Professionsbachelor - E-commerce og digital marketing - University College Nordjylland
- En gymnasial eksamen
- En relevant erhvervsuddannelse (detailhandel, eventkoordinator, finansuddannelsen, handelsuddannelsen, kontoruddannelsen)
Specifikke adgangskrav: Matematik B eller virksomhedsøkonomi B.
De specifikke adgangskrav skal være bestået.
-
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Erhvervsakademi Aarhus dokumenterer i 2023 i deres ansøgning om ny uddannelse, at der er et nationalt behov for PBA i e-commerce og digital marketing. I 2024 dokumenterer Cphbusiness og IBA Kolding regionale behov for uddannelsen.
UCN vurderer, at der også er behov for uddannelsen i Region Nordjylland pba. input fra virksomheder og aktører i regionen, eksterne analyser, de tre øvrige akademiers analyser samt vores behovsanalyse i 2021 om vores nuværende PBO i e-handel.
Business Region North, KKR Nordjylland og Erhvervshus Nordjylland understreger, at der er et stort behov i Region Nordjylland for medarbejdere med kompetencer inden for digital handel og markedsføring, som tillige bakkes op af Dansk Erhverv og Dansk Industri.
Branchedirektøren for Digital Handel i Dansk Erhverv oplyser, at ”Dansk Erhverv netop har peget på, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er en af de største udfordringer, dansk erhvervsliv står over for i øjeblikket. Blandt vores medlemmer inden for e-handel har næsten hver femte virksomhed måttet opgive at besætte stillinger, fordi der mangler kvalificerede kandidater. Det er en udvikling, som kan svække virksomhedernes konkurrenceevne og vækst – både i Nordjylland og i resten af landet”.
Reformen udfaser UCN’s eksisterende udbud af overbygningsuddannelsen PBO i e-handel, og Uddannelsesudvalget for PBO i e-handel, som består af 7 nordjyske virksomheder samt Dansk Erhverv og 3 repræsentanter fra andre uddannelsesinstitutioner, udtrykker stærk bekymring for det kompetencehul, der vil opstå. Hvis UCN fortsat skal kunne imødekomme det nordjyske arbejdsmarkedsbehov for dimittender inden for digital handel og markedsføring, er det nødvendigt at igangsætte et nyt udbud.
UCN ønsker at opstarte PBA i e-commerce og digital marketing i september 2026 mhp. at dimittere det første hold i efteråret 2029 som erstatning for det eksisterende udbud af overbygningsuddannelsen PBO i e-handel, som dimitterer de sidste studerende i januar 2029. Derved kan vi fortsat imødekomme det nordjyske arbejdsmarkedsbehov for dimittender inden for digital handel og markedsføring både nu og i fremtiden.
Flg. citater er fra erklæringer i bilaget ”Dokumentation af efterspørgsel på PBA i e-commerce og digital marketing i Nordjylland”, som tydeliggør, at nordjyske virksomheder efterspørger flere og bedre kompetencer indenfor digital handel, og at nordjyske virksomheder er mindre digitaliserede end resten at landet pga. mangel på kompetencer:
”Som en af Nordens førende e-handelsvirksomheder med base i Nordjylland, oplever vi et stigende behov for medarbejdere med stærke digitale kompetencer og en solid forståelse for både forretningsudvikling, digital markedsføring og datadrevet optimering. Den foreslåede uddannelse rammer netop disse behov og vil kunne bidrage væsentligt til at styrke talentmassen i regionen.”
Coolshop, Mark Nielsen, CEO
”Hos Homerunner ser vi et klart og voksende behov for en professionsbachelor i e-commerce og digital marketing. Digitaliseringen bevæger sig ikke længere i et roligt tempo ”den accelererer”. Overgangen fra analoge forretningsmodeller til digitale løsninger er ikke kun et spørgsmål om fremtidige ambitioner, det er en presserende nødvendighed for både overlevelse og vækst i stort set alle brancher. Særligt i B2B-sektoren ser vi et paradigmeskifte.”
