Master - Datadrevet organisationsudvikling og læring - Aalborg Universitet
For at kunne optages på masteruddannelsen i datadrevet organisationsudvikling og læring skal ansøgeren have gennemført en relevant humanistisk, samfundsvidenskabelig, naturvidenskabelig eller teknisk bachelor-, professionsbachelor- eller diplomuddannelse. Uddannelser inden for andre hovedområder kan efter en konkret vurdering også være adgangsgivende. Ansøgere skal desuden have minimum to års erhvervserfaring inden for projektledelse, mellemledelse, konsulentarbejde, specialistfunktioner eller støttefunktioner for den øverste ledelse i private og offentlige virksomheder. Målgruppen kan fx arbejde med udviklingsorienterede og strategiske opgaver vedr. organisationsudvikling, HR, kommunikation, omverdensrelationer, design eller implementering af ny teknologi.
Uddannelsens adgangskrav er fastsat i forhold til ønsket om at tiltrække centralt placerede medarbejdere (typisk stabsmedarbejdere), som ideelt set både har løbende kontakt med virksomhedens ledelse og har en veletableret forståelse af organisationens centrale værdiskabende processer og funktioner.
Følgende videregående uddannelser giver adgang til optagelse på masteruddannelsen (under forudsætning af relevant erhvervserfaring):
● Kandidatuddannelser, bacheloruddannelser inden for kommunikation, it, organisation, markedsføring, strategi, medialogi og datalogi
● Professionsbacheloruddannelser inden for kommunikation, it, organisation, markedsføring, strategi, medialogi og datalogi
● Uddannelsen som Datamatiker forudsat at ansøgeren har gennemført relevant efter-/videreuddannelse på diplomniveau (reguleret forløb) inden for mindst et af følgende områder: organisation, ledelse, kommunikation eller læring svarende til 30 ECTS, hvoraf mindst 10 ECTS bør være med fokus på metodiske kompetencer/videnskabsteori.
OECD (2016) har fornyligt udpeget Big Data som en ‘megatrend’, der i fremtiden vil få afgørende betydning for den måde, vi indretter vores samfund på globalt plan. Ligeledes påpeges det, at der er brug for veluddannede medarbejdere med de fornødne dataanalytiske kompetencer til at forløse de potentialer, der ligger i store kvantitative datamængder (OECD, 2016). Af denne grund er der et stort behov for medarbejdere, der forstår og har kompetencer til at facilitere data-drevne organisationsudviklingsprocesser med fokus på både produkt- og procesinnovation.
Masteruddannelsen i datadrevet organisationsudvikling og læring henvender sig til centralt placerede medarbejdere i virksomheder og organisationer, der ønsker at gribe de nye muligheder for at omsætte digitale data til værdiskabende indsigter, processer og produkter. Uddannelsen giver på den ene side et solidt teoretisk grundlag for at forstå, hvordan digitalisering transformerer vores arbejdsliv, kultur og samfund. På den anden side giver uddannelsen en praktisk indføring i en række state-of-the-art værktøjer til at arbejde strategisk med dataanalytics, datavisualisering og datadesign. Men vigtigst af alt, iscenesætter og understøtter uddannelsen en nøje tilrettelagt problembaseret læringsproces hen over 4 semestre, som sætter de studerende i stand til at foretage avancerede analyser af data-relaterede problematikker og agere som aktive ambassadører for strategisk datadrevet organisationsudvikling og læring i deres egne organisationer. Forløbet er planlagt på følgende måde:
I første semester skaber deltageren et samlet overblik over alle de typer af data, som findes i og omkring egen organisation. Deltageren identificerer desuden de væsentligste organisatoriske, sociale, og faglige problematikker der kan opstå i forbindelse med disse typer af data.
Dette overblik over datatyper og problematikker præsenterer deltageren for sin leder eller andre interne interessenter, hvorpå de sammen diskuterer problematikker med særlig relevans og interesse for den pågældende organisation.
I andet semester tilegner deltageren sig en række redskaber til datavisualisering og -analyse, som muliggør en dybdegående undersøgelse af én af organisationens vigtigste data-problematikker.
På baggrund af denne undersøgelse fortsætter deltageren dialogen med sin leder og/eller interne interessenter og får en kvalificeret diskussion af, hvilke strategiske mål organisationen kunne have for sin fremtidige produktion og brug af data.
I tredje semester lærer deltageren at designe en strategisk dataintervention, enten i form af en proces eller et digitalt produkt, der påvirker et centralt aspekt af organisationens brug af data.
