Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Professionsbachelor i fødevareteknologi, innovation og applikation

Erhvervsakademi Aarhus
03/10-2016 08:59
2016-2
Godkendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Kvalitetschef Anette Bache (abac@eaaa.dk

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Professionsbachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Professionsbachelor i fødevareteknologi, innovation og applikation

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Bachelor's Degree Programme in Food Technology, Innovation and Application

Den uddannedes titel på dansk
Professionsbachelor i fødevareteknologi, innovation og applikation

Den uddannedes titel på engelsk
Bachelor of Food Technology, Innovation and Application

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Tekniske område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Adgang via gymnasial eksamen: 


Specifikke adgangskrav: Matematik B - bestået minimum med karakteren 4 samt fysik B eller kemi C eller bioteknologi A.


Adgang via 3-årig erhvervsuddannelse


Jf. bilag 2


Specifikke adgangskrav: Matematik B - bestået minimum med karakteren 4 samt fysik B eller kemi C eller bioteknologi A 


Adgang via relevant erhvervsuddannelse


Bager (trin 2)


bager og konditor (trin 2)


detailslagter (med specialer)


ernæringsassistent (trin 2)


gastronom (med specialer)


industrislagter (med specialer)


konditor (trin 2)


mejerist (trin 2)


procesoperatør (trin 2)


Specifikke adgangskrav: Matematik B - bestået minimum med karakteren 4 samt fysik B eller kemi C eller bioteknologi A. 


 


Adgang via anden uddannelse:


Relevant videregående uddannelse


F.eks. Procesteknolog og Produktionsteknolog


Specifikke adgangskrav: Matematik B - bestået minimum med karakteren 4 samt fysik B eller kemi C eller bioteknologi A 


Anden adgang:


Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne


Specifikke adgangskrav: Matematik B - bestået minimum med karakteren 4 samt fysik B eller kemi C eller bioteknologi A


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

-


Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
210

Beskrivelse af uddannelsen

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fødevareteknologi, -innovation og -applikation er, at kvalificere den uddannede til selvstændigt at identificere, analysere, vurdere og håndtere problemstillinger samt udviklingspotentialer inden for fødevareproduktion, -kontrol og -analyse.


Uddannelsen kvalificerer desuden den uddannede til selvstændig refleksion, innovativ tænkning samt evne til at skabe fornyelse i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling inden for det fødevaretekniske område.


Den uddannede kan indgå i og lede fagligt og tværfagligt samarbejde, såvel nationalt som internationalt.


 


Typiske jobprofiler for en uddannet:


Produktudvikling:


receptudvikling og afprøvning af nye recepter


afprøvning af nye ingredienser


udvikling af nye produktionsmetoder


sensorisk analyse af de nye produkter


udformning af varedeklarationer


risikovurdering af forsøgsproduktionerne


 


HACCP- og kvalitetsleder:


administration af HACCP-systemet


risikoanalyse af produktionen


kontakt til og besøg hos leverandører


kontakt til og besøg hos kunder


kontakt til myndigheder


kontakt til certificerende organer


reklamationsbehandling


 


Produktionsleder:


Ledelse af afdelingen


Planlægning og tilsyn med produktion


Optimering af drift


Indkøb af materialer


Fejlsøgning i produktionen


 


Uddannelsens opbygning


Uddannelsen består af 180 ECTS point i obligatoriske elementer samt 20 ECTS valgfri elementer. Praktikken udgør 30 ECTS og der er et Bachelorprojekt på 20 ECTS.  På 1., 2., 3., 4. samt 6. semester afsluttes med et fødevaretema – hvor de studerende arbejder med en praksisnær problemstillig, hvor de på semestret opnåede kompetencer kombineres og bringes i spil i en erhvervsrettet kontekst.


Grafisk oversigt over uddannelsens opbygning, se Bilag 1 i Behovsanalysen.


Indhold i de obligatoriske moduler


1. semester


Fødevarekemi (10 ECTS) Den studerende kan redegøre for fødevarers sammensætning, fysiologisk udnyttelse af fødevarer samt udvælge og anvende basale fødevareanalyser til verificering og/eller optimering af en fødevaresammensætning. De studerende lærer dette ved forelæsning, opgaveløsning, diskussion og fremlæggelse om anvendte råvare-kategorier, typisk kemisk sammensætning, fødevarers næringsværdi, herunder de vigtigste ønskede og uønskede reaktioner samt hvordan disse initieres. INDHOLD: organisk kemi, biokemi inklusive reaktioner, basal fødevarekomposition (vand, kulhydrater, fedt, proteiner, vitaminer og mineraler), fysiologisk omsætning, energiindhold og ernæringsværdi, typiske råvarer og deres komposition, antinutritionelle faktorer, typiske reaktioner og reaktionsprodukter i fødevarer, oxidation og harskning, Maillard reaktioner og produkter, polyakrylamid og fødevareanalyser (basale f.eks. Kjeldahl, Soxlet, vandindhold, vandaktivitet, refraktivt index).


Projektformidling og kommunikation (2 ECTS) De studerende kan anvende videnskabelig tankegang og logik ved formidling af resultater og udarbejdelse af rapporter til forskellige målgrupper. De studerende lærer dette ved gennemgang af relevante metoder og forberedelse på egen praksis.


INDHOLD: videnskabelig logik, IMRaD, formidlingsteknikker, kommunikationsteori og -modeller, målgrupper, rapportopbygning, præsentation.


Fødevaremikrobiologi (3 ECTS) De studerende kan anvende viden om mikroorganismer, deres vækstbetingelser, levnedsmiddel-bårne sygdomme til vurdering af mikrobiologiske forhold i fødevarer. De studerende lærer dette gennem forelæsning, diskussion og fremlæggelse af relevant litteratur.


INDHOLD: Bakterier, svampe, vira, patogene mikroorganismer, indikatormikroorganismer, vækstbetingelser, levnedsmiddelbårne sygdomme og toxiner i levnedsmidler.


Statistik (2 ECTS) Den studerende kan anvende statistik til at analysere simple problemstillinger angående præcision og nøjagtighed af måledata. Desuden har de studerende kendskab til analyse af usikkerhedsbidrag i forsøg, samt opstilling af usikkerhedsbudgetter. De studerende lærer dette gennem tilegnelse af teoretisk statistik, opgaveregning og anvendelse heraf i praktiske sammenhænge, hvor egne data skal analyseres.


INDHOLD: beskrivende statistik, normalfordeling og andre fordelinger, test af præcision, test af nøjagtighed, test af relaterede stikprøver ved parrede tests, outlier tests, test af normalfordeling og opstilling af usikkerhedsbudgetter.


Fødevareteknologi 1- Fødevarekemi og mikrobiologi (10 ECTS) De studerende kan forklare forarbejdning af de primære råvarer, fødevareproduktion samt effekterne heraf. De studerende lærer dette gennem praktisk forarbejdninger af cerealier, mælk, æg og kød samt ved fremstilling af udvalgte fødevarer, f. eks. pasteuriseret fløde, skummetmælk, skinke mm.


INDHOLD: forarbejdning af de primære råvarer til fødevarer, fødevareproduktion, måling af forarbejdningers effekt, fremstilling af færdige fødevarer, analyser af fødevarer og basal sensorik.


