Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

børns litteratur, medier og kultur

Aarhus Universitet
17/09-2018 09:31
2018-2
Godkendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Aarhus

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Astrid Gad Knudsen, agk@au.dk, tlf. 51371429

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Betinget

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
børns litteratur, medier og kultur

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Children's Literature, Media and Culture

Den uddannedes titel på dansk
Cand. mag. i børns litteratur, medier og kultur

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Arts (MA) in Children’s Literature, Media and Culture

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Humaniora

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Det er afgørende, at der i ansøgeres bacheloruddannelse indgår et væsentligt element af litteratur, kultur eller medier, jf. EU-ansøgning.

I dansk sammenhæng vil disse uddannelser være adgangsgivende:

Bachelor i litteraturvidenskab, litteraturhistorie, medievidenskab, film- og medievidenskab, nordisk sprog og litteratur.
Professionsbachelorer med adgang: folkeskolelærer

Ansøgere bliver optaget gennem University of Glasgows online ansøgningsskema. Ud over eksamensbeviser skal ansøgningen indeholde English language certificate efter kandidatadgangsbekendtgørelsens § 7, stk.1, og personlig ansøgning, inkl.



  • Motivation

  • Redegørelse for specifikke kvalifikationer i forhold til denne uddannelse

  • Redegørelse for a) valg af linje b) faglige interesseområder c) formål med praktikophold


Alle ansøgere, der opfylder de formelle krav og samtidig søger stipendier, bedømmes af partneruniversitet ud fra disse kriterier:



  • Akademiske kvalifikationer (40%);

  • Personlig ansøgning (25%); ‘

  • Anbefalinger (25%);

  • Anden relevant information i ansøgning (10%)


Ud fra denne bedømmelse opstilles prioriteret liste af ansøgere, og alle de højst rankede ansøgere vil blive vurderet af den generelle Applications & Scholarship Selection Committee ved University of Glasgow.

Se mere om optagelsesprocessen på https://www.gla.ac.uk/postgraduate/taught/childrensliteraturemediaculture/


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse og lign.?
Ja

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Uddannelsen er en Erasmus Mundus Joint Master Degree (EMJMD), som er blevet selekteret af The Education, Audiovisual and Culture Executive Agency juli 2018.

De centrale samarbejdspartnere omkring uddannelsen er University of Glasgow (initiativtager), Aarhus Universitet, Universidad Autónoma de Barcelona, Tilburg University og University of Wroclaw.

Disse universiteter har, jf. Godkendelsesrapporten, der blev udarbejdet ved selekteringen ”longstanding cooperation at informal and formal level, not least evidenced by a common effort to devlop an interdisciplinary study programme at the cross roads of children’s literature, media and culture”.

Universiteterne har valgt at samarbejde, fordi de



  • er blandt de få stærke, internationalt orienterede forsknings- og undervisningsmiljøer, der har særligt fokus både på børns litteratur, kultur og medier og har et transnationalt og transmedialt perspektiv i forskning og undervisning

  • alle har mange års erfaring med at udbyde uddannelser

  • hver har deres specialistområder inden for feltet, men samtidig kan tilbyde et fælles og tværdisciplinært teoretisk og metodisk grundlag

  • har stærke, individuelle lokale/nationale netværk til private og offentlige aktører på feltet,

  • har mange og delvis fælles internationale samarbejdspartenere i praksis og forskning, hvilket sammenlagt giver et yderst omfattende globalt netværk

  • har samarbejdet tidligere omkring undervisning og forskning.


Af bilagene 1 og 2 fremgår Bevillingsbrev og Godkendelsesrapport fra EU Kommissionen.


Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Engelsk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte

Erasmus Mundus+ kandidatuddannelsen i børns litteratur, medier og kultur (CLMC) (https://www.gla.ac.uk/postgraduate/taught/childrensliteraturemediaculture/) vil imødekomme et internationalt og nationalt øget fokus på børn og unges erhvervelse af (media) literacy, og vil dermed bidrage til at skabe kompetente, vidende og kritiske medborgere i en verden, hvor læsefærdigheder og mediekompetencer i stigende grad sætter dagsordenen for adgang til information, underholdning og kultur.

Dimittender fra uddannelsen vil kunne bidrage til at løse problemstillinger, udbrede viden om og tage initiativer til aktiviteter omkring produktion, reception, formidling og brug af børn og unges tekster, kulturprodukter og medier i nationale og internationale sammenhænge.

Dimittender opnår gennem uddannelsen kompetencer, der sætter dem i stand til at agere i et foranderligt spændingsfelt mellem litteratur- og medievidenskab samt barndomshistorisk og pædagogisk/didaktisk forskning i internationalt perspektiv. Dermed vil kandidaterne kunne bidrage til udvikling af nye praksisformer inden for et felt under hastig forandring som en følge af digitalisering og kontinuerlig udvikling af nye medier og platforme.

Den grundige redegørelse for sammenhængen mellem uddannelsens formål, indhold og employability, der blev udarbejdet i forbindelse med EU-ansøgning, ses i bilag 3. Heraf fremgår det bl.a. at uddannelsen på europæisk niveau er knyttet til formål beskrevet i kommisionsbeslutning vedr. media literacy (2009, dansk udgave: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32009H0625),  anbefalinger vedr. initiativer til at fremme læsefærdigheder og literacy i bred forstand (EU High Level Group of Experts on Literacy,  2012, se særligt s. 49-51: http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/education/policy/school/doc/literacy-report_en.pdf), samt EU-politikker vedr.  børn og unges adgang til kultur beskrevet i Access of Young People to Culture (2008): http://www.interarts.net/descargas/interarts1834.pdf

Behov beskrevet bl.a. i disse redegørelser og policies afspejles i uddannelsens 6 kerneformål:
There are 6 key Objectives within the primary aim of CLMC:



  • Offer an integrated, international and coherent programme of study of the history, literary and media theory for C&YA literature [børne- og ungdomslitteratur] as well as critical methodologies through which to evaluate and critique the corpus of the C&YA literature and media texts, including visual and digital formats, which form part of the culture of childhood.

  • Examine the interaction between C&YAs and adults in the production and consumption of multimodal texts, promoting this interaction by combining culture and creativity and, through rigorous research, consider the challenges of integrating multiliteracy into diverse educational contexts and policies.

  • Promote and develop profound cultural sensitivity, through the analysis of multicultural texts, media and artefacts (including cultural heritage) as well as through academic dialogue among the broad international cohort of students.

  • Deepen students’ critical understanding of contested concepts, theories and debates about the promotion, role and users of literary, media and digital texts in professional and community contexts, including understanding the global market of books, media and related artefacts for children.

  • Broaden perspectives on how texts and media for children reflect contested constructions of childhood and how they have the potential to raise critical awareness of social and cultural issues such as discrimination or social injustice and become vehicles for social change through addressing current global themes.

  • Contribute to the development of intercultural communication, cooperation skills and active citizenship within a European and global framework, including a greater awareness of the European project and EU values.


Gennem uddannelsen opnår kandidaterne således kompetencer i forhold til at medtænke lokale og nationale forhold i forhold til globale spørgsmål og forandringer, i en tid hvor global citizenship nævnes som en vigtig 21st Century Skill. For eksempel indgår spørgsmål vedrørende migration, sundhed, social ulighed og demokrati i globale hensigtserklæringer, men også i undervisnings- og kulturpolitikker lokalt og nationalt. Uddannelsen vil kvalificere kandidater til at udmønte politikker i konkrete initiativer i forbindelse med tiltag rettet mod børn og unge.

Aarhus Universitet kan gennem deltagelse fremme og udbrede kendskabet til nordiske værdier på området. De nordiske lande har en stærk tradition for at ville danne børn til aktivt medborgerskab, til demokrati og til at søge at inddrage barnet i beslutningsprocesser. Den danske involvering sikrer et dansk og nordisk element i en international uddannelse med globalt studentergrundlag.

Inddragelsen af danske og nordiske tekster og medier for børn og unge styrker muligheden for at disse kan finde plads og kan udvikles, formidles og distribueres på et marked med øget internationalisering og global konkurrence. De danskudbudte dele af uddannelsen vil bl.a. inddrage og tage udgangspunkt i



  • danske og nordiske opfattelser af barndom og ungdom, herunder en lang tradition for at opfatte barnet som ”en lille medborger”,

  • den nordiske tradition for kvalitetsprodukter for børn med international appel, som fx kommer til udtryk i eksport af danske børnebøger til Asien og Sydamerika i dag,

  • den nordiske tradition for uddannelse og kulturformidling af, til og med børn, der bl.a. kommer til udtryk i folkeskolen, offentlige folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, samt kulturelle tilbud for og med børn i privat og offentlig regi,

  • dansk og nordiske kvalitetsprodukter for børn på tværs af medier og på globale markeder, fx LEGO

  • den nyeste tværmediale og -videnskabelige forskning i børn og unges litteratur og medier, som særligt finder sted ved Aarhus Universitet i disse år.


Formålet med uddannelsen er ydermere at give kandidater de tværfaglige kompetencer med et stærkt fokus på praksis, der er skabt behov for, i kraft af, at børn og unges mediebrug i dag i stigende grad er tværmedialt, og går på tværs af private og institutionelle kontekster. Fordi så mange faggrupper er involveret omkring børns litteratur og medier er en tæt dialog med praksis i form af producenter og formidlere og de kontekster, de indgår i, essentiel for uddannelsen. Dette behov understøttes af den kvalitative del af AUs behovsundersøgelse.