Homerunner, Per Imer, CEO
”Vi mener, at en sådan uddannelse ikke blot vil være en gevinst for de studerende, men også for det nordjyske erhvervsliv, der har brug for digitale talenter for at kunne følge med udviklingen og fastholde arbejdspladser i regionen.”
Dansk Erhverv, Carsten Rose Lundberg, Branchedirektør Digital Handel
”Danmark er et af de lande i verden med flest digitale salgskanaler, men mindst digitalt eksportsalg. Så hvorfor taber verdens mest digitaliseret land, når det gælder digitalt eksport? Det skyldes ifølge DI-analyser, at de danske virksomheder mangler talent og viden, der kan forløse potentialet. Hver fjerde danske virksomhed har ledige stillinger indenfor e-commerce iflg. DI´s sidste analyse på området (April, 2025) I 2023 var det hver femte virksomhed, så udfordringen bliver som det ser ud pt. større for hvert år. […] På vegne af DI´s medlemmer, som aftagere af dimittender fra denne uddannelse, er der derfor positiv opbakning til at etablere et udbud af den nye uddannelse i Nordjylland. Der er behov for at øge den samlede talentmasse indenfor e-commerce og digital markedsføring, hvorfor vi har brug for flere dimittender, end der uddannes i dag.”
Dansk Industri, Mie Bilberg, Ansvarlig for e-commerce
”Det nordjyske erhvervsliv står midt i en omfattende digital transformation, hvor både private og offentlige aktører i stigende grad efterspørger specialiserede kompetencer inden for digital forretningsudvikling […]” samt at uddannelsen er et målrettet ”[…] svar på disse behov og vil bidrage væsentligt til at styrke regionens produktivitet, konkurrenceevne og fremtidssikre arbejdsstyrken. Professionsbacheloren i E-Commerce og Digital Marketing vil uddanne kandidater med stærke kompetencer inden for digital strategi, dataanalyse, kundeindsigt og teknologisk forretningsudvikling. Dette matcher direkte de udfordringer, som mange nordjyske virksomheder står overfor – særligt i forhold til at udnytte digitale salgskanaler og skabe vækst på både nationale og internationale markeder.”
Business Region North Denmark, Per Bach Laursen, Formand
”HK Nordjylland er fagforening for det merkantile område i Nordjylland. Vi følger arbejdsmarkedet tæt, både i forhold til beskæftigede og ledige og vores fokus er altid at sikre vores medlemmer de rette kompetencer, til at imødegå fremtidens behov på arbejdsmarkedet. Vores analyser viser en stigning i jobs, hvor hovedopgaverne er e-handel, digital markedsføring og handel over nettet. Vores vurdering er, at den foreslåede uddannelse, vil lukke et hul, hvor virksomhedernes behov ikke bliver tilstrækkeligt dækket i dag.”
HK Nordjylland, Christina Madsen Kristiansen, Afdelingsformand
”Det er PROSAs vurdering, at der er et stort og stigende behov for de kompetencer, som uddannelsen repræsenterer. PROSA har tidligere støttet udviklingen af uddannelsen, da den sikrer medarbejdere, der selvstændigt kan varetage opgaver i forhold til virksomhedernes digitale forretning med både merkantile og tekniske kompetencer, der understøtter digitaliseringen af danske virksomheder – noget der forsat er stort behov for. UCN dækker et område med en lang række små- og mellem store virksomheder, der kan gøre god brug af disse kompetencer til at udvikle deres digitale tilstedeværelse.”
PROSA, Mathilde Kirk Damsgaard, Ledelseskonsulent, it-uddannelser
”I Nordjylland står vi overfor den udfordring, at nordjyske produktionsvirksomheder i mindre grad er digitaliserede virksomheder end resten af landet. Det skyldes bl.a. en mangel på kompetencer og viden om mulighederne i digitalisering. Dette er også medvirkende til, at Nordjylland ligger lavere på produktivitet end resten af landet, hvor det vurderes at digitalisering kan være en af de centrale drivkræfter for netop at løfte produktiviteten.”
KKR Nordjylland, Lasse Frimand Jensen, Formand, og Mogens Christen Gade, Næstformand.
