Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Børnekultur - medier, æstetik og praksis

Aarhus Universitet
03/02-2014 08:38
2014 - 1
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Aarhus

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Børnekultur - medier, æstetik og praksis

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Children’s Culture - Media, Aesthetics and Practice

Den uddannedes titel på dansk
Cand.mag. i børnekultur – medier, æstetik og praksis

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Arts (MA) in Children’s Culture - Media, Aesthetics and Practice

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Humaniora

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
Se bilag 1 for de udfoldede adgangskrav til kandidatuddannelsen i børnekultur – medier, æstetik og praksis. Der ikke er nogen retskravsbachelorer til uddannelsen
De nævnte adgangsgivende bacheloruddannelser indeholder teoretiske, analytiske og praktiske elementer, som Kandidatuddannelsen i Børnekultur – medier, æstetik og praksis kan bygge videre på.
En faglig vurdering af ansøgere med andet adgangsgrundlag end det nævnte vil sikre et fælles niveau ved studiestart og samtidig give mulighed for, at uddannelsen får den brede, tværfaglige karakter, som feltet lægger op til.

Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Delvis

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsen
Uddannelsen tager udgangspunkt i, at der ikke i dansk og nordisk sammenhæng eksisterer en kandidatuddannelse, der kvalificerer til på forskningsmæssigt grundlag at besvare spørgsmål angående medier og kulturprodukter for børn og unge.
Der er et stort samfundsmæssigt behov for at uddanne kandidater, der kan svare på spørgsmål som: Hvordan bruger og medproducerer børn og unge specifikke medier og kulturprodukter? Hvilke medier og kulturprodukter interagerer børn og unge med i dag? Hvad karakteriserer disse medier og kulturprodukter i historisk og aktuelt perspektiv? Inden for hvilke institutionelle som ikke-institutionelle rammer kommer medier og kulturprodukter for børn og unge i spil? Hvordan udfolder børn og unges brug af medier og kulturprodukter sig i forhold til begreber som æstetik, læring, leg og dannelse? Hvordan interagerer børn som forbrugere med kulturprodukter på et kommercielt marked? Se kriterium 1 for redegørelse for dette behov.
Hvilken viden skal uddannelsen tilvejebringe?
Aarhus Universitet skal bidrage med en uddannelse, der på tværfagligt og forskningsbaseret grundlag kan give studerende viden om:
− en variation af analytiske og teoretiske tilgange til undersøgelser af feltet mellem børn og unge, medier, æstetik og praksis,
− kulturprodukter, kulturelle praksisser og medier for børn og unge og interaktionen mellem disse,
− børn og unges kultur- og mediepraksisser herunder børn og unge som medieproducenter og forbrugere,
− specifikke strategier for udvikling af og formidling af kulturprodukter og medier til børn og unge,
− institutionelle og kommercielle kontekster for børn og unges interaktion med medier og kulturprodukter,
− den historiske og aktuelle udvikling inden for området i relation til skiftende opfattelser af barndom og ungdom.
Uddannelsens særkende er den nødvendige, integrerede tværfaglige tilgang, som feltet kræver: Forskning, undervisning og formidling inden for feltet er pt begrænset og relativt isoleret inden for enkeltfagligheder, mens man især i den engelsktalende verden har forsknings- og undervisningssammenhænge, der bygger på en sammentænkning af medier, æstetik og praksis. En ny nordisk orienteret uddannelse vil kunne gøre dette, men modsat eksisterende internationale uddannelser vil den samtidig tage udgangspunkt i de særtræk, der gælder i det nordiske sprogområde bl.a. i forhold til historiske og aktuelle opfattelser af barndom og særlige historiske og institutionelle kontekster i en nordisk sammenhæng.
Kompetenceprofil:
En kandidat i Børnekultur. Medier, æstetik og praksis har følgende viden, færdigheder og kompetencer:
Viden
Kandidaten har
− viden, der er baseret på nordisk og international forskning inden for området, og er i stand til at reflektere over denne viden,
− kendskab til en variation af analytiske og teoretiske tilgange til undersøgelser af feltet mellem børn og unge, medier, æstetik og praksis, og kan identificere videnskabelige problemstillinger inden for området,
− viden om kulturprodukter, kulturelle praksisser og medier for børn og unge og interaktionen mellem disse,
− forståelse af børn og unges kultur- og mediepraksisser herunder børn og unge som medieskabere og -forbrugere,
− viden om specifikke strategier for udvikling af, formidling af og markedsføring af kulturprodukter og medier til børn og unge,
− viden om institutionelle og kommercielle kontekster for børn og unges interaktion med medier og kulturprodukter,
− viden om den historiske og aktuelle udvikling inden for området i relation til skiftende opfattelser af barndom og ungdom.

Færdigheder
Kandidaten kan
− analysere æstetiske og kulturelle praksisser og kulturprodukter, både sådanne der er produceret for børn og unge, som børn og unge indgår i, samt til medier anvendt af målgruppen,
− analysere processer omkring børn og unges brug og medproduktion af kultur og medier,
− anlægge et interdisciplinært, trans- og intermedialt perspektiv på feltet,
− analysere samspillet mellem børn og unges brug af og medproduktion af kultur og medier i institutionelle og ikke-institutionelle samt kommercielle og ikke-kommercielle kontekster,
− vurdere og identificere relevante teorier og metoder inden for feltet i forhold til konkrete undersøgelser,
− undervise og formidle viden inden for feltet på akademisk grundlag,
− opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for feltet.