Uddannelsen vil opfylde et behov for kombination af nye analytiske, teoretiske, metodologiske, og empiriske tilgange med inddragelse af praksis. Hvert partneruniversitet vil bidrage med eksperter på specifikke områder, men det tværmediale, transnationale, fokus på interaktion mellem målgrupper og forbindelsen til aktører inden for feltet vil gå på tværs af uddannelseselementer. Til disse aktører hører private og offentlige udviklere og producenter af medier og indhold (fx produktionsselskaber, forlag, legetøjs- og merchandise producenter, nationale broadcastingselskaber), aktører der iværksætter kampagner, festivaller, bogmesser og offentlige institutioner, der bl.a. bruger børn og unges litteratur og medier i deres arbejder med formidling, læring og dannelse (daginstitutioner, skoler, biblioteker, museer, kulturhuse).

Forbindelsen til praksis sikres overordnet på fire måder:



  • gennem en optagelsesprocedure, der også lægger vægt på de studerendes erhvervserfaringer og erfaringer med frivilligt arbejde inden for feltet,

  • gennem obligatorisk praktik på tredje semester og aktiviteter i undervisningen på 1. og 2. semester, der leder frem mod projektorienteret forløb

  • gennem kontinuerlig brug af gæsteforelæsere fra praksis, som tilfældet i forvejen er på Aarhus Universitets velbesøgte Summer School inden for området, hvor gæstelærere bl.a. har været ansatte ved DRs børneprogrammer og ejere af produktionsselskaber, der udvikler spil og tegnefilm på grundlag fiktive karakterer fra bøger

  • gennem en lærerstab, for hvem samspillet mellem forskning, formidling og praksis er en integreret del af deres faglige profil, og som derfor også har mange og tætte kontakter til praksis, hvilket bl.a. kommer udtryk i kommercielle virksomheders medfinansiering af forskning inden for feltet.


Endelig er det med uddannelsen muligt, at skabe grundlag for forskeruddannelse. Øget interesse blandt studerende og aldersprofil blandt danske forskere inden for feltet, sandsynliggør, at Aarhus Universitet og andre universiteter vil få behov for at rekruttere kandidater med specialistviden. Aarhus Universitet har de senere år haft feltet Børns, litteratur, medier og kultur som strategisk satsningsområde.

Med disse formål vil der blive uddannet kandidater som bl.a. gennem projektorienterede forløb/praksis og tværfagligt (sam)arbejde under studiet, vil være i besiddelse af praktiske færdigheder, der gør dem i stand til at udvikle innovative strategier, som kan fremme læsning, styrke børn og unges (media) literacy, deres litterære kompetencer, og som kan integrere en bred vifte af digitale og analoge medier, samt digital teknologi i undervisning og formidling. Samtidig vil kandidaterne have enestående færdigheder i forhold til forskning på teoretisk og empirisk grundlag, og færdigheder i at inddrage forskningsbaseret viden i diskussioner og policy making i lokale, nationale og internationale sammenhænge. Disse formål ses afspejlet i uddannelsens kompetenceprofil.

Kandidatuddannelsen i børns litteratur, medier og kultur vil appellere til et bredt og varieret arbejdsmarked i den private og offentlige sektor, idet uddannelsen tager udgangspunkt i, at kandidaterne skal være med til at kvalificere udvikling af, reception af og formidling af børn og unges litteratur, medier og kultur inden for et felt, der er i forvandling i kraft af en ny, digital og transmedial udvikling på et globalt marked:

I forbindelse med udviklingen af kandidatuddannelsen og udarbejdelsen af EU-ansøgningen blev det europæiske arbejdsmarked afdækket. Denne afdækning pegede på at dimittender vil kunne finde ansættelse i følgende brancher og funktioner:



  • produktion og redaktion af fiktion og fagtekster for børn og unge, fx inden for bog-, film-, spil- og mediebranchen med henblik på læring, leg, underholdning og æstetisk erfaring,

  • iværksættelse af projekter, aktiviteter og virksomheder med relation til børns og unges litteratur og medier, herunder festivaller, oplysningskampagner og udstillinger på tværs af aldersgrupper,

  • kulturformidling i private og offentlige institutioner, herunder marketing og formidling ved biblioteker, kulturcentre, museer og skoletjenester, samt i offentlig forvaltning, fx som børnekulturkonsulent, informationsarbejder og tekstforfattere på tværs af medier og platforme,

  • undervisnings- og oplysningsbranchen, hvor der er behov for fagpersoner, som kan formidle den nyeste viden på feltet til en bred vifte af fagligheder, nationalt og internationalt.


For at kvalificere beskæftigelsesmulighederne på det danske arbejdsmarked er der i august 2018 gennemført en først en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og siden en fokuseret interviewundersøgelse blandt 25 potentielle ansøgere (se bilagene 4, 5 og 6). De tre vigtigste pointer fra disse er:



  • at uddannelsens tværmediale fokus anses for at dække et behov der ikke opfyldes på det danske uddannelsesmarked pt. Maria Østergaard, nuværende chef for Aarhus Bibliotekerne, siger: Beskrivelsen af uddannelsen følger meget præcist bibliotekernes aktuelle bevægelse, hvor vi bevæger os fra et snævert litteraturorienteret fokus mod også at favne et mere samfundsorienteret fokus på et bredere literacybegreb. Det gælder for eksempel også i forhold til data og media literacy.

  • at uddannelsens internationale og samfundsrettede profil stiller kandidater bedre i forhold til det internationale arbejdsmarked og felt, som uddannelsen primært retter sig mod, men bygger bro til det danske jobmarked, hvilket støttes af kommentar fra leder af børnekulturhuset i Aarhus Anne Line Svelle Uddannelsen peger ind i centrale politiske dagsordener, som jeg både møder lokalt og i internationale samarbejder. Her møder jeg et stort fokus på det digitale, men også fx på medborgerskab, sundhed og rubusthed.

  • at sidste led i uddannelsens fokus på interaktion mellem praksis, uddannelse og forskning med fordel kan tydeliggøres i beskrivelser af uddannelsen.


Gennem AUs deltagelse i uddannelsen får Danmark en unik mulighed for



  • at efterkomme et aktuelt behov for kandidater med specifikke kompetencer på arbejdsmarkedet, 

  • placere sig centralt på det internationale uddannelsesmarked inden for feltet,

  • at udbrede kendskab til danske og nordiske opfattelser af dannelse, demokrati og medborgerskab i forhold til børn og unge, 

  • at udbrede danske produkter for børn og unge og styrke deres udbredelse på internationale markeder og i international undervisning og forskning.


Uddannelsens kompetenceprofil

















Viden Kandidater har


  • helhedsforståelse af viden omkring børn og unges litteratur, medier og kultur 

  • dybdegående viden om det karakteristiske ved børn og unges digitale og analoge medier og analyse af disse

  • viden om betingelser for produktion og reception af børn og unges litteratur og medier på nationale og globale markeder

  • viden om vilkår og karakteristika ved børn og unges liv med medier, aktuelt og historisk

  • viden om teori og metode til undersøgelse af børn og unges litteratur, medier og kultur


Færdigheder Kandidater kan

  • analysere og deltage i udvikling af indhold for børn og unge med øje for lokale, nationale og globale forhold

  • analysere og deltage i udvikling af børn og unges litteratur og medier i lyset af tværmediale sammenhænge

  • formidle viden om børn og unges medier i nationale og internationale sammenhæng og på tværs af fagligheder

  • benytte metoder og teori på et videnskabeligt niveau

  • formidle viden til både fagfæller og ikke-specialister, nationalt og internationalt


Kompetencer Kandidater kan

  • samarbejde omkring børns litteratur, medier og kultur i internationale teams i koncentrerede projektforløb

  • arbejde metodisk, selvstændigt og kritisk og anskue en problemstilling ud fra flere synsvinkler

  • analysere, overskue og formidle komplekse stofområder inden for feltet

  • selvstændigt tage ansvar for egen læring og faglig udvikling

  • designe, igangsætte og gennemføre undersøgelsesprojekter og udviklingsarbejde

  • anvende en humanistisk faglighed og lade den spille sammen med andres i en konkret arbejdssituation, nationalt og internationalt.



Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer

Uddannelsens opbygning kan ses af studiediagrammet bilag 7.

Uddannelsen er grundlæggende tilrettelagt, så der kontinuereligt og på alle semestre er interaktion mellem praksis, teori, analyse, viden om historiske og aktuelle forhold, men således at disse fire dele vægtes i forskellig grad på de fire semestre: Første semester fokuser overordnet på historie og teori, andet semester på analyse og brug, tredje semester på praksis og fordybelse i forhold til specifikke fag- og brancheområder frem mod specialet på fjerde semester. Det bliver således muligt for studerende både at specialisere sig til at søge jobs inden for specifikke brancher (på tredje og fjerde semester) og at kvalificere sig til forsknings- og udviklingsopgaver inden for et felt, hvor der i de kommende år bliver behov for rekruttering.

