Professionsbachelor - Professionsbachelor i offentlig administration - University College Syddanmark

Adgangskravene fremgår af bekendtgørelsen om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr 107 af 27/01/2017).

Der er adgang via:

• Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx eller htx), eux eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF). Specfikke adgangskrav: Engelsk C og enten matematik C eller erhvervsøkonomi C eller virksomhedsøkonomi B


• En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen. Specifikke adgangskrav: Engelsk C og enten matematik C eller erhvervsøkonomi C eller virksomhedsøkonomi B


• En erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed samt engelsk C og enten erhvervsøkonomi C eller matematik C

De specifikke adgangskrav skal være bestået.

Administrationsbacheloruddannelsen har et formaliseret samarbejde med Fachhochschule für Verwaltung und Dienstleistung i Kiel. Formålet med samarbejdet er at øge kvaliteten af ​​uddannelsen i offentlig administration ved at tilbyde studerende og undervisere muligheden for at opnå internationale erfaringer. Det første fælles uddannelsesforløb er under planlægning i et samarbejde mellem undervisere fra begge institutioner.

Siden 1. april 2016 har UC SYD haft en international koordinator tilknyttet administrationsbacheloruddannelsen og socialrådgiveruddannelsen. Den internationale koordinator har til opgave at styrke uddannelsernes internationale profil i forbindelse med udveksling af studerende på studieophold og praktik og gøre uddannelserne tilgængelige for internationale studerende bl.a. ved at udbyde moduler på engelsk. 

For administrationsbacheloruddannelsens vedkommende er der etableret kontakt til Det Syddanske EU-kontor med henblik på et fremtidigt samarbejde omkring praktik. Samarbejdet er endnu ikke formaliseret.

Formålsbeskrivelse fra bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration (BEK nr 912 af 04/07/2013):

"Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer at løse og udvikle administrative drifts-, planlægnings- og udviklingsopgaver i politisk styrede organisationer inden for de rammer, der til enhver tid gælder i den offentlige sektor." 

Uddannelsen sigter mod at give de studerende kompetencer til at varetage administrative stillinger i statslige, regionale og kommunale organisationer. I bekendtgørelsen nævnes følgende beskæftigelsesområder: Human resource, økonomi, skatte- og afgiftssystemet, velfærd, beskæftigelsesindsats og uddannelses- og erhvervsvejledning.

Jf. bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration (BEK nr 912 af 04/07/2013), er uddannelsen bygget op omkring følgende struktur:

1. Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 100 ECTS-point fordelt på 7 moduler (modul 1-6 samt 12)


2. Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 60 ECTS-point fordelt på 4 moduler (modul 7-10), hvoraf den studerende skal vælge: a) 30 ECTS-point tilrettelagt som et sammenhængende uddannelseselement b) 15 ECTS-point, der har et tværprofessionelt indhold eller stammer fra en beslægtet uddannelse


3. Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point (modul 11)


4. Bachelorprojekt på 20 ECTS-point

Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for kerneområderne:

• Administration, herunder sagsbehandling og opgaveløsning.


• Borger og demokrati, herunder demokratiudvikling og borgerinvolvering.


• Politik og policy, herunder forberedelse, udmøntning og styring af politiske beslutninger.


• Kvalitet og innovation, herunder innovativ opgaveløsning.

Jf. den nationale studieordning for professionsbachelor i offentlig administration udbydes følgende opbligatoriske moduler:

• Modul 1: Politik og samfund


• Modul 2: Administration i politisk styrede organisationer


• Modul 3: Retlige og organisatoriske rammer for offentlig administration


• Modul 4: Metoder til opgaveløsning i offentlig administration


• Modul 5: Budget, regnskab og økonomistyring


• Modul 6: Styring og udvikling i den offentlige sektor


• Modul 12: Viden og vidensformer i praksis

Uddannelsens valgfrie elementer tilrettelægges på landsplan inden for beskæftigelsesområderne: Human resource, økonomi, skatte- og afgiftssystemet, velfærd, beskæftigelsesindsats og uddannelses- og erhvervsvejledning.

