Diplom - Teknologisk diplomuddannelse i bioteknologi, procesteknologi og kemi - Professionshøjskolen Metropol

§  Direkte adgangsgivende uddannelser:

Teknisk/naturvidenskabelig uddannelse på bachelorniveau eller

professionsbachelorniveau, eksempelvis bioanalytiker. Erhvervsakademi- eller

akademiuddannelse inden for det tekniske/naturvidenskabelige område

eksempelvis: Laborant, procesteknolog, laboratorietekniker, kemotekniker,

levnedsmiddeltekniker, miljøtekniker, mejeritekniker og gartneritekniker.

§  Krav der stilles til ansøgers erhvervserfaring:

Minimum 2 års relevant erhvervserfaring.

Ikke relevant, da der er tale om et nyt udbud.

Ikke relevant, da der er tale om et nyt udbud.

Ikke relevant, da der er tale om et nyt udbud.

Syddansk Universitet (SDU) har som eneste udbyder af Teknologisk diplomuddannelse i bioteknologi, procesteknologi og kemi (teknologisk diplomuddannelse) besluttet at lukke udbuddet af uddannelsen per 1. januar 2019. SDU udbyder uddannelsen i samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) og Københavns Professionshøjskole (KP), som har afviklet uddannelsens obligatoriske moduler. EASJ og KP har ligeledes afviklet enkelte af de ikke obligatoriske moduler. SDU udbyder udelukkende udvalgte ikke obligatoriske moduler. SDU har oplyst, at de har valgt at lukke udbuddet fordi det ikke er rentabelt for dem idet der er begrænset tilslutning til de moduler de udbyder. Derudover er den geografiske placering af uddannelsen på Fyn uhensigtsmæssig, da ansøgerne primært er sjællandske. En oversigt over de studerende som SDU har optaget i perioden 2012-2017 viser, at 75% af de studerende er bosat i hovedstaden eller i Nordsjælland, og 13% er bosat på Syd- og Vestsjælland.

I forlængelse af SDU’s beslutning om at lukke udbuddet af den teknologiske diplomuddannelse har Københavns Professionshøjskole afdækket behovet for et samlet udbud af uddannelsen med geografisk placering i København. Dette er gjort gennem en behovsanalyse, som indeholder 13 kvalitative interviews med nøglepersoner fra virksomheder, der er potentielle aftagere (kunder) på uddannelsen. Derudover er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på moduler på den teknologiske diplomuddannelse. Desuden har der har været dialog med Dansk Laborant-Forening, Danske Bioanalytikere og centerchefbioanalytiker i Region Hovedstaden.

Opsamlende kan det konkluderes, at de potentielle aftagere vurderer, at der er behov for, at diplomuddannelsen fortsat udbydes, da de beskriver den som et yderst relevant videreuddannelsestilbud til laboranter med erhvervserfaring. Samtlige interviewede aftagere vurderer ligeledes, at det vil være relevant, at den teknologiske diplomuddannelse udbydes på en uddannelsesinstitution i København og at denne placering vil øge deres efterspørgsel efter uddannelsen. Spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsens nuværende studerende peger ligeledes på en tendens til, at sandsynligheden for, at de studerende vil gennemføre flere moduler eller hele uddannelsen øges ved et udbud på en uddannelsesinstitution i København fremfor i Odense.

I det følgende præsenteres de enkelte dele af behovsanalysen. For en uddybende beskrivelse af behovsanalysen se Behovsanalyse - Teknologisk diplomuddannelse i bioteknologi, procesteknologi og kemi.

De kvalitative interviews

Der er gennemført 13 individuelle kvalitative interviews med de virksomheder, som har haft flest medarbejdere på uddannelsen ved SDU, samt med de virksomheder, der beskæftiger flest laboranter i Region Hovedstaden og Region Sjælland (dette bygger på en lønoversigt fra Dansk Laborant-Forening, hvor det fremgår, hvor mange laboranter, der er ansat ved de enkelte virksomheder). Det bemærkes, at der i bred udstrækning er sammenfald mellem de virksomheder, som har benyttet uddannelsen ved SDU og de virksomheder, hvor der er mange laboranter ansat. Ifølge data fra SDU tegner laboranter sig for 73 % af de tidligere studerende, hvorfor det er valgt at fokusere på denne faggruppe.