Uddannelsens elementer af e-learning skaber en fleksibilitet for de studerende, der fremmer sandsynlighed for gennemførelse på normeret tid. Det internationale team vil desuden i justeringen af fagbeskrivelser i efteråret 2018 have fokus på at sikre maksimal sammenhæng mellem undervisningsplaner, kursuslitteratur, de studerendes arbejdsbelastning og eksamensformer med henblik på at sikre, at alle studerende kommer igennem studiet på normeret tid, også fordi dette er vigtigt i forhold til mobiliteten gennem uddannelsen.

En Erasmus Mundus+ ansøgning bygger på eksisterende godkendte fagudbud på de samarbejdende universiteter. Fagsammensætningen, indhold og læringsudbytte er således rammesat, men inden for disse rammer vil der blive foretaget justeringer, som på en gang sikrer, at det særegne ved enkeltfag og progressionen mellem fagene gennem uddannelsen bliver yderligere gennemarbejdet.

1. semester udbydes af University of Glasgow og omhandler central teori og begreber inden for feltet, den historiske udvikling, der danner grundlag for aktuelle forhold, og en introduktion til fokusområderne tværmedial analyse og små børns tekster.

De konstituerende fag, som de studerende skal følge, er:



  1. Texts for Children: From the printing press to virtual reality (10 ECTS)

  2. Children's Literature and Literacies: Critical Enquiry (10 ECTS)

  3. Children’s Literature and Picturebooks for the early years (0-8) (5 ECTS) (UAB)

  4. Cross boundaries: Children’s Literature and other Media (5 ECTS) (TiU online course)


1. Texts for children: From the printing press to virtual reality (10 ECTS)
This course aims to provide participants with an overview of the development of texts intended for children from the 18th century to the present day. Texts provide the organisational focus for exploring wider issues related to language and literacy learning.

Learning Outcomes:
By the end of this course students will be able to:



  • Demonstrate an understanding of how to analyse texts for children in relation to theories of childhood and historical and cultural factors and critical theory.

  • Challenge, question and expand their own values and attitudes towards texts intended for children and their use.

  • Review and evaluate how children’s texts are used to promote and assess literacy and language development in the classroom.

  • Demonstrate an understanding of and concern for the potential of children’s literature to address social and cultural issues impacting on 21st century life.


2. Children's literature and literacies: Critical enquiry (10 ECTS)
The course aims to develop students’ capacity to critically engage with theoretical and empirical literature in specialist areas in order to obtain an overview of current thinking and recent developments in a chosen field.

Learning Outcomes:
By the end of this course students will be able to:



  • Apply specialist knowledge to analyse areas of specialisation and identify and justify issues for further investigation.

  • Apply skills of critical enquiry in a literature review of the general area of specialization.

  • Demonstrate an understanding of the social relevance and potential impact of the identified issues within the area of specialisation in a way that informs both their immediate context and the wider community of practice and provides potential for further research.


3. Literature and picturebooks for the early years (0-8) (5 ECTS) 
This course will establish the theoretical and practical framework of what literature should be for the Early Ages (0-8). The course will focus on Early Childhood Education and give guidelines to learn how to select a corpus. Finally, the course will introduce to children's literature of the 21st century through books and apps for the youngest children (0-8).

Learning outcomes:
By the end of this course the students will be able to:



  • Develop selection strategies and knowledge on literary Education for Early Ages.

  • Design activities that promote language and literary skills in young children.

  • Design practices that encourage reading and literacy for educational purposes.

  • Know and appreciate the characteristics of audiovisual and digital literary products for young children.

  • Develop young children’s communication skills involving linguistic, artistic and multi-modal resources.

  • Implement strategies to promote reading using digital and non-digital tools.

  • Use ICT promote reading activities.


4. Cross boundaries: children’s literature and other media (5 ECST) (Online course)
Since its development in the second half of the 18th century children’s literature has always been multi-medial. Text and images played an important role. Besides books there were children’s magazines and theatre plays for children. In the 19th century children’s books were adapted for theatre and during the 20th century there also came adaptations for film, television and games. Today children divide their time over a great number of different media, among which are books. In this course the focus is on the relation between children’s literature and other media. Attention will be paid to the process of adaptation and the various transformations hat take place when a written text is adapted to another medium

Learning outcomes:
By the end of this course the students will:



  • Have insight into the relations between children’s literature and other media such as children’s theatre, film, comics and adult literature.

  • Have insight into the ways in which children’s literature is adapted and transformed to other media.

  • Know aspects of the adaptationprocesses and specific characteristics of the selected media.


2. semester udbydes af Aarhus Universitet og omhandler 1) analyse af børn og unges litteratur, medier og kultur i en medialiseret verden 2) opfattelser af barndom og ungdom i aktuelt og historisk perspektiv 3) børn og unges brug af medier

De konstituerende fag som de studerende skal følge er:



  1. Children’s literature and childhood (10 ECTS)

  2. Children’s literature, texts and media (10 ECTS)

  3. New media for children and young adults (5 ECTS) (UBC)

  4. Life writing and fan fiction (5 ECTS) (TiU)


1. Children’s literature and childhood. The Interaction between concepts of childhood, and children’s literature and media (10 ECTS)
This course will provide students with opportunities to examine concepts of childhood in historical and contemporary contexts, analyse the interaction between changing concepts of childhood and the production of texts and media for children, and examine current examples of children’s use of different media and the way in which intended or actual use they reflect different concepts of childhood.

Learning outcomes:
By the end of this course students will be able to:



  • Demonstrate an understanding of changing concepts of childhood in relation to children’s literature and media.

  • Apply knowledge in order to critically examine the interaction between concepts of childhood and examples of children’s literature and media

  • Demonstrate an understanding of intended and actual use of children’s texts and media based on knowledge on changing concepts of childhood.


2. Children’s literature, texts and media: Transmedial connections (10 ECTS)
This course will provide students with opportunities to examine theories and analytical approaches to the interaction between texts and other media. The students will be introduced to a range of transmedial connections between children’s literature and other media, such as apps, youtube channels, the internet and television, and they will analyse examples of children’s use of different media, including books.

Learning outcomes :
By the end of this course students will be able to:



  • Demonstrate an understanding of theoretical and analytical approaches to the interaction between texts and other media.

  • Apply knowledge in order to critically examine examples of transmedial connections between children’s literature and other media.

  • Demonstrate an understanding of the ways in which children use different media, both as recipients and co-creators. 


3. New media for children and young adults (5 ECTS)
This course will survey the emerging media forms and formats which affect the lives of many young people. “New Media” in this course is broadly defined to encompass a wide array of artifacts and technologies which flavor modern childhood, including but not limited to: movies, games, websites, virtual worlds, apps, toys and television programs. The goal is to engage critically with these mediaforms, examining how children incorporate them (or don’t) in their daily lives, and how adults shape and reshape notions of child culture and play.

Learning outcomes:
By the end of this course students will be able to:



  • Identify the developmental attributes of youth as they relate to media design, selection, and use

  • Contribute to debates on the effects of media on youth culture and behavior

  • Apply knowledge of young people and media to contemporary social concerns, including fair use, safety, privacy, violence, and demographic inequity

  • Conceptually design or redesign youth media

  • Identify and discuss future trends in new media for youth


4. Life writing and fan fiction (5 ECTS) (TiU)
Life writing is usually associated with genres such as biography and autobiography but it also appears in other forms, such as short narratives about one’s life and (partly) fictionalized accounts of one’s experiences. During this course students learn a specific set of theoretical concepts and tools that can be applied to examine life writing (theories of life writing; narrative theory). They will also learn how to analyse and interpret works of children’s literature that rely on different forms of life writing.

Learning outcomes:
By the end of this course students will be able to:



  • Identify and analyze texts and media in which children are creators or co-creators of texts, including fan fiction and life writing

  • Initiate activities where children and young people create and disseminate texts on the basis of their own experiences

  • Evaluate and suggest improvements of texts and platforms where children can publish and engage in discussions concerning texts produced by children themselves.  


3. semester tilbyder tre mulige spor A, B og C. De studerende kan vælge mellem følgende specialiseringer under hensyntagen til en ligelig fordeling af studerende mellem de tre spor:


A) Promotion of Reading udbydes af Universidad Autónoma de Barcelona
B) Transcultural Trajectories udbydes af Tilburg University
C) Film and Participatory Culture udbydes af University of Wroclaw   


På de tre spor er der ét gennemgående fag ”Children’s literature for a diverse world” (5 ECTS), som omhandler lokale, nationale og transnationale aspekter af børn og unges tekster og medier. Faget sikrer at alle studerende på tværs af valg af linjer får en ensartet udbygning af den viden om literacy i transnationalt perspektiv, som har indgået i de første to semestre. Desuden skaber faget interaktion mellem de studerendes praktik inden for arbejde med børn og unges litteratur, kultur og medier i nye geografiske kontekster og forskning.

Spor A Promotion of Reading omhandler literacy, litteraturformidling, litteratur- og mediepædagogik og følgende fag danner det teoretiske og metodiske grundlag:



  1. Developing reading programmes for different contexts (5 ECTS)

  2. Research on literary education (5 ECTS)

  3. Promoting reading through cultural activities (5 ECTS)

  4. Children’s literature for a diverse world (5 ECTS) (UoG with support teaching from UAB)

  5. Placement with e.g. publishers/libraries (10 ECTS)


1. Developing reading programmes for different contexts (5 ECTS)
The module aims to develop reading programmes for different contexts and revolves around the analysis of reading habits in various contexts. It examines the factors that contribute to the formation of reading habits from a theoretical  and a practical perspective. Finally, it observes the role played by school and libraries in the promotion of reading habits and in the current policies on this same issue.

