Kandidat - Produkt- og designudvikling - Aarhus Universitet

Bachelorer fra Digital design - it, æstetik og interaktion, Aarhus Universitet har direkte adgang til til kandidatuddannelsen i produkt- og designudvikling. 

Adgang forudsætter bestået bacheloreksamen, herunder professionsbachelor med design- og produktudvikling som centrale fag og med adgangskrav om engelsk på minimum B-niveau, da uddannelsen udbydes på engelsk.
Ud over den formelle adgangsgivende eksamen skal ansøger indsende en motiveret ansøgning og indkaldes herefter til samtale på baggrund af denne. Ved samtalen præsenteres portfolio og/eller afsluttende bachelorprojektprojekt.
Fælles for de adgangsgivende uddannelser er at de indeholder uddannelseselementer der genererer en grundlæggende viden om og tilknytning til mode - og livsstilsbranchen.  Ansøger skal besidde basis viden om produktudviklingsprocesser samt kreative og/eller tekniske færdigheder inden for dele af en produktudviklingsproces. (Se links til de enkelte uddannelser er vedhæftet bilag 1 i bilagssamlingen).

Mode- og livsstilsbranchens traditionelle værdikæder, produktionsformer, distributionskanaler og forretningsmodeller bliver udfordret på et globaliseret marked, hvor forandring er konstant og innovation en præmis.

Formålet med kandidatuddannelsen i produkt- og designudvikling er på et æstetisk, teknisk og videnskabeligt grundlag at give den studerende faglig viden, metodiske færdigheder og professionelle kompetencer på højeste niveau i produktudviklingsdiscipliner med henblik på beskæftigelse indenfor mode- og livsstilsbranchen. Uddannelsen imødekommer branchens efterspørgsel på højtkvalificerede medarbejdere med en dybdegående og specialfaglig viden.

Den engelsksprogede kandidatuddannelse i produkt- og designudvikling kvalificerer gennem analytisk-metodisk, teoretisk, historisk og praktisk tilgang kandidaten til at kunne lede og udføre innovative produktudviklingsopgaver inden for mode- og livsstilsbranchen. Kandidatuddannelsen er kendetegnet ved at bevæge sig i krydsfeltet mellem aktuel forskningsbaseret teoretisk og teknisk undervisning og innovative produktudviklinger gennem formgivningsprocesser, der baseres på laboratorietests og prototyping.

Uddannelsen lægger vægt på at udvikle de tekniske og kreative færdigheder, der gør kandidaten i stand til at analysere samspillet mellem formgivning, bruger, teknologi, branche og kultur. Kandidaten opnår indsigt i en eller flere teknisk-sociologiske kontekster og opnår kompetencer til at udvikle koncepter og gennemføre og lede innovationsprocesser rettet mod mode- og livsstilsbranchen.

Kandidatuddannelsen indeholder derfor både teknisk-videnskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske discipliner og er kendetegnet af en faglighed, der kombinerer:

• Sociale, tekniske/teknologiske og æstetiske aspekter inden for produktudvikling.


• Forståelse for og ledelse af produktudvikling og systemer i deres sociale, tekniske og æstetiske kontekster.


• En reflekterende praksis med æstetisk og teknisk-naturvidenskabelig viden, der kvalificerer kandidaten til at kunne udføre såvel som lede tværfaglige produktudviklingsprocesser.


• En tværfaglig viden med individuel specialisering.

Viden
En kandidat i produkt- og designudvikling har: 

-        globalt udsyn og viden om trends opståen og indflydelse på mode- og livsstilsbranchen samt evnen til at formidle viden internt og eksternt

-        tværfaglig og reflekterende viden om sammenhæng mellem teori og praksis (teknologi, produktudvikling og økonomi)

-        forskningsbaseret viden på højeste internationale niveau om æstetiske, sociologiske og tekniske aspekter af produktudvikling

-        forståelse for særkulturelle og tværkulturelle udfordringer som konkurrenceparametre

-        forståelse for specialiseringens betydning i produktudvikling – en viden, erhvervet gennem praksis og anvendt forskning inden for den studerendes individuelle profilering af uddannelsen

Færdigheder
En kandidat i produkt- og designudvikling kan:

-        udforme trendscenarier og tilhørende strategier samt formidle disse til alle niveauer i virksomhedens værdikæde

-        selvstændigt vurdere, selektere og anvende relevante metoder, teknologier og materialer i en produktudviklingsproces ud fra en industriel kontekst

-        formidle faglige problemstillinger på en klar og overskuelig måde, skriftligt og visuelt (2D og 3D) såvel som mundtligt, i forhold til konkrete modtagere og samarbejdspartnere 

-        identificere og analysere produkters betydning i relation til definerede målgrupper og kontekster herunder afkodning af karakteristika for design og formgivning

-        konceptualisere, udvikle og afprøve konkrete mode- og livsstilsprodukter på et teoretisk reflekteret grundlag i en industriel kontekst

-        ud fra anvendt praksis og på et videnskabeligt grundlag researche, gennemføre og vurdere specialiseringens kreative og tekniske praksis

-        analysere og anvende videnskabelige metoder ud fra reflekterende praksis

Kompetencer
En kandidat i produkt- og designudvikling kan: 

-        selvstændigt iværksætte, lede og gennemføre produktudviklingsprojekter og anvende resultaterne af disse i en faglig relateret beslutningsproces

-        arbejde struktureret, undersøgende og analytisk med produktudvikling inden for en deadline og ud fra en virksomheds strategi

-        arbejde professionelt og med faglig ekspertise bidrage med produkt- og produktudviklings- kompetencer i tværfaglige sammenhænge

-        bidrage til brancheinnovation baseret på research og afsætningspotentialer såvel nationalt som internationalt

-        identificere trends

-        vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger.

-        udvikle og implementere systemer og værktøjer til produktudviklingsprocesser

-        kommunikere med og formidle til internationale interessenter

Jobfunktioner

Et stigende antal undersøgelser har de senere år beskæftiget sig med tendenser og vækstpotentialer. Ifølge Thomas Klausen, adm. direktør i Dansk Mode & Textil (DM&T), er mode- og livsstilsbranchen en branche i vækst og forandring. Der er tale om et vækstområde med en positiv samfundsøkonomisk effekt og samfundsmæssig betydning i det mode-og livsstilsbranchen er et af Danmarks vigtigste eksporterhverv.

En forudsætning for fastholdelse af denne position og fortsatte positive udvikling er adgangen til højtspecialiseret arbejdskraft, der kan agere innovativt på det internationale marked. De traditionelle værdikæder, produktionsformer, distributionskanaler og forretningsmodeller bliver udfordret på et globaliseret marked, hvor forandring er konstant og innovation en præmis.

Uddannelsen i produkt- og designudvikling har til formål - i tråd med anbefalingerne fra regeringens vækstteam - at imødekomme behovet for internationalisering og et generelt kompetenceløft af de kreative uddannelser, samt en højere grad af fokusering på de områder, hvor Danmark har særlige styrkepositioner.

Uddannelsens faglige indhold ruster kandidaten til at varetage jobfunktioner, hvor de initierer, faciliterer og realiserer processer med fokus på krydsfeltet mellem æstetik, teknologi, bruger og virksomhedskarakteristika. Kandidaten opnår en dybdegående specialeviden inden for brancherelevant research, produktudvikling- og produktfremstillingsfaser samt kvalifikationer i at anvende denne viden tværfagligt, hvilket kvalificerer kandidaten til at kunne lede innovations og produktudviklingsprocesser inden for mode og livstil.

Kandidaten vil eksempelvis kunne ansættes i nedenstående jobprofiler:

• ·        Produktudvikler


• ·        Produkt manager


• ·        Produkt & Design chef


• ·        Design Manager


• ·        Konsulent


• ·        Ansvarlig for kvalitetsstyrring


• ·        CSR ansvarlig


• ·        Projektledelse


• ·        Produkt & produktionsansvarlig


• ·        Konstruktionschef


• ·        Pattern Design


• ·        Menswear technician


• ·        Womenswear technician


• ·        Sportswear technician


• ·        Knitwear technician


• ·        Tekstil design


• ·        Research & trend forecaster


• ·        Pattern Consultant


• ·        Material


• ·        Research and Product development

Baggrunden for udviklingen af uddannelsen er et udtalt behov fra branchen, som er blevet tydeligt gennem analyser foretaget af TEKO / VIA Design og efterfølgende løbende udviklet i forbindelsen med konkret behovsafdækning.

Teori og Metodologi (10 ECTS):
Den studerende udvikler en forståelse for centrale metoder og teorier og træner anvendelsen af disse i analysen af egen produktudviklingsproces.  

Problembaseret idé- og konceptudvikling herunder prototyping (20 ECTS):
Grundig kortlægning og udvikling af et projekt, hvis emne den studerende vælger under vejledning og under hensyntagen til sin ønskede specialisering. 

Der arbejdes individuelt og i teams, og med fokus på at oparbejde kvalifikationer i at reflektere undervejs i projektudviklingsprocessen. Problembaseret ide- og konceptudvikling i en produktudviklingsproces, rammesatte øvelser med refleksioner over egne kreative strategier og metoder. Træning i at pitche projektet og diskutere egne valg og de anvendte metoder.

Teoretisk og historisk forståelse af design, funktionalitet, formgivning og materialer
(10 ECTS):
Teoretisk og historisk forståelse af design, funktionalitet, formgivning og materialer. Teoretisk forståelse af faciliteringsmetoder, management og forretningsforståelse. 

Teknologi og materialeforståelse herunder smart textiles og laboratoriearbejde
(20 ECTS):
Udvikling af materialer og materialeforståelse i relation til aftager og målgruppe, formgivning, pasform og funktionalitet. Kan foreslå og forestå management og facilitering af processer i forhold til produkt og produktudvikling. Projektet udarbejdes i henhold til den studerendes specialisering, som vedkommende selv vælger under vejledning. 

Profilsemester (30 ECTS) – ikke konstituerende

Speciale (30 ECTS):
Specialet kan indleveres i form af en specialeafhandling, et portefolio-speciale eller et produktspeciale

Jf. kassogram og udfoldede beskrivelser af uddannelsens fagelementer i bilag 2.

Majoriteten af modulerne i kandidatuddannelsen i produkt- og designudvikling, herunder modulerne “Problembaseret idé- og konceptudvikling inkl. prototyping” (20 ECTS) og ”Teknologi og materialeforståelse inkl. smart textiles og laboratoriearbejde”(20 ECTS) og ”Speciale” (30 ETCS) samt til dels ”Profileringssemester” (30 ETCS) er funderet på udvidet brug af omkostningstunge laboratoriefaciliteter og større teknologi henholdsvis apparatur (i fx de store anlæg i Birk Centerpark, Herning) til eksperimentelle øvelser, opgaver og eksaminer og computerudstyr og software til dataanalyse. Disse moduler ønskes indplaceret på taxametertakst niveau 3, øvrige elementer til takst 1.

VIA Designs nuværende professionsbacheloruddannelser er indplaceret på taxameterniveau 3 og den kommende kandidatuddannelses krav til udstyr og teknologi skal modsvare industriens krav, hvilket vil medføre løbende investeringer i nyeste teknologi og produktionsmetoder (eks. Body scanner, kemisk lab m.m.). 

Styrelsen har tidligere godkendt uddannelser med delt takstindplacering – præcedens viser at takst-grupper ansøges separat per uddannelseselement med udgangspunkt i apparatur- og laboratoriebehov og i integrerede samarbejde; laboratoriefaciliteterne i Birk Centerpark, Herning, vil således indgå i uddannelsens samlede budgettering under det kommende VIA design Forskningscenter for mode-& livsstilsbranchen. 

Resultaterne fra aftagerundersøgelserne, som består af en forundersøgelse med semistrukturerede interviews med 8 repræsentanter fra virksomheder i mode-og livsstilsbranchen, en kvalitativ interviewundersøgelse af 41 virksomheder inden for mode-og livsstilsbranchen og tilkendegivelser fra interessenter inden for branchen, herunder også brancheorganisationer.

Notatet sammenfatter hvorvidt den udviklede kompetenceprofil matcher aftagernes behov og krav, herunder hvordan kandidatuddannelsen i produkt- og designudvikling kan understøtte de nuværende og fremtidige behov inden for branchen.