Jf. UC SYDs institutionelle studieordning for professionsbachelor i offentlig administration udbydes følgende valgfrie moduler på UC SYD:

• Den tværprofessionelle udvikler. Der kan vælges mellem to spor a) Organisations- og samarbejdsstrukturer og b) Velfærd og medborgerskab


• Vejledning, uddannelse og beskæftigelse


• Proces- og projektledelse


• Organisationsudvikling og digital omstilling


• Styring og økonomi


• HR - udvikling, administration og jura


• Samskabelse - processtyring og netværksledelse 

Er indplaceret.

Indledning

Administrationsbacheloruddannelsen er stadig forholdsvis ny og blev i sin tid udformet på baggrund af et udredningsarbejde, som Undervisningsministeriet satte i gang. Redegørelsen nedenfor vil vise, at det har taget længere tid før uddannelsen har fundet sit fodfæste i Syd- og Sønderjylland end fx i de store byer i resten af landet. Nu har uddannelsen imidlertid vundet fodfæste i Esbjerg og 91 procent af de nyuddannede finder beskæftigelse, hvilket er en højere andel end sammenlignet med beskæftigelsen set på landsplan. Analyser viser, at de studerende der søger optag på administrationsbacheloruddannelsen i Esbjerg rekrutteres lokalt. Hertil kommer, at kommunerne på østkysten har ønsket, at der også oprettes et udbud af uddannelsen i Haderslev for fremadrettet at kunne dække behovet for administrative kompetencer. Administrationsbacheloruddannelsen blev i sin tid oprettet for at sikre et stærkt og slagkraftigt erhvervsrettet uddannelsesbillede på forvaltningsområdet. Administrationsbacheloruddannelsen var således både et alternativ til og et supplement til kontoruddannelsen. I takt med, at kontoruddannede i stort omfang forlader arbejdsmarkedet på grund af pension og kommunerne er ved at få øjnene op for administrationsbacheloruddannelsen, må der derfor forventes et stigende fremtidigt behov for uddannelsen regionalt set.

Baggrund for Administrationsbacheloruddannelsen – Marius Ibsen udvalget

Undervisningsministeren nedsatte i maj 2006 en arbejdsgruppe vedrørende fremtidens videregående forvaltningsuddannelser. Baggrunden var, at den offentlige sektor med en forestående omfattende strukturreform og den generelle samfundsudvikling i øvrigt stod overfor en række nye udfordringer, herunder krav om øget professionalisering, kvalitetssikring og effektivisering af den offentlige service. Det var således afgørende, at uddannelsessystemet kunne imødekomme den aktuelle og fremadrettede efterspørgsel efter kvalifikationer på forvaltningsområdet.

Arbejdsgruppen overvejede tre scenarier for, hvordan fremtidens kompetencekrav kunne imødekommes:

1)     Status quo – den nuværende fordeling mellem AC’ere og HK’ere med videre- og efteruddannelse fastholdes.Rapporten vurderer, at scenariet er urealistisk. Denne opkvalificering af HK’erne alene vil ikke være tilstrækkeligt til at løfte arbejdsmarkedets efterspørgsel.

2)     Akademisering af forvaltningen – AC’erne indtager alle dele af forvaltningen, mens de kontoruddannede langsom udfases eller alene varetager rutinemæssige opgaver. Rapporten vurderer scenariet er realistisk. Det vurderes dog at være områder, hvor en fuldstændig akademisering er urealistisk.      

3)     En kombination af akademikere og professionsbachelorer – Medarbejdersammensætningen vil hovedsageligt være en blanding af professionsbachelorer og AC’ere samt kontoruddannede i administrative støttefunktioner.Rapporten vurderer, at det vil styrke udbuddet af kompetencer på mellemlangt videregående niveau og vil kunne være med til at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft til funktioner, der ikke er højt specialiserede, men som er kendetegnet ved praksisnær, anvendelses- og udviklingsorienteret opgaveløsning.

