Master - Sundhedsvidenskabelig Forskning - Syddansk Universitet

Der optages studerende med en kandidatgrad indenfor sundhedsvidenskab eller beslægtede områder, eksempelvis cand.med., cand.cur., cand.manu., cand.scient. san.publ., cand.psych., cand.pharm. mm. Herudover kan der optages studerende med anden relevant kandidatuddannelse. Eksempel cand.scient.-uddannelser.

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende uddannelse, dette kan f.eks. være som ansat i en privat virksomhed eller i en forskningsenhed på hospitalerne.

Tilstrækkelige færdigheder i engelsk til at forstå faglitteratur på engelsk og følge engelsksproget undervising. Minimum engelskfærdigheder svarende til gymnasielt B-niveau.

Hvis kandidaten ikke kan opfylde uddannelseskravene, kan der ansøges om evt. optagelse på dispensation.

Begrundelse for adgangskrav: Adgangskravene sikrer, at de studerende – på trods af forskellig faglighed har samme akademiske niveau ved opstart (kandidatgrad), som i kombination med den krævede erhvervserfaring sætter dem i stand til i løbet af studiet at opnå det ønskede kompetenceniveau. Adgangskravet imødekommer desuden et ønske fra aftagerne om at der kan opnås merit til ph.d., hvilket kun er muligt med kandidatgrad. Baggrunden i sundhedsvidenskab eller naturvidenskab, afspejler behovsanalysens resultater, hvor netop denne målgruppe blev nævnt som relevant for uddannelsen.

Formålet er at tilbyde en i dansk sammenhæng ny uddannelse indenfor rammerne af en masteruddannelse baseret dels på forskningsbaseret undervisning i bl.a. forskningsmetode, dels på planlægning og praktisk gennemførelse af et konkret forskningsprojekt. Forskningsprojektet gennemføres i forbindelse med et ophold på en klinisk forskningsenhed, hvor den studerende gennemfører projektet under tæt supervision.

Gennem uddannelsens særlige fokus på den studerendes medvirken ved udarbejdelse af et konkret forskningsprojekt under supervision opnås såvel forskningsmæssig erfaring, som praktiske, forskningsmetodiske færdigheder. Det danner både grundlag for det færdige publicerbare skriftlige produkt, og for den studerendes forudsætninger for aktivt og kritisk at inddrage forskningsbaseret viden i klinisk praksis, bl.a. med sigte på en bedre brobygning mellem klinisk forskning og klinisk gerning.

Den studerende vil kunne arbejde med de praktiske færdigheder, der er opnået under forskningsopholdet, og medvirke til at dække specialistbehov i egen virksomhed gennem denne videnskabelige opkvalificering af en nøgleperson.

Etårigt studium på masterniveau (60 ECTS), (med mulighed for et toårigt deltidsstudium). Halvårligt optag.

Uddannelsen er struktureret med særlig tanke på at skabe mulighed for at uddannelsen kan tilrettelægges i tæt sammenhæng med det specifikke område, den studerende ønsker opnå viden indenfor og på at der skal udarbejdes af et skriftligt, videnskabeligt produkt baseret på det tillærte og på de opnåede forskningsresultater.

KONSTITUERENDE ELEMENTER:

MODUL 1: KURSER I FORSKNINGSMETODE. Obligatoriske og valgfrie metodekurser, samlæst med ph.d.-kurser (10 ECTS)

Følgende områder skal være dækket gennem kursusaktivitet svarende til 8 ECTS

Forskningsmetode (målrettet udarbejdelsen af protokol og thesis)
Artikelskrivning (formidling)
Datamanagement (jura)
Kodeks for ansvarlig adfærd indenfor forskning (etik)

Målet med modulet er at skabe en teoretisk basis for det praktiske forskningsprojekt. Modulet består af obligatoriske og valgfrie metodekurser. I en indkøringsperiode vælges mellem udbudte ph.d. kurser. Otte ECTS-point er baseret på obligatoriske kurser (vurderes løbende på basis af udbudte kurser) og de resterende ECTS point på valgfri kurser. Efter en indkøringsperiode er det muligt bedre at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at udvikle særlige kurser til uddannelsen fx offentlige og private partnerskaber på forskningsområdet.