Kompetencer
Kandidaten kan
− indgå i og igangsætte tværfaglige samarbejder omkring udvikling og formidling inden for området,
− iværksætte aktiviteter, der finder sted omkring samspillet mellem børn og unge og deres brug af og interaktion med medier, æstetiske udtryksformer og kulturelle udtryk,
− indgå i processer omkring produktion af og udvikling af kommercielle og ikke-kommercielle medier og kulturelle udtryksformer for børn og unge,
− selvstændigt tage ansvar for videre faglig udvikling inden for området børn og unge - medier, æstetik og praksis,
− identificere områder, hvor der er behov for nye aktiviteter, ny viden og ny produktion inden for området og bidrage til at sætte sådanne i værk,
− anlægge et helhedsblik på institutionelle og ikke-institutionelle kontekster for børn og unges interaktion med og brug af medier og kulturelle udtryk i kommercielle og ikke-kommercielle rammer,
− formulere forsknings- og udviklingsprojekter inden for området.

Erhvervssigte:
Det forventes, at kandidater i børnekultur – medier, æstetik og praksis kan finde beskæftigelse indenfor og varetage følgende jobfunktioner:

− Kulturformidlere og konsulenter inden for børn og unge-området på kulturinstitutioner, folkebiblioteker, museer, oplevelsescentre og i regioner og kommuner.
− Ansatte ved virksomheder og institutioner der producerer og formidler viden og underholdning til børn og unge, fx forlag, tv-og radioproducenter og digitale fora.
− Vidensmedarbejdere og ideudviklere i virksomheder, der producerer for børn og unge i krydsfeltet mellem medier, æstetik og leg, fx legetøjsfirmaer, filmproducenter og computerspilsudviklere.
− Undervisere fx i pædagoguddannelsen, læreruddannelsen, skolebibliotekaruddannelsen.
− Selvstændige konsulenter inden for området.
− I et fremtidigt perspektiv kan man i forbindelse med udvikling af helhedsskole forestille sig kandidater fra uddannelsen varetage funktion som ”kulturformidler”/”kulturkoordinator” i folkeskoleregi.
− Forskerstuderende (ph.d.-stipendiater) og på sigt forskere.

Aftagerundersøgelser har bekræftet et behov for uddannelsen inden for disse faggrupper og institutioner. For en uddybet redegørelse af dette: Se underkriterier til kriterium 1.

Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Hermed følger en beskrivelse af uddannelsens konstituerende fag. Se desuden bilag 2 for uddannelsens studiediagram.
Børnekultur: teori og analyse (10 ECTS)
Indhold: Faget omhandler teoretiske og analytiske tilgange til medier for børn og unge i et tværmedialt og interdisciplinært perspektiv. Vidensfelter, der kombineres inden for dette fag, er bl.a. medievidenskaben, de æstetiske fag, (herunder litteratur, billedkunst, drama, musik), barndomshistorie og begivenhedskultur.
Mål: at skabe en fælles faglighed blandt de studerende baseret på fælles begrebsapparater, grundlæggende tekster samt introduktion til teoretiske og metodiske grunddiscipliner inden for faget.
Børnekultur: historie, genrer og medier (10 ECTS)
Indhold: Faget omhandler, hvad der karakteriserer de genrer og medier, som børn interagerer med i aktuelt og historisk perspektiv. Disse medier og genrer befinder sig i krydsfelter hvor børn, unge og voksne, institutioner, medier og æstetiske udtryksformer mødes. Faget retter de studerendes blik mod centrale perioder og tematikker inden for feltet fra midten af 1700-tallet til i dag.
Mål: At give de studerende viden om centrale perioder, genrer, tematikker og medier inden for feltet i historisk og aktuelt perspektiv. At udvikle deres færdigheder i at bringe analytiske og teoretiske og begrebsmæssige færdigheder inden for det børnekulturelle genstandsfelt i spil i forhold til specifikke perioder og medier.

