Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Arbejdsmiljø

Roskilde Universitet
01/10-2015 09:03
2015-3
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Roskilde

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Master

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Arbejdsmiljø

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Occupational Health and Safety

Den uddannedes titel på dansk
Master i Arbejdsmiljø

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Occupational Health and Safety

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Samfundsvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

En humanistisk, samfundsvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig bachelor-, professionsbachelor- eller diplomuddannelse eller tilsvarende samt min. 2 års relevant erhvervserfaring. Erhvervserfaringen kan være erfaring som arbejdsmiljøprofessionel, -leder eller -repræsentant.


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Delvis

ECTS-omfang
60

Beskrivelse af uddannelsen

Formålet med masteruddannelsen i arbejdsmiljø er at skabe den professionalisering af arbejdsmiljøarbejdet, som virksomhederne oplever et behov for i lyset af arbejdets forandring og lovgivningsreformen om arbejdsmiljøorganisationen. Derfor har uddannelsen fokus på at undervise i arbejdsmiljø med særlig relation til arbejdsmiljøfagligheder, organisation og ledelse, samt at få arbejdsmiljøarbejdet til at indgå naturligt i virksomhedens strategi og planlægning af opgaveudførelsen.

Uddannelsens indhold fordeler sig på tre områder:
- Arbejdsmiljøfaglighed og viden som en forudsætning for at kunne undersøge arbejdsmiljøet. De studerende skal bibringes denne viden gennem uddannelsen, som det faglige fundament for at indgå i værdiskabende og strategiske forandringer med et arbejdsmiljøperspektiv.
-
Den arbejdsmiljøprofessionelle skal lære at arbejde strategisk med arbejdsmiljø for derigennem at fungere som forandringsagent i samspillet med andre strategiske aktører i organisationen f.eks. driftsøkonomiske interesser, HR strategier, forandringsstrategier eller CSR. De studerendes skal derfor tilføres ny viden om innovative, strategiske og deltagerinvolverende forandringsmetoder indad i organisationen.
-
Det tredje område i professionaliseringen er de studerendes viden om de reguleringsmæssige forhold i arbejdsmiljøarbejdet. Det er uddannelsens perspektiv, at de studerende skal sættes i stand til at koble det reguleringsmæssige med det forandringsorienterede arbejdsmiljøarbejde for at opnå det endelige formål med arbejdsmiljøarbejdet: At forebygge ulykker og nedslidning forårsaget af arbejdsmiljøet og fremme trivsel og udvikling.

Uddannelsen har følgende kompetenceprofil:
Viden:
- Forskningsbaseret viden på højeste internationale niveau om aktuelle arbejdsmiljørelaterede problemstillinger og dilemmaer
- Indsigt i forskningsbaseret viden om forandringer i arbejdsmiljøet
- Indsigt i teorier og metoder, der i relation til arbejdsmiljøet er forbundet med udvikling, trivsel og sundhed med særlig henblik på medarbejderdeltagende metoder
- Indsigt i begreberne arbejdets kerne, mening og faglighed og disses særlige betydning for arbejdslivets kvalitet
- Forskningsbaseret viden om forskellige reguleringsformer og deres anvendelse i forhold til arbejdsliv, arbejdsmiljø og trivsel
- Et særligt fokus på viden om ledelses- og forandringsprocesser.

Færdigheder:
- Udvælge og anvende relevante teorier og metoder til analyse af arbejdsmiljøproblemstillinger
- Undersøge, analysere og løsningsudvikle på arbejdsmiljøproblemstillinger
- Foretage etisk begrundende valg af metoder og redskaber i omgangen med arbejdslivets aktører
- Kritisk kunne vurdere nye forskningsbaserede teorier, metoder og resultater på feltet
- Analysere komplekse problemstillinger knyttet til den organisatoriske kontekst med udgangspunkt i medarbejder-, ledelses- og institutionelle perspektiver
- Analysere, diskutere og vurdere praktiske og teoretiske arbejdsmiljøproblemstillinger i et organisatorisk og samfundsmæssigt perspektiv
- Facilitere dialog, videndeling og samarbejde på tværs af arbejdsgrupper og professioner
- Sammentænke arbejdsmiljømæssige og reguleringsmæssige problemstillinger
- Tilrettelægge og gennemføre undervisning i arbejdsmiljø til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationer.

