Erhvervsakademiuddannelse - Erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel (serviceøkonom AK) - Erhvervsakademi Kolding

Ansøger skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse:

Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux) eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF). Alle med enten erhvervsøkonomi C, virksomhedsøkonomi B eller matematik C

En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen med enten erhvervsøkonomi C, virksomhedsøkonomi B eller matematik C

En af erhvervsuddannelserne: detailhandelsuddannelsen, kontoruddannelse, handelsuddannelse, eventkoordinator, receptionist, tjener, bager, konditor, gastronom eller gourmetslagter. Alle med specialer.

Anden erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed suppleret med de specifikke adgangskrav erhvervsøkonomi C, virksomhedsøkonomi B eller matematik C.

De specifikke adgangskrav skal være bestået.

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

I denne redegørelse sandsynliggøres det, at der er et behov for et udbud af serviceøkonomuddannelsen i IBA Erhvervsakademi Koldings dækningsområde, som består af vækstområdet Kolding, Fredericia, Vejen og Haderslev (herefter vækstområdet).

Den underbyggende dokumentation udgør ”Analyse af Behovet for Serviceøkonomuddannelsen i Vækstområdet” (herefter behovsanalysen) udarbejdet af IBA Erhvervsakademi Kolding i perioden maj – september 2019.

Serviceøkonomuddannelsen bidrager til at opfylde behovet for at højne servicekompetenceniveauet i vækstområdet på nedenstående punkter (punkterne understøttes løbende af behovsanalysen).

•  Det er nødvendigt med et decentralt udbud af erhvervsakademiuddannelserne med henblik på at sikre en national dækning af de videregående uddannelser og dermed IBA erhvervsakademi Koldings lovfastsatte formål om at udbyde videregående uddannelser og sikre arbejdskraft i vækstområdet tilgodeses hermed (behovsanalysen s. 8).

• Med henblik på at sikre et ordentligt udbud af uddannelser med en vis tyngde og størrelse kræver det et udbud af forskellige typer af uddannelser, som appellerer til forskellige grupper af studerende og ligeledes til forskellige dele af erhvervslivet. Dette er i øvrigt en del af den indgåede rammekontrakt med Forsknings- og Undervisningsministeriet og IBA Erhvervsakademi Koldings overordnede strategi. Sammen med erhvervsakademierne i Aarhus og Randers er IBA Erhvervsakademi Kolding de eneste institutionsakkrediterede erhvervsakademier i Jylland.

• Det regionale vækstområde har i perioden 2008-2016 oplevet den højeste økonomiske vækst i BNP næstefter Region Hovedstaden, dvs. en samlet vækst i BNP på 4% og en gennemsnitlig årlig vækst på 0,5%. Vækstområdet hører under Region Syddanmark og består af kommunerne Kolding, Fredericia, Haderslev og Vejen med et samlet indbyggertal på 243.000 (behovsanalysen s. 3).

•  Hver af de fire kommuner opererer efter en kommunal vækststrategi, hvor uddannelse og kvalificeret arbejdskraft er højt prioriteret. En veluddannet lokal arbejdsstyrke er helt afgørende for at kunne fastholde de nuværende arbejdspladser og nye virksomheder (behovsanalysen s. 3).

•  Den operationelle servicebranche er i perioden 2013-2017 på landsplan vokset mere end alle erhverv under et. Omsætningen er steget med 32%, og beskæftigelsen med 22%. Denne branche udgør forretningsservice, kontor- og administrationsserviceydelser, videnservice samt turisme, hotel og restaurant. Væksten forudsætter adgang til kvalificeret arbejdskraft, og virksomhederne i servicebranchen melder om mangel på arbejdskraft. Sammenlignet med tidligere hvor servicebranchen hovedsageligt bestod af u/faglært arbejdskraft, har flere ansatte i dag en mellemlang videregående uddannelse som fx serviceøkonom (behovsanalysen s. 14).