Børnekultur i praksis (Portfoliofag) (10 ECTS)
Indhold: I faget vælger hver studerende et emne/felt med relevans for vedkommendes faglighed. Dette bringes i kontakt med teoretiske tilgange og problemstillinger af bred relevans for uddannelsen. Den faglige udvikling sker gennem individuelt, gruppe- og plenumarbejde.
Mål: At lære de studerende at instrumentalisere teoretiske begreber og bruge dem i arbejdet med egne projekter. At gøre den studerende i stand til fra starten at forbinde sin grundfaglighed og sin kandidatuddannelse. Arbejdet med individuelle projekter leder frem mod projektforløbet på andet semester, hvor de studerende kan vælge om de vil arbejde individuelt eller sammen.
Børnekultur mellem institutioner og marked (10 ECTS):
Indhold: Faget omhandler såvel institutionelle og ikke-institutionelle som kommercielle og ikke-kommercielle rammer for medier og kulturprodukter for børn i historisk og aktuelt perspektiv. Det omhandler børns interaktion med medier og kulturprodukter for børn indenfor offentlige rammer som daginstitutionen, skolen, biblioteket eller museet og kommercielle sammenhænge som oplevelsesparker, biografer o.lign., og det omhandler børns egen brug af medier og kulturprodukter i deres fritid. Faget udvikler forbindelsen mellem grundfag og praksis i dialog med projektforløb.
Mål: De studerende får viden, kompetencer og færdigheder i forhold til at undersøge samspil mellem specifikke kontekster og børn og unge som producenter og konsumenter/modtagere af medie- og kulturprodukter.
Projektforløb (20 ECTS): Børne- og ungdomskulturelle fænomener og processer
Indhold: Projektforløbet er et praktisk og teoretisk forløb, der på basis af en på forhånd fastlagt, bredt defineret temaramme består af tre dele: Forelæsninger suppleret af arbejde med idégenerering/idébank. Halvvejs i processen vælges emne og metode, og her ud fra dannes grupper/arbejdsfællesskaber. Der kan være tale om meget differentierede projektformer og både teoretiske, tekstanalytiske eller problembaserede og mere empirisk funderede projekter, der fx anvender sociologiske metoder. Resten af forløbet består af intensiv vejledning, workshopfremlæggelser, gensidig feedback.
Formål: At de studerende opnår færdighed i at selvstændigt at udvikle, udfolde og formulere en problemstilling inden for en temaramme med relation til kulturprodukter og medier for børn og unge, at deres evne til at arbejde og samarbejde problem- og procesorienteret udvikles, og at de opnår færdighed i analyse, refleksion og kritisk perspektivering af børne- og ungdomskulturelle fænomener og processer.
3. semester: Praktik, profilfag eller udlandshold (30 ECTS) (jf. kandidatuddannelsers opbygning på AU generelt). Uddannelsen vil være funderet på et stærkt nordisk samarbejde og udveksling inden for børnekulturelle forsknings- og undervisningsmiljøer. De studerende skal opfordres til at tage 3. semester ved en af de kommende samarbejdspartnere, fx ved Stockholms Universitet, Høgskolen i Bergen eller andre internationale samarbejdspartnere. Om muligt skal der oprettes et profilfag inden for området.
Speciale (30 ECTS)
Indhold: Specialet består af en selvstændig afhandling om en selvvalgt problemstilling inden for fagområdet børne- og ungdomskultur.
Mål:
Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvilket omfang den studerende demonstrerer færdighed i selvstændigt og kritisk at afgrænse, udforske og formidle et emne inden for fagets genstandsområde, at vedkommende reflekteret og produktivt udvælger, anvender og vurderer relevante informationer, teorier og metoder og under inddragelse af relevant forskning demonstrerer en dybtgående viden om specialets genstandsfelt samt selvstændigt kan vurdere og reflektere over specialearbejdets begrænsninger, perspektiver og evt. konkrete anvendelsesmuligheder.