Learning outcomes:
By the end of this course students will be able to:



  • Contextualise professional activity in the reading habits of today's society and in the processes of school-based learning.

  • Design, plan and evaluate library, school and community reading projects that are appropriate to their context.

  • Develop cooperation strategies for working in teams.

  • Develop strategies for innovation, creativity and entrepreneurship in the context of school libraries and reading promotion.

  • Master the use of ICT and apply it to management and promotion processes in a library 2.0. context.


2. Research on literary education (5 ECTS)
The course aims to present the current state of research in literary and didactic education in literature. The course will emphasize the contributions of literature to the linguistic and cultural construction of individuals, and to the cultural interrelation from the literature aimed at children and adolescents. The course will focus on the interaction between the development of literary competence of students and the intervention of the student teacher in the different types of educational situations, from the creation of reading habits to the learning of the conventions and cultural interpretation, and in relation to different fields of research.

Learning outcomes:
By the end of this course students will be able to:



  • Understand and analyse relevant aspects of contexts related to literary education.

  • Identify and analyze issues related to literary education and evaluate what methodological approaches they allow.

  • Apply the current state of research in didactics of literature and in the organization of literary education.


3. Promoting reading through cultural activities (5 ECTS)
This module aims at training participants to become cultural mediators by encouraging them to take place in cultural activities (reading clubs, cinema forums, artistic exhibitions, theatre plays, concerts, literary routes, etc.). The course also presents strategies to design and disseminate, digitally or in print, the activities carried out e.g. in libraries, schools or institutions.

Learning outcomes:
By the end of this course students will be able to:



  • Adopt and teach ethical behaviors in accessing cultural products, especially in digital format.

  • Develop communication skills involving linguistic, artistic and multi-modal resources.

  • Identify and plan ways to link outside cultural activities to the reading promotion projects in schools and libraries.

  • Implement strategies to promote reading using digital and non-digital tools.

  • Make innovative and creative proposals to promote the cultural activities concerning reading, and use ICT to promote reading activities.


4. Children’s literature for a diverse world (5 ECTS) (with support teaching from UAB)
This course aims to provide an overview of current policy and practice in the area of working with children in contexts where more than one language or cultural background is present.

Learning Outcomes
By the end of this course students will be able to:



  • Demonstrate an understanding of how children develop and acquire a first and second language from multiple cultural and historical perspectives

  • Apply knowledge in order to challenge and expand their own values and attitudes towards aspects of identity in relation to nationality, religion, race, gender etc, through classroom based enquiry and critical reflection.

  • Critically evaluate and reflect upon children's experiences of language learning in relation to language learning theory and developing classroom pedagogies including the use of children’s literature.

  • Demonstrate an understanding of and concern for the local and global dimensions that impact on children in relation to issues of diversity, equality, health and well-being and social justice through a variety of different media including children’s literature.


5. Placement with publishers and libraries (10 ECTS)
The placement aims to allow student to apply and expand acquired knowledge and competences in a jobsituation relevant for a Master in Childrens Literature, Media, Culture. Thereby the student can develop knowledge, skills and competences related to future employment. Students following Track A will mainly have placements with publishers and libraries.

Learning outcomes:
By the end of this course students will be able to:



  • discuss and evaluate his or her own qualifications and competences in relation to the placement

  • participate in the daily work related to the placement and cooperate with other professionals

  • reflect on the interaction between research based knowledge and practice and on future possible activities within the field.


Spor B Transcultural Trajectories omhandler overordnet transnational litteraturformidling og følgende fag danner det teoretiske og metodiske grundlag:



  1. Canon formation (5 ECTS)

  2. Childrens Litterature in translation (5 ECTS)

  3. Reviewing C&YA books (5 ECTS)

  4. Children’s literature for a diverse world (5 ECTS) (with support teaching from UAB)

  5. Placement with e.g. publishers/libraries (10 ECTS)


1. Canon formation (5 ECTS)
This course discusses transnational canon formation in children's literature. The course focus on the concepts “classic”, “canon” and “adaptation”, and actual and historical examples of canonical/classical works crossing boundaries are discussed.

Learning outcomes:
By the end of this course students will be able to:



  • Demonstrate an understanding of canon and canonformationa, in relation to children’s literature and media.

  • Apply knowledge concerning canon and canonformation in order to critically examine the interaction local, national and transnational canons and ideas of a “classic” narrative for children.

  • Demonstrate an understanding of tranmedial use of canonical works.


2. Childrens Litterature in translation (5 ECTS)
The content of this course is translation of texts for children in theory and practice. During the course, different genres, target groups and cultural contexts are taken into account. The primary works are analyzed with reference to concepts and models from a.o. translation studies, polysystem theory, imagology and postcolonialism.

Learning outcomes:
By the end of this course students will be able to:



  • Demonstrate an understanding of central aspects of translation for children in transnational contexts.

  • Use theory concerning translation in analysis of specific texts across media

  • Critically examine examples of translations and adaptations of texts for children across media.


3. Reviewing children’s literature and young adult fiction(5 ECTS)
The course address aspects of the evalutation of children’s texts and media in different contexts: News papers, journals, netbased fora etc. Different sets of critiria in different professional contexts and criteria among different age groups are discussed. Students will produce critical texts themselves and publish or platforms of their own choice, such as Instagram, blogs or in print.

Learning outcomes:
By the end of this course students will be able to:



  • Apply specialist knowledge to criticism of children’s literature and media.

  • Demonstrate an understanding of the professional context and media in which criticism of children’s texts and media appear

  • Evaluate and present critical examinations of children’s literature and media in relation to specific contexts and on platforms/in media of their own choice.


4. Children’s literature for a diverse world (5 ECTS) (with support teaching from UAB)
See the above description.

5. Placement with e.g. publishers/libraries (10 ECTS)
See the above description

Spor C Film and Participatory Culture omhandler 1) børn og unge som aktive (co)producenter af tekst, kultur og medier i trannationalt perspektiv og har 2) særligt fokus på børn og unges film. Følgende fag danner det teoretiske og metodiske grundlag:



  1. Representations of children and childhood in film (5 ECTS)

  2. Children’s film (5 ECTS)

  3. Childhood in participatory culture (5 ECTS)

  4. Children’s literature for a diverse world (5 ECTS) (with support teaching from UAB)

  5. Placement with film festival (10 ECTS)


1. Representations of Children and Childhood in Film (5 ECTS)
The course on past and contemporary representations of childhood in international film explores the significance of the child and childhood experience as appropriated in films addressed to adult audiences. Close readings of films encourage a critical understanding of the power of the film medium to endorse, question, or problematise perceptions of children, adults and child-adult relations. Analyses of films' composition and their role in popular culture fosters film literacy as a crucial element of general media literacy.

Learning outcomes:
By the end of this course students will be able to:



  • Demonstrate a further understanding of representations of childhood in media, specifically in relation to film.

  • Apply further knowledge on the interaction between concepts of childhood and representations of childhood in films.

  • Demonstrate knowledge of film literacy as a part of general media literacy.


2. Children’s Film (5 ECTS)
The course on the development of children's cinema, including family film, offers insights into film as a global medium in children's culture that both reflects dominant cultural assumptions about childhood and caters to and shapes children's cognitive, emotional and aesthetic needs. The course encourage students to explore the influence of digital culture on the experience of film and research approaches to cinema.  Finally, the course introduces students to film education and methods of researching film with children.
 
Learning outcomes:
By the end of this course students will be able to:



  • Apply specialist knowledge to children’s film as a global medium.

  • Demonstrate knowledge of the different genres and target groups in relation to children’s films.

  • Develop projects in which children are active participants in relation to the production and reception of films.


3. Childhood in Participatory Culture (5 ECTS)
The course will focus on case studies from the realm of participatory culture understood as communal activity of media audiences and "geek culture".  During the course, students will gain knowledge of the ways in which immaturity and childishness have been attached to absorbed and appropriated by the media-oriented participatory culture. Finally, the course will discuss examples of ways in which children are active participants in relation to the literature, culture and media they interact with.

Learning outcomes:
By the end of this course students will be able to:



  • Identify opportunities and limits of contemporary participatory culture in relation to children.

  • Demonstrate knowledge of different forms of children’s participation in theory and practice.

  • Examine if and how it is possible to facilitate new forms of participatory experiences, communication and decision-making processes with children as active participants.


4. Children’s literature for a diverse world (5 ECTS) (with support teaching from UAB)
See the above description.

5. Placement with film festival (10 ECTS)
See the above description

4. semester er dedikeret til specialet på 30 ECTS
Specialet er den studerendes mulighed for dels at gå i dybden med en problemstilling inden for uddannelsens område, dels en lejlighed til at specialisere sig selv på baggrund af viden og færdigheder erhvervet gennem undervisning, samarbejder med medstuderende og erfaringer, viden og færdigheder erhvervet gennem praktik.