I notatet er der indsat svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelsen samt citater fra tidligere TEKO analyser, aftagerundersøgelse 1 og tilkendegivelser.  Det er med til at illustrere signifikante synspunkter blandt aftagerne.

Kort om den metodiske fremgangsmåde  

Den metodiske fremgangsmåde fremgår af de enkelte afsnit i notatet. Der er udviklet positionerings kort, der illustrere virksomhedernes placering og validerer diversiteten blandt virksomhederne i aftager undersøgelsen, disse er placeret som bilag under de respektive afsnit.

Aftagerne repræsenterer mode- og livsstilsbranchen, herunder mode, tekstil, møbel og interiør. Disse aftagere tegner sig for en betydelig del af beskæftigelsen inden for uddannelsens område, og er derfor også vigtige i forhold til at aftage praktikanter og dimittender fra uddannelsen.

Indledning:

Et stigende antal undersøgelser, rapporter og kortlægninger har de senere år beskæftiget sig med tendenser og vækstpotentialer inden for mode- og livsstilsbranchen som en del af de kreative erhverv og som vækstdriver for de øvrige erhverv og resultaterne heraf peger på et behov for et kompetenceløft. (se link 1-3 i linksamlingen)

Således hedder det fx i anbefalingerne fra FORA-rapporten (2011), at: ”der er brug for et løft af de kreative uddannelser. Det anbefales, at København tager initiativ til et samarbejde mellem de kreative industrier, uddannelsesinstitutionerne og regeringen om at styrke uddannelserne og udbygge samarbejdet mellem uddannelse og erhverv. Adgang til talenter er helt afgørende for virksomheder, der vil deltage i den globale konkurrence på innovation (p.9). (se link 4 i linksamlingen)

Ligeledes har Region Midtjylland i samarbejde med Aarhus Kommune foretaget en omfattende kortlægning og analyse af de kreative erhverv (NyX august 2010). Heraf fremgår det bl.a. at de kreative erhverv de senere år er vokset 2-3 gange mere and andre lokale erhverv, samt at der er tale om et erhvervsfelt, der har såvel erhvervspolitisk styrke som betydning for regional udvikling. De kreative brancher genererer en højere umiddelbar værditilvækst pr. fuldtidsansat end gennemsnitligt for alle brancher i regionen, og de skaber job og værditilvækst, der både omfatter dem selv og de øvrige erhverv.

Af sammen grund har Region Midtjylland valgt at satse på de kreative erhverv – som creative district – og gennem kreative partnerskaber skal potentialet i de kommende år udfoldes, bl.a. ved at koble de kreative erhverv sammen med hinanden eller sammen med traditionelle erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner, kulturliv, kommuner og region – se link 5 i linksamlingen og bilag 3.

Notat fra modeugen 2015 – bilag 4.

Siden 2007 har VIA Design (TEKO indtil efterår 2014) hver andet år gennemført en ”TEKO analyse”, der tager ”pulsen” på branchens behov, forventninger og udfordringer.

Baggrunden for analysen er, at sikre at uddannelsernes niveau og relevans modsvarer branchens behov. Analyserne er gennemført som kvalitative interview med toneangivende virksomheder inden for mode-og livsstilsbranchen. Resultaterne af analyserne indikerer blandt andet et behov for et højere uddannelsesniveau med mulighed for specialisering samt medarbejdere med ledelseskompetencer inden for kreativ og teknisk produktudvikling på et højt specialiseret niveau. Nedenstående citater er udpluk fra TEKO analyserne fra 2007 til 2014.

”Der er ingen tvivl om, at der vil blive et stadigt stigende behov for specialiseret viden hos den enkelte medarbejder. Derfor skal den enkelte også lære at anerkende, hvad man ikke er god til” Claus Qvitzau, administrerende direktør, Montana (TEKO analysen 2007)

”Der er så mange bejlere på de enkelte markeder, at det er ekstremt vigtigt at analysere. Vi er nødt til at have et kvalificeret bud på, hvordan vi matcher markedet” Karen Simonsen, direktør, Munthe+Simonsen (TEKO analysen 2007)

”Der kommer til at mangle tekniske og faglige kompetencer herhjemme, og man kan blive betænkelig ved, at mange kompetencer, der kræver specialviden, forsvinder… ” Jesper Klausen, Direktør for indkøb og produktion, Spectre (TEKO analysen 2009)

