Kandidat - Miljøvidenskab - Aarhus Universitet
Aarhus Universitet
03/02-2014 09:05
2014 - 1
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse
Udbudssted
Emdrup
Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej
Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej
Uddannelsestype
Kandidat
Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Miljøvidenskab
Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Environmental Science and Policy
Den uddannedes titel på dansk
Cand.scient. i miljøvidenskab
Den uddannedes titel på engelsk
Master of Science (MSc) in Environmental Science and Policy
Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Naturvidenskab
Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i miljøvidenskab:
-En naturvidenskabelig bacheloruddannelse indenfor biologi, fysik, kemi eller tilsvarende.
-En samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse indenfor statskundskab, sociologi, økonomi eller tilsvarende.
Studerende med naturvidenskabeligt adgangsgrundlag optages på uddannelsens naturvidenskabelige spor, mens de samfundsvidenskabelige bachelorer optages på uddannelsens samfundsvidenskabelige spor. Der er adgangsbegrænsning og der udbydes i udgangspunktet 15 pladser på hvert af uddannelsens to spor. Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end udbudte pladser prioriteres ansøgere efter et vægtet karaktergennemsnit for den adgangsgivende bacheloruddannelse.
Der er ingen retskravsbachelorer for kandidatuddannelsen.
Undervisningen afvikles på engelsk. Optagelse på uddannelsen forudsætter derfor, at de studerende har engelsk på B niveau fra en gymnasial uddannelse eller tilsvarende.
-En naturvidenskabelig bacheloruddannelse indenfor biologi, fysik, kemi eller tilsvarende.
-En samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse indenfor statskundskab, sociologi, økonomi eller tilsvarende.
Studerende med naturvidenskabeligt adgangsgrundlag optages på uddannelsens naturvidenskabelige spor, mens de samfundsvidenskabelige bachelorer optages på uddannelsens samfundsvidenskabelige spor. Der er adgangsbegrænsning og der udbydes i udgangspunktet 15 pladser på hvert af uddannelsens to spor. Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end udbudte pladser prioriteres ansøgere efter et vægtet karaktergennemsnit for den adgangsgivende bacheloruddannelse.
Der er ingen retskravsbachelorer for kandidatuddannelsen.
Undervisningen afvikles på engelsk. Optagelse på uddannelsen forudsætter derfor, at de studerende har engelsk på B niveau fra en gymnasial uddannelse eller tilsvarende.
Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej
Hvis ja, hvilket samarbejde?
Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Engelsk
Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej
ECTS-omfang
120
Beskrivelse af uddannelsen
Forståelse for og håndtering af de større samfundsmæssige udfordringer på miljøområdet stiller krav til forskere, administratorer, konsulenter og ledere om, at de ved løsning af udfordringerne er i stand til at kunne indgå i interdisciplinære samarbejder. Disse samarbejder kræver en stærk kernefaglighed kombineres med en dyb forståelse for interdisciplinære aspekter og metoder.
Kandidatuddannelsen i miljøvidenskab er en interdisciplinær uddannelse med fokus på samspillet mellem miljø og samfund, som adresseres fra en interdisciplinær platform baseret på naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige kernekompetencer. I forhold til eksisterende miljørettede naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser, kombinerer miljøvidenskab den progressive udvikling af den studerendes egen stærke samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige faglighed med træning i evnen til at sætte egen faglighed i spil i en interdisciplinær sammenhæng og koble natur- og samfundsvidenskabelige metoder og teorier.
Studerende vil blive optaget på enten et samfundsvidenskabeligt eller et naturvidenskabeligt spor, afhængig af adgangsgivende grundlag. Studerende vil følge undervisning inden for de faglige hovedretninger (spor) i 50 % af det samlede kandidatforløb. I den resterende del af kandidatforløbet vil de studerende fokusere på interdisciplinære problemstillinger og integrerende metoder. I denne del vil de studerende fra de to spor undervises sammen og fokus vil være på de interdisciplinære aspekter af miljøproblematikker. Formålet med dette er at etablere en gensidig forståelse for forskellige faglige perspektiver på et givet miljøproblemfelt; samt at øge evnen til at kommunikere egen faglighed.
Strukturen sikrer, at kandidaterne ved uddannelsens afslutning har en stærk kernefaglighed inden for fagretningerne, og samtidig har opnået interdisciplinære færdigheder og kompetencer på et niveau, der giver kandidaterne en solid baggrund for at forstå og løse miljøproblemer i en interdisciplinær kontekst.
Kandidaterne vil kunne finde beskæftigelse i den offentlige sektor i arbejdet omkring miljøforvaltning og gennemførelse af beslutningsprocesser i kommuner og statslige institutioner (f.eks. omkring affald, klima, ressource-strategier, grønne infrastrukturer, bæredygtig transport), ved NGO organisationer, i konsulentfirmaer inden for miljøområdet og i større virksomheder med behov for ekspertise omkring miljøledelse og bæredygtighed.