Interviewene blev gennemført i perioden fra den 16. april til den 24. maj 2018 enten telefonisk eller ved fysiske møder.

Formålet med interviewene var at få et indblik i virksomhedernes behov for uddannelsen, samt afklare hvilke konsekvenser det har for dem, hvis den teknologiske diplomuddannelse ikke længere er at finde på det danske uddannelsesmarked. Opsamling på interviewene ses af behovsanalysens bilag 1.

De kvalitative interviews viser, at de interviewede virksomheder finder den teknologiske diplomuddannelse yderst relevant og flere virksomheder udtrykker bekymring for laboranternes efteruddannelsesmuligheder i det omfang uddannelsen ikke længere udbydes. Ligesom flere af de interviewede virksomheder også peger på diplomuddannelsen som en mulighed for at fastholde de dygtige laboranter og sikre laborantfaget på sigt.

’Der vil mere og mere komme et behov for, at laboranterne kan og ved mere. Hvis der ikke findes en uddannelse, som kan imødekomme det behov, så ved jeg ikke hvad man gør. Det er ikke noget man kan få på sin arbejdsplads som sidemandsoplæring.’ -Anne Marie Kverneland, Novo Nordisk

’Diplomuddannelsen er god fordi den er målrettet laboranter, der har erfaring og kan håndværket… Vi vil være rigtig kede af det, hvis uddannelsen ikke længere udbydes. Hvis den ikke længere eksisterer er det uklart, hvor vi vil kunne sende laboranter på efteruddannelse, der vil give dem eksamenspapir. Det er meget vigtigt for laborantfaget, at den teknologiske diplomuddannelse udbydes for at sikre laboranters karrieremuligheder. Ellers vil faget risikere at uddø. Hvis den teknologiske diplomuddannelse ikke er der vil det ikke være muligt at bygge videre – så mangler der en byggesten. Trappen til videreuddannelse skal være synlig for at kunne tiltrække nye studerende til professionen.’ -Joan Margrethe Hindsgaul-Nissen, Statens Serum Institut

’Det er begrænset, hvilke andre tilbud, der findes for laboranter. Det har derfor konsekvenser, hvis uddannelsen ikke længere er der. Hvis man gerne vil være seniorlaborant, så giver det noget goodwill, at man gennemfører efteruddannelse. Når man er seniorlaborant, så er der en forventning om, at man kan noget selvstændigt og at man har en viden og noget ballast. Man er på et andet niveau. Den viden kan du godt få på arbejdsmarkedet, men det kan du også få på et kursus – specielt et der går over længere tid, hvor der er hjemmearbejde og eksamen og ikke bare et 7 timers kursus.’ - Tine Søvsø og Helle Simonsen, Chr. Hansen

’I forhold til den enkelte laborants kompetencer er diplomuddannelsen et stærkere kort end 6 enkeltstående kurser. Det siger mere om personen, at vedkommende har taget diplomuddannelsen end 6 specialkurser.’ -Henrik Stapelfeldt, CP Kelco

Samtlige af de interviewede virksomhedsrepræsentanter tilkendegiver ligeledes, at det vil være hensigtsmæssigt med et udbud af uddannelsen i København og at de forventer det vil øge deres tilslutning til uddannelsen. Dels fordi det er mindre omkostningstungt ift. tid og penge for medarbejdere med bopæl på Sjælland at gennemføre en uddannelse i København. Dels fordi det er relevant, at Københavns Professionshøjskole udbyder den samlede pallette af tilbud til faggruppen i form af Laborantuddannelsen, Professionsbachelor i laboratorieteknologi og den teknologiske diplomuddannelse.