• Den gode serviceoplevelse bidrager til at skabe øget vækst, udvikling og arbejdspladser. For 70% af de syddanske virksomheder har service betydning for virksomhedens indtjening, og virksomhederne bruger ressourcer på at uddanne deres medarbejdere i at levere den gode serviceoplevelse. Virksomhederne er fordelt bredt i alle erhverv (behovsanalysen s. 11;12).

• 80% af dimitterede serviceøkonomer arbejder indirekte med turisme eller i et helt andet erhverv bl.a. indenfor administration, kontor, engros- og detailvirksomhed. Serviceoplevelsen har og får større betydning i det bredere erhverv, og vægter i dag ikke udelukkende i de traditionelle serviceerhverv som hotel-, restaurant- og turismebranchen.
  Turismen skaber dog stadig vækst og især arbejdspladser, som ikke kan flyttes ud af landet. Især detailhandlen, som traditionelt ikke forbindes med turismen, udgjorde på landsplan 32% (41 mia. kr.) af den samlede turismeomsætning i 2018. I Region Syddanmark udgjorde turismeomsætningen 20% (26 mia. kr.) af landets samlede turismeomsætning, og ligeledes lå den turismeskabte beskæftigelse på 20% (32.300 jobs) i forhold til den totale turismebeskæftigelse i landet (behovsanalysen s. 12;13).

• Serviceøkonomer er efterspurgte. På landsplan var 86% af dimitterede serviceøkonomer i beskæftigelse, uddannelse eller udlandet i perioden 2013-2015. Serviceøkonomuddannelsen kan dække det stigende behov for et servicekompetenceløft, da uddannelsen er designet bredt med henblik på at højne servicekompetenceniveauet og optimere serviceoplevelsen for kunden (behovsanalysen s. 9).

• Potentielle ansøgere til serviceøkonomuddannelsen er unge med en gymnasial uddannelse. Over 20% af færdiguddannede gymnasieelever læser ikke videre bl.a. pga. et lavere karaktergennemsnit. Da adgangskravene til serviceøkonomuddannelsen differentierer sig fra de øvrige merkantil-økonomiske uddannelser, vil uddannelsen kunne tilgodese denne gruppe af ansøgere og dermed give dem en øget studieoplevelse både socialt og fagligt. Samtidigt er erhvervsakademiernes eksistensberettigelse at udbyde uddannelse, som tilgodeser elever med forskellige karaktergennemsnit, høje som lave, og som ønsker en erhvervsakademiuddannelse som fx serviceøkonomuddannelsen. (behovsanalysen s. 6).
  En anden potentiel gruppe af ansøgere er de praktisk orienterede studerende, som allerede kan have gennemført en erhvervsuddannelse indenfor detail- og engroshandel samt faglærte receptionister, tjenere, bagere, slagtere og lign. Erhvervsakademiet ser flere potentielle ansøgere fra denne gruppe, der skifter job i løbet af deres karriere. I 2014 var de primære årsager til jobskifte ønsket om et mere udfordrende arbejde (32%), bedre udnyttelse af kompetencer (27%) og mulighed for at avancere til et job på et højere niveau (27%). Serviceøkonomuddannelsen kan give denne gruppe et markant servicekompetenceløft og forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Denne tendens i befolkningen falder i øvrigt i god tråd med det politiske ønske om livslang uddannelse og læring. (behovsanalysen s. 15).

• 74% af dimittender fra erhvervsakademier i 2013 boede fortsat ved erhvervsakademiernes vækstområde to år senere. Placering af serviceøkonomuddannelsen har betydning for Kolding, Fredericia, Haderslev og Vejen, idet et udbud af uddannelsen i vækstområdet betyder, at dimittenderne og dermed kompetencerne forbliver i området efter endt uddannelse.

Placeringen af serviceøkonomuddannelsen i vækstområdet vil også tilgodese de unge, som ikke er mobile, og som ikke kan overskue den lange daglige rejsetid mellem hjemmet og uddannelsesinstitutionen. Størstedelen af de virksomheder og arbejdspladser, som erhvervsakademiuddannelserne henvender sig til, befinder sig uden for storbykommunerne, dog ses et voldsomt misforhold, idet 70% af alle uddannelsespladser på erhvervsakademierne er placeret i København, Aarhus, Odense og Aalborg (behovsanalysen s. 4;8).