Begrundet forslag til taxameterindplacering
Takst 1

Forslag til censorkorps
”Censorkorps for Kultur og formidling – Design og Kulturøkonomi – Master i Børne- og Ungdomskultur – Æstetik og Kulturanalyse” suppleret med enkelte andre censorer fra oplevelsesøkonomi, de æstetiske fag samt informations- og medievidenskab for at dække uddannelsens tværvidenskabelighed i forhold til børnekultur.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Bilagssamling, KA i børnekultur - medier, æstetik og praksis.pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse
Børn og unges hverdagsliv former sig i dag mellem institutioner, medier og fællesskaber, som de både er brugere og medproducenter af. Børn og unge møder og bruger en lang række kulturelle produkter og medier, herunder tv, film, bøger (inkl. fx lydbøger og bøger på tablets), teater, computerspil, musik, billedkunst og sociale medier. Inden for området finder en markant og omfattende udvikling sted i forhold til indhold, form, æstetik og teknologi. Samtidig, og blandt andet i kraft af de nye mediers muligheder, er børn i dag producenter af kulturelle og æstetiske udtryk på nye og anderledes måder. Medier og kulturprodukter for børn fungerer således som forbindelsesled mellem børns fællesskaber, herunder deres legekulturelle og æstetiske praktikker i hverdagslivet, mellem børn, unge og voksne, samt mellem de institutioner og foreninger, børn og unge befinder sig i. Nationalt og internationalt er interaktionen mellem børn og unge og de kulturprodukter og medier, der bruges og medproduceres af denne aldersgruppe, omdrejningspunkt for en lang række tilbagevendende diskussioner.
Denne hastige udvikling inden for medie- og kulturprodukter til børn og unge på et digitalt og globalt marked skaber behov for viden om de særlige forhold, der gør sig gældende for børn og unge som producenter og konsumenter. På både et overordnet statsligt plan og fra konkrete private og offentlige aktører inden for dette felt gives der udtryk for et stort behov for viden og kompetencer inden for feltet.
Et eksempel på den statslige anderkendelse af dette behov ses i en nyligt udgivet publikationsserie om børnekultur fra Kulturstyrelsen. Her peger Kulturminister Marianne Jelved på, at det er afgørende, at ”vi sikrer, at de voksne, som børn er tætte på i hverdagen, er dygtige til at understøtte børns møde med en bred palet af kunst- og kulturtilbud. Vi skal arbejde for, at kunstnere og formidlere på kulturinstitutioner, pædagoger, lærere og forældre er klædt ordentligt på til at løfte denne samfundsopgave. I denne sammenhæng er det også vigtigt, at vi voksne reflekterer over, hvordan vi selv kan udvikle vores kompetencer, så vi understøtter børn og unges møde med kunst og kultur bedst muligt” (”Børn Kunst Kultur – i en hverdag der dur,” kap. 7, s. 33-34).
I samme publikation skriver direktør for Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi under Erhvervs- og Vækstministeriet, Rasmus Tcherning, at det at give børn og unge kreative kompetencer og kunstnerisk forståelse kan ”være katalysatorer for vækst, værdiskabelse og innovation – uanset om deres evner kommer i spil i de kreative erhverv, i kulturlivet eller i det øvrige erhvervsliv” (”Børn Kunst Kultur – i en hverdag der dur,” kap. 5, s. 18).
En ny uddannelse bør på den baggrund tage udgangspunkt i samfunds- og mediemæssige forandringer inden for området. Et væsentligt aspekt er den teknologiske og mediemæssige udvikling, der har medført, at børn interagerer med en hidtil uset mængde æstetiske og kulturelle udtryksformer og medier. En anden meget markant udvikling er gennemgribende forandringer i opfattelser af børn og unge, herunder ændrede opfattelser i forhold til barnets ret til, evne til, samt mulighed for at have indflydelse på egen situation. Heraf følger også en ændring i opfattelsen af, hvad den voksnes rolle er: Hvilke konsekvenser får det, når den voksne ikke længere har rollen som gate-keeper eller i udgangspunktet har større indsigt i nye medier end børn og unge, men i lighed med dem møder et mediemæssigt og teknologisk område i konstant forandring?
Aktører inden for det private erhvervsliv og i offentlige institutioner giver talrige eksempler på et behov for uddannelse i de to aftagerundersøgelser, ARTS ved Aarhus Universitet har foretaget. I den indledende kvalitative undersøgelse svarede 10 ud af 12 respondenter, at der er et behov på det danske arbejdsmarked. 11 svarede, at der er et behov inden for deres virksomhed/branche, mens 1 af respondenterne svarede ”muligvis”.
Sammenlagt vurderede de 12 respondenter, at der i forhold til deres virksomhed ville være behov for minimum 16 fuldtidsstillinger, mens 4 derudover udtrykte behov for ad hoc-konsulenter. 9 respondenter vurderede, at uddannelsen vil være med til at skabe helt nye jobs.
Denne indledende kvalitative undersøgelse indikerer altså et meget klart behov for en kandidatuddannelse i børnekultur. Som et eksempel på et behov inden for en specifik branche, kan nævnes en kommentar fra en direktør i en stor medievirksomhed, der, direkte adspurgt om, hvorvidt der er behov for kandidater med den specifikke profil, svarede: ”Der er ingen tvivl om, at børn og unge er oversete som forbrugere og medproducenter af indhold i det danske medielandskab. En uddannelse, som i højere har dette som specifik fokusområde, vil forhåbentlig skabe den nødvendige fokus på denne noget udsatte gruppe. (…) Især mediebranchen er udfordret på manglende viden om børn og unge som mediebrugere, idet der kun er ganske få aktører på markedet. Der er løbende tiltag mellem parterne omkring at samle mere viden.”
Også den mere omfattende kvantitative undersøgelse, foretaget af Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet i samarbejde med Studieadministration ARTS, tegnede et meget klart og varieret behov for uddannelsen. Som det kan ses af tabel 2.1. (bilag 3), vurderede 67 % af respondenterne, at der i høj eller nogen grad er et behov for kandidater i børnekultur på deres egen arbejdsplads. Kun 4 ud af de 49 adspurgte vurderede, at der slet ikke er et behov for kandidater i børnekultur på deres arbejdsplads.
Videre vurderede 88 % af respondenterne jf. tabel 2.2. (bilag 3), at der i høj eller nogen grad er et behov for kandidaterne i deres egen branche. Ud af de 49 respondenter er der kun én, som vurderede, at der slet ikke er et behov for kandidater i børnekultur i sin branche. 84 % af respondenterne vurderede desuden i nogen eller høj grad, at der er et behov for kandidaterne på det danske arbejdsmarked (tabel 2.3). Særligt er det værd i denne sammenhæng at fremhæve respondenterne inden for ’professionshøjskoler’ og ’universiteter og styrelser,’ der alle vurderede i høj eller nogen grad, at der er et behov for kandidater i børnekultur på det danske arbejdsmarked.
Aftagerne anførte bl.a. behov for ”sammensatspecialviden om børn og unge kultur og vaner, samt viden om moderne dannelsesidealer samt kunstnerisk produktion, designprocesser mm.” En respondent angav, at der i dag er ansat en række personer uden en egentlig uddannelse til at varetage funktioner inden for området. Vedkommende skrev: ”(…) Derudover er der i høj grad mangel på kandidatuddannede børnekulturmedarbejdere - både i kulturhusene, hvor det pt. er scenografer, folkeskolelærere, skuespiller og cand. mag.'er som mig selv, der varetager børnekulturarbejdet. Også på de større kulturinstitutioner, museer, spillesteder, teater osv., ville der blive mulighed for at højne formidlingen af kunst og kultur til børn med sådan en uddannelse.” En række andre udsagn i denne undersøgelse understøtter, at der i kommuner og i offentlige institutioner, fx på museer, er stort behov for en kvalificering af ansatte på dette område. Desuden anførte flere respondenter, at der er udstrakt behov for forskning på området, og denne kandidatuddannelse ville i høj grad kvalificere til at udvikle forsknings- og udviklingsprojekter. Det skal også nævnes, at respondenter anførte, at Danmark er bagud på dette felt, mens man i andre lande længe har arbejdet med en professionalisering og kvalificering inden for området. Det kan desuden fremhæves, at der heller ikke findes en lignende kandidatuddannelse i resten af Norden, hvorfor det forventes, at denne kandidatuddannelse i børnekultur – medier, æstetik og praksis vil også kunne tiltrække ansøgere fra andre nordiske lande.
En ny uddannelse vil således uddanne kandidater, der har viden, færdigheder og kompetencer, som en række samfundsmæssige ændringer har skabt et nyt behov for på et privat og offentligt arbejdsmarked.

Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender
Det forventes, at der optages cirka 30 studerende årligt på kandidatuddannelsen i børnekultur – medier, æstetik og praksis.

Baseret bl.a. på resultaterne fra den kvantitative arbejdsmarkedsundersøgelse udført af Center for Forskning og Analyse ved Aarhus Universitet i samarbejde med Studieadministrationen (se bilag 3) kan det dokumenteres, at der som minimum er et arbejdsmarkedsbehov efter dette antal dimittender, alene baseret på de 49 respondenter i vores arbejdsmarkedsanalyse. Samlet vil respondenterne i denne aftagerundersøgelse kunne bruge 48 kandidater i dag og 93 kandidater om tre til fem år. Blandt respondenterne findes der således en betydelig efterspørgsel efter kandidater i børnekultur.

Som supplement kan yderligere nævnes den kvalitative aftagerundersøgelse, der blev foretaget i september 2013. I denne vurderes behovet blandt de 12 respondenter i forhold til deres virksomheder at være på minimum 16 fuldtidsstillinger, mens 4 herudover udtrykker behov for ad-hoc konsulenter.

De to aftagerundersøgelser bekræfter således et behov for kandidater i børnekultur på det danske arbejdsmarked. Samlet angives et behov for minimum 109 dimittender inden for de næste 5 år. Den samlede arbejdsmarkedsefterspørgsel antages at være væsentligt større, da langt fra alle potentielle aftagere er blevet spurgt i undersøgelserne. Især blandt institutioner inden for ’biblioteker’, ’professionshøjskoler’ samt ’kommunale kulturafdelinger’, må der antages at være en væsentlig efterspørgsel efter kandidater i børnekultur svarende til det angivne hos de respondenter, som har svaret på spørgeskemaet, idet ikke alle institutioner inden for disse brancher har haft mulighed for at svare på spørgeskemaet. Desuden kan det konstateres, at 47 % af respondenterne i den kvantitative undersøgelse i nogen eller høj grad vurderer, at uddannelsen vil medvirke til at skabe helt nye job (jf. tabel 2.4, bilag 3), hvilket således også kan have en positiv effekt på det egentlige arbejdsmarkedsbehov for kandidater i børnekultur – medier, æstetik og praksis.

Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?
Afdækningen af behovet for dimittender fra kandidatuddannelsen i børnekultur - medier, æstetik og praksis har af tre omgange inddraget aftagere og interessenter: I en indledende kvalitativ aftagerhøring, i en grundig kvantitativ aftagerhøring, og i præsentationen af uddannelsesinitiativet for aftagerpanelet på Institut for Æstetik og Kommunikation (sammensætningen af aftagerpanelet kan ses af bilag 4).

I den første aftagerhøring, der bestod af en kvalitativ høring, blev en uddannelsesbeskrivelse samt 7 spørgsmål sendt pr. mail til 23 potentielle aftagere og interessenter i september 2013, hvoraf 12 responderede. Potentielle aftagere og interessenter for uddannelsen er eksempelvis kulturinstitutioner, museer, forlag, biblioteker, professionshøjskoler, tv-kanaler, producenter af legeredskaber og undervisere (udenlandske universiteter) (respondentliste i bilag 5). Medlemmerne af arbejdsgruppen bag uddannelsesinitiativet har en bred og mangeårig kontaktflade inden for disse institutioner og organisationer, og det er bl.a. på denne baggrund, at aftagerne blev udvalgt, således at aftagergruppen i den første, mindre undersøgelse omfattede både producenter, formidlingsinstitutioner, undervisnings- og forskningsinstitutioner og private såvel som offentlige interessenter (se mere detaljeret redegørelse for valg af aftagere i relation til den større kvantitative undersøgelse nedenfor).

På baggrund af de indkomne svar og kommentarer til uddannelsesbeskrivelsen gennemgik udviklergruppen bag kandidatuddannelsen i børnekultur en udviklingsproces for at efterkomme aftagers konkrete behov. Se desuden næste underkriterium for udbygget svar på, hvordan aftagers konkrete behov blev imødekommet.