Dette interventionsforslag præsenteres for organisationen, hvorefter der aftales rammer for en konkret udførelse eller videreudvikling af interventionen.
I fjerde semester videreudvikler eller gennemfører deltageren en intervention i samarbejde med organisationen. Deltageren og organisationen er nu aktivt involveret i datadrevet organisationsudvikling og læring.
Uddannelsen understøtter løbende, at de studerende etablerer en tæt dialog med deres leder og/eller andre væsentlige interne interessenter i virksomheden. De studerende på uddannelsen trækker på og videreudvikler deres forståelse af organisationens faglige og organisatoriske nøgleprocesser, og endelig vil de studerende gennem uddannelsen blive understøttet i at etablere en god adgang til de kilder til data, der måtte være i og omkring organisationen. Med dette udgangspunkt forventes de studerende gennem problembaserede projekter at spille en aktiv rolle i udviklingen af deres organisationers kapacitet til at skabe datadrevet organisationsudvikling og læring. Uddannelsen har dermed en unik profil i forhold til de sammenlignelige uddannelser på markedet. (Se del 3 i dette ansøgningsskema)
Kompetenceprofil:
Uddannelsens overordnede formål er at give den studerende kompetence til at iværksætte, udvikle og vurdere datadrevne analyser og tiltag i forbindelse med læreprocesser i organisationer inden for erhverv, uddannelse og samfund. Dette overordnede formål uddybes i nedenstående delmål, som tilsammen udgør uddannelsens kompetenceprofil:
Viden:
● ● Viden om teorier, metoder og værktøjer til indsamling, analyse og visualisering af data i forbindelse med organisationsudvikling og læring i private og offentlige organisationskontekster.
● Forståelse af og evne til praktisk belysning og teoretisk refleksion over udvalgte emner og problemstillinger inden for studiet af databaseret organisationsudvikling og læring.
Færdigheder:
● Færdigheder i at anvende fagområdets teorier, metoder og værktøjer til at planlægge, organisere og evaluere datadrevne organisatoriske forandringer og forandringstiltag.
● Færdigheder i at kunne identificere specifikke og generelle problemstillinger i relation til databaseret organisationsudvikling samt opstille relevante løsnings- og analysemodeller samt gennemføre vurdering heraf.
● Færdigheder i at kunne diskutere fagområdets problemstillinger og løsningsmodeller samt færdigheder i at formidle egen faglig viden til både fagfæller og ikke-fagfæller.
Kompetencer:
● Kompetencer til selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde inden for databaseret organisationsudvikling og læring.
● Kompetencer til at styre og udvikle komplekse og uforudsigelige arbejdssituationer og skabe nye løsningsmodeller til aktuelle problemstillinger funderet i data.
● Kompetencer til selvstændigt at varetage udviklingsprocesser, der skaber værdi i egen organisation gennem brug af data.
Nedenfor følger en beskrivelse af uddannelsens moduler fordelt på semestre.
1. Semester: Organisationens Dataproblematikker
Modul 1.1: Humanistiske og socialvidenskabelige perspektiver på digitale data, 5 ECTS
Modul 1.2: Organisationens digitaliseringsprocesser, 5 ECTS
Modulet giver de studerende en grundlæggende introduktion til de væsentligste teknologier og dataorganiseringsprincipper, som er infrastrukturen bag den aktuelle digitalisering. Kurset introducerer blandt andet til begreber som Big Data, Open Data og semi/ustruktureret data.
Gennem kurset lærer de studerende at identificere de væsentligste komponenter af den teknologiske infrastruktur, som har betydning for de datapraksisser, der både skaber muligheder og udfordringer for fremtidens organisationer.
Modul 1.3: Kortlægning af organisationens data og dataproblematikker, 5 ECTS (projekt)
I løbet af dette projektmodul gennemfører de studerende en kortlægning af de datatyper og dataproblematikker, som findes i og omkring deres organisation. Modulet introducerer metoder til systematisk kortlægning af organisationens datatyper og datainfrastrukturer. Desuden introduceres kvalitative metoder, herunder interviewteknik, som de studerende anvender til at undersøge de væsentligste organisatoriske, sociale, og faglige problematikker omkring organisationens data.