MODUL 2: PROTOKOL FOR FORSKNINGSPROJEKT (10 ECTS), obligatorisk konstituerende

Målet med modulet er at sikre fornøden refleksion over planlægningen af forskningsprojektet. Protokollen udformes i samarbejde med vejleder som en beskrivelse af den planlagte problemstilling (baggrund, tidligere lignende studier, og formål), metode (herunder evt. beregning af materialestørrelse, analyseplan og rapporteringsplan), samt praktiske forhold (tidsplan og ansvarsfordeling). Protokollen godkendes af vejleder.

MODUL 3: FORSKNINGSOPHOLD PÅ EN FORSKNINGSENHED (20 ECTS), obligatorisk konstituerende

Målet med modulet er at gennemføre, reflektere over, og dokumentere den praktiske del af forskningsprojektet. Det konkrete forløb vil variere fra forskningsfelt til forskningsfelt, og fra projekt til projekt, men vil oftest involvere praktisk detailplanlægning og udførelse af projekt: indhentning af eventuelle tilladelser, dataindhentning, evt. laboratoriearbejde, sikring af datakvalitet, procedurer til forebyggelse af fejl, lagring af data, og dataanalyse. Forløbet gennemføres under supervision af vejleder. Ændringer eller præciseringer til protokollen dokumenteres i en logbog. Forløbet godkendes af vejleder.
Her udføres den praktiske del af forskningsprojektet under supervision af vejleder. Ændringer eller præciseringer til protokollen dokumenteres i en logbog.

MODUL 4: MASTER THESIS (20 ECTS), afhandling

Målet med modulet er at sammenfatte, formidle og diskutere forskningsprojektet. Afhandlingens format består af 1) introduktion og diskussion af projekt og forløb, forfattet alene af kandidaten; 2) manuskript til tidsskriftsartikel i IMRD-format (”Introduktion, Metode, Resultater, Diskussion”) hvor kandidaten er førsteforfatter. Relevante samarbejdspartnere kan være medforfattere efter Vancouver-kriterier for forfatterskaber, men hver forfatters bidrag skal klart og fyldigt beskrives; 3) appendices forfattet alene af kandidaten (bestående af protokollen, oversigt over protokolændringer og andre relevante tekster). Kravet til afhandlingen er et publicerbart manuskript målrettet et videnskabeligt tidsskrift (altså ikke nødvendigvis publiceret). Afhandlingen vurderes af en eksaminator og en censor baseret på en mundtlig eksamination.

I ALT: 60 ECTS

Master of Science by Research forventes placeret i takstgruppe 3, da uddannelsen knyttes til en pædagogisk forankret mesterlære i form af et ophold på en klinisk forskningsenhed, hvor den studerende gennemfører forskningsprojektet under tæt supervision

Der er behov for øget fleksibilitet og nye uddannelsesmuligheder, som fremmer den nødvendige forskningsmæssige opklassificering af ansatte i private virksomheder, der driver forskning, og af klinisk arbejdende sundhedspersoner uden en forskningsuddannelse.
En etårig masteruddannelse med forskningspraktisk orientering kan målrettes et klinisk projekt, f.eks. klinisk afprøvning, og vil dermed styrke praksisnær, tværfaglig forskning. Uddannelsen vil kunne facilitere udviklingen af forskningskompetencer indenfor kliniske fag- og forskningsfelter, hvor forskningstraditionen endnu er gryende.
I et samfundsmæssigt perspektiv kan nogle ph.d.-forløb være uhensigtsmæssige, da de forudsætter, at den uddannelsessøgende tages ud af virksomheden/ klinisk praksis i hele den periode, det kræver at gennemføre en egentlig forskeruddannelse.
På det individuelle plan er et ph.d.-forløb uhensigtsmæssigt, hvis det ’skyder over målet’ og dermed passer dårligt med den enkeltes karriereforløb. Tilsvarende hos en medarbejder i en virksomhed, hvor der savnes klinisk forskningserfaring, men hvor medarbejderen vanskeligt kan undværes i et treårigt forløb eller blot mangler klinisk forskningserfaring.