Master thesis
By workning with the issues involved in the Master’s thesis, the student must acquire specialised and theoretically reflected knowledge on the subject area of the thesis.

Learning outcomes:
By the end of this course students will be able to:



  • independently and critically define, research and communicate a topic.

  • select, apply and assess relevant information, theories and methodologies

  • work independently, systematically and extensively on a scholarly basis within a given time frame.

  • search for and generate new knowledge in a reflective, innovative and targeted process and use this knowledge productively, for instance in public debates or business contexts.

  • analyse qualifications which have already been obtained, and to use and develop them.


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Der ansøges om takst 1.


Forslag til censorkorps
Censorkorps for Litteraturhistorie med udvidelse af relevante fagpersoner fra Censorkorps for Medievidenskab (AU)

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Bilagssamling EM Children´s Litterature, Media and Culture.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse

Nedenfor beskrives henholdsvis forhold omkring nationale, internationale og regionale behov og ikke mindst sammenhænge mellem disse, samt behovenes afspejling i aftageranalyse:

I forbindelse med lanceringen af to nye initiativer inden for kultur for børn og unge udtalte kulturministier Mette Bock sig om værdien af børn og unges møde med kultur: "Alle børn og unge - uanset social og kulturel baggrund - skal møde kunsten og kulturen i deres hverdag som en vigtig del af deres kulturelle og demokratiske dannelse og personlige udvikling. Mødet med kunst og kultur er afgørende for det stærke demokratiske samfundsfundament, som støbes i barndommen." (Pressemeddelelse fra kulturministeriet 24.8.2018: https://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/nyheder/flere-boern-og-unge-skal-moede-kunst-og-kultur/1/1/?L=0&cHash=36d46b2e2d745bdf210917f5fd28860c)

Tilsvarende har formanden for medierådet Anne Mette Thorhauge udtalt sig om nødvendigheden af, at børn og unge erhverver media literacy:" Digital dannelse er kommet på dagsordenen. Dansk IT har nedsat et udvalg omkring danskernes IT kompetencer, Kulturstyrelsen har sammen med Medierådet for Børn og Unge sat sig for at dokumentere danskernes ”media literacy”, kulturministeriet har gjort ”mediekundskab” til et kerneområde i sin børne- og unge satsning, digitale færdigheder er skrevet ind i samtlige fælles mål i den nye folkeskolereform. (…) Bag denne stime af aktiviteter ligger en stigende erkendelse af, at evnen til at håndtere (digitale) medier er blevet et kernepunkt i vores uddannelsessystem." (Folkeskolen.dk: https://www.folkeskolen.dk/554268/digital-dannelse-er-en-forudsaetning-for-det-oplyste-medborgerskab)


Endelig udtalte Enhedschef i Slots- og kulturstyrelsen Tine Vind i forbindelse med offentliggørelsen af den seneste undersøgelse af danske børns læsevaner (2017), at biblioteker "fortsat spiller en central rolle i at understøtte børnenes læsning, men eftersom læsningen i dag foregår på langt flere platforme end tidligere, skal bibliotekerne selvfølgelig fortsat tænke i nye formidlingsformer og formater" (https://slks.dk/presse-nyt/pressemeddelelser/2017/danske-boerns-laesevaner-er-klarlagt/)

Uddannelsen udfylder således overordnet et nationalt behov i forhold til centrale nationale dagsordner: 1) at skabe større sammenhængskraft og et stærkt, demokratisk samfundsfundament gennem fokus på børn og unges møde med kultur 2) at styrke børn og unges media literacy og deres digitale kompetencer, og dermed deres evne til at indgå i, påvirke og forholde sig kritiske til information, underholdning og kulturelle udtryk 3) at fremme nye undervisnings- og formidlingsformer, der tager højde for ændringer i børn og unges læsevaner og mediebrug.

Samtidig peger uddannelsen ind i internationale behov formuleret som 21st Century Skills, I forhold til disse udfylder uddannelsen særligt behov vedrørende



  • Media literacy (i kraft af uddannelsens tværmediale fokus og fokus på literacy)

  • Information literacy (i kraft af uddannelsens gennemgående fokus på indholdet af tekster for børn og unge, og hvorledes information formidles til børn og unge, samt på hvorledes børn vælger, forstår og bruger disse informationer).

  • Global awareness (i kraft af uddannelsens gennemgående transnationale karakter, dens internationale studenteroptag, samt fokus på spørgsmål omkring lokal, national og global identitet på tværs af uddannelsens fagelementer).


Uddannelsen udfylder derudover et regionalt behov i forhold til øgede aktiviteter inden for børns litteratur, kultur og medier i og omkring Aarhus: Nuværende chef for Aarhus bibliotekerne Maria Østergaard udtaler "Der er ikke noget indholdsmæssigt i uddannelsesbeskrivelsen, vi ikke ville kunne bruge. Vi mangler tværtimod ofte koblingen mellem platforme - det er en kæmpe styrke i denne uddannelse og det er noget, vi får mere og mere brug for."

Leder af Børnekulturhuset i Aarhus Anne Line Sveller peger bl.a. på lokale behov "I forlængelse af skolereformen oplever jeg, at der er kommet meget større fokus på samarbejde fx mellem skoler, museer, teatre og andre kulturinstitutioner i Aarhus. Der er en anderledes opmærksomhed i forhold til at integrere ”åben skole” i kulturlivet, og der er skabt grobund for nye partnerskaber på tværs af institutioner og fagligheder."

Der er i de senere år opbygget et tæt samarbejde mellem Center for Børns litteratur og medier og offentlige institutioner i Aarhus. Samarbejdet har bl.a. resulteret i to tværinstitutionelt arrangerede seminarer om digital litteratur og børns brug tablets for bl.a. bibliotekarer, lærere, læringsvejledere, læsevejledere m.fl. Det regionale, tværfaglige samarbejdet udbyggedes med en international dimension under Aarhus2017 og International Children’s Literature Hay Festival, og videreføres i form af forskningsformidlende seminar under Albus, International litteraturfestival for børn og unge i Aarhus 2018

Med henblik på afklaring af behovet for uddannelsen, har AU gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og en fokuseret kvalitativ interviewundersøgelse blandt mulige aftagere af kandidater. Begge viser, at uddannelsen opfylder behov, der pt ikke er dækket på uddannelsesmarkedet.
Se nedenfor i afsnit: Hvilke aftagere/
aftagerorganisation har været inddraget i behovsafdækningen

Sammenfattende peger tilbagemeldinger fra aftagere og interessenter i retning af, at uddannelsen opfylder behov, som eksisterende uddannelser ikke tager højde for. Som opfølgning på spørgeskemaundersøgelsen blev der derfor foretaget en række kvalitative interviews med centrale aftagere.

Sprog
Da der er tale om et internationalt uddannelsessamarbejde byggende på et internationalt forskningsmiljø med et primært internationalt erhvervssigte, så udbydes uddannelsen på engelsk.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender

Det forventes, at uddannelsen vil uddanne omkring 20 kandidater årligt fra 2021 (optag efterår 2019) og de følgende 4 år, eftersom der er EU-stipendier til denne studentergruppe.
Af denne gruppe skønnes det, at der sammenlagt for selekteringsperioden maksimalt vil være mellem 4-6 dimittender med dansk nationalitet i selektionsperioden, grundet internationalt kompetitivt optag.

Nationalt behov: Aftagerundersøgelsen i dansk sammenhæng viste, at aftagere anså uddannelsen for at være endog meget relevant særligt inden for kultur- og formidlingsinstitutioner og med henblik på promovering af dansk kultur i udlandet, og at der er behov for en uddannelse i Danmark, der uddanner til at tænke på tværs af fagligheder og institutioner, og som giver kandidaterne kompetencer i forhold til media literacy. 

Aftagere påpegede dog også, at det er vanskeligt at vurdere behovet for kandidater på et felt præget af hastig udvikling. I spørgeskemaundersøgelsen angiver 11 respondenter, at de på nuværende tidspunkt kan bruge knap en dimittend årligt og på sigt et par stykker årligt.  Når det kommer til ”branchebehov” svarer respondenterne at de nu vil kunne bruges et par dimittender årligt og at der på sigt vil blive behov for ca. en håndfuld årligt. Respondenterne er tilbageholdne med at besvare konkret når det kommer til at svare konkret på det generelle arbejdsmarked, hvilket netop kan skyldes den konstante og heftige udvikling der pågår inden for denne. (bilag 5)

Regionalt behov: At det danske del af uddannelsen udbydes af Aarhus Universitet skyldes regionale styrkepositioner på området. I Aarhus ligger markante institutioner med fokus på børn og unge, herunder DOKK1, DRs afdeling for produktion af TV til børn, Center for Børns Litteratur og Medier v. AU og her findes et stærkt vækstlag af producenter af digitale fortællinger for børn og unge. Her er også basis for samarbejde med animationsskolen i Viborg.

Blandt aftager i regionen peges på et stort behov for kandidater med denne profil. Leder af Aarhus Bibliotekerne Maria Østergaard udtaler: "Når jeg får en åben stilling inden for børne- og ungdomsområdet, ville jeg hellere end gerne ansætte en kandidat med denne uddannelse. Styrken er kombinationen af en stærk litteraturfaglighed og det brede kulturperspektiv."
Tidligere forvaltningschef i Aarhus Kommune Rolf Hapel siger:  "Et hvilket som helst bibliotek i Danmark vil have behov for en ansat med de kompetencer - særligt kompetencer i forhold til samspillet mellem litteratur og nye medier og de mange nye platforme."