I udviklingen af uddannelsen er der lagt vægt på, at de studerende deltager i integrerende kurser og projekter, hvor de lærer at koble natur- og samfundsvidenskabelige teorier og metoder. De studerende modtager således ikke, som det er tilfældet på en række eksisterende tværfaglige uddannelser, kun undervisning tænkt ud fra et enkeltfagligt perspektiv (se f.eks. ACE-rapport om tværfaglighed af 02/04/13). I de fælles undervisningsaktiviteter på tværs af de to spor understøttes de studerende i at koble relevante fagligheder og udvikle integrerende og interdisciplinære kompetencer. Der deltager undervisere (og studerende) med både samfunds- og naturvidenskabelig baggrund i de fælles kurser og projekter. Det er således ikke, som det er tilfældet på andre tværfaglige uddannelser uden integrerende kurser (ACE-rapport om tværfaglighed af 02/04/13, side 15), kun op til de studerende selv at koble faglighederne.
Forskningsmiljøet (Institut for Miljøvidenskab, AU) bag uddannelsen har en unik profil set i forhold til uddannelsens interdisciplinære fokus. Forskningsmiljøet er interdisciplinært sammensat og driver grundlagsskabende og problemorienteret forskning, der fører til en dybere erkendelse af økologiske, kemiske og fysiske sammenhænge i miljøet som følge af menneskeskabte påvirkninger, samt erkendelse af økonomiske, politiske og sociale forhold i samspillet mellem miljø og samfund.
Forskningsmiljøets faglige ekspertise spænder fra atmosfærisk kemi og fysik, over miljøkemi, mikrobiologi og bioteknologi, til miljøøkonomi, miljøgeografi, politologi og sociologi. Instituttet har ca. 130 medarbejdere, hvoraf ca. en tredjedel har en samfundsvidenskabelig baggrund og to tredjedele en naturvidenskabelig.
Forskningssamarbejde i det/de faglig(e) miljøer bag tværfaglige uddannelser er et vigtigt element i at understøtte tværfagligheden, og herunder i at kunne tydeliggøre mulighederne for mere integrerende anvendelse af fagenes teorier og metoder for de studerende (ACE-rapport om tværfaglighed af 02/04/13).
Kompetenceprofil
Efter at have gennemført kandidatforløbet har kandidaten opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer:
Viden
En kandidat i miljøvidenskab har:
•indgående kendskab til centrale metoder og teorier inden for miljøvidenskab samt evne til at identificere, beskrive, diskutere og sammenfatte de relevante faglige discipliner, som tilsammen danner grundlag for at forstå miljøproblemer og deres mulige løsninger
•indgående disciplinærfaglig viden på et afgrænset felt inden for miljøvidenskab
Færdigheder
En kandidat i miljøvidenskab skal kunne:
•vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske tilgange til analyse og løsning af miljøfaglige spørgsmål og problemstillinger
•beskrive, analysere og fortolke miljøproblemstillinger i en miljø- og samfundsmæssig kontekst
•identificere metoder til at generere, analysere og operationalisere data og information tilpasset et specifik miljøproblemfelt samt udvælge, anvende og diskutere fagspecifikke metoder
•sammenfatte, kombinere og integrere metoder og vurdere helhedsorienteret løsningsforslag til håndtering af miljøproblemer
•fortolke og diskutere miljøproblemstillinger i en lokal-global kontekst og sammenhængen mellem miljøforskning, miljøforvaltning og politik
•formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum (professionelt forum og offentlighedsforum)
Kompetencer
En kandidat i miljøvidenskab skal kunne:
•samarbejde med kandidater fra andre fagdiscipliner omkring miljøproblemstilling
•strukturere egen kompetenceudvikling
•selvstændigt planlægge og gennemføre projekter; både selvdefinerede projekter og projekter defineret i samarbejde med andre aktører
Kandidatuddannelsen i miljøvidenskab er en interdisciplinær uddannelse med fokus på samspillet mellem miljø og samfund, som adresseres fra en interdisciplinær platform baseret på naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige kernekompetencer. I forhold til eksisterende miljørettede naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser, kombinerer miljøvidenskab den progressive udvikling af den studerendes egen stærke samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige faglighed med træning i evnen til at sætte egen faglighed i spil i en interdisciplinær sammenhæng og koble natur- og samfundsvidenskabelige metoder og teorier.
Studerende vil blive optaget på enten et samfundsvidenskabeligt eller et naturvidenskabeligt spor, afhængig af adgangsgivende grundlag. Studerende vil følge undervisning inden for de faglige hovedretninger (spor) i 50 % af det samlede kandidatforløb. I den resterende del af kandidatforløbet vil de studerende fokusere på interdisciplinære problemstillinger og integrerende metoder. I denne del vil de studerende fra de to spor undervises sammen og fokus vil være på de interdisciplinære aspekter af miljøproblematikker. Formålet med dette er at etablere en gensidig forståelse for forskellige faglige perspektiver på et givet miljøproblemfelt; samt at øge evnen til at kommunikere egen faglighed.