Politisk blev besluttet at iværksætte løsningen fra scenarie tre – altså en kombinationsløsning. Det betød, at en ny professionsbacheloruddannelse inden for forvaltningsområdet så dagens lys, Administrationsbacheloruddannelsen startede første gang i 2008. I Esbjerg var første optag af studerende i 2009. 

Der er sidenhen udarbejdet en række rapporter, der beskæftiger sig med analyser af den administrative faglighed i fremtiden. Senest har Teknologisk Institut udarbejdet en rapport om, hvilke udviklingstendenser, som ledere i de danske kommuner vurderer, vil få størst betydning for den administrative faglighed frem mod 2020. Fælles for alle rapporter er, at de understøtter og bekræfter de konklusioner, som Marius Ibsen udvalget også kom frem til.

Rapporten viser, at fremtidens administrative medarbejdere skal kunne mere og generelt forventer de kommunale ledere, at kompetencekravene til de administrative medarbejdere vil stige frem mod 2020.

Det viser sig således, at kommunerne i vid udstrækning benytter en bred rekrutteringsstrategi, hvor de inden for det administrative område benytter ansættelse af såvel kontoruddannede (om end i faldende omfang), administrationsbachelorer (i stigende omfang) som AC’ere (i stigende omfang).

Tabel 1 viser, at uddannelsen forholdsvis hurtigt er ved at være blevet kendt på landsplan blandt potentielle studerende, og optaget til uddannelsen har nationalt set været støt stigende siden uddannelsens start. I 2017 sker der imidlertid en opbremsning i antallet af optagne set i forhold til optaget i 2016 (se i øvrigt vedlagte notat, hvor tabellen fremgår).

Af tabellen fremgår desuden, at optaget til uddannelsen i UC SYD i Esbjerg halter bagefter sammenlignet med de øvrige professionshøjskoler. Dette skyldes bl.a., at det har taget længere tid inden uddannelsen har vundet fodfæste i UC SYD’s dækningsområde, hvor kommunerne har haft endog meget stærke traditioner for at rekruttere kontoruddannede.

Interviewrunden hos kommunerne i Syd- og Sønderjylland viser imidlertid, at omorganiseringer inden for den offentlige sektor og omstilling af velfærdsstaten samt udflytning af statslige arbejdspladser medfører behov for ændrede og nye kompetencer blandt de administrativt ansatte. Med digitaliseringen falder rutineopgaver bort og der kommer flere selvbetjeningsløsninger. Meldingen fra kommunerne er således, at i takt med at kontoruddannede forlader arbejdsmarkedet (pga. pension) erstattes disse stillinger med AC’ere og administrationsbachelorer, hvorfor kommunerne nu ønsker at stille flere praktikpladser til rådighed for uddannelsen, jf. tilkendegivelsesskrivelserne i vedlagte notat.

I UC SYD er beskæftigelsesgraden blandt nyuddannede administrationsbachelorer på 91 procent. Beskæftigelsesgraden på landsplan er til sammenligning 85 procent. Beskæftigelsestallene er således højere i UC SYD’s dækningsområde end på landsplan.

Af tabel 2 fremgår, hvilke brancher, de færdiguddannede administrationsbachelorer finder beskæftigelse i. Det fremgår desuden, at i alt 83 procent (tallet er 74 procent på landsplan) finder beskæftigelse inden for det offentlige mod 17 procent (tallet er her 26 procent) inden for det private for så vidt angår dimittender fra UC SYD., jf. vedhæftede notat, hvor tabellen er vist.

Konklusion: Administrationsbacheloruddannelsen er gradvist blevet mere og mere kendt i uddannelsesbilledet og oplever generelt en stigning i søgningen til uddannelsen såvel på landsplan som lokalt til UC SYD. Kommunerne i Syd- og Sønderjylland har haft stærke traditioner med at rekruttere kontoruddannede til administrative stillinger. Interviewrunden viste imidlertid, at kommunerne er blevet opmærksomme på, at bl.a den øgede digitalisering og bortfald af rutineopgaver stiller krav om andre kompetencer hos de administrative medarbejdere, og de har derfor nu for alvor fået øjnene op for Administrationsbacheloruddannelsen. Uddannelsen har både på landsplan og i særdeleshed regionalt fået fodfæste først og fremmest i den offentlige sektor, herunder primært i kommunerne.

Som det fremgår af ovenstående vil det i forhold til det forventede fremtidige behov for administrationsbachelorer være relevant at se på, hvor mange kontoruddannede, der i dag er ansat i kommunerne i Region Syddanmark, herunder aldersfordelingen blandt de kontoruddannede med henblik på at tegne et billede af den forventede afgang fra arbejdsmarkedet.

Af tabel 3 (se vedlagte notat) fremgår, at der i alt 8.717 kontoruddannede ansat i kommunerne i Region Syddanmark. Kommunerne med det højeste antal ansatte i UC SYD’s dækningsområde er bl.a. Esbjerg, Haderslev, Kolding, Aabenraa, Sønderborg og Tønder.

Af tabellen fremgår, at det må forventes, at der i Region Syddanmark - inden for de kommende 5 år - er 1.468 kontoransatte, der forlader arbejdsmarkedet alene på grund af alder. Der er yderligere en meget stor gruppe af de kontoruddannede op til 3.000 ansatte (50-59 år), som forlader arbejdsmarkedet inden for en 10-12 årig periode. Af tabellen fremgår desuden, at stillingerne ikke i samme omfang genbesættes med kontoruddannede. Tværtimod sker et markant fald i antallet af nyansatte kontoruddannede. Samtidig sker der en stigning i antallet af ansatte med lang videregående uddannelse, jf. Danmarks Statistik.

Gennemsnitligt vil der således være omkring 300 kontoruddannede om året, der forlader arbejdsmarkedet i Region Syddanmark.     

De kontoruddannedes naturlige afgang fra arbejdsmarkedet i regionen skal ses i sammenhæng med, hvor mange optagne, der er på administrationsbacheloruddannelsen i regionen.

Af tabel 5 (se vedlagte notat) fremgår, at der de seneste par år er blevet optaget gennemsnitligt ca. 130 studerende. Med et nyt udbud af uddannelsen i Haderslev, vil der yderligere blive optaget 30 studerende.

83 procent af dimittenderne finder beskæftigelse inden for det offentlige. Her er kommunerne den væsentligste aftager, men herudover er der regionen med både administrative arbejdspladser i regionens administration samt på tilhørende sygehuse, psykiatri, sociale bosteder samt øvrige institutioner. Hertil kommer de statslige arbejdspladser, som i øjeblikket bliver flyttet til UC SYD's dækningsområde (Energistyrelsen, Færdselsstyrelsen, Natur- og Erhvervsstyrelsen, Skat i Haderslev, Tønder og Ribe osv.). Endelig er der den private sektor og undervisningssektoren, hvor dimittenderne også finder beskæftigelse, jf. Uddannelseszoom.

De kontoruddannede bliver ikke erstattet én til én med administrations-bachelorer. Mange stillinger bliver besat med AC’ere og stillinger bliver i stigende omfang besat af administrationsbachelorer. Endelig vil der være stillinger, som formentlig ikke bliver genbesat.

Besøgsrunden til kommunerne viser, at de Syd- og Sønderjyske kommuner i højere grad end tidligere nøje overvejer, hvordan de administrative stillinger fremadrettet skal besættes. Alle kommuner vi interviewede tilkendegav, at den øgede digitalisering og bortfald af rutineopgaver stiller krav om andre kompetencer hos de administrative medarbejdere. Kommunerne overvejer derfor pt. hvordan den fremtidige rekruttering skal se ud. De har hidtil haft tradition for at ansætte kontorelever, men vil fremadrettet ændre rekrutteringsstrategien. Ansættelsen af administrationsbachelorer vil fx betyde, at de i et vist omfang kan løse opgaver, som kommunerne lige nu ansætter AC’ere for at få løst.

Der er således belæg for et forventet øget fremtidigt behov for uddannede administrationsbachelorer. UC SYD har en forpligtelse til at udbyde uddannelser i hele professionshøjskolens dækningsområde, hvorfor et udbud i Haderslev vil være relevant.

Behovsundersøgelsen bygger på a) deskresearch og b) interview med kommunerne og Region Syddanmark.

a) Deskresearchen omfatter indsamling af data samt analyser af: 

• søge- og rekrutteringsmønster til administrationsbacheloruddannelsen i Esbjerg


•  dimittendundersøgelse, hvor finder de nyuddannede beskæftigelse


• antallet af optagne studerende fordelt på professionshøjskoler, jf. KOT Hovedtal


•  antallet af kontoruddannede og alderssammensætningen i kommunerne i Region Syddanmark, jf. KRL, Kommunernes og regionernes lønddatakontor


• antallet af ansatte i kommunerne med lang videregående uddannelse, jf. Danmarks Statistik
  

b) Interview med samtlige kommuner i det nye udbuds optageområde og med Region Syddanmark samt Udbetaling Danmark (ATP), som med 300 arbejdspladser er en af de største potentielle aftagere i Haderslev. Interviewpersonerne har været de øverste beslutningstagere, herunder kommunaldirektør, personalechefer, HR direktør og centerdirektør. 

Interviewrunden har omfattet følgende: Haderslev Kommune, Aabenraa Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune, Kolding Kommune, Region Syddanmark og Udbetaling Danmark (i Haderslev).

Behovet for et nyt udbud af administrationsbacheloruddannelsen i Haderslev har desuden været drøftet på et møde for de sønderjyske kommunaldirektører den 16. maj 2017. Kommunaldirektørerne gav her udtryk for deres opbakning til oprettelsen af et nyt udbud, hvilket efterfølgende er blevet bekræftet ved tilsagnsskrivelser, som har været drøftet og godkendt i kommunernes respektive direktioner.

Interviewrunden viste, at kommunerne i dag nøje overvejer om administrative stillinger skal besættes med AC’ere eller administrationsbachelorer. Ansættelse af administrationsbachelorer giver ifølge kommunernes personalechefer god mening, fordi de i et vist omfang kan løse opgaver, som man tidligere har ansat AC'ere for at få løst. Kommunerne overvejer mere nøje i dag, hvornår er der tale om rutineopgaver, som kan løses af kontoruddannede, hvornår er opgaver mere komplekse, så de kan løses af administrationsbachelorer og hvornår er det nødvendigt at ansætte AC’ere. Kommunernes økonomiske situation tilsiger desuden, at der nøje skelnes, idet det er for dyrt at ansætte AC’ere, hvis det er opgaver som eksempelvis en administrationsbachelor vil kunne løse.

På nuværende tidspunkt er der givet tilsagn om i alt 35-42 praktikpladser til et forventet optag på 30 studerende i Haderslev (se oversigt nedenfor under punktet vedr. praktikaftaler samt tilkendegivelsesskrivelser som fremgår af vedhæftede notat).

Administrationsøkonom

Uddannelsen til administrationsøkonom er en to-årig erhvervsakademiuddannelse, der sigter mod at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der bredt vedrører administration i private virksomheder samt forvaltning og administration i offentlige virksomheder.  

Uddannelsen udbydes af:

• Professionshøjskolen Metropol (alle optaget)


• Erhvervsakademi Sjælland (alle optaget)


• Erhvervsakademi Dania (alle optaget)

Uddannelsen udbydes ikke i Region Syddanmark.

Akademiske uddannelser

Universiteterne i Danmark udbyder desuden en række bachelor- og kandidatuddannelser inden for politik, forvaltning og administration. Den eneste samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse i UC SYD's optageområde er SDU's Sociologi og Kulturanalyse i Esbjerg. Den vurderes imidlertid ikke at være en direkte konkurrent, da denne uddannelse har et særligt fokus på sociale og socialt arbejde.

Professionsuddannelsen i offentlig administration er i modsætning til de akademiske bacheloruddannelser praksisorienteret. Det betyder bl.a., at de studerende trænes til at kunne anvende en række af den administrative medarbejders værktøjer både i den teoretiske del af uddannelsen og i særdeleshed i praktikforløbet. Hovedparten af de akademiske bacheloruddannede vælger at læse en kandidatuddannelse. 

Konklusion: Der er således ingen direkte konkurrerende uddannelser, som vil blive påvirket af et nyt udbud af Administrationsbacheloruddannelsen i Haderslev.

A. Rekrutteringsgrundlag

Undersøgelser af UC SYD's rekrutteringsgrundlag og optag til administrationsbachelor-uddannelsen i Esbjerg i perioden 2013 til 2016 viser følgende:

• størstedelen af de studerende var bosiddende i Esbjerg Kommune eller i omkringliggende kommuner, da de søgte optagelse på uddannelsen (85 procent)


• de resterende 15 procent fordeler sig på 10 procent i kommuner, der vil kunne vælge uddannelse både i Esbjerg og i Haderslev. De sidste 5 procent er fra sønderjyske kommuner

Analysen viser, at de studerende er lokalt forankrede, når de søger uddannelsen. De er bosiddende i nærområdet og søger efterfølgende arbejde i nærområdet.

Der er forholdsvis store geografiske afstande i UC SYD's dækningsområde. Ydermere er de kollektive trafikforbindelser over højderyggen mellem sydvestjylland og sydøstjylland begrænsede. 

Der vil således være et tilsvarende rekrutteringsgrundlag for udbuddet i Haderslev.

B. Videreuddannelsesmulighed

Uddannelsen giver adgang til videreuddannelse på følgende kandidatuddannelser:

• samfundvidenskabelig jura


• forvaltning


• læring og forandringsprocesser

Uddannelsen giver endvidere mulighed for videreuddannelse på diplom- og masterniveau.

Der forventes ét årligt optag på op til 30 studerende de første 3 år af uddannelsen.

Der forventes et årligt optag på 30 studerende. Der er pt givet tilsagn om i alt 35-42 praktikpladser. Der er således mere end tilstrækkeligt med praktikpladser til at kunne udbyde uddannelsen i Haderslev (se mere deltaljeret oversigt i vedlagte notat).

Indgåede praktikaftaler:

Haderslev Kommune (8 praktikpladser)

Aabenraa Kommune (6-8 praktikpladser)

Kolding Kommune (6 praktikpladser)

Sønderborg Kommune (3-5 praktikpladser)

Tønder Kommune (3 praktikpladser)

Udbetaling Danmark (6-8 praktikpladser)

Studievalg Sydjylland (1-2 praktikpladser)

VUC SYD (2 praktikpladser) 

Der henvises til en fælles følgeskrivelse vedrørende campusstrategi for UC SYD. Se følgeskrivelse underskrevet af Rektor Birthe Friis Mortensen, dateret den 21. september 2017. 

Af skrivelsen fremgår, at UC SYD i denne omgang ansøger RUVU om i alt fire udbudsgodkendelser:

• flytning af professionsbachelor i grafisk kommunikation fra Haderslev til Kolding


• flytning af professionsbachelor i medie- og sonokommunikation fra Haderslev til Kolding


• dublering af professionsbachelor i offentlig administration i Haderslev


• udbud af professionsbachelor i skat i Haderslev

Ansøgningerne understøtter UC SYD's strategiske mål om at etablere flerfaglige campusser for at skabe attraktive studiemiljøer og sikre, at de studerende tilegner sig tværprofessionelle kompetencer. I september 2017 inviede UC SYD som konsekvens af den strategi en ny campus i Aabenraa, hvor fire uddannelser fremover vil spille sammen.

Nu ønsker UC SYD at gøre tilsvarende for Campus Kolding (der i dag er monofaglig) og for Campus Haderslev, hvor vi vil styrke det flerfaglige samarbejde.