Selvstændig pædagogisk it-konsulent Kim Byrding påpeger "Behovet er der allerede nu – og der sidder også folk i tilsvarende jobfunktioner i nogle, men ikke i alle kommuner. Hver kommune burde have sådan en person."

Det vurderes af fagmiljøet, at primært mellemstore og store kommuner og biblioteker vil have ressourcer til at ansætte kandidater fra uddannelsen, men den kvalitative aftagerundersøgelse sandsynliggør at offentlige institutioner alene kan aftage minimum 1 kandidat årligt.

På denne baggrund mener AU at uddannelse af 1 kandidat årligt til et dansk arbejdsmarked pt er passende, men påpeger samtidig at området er i vækst jf. krav om øget indsats i policy-dokumenter på området.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen?

I forbindelse med behovsafdækningen på det danske arbejdsmarked var der fokus på relevante aftagere i både små og mellemstore virksomheder/organisationer, samt offentlig og private – med overvægt blandt private.

AUs spørgeskemaundersøgelse:
Fagmiljøet lagde sig oprindeligt tæt op af de udpegede brancher i EU-ansøgningen:



  • bog-, film-, spil- og mediebranchen

  • kulturformidling i private og offentlige institutioner,

  • undervisnings- og oplysningsbranchen,


og ønskede særligt at undersøge behovet for kandidater inden for bog-, film-, spil-, og mediebranchen, herunder produktionsselskaber, hvorfor flertallet af de aftagere, der fik tilsendt spørgeskemaet digitalt, tilhørte denne gruppe. Spørgeskemaet blev udsendt til 25 aftagere, og AU modtog 9 besvarelser, svarende til 37 procent. De indkomne svar repræsenter produktionsselskaber, forlag, private konsulentfirmaer, samt enkelte offentlige institutioner.

Respondenterne påpeger overordnet, at det er unikt, at uddannelsen er tværmedial, internationalt orienteret og har fokus på børn og unge.

Aftagere påpegede at ”kandidaterne får nogle stærke kompetencer” til fx at arbejde på forlag og ”forholde sig til en udvikling i børns brug af litteratur og medier.” Uddannelsens kompetencer blev ligeledes vurderet af aftagere som ”anvendelige” og fokus på både produkter og modtagere fremhæves. Ligeledes fremhæves det, at der er ”efterspørgsel på disse kompetencer i den offentlige undervisningsbranche”.

En vigtig tilbagemelding fra aftagergruppen var desuden, at kandidater både blev ”rettet mod erhverv uden for universitetet” og mod forskning.

Det blev påpeget, at praksiselementer vil være centralt i forhold til nogle aftagere og at disse bør styrkes i uddannelsen, men også at ”den enkelte kandidats specialisering vil være afgørende for kompetencer og færdigheder og dermed jobmuligheder.”

Adspurgt om, hvorvidt uddannelse ”vil bidrage med kompetencer som ikke er dækket af de beslægtede uddannelser” svarer 44 % ”i allerhøjeste grad” eller ”i høj grad”, mens 22 % svarer ”i nogen grad”. Tilsvarende svarer 60 % af de adspurgte ”ja” på spørgsmålet ”Vurderer du, at den her beskrevne uddannelse vil dække et hidtil udækket behov på det danske arbejdsmarked?”

En af respondenterne refererer i sin begrundelse for behov for uddannelsen det seneste medieforlig: ”Det nye medieforlig lægger op til øget fokus på produktion til målgrupperne, som dermed både i generelt kulturliv, public service-produktion og som kommerciel attraktiv målgruppe vil blive fortsat mere relevant at have specialister indenfor”.  En anden af respondenterne sammenfatter de behov, uddannelsen - i modsætning til eksisterende uddannelser – opfylder således: ”Kombinationen af det tværmediale perspektiv, fokus på børn og unge, det internationale perspektiv og praktikforløb findes ikke andre steder”.

I forhold til produktions- og praksisdel ses skepsis blandt producenter. Flere opfordrer til, at praksis- og produktionselementer i uddannelsen opprioriteres, samt til at kandidater også får øget blik for den kommercielle side af produktion for børn og unge.

Respondenterne er i tvivl om, hvor stort behov der er for kandidater på det danske arbejdsmarked – 64 % svarer ”ved ikke” i forhold til en angivelse af behovet.
Fagmiljøet vurderer, at denne usikkerhed er knyttet til den meget store usikkerhed om fremtiden, der findes inden for et felt, der er under permanent forandring. Dertil kommer, at de fleste producenter inden for området sidder i små virksomheder, inden for et område i vækst, hvorfor det må antages at være svært at vurdere fremtidige behov. Dette fremføres af enkelte aftagere der afslog af deltage i spørgeskemaundersøgelsen.

Fokuseret interviewundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelsen blev fulgt op af en fokuseret interviewundersøgelse, der havde til hensigt at foretage en afdækning af kulturformidling i private og offentlige institutioner, samt undervisnings- og oplysningsbranchen

Aarhus har institutioner og producenter, der kan aftage kandidater, bl.a. DOKK1, et bibliotek hvis afdeling for børn er udviklet i samarbejder med undervisere på uddannelsen, og DRs afdeling for programmer for børn, hvis ansatte bruges som gæstelærere på AUs uddannelser. Dertil kommer Aarhus baserede tværfaglige produktionsmiljøer for bl.a. spil, apps og digitale fortællinger, såsom Meganørd, der bl.a. udvikler vidensspil til smartphones for Aarhus Universitetsforlag. Blandt kommende undervisere på EMJMD er en af AUs ansatte deltidsprojektleder i en sådan produktionsvirksomhed i Aarhus.

Korte sammenfatninger af udskrifter af interviewsene findes som bilag 6.

Respondenter
Nedenstående aftagere fik tilsendt et elektronisk spørgeskema med uddannelsesbeskrivelse (bilag 4). Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse havde dels til hensigt at få estimeret behovet for kommende dimittender og dels at få konkrete input til uddannelsen – respondenter markeret med + har besvaret spørgeskemaet og respondenter markeret med * er blevet interviewet.

1. Kirstine Vinderskov. Udviklingsredaktør hos Nordisk Film
2. Henrik Danstrup Holst/Lise Saxtrup. Partner i MiniCosmos+
3. Rasmus Ladefoged. Programchef v. Metronome (Aarhus)+
4. Louise Abildgaard Grøn. Direktør for Børneavisen. JP/Politiken
5. Marie Østergaard. Bibliotekschef, Aarhus. Dokk1*
6. Maria Sjøblom. Leder af Hovedbiblioteket, Aalborg*
7. Lars Christiansen. Udviklingschef, Copenhagen Bombay
8. Marie Dalsgaard Rønn/Jeppe Vig Find, Pilotfilm
9. Kristian Bang Nørgaard, CEO Funday Factory+
10. Kim Byrding. Selvstændig konsulent/Kompas (Apple)+*
11. Jacob Neergaard Hausted, IT- og mediepædagogisk konsulent i Silkeborg Kommune+
12. Anne Line Svelle, Leder af Børnekulturhuset i Aarhus*
13. Esben Kjær Ravn, ejer og producer, Kong Orange
14. Mikkel Maltesen, partner i Mega Nørd
15. Henrik Højer, underviser ved uddannelsen VIA Multiplatform Storytelling & Production,
16. Tore Neergaard Kjellow, ejer af SKOLEN I SPIL
17. Mads Heinesen, forlægger, Forlaget Vild Maskine
18. Dennis Glintborg, Marketingschef, Børne- og ungdomslitteratur, Gyldendal
19. Christian Bach, Forlagschef, Forlaget Carlsen+
20. Anne Mørch-Hansen, Høst & Søn / Rosinante & Co,
21. Annette Bach, Kontorchef, Litteratur, Slots- og Kulturstyrelsen+
22. Peter Schrøder, digital direktør i Egmont Kids Media
23. Jens Trasborg, forlagschef, Forlaget Alvilda
24. Jesper Tolstrup, direktør og redaktør, TURBINE forlaget
25. Elin Algreen-Petersen, Redaktionschef, Børn & Unge, Gyldendal+


Foretaget interview:
Rolf Hapel Professor of Practice Information School, University of Washington, USA. Frem til februar 2018 forvaltningschef i Aarhus Kommune (chef for Dokk1, Aarhus kommunes biblioteker og borgerservice).
 