Strukturen sikrer, at kandidaterne ved uddannelsens afslutning har en stærk kernefaglighed inden for fagretningerne, og samtidig har opnået interdisciplinære færdigheder og kompetencer på et niveau, der giver kandidaterne en solid baggrund for at forstå og løse miljøproblemer i en interdisciplinær kontekst.
Kandidaterne vil kunne finde beskæftigelse i den offentlige sektor i arbejdet omkring miljøforvaltning og gennemførelse af beslutningsprocesser i kommuner og statslige institutioner (f.eks. omkring affald, klima, ressource-strategier, grønne infrastrukturer, bæredygtig transport), ved NGO organisationer, i konsulentfirmaer inden for miljøområdet og i større virksomheder med behov for ekspertise omkring miljøledelse og bæredygtighed.
I udviklingen af uddannelsen er der lagt vægt på, at de studerende deltager i integrerende kurser og projekter, hvor de lærer at koble natur- og samfundsvidenskabelige teorier og metoder. De studerende modtager således ikke, som det er tilfældet på en række eksisterende tværfaglige uddannelser, kun undervisning tænkt ud fra et enkeltfagligt perspektiv (se f.eks. ACE-rapport om tværfaglighed af 02/04/13). I de fælles undervisningsaktiviteter på tværs af de to spor understøttes de studerende i at koble relevante fagligheder og udvikle integrerende og interdisciplinære kompetencer. Der deltager undervisere (og studerende) med både samfunds- og naturvidenskabelig baggrund i de fælles kurser og projekter. Det er således ikke, som det er tilfældet på andre tværfaglige uddannelser uden integrerende kurser (ACE-rapport om tværfaglighed af 02/04/13, side 15), kun op til de studerende selv at koble faglighederne.
Forskningsmiljøet (Institut for Miljøvidenskab, AU) bag uddannelsen har en unik profil set i forhold til uddannelsens interdisciplinære fokus. Forskningsmiljøet er interdisciplinært sammensat og driver grundlagsskabende og problemorienteret forskning, der fører til en dybere erkendelse af økologiske, kemiske og fysiske sammenhænge i miljøet som følge af menneskeskabte påvirkninger, samt erkendelse af økonomiske, politiske og sociale forhold i samspillet mellem miljø og samfund.
Forskningsmiljøets faglige ekspertise spænder fra atmosfærisk kemi og fysik, over miljøkemi, mikrobiologi og bioteknologi, til miljøøkonomi, miljøgeografi, politologi og sociologi. Instituttet har ca. 130 medarbejdere, hvoraf ca. en tredjedel har en samfundsvidenskabelig baggrund og to tredjedele en naturvidenskabelig.
Forskningssamarbejde i det/de faglig(e) miljøer bag tværfaglige uddannelser er et vigtigt element i at understøtte tværfagligheden, og herunder i at kunne tydeliggøre mulighederne for mere integrerende anvendelse af fagenes teorier og metoder for de studerende (ACE-rapport om tværfaglighed af 02/04/13).
Kompetenceprofil
Efter at have gennemført kandidatforløbet har kandidaten opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer:
Viden
En kandidat i miljøvidenskab har:
•indgående kendskab til centrale metoder og teorier inden for miljøvidenskab samt evne til at identificere, beskrive, diskutere og sammenfatte de relevante faglige discipliner, som tilsammen danner grundlag for at forstå miljøproblemer og deres mulige løsninger
•indgående disciplinærfaglig viden på et afgrænset felt inden for miljøvidenskab
Færdigheder
En kandidat i miljøvidenskab skal kunne:
•vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske tilgange til analyse og løsning af miljøfaglige spørgsmål og problemstillinger
•beskrive, analysere og fortolke miljøproblemstillinger i en miljø- og samfundsmæssig kontekst
•identificere metoder til at generere, analysere og operationalisere data og information tilpasset et specifik miljøproblemfelt samt udvælge, anvende og diskutere fagspecifikke metoder
•sammenfatte, kombinere og integrere metoder og vurdere helhedsorienteret løsningsforslag til håndtering af miljøproblemer
•fortolke og diskutere miljøproblemstillinger i en lokal-global kontekst og sammenhængen mellem miljøforskning, miljøforvaltning og politik
•formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum (professionelt forum og offentlighedsforum)
Kompetencer
En kandidat i miljøvidenskab skal kunne:
•samarbejde med kandidater fra andre fagdiscipliner omkring miljøproblemstilling
•strukturere egen kompetenceudvikling
•selvstændigt planlægge og gennemføre projekter; både selvdefinerede projekter og projekter defineret i samarbejde med andre aktører
Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Uddannelsen består som nævnt af to faglige hovedretninger (specialiserede spor), et naturvidenskabelig henholdsvis et samfundsvidenskabeligt spor, der knyttes sammen af tværgående undervisningsaktiviteter.
