Akademiuddannelse - Akademiuddannelse i sundhedspraksis - VIA University College

Adgangskravene til Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis er, at:

Ansøgeren skal have gennemført en af følgende uddannelser: En relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som de tre uddannelser, der allerede er nævnt.

Herudover skal ansøgeren have mindst 2 års relevant erhvervserfaring, som er opnået efter eller sideløbende med den adgangsgivende eksamen.

Ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, men har realkompetencer som svarer til adgangsbetingelserne kan også optages. Dette afklares ved en individuel realkompetencevurdering. (Jf. § 15 a i Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Derudover kan ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, optages.

Disse adgangskrav har VIA fastsat på baggrund af bestemmelserne i § 5 i ”Bekendtgørelse om akademiuddannelser Bek nr. 1009 af 29/06/2016".

Relevant erhvervserfaring vurderer VIA som erfaring inden for sundhedsområdet eller inden for det sociale område, idet uddannelsen er en videreuddannelse som skal forbedre den studerendes kompetencer og skal jf. Studieordning for Akademiuddannelse i sundhedspraksis, 2012, være handlingsorienteret og med undervisnings- og arbejdsformer i samspil med deltagernes praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold. 

Ikke relevant 

Ikke relevant

Ikke relevant 

Det argumenteres i det følgende for, at det er vigtigt at Akademiuddannelsen i sundhedspraksis opretholdes i Aarhus - fremover hos VIA - da der er brug for et kompetenceløft til Social- og sundhedsassistenter. 

Den primære målgruppe for uddannelsen er Social- og sundhedsassistenter, hvorfor nedenstående redegørelse omhandler denne faggruppe.

KL publicerede i 2014 et udspil om de påkrævede sundhedsfaglige kompetencer som skal modsvare opgaverne i fremtidens nære sundhedsvæsen, hvor langt flere sundhedsopgaver skal løses kommunalt, på et højt fagligt niveau tæt på borgeren. De nye krav og arbejdsopgaver er beskrevet og herudfra har KL fremsat konkrete anbefalinger til justeringer i grunduddannelse for de enkelte faggrupper. Social- og sundhedsassistentens andel af opgaver visiteret efter sundhedsloven er steget til flere grundlæggende sygeplejeopgaver og større ansvar for den enkelte borgers forløb, og faggruppen beskrives som borgerens primære sundhedsfaglige kontakt i forhold til omsorgs- og plejeopgaver. Den rolle betyder, at social- og sundhedsassistenten i stigende omfang er knudepunkt mellem borgeren og sygeplejersken, ergoterapeuten, fysioterapeuten og de pårørende. Det har også øget social- og sundhedsassistentens samarbejdsflade i forhold til sundhedsfaglige medarbejdergrupper på sygehuse og i almen praksis. Disse nye krav, arbejdsopgaver og kompetenceområder medfører at KL anbefaler, at uddannelsen til social- og sundhedsassistent på en lang række områder opkvalificeres, inden for fx sundhedsfaglig viden og handlekompetence, vejledning, motivation, kommunikation, samarbejde og dokumentation (KL (2014). "Next practice - Udvikling af det nære sundhedsvæsen gennem bedre sundhedsuddannelser"). 

Akademiuddannelsen i sundhedspraksis vil kunne give allerede uddannede social- og sundhedsassistenter det efterspurgte kompetenceløft. Se ansøgningens vedhæftede dokument (bilag 1) for videre argumentation for behovet for kompetenceløft af social- og sundhedsassistenter til henholdsvis hospitaler, i psykiatrien samt indenfor ældreområdet.   

I en undersøgelse foretaget for KORA i 2014 ses at antallet af sygeplejersker og øvrigt plejepersonale samlet set er steget fra 43.134 årsværk i 2007 til 44.965 årsværk i 2013. Det er sygeplejersker, der tegner sig for stigningen, mens der er et fald i antallet af øvrigt plejepersonale, herunder social- og sundhedsassistenter (KORA 2014). Det er et tegn på, at social- og sundhedsassistenterne ikke i tilstrækkelig grad længere vurderes at have de kompetencer, der skal til, for at løse de tiltagende komplekse opgaver. De efterspurgte kompetencer vil social- og sundhedsassistenterne kunne tilegne sig gennem Akademiuddannelsen i sundhedspraksis. 