”Vi ansætter personale med høj teknisk viden. Det er vigtigt, at medarbejdernes tekniske niveau er meget højt, da det er det, vi markedsfører os på”. Kurt Sommer, Direktør, ELKA Rainwear A/S (TEKO analysen 2009)

”Fremover bliver der brug for ”design management” i bred forstand. Det bliver vigtigt at kunne snakke med designerne og samtidig have kommerciel forståelse”. Lars Østergaard Olsen, Managing Director, Lightyears A/S (TEKO analysen 2009)

”Vi samarbejder med viden institutioner og er meget opmærksomme på, at innovation opstår på tværs. Nye produkter er en proces – det er følgen af en kreativitetstankegang… og skubber hele tiden til boksen for, hvad der er muligt” Svend Aage Færch Nielsen, adm. direktør, Egetæpper A/S (TEKO analysen 2012)

”Innovation skal i højere grad være konkret og procesorienteret. Det er dem i branchen, der gennemfører nye idéer og innovation, som udmærker sig. Det er ikke nok at sige, at man er kreativ. Mange løber i samme retning – men at gennemføre noget specielt, der virker, gør en forskel. Det handler om, at der kommer et output, som skaber forøget værdi”. Finn Poulsen, CEO & Partner, Bestseller Retail Europe (TEKO analysen 2012)

”Designprocessen er kun en meget lille del af det store arbejde med at producere en kollektion. Jeg kunne rigtig godt tænke mig en designassistent med mere teknisk formåen, fordi det er et stort arbejde og kræver særlige kompetencer at organisere og systematisere en produktion”. Barbara I Gongini, Creative Director Barbara I Gongini (TEKO analysen 2014)

”Den nye medarbejdertype er svær at finde i Danmark. Vi leder efter mennesker, der bruger deres venstre og højre hjernehalvdel lige stærkt. Man kunne kalde dem design strategists eller design-facilitatorer, men de bliver ikke uddannet på designskolerne her i landet”. David Fellah, CEO Main Markets & Co-founding Partner Designit (TEKO analysen 2014)

I 2009 blev der rettet massiv henvendelse fra branchen til TEKO (nuværende VIA Design) om manglen på materialeteknisk viden og kompetencer.  I den forbindelse tog TEKO initiativ til at udvikle kompetenceprofilen som materialeingeniør og efterfølgende gennemføre en større aftageranalyse i forbindelse med akkrediteringsprocessen til den nuværende materialeingeniør uddannelse (PBA) – se link 6.

Professionsbacheloruddannelsen som materialeingeniør blev efterfølgende akkrediteret med opstart 2012. Materialeingeniøruddannelsen viser at der også på bachelorniveau efterspørger branchen yderligere specialisering, hvorfor dimittenderne herfra ligeledes er oplagte som potentielle kandidater. Aftagerundersøgelsen pegede ligeledes på behovet for en teknisk produktudvikler med evne til at kombinere kendte materialer med nye teknologier, trend og design, hvilket stemmer overens med kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i produkt- og designudvikling.

Forundersøgelse - aftagerundersøgelse 1:

2012-2013
VIA Designs videncenter oplever et stigende antal henvendelser fra branchen om behov for konsulent bistand med specialeviden inden for produkt- og designudvikling, herunder regionsudbud m.m.

DM&T henvender sig på vegne af branchen, der efterspørger en højere grad af faglig og teknisk specialisering.

På baggrund af ovenstående gennemførtes en forundersøgelse i 2012-13. Undersøgelsen havde til formål at validere om der var et behov for en kommende kandidatuddannelse produkt- og designudvikling. Forundersøgelsen blev gennemført som en række semistrukturerede interviews med ledelsen fra 8 toneangivende virksomheder inden for mode- og livsstilsbranchen samt med brancheorganisationen DM&T.

Svarene er præget af, at der dels blev spurgt ind til behovet for en kandidatuddannelse og dels til behovet for en master i form af efteruddannelse

De 8 virksomheder repræsenterer et bredt udsnit af den danske modebranche (jvf. figur 1 i figursamling til aftagerundersøgelsen i bilagssamlingen) og tegner sig for en betydelig del af beskæftigelsen inden for uddannelsens område.