Kompetencer:
- Planlægge, gennemføre og evaluere Arbejdspladsvurderings- og forandringsprocesser i arbejdsmiljøet
- Identificere og håndtere problemstillinger inden for det arbejdspsykologiske, arbejdsmedicinske, ergonomiske og kemiske arbejdsmiljø
- Arbejde med arbejdsmiljømæssige problemstillinger på et fagligt og kritisk reflekteret grundlag
- Kritisk kunne vurdere anvendelsen af interventionsformer på arbejdspladsen rettet mod arbejdsmiljøet med henblik på at udvikle og gennemføre strategier og indsatser
- Indgå i dialog med interne og eksterne aktører og parter på arbejdsmiljøområdet
- Indgå i netværk med fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og øvriges viden, færdigheder og kompetencer.


Uddannelsens konstituerende faglige elementer

1. Semester – Arbejdsmiljøfaglighed og viden (15 ECTS)
Der undervises i arbejdsmiljøets betydning og påvirkning af arbejdslivets kvalitet, herunder trivsel og sundhed. Den studerende sættes i stand til at udpege og vurdere væsentlige arbejdsmiljøforhold inden for det arbejdspsykologiske, arbejdsmedicinske, ergonomiske og kemiske arbejdsmiljø og inden for ulykkesområdet. Undervisningen skal formidle hvilke arbejdsmiljøproblemer den studerende skal kunne identificere, samt hvilke arbejdsmiljøfaglige institutioner og tilbud der kan medvirke til at afhjælpe og forebygge disse problemer. Dette skal ske gennem faktuel arbejdsmiljøviden, viden om nyere arbejdsmiljøteori og metoder til at kortlægge arbejdsforholdene. Den studerende skal afprøve en konkret metode til kortlægning af arbejdsmiljøet på egen arbejdsplads. På baggrund af indsamlet viden og teori skal den studerende sættes i stand til at udvikle løsningsforslag på konkrete arbejdsmiljøproblemer.

2. Semester – Arbejdsmiljø, organisation og forandringsprocesser (15 ECTS)
Der undervises i forandringsmetoder i en organisatorisk sammenhæng, og disse metoders styrker og svagheder. De studerende tilegner sig viden om dialogmetoder og projektledelse, herunder en handlingsrettet planlægning og facilitering af arbejdsmiljøprojekter i samarbejde med interne og eksterne aktører herunder forandringsaktører samt specialister. Den studerende skal lære at forholde sig kritisk og reflekterende til organisatoriske muligheder og barrierer samt egen metodisk praksis, tillige med forståelsen af relationen mellem produktivitet og arbejdsmiljø. Gennem undersøgelse af egen arbejdsplads tilvejebringes viden om organisatoriske forhold, herunder arbejdsdeling, workflow samt teknologiske- og relationelle forhold, som har afgørende betydning for, hvordan der kan arbejdes forandringsmetodisk med arbejdsmiljøforholdene. Den studerende skal kunne identificere og reflektere over indflydelsesmæssige aspekter af arbejdsmiljøarbejdet.

3. Semester – Arbejdsmiljø og regulering (15 ECTS)
Der undervises i reguleringsmæssige aspekter af arbejdsmiljøarbejdets indretning forstået som samspillet mellem virksomhedens egenkontrol og forskellige former for ekstern regulering: myndighedsregulering, partsregulering, netværksregulering og markedsregulering. Den studerende skal opnå kendskab til hensigten i de forskellige reguleringsformer og mulighederne for at omsætte reguleringerne til forskellige arbejdsmiljøpraksisser. Der undervises i, hvordan den studerende kan samarbejde med interne og eksterne aktører om regulering af arbejdsmiljøet f.eks. ved krav fra myndigheder eller arbejdsmarkedets parter. Desuden skal den studerende på dettes semester tilegne sig færdigheder i at formidle viden om arbejdsmiljø, regulering og forebyggelse til relevante medarbejdergrupper og ledere samt gennemføre uddannelsesplanlægning og udvikling af læringsmiljøer.

4. Semester – Masterprojekt (15 ECTS)
Den studerende identificerer og gennemfører et problemorienteret arbejdsmiljøprojekt, hvor der arbejdes med de tillærte teorier og metoder i praksis. De studerende skal vise, at de kan analysere en konkret problemstilling blandt andet gennem relevant valg af litteratur, metode og teori. Genstandsmæssigt vil det typisk være egen arbejdsplads, men de studerende kan også danne grupper og arbejde med en enkelt arbejdsplads og dermed sikre et godt case valg.  