2. Semester: Datavisualisering og -analyse
Modul: 2.1: Kvalitativ analyse af store datamængder, 5 ECTS
Kurset er en systematisk introduktion til og træning i et bredt udvalg af digitale metoder til dataindhøstning og kvalitativ analyse. Kurset giver de studerende en viden om datatyper, typer af digitale arkiver og internettets grundlæggende arkitektur. De studerende lærer, hvordan kvalitative spørgsmål kan udforskes ved hjælp af standardiserede redskaber til søgning og visualisering. Desuden tilegner de studerende sig færdigheder i web crawling, indhøstning af data fra sociale medier, automatiseret semantisk analyse samt relationel analyse af data. Gennem kurset opnår de studerende kompetencer til at producere og formidle visualiseringer af data (fx digitale netværkskort).
Modul 2.2: Datadrevet visualisering af organisationers dynamikker og relationer, 10 ECTS (projekt)
Projektets formål er at bruge et udvalg af digitale metoder til at udforske, kortlægge og visualisere en problematik, debat eller et aktuelt fænomen, som udspiller sig i eller omkring den studerendes egen organisation. I projektet skal der redegøres for de indhøstede data og analysemetoder. Desuden skal projektets analyse formidles i form af et antal visualiseringer og en samlet narrativ redegørelse for problematikkens udvikling, dynamik og særlige karakteristika.
3. Semester: Design af strategiske datainterventioner
Modul 3.1: Værdiskabende data i praksis, 5 ECTS
Modulet introducerer en række teorier om og analyser af, hvordan data og digitale produktioner kan skabe værdi og værdifulde forandringer for organisationer og brugere. Modulet introducerer til praksisteori, change management teori og teorier om organisatorisk læring - alt sammen med særlig fokus på datadrevet organisationsudvikling og læring.
Modul 3.2 Udvikling af værdiskabende digitale produkter og strategiske dataprocesser, 5 ECTS
Modulet introducerer en række metoder til design af processer og/eller digitale produkter, der forandrer organisationers brug af data. De studerende får en grundlæggende viden om innovationsmetoder, prototypeudvikling, prototypeafprøvning og design-baseret forskning. De studerende får desuden hands-on erfaring med at designe digitale produkter og skabe relevante samarbejder mellem forskellige faggrupper, som man med fordel kan trække på i forbindelse med større udviklingsopgaver.
Modul 3.3 Organisationsudvikling gennem design af strategiske data-interventioner, 5 ECTS (projekt)
Gennem modulet designer de studerende en dataintervention, som har strategisk betydning for deres organisation. Datainterventioner kan have form af databaserede analyser, der bibringer organisationen ny viden af strategisk betydning som en del af et organisationsudviklingsinitiativ. Datainterventioner kan også bestå i udvikling af artefakter eller repræsentationer, der anvender eller fremviser data på måder, som strategisk påvirker aktører i organisationen.
Interventionen skal begrundes i en analyse af organisationen og dens brugere, og det udviklede design skal frembringes i en form (f.eks. prototype eller visualisering), som muliggør en effektiv og nuanceret formidling.
4. Semester: Datadrevet organisationsudvikling og læring i praksis
Modul 4.1 Datadrevet organisationsudvikling og læring, 15 ECTS (masterprojekt).
Projektets formål er at arbejde i dybden med et selvvalgt problemstilling inden for uddannelsens fagområde. Problemstillingen skal være forankret i en af de strategiske dataproblematikker, som deltageren tidligere har identificeret og/eller har arbejdet med i egen organisation. Projektet kan udarbejdes som enten a) et teoretisk og analytisk projekt b) udvikling af et produkt med tilhørende projektrapport eller c) gennemførelse af et udviklingsprojekt i egen organisation med tilhørende projektrapport.
De studerende tilbydes gennem semestret at deltage i workshops med henblik på at understøtte deres arbejdsproces. Disse workshops vil være en anledning til at uddybe udvalgte dele af de teoretiske, metodiske og tekniske temaer, som er behandlet på tidligere dele af uddannelsen.
Uddannelsen foreslås indplaceret på taxameter 2, idet uddannelsen er en it-faglig uddannelse og idet arbejde med forskellige softwarepakker indgår som et bærende element i alle kurser og projektmoduler.
Uddannelsens 5 kurser udgør i alt 30 ECTS. Af disse afvikles 3 kurser/20 ECTS i de to laboratorier Teknoantropologisk Laboratorium og Laboratoriet for IT & læringsdesign (Kurserne: 1.2, 2.1 og 3.2).