Efter denne udviklingsproces foretoges en stor, kvantitativ aftagerundersøgelse i november 2013. Denne er foretaget af Dansk Center for Forskningsanalyse i samarbejde med Studieadministration Arts. I alt har 81 ledere i institutioner som biblioteker, formidlingsinstitutioner, kommunale børne- og kulturafdelinger, professionshøjskoler, universiteter og styrelser fået tilsendt et elekronisk spørgeskema, som 49 har besvaret. Til spørgeskemaet blev der vedlagt en uddannelsesbeskrivelse samt en beskrivelse af beslægtede uddannelser (bilag 3).
Da den mindre undersøgelse bekræftede behovet for uddannelsen blandt de adspurgte aftagere, blev den kvantitative undersøgelse sendt til et større antal inden for de følgende grupper: producenter af medier og kulturprodukter for børn (forlag, mediekoncerner, tv-producenter m.m.), ledere af offentlige institutioner, der direkte formidler kunst og kultur til børn (fx museer og biblioteker, opera), dels ledere af offentlige institutioner, der på et overordnet plan forholder sig til fx strategier og politikker vedrørende børn og unges kulturforbrug (ledere i statslige styrelser og kommunale forvaltninger med relation til området, ledere af mellemlange videregående uddannelser, der uddanner kommende kulturformidlere inden for området (ledere i lærer- og pædagoguddannelsen) og endelig ledere på universiteter, der både uddanner kommende kulturformidlere og kommende forskere.

Som et sidste led i inddragelsen af aftagere i forbindelse med udviklingen af kandidatuddannelsen i børnekultur – medier, æstetik og praksis er uddannelsen derudover blevet præsenteret for Aftagerpanelet for Institut for Æstetik og Kommunikation. Der blev holdt møde med panelet d. 21. november 2013, hvilket medførte en række positive kommentarer vedr. behovet for uddannelsen - bl.a. fra DR og Randers Kunstmuseum (bilag 7).

Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?
Aftagere fra forskellige brancher er løbende blevet involveret i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. Der er således i denne proces blevet taget hensyn til de kommentarer og konkrete behovstilkendegivelser, der er kommet i de forskellige runder af aftagerhøringer.
I kompetenceprofilen under viden er betegnelsen ”børn som interaktive kulturelle agenter” desuden ændret til ”børn som medieskabere og –forbrugere. Ændringen er blot en terminologisk præcisering, der knytter an til medievidenskaben som fagfelt.
Se derudover bilag 8 for en skematisk oversigt over, hvorledes uddannelsen konkret matcher det påviste behov.

Sammenhæng med eksisterende uddannelser
Der findes ingen kandidatuddannelse i Danmark eller Norden, der har fokus på børn og unge og kombinerer et æstetisk, mediemæssigt og bredere kulturelt blik på området.
Ved en række engelske og amerikanske universiteter udbydes der en række uddannelser inden for området på post-bachelor niveau, i England fx ved University of Reading og i USA ved Rutgers og San Diego State University.

- På Syddansk Universitet (SDU) er det muligt at tone en kandidatuddannelse i kultur og formidling i individuelle retninger. Men der indgår ikke i uddannelsen specifikke fag om kulturprodukter og medier for børn og unge, og kandidater fra SDU’s uddannelse kvalificerer sig således ikke til at varetage de erhvervsfunktioner, som aftagerundersøgelsen angiver behov for (se kriterium 1).

- På Københavns Universitet er der en kandidatuddannelse i informationsvidenskab og kulturformidling, men heller ikke i denne uddannelser indgår der specifikke fag om kulturprodukter og medier for børn og unge, og denne uddannelse bidrager således heller ikke med de i aftagerundersøgelsen efterspurgte kompetencer (jf. kriterium 1).

- Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP) ved Aarhus Universitet udbyder en række kandidatuddannelser inden for det pædagogiske felt (cand.pæd.-uddannelser). Det drejer sig fx om pædagogisk psykologi, pædagogisk antropologi og pædagogisk filosofi. Eftersom disse fagområder ikke spiller en væsentlig rolle i uddannelsesbeskrivelsen for kandidatuddannelsen i Børnekultur – medier, æstetik og praksis, adskiller IUP’s kandidatuddannelsers genstandsfelter sig væsentligt fra dette uddannelsesinitiativ. Derudover udbyder IUP en række didaktisk orienterede cand.pæd.-uddannelser, fx i dansk, musikpædagogik og materiel kultur. Som navnene på uddannelserne angiver, retter de sig primært mod didaktiske og pædagogiske kontekster. Æstetisk, informations- og medievidenskabelig eller oplevelsesøkonomisk faglighed indgår i yderst begrænset omfang eller slet ikke i disse didaktisk orienterede uddannelser.