’Det er yderst relevant, at Københavns Professionshøjskole udbyder det hele samme sted – dvs. grunduddannelse, Professionsbachelor i laboratorieteknologi og den teknologiske diplomuddannelse. Det forenkler det, at det er samme sted det hele udbydes.’ -Ole Stahl, Haldor Topsøe

'Jeg støtter meget varmt, at Københavns Professionshøjskole søger om udbud af den teknologiske diplomuddannelse. Jeg tror virkelig der er et behov, som rigtig meningsfuldt kunne blive udviklet og udfoldet meget mere ved, at det ligger i København. Det, at vi selv griber til at lave kurser er udtryk for, at der ikke findes særlig meget og det synes jeg er et problem, for det er en rigtig, rigtig vigtig funktion. Der er et stort spring fra en basisuddannet laborant til én med en kandidatuddannelse.’ –Christian Hestbæk, Roskilde Universitet

’De fleste laboranter er i eller omkring København. Det gør det lettere, hvis man fx har børn, at det er i København – både ift. tid og penge. Det er mindre ressourcekrævende, hvis uddannelsen udbydes i København.’ -Heidi Irming, DTU

’… den geografiske placering betyder også noget for folk. Det betyder noget ift. hjemmefronten – så skal du ikke bruge så mange ekstra timer på transport. Det tror jeg betyder rigtig meget for mange.’ -Anne Breum, Novozymes

Spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende studerende

Ud over interviewene med de potentielle kunder er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende, som har fulgt moduler på den teknologiske diplomuddannelse afviklet af Københavns Professionshøjskole i foråret 2018. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at afdække interessen for at følge flere moduler eller hele uddannelsen ved et udbud i København sammenlignet med et udbud i Odense.  

I alt 24 studerende svarede på spørgeskemaet og svarene fordelte sig som det fremgår af oversigten nedenfor.

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt de nuværende studerende på den teknologiske diplomuddannelse viser en tendens til, at et samlet udbud af uddannelsen ved Københavns Professionshøjskole vil øge sandsynligheden for, at de studerende vil gennemføre hele uddannelsen eller flere moduler sammenlignet med, hvis den udbydes i Odense.

Øvrige interessenter

I forbindelse med afdækningen af behovet for den teknologiske diplomuddannelse er Dansk Laborant-Forening (DL-F) kontaktet med henblik på, at få deres tilkendegivelse af hvilke konsekvenser de mener det vil få, hvis uddannelsen ikke længere udbydes. Tilkendegivelsen fra DL-F ses af behovsanalysens bilag 2. DL-F bemærker følgende om den teknologiske diplomuddannelse: ’I Industriens Kompetence Udviklingsfond, som knytter sig til Industriens Funktionæroverenskomst, fremgår den tekniske diplomuddannelse som eneste forhåndsgodkendte diplomuddannelse målrettet laboranter. Dansk Laborant-Forening/HK er således bekendt med, at teknisk diplomuddannelse er en attraktiv efter- og videreuddannelsesmulighed både for laboranter ansat i det offentlige og det private. En lukning af den tekniske diplomuddannelse finder Dansk Laborant-Forening/HK derfor stærkt bekymrende ift. laboranters efter- og videreuddannelsesmuligheder.’ Som det fremgår finder DL-F det således kritisk, hvis den teknologiske diplomuddannelse ikke længere udbydes.

For at afklare et eventuelt behov for den teknologiske diplomuddannelsen blandt bioanalytikere ansat i sundhedsvæsenet er det ligeledes valgt at kontakte Danske Bioanalytikere (dBio) og centerchefbioanalytiker i Region Hovedstaden. Begge interessenter vurderer imidlertid, at der er et begrænset behov for den teknologiske diplomuddannelse blandt bioanalytikere ansat i sundhedsvæsenet.