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Deltidstaxameter takst 1. Uddannelsen indeholder elementer af sundhedsvidenskab og naturvidenskab men langt den overvejende del af indholdet er samfundsvidenskabeligt.


Forslag til censorkorps
Censorkorpset for Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
MAarbejdsmiljøBilag.pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse
Fysisk og psykisk arbejdsmiljø har stor betydning for de ansattes sundhed og trivsel, for virksomhedernes produktivitet og for fastholdelse af arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Uddannelsen baserer sig på den grundopfattelse, at arbejdsmiljøet på den ene side kan forstås som en kilde til belastninger, vi skal forsøge at undgå af hensyn til den enkelte, men også af hensyn til virksomhederne, der påføres store omkostninger forbundet med arbejdsulykker og nedslidning. På den anden side kan arbejdsmiljøet forstås som en kilde til menneskelig og organisatorisk udvikling, der giver plads til læring og innovation. Uddannelsen vil fastholde begge disse synsvinkler på arbejdsmiljøet.

Der ligger stadig en stor udfordring i at reducere belastningerne i arbejdsmiljøet. I 2014 blev 40.660 ulykker på arbejdspladser indberettet til Arbejdstilsynet. I en landsdækkende undersøgelse (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2014) når man frem til, at knapt 15 % at de danske lønmodtagere dagligt føler sig stressede. Knapt 6% har været udsat for vold og knapt 12% har været udsat for mobning på deres arbejdsplads inden for de sidste 12 måneder. Muskel-/skeletbesvær er den mest hyppige årsag til førtidspensionering.

Arbejdsmarkedets parter udarbejdede i 2010 sammen med Beskæftigelsesministeriet en handlingsplan for arbejdsmiljøets udvikling frem mod 2020. Ifølge denne plan er målsætningen 25% færre arbejdsulykker, 20% færre psykiske overbelastninger og 20% færre med overbelastninger af muskler og skelet.

Men arbejdsmiljøet er ikke kun en belastning. Et godt arbejdsmiljø indeholder også udviklingspotentialer for medarbejdere og virksomheder. Et gennemtænkt produktionsflow reducere risici for arbejdsulykker og øger produktiviteten. Korrekte arbejdsstillinger og variation i arbejdet reducerer belastninger af muskler og led, men giver samtidig mulighed for fleksibilitet og læring. Forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø med bedre samarbejde, tillid og mere indflydelse på egne opgaver, styrker både engagement og innovative potentialer. 

Arbejdsmarkedets parter og skiftende regeringer er derfor enige om, at arbejdsmiljøet skal have en mere strategisk placering i virksomhederne. Med arbejdsmiljøreformen i 2010 blev der sat fokus på, hvordan medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen i virksomhederne skal løfte forebyggelsesopgaven som led i udmøntningen af virksomhedens strategi. For at opnå dette lagde arbejdsmiljøreformen op til en øget professionalisering af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøorganisationen. Én af konsekvenserne af arbejdsmiljøreformen er derfor et øget professionaliseringsbehov hos de arbejdsmiljøansvarlige, som nu både skal arbejde strategisk samt sikre drift og udvikling af arbejdsmiljøgrupperne på virksomhederne. Funktionen som arbejdsmiljøkoordinator har dermed skiftet karakter fra at udføre driftsopgaver med fx indberetning til arbejdsskadesystemer til opgaven med at få placeret arbejdsmiljøet ind i virksomhedens strategi og daglige drift, samt fungere som sparringspartner og motivator for de arbejdsmiljøgrupper, der skal implementere arbejdsmiljøtiltag i det daglige arbejde.

Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender

I et kvantitative survey til alle ArbjedsmiljøNET’s 490 medlemmer, som kun rummer et udsnit af det samlede marked, blev de spurgt om, hvorvidt der er behov for en masteruddannelse på deres arbejdsplads, i så fald hvor mange studiepladser inden for de næste 5 år. 69 af 80 besvarelser svarer ja til at der er behov for en masteruddannelse, og de 80 besvarelser anslår at der på deres arbejdsplads indenfor de næste 5 år er behov for 268 studiepladser (Bilag 2). Ud fra et af de kvalitative interviews vurderes det, at der findes mindst en arbejdsmiljøprofessionel på alle arbejdspladser med mere end 100 medarbejdere. Der var jf. statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmeside 3407 arbejdspladser af den størrelse i 2013, som kan skønnes som potentielle studerende. Som ovenfor anført sker der generelt og i særdeleshed som følge af reformen af arbejdsmiljøloven en betydelig professionalisering af arbejdsmiljøarbejdet i disse år, hvilket understreger behovet.