- Der findes ved SDU en masteruddannelse i børne- og ungdomskultur – medier og æstetiske læreprocesser. Uddannelsesbeskrivelsen for SDU’s uddannelse giver indtryk af en uddannelse, der indholdsmæssigt har et stærk pædagogisk islæt med fokus på ”æstetiske læreprocesser, pædagogik, institutioner og børn og unges aktuelle sociale situation” og ”læringsformer og færdighedsudvikling”. Den ny kandidatuddannelse i Børnekultur – medier, æstetik og praksis vil forskningsforankres i feltet mellem de æstetiske fag, medievidenskab og oplevelsesøkonomi og vil dermed bygge bro mellem børns kultur- og medieprodukter som æstetisk udtryk, som del af et forgrenet medielandskab og som del af private og offentlige markeder i feltet mellem oplevelse, dannelse og æstetisk erfaring. I modsætning til masteruddannelsen vil en kandidatuddannelse være på 120 ECTS point, og der er derfor også større mulighed for, at de studerende kan erhverve sig tilstrækkelig viden, færdigheder og kompetencer til at kunne navigere inden for et bredt børnekulturelt felt. Således vil en kandidat i børnekultur kunne varetage et bredere udsnit af opgaver og job end studerende fra SDU’s masteruddannelse, idet en kandidat i børnekultur ikke primært fokuserer på det pædagogiske felt men i stedet bygger på et bredt tværfagligt grundlag inden for de æstetiske fag, medievidenskab og oplevelsesøkonomi med særligt henblik på børne- og ungdomskulturkultur. En kandidatuddannelse forventes i meget højere grad end en masteruddannelse at kunne tiltrække studerende med en humanistisk bacheloruddannelse inden for de æstetiske fag og medievidenskaben og vil derfor også kunne bidrage til at udvikle forskning og undervisning inden for disse fag i børnekulturel retning. Da kandidatuddannelsen ikke er en betalingsuddannelse, forventes den også at kunne rekruttere en yngre studentergruppe end en master.

- AU har desuden udbudt en masteruddannelse i børnelitteratur siden 2004. Masteruddannelsen omhandler børnelitteraturens historie, tekstanalyse og tekstteori i forbindelse med børnelitteratur, og formidling i kontekster som skole, bibliotek, daginstitution og skolebibliotek. Det indholdsmæssige fokus er således meget smallere end i den påtænkte kandidatuddannelse. Kandidatuddannelsen i Børnekultur –medier, æstetik og praksis har en meget bredere kompetenceprofil og en beskrivelse af kandidaters erhvervede viden og færdigheder, der retter sig mod et større felt af ansættelsesmuligheder for kommende kandidater. Masteruddannelsen er desuden kun på 60 ECTS, hvorfor bidrag til forskning og undervisning inden for feltet er begrænset i forhold til mulighederne med en kandidatuddannelse. Masteruddannelsen i børnelitteratur er sat i bero og udbydes således ikke i 2014, bl.a. pga. vigende ansøgertal til uddannelsen.

- Der eksisterer en diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge, Teaterskolen i Odsherred. Den er ikke på kandidatniveau, ikke forskningsbaseret og har helt andre adgangskrav. Uddannelsen har ét fag på 10 ECTS point, der omhandler børnekultur, og den viden, studerende får på feltet, må således betragtes som dels værende på et lavere niveau, dels meget mindre i omfang end en kommende kandidatuddannelse.

Ovenstående argumentation for, hvorledes kandidatuddannelsen i børnekultur – medier, æstetik og praksis adskiller sig fra beslægtede uddannelser, støttes af resultaterne fra hhv. den kvalitative og den kvantitative aftagerundersøgelse.
I den indledende kvalitative undersøgelse svarede 5 respondenter, at uddannelsen dækker deres behov bedre end beslægtede uddannelser, mens 3 siger, at den ikke vil dække bedre. I forhold til øvrige beslægtede uddannelser, som aftager/interessent kender, siger 2, at uddannelsen dækker bedre end disse, mens 3 svarer, at det gør den ikke. De uddannelser, som herunder nævnes af en aftager, er litteraturvidenskab og nordisk filologi, som i fagmiljøet ikke vurderes at være beslægtede med kandidatuddannelsen i børnekultur, idet der i studieordningerne for disse fag ikke indgår fag eller moduler, der angiver, at den studerende bibringes viden, færdigheder eller kompetencer inden for det børnekulturelle felt.

På spørgsmålet om uddannelsen overordnet set vil være mere relevant for det danske arbejdsmarked end beslægtede uddannelser, svarer 8 respondenter, at det er tilfældet, mens 2 svarer, at det ikke er tilfældet. Blandt årsagerne til, at uddannelsen overordnet set er mere relevant end beslægtede uddannelser, nævnes eksempelvis:
− Der findes ikke noget tilsvarende på kandidat niveau og vi savner en kobling mellem det teoretisk og det praktiske – praktikerne, typisk BA’er, har svært ved at følge det fælles langsigtede mål
− Ja, eftersom jag menar att det saknas fokus på (och kunskap om) barns faktiska kultur(yttringar) och litteratur (böcker, musik, darorspel, TV, film) i motsvarande utbildningar
− Ja, muligvis pga. uddannelsens tværfaglige bredde, som jeg vurderer som en styrke
− Ja, fordi der i dag ikke findes tilsvarende uddannelser uden for det pædagogiske/didaktiske felt

I den kvantitative arbejdsmarkedsundersøgelse vurderer 74 % af respondenterne, at uddannelsen i nogen eller høj grad opfylder et udækket behov i forhold til beslægtede uddannelser (tabel 2.5 i bilag 3). 67 % af respondenterne vurderer i nogen eller høj grad, at uddannelsen dækker et eller flere behov bedre end beslægtede uddannelser (tabel 2.6 i bilag 3).