Uddannelsen ønskes udbudt på engelsk, da der er tale om en forskningsorienteret uddannelse med overvejende engelsk fagterminologi, som den studerende forventes at tilegne sig ifm. udarbejdelse af en artikel på publicerbart niveau såvel som i forhold til den videre brug af værktøjerne i internationale miljøer/sammenhænge. Behovsafdækningen synliggjorde et behov for at fellowships kan udnytte muligheden for at tage uddannelsen, hvilket kræver en engelsksproget uddannelse. Uddannelsen indeholder endvidere phd kurser, hvor der stilles krav til engelsk kundskaber, men ikke til dansk kundskaber.

Udbuddet på engelsk betyder at universitetets internationale stab af stærke forskere, kan udnyttes optimalt i uddannelsesfaglig sammenhæng. Uddannelsen kan tiltrække internationale studerende, og styrke netværk mellem SDU og internationale forskere/klinikere.

Der skønnes at være en efterspørgsel efter uddannelsen baseret på en todelt markedsafdækning.

Uddannelsen vil, på grund af sin opbygning med halvårligt optag og med fokusering på det individuelle forskningsprojekt og studieophold, kunne gennemføres også med et lille deltagerantal.

Det vurderes et årligt optag på 10-15 studerende.

Behovsafdækningen er foregået i 3 faser:
Fase 1: Udvikling af uddannelsesforslaget i fagmiljøet
Uddannelsesforslaget er opstået fra fagmiljøet på Klinisk Institut, SDU.

Fase 2: Bred høring blandt interessenter og potentielle aftagere
En gruppe af udvalgte interessenter indenfor både det offentlige og det private område fik tilsendt materiale om uddannelsen og spurgt om deres vurdering af behov for kandidater, eksempler på jobprofiler samt vurdering af sammenhæng i uddannelsessystemet.

Fase 3: Målrettet høring - uddybende kvalitative interviews med udvalgte respondenter samt skriftlig høring med udvalgte interessenter
Arbejdsgruppen justerede uddannelsesforslaget på baggrund af tilbagemeldingerne i fase 2. Derefter gennemførtes en fornyet mindre skriftlig høring på den tilrettede uddannelsesbeskrivelse i foråret 2020 med 20 høringsparter primært indenfor Life science og medicinalindustrien, samt enkelte offentlige organisationer. Dette blev suppleret med interviews med de virksomheder der meldte positivt tilbage samt uddybende interviews med udvalgte forskningsledere der i høring 1 havde meldt positivt tilbage.

I første høring var ca. halvdelen positivt indstillet og
så et behov, selvom uddannelsen er en ny type uddannelse i dansk sammenhæng, og skal ses ind i et allerede etableret uddannelsessystem. Der vurderes et behov fra 15 af de adspurgte. Heraf 3 der vurderer behovet til at være mellem 1-3 årligt.
Store virksomheder vurderer mellem 1-10 kandidater. Det vurderes derfor realistisk, at der kan uddannes 10-15 dimittender årligt.
Uddannelsen vil, med sin opbygning med et individuelle
forskningsprojekt og studieophold, kunne gennemføres med et lille deltagerantal.
Følgende ændringer er foretaget efter behovsafdækningen ift.
det oprindelige uddannelsesforslag:
• adgangskravet fastlægges til en kandidatuddannelse
• skærpet fokus på en kort og fleksibel forskningsmetodologisk videregående uddannelse med det primære formål at give en grundlæggende indførsel i forskningsmetodologi og praktisk klinisk forskningserfaring
• kurser, der giver grundlæggende introduktion til forskning
• online undervisning hvor muligt, men primært on site uddannelse i form af forskningsophold
• skærpet målgruppe til medarbejdere i Life science og medicinalindustrien, klinisk arbejdende sundhedspersoner, Fellow Ships