Fødevaretema 1/projekt (3 ECTS) De studerende kan udføre fødevarerelaterede kemiske og mikrobiologiske analyser og vurdere eget arbejde i forhold til en konkret fødevare-problemstilling. De studerende lærer dette ved at arbejde i praksis med mikrobiologiske analyser samt ved litteraturstudie. De studerende skal vurdere egne resultater med afsæt i teoretisk viden. Der arbejdes med simpel kvalitetskontrol.


INDHOLD: dyrkning og påvisning af mikroorganismer, anvendelse af indikatororganismer, kvalitetssikring af resultater, analyse af udvalgte fødevarer, vurdering af resultater i forhold til krav i fødevareforordningen.


 


2. semester


Fysisk kemi (5 ECTS) De studerende kan deltage i procesudvikling, produktudvikling, fejlfinding og optimering samt applikation. De studerende lærer dette gennem en forståelse for fysiske og kemiske processer og de parametre, som påvirker dem.


INDHOLD: reaktionskinetik, masse- og energiberegninger, viskositet og tekstur, termodynamik, redoxreaktioner og korrosion.


Anvendt Matematik (5 ECTS) Den studerende kan anvende matematik til modellering og beskrivelse af processer og udvikling. De studerende lærer dette gennem tilegnelse af teoretisk matematik og anvendelse heraf i praktiske sammenhænge som fx kemiske reaktioner og mikrobiologisk udvikling.


INDHOLD: Logaritmiske beregninger, ligninger, anvendt differentialregning, anvendt integralregning og matricer.


Forsøgsplanlægning og multivariat dataanalyse (5 ECTS) De studerende kan analysere genererede forsøgsdata med både parametriske, ikke-parametriske, samt planlægge og validere analysemetoder. De studerende lærer dette ved teoretisk og praktisk træning gennem opgaveregning og arbejde med forsøgsopstillinger, forsøgsudførsel og analyse af egne forsøgsdata.


INDHOLD: ANOVA, separation af varians, dimensionering af forsøg, lineær regression og metodevalidering, vægtet regression og Ikke-parametrisk statistik.


Fødevareteknologi 2 – Forarbejdning af fødevarer (10 ECTS) De studerende kan udvælge egnede processer til fødevareproduktion. De studerende lærer dette ved at forarbejde forskellige fødevarer med udvalgte enhedsoperationer.


INDHOLD: prøvetagning, tørring, frysning, blanding, pumpning, destillation, inddampning, separationer, opvarmning og emballering.


Fødevaretema 2/projekt (5 ECTS) De studerende kan udføre tekniske enhedsoperationer, analysere og vurdere eget arbejde i forhold til en konkret teknisk problemstilling. De studerende lærer dette ved at arbejde i praksis med enhedsoperationer. De studerende skal vurdere egne resultater med afsæt i teoretisk viden. Der arbejdes med kvalitetskontrol og simpel validering af udvalgte analyser og udstyr.


INDHOLD: tørring, opvarmning og/eller separation, prøvetagning, fødevareundersøgelser, validering af metoder samt masse- og energibalancer.


 


3. semester


Ingredienser og funktionalitet (5 ECTS) Den studerende kan vælge relevante funktionelle ingredienser til fødevarer og fødevareprocesser. De studerende lærer dette ved at foretage relevante undersøgelser for optimering af en given fødevare til mere optimal tekstur, emulsion, mikrostruktur, farve, smag, stabilitet og holdbarhed.


INDHOLD: teksturgivere, emulgatorer, smags- og aromastoffer, farvestoffer, konserveringsmidler (traditionelle og moderne), funktionelle ingrediensers interaktion med fødevarens andre ingredienser, funktionelle ingrediensernes egnethed og effekt i forskellige fødevarer, fødevareprocessers effekt på de funktionelle ingredienser og lovgivning.


Bioteknologi (5 ECTS) De studerende kan med viden om biokemi og metabolisme forstå og diskutere anvendelse af enzymer og mikroorganismer i forbindelse med fødevareproduktion. Ligesom de har indsigt i bioteknologiens potentielt gavnlige effekter på smag og funktionalitet. De studerende lærer dette gennem forelæsning, dialog, opgaveløsning og fremlæggelse af relevant litteratur og udvalgte videnskabelige artikler.


INDHOLD: proteiners opbygning og funktion, enzymatiske processer, fermentering, GMO fremstilling samt anvendelse heraf, probiotika og prebiotika.


Fødevareteknologi 3 – Fødevareproduktion (10 ECTS) De studerende kan designe fødevarer af god kvalitet, dvs. attraktive, sunde og holdbare fødevarer. De studerende lærer dette ved at designe, planlægge og i praksis gennemføre fødevarefremstillinger.


INDHOLD: fysiske, kemiske, biokemiske og mikrobiologiske processer i fødevarerne, fødevare-design ved brug af funktionelle ingredienser og/eller alternative metoder, stabilisering af flydegenskaber: stivelses-forklistring og retrogradering, emulgering ved homogenisering med/uden emulgatorer, farve og smagsoptimeringer, holdbarhed, hurdle principper, processer, enzymatiske processer, konserveringsmidler (klassiske og nyere), sensorik, rheologi, olfaktorik og smagspaneler.


Fødevaretema 3/projekt 5 (ECTS) De studerende kan anvende funktionelle ingredienser i forbindelse med fødevareproduktion samt analysere og vurdere eget arbejde i forhold til en konkret problemstilling. De studerende lærer dette ved at arbejde i praksis med funktionelle ingredienser i relation til en konkret fødevareproduktion og analyse af produktet. De studerende arbejder med projektstyrring. De studerende skal vurdere egne resultater med afsæt i teoretisk viden samt inddragelse af videnskabelig litteratur. Projektet formidles ved en Poster, der følger IMRaD strukturen.


INDHOLD: design af et produkt, anvendelse af bioteknologi/sensoriske og rheologiske undersøgelser og/eller kemiske/mikrobiologiske undersøgelser.


Valgfag på 3. semester (5 ECTS)


 


4. semester


Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) De studerende kan deltage i optimering af arbejdsgange i administration og produktion. De studerende lærer dette ved teoretisk og praktisk anvendelse af LEAN og herunder forskellige procesbeskrivelses- og analysemetoder samt anvendelse af forskellige LEAN-værktøjer. Driftsvurdering ved brug af KPI’er, generel gennemgang af ledelsessystemer samt opbygning og implementering heraf.


INDHOLD: kunders værdiopfattelse, værdiskabende og ikke-værdiskabende aktiviteter samt spild, produktionsbeskrivelse, værdistrømsanalyse, LEAN-værktøjer, planlægningsemner (push/pull, seriestørrelse, takttider), KPI, kvalitetsstyring (standarder, opbygning, implementering og vedligehold).


Forsøgsplanlægning og mutivariat dataanalyse (5 ECTS) De studerende kan dimensionere forsøg og analysere genererede forsøgsdata med både parametriske, ikke-parametriske og multivariate analysemetoder. De studerende lærer dette ved teoretisk og praktisk træning gennem opgaveregning og arbejde med forsøgsopstillinger, forsøgsudførelse og analyse af egne forsøgsdata.


INDHOLD: ANOVA, robusthedsanalyse, dimensionering af forsøg, effekt og power, introduktion til multivariat dataanalyse, herunder PCA og PLS.


Fødevareteknologi 4 – Holdbarhed af prøver (10 ECTS) De studerende kan udvælge egnede processer til at forlænge holdbarheden af fødevarer, samt udarbejde rengøringsplaner og planer for validering af disse. De studerende lærer dette ved teoretisk gennemgang af rengøringsprincipper, samt praktisk afprøvning.


INDHOLD: konservering, emballering, rengøring med validering og CIP/SIP.


Fødevaretema 4/projekt (5 ECTS) De studerende kan udføre forsøgsplanlægning og multivariat dataanalyse i forhold til en kompleks fødevarerelateret problemstilling. De studerende lærer dette ved at arbejde i praksis med forskellige aspekter af forsøgsplanlægning samt indsamle empiri som grundlag for multivariat dataanalyse. De studerende arbejder konkret med projektstyring. De studerende skal vurdere egne resultater med afsæt i teoretisk viden og skal dokumentere projektstyrring. Projektet formidles skriftligt og mundtligt.


INDHOLD: produktions- og kvalitetsstyring, forsøgsplanlægning og multivatiat dataanalyse.


Valgfag på 4. semester (5 ECTS)


 


5. semester


Praktik (30 ETCS) De studerende kan vurdere og håndtere praksis problemstillinger i komplekse arbejdssammenhænge samt herunder vælge og begrunde relevante løsningsmodeller. De studerende lærer dette ved at være i en virksomhed og herved opnå praktisk erfaring med professionen som supplement til de lærte teorier, metoder og teknologier.


INDHOLD: praktik i en privat eller offentlig virksomhed nationalt eller internationalt, samarbejde fagligt, så vel som tværfagligt, projektorganisering og problemløsning



6. semester


Innovation (5 ECTS) De studerende kan arbejde innovativt på tværs af faggrænser og kan håndtere fødevarerelaterede problemstillinger relateret til idéskabelse, idéudvikling, konceptudvikling og produktudvikling. De studerende lærer dette ved teoretisk gennemgang og praktisk udførelse idé- udvikling, skabelse og vurdering, konceptudvikling, produktudvikling.


INDHOLD: Innovation som begreb, produktets livscyklus (diffusion), videnindsamling, lovgivning, mærkning, projektstyrring og projektledelse, fremtidens fødevarer og økonomi.


Organisationsteori og økonomi (5 ECTS) De studerende kan arbejde i projektgrupper som menigt medlem eller projektleder samt påtage sig et ledelsesansvar. De studerende lærer dette ved at arbejde med budgetterings- og investeringsmodeller, træning i projektgennemførelse og –ledelse samt ledelsesteori, analyse af egen ledelsesstil og træning i mellemlederfunktion.


INDHOLD: fødevaresikkerhedsstandarder ISO 22000, BRC, IFS, FSSC 22000, HARPC samt branchestandarder, risikofaktoranalyse – risikofaktoridentifikation og –vurdering, opbygning, strukturering og implementering af fødevaresikkerhedsledelsessystemer, audit, fødevaresikkerhedslovgivning, teoretisk gennemgang og praktisk træning i alle elementer.


Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) De studerende kan indgå i ledelse af produktsikkerhed i fødevare- og foderindustrien. De studerende lærer dette ved grundig teoretisk gennemgang af ledelsessystemer for fødevare- og fodersikkerhed samt praktisk træning i alle trin fra start til fuldt implementeret og velfungerende ledelsessystemer samt audittræning.


INDHOLD: Fødevaresikkerhedsstandarder ISO 22000, BRC, IFS, FSSC 22000, HARCP samt branchestandarder, Risikofaktoranalyse – risikofaktoridentifikation og –vurdering, opbygning, strukturering og implementering af fødevaresikkerhedsledelsessystemer, Audit, Fødevaresikkerhedslovgivning, Teoretisk gennemgang og praktisk træning i alle elementer.


Fødevaretema 5 (5 ECTS) De studerende kan arbejde innovativt med en virksomhedsrelateret fødevarerelevant problemstilling. De studerende lærer dette ved at arbejde med innovationsproces i forhold til en konkret virksomhedsrelateret problemstilling. De studerende skal idévurdere i forhold til fødevaresikkerhed og kvalitet samt foretage økonomiske beregninger.


INDHOLD: innovationsprocessen, vurderinger af innovationsideer, økonomiske begninger samt vurdering af eget læringsbehov skal formidles i en projektrapport.


Valgfag på 6. semester – Fødevareteknologi 5a og 5b (10 ECTS)


7. semester


Videnskabsteori og etik (5 ECTS) De studerende kan formulere og analysere etiske problemstillinger og anvende etisk analysemodel med indsigt i de forskellige videnskabsteoretiske hovedretninger og deres paradigmer. De studerende lærer dette gennem forelæsning, dialog, fremlæggelse og gruppediskussioner om videnskabsteori og etiske problemstillinger.


INDHOLD: videnskabsteori, videnskabsteoretiske hovedretninger og paradigmer, formulering af etisk problemstilling, etisk analyse, forskningsmetodikker og god videnskabelig praksis.


Valgfag på 7. semester (5 ECTS)


Bachelorprojekt (20 ECTS) Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, der dokumenteres ved en skriftlig rapport samt mundtligt forsvar. Projektet dokumenterer den studerendes evne til at arbejde med en konkret fødevarerelateret problemstilling med udgangspunkt i relevant teori og teknologier. Kompetencerne tilegnes gennem selvstændig planlægning, analyse og vurdering af egen empiri til belysning af den valgte problemstilling samt læsning af relevant videnskabelig litteratur.


INDHOLD: fagligt og tværfagligt samarbejde, planlægning, analyse og vurdering, videnskabelig litteratur, formidling og kommunikation, etik og videnskabsteori, videnskabelig metodik, projektstyrring.


 


Uddannelsens forankring


Uddannelsen forankres på Erhvervsakademi Aarhus, kompetencecenter for laboratorie- fødevare- og miljøteknologi, hvor der er udbud af følgende uddannelser - laborant, professionsbachelor i laboratorie, fødevare og procesteknologi samt miljøteknolog. I kompetencecenteret er der et stærkt og specialiseret naturvidenskabeligt videngrundlag, hvilket er dokumenteret gennem institutionsakkrediteringen. Placeringen af uddannelsen her sikrer, at uddannelsen vil have tilgang til centerets procesanlæg, proceskøkken samt mikrobiologiske-, bioteknologiske- og kemiteknologiske analyselaboratorier. Derudover vil der være samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus´ kompetencecenter for innovation og entrepreneurship, der vil bidrage med stort fagligt indblik og stærke kompetencer i forhold til uddannelsens innovationselement.


Uddannelsens konstituerende faglige elementer

Naturvidenskabelig basis


Fødevarekvalitet og sikkerhed


Fødevareproduktion og applikation


Fødevareteknologi


Innovation


 


Begrundet forslag til taxameterindplacering


Taxameterindplaceringen foreslås at være som Procesteknologuddannelsen.


Praksisnær undervisning i fødevareteknologi i relation til produktion og udvikling kræver både fødevareteknologiske procesanlæg, proceskøkken og analyselaboratorier.


Disse typer af faciliteter og udstyr kræver investeringer og der er store udgifter til vedligeholdelse og drift.



 


Forslag til censorkorps
Censorkorpset ved professionsbacheloruddannelsen i laboratorie- fødevare- og procesteknologi suppleret med personer, der sikrer dækning af alle uddannelsens fagområder.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Behovsanalyse professionsbachelor i fødevareteknologi, innovation og applikation.pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse

Baggrunden for den nye uddannelse er, at Erhvervsakademi Aarhus har fået henvendelser fra flere virksomheder der efterspørger dimittender med praksisnære og innovative kompetencer inden for det fødevareteknologiske område. Akademiet kan ikke imødekomme efterspørgslen på dimittender, da rekrutteringsgrundlaget til akademiets nuværende fødevareteknologiuddannelse er meget begrænset. Akademiets nuværende uddannelse er en overbygningsuddannelse og har uddannede fødevareteknologer som rekrutteringsgrundlag.


Rekrutteringsgrundlaget til top-up professionsbachelor er ansøgere, der allerede har taget en Erhvervsakademiuddannelse som enten proces- eller fødevareteknologer eller laboranter. I den tid uddannelsen har været udbudt, har der været god beskæftigelse for så vel fødevare- og procesteknologer samt for laboranter. Når det er let at få job er incitamentet/lysten til videre uddannelse ofte mindre. Dette bevirker, at uddannelsen reelt har et forholdsvist lille rekrutteringsgrundlag.


Rekrutteringsgrundlaget afspejler antal dimittender, der tilsvarende er forholdsvis lavt, og som ikke kan matche det behov/den efterspørgsel, vi oplever fødevarebranchen har.


Vores kontakt til dimittenderne gennem de systematiske dimittendundersøgelser viser, at Professionsbachelorer i fødevareteknologi fra eksisterende udbud hurtigt komme i arbejde. Nogle har allerede job, før de dimitterer. De job, som dimittenderne besidder er typisk inden for produktudvikling samt fødevaresikkerhed og -kvalitet. Dimittenderne er bl.a. ansat i Chr. Hansen, Danpo, Danish Crown, SystemFrugt, Denico Food Ingrediens, Palsgaard m. fl., 


Derudover har vi systematisk og dokumenteret kontakt til erhvervet i forbindelse med praktikbesøg, virksomhedsevaluering af praktik, studieture og fra underviernes og uddannelsesledelsens netværk til fødevarevirksomheder. Via denne løbende dialog får vi udtalelser om professionsbachelor top-up uddannelsen i laboratorie, fødevare- og procesteknologi, f.eks.:


Det virker absolut som en rigtig god og brugbar uddannelse, de er ved at tage med en god balance af teoretisk og praktisk viden. De er helt klart kommet med en god ballast af solid teoretisk viden samt praktiske færdigheder, og begge har i høj grad arbejdet selvstændigt med deres projekter og opnået gode resultater” (praktikværter fra Dupont).


Den løbede kontakt til erhvervet indikerer et klart behov for top-up uddannelsens dimittender, der er kendetegnet ved stor praksiserfaring, og som er teoretisk forankret inden for fødeteknologi og -kvalitet. Behovet kommer ligeledes til udtryk gennem undervisernes og uddannelsesledelsens netværk inden for branchen samt ved deltagelse i arrangementer indenfor fødevareerhvervet bl.a. Future Food Innovations løbende arrangementer.


Efterspørgslen på praktikanter fra virksomhederne har været større end vi kan efterkomme. Flere interesserede praktikværter har efterspurgt praktikanter uden det har været muligt at efterkomme ønsket. Der er for få studerende.


En ny uddannelse med fokus på fødevareteknologi, innovation og applikation vil være med til at dække det behov for nye kompetencer inden for fødevareerhvervet som tilkendegives i flere rapporter – eksempelvis nedenstående:


I en undersøgelse udført af Landbrug og Fødevarer angiver 35% af virksomhederne at det er svært at skaffe faglært arbejdskraft og anfører tillige at innovative kompetencer hos medarbejderne bidrager positivt til vækst (Rekruttering og arbejdskraft i fødevareklyngen, Landbrug og fødevarer, 2013)


Samme konklusion findes i en nyere rapport fra Epinion, der tillige beskriver ”at kompetencekravene til medarbejderne særligt vil være inden for økologi, bærerdygtighed, sundhed og innovation. ”Og fortsætter: ”Den største barriere for rekruttering er ifølge virksomhederne: ”geografisk placering” og ”mangel på nyuddannede””.


Inden for fødevareerhvervet tegner virksomheder i Region Midtjylland sig for 52% af eksportmarkedet.  Region Midtjyllands har i vækstplan 2015 i værksat flere initiativer med fokus på innovation, differentiering af produkt og ydelser samt på at højne kompetenceniveauet, så fødevareerhvervet fortsat kan konkurrere globalt og være et vigtigt erhverv for den samlede værdi og værdiskabelse i Regionen (Vækstplan 2015 for Region Midtjylland).


Der er behov for at styrke samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at styrke erhvervets innovation og udvikling (læringsrapport om kompetenceudvikling inden for fødevareerhverv (Vækstforum for region Midtjylland gennemført 2013-2015)


En rapport fra 2015 ”Om geografisk mobilitet på det danske arbejdsmarked” (Michael S. Dahl, AAU) fastslå at mobilteten på det dansk arbejdsmarked er lav. En placering af en professionsbachelor uddannelse i Aarhus vil give bedre mulighed for fuld udnyttelse af det jyske rekrutteringspotentiale. Efterfølgende sikres tillige et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft i det jyske, hvor størstedelen af fødevarerelaterede arbejdspladser findes som beskrevet i rapporten ”uddannelsesbehov i fødevareerhvervet”, New Insight 2011.


En professionsbachelor uddannelse placeret i Aarhus kan derfor være med til at sikre, at der fremadrettet lettere vil kunne rekrutteres kvalificeret arbejdskraft også uden for hovedstadsområdet.


Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender

I forbindelse med behovsafklaringen blev respondenterne spurgt - Har din virksomhed brug for medarbejdere, der kan identificere, analysere vurdere og håndtere problemstillinger inden for produktion, kvalitetssikring, produktudvikling og applikation?


87% svarede ”I meget høj grad” eller ”I høj grad”


13% svarede ”Både og”


Ingen svarede ”I ringe grad”, ”I meget ringe grad” eller ”Ved ikke”


 


 Det vurderes derfor at branchen har behov for uddannelsen. Dette underbygges yderligere af at 31% af respondenterne ønsker at være med i en faglig følgegruppe for uddannelsen. Og endvidere af Landbrug og fødevarer, der udtaler:


”Vi oplever, både gennem egne analyser og den direkte kontakt med fødevareproducenterne, at efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft er stor og at man finder det vanskeligt at rekruttere særligt i yderområderne. Vi hører at, der opleves vanskeligheder med at rekruttere inden for områder som f.eks. produktudvikling og proces- og kvalitetsstyring hvilket understøtter denne uddannelses kompetenceprofil godt.”


I Behovsanalysen der er medsendt denne ansøgning, er der udarbejdet to behovsestimater ud fra konkrete tilkendegivelser fra respondenterne og data trukket i NN Erhverv.


Det første estimat, der er baseret på respondenternes vurderinger af deres behov for dimittender inden for de kommende 5 år, når der tages højde for virksomhedens størrelse, er et meget forsigtigt estimat. Der er ikke taget højde for virksomhedernes kompleksitet, og selv om nogle virksomheder udtrykte et behov på helt op til 50 dimittender, er der i estimatet maksimalt regnet med 4 dimittender.


Det andet estimat er ligeledes baseret på respondenternes vurderinger af deres behov for dimittender inden for de kommende 5 år, men der tages ikke direkte højde for virksomhedens størrelse. Her er brugt en ofte anvendt model (Grand Mean). Modellens svaghed er, at det er næsten umuligt at lave en gruppe af respondenter, der er repræsentativ for hele populationen af virksomheder. Desuden ville gruppen af respondenter, for at være repræsentativ, skulle være forskellig hhv. når der regnes på landsplan, i Region Midtjylland og i Erhvervsakademi Aarhus’ dækningsområde, da der er forskel på virksomhedsprofilen i de tre områder. Modellens bias i beregningerne er derfor ukendt. Til gengæld indgår faktorerne virksomhedsstørrelse, kompleksitet og andre faktorer indirekte – idet respondenterne jo medtager disse, når de vurderer behovet for virksomheden.


Nedenfor er en oversigt over det estimerede behov over en 5 årig periode for de tre geografiske områder og for de to måder at estimere behov for dimittender på (se desuden bilag 6 i Behovsanalysen).


Estimeret behov over en 5-årig periode, når der tages højde for virksomhedernes størrelse (et forsigtigt estimat)


Danmark: 5.308 dimittender over en 5 årig periode


Region Midtjylland: 1.384 dimittender over en 5 årig periode


Erhvervsakademi Aarhus dækningsområde: 271 dimittender over en 5 årig periode


 


Estimeret behov over en 5-årig periode, når der anvendes ”Grand Mean”


Danmark: 14.662 dimittender over en 5 årig periode


Region Midtjylland: 3.884   dimittender over en 5 årig periode


Erhvervsakademi Aarhus dækningsområde 709   dimittender over en 5 årig periode


 


Da Erhvervsakademi Aarhus ikke ønsker at uddanne til arbejdsløshed, anvendes forsigtighedsprincippet i beregninger af behovet for dimittender. Der tages derfor udgangspunkt i det lave estimat, der med sikkerhed er underestimeret. Grand Mean modellens beregninger benyttes til at indikere det maksimale behov, og det indikerer, at det reelle behov formentligt ligger et sted imellem de to resultater (se desuden bilag 6 i Behovsanalysen).


Nedenfor er en oversigt over det estimerede behov pr. år i de 3 geografiske områder.


Det årlige behov for dimittender – ud fra forsigtighedsprincippet


Danmark: 1.061 dimittender


Region Midtjylland: 227 dimittender


Erhvervsakademi Aarhus dækningsområde: 54 dimittender


 


Forventet optag på uddannelsen de første 3 år på Erhvervsakademi Aarhus


År 1: 25


Ar 2: 40


År 3: 60


 


Behovet er stort i forhold til at der er tale om en teknisk uddannelse. Samtidig kræves et specialiseret videngrundlag for at kunne udbyde uddannelsen, og uddannelsen kræver mange dyre faciliteter og undervisningsmaterialer.


Det vurderes derfor, at der de første år kun skal være et udbud øst og et udbud vest for Storebælt. Når uddannelsen er fuldt etableret og indreguleret i forhold til aftagernes behov, kan det overvejes, om der er grundlag for flere udbud


Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?

51 virksomheder (3 virksomheder er repræsenteret ved 2 respondenter), der er forventede aftagere til uddannelsen, har været inddraget i behovsundersøgelsen:


Palsgaard, Danish Crown, Dupon, Royal Greenland, Arla Food, Innovaconsult, Teknologisk Institut, Chr. Hansen, Lactosan, Biomar, KMC, SystemFrugt, Denico, Food Ingrediens, Fødevarestyrelsen, Rynkeby, Fertin Pharma, Meyers, Vital Petfood Group, Danpo A/S, DryMate, Kohberg, Carletti, DAVA Foods, Stryhns AS, Food Diagnostics, PharmaNord, Akzo Nobel, Vildsund Blue, DEFCO A/S, Agustson A/S, Struer Brød, A. Espersen A/S, Jakobsens A/S, De Danske Gærfabrikker A/S, Valsemøllen, I M Frellsen, Caldic Denmark A/S, EASIS, Tenax Sild A/S, Läntmannen, Scanflavour, Premier is - Mejerigården A/S, Danish Agro, European Freeze Dry ApS, Danæg Products A/S, Dancake, Kelsen Cookies, Royal Leverpostej, Easyfood, ELIZA chokolade og Co-Ro Food A/S (se desuden Bilag 4 i Behovsanalysen).


På fødevareområdet findes nogle meget store organisationer, der har samlet hele fagfeltet. De væsentligste organisationer, Landbrug og Fødevarer og Danish Food Cluster har været inddraget i behovsundersøgelsen; begge organisationer støtter op omkring behovet for uddannelsen; bilag 5 i behovsanalysen.


”finder overordnet set uddannelsen relevant for vores medlemsvirksomheder” (Landbrug og Fødevarer).


”der opleves vanskeligheder med at rekruttere indenfor områder som f.eks. produktudvikling og proces- og kvalitetsstyring, hvilket understøtter denne uddannelses kompetenceprofil godt” (Landbrug og Fødevarer).


”erklærer hermed sin støtte og opbakning til etableringen af en professionsbachelor i fødevareteknologi, innovation og applikation ved Erhvervsakademi Aarhus” (Danish Food Cluster).


Future Food Innovation har ligeledes været inddraget i behovsafdækningen, hvor de er kommet med anerkendende udtalelse om behovet for uddannelsen, bilag 5 i behovsanalysen.  Future Food Innovation er et konsortie under Region Midtjylland, som består af syv partnere, der alle er førende inden for fødevareinnovation i Danmark.


De syv partnere er: Agro Business Park, AgroTech, Institut for Fødevarer Aarhus Universitet, MAPP centeret Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, VIFU, Videnscentret for fødevareudvikling.


Region Midtjylland har også i eget navn ønsket at udtale sig:


”vi kan på den baggrund støtte et øget udbud af uddannelser rettet mod fødevarebranchen.” og ”I forhold til det konkrete bud på en ny professionsuddannelse inden for fødevareteknologi, -innovation og –applikation vurderes indholdet relevant.”


Ydermere har vores uddannelsesudvalg for professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi været en del af udviklings- og behovsafdækningsarbejdet. Uddannelsesudvalget har følgende eksterne medlemmer: Torkil Fischer Jensen Senior Scientist og Gruppeleder DuPont, Niels Peder Raj Andersen Kemiker Eurofins Product Testing A/S, Erik Dahm Laboratoriechef Fødevarestyrelsen, Karin Loft Ejbye Projektleder Teknologisk Institut, Tom Vindbæk Madsen prodekan Aarhus Universitet, Lone Ryg Olsen CEO Danish Food Cluster.


Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

Uddannelsen er udviklet på baggrund af Erhvervsakademi Aarhus kendskab til fødevarebranchen.


Den tiltænkte profil blev vurderet i behovsundersøgelsen, dels på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med 54 respondenter, der repræsenterer potentielle aftagere i hele Danmark og i alle relevante brancher, dels på baggrund af udtalelser fra relevante organisationer og netværk.


Svarene fra respondenterne omkring kompetencebehov viste tydeligt sammenfald med uddannelsens kerneområder – et match som netop er tiltænkt, da uddannelsen er udviklet på baggrund af arbejdsmarkedets behov.


Ud over at vurdere relevansen af de 18 arbejdsområder, blev respondenterne også spurgt om, der var andre arbejdsområder, der kunne være relevante.


-          Flere respondenter nævnte, at dimittenderne også ville have behov for noget økonomikendskab.


-          En virksomhed efterlyser kendskab til processen, så innovation også kan ske her og ikke kun på produktet.


-          Og endelig benytter flere virksomheder chancen til at understrege vigtigheden af praktikken.


 


I relation til økonomikendskab tages dette til efterretning, således at økonomi kommer til at indgå i uddannelsen i relation til budgetlægning inkl. grænseinitiering og investeringsvurderinger inkl. tilbagebetalingstider. I forhold til kendskab til processen er dette allerede tænkt ind i uddannelsen, og i relation til vigtigheden af praktikken understøtter udtalelserne behovet for en praksisnær uddannelse!


Til sidst blev respondenterne spurgt om de ønskede at følge uddannelsen og være med i en faglig følgegruppe. 31 % af respondenterne ønskede at være med. Typisk er ca. 10 % interesserede i et sådant arbejde. Dette understreger også interessen for uddannelsen og det sikrer at uddannelsen også fremadrettet vil matche behovet.


Dimittenderne fra uddannelsen skal have kompetencer, så de fremadrettet vil kunne matche erhvervets kompetencebehov. Udviklingstendenserne afdækkes i behovsanalysen og beskrives således:


·         Danmark står stærkt som ingrediens og fødevareproducerende land og har bestemt behov for kompetente medarbejde for at fastholde den position


·         Flere og flere omfattende krav kundekrav i forhold til kvalitet og fødevaresikkerhed


·         Kravene til fødevareindustrien skærpes og der skal flere dokumentationer til


·         DK er blandt de førende inden for fødevareproduktion. Dybdegående viden er uvurderlig i forhold til at bevare denne stats


·         Skærpede krav fra leverandører og certificeringsorganer


·         Innovative hurtigt tænkende mennesker


·         Mange virksomheder har nedlagt laboratorierne, men kvalitetsafdelingerne vokser op


·         Øgende krav til fødevaresikkerhed


·         Stor fokus på fødevaresikkerhed og hygiejne, food defence og ikke mindst food fraud


·         Analytisk proceskontrol, udvikling af nye teknologier


·         Krav til hastigere og mere præcis produktudvikling


·         Vigtigt at få frisk blod ind, der kan bidrage til at ryste pose i en traditionel sektor



Samlet peger tendensen på at der fremadrettet til være kompetencebehov inden for fødevaresikkerhed og kvalitet samt innovation i tilknytning til så vel produkt som produktionsmetoder. De efter spurgte kompetencer er sammenfaldende med kerneelementerne i ansøgte udbud.


Organisationer og Netværk følger trop helt i tråd med virksomhederne – nedenstående eksempler er fra Landbrug og Fødevarer:


”Vi hører, at der opleves vanskeligheder med at rekruttere inden for områder som f.eks. produktudvikling og proces- og kvalitetsstyring hvilket understøtter denne uddannelses kompetenceprofil godt.” (Landbrug og Fødevarer)


”Det er meget positivt, at der er lagt 30 ECTS praktik ind i uddannelsen, og at der lægges op til praksisnær undervisning med inddragelse af virksomhedscases i temaforløb”


”Det er meget positivt, at fødevareteknologi, ingrediens og innovation er vægtet højt”


”Fokus på fødevaresikkerhed, både mikrobiologisk, kemisk og fysisk, er af essentiel vigtighed for fødevarebranchen, og dette bør fokuseres mere i uddannelsen”


Region Midtjylland skriver: ”I forhold til det konkrete bud på en ny professionsuddannelse inden for fødevareteknologi, -innovation og –applikation vurderes indholdet relevant.”


Og Future Food Innovation skriver: ”ser et stort behov for at de studerende kvalificeres til innovativ tænkning samt evne til at skabe fornyelse”.


Sammenhæng med eksisterende uddannelser

De fødevareuddannelser der udbydes i Danmark har alle forskelligt fokus afhængigt af det perspektiv uddannelsen sigter mod inden for fødevarefeltet. Uddannelsernes fokus kan inddeles i eksempelvis det human fysiologiske, det sundhedsmæssige, det teknologiske samt det samfundsfaglige perspektiv. Nærværende uddannelse placeres i den teknologiske kategori.


Proces omkring Aarhus Universitets uddannelse indenfor fødevarer fra oktober 2015-runden og efterfølgende samarbejde


Aarhus Universitet har været i proces med at udvikle og ansøge om en ny uddannelse indenfor fødevareteknologi. Processen beskrives kort i det følgende.
Den 5. okt. 2015 modtager Erhvervsakademi Aarhus kopi af mail sendt fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til Aarhus Universitet. I brevet bedes Aarhus Universitet redegøre, om Erhvervsakademi Aarhus, der i området har dækningsforpligtigelsen til tekniske uddannelser er blevet hørt i forbindelse med Aarhus Universitets ansøgning. Erhvervsakademi Aarhus er ikke blevet hørt og indgiver derfor et notat med indsigelse vedr. Aarhus Universitets prækvalifikation, da dette forventes at have negativ indflydelse på Erhvervsakademi Aarhus’ påtænkte uddannelse:  professionsbachelor i fødevareteknologi med rekruttering fra gymnasiet.


Den 10. dec. 2015 modtager Aarhus Universitet et udkast til afslag på godkendelse af professionsbachelor i fødevareteknologi. Den 20. dec. 2015 indgiver Aarhus Universitet indsigelse vedr. udkast til afslag på godkendelse af diplomingeniør i fødevareteknologi


Aarhus Universitet inviterer herefter Erhvervsakademi Aarhus til dialogmøde vedr. afklaring af ligheder/forskelle på de to uddannelser. Efter en møderække afsluttes afklaringen med et notat til Ministeriet afsendt fra Aarhus Universitet med hhv. Niels Chr. Nielsen, dekan Aarhus Universitet og Christian Mathiasen, rektor Erhvervsakademi Aarhus, som underskrivere. Nedenstående er et citat fra notatet, som kan eftersendes hvis ønsket:


EAAA og AU er på ovenstående baggrund enige om, at de to nye uddannelser har forskelligt fokus og sigte. I AU’s uddannelse betones de ingeniørfaglige elementer baseret på et højt matematisk og naturfagligt basisniveau og uddannelsen retter sig mod udviklingsopgaver og videreuddannelse. EAAA’s nye uddannelse har derimod samme jobsigte og formål som den eksisterende top-up uddannelse, Pba i fødevareteknologi, og er drifts- og praksisnær og retter sig mod analyser, fødevaresikkerhedsopgaver, produkttilpasning m.m. i fødevaresektoren.


 


Det er således AU’s og EAAA’s vurdering, at der er behov for både AU’s nye diplomingeniøruddannelse i fødevareteknologi og EAAA’s nye Pba. i fødevareteknologi, og de to institutioner støtter gensidigt op omkring de to uddannelsesinitiativer.


Herunder beskrives Aarhus Universitets kommende nye uddannelse (efter positiv institutionsakkreditering) i forhold til sammenhæng i uddannelsessystemet som en beslægtet uddannelse.


Ny Diplomingeniøruddannelse – under udarbejdelse
Erhvervsakademi Aarhus er som beskrevet ovenfor bekendt med, at Aarhus Universitet er under udarbejdelse med en diplomingeniør i fødevareteknologi og har deltaget i møder med Aarhus Universitet herom. Der er fra Aarhus Universitets faglige følgegruppe (erhvervslivet) en klar tilkendegivelse af, at de to uddannelser har et forskelligt sigte, og at der er behov for begge uddannelser. Aarhus Universitets sigte er, ”biologien møder stålet” altså fokus på procesteknologi, procesdesign, modellering samt generelle ingeniørfaglige kompetencer.


Nedenstående er et citat fra en mail sendt fra et medlem i Aarhus Universitets aftagerpanel (Danish Crown)


’Som nævnt på mødet mener jeg, at der er væsentlige forskelle på de to ”spor”:


 Aarhus Universitets uddannelse:


-          Kraftigt fokus på ”engineering” i fødevaresektoren, som vel bedst kan beskrives som et vægtet mix mellem en maskiningeniør og fødevareingeniør


-          Dimittender skal have forståelse for teknologi bag enhedsoperationer, og kunne foretage ændringer/optimeringer/udvikling


-          Dimittender skal kunne fungere som fødevarevirksomheders tekniske sparringspartner med især maskinleverandører (som typisk er ”tynde” på den biologiske side)


-          Fødevareindustrien har til gengæld ikke mange maskiningeniører ansat, og køber/installerer ofte ”sub-optimerede” løsninger 


-          Uddannelsen vil derfor dække et hul inden for de nuværende udbud og industrielle kompetencer, og skal tage højde for de særlige ”praktiske” forhold i fødevareindustrien (i konkurrence med andre ingeniørbrancher, der ”normalt” løber med maskiningeniører)


 


Erhvervsakademi Aarhuss uddannelse:


-          Fokus på fødevareapplikationer (analyser, fødevaresikkerhedsopgaver, receptoptimering, produktudvikling og –tilpasning, produkthåndtering)


-          Vil passe godt ind i den måde, store dele af fødevareindustrien udvikler/drifter i dag på det ”biologiske” område – altså ikke på engineering (men det, der er ”indeni” rør/anlæg)


  


I Danish Crown vil der være et marked for begge uddannelser og kompetenceprofiler, der virker komplementære.’


Erhvervsakademi Aarhus er enig i, at der er stor forskel på de to uddannelser. Beskrivelsen indeholder naturligt nok en større udfoldelse af Aarhus Universitets uddannelse, da udtalelsen stammer fra et medlem i universitetets aftagerpanel. For at balancere dette følger her vores udlægning af forskellen mellem de to uddannelser. Aarhus Universitet har stort fokus på tværfaglige ingeniør kompetencer i forhold til det maskin- og procestekniske. Fokus i Erhvervsakademi Aarhus’ uddannelse er i højere grad direkte relateret til fødevareproduktet og kan inddeles i tre områder:


1 Fødevareteknologi anvendelse af udstyr med de parametre, der har betydning for god funktion.


2 Produktudvikling, herunder innovation og applikationer anvendelse af hjælpestoffer


3 Fødevarekvalitet – og sikkerhed herunder holdbarhed


Erhvervsakademi Aarhus’ uddannelse vil være kendetegnet ved et højt teoretisk fødevareteknisk niveau, der bringes i spil i konkrete praksisnære fødevareproblemstillinger. Dette vil i høj grad ske ved anvendelse af virksomhedscases, som blandt andet tilvejebringes af uddannelsens aftagerpanel.


Forskellen i de to uddannelsers fokus afspejles ligeledes i antal ECTS-point, der er relateret til fødevare-området. Aarhus Universitets uddannelse har i alt 60 ECTS, hvorimod der i alt er 100 ECTS i Erhvervsakademi Aarhus’ uddannelse, der er relateret til fødevare-området. ECTS til praktik og bachelorprojektet er ikke talt med i nogen af uddannelserne – og disse to elementer dækker i alt 50 ECTS point i begge uddannelser.


Såvel Aarhus Universitet som Erhvervsakademi Aarhus vurderer, at det ikke vil have indflydelse på de respektive to uddannelsers optag, at begge uddannelser eksisterer.


Professionsbacheloruddannelser
På Professionshøjskolerne Metropol og VIA findes Professionsbachelor i Ernæring & Sundhed med følgende specialiseringer: Sundhedsfremme, forebyggelse & formidling, Ledelse, fødevarer & service samt Klinisk diætetik. Uddannelsen har et perspektiv, der alt efter specialeretning ligger i alle kategorier undtagen den teknologiske, hvorfor der kun er begrænset overlap til nærværende uddannelse. Ansøgte udbud forventes derfor ikke at have negativ konsekvens på professionsbachelor i Sundhed og Ernæring på VIA UC.


Derudover er der på professionsbachelorniveau mulighed for at læse Laboratorie-, fødevare- og procesteknologi på såvel professionshøjskolen Metropol, Erhvervsakademi Lillebælt og på Erhvervsakademi Aarhus.  Uddannelsen er allerede forankret på Erhvervsakademi Aarhus, og der er et naturligt et overlap mellem en del fag, der derfor tænkes samlæst. Uddannelsen er som nævnt en top-up uddannelse med meget begrænset rekrutteringsgrundlag. Da rekrutteringsgrundet er væsentligt forskelligt i de to uddannelser, henholdsvis procesteknolog og Matematik B samt Fysik B eller Kemi C eller Bioteknologi A, forventes ansøgte uddannelse ikke at have negative konsekvenser for den allerede eksisterende top-up uddannelse.


Ligeledes på professionsbachelor-niveau findes på DTU en Diplomingeniør i fødevareanalyse. Denne uddannelse er også i den teknologiske kategori, men har langt større fokus på selve fødevareanalyserne og ikke et sigte mod fødevareproduktion, -innovation og -applikation, som der er fokus på i nærværende professionsbacheloruddannelse. Ansøgte udbud vurderes derfor ikke at have negative konsekvenser for denne uddannelse. 


Bacheloruddannelser
På universiteterne findes følgende fødevareuddannelser på bachelorniveau.


På KU findes bachelor i fødevarer og ernæring/fødevarevidenskab, desuden kan der på denne specialeretning overbygges med et kompetencegivende praktikforløb, hvorved titlen som fødevareingeniør opnås. Disse uddannelser adskiller sig i det væsentligste fra nærværende uddannelse ved at have fokus på så vel sundhed og ernæring som på produktionsdesign. I nærværrede uddannelse ligger fokus på innovation og applikation, kombineret med et meget mere praksisnært sigte, hvilket medføre at ansøgte udbud ikke anses for at have negative konsekvenser for KU’s uddannelse.


På Aarhus Universitet findes bachelor i agrobiologi med tre specialeretninger fødevareteknologi, plante og miljøvidenskab, husdyrbiologi og -produktion. Uddannelsen med fødevareteknologi har et mindre overlap, men har et helt andet sigte nemlig fysiologi, sundhed og ernæring.  Trods det mindre overlap er sigtet så forskelligt, at ansøgte udbud ikke vurderes at have negative konsekvenser for AU’s uddannelse.


Kandidatuddannelser
Der findes flere kandidatuddannelser, hvor professionsbachelor i fødevareteknologi, innovation og applikation naturligt vil kunne blive en del af rekrutteringsgrundlaget. Molekylær ernæring og fødevareteknologi (Aarhus Universitet), fødevarevidenskab (KU), fødevareteknologi (DTU), fødevareinnovation og sundhed (DTU) og integrerede fødevarestudier (AAU København).


Opsummering


Ovenstående gennemgang af udbud af beslægtede uddannelser idenfor fødevareområdet viser, at ansøgte udbud med fokus på fødevareinnovation og applikation har en vis grad af afgrænsede overlap med andre udbud, men at uddannelsen er klart forskelig fra eksisterende udbud.


Erhvervsakademi Aarhus har den holdning, at et mindre overlap mellem de forskellige uddannelser på fødevareområdet er hensigtsmæssigt. Et vist overlap skal sikre en kvalificeret og tilstrækkelig fælles forståelse og viden til, at personer med forskellige uddannelser kan samarbejde og supplere hinanden.


Kursusudbud
Der findes et stort og alsidigt kursus udbud inden for fødevareerhvervet, og der kommer hele tiden nye kurser til. Professionsbacheloruddannelsen i fødevareteknologi (top-up), der allerede er forankret på akademiet, udbydes både som fuldtidsstudie og som enkeltfag. Herigennem har vi erfaret, at der er et omfattende behov for efter- og videreuddannelse inden for fødevareerhvervet.


Som supplement til allerede eksisterende kursusudbud, tænkes fag fra ansøgte udbud udbudt som enkeltfag. Dette sikrer, at fødevarebranchens ansatte, ud over kurser, tilbydes kompetencegivende efter- og videreuddannelse. I rapporten ”uddannelsesbehov i fødevareerhvervet”, NewInsight 2011 beskrives et stort behov for efter- og videreuddannelse. Rapporten dokumenterer, at 300 fødevarevirksomheder (61% af undersøgelsens 500 virksomheder) forventer væsentlige ændringer i medarbejdernes kompetencer inden for en periode på 5-10 år. Virksomhederne planlægger at imødekomme ændrede kompetencekrav ved efteruddannelse af nuværende medarbejdere (76%) samt ved ansættelse af nye medarbejdere (29%).


Rekrutteringsgrundlag

Uddannelsens profil vil være kendetegnet ved de konstituerende elementer: naturvidenskabelig basis, fødevarekvalitet og sikkerhed, fødevareproduktion og applikation, fødevareteknologi og Innovation.


Det primære rekrutteringsgrundlag vil være studenter, der ønsker en uddannelse på bachelorniveau med interesse for fødevarer, og som motiveres af det naturvidenskabelige, praksisnære og innovative fokus, som er de bærende elementer i ansøgte fødevareuddannelse.  Der findes på nuværende tidspunkt ingen fødevareuddannelse med et teknologisk perspektiv uden for hovedstadsområdet. Den eneste uddannelse inden for fødevare er professionsbachelor i sundhed og ernæring, der ikke dækker det teknologiske perspektiv, der er i ansøgte udbud. Da mobilteten hos danske studerende er relativt begrænset, forventer vi, at der er et uudnyttet potentiale blandt jyske studenter, der muligvis fravælger en fødevareuddannelse med et teknologisk perspektiv, da disse kun findes i hovedstadsområdet. Denne antagelse underbygges af følgende udsagn fra vores respondenter, der i behovsanalysen udtrykker:


”Vi mangler en mellemlang uddannelse i Jylland, så godt initiativ”


”Udbuddet af arbejdskraft er for lille. Muligheden for uddannelse i Aarhus skulle gerne medvirke til at øge det samlede udbud i DK”


Det forventes, at ca. 80 % af dimittenderne vil tage arbejde inden for branchen efter endt uddannelse, samt at omkring 20 % vil videreuddanne sig på kandidatniveau.  Der vil i uddannelsen være mulighed for, ved bestemte fagkombinationer i valgfag, at de studerende vil kunne kvalificere sig til adgangsniveauet for relevante kandidatuddannelser.


Forventet optag

Det forventede optag er beregnet ud fra et behovsestimat, hvor forsigtighedsprincippet er anvendt.


Det forventede optag på uddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus de første 3 år er:


År 1: 25 studerende


Ar 2: 40 studerende


År 3: 60 studerende


 


På vores laborantuddannelse kommer hovedparten af vores studerende inden for en radius af 50 km fra Aarhus. Der er pt. udbud af laborantuddannelsen fire andre steder i Jylland og Fyn, nemlig Aalborg, Holstebro, Esbjerg og Odense – da de studerende typiske vælger det udbud, der ligger nærmest deres bopæl, er vores rekrutteringsradius på 50 km omkring Aarhus som forventet.


På vores Miljøteknologuddannelse, hvor vi har det eneste udbud i området Jylland og Fyn, kommer de studerende fra en væsentligt større radius. F.eks. er der på vores nye 1. semester hold studerende fra forskellige områder som Odense, Arden (Nordjylland) og Herning.


Da forventningen er, at der bliver et udbud i området Jylland og Fyn, må det forventes, at rekrutteringsmønsteret bliver nogenlunde det samme som for miljøteknologerne.


I undervisningsministeriets databank findes tal, der beskriver antallet af studenter fra de gymnasiale uddannelser (tallene er fra 2014):


Midtjylland: 11.692 (Aarhus og de omkringliggende kommuner Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Viborg 7.422)


Nordjylland: 4.905


Syddanmark: 10.721


Med så stort et rekrutteringsgrundlag vurderes det uproblematisk at optage det ønskede antal studerende. Der er derfor overensstemmelse med det ønskede optag og det forventede optag.


Erhvervsakademiet vil udarbejde en særskilt markedsføringsplan for uddannelsen for at udbrede kendskabet til uddannelse såvel forud for optag som efterfølgende. I markedsføringsplanen vil der indgå aktiviteter med ungdomsuddannelsesinstitutioner og aftagervirksomheder, eksempelvis aftagere som bekræfter jobmulighederne efter endt uddannelse o.l.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Uddannelsen forventes udbudt første gang i september 2017. Det betyder, at de første studerende skal have praktikpladser i september 2019. Med afsæt i Erhvervsakademi Aarhus’ mangeårige erfaring med praktik, forventes det absolut muligt at skaffe det nødvendige antal praktikpladser, som (med et frafald på 10%) forventes at være hhv. 23 i 2019, 36 i 2020 og 54 i 2021.


I behovsanalysen blev interessen for praktikanter også undersøgt. Af de adspurgte virksomheder, var mere end 3/4 interesseret i at tage praktikanter.


På vores eksisterende fødevareteknologiuddannelse, er der ingen problemer med at få afsat praktikanterne – tvært imod må vi ofte skuffe virksomheder med, at vi ikke har flere praktikanter.


Derudover har Erhvervsakademi Aarhus et omfattende netværk af praktikvirksomheder, hvor vi har kontakt til mere end 650 virksomheder. Blandt de eksisterende virksomheder er der mindst 60 virksomheder inden for områder/brancher i Danmark, der vil være direkte relevante for en professionsbachelor i fødevareteknologi, innovation og applikation – og derudover har vi minimum 10 virksomheder i udlandet. Det er primært større virksomheder, der sædvanligvis tager flere praktikanter per semester. Erhvervsakademi Aarhus’ praktikkoncept kan rekvireres, hvis der ønskes yderligere information omkring arbejdet med praktik på akademiet.


Således vurderes det yderst realistisk at skaffe praktikaftaler til de studerende til det forventede optag - og et evt. øget optag, hvis arbejdsmarkedet efterspørger yderligere dimittender.


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Godkendt

Ansøgningsrunde
2016-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
A9 - Godkendelse af ny uddannelse - PB i Fødevareteknologi og -applikation - EAAA.pdf

Samlet godkendelsesbrev
15-021475-71 Orientering til EAAA - Godkendelse af ny uddannelse - PB i Fødevareteknologi og applikation.pdf