De to laboratorier vil løbende blive vedligeholdt med tidssvarende software og hardware, som kan understøtte uddannelsen. Desuden vil der løbende blive trukket på teknisk support fra laboratorierne.
Både blandt offentlige og private aktører og hos vidensinstitutioner er der i disse år en stigende erkendelse af det potentiale, der ligger i de enorme mængder af digitale data, som kontinuerligt produceres.
Ledere og konsulenter taler om datadrevet strategi som et led i mere innovative produktionsprocesser, men peger samtidigt også på et uddannelsesgab på området. Byer og kommuner opretter nye data-laboratorier, der skal bidrage med nye forståelser af menneskers interaktion i urbane områder. Ligeledes har Erhvervsstyrelsen i 2013 peget på betydningen af big data med publikationen ‘Big data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv - potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser’.
Mange private og kommercielle aktører gør således opmærksom på de store vækstpotentialer som organisationers dataproduktion og databehandling rummer, og denne tanke bakkes op af den nyeste danske og internationale forskning på området. Udfordringen består imidlertid i at få forløst potentialet i de nye mængder og typer af data. De mange data er en realitet, og det er de teknologiske infrastrukturer i vid udstrækning også. Det som mangler er visionerne og redskaberne til at gøre de nye data værdifulde for organisationerne.
Set fra et virksomhedsperspektiv bliver nye data for alvor værdifulde, hvis de kan kobles sammen med kerneprocesser og strategi. Der er eksempler på virksomheder, som bruger nye data til at få en dyb real-time forståelse af deres kunder og markeder. Der er virksomheder, som bruger nye data til at analysere og udvikle deres interne værdiskabende processer. Og der er virksomheder, som bruger data til at udvikle produkter og services, der engagerer organisationens medlemmer, interessenter og brugere på nye måder.
Mulighederne for datadrevet organisationsudvikling og læring er således allerede ved at tegne sig, og de vil uden tvivl øges i de kommende år. Derfor vil det være vigtigt for virksomheder og organisationer at opbygge kapacitet på området. Evnen til at arbejde målrettet og strategisk med dette område vil således blive en overordentlig værdifuld kompetence for de fleste virksomheder i de 21. århundrede.
Ifølge erhvervsministeriets analyse af big data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv (2013) er mulighederne for at skabe værdi gennem strategisk arbejde med data ikke begrænset til bestemte typer og størrelser af virksomheder eller til bestemte regioner. Uddannelsen er derfor tilrettelagt med et bredt sigte og henvender sig til studerende, der er bosiddende i alle landets regioner, idet undervisningen er planlagt i intensive moduler, og idet vejledningen i videst mulige omfang afvikles online ved hjælp af eksempelvis Skype-møder, mailkorrespondance og videokonference.
Redegørelsen i dette afsnit bygger på en række rapporter, undersøgelser og forskningsartikler. Vi henviser til bilag 8 for en nærmere uddybning.
Uddannelsesforslaget bygger på en omfattende undersøgelses- og udviklingsproces, hvor det har været centralt at indhold og struktur for uddannelsen matcher de konkrete behov, der er i offentlige og private organisationer (se bilag 1: Metode- og procesbeskrivelse).
Igennem denne proces er det blevet dokumenteret, at uddannelsens centrale elementer vurderes som relevante og anvendelige af et bredt spektrum af offentlige og private virksomheder. Det er i særlig grad tydeligt, at aftagerne efterspørger relevante værktøjer og metoder, som gør det muligt at overskue og skabe værdi gennem de mange nye typer af data, der eksisterer i og omkring moderne organisationer. Der er desuden stor interesse for at efteruddanne medarbejdere, som kan skabe forbindelse mellem virksomhedernes IT-afdelinger og deres overordnede strategiske arbejde. En række virksomheder og offentlige organisationer har desuden på baggrund af den viden de har fået om uddannelsens struktur, indhold og pris tilkendegivet deres interesse for at sende medarbejdere på masteruddannelsen.
For denne bredt anlagte uddannelse vurderer vi, at rekrutteringsgrundlaget vil overstige de 25-30 studiepladser pr. år, som uddannelsen vil udbyde i opstartsfasen. Dette skøn er generelt baseret på den lange række af positive tilbagemeldinger, som vi har modtaget fra offentlige og private aktører i forbindelse med uddannelsen. Endnu mere konkret er skønnet baseret på et aftagerseminar i august 2017. Ved denne lejlighed fremlagde vi konkrete planer for uddannelsens moduler og pris, og vi bad deltagerne udfylde et spørgeskema vedrørende uddannelsens relevans for deres virksomhed. Af de adspurgte, tilkendegav ikke mindre end 81% - svarende til 35 personer - at de var interesserede i at følge uddannelsen (se bilag 6).