Kandidatuddannelsen består samlet set af 120 ECTS. Hvert af de to spor består af 30 ECTS obligatoriske kurser med fokus på udvikling af kompetencer inden for henholdvis samfunds- og naturvidenskabelig metoder og teorier, hvor de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige studerende undervises hver for sig. Uddannelsen består yderligere af 30 ECTS obligatoriske kurser, der er fælles for de to spor, med fokus på udvikling af interdisciplinære kompetencer gennem fælles kurser og fælles opgaver/projekter (herunder 15 ECTS selvstændigt erhvervsprojekt udviklet i samarbejde med eksterne parter f.eks. styrelser, interesseorganisationer, kommuner, virksomheder og eksterne forskningsinstitutioner). Derudover består uddannelsen af 30 ECTS, der indeholder valgfrie kurser. Heraf skal 15 ECTS vælges inden for et udbud af metodekurser og interdisciplinære miljø-tematiske kurser. Uddannelsen afsluttes med et speciale på 30 ECTS.
Den interdisciplinære del af uddannelsen indeholder både teoretiske og metodiske kurser samt tematiske projektforløb. Begge typer af undervisningsaktivitet vil give de studerende indsigt i andre discipliners faglige tilgang til produktion af videnskabeligt baseret viden, dennes anvendelse og træne de studerende i problemorienteret samarbejde på tværs af discipliner. Alle interdisciplinære kurser vil blive undervist af et team af forskere med samfundsfaglige og naturvidenskabelige kompetencer.
Der henvises generelt til bilag 1 som indeholder fagbeskrivelser og oversigter over uddannelsens opbygning.
Kandidatuddannelsen består samlet set af 120 ECTS. Hvert af de to spor består af 30 ECTS obligatoriske kurser med fokus på udvikling af kompetencer inden for henholdvis samfunds- og naturvidenskabelig metoder og teorier, hvor de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige studerende undervises hver for sig. Uddannelsen består yderligere af 30 ECTS obligatoriske kurser, der er fælles for de to spor, med fokus på udvikling af interdisciplinære kompetencer gennem fælles kurser og fælles opgaver/projekter (herunder 15 ECTS selvstændigt erhvervsprojekt udviklet i samarbejde med eksterne parter f.eks. styrelser, interesseorganisationer, kommuner, virksomheder og eksterne forskningsinstitutioner). Derudover består uddannelsen af 30 ECTS, der indeholder valgfrie kurser. Heraf skal 15 ECTS vælges inden for et udbud af metodekurser og interdisciplinære miljø-tematiske kurser. Uddannelsen afsluttes med et speciale på 30 ECTS.
Den interdisciplinære del af uddannelsen indeholder både teoretiske og metodiske kurser samt tematiske projektforløb. Begge typer af undervisningsaktivitet vil give de studerende indsigt i andre discipliners faglige tilgang til produktion af videnskabeligt baseret viden, dennes anvendelse og træne de studerende i problemorienteret samarbejde på tværs af discipliner. Alle interdisciplinære kurser vil blive undervist af et team af forskere med samfundsfaglige og naturvidenskabelige kompetencer.
Der henvises generelt til bilag 1 som indeholder fagbeskrivelser og oversigter over uddannelsens opbygning.
Begrundet forslag til taxameterindplacering
Kandidatuddannelsen kombinerer fagelementer fra det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige fagområde. De studerende følger en faglig hovedretning (samfundsvidenskabeligt eller naturvidenskabeligt spor) 50% af det samlede forløb. I den resterende tid følger de interdisciplinære aktiviteter, der kombinerer naturvidenskab og samfundsvidenskab (se bilag 1). På den baggrund foreslås indplacering af kandidatuddannelsen på heltidstakst 2. Der henvises til, at eksisterende kandidatuddannelser, der kombinerer samfundsfag/humaniora med naturvidenskab/sundhedsvidenskab er indplaceret på heltidstakst 2. Aarhus Universitet udbyder bl.a. følgende interdisciplinære/tværvidenskabelige kandidatuddannelser indplaceret på takst 2: matematik-økonomi (kombinerer naturvidenskab og samfundsvidenskab) folkesundhedsvidenskab (kombinerer sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab) og idræt (kombinerer naturvidenskab og humaniora/samfundsvidenskab).
Forslag til censorkorps
Uddannelsen tilknyttes censorkorps for biologi. Der suppleres efter behov med censorer fra andre naturvidenskabelige censorkorps og med censorer med samfundsfaglig baggrund
Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
samlet bilag miljøvidenskab.pdf
Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse
Ved at oprette en kandidatuddannelse i miljøvidenskab vil Aarhus Universitet uddanne kandidater, som kan bidrage til at løse de væsentlige samfundsudfordringer ud fra en interdisciplinær forståelse af miljøproblemer. Uddannelsen adskiller sig fra eksisterende miljøuddannelser dels ved at kombinere to faglige hovedretninger (naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig) med et fælles interdisciplinært forløb, hvor de studerende understøttes i at koble faglighederne og udvikle integrerende og tværfaglige kompetencer, dels ved at bibringe de studerende erfaringer fra interdisciplinært samarbejde i en problem- og anvendelsesorienteret kontekst.