Af årsager til, at uddannelsen dækker et udækket behov, nævnes eksempelvis den sammensatte specialviden om børn og unge – kultur, vaner, viden om moderne dannelsesidealer samt kunstnerisk produktion, designprocesser mm. Derudover nævnes, at der er behov for en kandidatuddannelse, forskning samt professionalisering inden for området (se bilag 3).

Som en del af den kvantitative arbejdsmarkedsundersøgelse havde respondenterne mulighed for at angive, hvis der var nogle uddannelser, de mente, kunne være beslægtede med forhåndenværende uddannelsesinitiativ (jf. bilag 3). For god ordens skyld er nedenfor en sammenligning med dem af de nævnte uddannelser, der er på samme uddannelsesniveau som kandidatuddannelsen i børnekultur – æstetik, medier og praksis:
- Kandidatuddannelsen i Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet: Fokus for denne uddannelse ligger langt fra kandidatuddannelsen i Børnekultur fokus, og der vil ikke være overlap i mellem de to uddannelser.
- Kandidatuddannelsen i Dansk: Kandidatuddannelsen i dansk henvender sig til de, der ønsker at dygtiggøre sig indenfor discipliner som formidling, kommunikation og sprogundervisning. Umiddelbart ligger denne faglighed langt fra Børnekultur, og derfor vurderes det, at der ikke vil være et større overlap
- Kandidatuddannelsen i Sociologi, Aalborg Universitet og Københavns Universitet: Hverken i specialiseringsmulighederne på AAU eller på KU er der fagligt overlap med kandidatuddannelsen i børnekultur.
- Kandidatuddannelsen i Antropologi. Aarhus og Københavns Universitet. Kun en af de mulige specialiseringer indenfor antropologi på både AU og KU har et begrænset fagligt fællesskab med kandidatuddannelsen i børnekultur, nemlig linjen Visual Anthropology (på AU), hvor fokus er på kommunikation og dokumentation i form af bl.a. sociale medier. Fokus er dog bredere end blot børnekultur og stiler mere mod at uddanne kandidater til erhvervslivet og universiteterne og deres behov for kandidater, der kan udnytte det analytiske og dialogiske potentiale i audiovisuelle medier. Der har ikke specifikt været udbudt fag med fokus på børn og børnekultur hverken på KU eller AU.

Rekrutteringsgrundlag
Rekrutteringsgrundlaget for kandidatuddannelsen i børnekultur – medier, æstetik og praksis specificeres i de førnævnte adgangskrav:
”Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i Børnekultur – Medier, æstetik og praksis:
- En humanistisk bacheloruddannelse fra medievidenskab, de æstetiske fag (litteraturhistorie, dramaturgi, kunsthistorie, musik, æstetik og kultur), informationsvidenskab, dansk eller nordisk sprog og litteratur.
- En professionsbachelor som lærer, pædagog eller bibliotekar DB

Studienævnet vil på baggrund af en konkret, individuel vurdering afgøre, om ansøgere med andet adgangsgrundlag end ovennævnte har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de adgangsgivende bacheloruddannelser.”
Da der ikke er lignende kandidatuddannelser i Norden, forventes uddannelsen også at kunne tiltrække ansøgere fra de øvrige nordiske lande. Aftagerundersøgelse har bekræftet, at der ikke i Norden er tilsvarende kandidatuddannelser.
Konsekvenser for beslægtede uddannelser
For de bacheloruddannelser, der er adgangsgivende til uddannelsen, vil oprettelse af kandidatuddannelse i Børnekultur – medier, æstetik og praksis betyde, at disse uddannelsers studerende får mulighed for at specialisere sig inden for det børnekulturelle felt. Der udbydes i øjeblikket i yderst begrænset omfang undervisning på danske kandidatuddannelser inden for området, og den ny uddannelse vil på sigt betyde, at de børnekulturelle kompetencer styrkes inden for en række fagligheder og fagfelter. Uddannelsen kombinerer dermed kulturminister Marianne Jelveds påpegning af, at der er behov for at styrke de faglige kompetencer inden for området, og aftagernes angivelse af behov for kandidater med den beskrevne kompetenceprofil. Uddannelsen vil således potentielt betyde et nyt og større jobmarked for kandidater, der har en eksisterende bacheloruddannelse og kombinerer den med den ny uddannelse. Da uddannelsen forventes at tiltrække de studerende, der har en særlig interesse for børne- og ungdomskultur, og da uddannelsen ligeledes forventes at tiltrække studerende fra en række forskellige bacheloruddannelser, både fra universiteter og professionshøjskoler, forekommer det ikke sandsynligt, at uddannelsen vil medføre store ændringer i optagelsesgrundlaget på de enkelte beslægtede kandidatuddannelser.

Forventet optag
30

Hvis relevant: forventede praktikaftaler
Ikke relevant, idet der ikke er indlagt obligatorisk praktik på kandidatuddannelsen. Jf. studiediagrammet i bilag 2 er der på 3. semester indlagt muligheden for en frivillig praktik.

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2014 - 1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse_AU_Børnekultur.pdf

Samlet godkendelsesbrev