Virksomhederne blev bl.a. bedt om at beskrive om der var kompetencebehov, de havde svært ved at afdække inden for det daværende og nuværende uddannelsesudbud.

Nedenstående citater er opsummerende uddrag af virksomhedernes udtrykte behov.

“Barbara I Gongini has been searching for a more technically skilled designer who could transform creative ideas into something that works practically; the connection between product and fit is an important parameter. According to the interviewees, candidates for vacant positions often lack a basic understanding of the anatomy of the fashion business and the product. The company needs a “product nerd” who is focussed solely on product - and who would be able to work specifically with the product in relation to the production process etc.” Barbara I Gongini, Barbara I Gongini, Head of Design

“Hummel would be very interested in TEKO developing an MA programme (higher education) in cooperation with e.g. AU and RCA. The company is always looking for competent staff to carry out research and implement the results of this research enabling them to contribute to Hummel’s continued growth and competitiveness. Additionally, Hummel is on the look-out for highly skilled technical designers who have expert knowledge of sportswear (fit, functionality, treatment of textiles/surface treatment). They also want candidates who have good management competences and communicative skills; they should be able to manage processes and time and communicate with others.” Hummel International A/S; Lone Lisberg, HR Manager, Per Kragh Nielsen, Chief Product Officer (CPO)

“The interviewees believed that starting up an MA of Technical Design would be a good initiative and a natural development. More expertise in e.g. technical materials and technical processing is necessary; that is why it would be sensible to start up an MA programme. The interviewees also believed that the design schools (TEKO, Kolding etc) should differentiate more. There is a need for a programme that is more technically specialised. The company would be prepared to cooperate on the contents of an MA programme.” Won Hundred; Head of Design, Tobias Harboe. Women‘s wear, Anna Bauer. Pattern Designer, Henrik Bahnsen                           

Forundersøgelsen viste endvidere, at der var opbakning til et øget uddannelsesniveau. (jvf. figur 2 figursamling til aftagerundersøgelsen i bilagssamlingen)

I foråret 2015 har majoriteten af virksomhederne fra aftagerundersøgelse 1 genbekræftet behovet for kandidatuddannelsen. Og DM&T har udtrykt deres fulde støtte til uddannelsens udformning (bilag 5)

På baggrund af disse indsigter er der i samarbejde mellem, AU, VIA Design og RCA blevet udviklet en kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i produkt- og designudvikling.

Den udviklede kompetenceprofil er efterfølgende blev forelagt branchen i en kvalitativ aftagerundersøgelse, her refereret til som aftagerundersøgelse 2.

Aftagerundersøgelse 2:
(I aftagermaterialet og opsummeringer heraf var uddannelsens titel stadig en arbejdstitel – kandidatuddannelsen i kreativ- og teknisk produktudvikling til mode- og livsstilsbranchen. Titlen er besluttet fastlagt på kandidatuddannelsen i produkt- og designudvikling)

Aftagerundersøgelse 2 er gennemført som en kvalitativ undersøgelse i forbindelse med prækvalificeringen af kandidatuddannelsen og omfatter interviews med 41 virksomheder fra mode- og livsstilsbranchen. De 41 virksomheder fordeler sig med 33 virksomheder fra mode & tekstil branchen og 8 fra møbel & interiør branchen. Antallet af interviewede virksomheder er fastsat i relation til antallet af beskæftigede inden for henholdsvis mode, møbel- og interiør virksomheder (jvf. figur 3 i figursamling til aftagerundersøgelsen i bilagssamlingen, samt bilag 6).

De 33 virksomheder fra mode og tekstilbranchen omfatter ikke mindre end 79 selvstændige brands og beskæftiger mere end 5000 ansatte alene i Danmark. Positioneringskort – jvf. figur 4 i figursamling til aftagerundersøgelsen i bilagssamlingen – viser virksomhedernes indplacering i forhold til prisniveau og specialiseringsgrad og viser samtidig diversiteten i aftagermarkedet (brugergrupper).