I forbindelse med udviklingen af kandidatuddannelsen i miljøvidenskab blev der i september 2013 gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt centrale aftagere (se bilag 2). Respondenterne i undersøgelsen var ledere (eller centralt placerede medarbejdere) i det relevante ministerium (natur- og miljøstyrelsen), de største kommuner, Kommunernes Landsforening og større private virksomheder (overvejende konsulent- og rådgivningsvirksomheder). På baggrund af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blev der blandt de 12 respondenter udvalgt 6 til kvalitative og uddybende interviews (3 repræsentanter fra private og 3 repræsentanter fra offentlige aftagere). Disse interviews er gennemført i januar 2014 (se bilag 3).
Flere repræsentanter fra erhvervslivet har peget på det væsentlige i at fastholde dybde- og kernefagligheden på tværvidenskabelige uddannelser, samtidig med, at de studerende lærer at sætte egen faglighed i spil i en interdisciplinær sammenhæng (se bl.a. ACE-rapport om tværfaglighed af 02/04/13). Spørgeskemaundersøgelsen gennemført i september 2013 understøtter dette, og respondenterne har således konkret i relation til uddannelsen i miljøvidenskab bl.a. skrevet følgende kommentarer: ”Det er vigtigt, at kandidater ikke bliver nogle som slår 2 fluer. Dvs. at de alene kan komme til at varetage opgaver, som egentlig bedst blev løst i et samarbejde mellem kandidater fra hver sin retning”, og ”Uddannelsen ser spændende ud og fokus på kombinationen af det faglige og det tværgående er rigtig”. De kvalitative aftagerinterviews påpegede ligeledes dette behov. Alle aftagere bekræfter, at kernefaglighed er meget vigtig, samt at tværfaglige miljøproblemstillinger skal løses i samarbejder, der integrerer de individuelle faglige kompetencer. I 5 ud af de 6 afholdte interviews blev det bekræftet, at respondenterne oplever et behov for og mangel på kandidater, der både har en faglig tyngde og evner at indgå i tværfaglige projektsammenhæng (se bilag 3).
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at en stor del af respondenterne oplever et aktuelt behov for kandidater i miljøvidenskab på deres arbejdsplads og i deres brancher. 11 ud af de 12 respondenter vurderer, at der i høj eller i nogen grad er behov for kandidater i deres egen institution og ligeledes vurderer 11 ud af 12, at der i høj eller nogen grad er et behov i egen branche (se bilag 2).
I forhold til spørgsmålet om hvorvidt uddannelsen opfylder et uddannelsesbehov, som ikke allerede er dækket af eksisterende uddannelser, svarer en tredjedel af respondenterne, at kandidatuddannelsen i nogen grad udfylder et udækket uddannelsesbehov, mens 2 svarer ’ved ikke’ og halvdelen vurderer, at det gør uddannelsen kun i mindre grad. Ved de opfølgende kvalitative interviews, hvor interviewpersonerne havde et mere fyldestgørende materiale om uddannelsen til rådighed, stod uddannelsens særkende mere klart for aftagerne. I 5 af de 6 interviews svarede de interviewede, at uddannelsen har en klar og nytænkende profil, der adskiller den fra eksisterende generalist- og specialistuddannelser på miljøområdet. En af de interviewede var mere skeptisk i forhold til hvorvidt uddannelsen i tilstrækkeligt omfang adskiller sig fra eksisterende generalistuddannelser (se bilag 3).
I forbindelse med udviklingen af kandidatuddannelsen i miljøvidenskab blev der i september 2013 gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt centrale aftagere (se bilag 2). Respondenterne i undersøgelsen var ledere (eller centralt placerede medarbejdere) i det relevante ministerium (natur- og miljøstyrelsen), de største kommuner, Kommunernes Landsforening og større private virksomheder (overvejende konsulent- og rådgivningsvirksomheder). På baggrund af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blev der blandt de 12 respondenter udvalgt 6 til kvalitative og uddybende interviews (3 repræsentanter fra private og 3 repræsentanter fra offentlige aftagere). Disse interviews er gennemført i januar 2014 (se bilag 3).