Der henvises til det vedhæftede dokument, bilag 1 ift. behovet for uddannelsen blandt social- og sundhedsassistenter samt bilag 2 ift. hvor mange deltagere, der har været på uddannelsen i år 2014-2016 hos den nuværende udbyder. 

KORA har inddraget flere interessenter i deres behovsafdækning på området i 2014 og 2016, som er de data, vi henviser til i bilaget til ansøgningen. Notatet (KORA (2016) Social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri - Hvordan tænkes og arbejdes der i psykiatrien, og hvilken rolle er der til social- og sundhedsassistenter?) er blevet til som følge af en henvendelse fra konsulentvirksomheden Kubix, som blev hyret af EPOS til at undersøge udviklingen inden for psykiatrien med fokus på, hvilken rolle social- og sundhedsassistenterne spiller i det psykiatriske arbejde nu og i fremtiden. 
EPOS som dermed står bag undersøgelsen som interessent, er Efteruddannelsesudvalg for det Pædagogiske Område og Social- og sundhedsområdet, nedsat i henhold til AMU-lovgivningen. EPOS skal udvikle og iværksætte AMU-uddannelser på det pædagogiske samt social- og sundhedsområdet. Det er ét ud af 11 efteruddannelsesudvalg, der tilsammen dækker alle brancher på arbejdsmarkedet.
Rapporten (KORA (2014) Social- og sundhedsassistenter på hopitaler. Udbredelse, arbejdsopgaver og arbejdsdeling) er rekvireret og finansieret af FOA - Fag og Arbejde; fagforbund for medlemmer der leverer offentlig service, bl.a. 37.162 erhvervsaktive social- og sundhedsassistenter. På rapporten er der gennemført eksternt review ved to uafhængige eksperter.  

VIA har en tæt kontakt til aftagerfeltet og en procedure for aftagerinddragelse, som kan ses i bilag 3 i det vedhæftede dokument.  

Aarhus Universitetshospital, Viborg Kommune og Aarhus Kommune støtter op om VIAs ansøgning (se vedhæftede dokument, bilag 4). 

VIA University College udbyder Sundhedsfaglige diplomuddannelser i Region Midtjylland, og her kan Akademiuddannelsen i sundhedspraksis skabe en uddannelsesmæssig sammenhæng, ved at sammentænke akademiniveauet og diplomniveauet. Dette efterspørges af især kommuner. De ser gerne, at deres sundhedsfaglige personalegruppers efteruddannelse indgår i en indbyrdes sammenhæng. Sammentænkningen kan finde sted i det faglige indhold i modulerne og eksempelvis i form af kortere fælles forløb samt nogle af de samme undervisere som gennemgående i uddannelsesforløbene. Sammentænkningen vil understøtte implementeringen af medarbejdernes nye viden, færdigheder og kompetencer på arbejdspladserne og dette vil være en stor kvalitet for aftagere.  

Det nye udbud får ikke konsekvenser for eksisterende udbud, idet uddannelsen allerede udbydes og er aktiv i Aarhus hos Erhvervsakademi Aarhus (EAAA), som ønsker at vi overtager udbuddet (se bilag 2, pkt. 2.2. i det vedhæftede dokument). Det er besluttet, at VIA skal ansøge om prækvalifikation i et gensidigt tæt samarbejde med EAAA som begrunder deres ønske med, at de ikke har sundhedsfaglige vidensmiljøer. Det er netop øgede sundhedsfaglige kompetencer, der stilles krav om i forhold til Social- og sundhedsassistenterne.  

I Region Midtjylland udbydes Akademiuddannelsen i sundhedspraksis pt. to steder, på Erhvervsakademi MidtVest i Herning og på EAAA. 

Skulle VIA få udbudsretten til Akademiuddannelse i sundhedspraksis, vil vi gerne udbyde allerede fra efteråret 2017. På baggrund af de tal vi har fra EAAA (se bilag 2, pkt. 2.1. i vedhæftede dokument), forventer vi på årsbasis at få følgende:

STÅ 2017: 6
STÅ 2018: 18
STÅ 2019: 26 

Ikke relevant