Region Syddanmark, herunder vækstområdet, har haft større vækst end landsgennemsnittet målt på BNP per indbygger fra 2008-2016 (behovsanalysen s. 3). Hertil er den operationelle servicebranche omsætnings- og beskæftigelsesmæssigt steget markant og mere end landets øvrige erhverv i perioden 2013-2017 (behovsanalysen s. 14).

Væksten forudsætter adgang til kvalificeret arbejdskraft, idet uddannede medarbejdere er afgørende for at kunne fastholde nuværende virksomheder samt tiltrække nye til vækstområdet. Der er dog mangel på kvalificeret arbejdskraft med et højere servicekompetenceniveau i virksomheder indenfor servicebranchen (behovsanalysen s. 15).

Der er forholdsvis lav ledighed blandt serviceøkonomer. Som de øvrige uddannelser på det økonomisk-merkantile område ligger andelen af dimitterede serviceøkonomer, som er i beskæftigelse, uddannelse eller udlandet højt. Dette tolkes som en positiv udvikling og høj efterspørgsel på serviceøkonomer.

På landsplan fra 2013-2015 var gennemsnitligt 86% af dimitterede serviceøkonomer i beskæftigelse, uddannelse eller udlandet. Forholdsmæssigt udgjorde andelen af dimitterede markedsføringsøkonomer og finansøkonomer hhv. 92% og 91% på både IBA Erhvervsakademi Kolding og på landsplan (behovsanalysen s. 9;10).

I det bredere erhverv får serviceoplevelsen større betydning, og det opleves, at 80% af dimitterede serviceøkonomer arbejder indirekte med turisme eller i et andet erhverv bl.a. den operationelle servicebranche indenfor administration, kontor, engros- og detailvirksomhed (behovsanalysen s. 13;16).

Behovsanalysen (s. 11;12) viser tydeligt, at service vægtes højt blandt erhvervsvirksomhedernes medarbejdere, og serviceoplevelsen har afgørende betydning for virksomhedens overlevelse. I afsnittet nedenfor gengives et udpluk af telefoninterviewene med vækstområdets erhvervsvirksomheder.

Placeringen af udbuddet af serviceøkonomuddannelsen har betydning for antallet af potentielle ansøgere til denne uddannelse. Samtidigt er erhvervsakademiernes eksistensberettigelse at udbyde uddannelse og tilgodese elever med forskellige karaktergennemsnit, som ønsker en erhvervsakademiuddannelse som serviceøkonomuddannelsen. Da adgangskravene til serviceøkonomuddannelsen er forskellige fra de øvrige merkantil-økonomiske uddannelser, vil uddannelsen kunne tilgodese gruppen af ansøgere med et lavere gymnasialt karaktergennemsnit. En anden potentiel gruppe af ansøgere er de praktisk orienterede studerende, som allerede kan have gennemført en erhvervsuddannelse indenfor detail- og engroshandel, faglærte receptionister, tjenere, bagere, slagtere og lign (behovsanalysen s. 4;6;15).

På landsplan ses en stigning i antallet af færdiguddannede gymnasieelever. Fra 2014-2018 er antallet af elever, der har gennemført en gymnasial uddannelse i vækstområdet steget fra 1.966 til 2.055, en stigning på 4,5%. På landsplan i 2009 blev knap 35.000 unge færdige som studenter fra enten stx, hf, hhx eller htx. I 2014 havde 3.000 eller knap 9 % af dem endnu ikke gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, og de var heller ikke i gang med en. Det, til trods for at det netop er et formål med de gymnasiale uddannelser at forberede til videre studier. Heriblandt ligger en gruppe, som ikke må gå tabt, og som har adgang til serviceøkonomuddannelsen, såfremt den placeres i vækstområdet (behovsanalysen s. 7).

Placering af serviceøkonomuddannelsen har betydning for IBA Erhvervsakademi Koldings dækningsområde, idet et udbud af uddannelsen vil betyde, at dimittenderne fortsat vælger at blive boende i området efter endt uddannelse og dermed fortsat tilfører området kompetencer og viden. Det bliver dermed muligt at fastholde flere unge i området, og der hvor virksomhederne efterspørger kvalificeret arbejdskraft. Dermed sikres forsyningen til det lokale-regionale arbejdsmarked (behovsanalysen s. 3;4).