Flere repræsentanter fra erhvervslivet har peget på det væsentlige i at fastholde dybde- og kernefagligheden på tværvidenskabelige uddannelser, samtidig med, at de studerende lærer at sætte egen faglighed i spil i en interdisciplinær sammenhæng (se bl.a. ACE-rapport om tværfaglighed af 02/04/13). Spørgeskemaundersøgelsen gennemført i september 2013 understøtter dette, og respondenterne har således konkret i relation til uddannelsen i miljøvidenskab bl.a. skrevet følgende kommentarer: ”Det er vigtigt, at kandidater ikke bliver nogle som slår 2 fluer. Dvs. at de alene kan komme til at varetage opgaver, som egentlig bedst blev løst i et samarbejde mellem kandidater fra hver sin retning”, og ”Uddannelsen ser spændende ud og fokus på kombinationen af det faglige og det tværgående er rigtig”. De kvalitative aftagerinterviews påpegede ligeledes dette behov. Alle aftagere bekræfter, at kernefaglighed er meget vigtig, samt at tværfaglige miljøproblemstillinger skal løses i samarbejder, der integrerer de individuelle faglige kompetencer. I 5 ud af de 6 afholdte interviews blev det bekræftet, at respondenterne oplever et behov for og mangel på kandidater, der både har en faglig tyngde og evner at indgå i tværfaglige projektsammenhæng (se bilag 3).
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at en stor del af respondenterne oplever et aktuelt behov for kandidater i miljøvidenskab på deres arbejdsplads og i deres brancher. 11 ud af de 12 respondenter vurderer, at der i høj eller i nogen grad er behov for kandidater i deres egen institution og ligeledes vurderer 11 ud af 12, at der i høj eller nogen grad er et behov i egen branche (se bilag 2).
I forhold til spørgsmålet om hvorvidt uddannelsen opfylder et uddannelsesbehov, som ikke allerede er dækket af eksisterende uddannelser, svarer en tredjedel af respondenterne, at kandidatuddannelsen i nogen grad udfylder et udækket uddannelsesbehov, mens 2 svarer ’ved ikke’ og halvdelen vurderer, at det gør uddannelsen kun i mindre grad. Ved de opfølgende kvalitative interviews, hvor interviewpersonerne havde et mere fyldestgørende materiale om uddannelsen til rådighed, stod uddannelsens særkende mere klart for aftagerne. I 5 af de 6 interviews svarede de interviewede, at uddannelsen har en klar og nytænkende profil, der adskiller den fra eksisterende generalist- og specialistuddannelser på miljøområdet. En af de interviewede var mere skeptisk i forhold til hvorvidt uddannelsen i tilstrækkeligt omfang adskiller sig fra eksisterende generalistuddannelser (se bilag 3).
Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender
Der er en generel forventning om, at de store samfundsmæssige udfordringer på miljøområdet vil betyde en stigende efterspørgsel efter kandidater, der er i stand til at indgå konstruktivt i udviklingen af brugbare løsninger på de komplekse miljømæssige problemer.
Det understøttes af de konkrete uformelle og formelle kontakter, der har været til aftagere i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. Spørgeskemaundersøgelsen blandt aftagerrepræsentanter (se bilag 2) viser som nævnt ovenfor, at de 12 respondenter samlet set estimerer, at de vil kunne bruge 66 kandidatuddannede i miljøvidenskab i egen institution i dag og 92 kandidater i miljøvidenskab om tre til fem år.
Det er forventningen, at der vil blive uddannet 25-30 kandidater i miljøvidenskab årligt fra 2017.
Det understøttes af de konkrete uformelle og formelle kontakter, der har været til aftagere i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. Spørgeskemaundersøgelsen blandt aftagerrepræsentanter (se bilag 2) viser som nævnt ovenfor, at de 12 respondenter samlet set estimerer, at de vil kunne bruge 66 kandidatuddannede i miljøvidenskab i egen institution i dag og 92 kandidater i miljøvidenskab om tre til fem år.
Det er forventningen, at der vil blive uddannet 25-30 kandidater i miljøvidenskab årligt fra 2017.
Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?
Der har, som nævnt, været uformel og formel kontakt med aftagere i arbejdet med udviklingen af uddannelsen. Deltagerene i den formaliserede aftagerhøring har overvejende været ledere, men også centralt placerede medarbejdere. De repræsenterer det relevante ministerium (natur- og miljøstyrelsen), de største kommuner, Kommunernes Landsforening og større private virksomheder (overvejende konsulent- og rådgivningsvirksomheder). Det er vurderingen, at disse respondenter har kunnet give en vurdering af behovet på deres arbejdsplads og, i kraft af deres erhvervserfaring og ekspertise, et kvalificerede bud på behovet i egne brancher (se bilag 2 og 3).
Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?
Der er i forbindelse med udviklingen af kandidatuddannelsen nedsat en arbejdsgruppe bestående af natur- og samfundsfaglige forskere på Institut for Miljøvidenskab. Gruppen består af professor Mette Termansen, seniorforsker Anne Jensen, seniorforsker Anders Johansen, seniorforsker Kaj Mantzius Hansen, seniorforsker Andreas Massling, seniorforsker Marianne Thomsen og seniorforsker Kai Bester.
Instituttets forskere har solid erfaring fra og indsigt i brancherne på miljøområdet bl.a. som følge af, at de som en central opgave yder myndighedsbetjening og rådgivning på miljøområdet, samt bidrager til anvendelsesorienterede forskningsprojekter indenfor miljøområdet, hvor miljøområdets interessenter er inddraget. Uddannelsen er udviklet på baggrund af denne indsigt i dialog med aftagerrepræsentanter.