Det skal bemærkes, at det pågældende aftagerseminar var annonceret og afviklet som et gå-hjem-arrangement en fredag eftermiddag i København. Vi vurderer, at en mere systematisk indsats med at præsentere uddannelsen for potentielle aftagere i andre landsdele vil give adgang til et væsentligt større rekrutteringsgrundlag.
I nedenstående oversigt gør vi rede for, hvilke aftagere der har været inddraget gennem udviklingsprocessen af masteruddannelsen. Inddragelsen er sket gennem en iterativ udviklingsproces, hvor aftagere er inddraget gennem forundersøgelse, workshop, seminarer og spørgeskemaundersøgelser - alle med henblik på at skabe rum for konstruktive dialoger omkring masteruddannelsen med udgangspunkt i den målgruppe, som uddannelsen søges rettet mod. I alt har 172 potentielle aftagere af masteruddannelsen været inddraget i udviklingsprocessen i forskelligt omfang. Se bilag 1 for en uddybende beskrivelse af udviklingsprocessen.
Figur 1: Udviklingsprocessens faser og deltagere
Periode | Fase | Eksterne deltagere | Antal/faggrupper |
Februar 2016 |
FASE 1: Forundersøgelse |
Potentielle studerende til masteruddannelsen | 9: deltagere: Direktører, chefkonsulenter og projektledere fra den offentlige og private sektor |
Maj 2016 | FASE 2: Ideudvikling | Intern ideudvikling | - |
August 2016 | FASE 3: Kvalificerende aftagerworkshop | Aftagere og aftagerorganisationer | 6 deltagere: Direktører, chefer, HR-managers og partnere fra den offentlige og private sektor |
Februar 2017 | FASE 4: Aftagerseminar for offentlige organisationer | Aftagere, aftagerorganisationer og ministerier | 70 deltagere fra primært offentlige organisationer |
Maj 2017 | FASE 5: Dialog med aftagerpanel | Aftagere og aftagerorganisationer | Aftagerpanelet for Læring, IT og organisation: 13 deltagere, heraf 3 repræsentanter fra private virksomheder, 1 repræsentant fra en offentlig organisation samt 9 repræsentanter fra AAU |
August 2017 | FASE 6: Aftageseminar for private og offentlige organisationer | Aftagere og aftagerorganisationer | 75 deltagere fra private og offentlige organisationer, heraf 43 spørgeskemabesvarelser |
Uddannelsen er udviklet gennem en omfattende dialog med et bredt spektrum af potentielle aftagere. Relevansen og anvendeligheden af de centrale elementer i den endelige uddannelse er efterfølgende blevet valideret af mindst 100 ledere og medarbejdere fra et bredt spektrum af private og offentlige organisationer (se bilag 1: Metode- og procesbeskrivelse).
Uddannelsen indgår i et fremvoksende felt af uddannelser, som adresserer datamuligheder fra forskellige vinkler. De eksisterende uddannelser fokuserer dog typisk enten på IT-ledelse eller systemdesign. Uddannelsen i datadrevet organisationsudvikling og læring skaber et grundlag for at kombinere disse perspektiver, idet de studerende lærer, hvordan analyse af data og datapraksisser kan skabe baggrund for design af digitale prototyper og organisationsforandringer, som har strategisk betydning for virksomhedens værdiskabende brug af data. Det teoretiske grundlag for uddannelsen er en socialvidenskabelig og humanistisk tilgang til digitalisering og big data, som kombineres med specifikke kompetencer til at indhøste, visualisere og analysere data med henblik på organisationsudvikling og læring.
Hermed følger en oversigt over de beslægtede, men forskellige uddannelser sammenholdt med master i datadrevet organisationsudvikling og læring. Oversigten viser forskelle og ligheder mellem de eksisterende uddannelser og master i datadrevet organisationsudvikling og læring. Oversigten dokumenterer, at der er centrale og omfattende forskelle mellem indholdet i eksisterende uddannelser og elementerne i master i datadrevet organisationsudvikling og læring. Der henvises til bilag 7, som indeholder en mere detaljeret beskrivelse af forskelle og ligheder mellem uddannelserne.