I denne ansøgning henvises der løbende til den af IBA Erhvervsakademi Kolding udarbejdede ”Analyse af Behovet for Serviceøkonomuddannelsen i Vækstområdet”. Denne behovsanalyse består dels af en kvalitativ undersøgelse bestående af field research af primær kvalitative data i form af telefoninterviews med ti forskellige erhvervsvirksomheder i vækstområdet, og dels af en omfattende kvantitativ undersøgelse funderet i desk research af sekundært kvantitativt data i form af analyser, undersøgelser og strategiplaner med henblik på at granske serviceøkonomuddannelsens potentiale i vækstområdet.

Behovsanalysen (s. 13;16) viser, at 80% af dimitterede serviceøkonomer arbejder indirekte med turisme eller i et helt andet erhverv bl.a. indenfor administration, kontor, engros- og detailvirksomhed. Derfor består de aftagere, der har været inddraget i behovsanalysen (s. 16) af erhvervsvirksomheder tilhørende det brede erhverv.

Aftagerne er listet nedenfor:

• Business Kolding
  


• C.L. Seifert A/S Kolding
  


• Dan Pumps A/S
  


• Kolding Field Advice
  


• Vejen Haderslev Erhvervsråd
  


• IBA Erhverv
  


• Koldinghus
  


• Lidl A/S
  


• Kolding Presenco Sport A/S
  


• Real Relief Kolding
  


• Temashop Fredericia
  


• Trademark Textiles A/S Kolding

Jf. behovsanalysen (s. 16) gengives i det følgende udpluk af erhvervsvirksomhedernes udtalelser omkring serviceoplevelsens betydning for virksomhedens overlevelse:

• ”Service betyder, at vi kan sælge vores varer. Uden service kunne det ikke lade sig gøre” (Field Advice Vejen).

• ”Service betyder alt. Har stor betydning. Vi kan ikke sælge noget uden service. Vi skal levere mere service end forventet. Vores service er via emails/telefon. Vi skal respondere indenfor en fornuftig tid på forespørgslen. Vi skal følge op, det er også service” (Real Relief Kolding).

• ”Service betyder rigtigt rigtigt meget. Vi ved at over 50% af vores gæster kommer fordi de har hørt om os fra andre besøgende. Det er afgørende at de får en god oplevelse før, under og efter besøget. Vi har fokus på det gode værtskab. Det er fra kunden møder os på hjemmesiden til de besøger os og forlader os. Der er 360 graders fokus på service” (Koldinghus).

• ”Service har stor betydning både eksternt og internt i virksomheden. Hvis vi tager udgangspunkt i hovedkontoret og administrationen, så har service og kommunikation stor betydning for de interne medarbejdere. Hvis man er i en supportfunktion, så er det godt at være imødekommende, og ikke negativ ladet når man hjælper. At man internt hjælper, når man bliver kontaktet. At man har en forståelse for, hvad service kan give af konsekvenser, når den er positivt eller negativt ladet” (Lidl A/S Kolding).

• ”Service har stor betydning. Det går hele vejen rundt. Vi lever af service. Vi gør det nemt at være kunde. Det er vores motto. Ellers har vi ikke nogen plads i markedet. Hvis vores service ikke er i orden, så vælger kunderne nogle andre” (Trademark Textiles A/S Kolding).

• ”Det betyder alt. Vi har alle turismeaktører, som vi understøtter i deres forretning, vi hjælper dem med hvordan man arbejder med service, med at tiltrække, bibeholde og få turisterne til at vende tilbage. Den gode service er vigtig. Det er fra turismevirksomheder, overnatningssteder, attraktioner til detail. Det er en stor del af den samlede turistrejse, når turisten sover på hotellet, spørger om hvad man skal lave i dag. Ved Streetdome at der står folk dér med de rigtige servicekompetencer, at servicen er god på café Kridt når turisten går videre. Service er vigtig i hele værdikæden af oplevelser, og skal være i orden” (Haderslev Erhvervsråd).