Konkret har aftagerinterviews påpeget, at der er stor interesse for at medvirke i det erhvervsrelateret projektforløb. Aftagere har som kommentar til den oprindelige plan om et 3 måneders projekt anført, at en 3 måneders erhvervstilknytning ikke vil give det bedste udbytte for de studerende. På den baggrund er placeringen af erhvervsprojektforløbet ændret, således at det nu er et længere forløb med sideløbende kursusaktiviteter. Alle aftagerinterviews har yderligere bekræftet behovet for stærk kernefaglighed i tværfaglige uddannelser. Studieordningen skal derfor sikre den enkelte studerendes kernefaglige kompetencer ved at sikre at valg af moduler og projektaktiviteter understøtter den kernefaglige progression i kombination med de interdisciplinære kompetencer. Desuden er der hos aftagerrepræsentanterne søgt input til, hvordan juridiske aspekter af miljøforvaltning bedst indgår i de studerendes læring og kompetenceprofil. På den baggrund er det valgt, at miljøjura skal indgå som et tilvalgskursus og juridiske aspekter skal indgå i undervisningen omkring konkrete miljøproblemstillinger.
Instituttets forskere har solid erfaring fra og indsigt i brancherne på miljøområdet bl.a. som følge af, at de som en central opgave yder myndighedsbetjening og rådgivning på miljøområdet, samt bidrager til anvendelsesorienterede forskningsprojekter indenfor miljøområdet, hvor miljøområdets interessenter er inddraget. Uddannelsen er udviklet på baggrund af denne indsigt i dialog med aftagerrepræsentanter.
Konkret har aftagerinterviews påpeget, at der er stor interesse for at medvirke i det erhvervsrelateret projektforløb. Aftagere har som kommentar til den oprindelige plan om et 3 måneders projekt anført, at en 3 måneders erhvervstilknytning ikke vil give det bedste udbytte for de studerende. På den baggrund er placeringen af erhvervsprojektforløbet ændret, således at det nu er et længere forløb med sideløbende kursusaktiviteter. Alle aftagerinterviews har yderligere bekræftet behovet for stærk kernefaglighed i tværfaglige uddannelser. Studieordningen skal derfor sikre den enkelte studerendes kernefaglige kompetencer ved at sikre at valg af moduler og projektaktiviteter understøtter den kernefaglige progression i kombination med de interdisciplinære kompetencer. Desuden er der hos aftagerrepræsentanterne søgt input til, hvordan juridiske aspekter af miljøforvaltning bedst indgår i de studerendes læring og kompetenceprofil. På den baggrund er det valgt, at miljøjura skal indgå som et tilvalgskursus og juridiske aspekter skal indgå i undervisningen omkring konkrete miljøproblemstillinger.
Sammenhæng med eksisterende uddannelser
Der findes tværfaglige uddannelser, der i lighed med kandidatuddannelsen i miljøvidenskab, har miljørelaterede emner som tema.
For det første findes der en gruppe af eksisterende miljørettede kandidatuddannelser som Master in Nature Management (KU), Climate Change (KU), By, plan og proces (RUC), Miljøteknologi (AAU), Environmental Chemistry and Health (KU), Environmental Engineering (DTU). Fælles for dem er, at de har et mere snævert tematisk og/eller monodisciplinært fokus end kandidatuddannelsen i miljøvidenskab. Miljøvidenskabs grundtanke er en systemisk helhedsorienteret tilgang og med det som afsæt behandles forskellige og varierende miljøtemaer. Miljøvidenskab har derfor det interdisciplinære fokus solidt integreret i den kernefaglige uddannelse.
For det andet findes der miljøuddannelser, hvor det tværfaglige indgår som generalistkompetence. Det drejer sig om uddannelser som TekSam (RUC), By-, energi- og miljøplanlægning (AAU) og Bæredygtig byudvikling (AAU). Miljøvidenskab integrerer det tværfaglige mellem disciplinære specialiseringer, hvor studerende trænes i interdisciplinær forståelse, problemløsning og samarbejde. Miljøvidenskab vægter progression i den kernefaglige læring. Med andre ord kombinerer miljøvidenskab den progressive udvikling af en stærk samfundsvidenskabelig eller naturvidenskablig faglighed med træning i evnen til at sætte egen faglighed i spil i en interdisciplinær kontekst og koble natur- og samfundsvidenskablig metoder og teorier.
Uddannelsen udbydes i Københavnsområdet ved Aarhus Universitets lokaliteter i Emdrup. Forskningsmiljøet (Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet (AU)) bag uddannelsen er lokaliseret ved AU’s lokaliteter ved Risø. Forventningen er, at instituttet indenfor en årrække flytter til universitetets lokalitet i Emdrup.