I Evalueringsinstituttets evaluering af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse fremgår det, at der i 2011 var 16.000 kursister i 2011. Der er derfor grund til at antage, at det samlede antal af arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere er væsentlig højere. Også på den baggrund må der her skønnes at være et betydeligt potentiale, også selvom mange i denne gruppe ikke lever op til uddannelsesadgangskravene.

Endelig har Roskilde Universitet indledt en dialog med Arbejdstilsynet med henblik på at få en kommende masteruddannelse i arbejdsmiljø godkendt som kompetencegrundlag for at kunne undervise på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, hvilket også rummer potentiale for et betydeligt behov, da denne undervisningsvirksomhed jf. ovenstående har et stort omfang.


Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?

·         490 medlemmer af ArbejdsmiljøNET
·         Interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter:
      DA, DI, LO, FTF, IDA, AC, FOA, KL, Lederne, Dansk Byggeri
·         Aftagerpanelet ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved Roskilde Universitet


Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

Undersøgelsen af uddannelsen behov og relevans har rettet sig mod følgende tre aftager grupper:
·         Uddannelsens målgruppe og beslutningstagere på virksomheder: Kvantitativt spørgeskema til 490 medlemmer af ArbejdsmiljøNET
·         Kvalitative høringssvar og tilkendegivelser fra interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter.
·         Aftagerpanelet ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved Roskilde Universitet.

Vi har i valg af undersøgelses metoder vægtet at frembringe både kvantitative og kvalitative data, samt at lade det være muligt for samtlige adspurgte at kunne kommentere og komme med forslag til uddannelsens indhold. De mange kommentarer og tilkendegivelser om uddannelsen relevans og behov, samt de ændringer som disse har givet anledning til er beskrevet i nedenstående tre afsnit om hver af de tre aftagergrupper.

Kvantitative spørgeskemabesvarelser fra målgruppen:

ArbejdsmiljøNET er et faglige netværk for arbejdsmiljøkoordinatorer, hvor medlemmer via deres kontingent får adgang til opdateringer på alle arbejdsmiljø relaterede områder via et nyhedsmagasin samt en aktiv hjemmeside. Årligt inviteres medlemmerne til et landsækkende og flere regionale seminarer med oplæg og workshops om arbejdsmiljørelaterede emner. Medlemmerne udgør kernemålgruppen for masteruddannelsens brugere og er derfor alle blevet spurgt om deres vurdering af behovet og relevansen af uddannelsen. Via netværkets bestyrelse blev en mail med et link til et kort spørgeskema udsendt til alle ArbjedsmiljøNET’s 490 medlemmer. (Bilag 1) De blev spurgt om, hvorvidt der er behov for en masteruddannelse på deres arbejdsplads, i så fald hvor mange studiepladser indenfor de næste 5 år, om de vurderer uddannelsen som relevant for deres branche og hvorfor, samt deres kommentarer eller bidrag til den medsendte uddannelsesbeskrivelse (Bilag 3).

I alt valgte 80 af de adspurgte at besvare suveyen inden for de 18 dage undersøgelsen forløb og 75 af besvarelserne har valgt at uddybe deres ja til at uddannelsen er relevant i deres branche. Kommentarerne placerer sig inden for følgende områder i prioriteret rækkefølge efter antallet af kommentar:

Systematisk uddannelse/efteruddannelse i arbejdsmiljø efterlyses som den mest gennemgående kommentar. Opgaverne er komplekse og der efterlyses det kompetenceløft, som skal gøre det muligt for arbejdsmiljøkoordinatorerne at løfte opgaven. Fx er efterspørgslen efter at kunne arbejde inden for feltet adfærd/kultur og psykisk arbejdsmiljø stort og behovet for uddannelse på disse områder efterlyses. Besvarelserne anfører også, hvordan behovet for at kunne give ledelsen med- og modspil og indgå i de strategiske drøftelser er efterlyst i virksomhederne, og at både ledelse og andre dele af HR afdelingerne mangler viden inden for disse områder, hvilket medfører høje krav til arbejdsmiljøkoordinatorernes kompetence. At tilegne sig systematisk viden samt at kunne anvende metodiske tilgange og værktøjer efterlyses som en nødvendig kvalifikation for at kunne løfte et komplekst arbejdsmiljøområde.

Tre af besvarelserne tilkendegiver desuden, at der inden for byggebrancherne er et stort behov for viden og supplerende uddannelse, og som en kommenterer: "Sikkerhed er alfa og omega i denne branche".    

Høringssvarene som understreger hvor vigtig ulykkesforebyggelse er inden for byggebranchen, samt hvor tæt forbundet ulykker er med sikkerhedskultur og adfærd har konkret givet anledning til, at ulykkesområdet er indskrevet specifikt i 1. semester i semesterbeskrivelsen, på lige fod med det arbejdspsykologiske, arbejdsmedicinske, ergonomiske og kemiske arbejdsmiljø.

Flere af kommentarerne understreger, hvordan sammenhængen mellem produktivitet og arbejdsmiljø i stigende grad diskuteres som havende synergieffekter, og at de mødes i begreber som arbejdets kerne og social kapital. Dette samspil er derfor blevet indskrevet i uddannelsesbeskrivelsens 2. semester.

Desuden har enkelte efterlysninger af tilgængelighed til uddannelsen fra hele landet givet anledning til overvejelser over, hvordan elektroniske platforme til at skabe virtuelle læringsrum som en mindre del af undervisning og vejledning kan anvendes. Dette er indskrevet som en del af uddannelsens læringsmetoder.

Kvalitative høringssvar og tilkendegivelser fra interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter.

På et møde med Arbejdsmiljørådets formand Lisbeth Lollike d. 21. august 2015 (Bilag 4), tilkendegav formanden, at der p.t. sker en betydelig professionalisering af arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljøorganisationen bliver slankere og mere professionel, og der sker en professionalisering af implementering af arbejdsmiljøforbedringer. Denne udvikling forstærker behovet for professionelt orienteret uddannelse på arbejdsmiljøområdet. Det kan således forventes, at der er i fremtiden vil være en stigende efterspørgsel på arbejdsmiljøuddannelse på højt niveau. Det blev aftalt at formanden ville sende nærværende bestræbelser på at få udviklet en arbejdsmiljøuddannelse til orientering i Arbejdsmiljørådet. Hun anbefalede desuden, at arbejdsmarkedets parter fik mulighed for at orientere sig i og kommentere uddannelsens indhold.

Den kvalitative undersøgelse af behov og relevans af uddannelsen blev gennemført ved at kontakte i alt 11 organisationer telefonisk og udbede om et høringssvar ved at maile tre spørgsmål og uddannelsesbeskrivelsen. (Bilag 2, Bilag 5). Organisationerne er udvalgt blandt arbejdsmarkedets parter, som de er repræsenteret i Arbejdsmiljørådet og hvis medlemmer er i uddannelsens målgruppe. På arbejdsgiverside er det DA, DI, KL og Byggeriets Arbejdsmiljøråd, samt Ledernes Hovedorganisation. De adspurgte arbejdsmiljøansvarlige for arbejdstagerne er fra LO, FOA og FTF. Desuden er Arbejdsmiljørådgiverne, som er en forening, der varetager arbejdsmiljørådgiver virksomhedernes interesse, samt de to faglige selskaber indenfor arbejdsmiljøområdet: IDA Arbejdsmiljø og Center for Studier i Arbejdsliv blevet hørt.

Otte ud af elve kontaktede organisationer har svaret og af disse svarer samtlige at de ser et behov for en masteruddannelse i Arbejdsmiljø. I samtlige besvarelser har parterne har desuden tilkendegivet deres støtte til opstart af uddannelsen med følgende kommentarer:

Det er vigtigt at uddannelsen som beskrevet bliver udviklet i samråd med brugere og aftagere af uddannelsen (DA, Arbejdsmiljørådgiverne) Desuden at uddannelsen fastholder sit brede sigte på både offentlige og private arbejdspladser, og at der samarbejdes på tværs af arbejdsmiljøfaglige miljøer for at sikre det brede faglige arbejdsmiljø kompetencer kommer i spil (Ledernes Hovedorganisation). KL påpeger desuden vigtigheden af at få Branchearbejdsmiljørådssystemet koblet på og disse bliver nu inviteret med i uddannelsens Advisory Board.

Høringssvarene har endvidere medført følgende justering af uddannelsesbeskrivelsen: Ledernes Hovedorganisation påpegede at ulykker er et femte arbejdsmiljøområde, og dette område er nu indskrevet under 1. semester. Desuden har Ledernes kommentarer medvirket til en omformulering af formålet med 3. semester, så arbejdsmiljø er flyttet væk fra en sidevognsposition til en tættere integration i virksomheders strategi og drift. Derudover er der under 3. semester indføjet et fokus på samspillet mellem produktion og økonomi, samt tilføjet markedsregulering i liste over reguleringsinstanser.

Høringssvarene vil endvidere medføre følgende konsekvenser for indholdet i de udbudte undervisningsmoduler. Temaet ”Arbejdsmiljø i den globaliserede verden” (Ledernes Hovedorganisation, IDA Arbejdsmiljø og den kvantitative undersøgelse), vil indgå på alle tre semestre, som oplæg om arbejdsmiljø i underleverandørvirksomheder, om ledelse af arbejdsmiljø i multinationale selskaber og om EU regulering af arbejdsmiljø.

Temaet om udvikling af arbejdsmiljøforståelsen og konsekvenser af individualisering af arbejdslivet (FOA, KL) vil indgå både på 1. og 2. semester som undervisning i arbejdsmiljøbegrebets historiske og samfundsmæssige udvikling samt i forståelsen af de kollektive og individuelle forebyggelsesniveauer. 

Aftagerpanel ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet.

Høringen af aftagerpanelet har resulteret i en opgradering af ledelses- og organisationsaspektet af uddannelsen. Aftagerpanelet understregede, at det ikke er driften af arbejdsmiljøarbejdet, men det arbejdsmiljøarbejde der retter sig mod virksomhedens øvrige strategi og ledelse, som aftagere ser behov for. Viden og færdigheder i at kunne positionere sig i virksomheden og tale arbejdsmiljøet ind i virksomhedens daglige og langsigtede ledelse skulle vægtes. Dette har ført til at uddannelsens organisations og forandringsledelses del er fastholdt som 2. semester, - dvs. relativt tidligt i uddannelsen og at der i 2. semester beskrivelsen er tilføjet samspillet mellem produktion og økonomi. (Bilag 7)


Sammenhæng med eksisterende uddannelser

Master i Teknisk Miljøledelse eller Master i Teknisk Miljø- og Arbejdsmiljøledelse på Danmarks Tekniske Universitet(begge titler forekommer i dokumenter på uddannelsens hjemmeside). Uddannelsen til teknisk miljøleder blev oprettet ved selvstændig bekendtgørelse i 1996 og er ikke ifølge akkr.dk blevet akkrediteret. Uddannelsen har som følge af en uddannelsesmæssig fokusering på DTU ikke optaget studerende siden august 2014 og har jf. uddannelsens hjemmesideheller ikke aktuelle planer om at gøre det fremadrettet.

Uddannelsen har som navnet indikerer fokus på mere tekniske aspekter såvel som hele miljøledelsesaspektet. Den har dermed et betydeligt bredere fokus som strækker langt ud over arbejdsmiljø, ligesom den tekniske vinkel indikerer en indholdstænkning, som afspejler arbejdsmiljøarbejdet fra før reformen i 2010. Uddannelsen har tilsyneladende ikke nogen studieordning men ifølge en studieplan er formålet blandt andet at ”efteruddanne teknisk og naturvidenskabeligt uddannede”, hvilket klart adskiller den fra den her foreslåede masteruddannelse.

Master i Lærerprocesser på Aalborg Universitet (uddannelsen er ifølge akkr.dk akkrediteret i 2011 med udbud i Ålborg). Uddannelsen som sådan indeholder ikke overlap med den foreslåede masteruddannelse i arbejdsmiljø, men der findes et 10 ECTS valgfag i "Forandringsledelse og Arbejdsmiljø", som indeholder et klart indholdsmæssigt overlap. Her skal opmærksomheden henledes på, at uddannelsen i øvrigt har et helt andet fokus og at udbuddet er placeret i Ålborg.

Kandidatuddannelsen i Arbejdslivsstudier på Roskilde Universitet (akkrediteret i 2007). Kandidatuddannelsen kan kombineres med fagene psykologi, pædagogik, sundhedsfremme, virksomhedsstudier, teksam, filosofi og kommunikation er per definition (og praksis) mindre praksisorienteret. Trods enkelte faglige overlap er arbejdslivsstudier langt bredere fagligt set. Masteruddannelsen er således tænkt som en oplagt specialiseringsmulighed for kandidater med erhvervserfaring.


Rekrutteringsgrundlag

Den danske arbejdsmiljølovgivning er baseret på virksomheders eget ansvar for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for sine ansatte. Virkemidlet er arbejdsmiljøorganisationer, som enhver arbejdsplads med over ti ansatte er forpligtet til at etablere og sørge for den lovpligtige uddannelse i arbejdsmiljø til. En arbejdsmiljøorganisation består som minimum af en leder og en medarbejderrepræsentant i en arbejdsmiljøgruppe, og større virksomheder etablerer flere arbejdsmiljøgrupper og samler og koordinerer indsatsen i et fælles arbejdsmiljøudvalg med en udpeget arbejdsmiljøkoordinator. Arbejdsmiljøkoordinatorfunktionen er oftest placeret i virksomhedens HR afdelingen som en stabsfunktion.

Rekruttering til et job som arbejdsmiljøkonsulent, arbejdsmiljøkoordinator eller arbejdsmiljøleder sker typisk ad to veje: At vokse op gennem organisationens arbejdsmiljøorganisation eller som specialist.

Rekruttering gennem arbejdsmiljøorganisationen er kendetegnet ved at medarbejderen engagerer sig i arbejdsmiljøarbejdet som medarbejdervalgt repræsentant i arbejdsmiljøgruppen og over en årrække udfører flere arbejdsmiljøfunktioner for til sidst udfylde en koordinatorfunktion på hel- eller deltid. Denne målgruppes fagbaggrund svarer til virksomhedens andre ansatte dvs. en meget stor bredde af forskellige korte- og mellemlange uddannelser med stor erfaring inden for arbejdsmiljøpraksis. Denne målgruppe mangler viden i form af teorier, begreber og metoder til at kunne forstå og navigere i den store erfaringsbaserede viden de har fra deres arbejdsmiljøarbejde.

Den anden målgruppe er specialister, som rekrutteres direkte ind i virksomhedens centrale arbejdsmiljøstab. Disse er typisk ingeniører, terapeuter, psykologer eller sygeplejersker, med hver deres specialiserede kompetencer på specialistområde. Denne gruppe efterlyser brede kompetencer til at kunne løse arbejdsmiljøudfordringer, som er komplekse ved at gå på tværs af specialistviden.

Uddannelsen henvender sig til ansatte, der arbejder med eller har ønske om at skulle arbejde med udvikling og ledelse af arbejdsmiljø.  Uddannelsen henvender sig således til private og offentlige virksomheder, som har udpegede koordinatorer med udvikling af arbejdsmiljø som arbejdsområde. Ligeledes henvender uddannelsen sig til arbejdsmiljørådgivere og til personer i arbejdsmarkedsorganisationer og i offentlige myndigheder, der beskæftiger sig med arbejdsmiljø. 

Arbejdsmiljøfeltet er præget af en stor grad af organiserede netværk, medier og møder, som muliggør en målrettet rekrutteringsindsats. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationernes netværk er oplagte i forhold til rekruttering af arbejdsmiljørepræsentanter. I de årlige Arbejdsmiljøkonferencer deltager ca. 800 arbejdsmiljøprofessionelle, og ArbejdsmiljøNET har 490 medlemmer som alle fungerer som arbejdsmiljøprofessionelle, og har de fornødne faglige forudsætninger for at kunne blive optaget på masteruddannelsen. I forbindelse med undersøgelsen af behovet for masteruddannelsen i arbejdsmiljø har Roskilde Universitet etableret en mailingliste for interesserede i uddannelsen.


Forventet optag

Ud fra behovsundersøgelsen og andre erfaringer med opstart af masteruddannelser forventes et optag på 30 studerende hvert år.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2015-3

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
A1 - Afslag på godkendelse - MA i Arbejdsmiljø - Roskilde Universitet.pdf

Samlet godkendelsesbrev