• ” Service betyder alt. Det har rigtigt meget at sige, så vi får glade kunder. Rygterne går fra mund til mund. Det er den bedste markedsføring. Det er ikke noget vi kan betale os fra. Det er skabt uden betalt reklame. Det er meget stærkere end købt reklame. Vi forsøger at hjælpe kunden og give den bedste service” (C. L. Seifert A/S Kolding).

• ”Service har afgørende betydning for vores indtjening. Service har stor indvirkning på firmaets indtjening. Det er udadtil til kunderne og vores forhandlere. Det er personlig service og pr. mail og telefonisk” (Dan Pumps A/S Kolding).

• ”Service betyder, at vi har en virksomhed i fremtiden. Det betyder, at kunden kommer igen, så service betyder meget for os. Service er et punkt, som vi måler meget på i forhold til svartider til kundetilfredshed. Det er hele vejen rundt” (Temashop Fredericia).

• ”Service er altafgørende for os. Ligesom alting andet, der koster penge og hvor man er nødt til at anlægge en økonomisk betragtning” (Presenco Sport A/S Kolding).

De potentielle ansøgere til serviceøkonomuddannelsen forventes at være unge med en studentereksamen samt studerende, som allerede har gennemført en erhvervsuddannelse indenfor detail- og engroshandel samt faglærte receptionister, tjenere, bagere, slagtere og lign. Der henvises til punktet ”Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?” overfor.

Da adgangskravene til serviceøkonomuddannelsen differentierer sig fra de øvrige merkantil-økonomiske uddannelser, vil serviceøkonomuddannelsen kunne tilgodese ansøgere med et lavere karaktergennemsnit samt praktisk orienterede studerende og dermed give dem en øget studieoplevelse både socialt og fagligt.

Det forventede optag af serviceøkonomstuderende bygger på IBA Erhvervsakademi Koldings erfaring i henhold til tre punkter:

1. Ansøgere, der vil vælge serviceøkonomuddannelsen i stedet for markedsførings- og finansøkonomuddannelserne – her forventes 3-4% af eksisterende studerende på markedsførings- og finansøkonomuddannelsen, eller totalt 10-15 studerende pr. årgang.


2. Ansøgere, som ønsker at opkvalificere deres kompetencer – her forventes et ansøgerfelt på ca. 5. Dette er en velkendt tendens. Akademiet ser det også på produktionsteknologuddannelsen, hvor 2/3 af eksisterende studerende på har opgivet deres fastansættelse og studerer videre med efterfølgende at avancere til et job på et højere niveau i samme branche.


3. Gruppen af unge med en studentereksamen, som ikke ville tage en uddannelse pga. fx et lavere karaktergennemsnit – her forventes ca. 10 ansøgere.

På baggrund af ovenstående samt behovsanalysens konklusioner har IBA Erhvervsakademi Kolding en forventning om et årligt optag af serviceøkonomer som vist nedenfor.

Sommeroptag 2020: 25 – 30

Sommeroptag 2021 og frem: 35 – 40

Der er obligatorisk praktik på serviceøkonomuddannelsen, og behovsanalysen (s. 16) viser, at der allerede på nuværende tidspunkt er virksomheder, der tilkendegiver vigtigheden af den gode serviceoplevelse i vækstområdet.

På trods af at kun 3 ud af 10 erhvervsvirksomheder har kendskab til serviceøkonomuddannelsen, hvilket er meget naturligt, eftersom uddannelsen ikke findes i vækstområdet, opleves et betydeligt behov for øget servicekompetenceudvikling. 8 ud af 10 virksomheder er positivt indstillet på at tage en serviceøkonomstuderende i praktik. Samtidig udtrykker 7 ud af 10 virksomheder, at de kunne forestille sig at deltage i opbygningen af serviceøkonomuddannelsen på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Erhvervsvirksomhederne befinder sig inden for det brede økonomisk-merkantile erhverv såsom detail- og engroshandel, kontor og administration samt turisme, hotel og restaurant.