I forbindelse med udviklingen af uddannelsen i miljøvidenskab har der været dialog med Københavns Universitet, Institut for Plante og Miljøvidenskab og Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi. Der er en gensidig interesse i at udvikle et samarbejde på miljøområdet omkring uddannelsen i miljøvidenskab, hvor Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi specielt har kommenteret, at uddannelsen i Miljøvidenskab komplementerer egne uddannelser. Det forventes, at dette vil udmøntes i et formaliseret samarbejde omkring undervisningen på uddannelsen. Det forventede samarbejde mellem de største operatører på miljøområdet vil styrke uddannelsen. Flere aftagere har i forbindelse med de kvalitative interviews været meget positive i forhold til et sådant samarbejde.
For det første findes der en gruppe af eksisterende miljørettede kandidatuddannelser som Master in Nature Management (KU), Climate Change (KU), By, plan og proces (RUC), Miljøteknologi (AAU), Environmental Chemistry and Health (KU), Environmental Engineering (DTU). Fælles for dem er, at de har et mere snævert tematisk og/eller monodisciplinært fokus end kandidatuddannelsen i miljøvidenskab. Miljøvidenskabs grundtanke er en systemisk helhedsorienteret tilgang og med det som afsæt behandles forskellige og varierende miljøtemaer. Miljøvidenskab har derfor det interdisciplinære fokus solidt integreret i den kernefaglige uddannelse.
For det andet findes der miljøuddannelser, hvor det tværfaglige indgår som generalistkompetence. Det drejer sig om uddannelser som TekSam (RUC), By-, energi- og miljøplanlægning (AAU) og Bæredygtig byudvikling (AAU). Miljøvidenskab integrerer det tværfaglige mellem disciplinære specialiseringer, hvor studerende trænes i interdisciplinær forståelse, problemløsning og samarbejde. Miljøvidenskab vægter progression i den kernefaglige læring. Med andre ord kombinerer miljøvidenskab den progressive udvikling af en stærk samfundsvidenskabelig eller naturvidenskablig faglighed med træning i evnen til at sætte egen faglighed i spil i en interdisciplinær kontekst og koble natur- og samfundsvidenskablig metoder og teorier.
Uddannelsen udbydes i Københavnsområdet ved Aarhus Universitets lokaliteter i Emdrup. Forskningsmiljøet (Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet (AU)) bag uddannelsen er lokaliseret ved AU’s lokaliteter ved Risø. Forventningen er, at instituttet indenfor en årrække flytter til universitetets lokalitet i Emdrup.
I forbindelse med udviklingen af uddannelsen i miljøvidenskab har der været dialog med Københavns Universitet, Institut for Plante og Miljøvidenskab og Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi. Der er en gensidig interesse i at udvikle et samarbejde på miljøområdet omkring uddannelsen i miljøvidenskab, hvor Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi specielt har kommenteret, at uddannelsen i Miljøvidenskab komplementerer egne uddannelser. Det forventes, at dette vil udmøntes i et formaliseret samarbejde omkring undervisningen på uddannelsen. Det forventede samarbejde mellem de største operatører på miljøområdet vil styrke uddannelsen. Flere aftagere har i forbindelse med de kvalitative interviews været meget positive i forhold til et sådant samarbejde.
Rekrutteringsgrundlag
Adgangsgrundlaget for uddannelsen er bredt. Uddannelsen optager således både fra natur- og samfundsvidenskabelige uddannelser.
Det forventes på baggrund af det forholdsvis beskedne optag på 30 studerende og de senere års markante stigning i optaget på naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser ikke, at uddannelsen vil have væsentlige negative konsekvenser i rekrutteringsgrundlaget for beslægtede uddannelser (se f.eks. OPTAG 2013, FIVU, notat af 30. juli 2013).
Det forventes på baggrund af det forholdsvis beskedne optag på 30 studerende og de senere års markante stigning i optaget på naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser ikke, at uddannelsen vil have væsentlige negative konsekvenser i rekrutteringsgrundlaget for beslægtede uddannelser (se f.eks. OPTAG 2013, FIVU, notat af 30. juli 2013).
Forventet optag
Det forventede årlige optag til uddannelsen er 30 studerende.
Optaget er fastsat ud fra en konservativ vurdering af det fremadrettede behov for kandidater i miljøvidenskab bl.a. på baggrund af resultaterne af aftagerhøringen. Som tidligere nævnt er aftagerene meget positive i tilkendegivelsen af det aktuelle og det fremadrettede behov for kandidater i miljøvidenskab. (Se bilag 2 og 3).
Optaget er fastsat ud fra en konservativ vurdering af det fremadrettede behov for kandidater i miljøvidenskab bl.a. på baggrund af resultaterne af aftagerhøringen. Som tidligere nævnt er aftagerene meget positive i tilkendegivelsen af det aktuelle og det fremadrettede behov for kandidater i miljøvidenskab. (Se bilag 2 og 3).
Hvis relevant: forventede praktikaftaler
Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja
Status på ansøgningen
Afslag
Ansøgningsrunde
2014 - 1
Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse_AU_Miljøvidenskab.pdf
Samlet godkendelsesbrev