Et udbud ved Københavns Professionshøjskole

Ved et udbud ved Københavns Professionshøjskole vil alle uddannelsens moduler ikke blive udbudt. Vurderingen af, hvilke moduler der udbydes bygger dels på viden fra SDU i forhold til, hvilke moduler der efterspørges (en afspejling af behovet gennem de seneste 5 år), dels på de tilkendegivelser, der er kommet frem i dialogen med virksomhederne (det aktuelle behov) og dels med afsæt i de ressourcer (faciliteter og undervisernes kompetencer) der er til rådighed på Københavns Professionshøjskole. På baggrund af ovenstående forventes følgende moduler at blive udbudt ved Københavns Professionshøjskole:

Obligatoriske moduler:

§  Anvendt matematik

§  Bioorganisk kemi

§  Almen kemi (fysisk kemi)

Øvrige moduler:

§  Reaktionsmekanismer

§  Cellebiologi

§  Proteinoprensning

§  Analytisk biokemi

§  Kvalitetssikring i bioteknologisk processer

§  Analytisk spektroskopi

§  Anvendt statistik og forsøgsdesign

Herudover vil det naturligvis være muligt at gennemføre afgangsprojektet.

Udbuddet af moduler gør det således muligt for de studerende at gennemføre en hel diplomuddannelse.

Det bemærkes desuden, at ved et udbud af uddannelsen på Københavns Professionshøjskole påtænkes det at justere indholdet i uddannelsen. Dette gøres for at sikre, at aftagernes aktuelle behov tilgodeses og for at sikre at undervisningens tilrettelæggelse bedst muligt understøtter de studerendes læring. En revidering af uddannelsens studieordning vil således være nødvendig. Uddannelsens sigte og målgruppe vil være uændret.

SDU har gennem de seneste 5 år (2012-2017) optaget mellem 19 og 31 studerende på uddannelsen om året. I samme periode er der 8 til 18 personer om året, som har afsluttet den samlede diplomuddannelse. Ud fra dialogen med virksomhederne og spørgeskemaundersøgelsen blandt de nuværende studerende kan det formodes, at efterspørgslen efter uddannelsen øges ved et samlet udbud i København. Jævnfør beskrivelsen omkring behovet for udbuddet og den vedlagte behovsanalyse tilkendegiver samtlige 13 virksomheder, at de formoder at et udbud på en uddannelsesinstitution i København vil øge deres virksomheds efterspørgsel efter uddannelsen. Ligesom de nuværende studerende på uddannelsen vurderer, at et udbud i København vil øge sandsynligheden for, at de gennemfører flere moduler eller hele uddannelsen sammenlignet med et udbud i Odense. Flere virksomheder pointerede herudover, at der er behov for at synliggøre uddannelsen yderligere over for laboranterne. En stærk markedsføring af uddannelsen vil derfor også forventes at kunne bidrage til et øget optag på uddannelsen sammenlignet med optaget ved SDU.

Da Københavns Professionshøjskole ved et muligt udbud vil være eneste udbyder af uddannelsen, er der ovenfor ikke skelnet mellem behovet nationalt og regionalt. Som tidligere beskrevet er den store kundetilslutning til uddannelsen virksomheder placeret i Region Hovedstaden idet 73% af de studerende ved SDU var fra hovedstaden eller Nordsjælland. Det regionale behov kan derfor forventes at udgøre omkring trefjerdedele af det samlede behov for uddannelsen. 

I forbindelse med behovsundersøgelsen er der gennemført individuelle interviews med følgende 13 virksomheder, som er potentielle kunder på diplomuddannelsen:

§  CP Kelco

§  Haldor Topsøe

§  Lundbeck

§  Xellia Pharmaceutical

§  Novo Nordisk

§  Statens Serum Institut

§  Chr. Hansen

§  Radiometer

§  Novozymes

§  LEO Pharma

§  Københavns Universitet

§  Danmarks Tekniske Universitet

§  Roskilde Universitet

De interviewede virksomheder er jf. beskrivelsen ovenfor kontaktet fordi de enten er blandt de største kunder på uddannelsen ved SDU og/eller er blandt de virksomheder, der beskæftiger flest laboranter i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

De 13 virksomheder beskæftiger samlet set omkring 3.300 laboranter eller bioanalytikere. Antal laboranter ansat ved de enkelte virksomheder fremgår af behovsanalysen. Ifølge tal fra Dansk Laborant-Forening har de 6.232 medlemmer i HK Hovedstaden og HK Sjælland. Samlet set er der 9.255 medlemmer organiseret i HK på landsplan. Det vurderes, at organiseringsgraden er omkring 70-80%. De interviewede virksomheder repræsenterer således en stor andel af laboranterne på Sjælland såvel som på landsplan.