Fokus: Masteruddannelse |
Organisationsudvikling og Læring |
IT-strategi |
Design og Systemudvikling |
Socialvidenskabelige og humanistiske perspektiver på data |
Brugerinddragelse |
Datavisualisering |
Kvalitativ analyse af store datamængder |
Master i datadrevet organisationsudvikling og læring (AAU) |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
Master i IT-ledelse (ITU) |
X |
X |
|
|
X |
|
|
Master i IKT og Læring (AAU via IT-Vest) |
X |
X |
|
X |
X |
|
|
Master i Digital Innovation (AU) |
X |
X |
X |
|
X |
|
|
Master i Forretningsudvikling (CBS) |
X |
X |
|
|
X |
(X - valgfag) |
(X - valgfag) |
Master i IT (udbydes af AU, AAU og SDU via IT-Vest samarbejdet) Fagpakke: Organisation |
X |
X |
|
|
X |
|
|
Master i IT (udbydes af AU, AAU og SDU via IT-Vest samarbejdet) Fagpakke: Softwarekonstruktion eller interaktionsdesign og multimeder |
|
|
X |
|
X |
|
|
Master i Interaktionsdesign (ITU) |
|
|
X |
|
X |
|
|
Kilde: Skema er baseret på universiteternes hjemmesider og uddannelsernes studieordninger.
En dimittend fra master i datadrevet organisationsudvikling og læring vil træde ud på arbejdsmarkedet med en profil, der går i tråd med samfundsudviklingen, og de udfordringer såvel offentlige institutioner som private virksomheder står overfor.
En sådan dimittend vil derfor kunne bidrage til en bred vifte af arbejdsmarkedets organisationer, det være sig offentlige, private samt internationale organisationer. Dimittendernes kompetencer vil være efterspurgte af fx:
● Kommunale instanser hvor digitalisering og nye former for dataficering spiller en væsentlig rolle for politikområdet, (fx sundhed, kultur, uddannelse, digital infrastruktur)
● Offentlige instanser inden for social og sundhedsområdet, der arbejder med software- udvikling og implementering
● Større private og offentlige virksomheder med krav om ekspertise til at designe og implementere datadrevne udviklingsprocesser
● Uddannelsesorganisationer
● Rekrutteringsvirksomheder
● Konsulentvirksomheder inden for forandringsledelse
● Mindre virksomheder med behov for ekspertbistand til forandringsledelse
● Internationale virksomheder med særlige behov inden for distanceledelse og netværksledelse.
25-30 studerende pr. år.
Ikke relevant
Uddannelsen forankres på Institut for Læring og Filosofi, campus København, med særlig tilknytning til de to forskningsgrupper TeknoAntropologi (TANT) og It & LæringsDesign (ILD), som tilsammen rummer ca. 20 forskere.
ILD gruppen har et bredt internationalt netværk og en førende position i Danmark inden for forskning i IT og læring i institutionelle og organisatoriske sammenhænge, herunder især inden for uddannelsessektoren. Gruppen har en bred interesse i IT-design, spil og læring. Gruppen har forestået en række danske og internationale udviklingsprojekter med fokus på samspillet mellem organisationsudvikling og IT-udvikling.
TANT gruppen er internationalt anerkendt inden for det interdisciplinære felt Science & Technology Studies (STS). I de seneste 5 år har gruppen specialiseret sig i brug af digitale metoder, til kortlægning af hvordan kontroverser om ny teknologi udspiller sig i et bredt spektrum af medier, herunder sociale medier. Gruppen er i dag en af de centrale bidragsydere til et bredt europæisk samarbejde om udvikling af digitale metoder inden for Social Science and Humanities (SSH). Gruppen har i en række projekter arbejdet tæt sammen med eksterne parter omkring indhøstning, visualisering og analyse af store datamængder.
TANT og ILD gruppen har i de seneste 2-3 år udviklet et stadig tættere samarbejde, som nu omfatter undervisning, fælles publikationer, en fælles seminarrække og en fælles indsats for at etablere teknisk infrastruktur for et digitalt orienteret humaniora. Begge grupper rummer et laboratorium (hhv. TANT-lab og ILD-lab), der fungerer som samlingssted for gruppernes eksperimenter med digitale teknologier og metoder. De to forskningsgrupper er placeret i samme bygning, på samme etage og inden for kort fysisk afstand.
Både ILD og TANT gruppen har et omfattende nationalt og international netværk. Fra dette netværk påtænkes det at hente oplægsholdere og gæsteundervisere.