Uddannelsen adskiller sig fra andre masteruddannelser ved at være centreret omkring et ophold på en forskningsenhed. Uddannelsen er ikke målrettet et specifikt forskningsområde, og kan målrettes alle specialer således at kandidaten dygtiggøres indenfor sit specifikke interesseområde i praksis. Uddannelsens fundament udgøres af et 20 ECTS forskningsophold, som afsluttet med en publicerbar artikel indenfor det valgte forskningsfelt.

I høringen blev der nævnt mulige snitflader til flg. uddannelser:
I Danmark: Master of Industrial Drug Development (MIND), KU. Uddannelsen har dog fokus på lægemiddeludvikling og markedsføring heraf. Master of Science in Public Health (SDU), med fokus på indsigt og analytiske evner indenfor nogle på forhånd definerede hovedområder, uden særlig fokus på udførsel af forskning i praksis. Der synes derfor ikke at være væsentlige overlap mellem uddannelserne.
I udlandet: Master of Pharmaceutical Medicine (bl.a. Australien, UK), hvor fokus er på farmaceutiske principper og implementering – en kombination af akademiske studier og praktisk erfaring i klinisk forskning. Denne uddannelse ligger tæt på nærværende uddannelse, men findes kun i udlandet.

Uddannelsen er ny i Danmark, og der findes således ikke tilsvarende nationalt, men uddannelsen har været udbudt gennem en længere årrække ved universiteter i Storbritannien og på oversøiske universiteter bl.a. i Australien.

University of Oxford* fremhæver ved forespørgsel disse fordele:

“Although the DPhil remains the main focus of our postgraduate research programmes, being able to offer a shorter programme through the MRes is nevertheless considered important and we plan to continue it for the foreseeable future. Our departments value it to provide access for those who would not otherwise be able to undertake a longer research degree because of, for example, caring/family commitments, and it is also an important vehicle for career development for Research Assistants who can combine it with their paid employment”.

“We have offered the MSc by Research for many years. For some of our departments, for example Biochemistry (where students are typically externally funded) and the Nuffield Department of Orthopaedics, Rheumatology and Musculo-Skeletal Sciences, the MRes is seen as an important gateway to research, and programmes are advertised externally.”

Ms Jane Dale
Senior Assistant Registrar (Education)
Medical Sciences Division
University of Oxford

Rekrutteringsgrundlaget er primært

• Medarbejdere indenfor primært Life Science- og Medicinalindustrien, der er involveret i forskning, men som enten ikke har en forskeruddannelse, eller som savner forskningsmæssig klinisk erfaring.

• Klinisk arbejdende sundhedspersoner, som har en sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse og en vis erhvervserfaring uden forskningsmæssig uddannelse.

• Som alternativ til individuelt tilrettelagte Fellowships

Da adgangskravet er en kandidatgrad, er der mulighed for videreuddannelse til phd.

Forventet optag 10-15 studerende pr. år, de første år forventet 5-10
studerende indtil uddannelsen har konsolideret sig.

Aftalerne om klinikophold vil indgå i den samlede opgaveportefølje i forskningsenhederne på Klinisk Institut, sammen med øvrige uddannelses- og vejledningsforpligtelser ud fra et forventet maksoptag på 10-15 studerende p.a.

At der er tale om en i dansk kontekst ny uddannelse afspejlede sig i første høring, men var samtidig med til at indkredse målgruppen for uddannelsen.

En eller flere private virksomheder forsøges inddraget i den løbende evaluering efter uddannelsens opstart