De repræsentanter for virksomhederne, der er interviewet er udvalgt i samarbejde med virksomhederne og med afsæt i, at de har et dybdegående kendskab til kompetenceudviklingsbehovet for laboranter. Den primære del af virksomhedsrepræsentanterne er tillidsrepræsentanter for laboranterne i organisationen. Herudover er der enkelte ledere af laboranter, som har deltaget i interviewene, samt en enkelt HR medarbejder. Repræsentanternes navn og funktion fremgår af behovsanalysen.

Ud over interviewene med de 13 virksomheder er der gennemført en anonym spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på moduler på den teknologiske diplomuddannelse afviklet ved Københavns Professionshøjskole i foråret 2018. 24 studerende deltog i spørgeskemaundersøgelsen.

Herudover er Dansk Laborant-Forening (DL-F) ved formand Susanne Bahne, Danske Bioanalytikere (dBio) ved næstformand Martina Jürs og centerchefbioanalytiker i Region Hovedstaden ved centerchefbioanalytiker Lene Ørnstrup kontaktet med henblik på at drøfte behovet for udbuddet. Dialogen med de øvrige interessenter har været gennem møder, mails og telefonsamtaler.

Der udbydes ingen uddannelser i det åbne uddannelsessystem, som er beslægtede med den teknologiske diplomuddannelse. Dialogen med virksomhederne og Dansk Laborantforening (DL-F) bekræfter, at den teknologiske diplomuddannelse er en yderst relevant efteruddannelse for laboranter, som kan give et løft fra et uddannelsesniveau til et andet. Hvis diplomuddannelsen ikke længere udbydes, vil laboranter således kun kunne efteruddanne sig mens de er i beskæftigelse gennem enkeltfag. I tilkendegivelsen fra DL-F fremgår det ligeledes, at den teknologiske diplomuddannelse er den eneste forhåndsgodkendte diplomuddannelse målrettet laboranter i Industriens Kompetence Udviklingsfond, som knytter sig til Industriens Funktionæroverenskomst. 

Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet (KU) samt Roskilde Universitet (RUC) er ligeledes blevet kontaktet for at afklare om de udbyder noget, der ækvivalerer den teknologiske diplomuddannelse. De tilkendegiver alle, at de ikke udbyder beslægtede uddannelser i det åbne uddannelsessystem. På DTU, KU og RUC er det muligt at tage næsten alle bachelor- og kandidatfag som efteruddannelse i form af enkeltfag, men der udbydes ingen samlet efteruddannelse der er målrettet laboranter, hvilket er det aftagerne efterspørger. Hvis laboranter ønsker at gennemføre bacheloruddannelser på universiteterne får de ingen eller meget begrænset merit. 

I det ordinære uddannelsessystem, er der en beslægtet uddannelse i form af Professionsbachelor i laboratorieteknologi, som udbydes ved Københavns Professionshøjskole og Erhvervsakademi Aarhus. Professionsbachelor i laboratorieteknologi ækvivalerer niveau og indholdsmæssigt den teknologiske diplomuddannelse. Det er ligeledes muligt at følge uddannelsens enkeltfag på deltid mod deltagerbetaling. Det er imidlertid ikke muligt at gennemføre bachelorprojektet som åben uddannelse, hvorfor man ikke kan gennemføre hele uddannelsen jo mindre man er indskrevet som fuldtidsstuderende. 

Professionsbacheloruddannelsen og den teknologiske diplomuddannelse placerer sig begge på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme, de sigter mod de samme jobfunktioner ligesom målgruppen er forholdsvis ens. Ud over de generelle forskelle på en åben uddannelse og en ordinæruddannelse adskiller uddannelserne sig fra hinanden ud fra følgende parametre:

§  Adgangskrav: Diplomuddannelsen kræver minimum 2 års relevant erhvervserfaring. Der er ikke krav om erhvervserfaring på professionsbacheloruddannelsen.

§  Antal ECTS-point: Professionsbachelor i laboratorieteknologi er på 90 ECTS-point. Den teknologiske diplomuddannelse er på 60 ECTS-point. Forskellen i ECTS-point skyldes blandt andet, at der er 15 ECTS-point praktik på professionsbacheloruddannelsen.

§  Gennemførsel: Det er ikke muligt at gennemføre hele professionsbacheloruddannelsen som åben uddannelsen, da bachelorprojektet ikke kan gennemføres som åben uddannelse. Det er således kun muligt at tage enkeltfag på professionsbacheloruddannelsen, mens den teknologiske diplomuddannelse kan løfte de studerende i beskæftigelse fra et uddannelsesniveau til et andet. Dette er kun muligt på professionsbacheloruddannelsen, hvis man er indskrevet som fuldtidsstuderende. 

Drøftelserne med aftagerne afspejler et begrænset kendskab til muligheden for at tage enkeltfag på deltid på professionsbacheloruddannelsen. De, der kender til muligheden fremhæver styrken ved, at alle har erhvervserfaring som de bringer med ind i undervisningen på den teknologiske diplomuddannelse.

Med afsæt i ovenstående vurderer Københavns Professionshøjskole, at der er grundlag for at udbyde den teknologiske diplomuddannelse. Derved vil Københavns Professionshøjskole udbyde det samlede tilbud til faggruppen, hvilket flere virksomheder har italesat som en styrke. Et udbud af den teknologiske diplomuddannelse ved Københavns professionshøjskole vil ligeledes sikre laboranters videreuddannelsesmuligheder i under åben uddannelse.

Udbuddet af den teknologiske diplomuddannelse forventes ikke at få negative konsekvenser for andre udbud eller uddannelser. Som beskrevet ovenfor udbydes uddannelsen ikke andre steder pr. 1. januar 2019. Der er som beskrevet mulighed for at følge fag som åben uddannelse på Professionsbachelor i laboratorieteknologi, hvilket er den nærmest beslægtede uddannelse. Da den teknologiske diplomuddannelse og professionsbacheloren hidtil har eksisteret side om side forventes et samlet udbud i København ikke at få negative konsekvenser for optaget af studerende på professionsbacheloren. Der kan imidlertid forventes en synergieffekt ift. optag af studerende på enkeltfag på professionsbacheloren, idet det vil være muligt at markedsføre de to uddannelser parallelt til aftagerne og vejlede studerende fra den ene uddannelse til den anden i det omfang det er mest hensigtsmæssigt for dem og den virksomhed de er ansat ved. Et udbud af den teknologiske diplomuddannelse og professionsbachelor i laboratorieteknologi ved samme udbudssted skaber således øget fleksibilitet for de studerende og styrkede muligheder for markedsføring og rekruttering af studerende.

Det forventes, at der optages mellem 25-35 nye studerende om året på den teknologiske diplomuddannelse. Forventningen bygger på SDU’s optag gennem de seneste 5 år, der som beskrevet ovenfor har været på 19-31 nye studerende om året. Herudover bygger forventningen på dialogen med de potentielle kunder og nuværende studerende. Som beskrevet i afsnittet ’Underbygget skøn over det regionale behov’, tilkendegiver samtlige 13 virksomheder, at de formoder, at et udbud i København vil øge deres virksomheds efterspørgsel efter uddannelsen. De nuværende studerende på uddannelsen vurderer ligeledes, at et udbud i København vil øge sandsynligheden for, at de gennemfører flere moduler eller hele uddannelsen sammenlignet med et udbud i Odense. En øget tilslutning til uddannelsen på omkring 25% er derfor realistisk.

Ikke relevant, da der ikke er praktik ifm. diplomuddannelsen.