Af bilag 5 fremgår alle respondenternes svar på spørgeskemaet og i bilag 4 findes udskrevet interviews med aftagere.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

Danske aftagere har påpeget øget behov for integration af praksis og produktion, en dimension af uddannelsen der med fordel kunne have været udfoldet i den korte beskrivelse af uddannelsen, aftagere fik tilsendt. Om dette aspekt hedder det i godkendt ansøgning til EU:

"The Bologna Process Implementation Report 2015 identifies emplyability and labour-market skills as a key challenge and work placemens as one of the bew ways of meeting it. De mange muligheder for projektorienteret forløb på 3. semester nævnes i den forbindelse, og det uddybes, at University of Glasgow, University of Tilburg og University of Wroclaw har extensive experience of placing students with local and international companies, governments and cultural insitutions. […] Students will be placed with a variety of organisations: puiblishers, archives, libraries, museums and schools og hertil kan føjes tværmediale produktionsvirksomheder." Af bilag 8 fremgår en liste over mulige virksomheder for projektorienterede forløb.. Endvidere hedder det at "The placement element of CLMC will reinforce the value of the academic and theoretical material by placing it in a broader context and will allow students to demonstrate the practical value of their learning and skills. It will also greatly enhance the employability element of the programme and act as a very significant attractor for high quality students." Desuden angives det, at uddannelsen vil lægge op til samarbejder mellem" educators, broadcasters, filmmakers, publishers, authors, illustrators, designers and book and reading promoters in creative new ways." I forlængelse heraf lægger uddannelsen op til lokale initiativer, der kan "generate opportunities for volunteering and employment while at the same time, the wider, global perspective on the dynamics between institutions, cultures and literacy/media initiatives will equip students to contribute meaningfully to developing sustainable and high quality opportunities in a broad range of contexts. (s. 7)"

Der nedsættes et "External International Advisory Board sammensat af one member from each CPU country with a minimum of three and equally sourced from academia and experts from within industry, NGOs, Political or Policy groups." Panelets opgave er at kvalitetssikre uddannelsen en gang årligt, herunder også sikre at uddannelsen understøtter de efterspurgte kompetencer.
I partneruniversiteternes løbende dialog om udviklingen af uddannelsen inden for den givne ramme, vil det det i forlængelse af aftagerundersøgelse blive vægtet, at styrke den kontinuerlige italesættelse af interaktion mellem teori og praksis i undervisningen og at diskutere eksamensformer, der inddrager elementer af produktion og praksis.

Desuden beskrives den løbende sikring af uddannelsen således: "Placement partners are those that will have a direct impact on the students’ experience and CLMC’s development. It is envisaged that part of the evaluation of a placement will include an assessment of the skills/characteristics a placement partner was expecting to see in a placement candidate. The feedback received will have a direct effect on programme evaluation and preparation for future placements.
The programme approval process at UoG includes a section for input from employers. Employers are asked specifically for their views on the proposed course or programme, particularly in terms of preparing graduates for employment and developing their graduate attributes such as being an independent and critical thinker, an effective communicator, adaptable, collaborative, ethically and socially aware and a reflective learner (also see section 4.3). Employers’ opinions are then addressed and responded to in the development of the programme. It is planned that such feedback will be requested periodically from employers and alumni – as well as non-academic members of the EIAB - throughout the life of the EMJMD as part of the evaluation process.
Master classes from within the professional network such as libraries, special archives, museums of childhood will be offered, for example, in Glasgow, the Mitchell Library and the National Library of Scotland and the Children’s Museum in Edinburgh, will offer sessions on archives, early children’s books, games and toys. This will provide students with an historical perspective but also introduce them to the challenges of defining childhoods, classifying artefacts and archiving and preserving these in the digital age. In addition, professionals from the publishing sector, editors and booksellers will deliver talks and workshops. See section 2.2.
An alumni network will be developed and over time will be used extensively – to talk to students, to provide insight and experience, and to ensure that the programme continues to meet the needs of employers." (Side 25 i EU-ansøgning)


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventual dimensionering.

I nedenstående afsnit sammenholdes beslægtede kandidatuddannelsers faglige profil og arbejdsmarkedsbeskrivelse med den faglige profil og arbejdsmarkedsbeskrivelse for den internationale kandidatuddannelse i børns litteratur, medier og kultur. Uddannelsernes egne beskrivelser af jobmuligheder nedenfor retter sig mod studerende. De inddrages for at give et så bredt funderet indblik i, hvad der findes af beslægtede uddannelser, som muligt. I afdækningen er der primært fundet dansksprogede uddannelser og disse ligger fortrinsvist på det humanistiske hovedområde. Følgende skitserer de fundne beslægtede uddannelser, der potentiel kunne arbejde med børns litteratur, medier og kultur.









































Institution Uddannelse
Københavns Universitet Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab
Syddansk Universitet Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab
Aarhus Universitet Kandidatuddannelsen i litteraturhistorie
Aarhus Universitet Kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur
Københavns Universitet Kandidatuddannelsen i film- og medievidenskab
Aarhus Universitet Kandidatuddannelsen i medievidenskab
Aarhus Universitet Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Københavns Universitet Uddannelsen til bibliotekar DB

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab, KU: https://studier.ku.dk/kandidat/litteraturvidenskab/
Litteraturvidenskab er studiet af litteraturen. Det primære omdrejningspunkt er skønlitteraturen, men også andre former for tekstlig kommunikation og symbolproduktion som f.eks. reklame og informationsmateriale er genstand for undervisningen.

Karrieremuligheder:
Som kandidat i litteraturvidenskab kan du bl.a. arbejde som underviser på højskoler, gymnasier og inden for voksenuddannelse. Du kan også finde beskæftigelse i medierne (bl.a. ved radio og tv, aviserne, ugebladene, teatrene), inden for reklame og marketing eller i kunstverdenen. Du kan arbejde som konsulent, informationsrådgiver, litteraturanmelder eller tekstforfatter. Du er desuden kvalificeret til at arbejde med offentlig forvaltning, i servicevirksomheder og i forlagsverdenen. Kendetegnende for kandidater fra litteraturvidenskab er, at de stort set alle producerer meget tekst i den ene eller anden form i deres job efter studiet.

Link til uddannelsens studieordning
https://hum.ku.dk/uddannelser/aktuelle_studieordninger/litteraturvidenskab/litteraturvidenskab_ka.pdf

Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab, SDU: https://www.sdu.dk/da/uddannelse/kandidat/litteraturvidenskab
Med udgangspunkt i den klassisk europæiske litteraturkanon, giver litteraturvidenskabsstudiet dig en grundforståelse af litteraturens teorier, begreber og tolkninger. Litteraturstudiets udgangspunkt er læsningen som en lystfyldt oplevelse. Men ikke al litteratur er lige nem at gå til. På studiet vil vi kvalificere din læseoplevelse, så du bedre kan forstå, forklare og fortolke litteraturen.

Karrieremuligheder
Det litteraturvidenskabelige studium sigter ikke på én jobfunktion, men åbner mulighed for arbejde på et bredt felt inden for den offentlige kultursektor og det private kulturliv.

Link til uddannelsens studieordning
https://www.sdu.dk/da/uddannelse/kandidat/litteraturvidenskab/uddannelsens_opbygning/studieordning


Kandidatuddannelsen i litteraturhistorie, AU: http://kandidat.au.dk/litteraturhistorie/
Kandidatuddannelsen i litteraturhistorie giver dig et indgående kendskab til litteratur- og kritikhistorien fra Antikken til i dag. Du arbejder med værker ud fra deres historiske og kulturelle sammenhænge, og du udvikler en god forståelse for sprog, argumentation og tekstforfatning. Uddannelsen lærer dig at beskrive og analysere komplekse problemstillinger, og at overskue æstetiske problemområder og relatere dem til kulturelle og sociale fænomener. Du har i løbet af uddannelsen gode muligheder for at specialisere dig inden for dine interesseområder.


Karrieremuligheder
Som kandidatuddannet i litteraturhistorie kan du undervise på eksempelvis højskoler, gymnasier og universiteter. Du kan arbejde med intern og ekstern kommunikation, som kulturformidler og tekstforfatter på forlag, biblioteker og hos forskellige medier. Du har også mulighed for at fortsætte dine studier og forske i form af en ph.d.-uddannelse.


Link til uddannelsens studieordning:
https://eddiprod.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdningId=12727&sprog=da


Kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur, AU: http://kandidat.au.dk/nordisk/
Kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur handler om sproganalyse og tekstanalyse, genrer, diskurser, medier, fiktion og fortællinger. Du styrker dine skriftlige og mundtlige sprogfærdigheder, og du lærer at sætte komplekse værker ind i en samfundsmæssig sammenhæng. Du arbejder med, hvordan forskellige kulturelle udtryk er blevet opfattet gennem tiden, og med sammenhængene mellem forskellige former for litteratur og tidsperioder. I løbet af uddannelsen kan du specialisere dig inden for dine interesseområder.

Karrieremuligheder
Som kandidatuddannet i nordisk sprog og litteratur kan du arbejde som underviser på gymnasier, sprogskoler, højskoler eller seminarier. Du kan arbejde inden for formidling eksempelvis som tekstforfatter eller som kampagneplanlægger. Du kan arbejde med kulturformidling, pressearbejde og som informationsarbejder på eksempelvis teatre eller museer i form af marketing og PR.

Link til uddannelsens studieordning
https://eddiprod.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdningId=13895&sprog=da

Kandidatuddannelse i film- og medievidenskab, KU: https://studier.ku.dk/kandidat/film-og-medievidenskab/
Film- og medievidenskab er en tværfaglig kandidatuddannelse, der omfatter både samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgange. Du arbejder tværmedialt på studiet og undervisningen dækker såvel film, tv og computermedier som radio og trykte medier, men med et hovedfokus på de audiovisuelle medier. Formålet med kandidatuddannelsen er at få en høj faglig viden og færdigheder inden for medier, æstetik og kommunikation. Ved at koble teori og praksis bliver du uddannet til at løse konkrete informations- og kommunikationsopgaver og kan arbejde med formidling til forskellige modtager- og brugergrupper i en medieorganisation.