De 8 virksomheder fra møbel- og interiør branchen omfatter tilsammen 12 selvstændige brands. Nedenstående positioneringskort – jvf. figur 5 i figursamling til aftagerundersøgelsen i bilagssamlingen – viser virksomhedernes indplacering i forhold til prisniveau og specialiseringsgrad.

Mode- og livsstilsbranchen er præget af mange meget små virksomheder, og enkelte meget store hvor Bestseller er den dominerende både hvad angår beskæftigelse og omsætning. Bestseller beskæftiger således omkring 3.300 ansatte alene i Danmark, på globalt plan beskæftiger Bestseller små 14.000 ansatte. jvf. figur 6 0g figur 7 i Figursamling til aftagerundersøgelsen i bilagssamlingen.

Bestsellers omsætning på lidt over 20 mia. kr. udgør mere end en tredjedel af branchens samlede omsætning på lidt over 50 mia. kr. årligt.

Aftagerundersøgelsen:
Samtlige 41 virksomheder har haft besøg af repræsentanter fra VIA Design og er alle blevet præsenteret for den udviklede kompetenceprofil og blevet bedt om at besvare 7 spørgsmål. Kompetenceprofilen er blevet præsenteret ud fra brancherelevant retorik og terminologier og virksomhederne har altså haft mulighed for gennem dialogen med VIA Design repræsentanterne at få uddybet områder i kompetenceprofilen. Jf. Bilag 7.

I spørgerammen blev virksomhederne bedt om at tage stilling til kompetenceprofilens indhold i relation til branchen som helhed og i relation til deres egen virksomhed - jvf. figur 8 til figur 12 i figursamling til aftagerundersøgelsen i bilagssamlingen. Figur 13 – 17 i figursamling til aftagerundersøgelsen i bilagssamlingen viser virksomhedernes vurdering i relation til branchen generelt.  

Aftagerundersøgelsen viste stor tilslutning til den fremlagte kompetenceprofil jvf. Figur 8 – 17.

På spørgsmålet omkring behovet for antallet af kandidater med kompetencenprofilen var det tydeligt at selv mindre virksomheder tilkendegav et stort behov fra branchen samlet set - jvf. figur 18 og figur 19 i Figursamling til aftagerundersøgelsen i bilagssamlingen

Opsummering:
Undersøgelsen viser overordnet at respondenterne har en positiv holdning til kandidatudannelsen i produkt- og designudvikling. Analysernes resultater viser en signifikant tilslutning til kompetenceprofilen i det 40 ud af 41 (97%) adspurgte virksomheder tilkendegav at ville ansætte mellem 1-14 dimmittender årligt fra kandidatuddannelsen i produkt- og designudvikling. 77 % anslog ydermere behovet for branchen som helhed til at være mellem 30 – 120 dimittender om året, heraf vurderede 52 % behovet til 60 – 120. (jf. bilag 8)

Hovedparten af respondenterne oplever mangel på speciale viden som generelt er medvirkende til at virksomhederne kan differentiere i produktudvikling og dermed opnå øget konkurrence evne.

Derudover er respondenterne enige (77% i høj grad og 23% i nogen  grad)  om behovet for højtuddannede medarbejdere, der evner at lede komplekse udviklingsprocesser og har forståelse for markedstrends, kompetencebehov, der påpeges i en nylig analyse af internationale designskolers fokus på forretningsforståelse foretaget af BOF; Business of Fashion (se link 7 i linksamlingen)

På baggrund af ovenstående data mener vi at kunne validere, at der er et reelt behov for kandidatuddannelsen i produkt- og designudvikling samt positive tilkendegivelser fra branchen af beskæftigelsesmulighederne, i det branchens samlede estimat overstiger de 30 årlige dimittender uddannelsen søger akkreditering til. 

Se ovenfor og bilag 8.

Se ovenfor og bilag 6.

Se ovenfor og bilag 9.

Pt. kan PBA studerende inden for konstruktion og teknisk produktudvikling pattern design VIA-design (se uddannelserne i bilag 1) og KEA (se uddannelserne i bilag 1) ikke tilbydes top-up i Danmark, idet der ikke findes kandidatudbud, der tilgodeser den tekniske og teknologiske vinkel af produktudvikling. Derfor må de studerende søge til udlandet, hvor der dels er et begrænset udbud samt høje fees. De nuværende internationale udbydere som Manchester Metropolitan University, UK og Cornell University, USA er primært rettet mod designgrundforskning, hvor denne kandidatuddannelse er rettet mod praksisforskning målrettet industrien.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke i det danske uddannelsesbillede en uddannelse med tilsvarende teknisk/teknologisk og æstetisk produktfokus. De tættest beslægtede uddannelser er som nævnt internationale; disse uddannelser har en stærk teknisk profil, men ikke i kombination med æstetisk kontekst.

For de mere æstetisk orienterede PBA-specialiseringer er der top up muligheder både i indland og udland, dog ikke med ligevægt mellem teknik og æstetik.

Fjernt beslægtede uddannelser på Aarhus Universitet (se links 8-10 i linksamlingen):

Kandidatuddannelsen i digital design, Arts, Aarhus Universitet: Uddannelsen fokuserer på digitale artefakter og designprocesser, og design forstås således ikke som mode og livsstil. Derudover er den ikke orienteret mod praksisforskning, der er målrettet mode- og livsstilsindustrien.

Kandidatuddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling, BSS, Herning, Aarhus Universitet: En civilingeniøruddannelse der fokuserer på ledelse og innovation i ingeniørbranchen. Der er intet fokus på mode- og livsstilsbranchen, og studiet oparbejder ikke færdigheder i mode- og livsstilsindustriens praksisser.

Kandidatuddannelsen i IT-produktudvikling, ST, Aarhus Universitet: Uddannelsen udbydes i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus, linjen i industrielt design, og fokuserer på oparbejdelse af færdigheder inden for kombinationen af industrielt design og it, dvs. at kunne designe og prototype artefakter der anvender avancerede digitale teknologier. I lighed med kandidatuddannelsen i digital design er det en it-uddannelse og den retter sig ikke mod mode- og livsstilsindustrien.

Fjernt beslægtede uddannelser i Danmark (se link 11-16 i linksamlingen):

Kandidatuddannelse i design, specialiseringen i henholdsvis mode, tekstil og industrielt design, Designskolen Kolding og Danmarks Designskole: her er kunstnerisk og videnskabeligt udviklingsarbejde i fokus, hvor dette uddannelsesforslag har fokus på teknisk kompetence med industriel relevans.

Kandidatuddannelse i design, specialiseringen i designledelse, Designskolen Kolding og Syddansk Universitet, Kolding: dette er en teoretisk baseret uddannelse, hvor der ikke er krav til reflekterende teknisk-naturvidenskabelige kompetencer

Kandidatuddannelse i Produktudvikling og innovation, Syddansk Universitet: en civilingeniøruddannelse, der sigter mod produktudvikling i civilingeniørbranchen. Der er intet fokus på mode- og livsstilsbranchen, og studiet oparbejder ikke færdigheder i mode- og livsstilsindustriens praksisser.

Kandidatuddannelsen i Techno-Antropologi, Aalborg Universitet: den tværfaglige uddannelse rettet sig mod teknologisk innovation og teknologi-virksomheder, uddannelsen inddrager antropologiske metoder og teorier, men er uden fokus på mode- og livsstilsbranchen og uden humanistisk-æstetisk teori og metode.

Kandidatuddannelsen i Design og Innovation, DTU: Kandidaterne uddannes til designingeniører med henblik på at kunne udføre ingeniørarbejde med et designfokus. Uddannelsen er en generisk teknisk uddannelse inden for design- og innovationsprocesser, hvor flere tekniske discipliner kan kombineres under inddragelse af sociologiske og æstetiske perspektiver, uddannelsen har ikke egentlige elementer af mode- og livsstil og har et grundlæggende teknologisk fokus på design.

Se endvidere beskrivelsen af forundersøgelsen, hvor de 8 centrale virksomheder og brancheorganisationen bekræfter at der ikke findes direkte sammenlignelige uddannelser i Danmark.

De potentielle ansøgere forventes primært at komme fra de adgangsgivende professionsbacheloruddannelser hos hhv. VIA Design og Københavns Erhvervsakademi, samt internationale samarbejdspartnere - jf. bilag 10.

Uddannelsen har ikke konsekvenser for andre uddannelser.

Forventet årligt optag på 30 studerende.

Ikke relevant