Kandidat - Økonomi - Københavns Universitet
Retskravsbachelorer er bachelorer i økonomi fra Københavns Universitet (KU). Direkte adgang har bachelorer fra følgende danske uddannelser: økonomi - samfundsøkonomisk linje fra SDU, økonomi fra AU, matematik-økonomi fra KU, matematik-økonomi fra AU, jordbrugsøkonomi fra KU (frem til sommeren 2017), HA (matematik) fra CBS (frem til sommeren 2017).
For andre bachelor uddannelser gælder at ansøgeren skal dokumentere følgende: En bestået eller forventet beståede universitetsuddannelse indeholdende: Mikroøkonomi (15 ECTS), Makroøkonomi (15 ECTS), Økonometri (15 ECTS), Statistik (7,5 ECTS), Matematik (10 ECTS), Grundlæggende økonomisk teori (10 ECTS), Erhvervsøkonomi (5 ECTS). Engelskkundskaber svarende til engelsk på B-niveau på danske gymnasiale uddannelser.
Fra og med 1. februar 2018 vil der være adgangsbegrænsning på kandidatuddannelserne i økonomi. Dette betyder, at der fra og med denne dato kun vil være et fast antal studiepladser til rådighed pr. optag på kandidatuddannelserne. Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end der er pladser, sker udvælgelsen på baggrund af en helhedsvurdering ud fra følgende kriterier: (1) Generelt standpunkt/karakter i den relevante, adgangsgivende uddannelse. (2) Standpunkt/karakterer i særligt relevante fag, specielt mikroøkonomi, makroøkonomi og økonometri. (3) Ansøgerens motivation for optagelse på kandidatuddannelsen ved Københavns Universitet, herunder ansøgerens mål med kandidatuddannelsen (motivationsskrivelsen må maksimalt være på 1 side).
Retskravsbachelorer vil ikke være omfattet af adgangsbegrænsningen; jf. § 10, stk. 1 i bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne.
(Se bilag 1 for optagelseskriterierne, som de er beskevet på engelsk).
Ikke relevant, når der er tale om en dublering.
Ikke relevant, når der er tale om en dublering.
Ikke relevant, når der er tale om en dublering.
Københavns Universitet er blevet opmærksom på, at en række eksisterende kandidatuddannelser skal prækvalificeres idet uddannelserne er akkrediteret og godkendt som dansksprogede uddannelser, mens universitetet tillige udbyder dem på engelsk. Økonomisk Institut ved Københavns Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet har i snart 15 år udbudt en kandidatuddannelse i Økonomi med den engelske titel Master of Science (MSc) in Economics. Der er optag på uddannelsen to gange om året, med start 1. februar og 1. september. Det er denne uddannelse, der søges prækvalificeret, som en dublering af den eksisterende uddannelse i økonomi på KU (polit-uddannelsen) med engelsk som undervisningssprog. Det skal understreges, at en (foreløbig) godkendelse af uddannelsen ikke vil føre til ændringer af eksisterende fag, hverken i form af fagligt indhold eller undervisningssprog.
Københavns Universitet har en målsætning om, at skabe et internationalt forsknings- og studiemiljø, hvor nationale og internationale forskere og studerende i fællesskab forsker og udvikler kompetencer på det højeste internationale niveau, og hvor de studerendes internationale relationer vil blive styrket. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har i den forbindelse fastsat et mål for andelen af internationale kandidatstuderende på fakultets uddannelser. På økonomistudiet er andelen fastsat til 20 procent, og det mål blev nået i 2015, idet 22 procent af de tilmeldte studerende havde en bachelor fra et udenlandsk universitet.
Formålet med en engelsksproget dublering af uddannelsen er dermed dels at kunne tiltrække dygtige internationale studerende med fokus på kompetencer inden for analyse og forskning inden for økonomi. Samtidig er det en selvstændig målsætning, at kunne give danske studerende et øget internationalt udsyn for dermed at forberede dem på ansættelse i virksomheder og institutioner i Danmark, hvor engelsk er det naturlige arbejdssprog. Dette forventes at kunne opnås via undervisning på engelsk af danske og udenlandske forskere samt via studie- og socialt-fællesskab med udenlandske studerende.
Den dobbelte målsætning kan samlet beskrives som et ønske om at skabe et internationalt studiemiljø på KU. Det faglige sammenfald af det danske og det engelske udbud af økonomiuddannelsen er således en nødvendig forudsætning for, at de danske og udenlandske studerende integreres. Det engelske udbud er dermed selvsagt målrettet en jobprofil tilsvarende de danske kandidaters, det vil sige job i centraladministrationen, regioner, kommuner samt i det private, særligt i den finansielle sektor og konsulentbranchen. Sammenlignet med det danske udbud vil det engelske udbud dog formodes i højere grad at kunne gøre sig gældende på et globalt arbejdsmarked i internationalt orienterede organisationer og virksomheder.
Meldingen fra underviserne er, at de internationale kandidatstuderende klarer sig godt på studiet. Kombinationen af internationale kandidatstuderende og udvekslingsstuderende giver et internationalt studiemiljø og bidrager formodentlig også til, at de danske økonomistuderende bliver inspireret til udlandsophold under studiet. Dertil kommer et stigende antal internationale undervisere på Økonomisk Institut, hvor 6 ud af 15 adjunkter, 9 ud af 21 lektorer og 1 ud af 17 professorer er ikke-danske.
På kandidatstudierne (både det dansksprogede og det engelsksprogede, idet de hidtil har været opfattet som ét studie) udbydes i øjeblikket ca. 4 ud af 5 fag på engelsk. Både internationale undervisere og dansktalende undervisere udbyder kurser på engelsk I fag udbudt på engelsk af en international underviser, udbydes eksamen som regel udelukkende på engelsk. I fag udbudt på engelsk, men med en dansksproget underviser, er der oftest mulighed for at vælge mellem at gå til eksamen på dansk eller på engelsk. I efteråret 2015 blev 54% af alle eksaminer i kandidatfag taget på engelsk, mens 46% blev taget på dansk. Dette viser, at en stor del af de danske studerende tager eksamenerne på engelsk, selv om der er mulighed for at besvare på dansk.
I perioden 1. september 2014 – 31. august 2015 forsvarede 203 studerende deres speciale. 106 skrev deres speciale på engelsk, 97 på dansk. Dvs. over halvdelen af alle kandidatstuderende valgte at skrive på engelsk, også selv om hovedparten af vejlederne på disse specialer var dansksprogede undervisere.
Alt i alt er der således i stigende grad et internationalt studiemiljø på kandidatstudiet. Dette miljø er fremkommet i kombination af internationale undervisere, udvekslingsstuderende og kandidatstuderende fra udenlandske universiteter. Det har positive konsekvenser for studiemiljøet også for de studerende, der tager det meste af deres bachelor- og kandidatuddannelse i København.
Idet den engelsksprogede uddannelse har eksisteret sideløbende med den danske i snart 15 år, og optaget af udenlandske kandidater har været stærkt stigende de senere år, giver det mening at se på den generelle arbejdsmarkedssituation for økonomer når behovet for den engelsksprogede uddannelse skal belyses. Beskæftigelsessituationen for kandidater i økonomi fra Københavns Universitet vurderes generelt som værende særdeles god. Uddannelsesministeriet offentliggør løbende beskæftigelsesstatistikker for nyuddannede kandidater opdelt på uddannelsestype og –institution. De seneste statistikker viser at ca. 90 procent af de nyuddannede kandidater fra Økonomi og Statsvidenskab på Københavns Universitet var i beskæftigelse 4-19 måneder efter fuldførelsen af deres uddannelse i perioden 2009-2011 (se bilag 2). Et mere nyligt billede kan fås ved at se på beskæftigelsen for kandidater i økonomi (cand. polit., cand. oecon. samt cand. scient. oecon.) som andel af alle kandidater, der er medlemmer af Akademikernes Arbejdsløshedskasse. Opgørelsen efter kandidatalder viser at beskæftigelsesraten for kandidater med en kandidatalder på 4-21 måneder var 89,1 procent i juli 2016. (Den detaljerede oversigt kan findes på http://www.ac.dk/politik/beskaeftigelse-og-arbejdsmarked/akademikernes-ledighedsstatistik/ledighed-juli-2016.aspx. Data for den angivne beregning er givet i bilag 3). Forsikrede kandidater i økonomi fra sommeren 2014 frem til sommeren 2015 var dermed næsten alle i beskæftigelse i juli i år.
Beskæftigelsesstatistikkerne dækker både danske og udenlandske kandidater, som opholder sig i Danmark. Det betyder naturligvis at danske kandidater dominerer statistikkerne. En rapport fra DEA fra 2015 (http://dea.nu/publikationer/dea-copenhagen-talent-bridge-samfundsoekonomisk-analyse-internationale-studerende) har fokuseret på de internationale studerende. I rapporten analyseres de samfundsøkonomiske konsekvenser af internationale studerende på danske videregående uddannelser fra 1996 til 2012. Analysen, som er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, viser, at ca. 37 procent af de internationale studerende på lange videregående uddannelser havde ophold i Danmark efter et år, og denne gruppe bliver i gennemsnit i Danmark i 5½ år. Den gennemsnitlige opholdstid for hele gruppen inkl. dem, der rejser inden et år efter eksamen er 21 måneder for personer med lange videregående uddannelser. DEA har endvidere udført en cost-benefit-analyse, hvor man har inddraget de direkte offentlige udgifter (uddannelse, overførsler, sundhed) og indtægter (skatteindtægter) forbundet med de internationale studerende. Analysen viser et samlet positivt nettobidrag på godt 200 mio. kr. for perioden 1995-2012. Man har endvidere beregnet et break-even-punkt, hvor regnestykket netop balancerer, hvis kandidater fra de lange videregående uddannelser bliver i Danmark i mindst 13 måneder.
Afdækningen af behovet for den engelsksprogede uddannelse har involveret Økonomisk Instituts aftagerpanel. Dialogen med aftagerpanelet er foregået dels i en kort skriftlig høring og dels ved et møde afholdt den 25. august 2016. Referatet af mødet er vedlagt i bilag 4. I den skriftlige høring, via mail, blev medlemmerne af panelet bedt om at svare på konkrete spørgsmål vedrørende eventuelle ansættelser af ikke-dansksprogede kandidater fra uddannelsen MSc in Economics på KU. Et eksempel på svar fra panelets medlemmer er mailen fra Direktør fra Finanstilsynet, Jesper Berg:
”Spm.: I hvilket omfang beskæftiger I ikke-dansksprogede personer, som har vores engelsksprogede MSc in Economics.
Svar: Finanstilsynet har pt. ingen engelsksprogede ansatte.
Spm.: I hvilket omfang forestiller I jer, at I vil beskæftige ikke-dansksprogede personer med vores engelsksprogede MSc in Economics i fremtiden.
Svar: Finanstilsynet står over for en strategisk justering, som over en bred kam nødvendiggør et øget samarbejde på tværs af grænser. Særligt vores strategiske indsatser ifht. tidlig interessevaretagelse i internationale fora, teknologi, cyberrisiko og nye forretningsmodeller samt forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering stiller krav til, at vi fremadrettet kan integrere internationale kompetencer i vores organisation. For at muliggøre ansættelser af engelsksprogede kandidater vil det kræve at vores interne retningslinjer, forretningsgange, blanketter, skabeloner og tilsynsmodeller oversættes. I lyset af disse indledende øvelser vurderer vi, at det inden for en tidshorisont på 2 – 3 år vil kunne blive en realitet at ansatte engelsksprogede MSc in Economics i Finanstilsynet.
Spm.: Hvilke virksomheder/organisationer kender I til, som allerede beskæftiger ikke-dansksprogede personer med vores engelsksprogede MSc in Economics.
Svar: Vi har ikke kendskab til konkrete ansættelser af disse profiler i andre organisationer.
Spm.: Hvilke virksomheder/organisationer kender I til, som med stor sandsynlighed vil beskæftige ikke-dansksprogede personer med vores engelsksprogede MSc in Economics i fremtiden.
Svar: De engelsksprogede MSc kandidater, særligt de med en stærk kvantitative uddannelsesbaggrund, vil være interessante for os i Finanstilsynet. Derudover vurderer vi, at kandidaterne potentielt set kunne være interessante for Erhvervs- og vækstministeriet, Udenrigsministeriet, Nationalbanken, Finansiel stabilitet og generelt i den danske finansielle sektor.
Spm.: Hvad er jeres generelle holdning til, at vi på KU udbyder den engelsksprogede uddannelse.
Svar: Finanstilsynet ser positivt på uddannelsen, der potentielt set udvider udbuddet af kandidater med en stærk økonomisk baggrund på det danske arbejdsmarked. En kandidatuddannelse der kombinerer viden om mikro- og makroøkonomi, matematisk teori og statistik vil med stor sandsynlighed uddanne kandidater, der til en hver tid vil kunne skabe værdi både i og uden for den finansielle sektor i Danmark.”
Svarene fra Jesper Berg er dækkende for aftagerpanelets generelle erfaring og vurdering. Der er ikke mange som har kendskab til specifikke virksomheder/organisationer med ikke-danske kandidater i økonomi, men alle peger på at det vil være helt naturligt at ansætte sådanne kandidater i fremtiden, både i private virksomheder og i offentlige institutioner.
Konsulent Anders Møller Christensen fra Danmarks Nationalbank skriver således, at ”Nationalbanken har hyret en italiensk født forskningschef, Federico Ravenna. Han kom fra en stilling på det fransksprogede universitet i Montreal og har en PhD fra New York University. Hans første job bliver at besætte en 6-8 stillinger, og arbejdssproget i afdelingen vil blive engelsk. Fremadrettet er der derfor ikke nogen tvivl om, at kandidater fra den engelsksprogede Master, der ikke behersker dansk, vil komme i betragtning.”
Kåre Schultz, administrerende direktør i Lundbeck påpeger ligeledes vigtigheden af et internationalt studiemiljø, idet han skriver: ”Jeg finder, at det er helt afgørende, at polit-studiet kan tilbyde et internationalt studiemiljø, og det er til stor gavn for de danske studerende at være i et internationalt miljø. Det sikres blandt andet ved at studiet også uddanner internationale studerende. I større danske koncerner som Lundbeck, men også i Novo Nordisk, Lego, Maersk etc. foregår langt det meste på engelsk. I Lundbeck ønsker vi at ansætte de bedste, og vi vil med glæde ansætte en dygtig cand. polit med international baggrund.”
Endelig gav deltagerne i aftagerpanelmødet, Direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (som er formand for aftagerpanelet) og direktør Jakob Hald fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udtryk for, at det er en helt naturlig udvikling at Københavns Universitet udbyder en engelsksproget kandidatuddannelse i økonomi, rettet mod såvel internationale studerende som danske studerende med et internationalt udsyn. Det danske arbejdsmarked for højtuddannede økonomer forventes at have meget gunstige beskæftigelsesudsigter i fremtiden, og den væsentlige forventning er at fremtidige kandidater er at de besidder stærke økonomiske kompetencer.
Ud over aftagerpanelet har Økonomisk Institut været i kontakt med Dansk Industri og udvalgte private virksomheder for at få et bredere indtryk af behovet for uddannelsen blandt centrale aftagere i den private sektor af kandidater i økonomi.
Tine Roed, Direktør i Dansk Industri, udtaler: ”Det er afgørende vigtigt for danske industrivirksomheder, at medarbejderne kan begå sig internationalt og behersker engelsk som arbejdssprog. Vi tænker, at et internationalt studiemiljø på vore universiteter er en central ting her. Derfor ser vi meget positivt på at polit-studiet også uddanner kandidater med international baggrund. Det er med til at internationalisere uddannelsen og det giver også vore virksomheder mulighed for at ansætte dygtige kandidater med international baggrund. Det er især vigtigt for mange af vore store internationalt agerende virksomheder”.
Henrik Balleby Okholm, partner i konsulentfirmaet Copenhagen Economics udtaler: ”Vi er meget interesseret i at polit-studiet også kan optage kandidater fra gode udenlandske universiteter og give dem en grad i økonomi. I Copenhagen Economics ønsker vi (også) at ansætte dygtige økonomer med en international baggrund. Vi har før gjort det og agter at gøre det fremover. I vores nuværende stab af ca. 50 medarbejdere i Danmark er omkring 10% udlændinge.”
Kim Baroudy, Managing Partner i McKinsey & Company Denmark, er helt på linje med denne vurdering idet han skriver, at ”I McKinsey & Company mener vi det er vigtigt, at polit-studiet er en del af et internationalt studiemiljø, som sikres af et udbud af en engelsksproget uddannelse. I internationale virksomheder, som vores, foregår mange analyser på engelsk. I McKinsey & Company ønsker vi at ansætte de bedste, og vi vil med glæde ansætte en dygtig cand. polit. med international baggrund.”
Endelig fortæller Jeppe Christiansen, administrerende direktør i Maj Invest, formand for bestyrelsen i Haldor Topsøe A/S, næstformand for bestyrelsen i Novo Nordisk A/S og medlem af bestyrelserne for Novo A/S, Kirkbi A/S og Symphogen A/S, at: ”Det er min opfattelse, at dansk erhvervsliv generelt, men også Maj Invest, har stor gavn af at kunne ansætte dygtige kandidater med en international baggrund, og at der er stor gavn af, at de danske uddannelsesmiljøer er internationale. I Maj Invest har vi flere internationale medarbejdere, og vi vil fortsat ansætte internationalt. En dygtig polit med international baggrund vil været kvalificeret til ansættelse enten i finansielle virksomheder som Maj Invest eller i finansafdelinger i større danske koncerner.
Det er også en naturlig målsætning, at nogle kandidater fra den engelsksprogede uddannelse vil fortsætte deres uddannelse som ph.d.-studerende enten ved Økonomisk Institut eller ved andre universiteter. Antallet af ph.d.-stillinger er udvidet betragteligt de senere år, og med et øget optag på ph.d.-uddannelserne er det afgørende at sikre et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag. På Økonomisk Institut har 7 ud af de 40 nuværende ph.d. -studerende en international baggrund. Samtidig har flere af instituttets udenlandske studerend ph.d.-stipendier på andre institutter på Københavns Universitet og på DTU. Fortsættelsen af det engelske udbud af kandidatuddannelsen i økonomi bør derfor også ses som et led i Danske Universiteters satsning på øget international rekruttering.
Samlet mener vi at ovenstående dokumenterer et reelt behov på arbejdsmarkedet for dublering af den danske kandidatuddannelse i økonomi på Københavns Universitet.
Kompetenceprofilen for uddannelsen er givet på engelsk i fagbeskrivelsen (http://studies.ku.dk/masters/economics/pdf/economics_programme_curriculum.pdf, se side 2-3). Idet der er tale om en dublering har udbuddet naturligvis en kompetenceprofil der er sammenfaldende med økonomiuddannelsen på KU. Dette betyder samtidig, at der er et overlap med økonomiuddannelserne på Århus Universitet (AU) og Syddansk Universitet (SDU). Disse tre klassiske økonomiuddannelser er målrettet danske studerende, som er bachelorer i økonomi fra de tre universiteter.
Der findes engelsksprogede kandidatuddannelser, som er målrettet både danske og internationale kandidatstuderende med et vist sammenfald med det engelske udbud. Det gælder dog at disse uddannelser typisk har et mere specialiseret sigte og indhold og dermed en anden kompetenceprofil en det engelske udbud af kandidatuddannelsen i økonomi på KU.
AU udbyder en engelsksproget uddannelse ”International Master of Science in Quantitative Economics (IMSQE)”. IMSQE uddannelsen sigter mod at rekruttere kandidater inden for kvantitativ økonomi og ledelse internationalt i konkurrence med førende institutioner som London School of Economics, Oxford University og Cambridge University. (se http://kandidat.au.dk/quantitativeeconomics/). Uddannelsen optager 20 nye studerende pr. år.
SDU udbyder ligeledes en engelsksproget uddannelse ”MSc in Economics – Finance and Economics” (http://www.sdu.dk/en/uddannelse/kandidat/candoeconfinanceecono). Denne uddannelse synes at have samme kompetenceprofil som den danske pendant (cand.oecon), men den retter sig primært mod studerende som vil forfølge en karriere i den finansielle sektor.
Både CBS, AAU og RUC har ligeledes engelsksprogede kandidatuddannelser indenfor økonomi, men disse er typisk langt mere merkantilt orienterede (de giver titlen cand.merc og/eller MSc in Economics and Business Administration, se http://www.cbs.dk/en/study/graduate/msc-in-economics-and-business-administration, http://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/economics-and-business-administration/kandidatmuligheder/ , samt https://ruc.dk/en/economics-and-business-administration-singlesubject-master).
Ovenstående viser, at oprettelsen af et engelsk udbud af kandidatuddannelsen i økonomi på KU bidrager til en øget regional og national sammenhæng i uddannelsessystemet, idet alle landets universiteter, på nær DTU, dermed udbyder en engelsksproget uddannelse indenfor økonomi og dennes anvendelser. Således kan alle universiteter optage internationale studerende inden for dette fagområde og dermed skabe det ønskede internationale studiemiljø.
Målgruppen for uddannelsen er dygtige, internationale og danske studerende, der er interesseret i tilegnelsen af forsknings og analysekompetencer inden for økonomi og dennes anvendelser med engelsk som uddannelsessprog. Idet uddannelsen de facto har været udbudt i snart 15 år er det vurderingen at den samlede belastning for andre uddannelser som følge af en foreløbig godkendelse af denne uddannelse vil være være minimal.
Den hidtil udbudte engelsksprogede kandidatuddannelse har i de senere år oplevet et stigende antal ansøgninger. Således var der i årene 2015 og 2016 godt 450 ansøgninger årligt. Til sammenligning var der ca. 260 ansøgninger i 2014 og kun 83 ansøgninger i efteråret 2013. Godt 25 procent af ansøgningerne i 2016 var fra lande uden for EU/EØS.
Studerende, der rekrutteres internationalt, har større diversitet i deres uddannelsesbaggrund sammenlignet med de studerende, der rekrutteres fra danske universiteter. For at opfylde uddannelsens samlede kompetenceprofil har Økonomisk Institut sammensat et optagelsesudvalg, bestående af fire videnskabelige medarbejdere inkl. studieleder samt en AC-fuldmægtig fra studieadministrationen, som gennemgår alle ansøgninger. I optagelsesprocessen lægges vægt på, at de optagne kandidater har kompetencer inden for kernedisciplinerne i økonomi, som er på niveau med bachelorer fra polit-studiet. Hidtil har fordelingen været således at ca. 1/3 af de udenlandske ansøgere modtager et positivt svar, mens ca. 2/3 afvises, da niveauet for deres bachelorer ikke lever op til kravene. Kun godt halvdelen af dem, der tilbydes optagelse, accepterer tilbuddet, idet mange har søgt optagelse flere steder.
Uddannelsen forventer fremover et årligt optag på 60-80 studerende. Målsætningen for begge kandidatuddannelser (den dansksprogede og den engelsksprogede tilsammen) er, at udenlandske studerende udgør 20 procent af det samlede optag. Idet det samlede kandidatoptag forventes at være i størrelsesordenen 300-400 studerende hvert år giver målsætningen dermed, at der skal optages 60-80 udenlandske studerende på den engelsksprogede uddannelse.
Ikke relevant.