Karrieremuligheder
Kandidatgraden giver en række forskellige jobmuligheder. Du kan blandt andet finde beskæftigelse i film-, tv-, reklame- og it-branchen. Du er også kvalificeret til at blive underviser eller informations- og kommunikationsmedarbejder.

Link til uddannelsens studieordning
https://hum.ku.dk/uddannelser/aktuelle_studieordninger/film_medievidenskab/film_og_medievidenskab_ka.pdf

Kandidatuddannelsen i medievidenskab, AU: http://kandidat.au.dk/medievidenskab/
Kandidatuddannelsen i medievidenskab handler om analyse af de virkemidler, som bruges i film og tv, skrevne medier og på internettet. Du arbejder med forskellige mediekommunikationsformer, virkemidler og produktionsprocesser, og du lærer at analysere de audiovisuelle mediers funktioner i samfundet. Du arbejder med målgruppers rolle for medieformidlingen, og du lærer at planlægge og gennemføre større mediebaserede analyser og undersøgelser. I løbet af uddannelsen har du mulighed for at samarbejde med virksomheder og specialisere dig inden for dine interessefelter.

Karrieremuligheder
Med en kandidatuddannelse i medievidenskab kan du arbejde i mediebranchen og hos reklame- og kommunikationsbureauer. Du kan arbejde med pressehåndtering, kampagneplanlægning, tekstforfatning og mediemonitorering. Du kan også undervise på universiteter, gymnasier og medieskoler, eller du kan vælge at gå forskningens vej og tage en ph.d.

Link til uddannelsens studieordning
https://eddiprod.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdningId=13950&sprog=da

Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk), AU: http://kandidat.au.dk/didaktik-dansk/
Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) handler om de mange forskellige aspekter af danskundervisningen som eksempelvis læse- og skrivepædagogik, litteratur-, medie- og mundtlighedspædagogik, danskfagets IT-dimension, børne- og ungdomslitteratur, læsevaner og dansk som andetsprog. Du får indsigt i centrale metoder til pædagogisk forskning og udvikling, og du stifter bekendtskab med ny forskning inden for alle danskfagets discipliner. Du bliver klædt på til at udvikle danskfaget i undervisnings- og uddannelsessystemet, og du bliver en kvalificeret aktør i debatter om danskfagets fremtid. I løbet af studiet fordyber du dig i områder, som har din særlige interesse, og som peger frem mod den beskæftigelse, du ønsker.

Karrieremuligheder
Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) handler om de mange forskellige aspekter af danskundervisningen som eksempelvis læse- og skrivepædagogik, litteratur-, medie- og mundtlighedspædagogik, danskfagets IT-dimension, børne- og ungdomslitteratur, læsevaner og dansk som andetsprog. Du får indsigt i centrale metoder til pædagogisk forskning og udvikling, og du stifter bekendtskab med ny forskning inden for alle danskfagets discipliner. Du bliver klædt på til at udvikle danskfaget i undervisnings- og uddannelsessystemet, og du bliver en kvalificeret aktør i debatter om danskfagets fremtid. I løbet af studiet fordyber du dig i områder, som har din særlige interesse, og som peger frem mod den beskæftigelse, du ønsker.

Link til uddannelsens studieordning
https://eddiprod.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdningId=12967&sprog=da

Uddannelsen til bibliotekar DB, KU: https://studier.ku.dk/bachelor/informationsvidenskab-og-kulturformidling/undervisning-og-opbygning/bibliotekar-db/
Uddannelsen til bibliotekar DB er en 1/2 årig overbygningsuddannelse til bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling.

Efter bachelorstudiet kan du uddanne dig til bibliotekar DB. Det foregår om efteråret på det erhvervsrelaterede projektsemester. Formålet med dette særligt tilrettelagte semester er, at de studerende skal afprøve deres teoretiske kundskaber på en konkret problemstilling eller opgave i samarbejde med et bibliotek eller en virksomhed. Projektet forbereder således konkret den studerende til arbejdet som bibliotekar.

Hjemmesiden gør opmærksom på, at optaget til uddannelsen indstilles 1. september 2021.


Link til uddannelsens studieordning
https://hum.ku.dk/uddannelser/aktuelle_studieordninger/informationsvidenskab-og-kulturformidling/bibliotekar_db.pdf

Dimensionering og beskæftigelsesstatistik for de beslægtede uddannelser
https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/faerdiguddannede/aktuel-ledighed
De beslægtede uddannelser uddannede i 2015 sammenlagt 369 dimittender. De beslægtede uddannelser er alle – på nær didaktik dansk – dimensioneret og det samlede loft i 2023 er: 257. Dimittendledigheden for den årgang kandidater, der dimitterede i 2015 fra en beslægtet kandidatuddannelse ligger mellem 12 % og 46 %. Vejen til det første fuldtidsjob er typisk længere for humanistiske studerende og indebærer ofte virksomhedspraktik, projektansættelser samt kombinationer af freelance og deltidsarbejde. Efter fem til ti år er ledigheden væsentligt begrænset og nærmer sig landsgennemsnittet. En opgørelse fra Dansk Magisterforening viser således en aktuel ledighed på 6,1 % for kandidater i litteraturvidenskab, 4,1 % for kandidater i filmvidenskab, og 2,9 % for kandidater i Nordisk sprog og litteratur/ dansk jf. https://ma-kasse.dk/om-ma/ma-i-tal/ledighedstal/. Beskæftigelsesstatistikkerne for de beslægtede uddannelser fremgår af bilag10.
 
Opsummering af sammenligning
Kandidatuddannelser der kan synes beslægtede med den ny uddannelse retter sig typisk mod enkelte medier og udtryksformer (fx litteratur på Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og Syddansk Universitet) og Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet. På de uddannelser, der har fokus på flere medier, fx Film- og medievidenskab ved Københavns Universitet og Medievidenskab i Aarhus, indgår undervisning i børn og unges medier ikke i studieordninger. På kandidatuddannelser omkring pædagogik og uddannelse, fx kandidatuddannelsen i didaktik med særligt henblik på dansk (AU), fylder børn og unges tekster og medier en meget lille del, og som navnet angiver, er det en uddannelse med fokus på danske forhold. Kombinationen ”børn og unge”, ”skrift, lyd, billeder på tværs af medier” og ”lokal forandring- globalt udsyn” er ikke tilgængelig på en europæisk kandidatuddannelse i dag.
Hvad angår uddannelsen til bibliotekar så er der ikke tale om en kandidatuddannelse, og den adgangsgivende bacheloruddannelse i informationsvidenskab og kulturformidling vægter disse kompetenceområder – særligt informationssøgning og –organisering, samt kulturformidling og praktiske færdigheder i digitalt design, hvorved dimittender ikke har kompetencer i forhold til metode, teori og analyse vedrørende litteratur, literacy eller tværmediale produkter.

Også i europæisk sammenhænge vurderes uddannelsen at være særegen når der sammenholdes med beslægtede uddannelser (bilag 9):
"Comparison indicators, especially in terms of breadth, multidisciplinarity and international perspective, show that CLMC is unique in its simultaneous focus on C&YA and on their texts. It looks at notions of childhood along with the literacy practices associated with them on the one hand and on the other it examines the texts that create, perpetuate or subvert these notions and demand different and often new forms of literacy practices. The idea of what a ‘child’ is has been transformed through the ages, with new notions such as ‘adolescence’/ ‘young adult’ emerging only in mid-twentieth century. CLMC offers both a historical and a contemporary perspective on these transformations. Our proposal brings the added value of collaboration between institutions that have different traditions and approaches to the study of childhood and children’s texts. It joins the study of literature to the understanding and practical application of programmes involving texts in a variety of contexts such as libraries, publishing houses, book and film festivals. Plus, CLMC will provide a range of theoretical and practical tools which future generations of higher education students can apply in their careers to meet the demand for a more integrated multi- and interdisciplinary approach that addresses the diversity of childhoods and the multiplicity of media."
Det vurderes ikke at have negativ betydning for de beslægtede uddannelsers dimittender, at potentielt 4-6 dimittender over en 4 årig periode vil indtræde på det danske arbejdsmarked.


Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder

Som det fremgår nedenfor i beskrivelsen af ”Forventet optag på de første tre år af uddannelsen”, så vil uddannelsen kun i begrænset omfang rekruttere danske studerende. Hvorved det vurderes ikke at have konsekvenser for andre semi-beslægtede uddannelser.

Rekruttering til denne kandidatuddannelse vil primært ske fra følgende uddannelser:



  • Bachelor i litteraturvidenskab

  • Bachelor i litteraturhistorie

  • Bachelor i medievidenskab

  • Bachelor i film- og medievidenskab

  • Bachelor i nordisk sprog og litteratur


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen

Der vil i alt blive udbudt 20 stipendier pr. optag i den 4 årige selekteringsperiode.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Ikke relevant.


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Godkendt

Ansøgningsrunde
2018-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
A5 - KA i Children’s Literature, Media and Culture (Erasmus Mundus) - Foreløbig godkendelse - AU.pdf

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil