landsplan, da der er langt flere kvalificerede ansøgere, end der kan optages på disse. Ligeledes forventes kandidatuddannelsen i software i København ikke at have indflydelse på optaget på AAU’s øvrige kandidatuddannelser i Aalborg, da det forventes at rekrutteringsgrundlaget til uddannelserne i København i langt overvejende grad ikke er det samme som rekrutteringsgrundlaget til uddannelserne, der udbydes i Aalborg.

Der forventes et optag på 30 studerende på uddannelsen årligt, som begrundet i ovenstående afsnit ”Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender” og ”Rekrutteringsgrundlag”.

Ikke relevant.

Ingen.