Behovet vurderes til 70 dimittender årligt i Region Nordjylland. Dette er vurderet ud fra en markant efterspørgsel på medarbejdere, der har kompetencer inden for ”e-commerce” eller ”digital marketing”.
Behovserklæringerne viser et entydigt behov for dimittenderne i Region Nordjylland.
HK Nordjylland skriver ”Vores analyser viser en stigning i jobs, hvor hovedopgaverne er e-handel, digital markedsføring og handel over nettet. Vores vurdering er, at den foreslåede uddannelse, vil lukke et hul, hvor virksomhedernes behov ikke bliver tilstrækkeligt dækket i dag.”
Ug.dk definerer ”marketingmedarbejder”, som et eks. på job for uddannelsen. Jf. Arbejdsmarkedsbalancen har regionen haft ”mangel på arbejdskraft” inden for denne jobkategori siden 2019; Behovet har været markant større i Nordjylland end i resten af landet i flere år.
Uddannelsesudvalget for e-handel indstiller at dette behov fremadrettet dækkes af denne uddannelse. Udbuddet på PBO i e-handel er 70 pladser i 2025, og vi forventer at have fuldt optag. Vi vurderer, at dette optag kan konverteres til 70 pladser på PBA i e-commerce og digital marketing, så de 70 dimittender kan være med til at udfylde regionens behov.
UCN har været i direkte dialog med ni repræsentative interessenter fra både det offentlige og det private arbejdsmarked i Nordjylland. Disse har fremsendt behovserklæringer:
Coolshop
Homerunner
Business Region North
Erhvervshus Nordjylland
KKR Nordjylland
Dansk Erhverv, Digital handel
Dansk Industri
Prosa
HK Nordjylland
Desuden har vi inddraget Uddannelsesudvalget for PBO i e-handel, som består af 10 eksterne medlemmer, som repræsenterer flg. virksomheder:
DynamicWeb
RareWine
Luksusbaby
Ahlsell
LAZZAWEB
Cykelgear, Cykelpartner og Bikable
Bland Selv Frø
Dansk Erhverv, Digital Handel
Fjerritslev Gymnasium
Aalborg Handelsskole
Aalborg Universitet
I 2021 dokumenterede UCN behovet for e-handelskompetencer og inddrog flg. 21 virksomheder:
Bewise
Bodylab
Cykelgear
Destination Nord
Ejner Nielsen Invest ApS
Global Tools
Green Click
Gruseksperten
Happy Days
Jysk Firmatøj
Launis
Logstor
Luksusbaby
Migatronic
Miss Label
Morsø Jernstøberi
Sanistål
Shaping New Tomorrow
Spar Nord
U-Connect
Jens Uggerhøj
AaB
Disse virksomheder er i dag tætte samarbejdspartnere og aftagere.
Der er ingen andre uddannelser med samme fagsammensætning og kompetenceprofil, som praksisnært forener en merkantil bacheloruddannelse med stærke it-kompetencer.
PBO i e-handel, som er beslægtet, lukker med sidste optag i 2027. Der foreligger endnu ikke beskæftigelsestal for UCN’s udbud, men nationalt er beskæftigelsesgraden 79% og ledigheden 7,7%, hvilket er under landsgennemsnittet for videregående uddannelser på 8,8%. PBO i e-handel er ikke dimensioneret.
Øvrigt beslægtede er tre EA-uddannelser, som giver en grundlæggende indføring i enten det merkantile eller det tekniske. Nærmeste beslægtede her er markedsføringsøkonom, som hverken inkluderer begreber som ”e-handel”, ”e-commerce” eller ”digital marketing” i den nationale studieordning eller i UCN’s lokale studieordning. Ledigheden er også her lav på 7,4%.
Desuden angiver ug.dk Informationsteknologi, en universitetsbacheloruddannelse inden for det ingeniørfaglige/tekniske område som beslægtet, men denne mangler både det merkantile og det praktiske aspekt.
I de uddybende bemærkninger, er disse uddannelser beskrevet med udgangspunkt i UCN’s geografiske placering.
UCN lukker som nævnt PBO i e-handel, hvorefter der ikke eksisterer en sammenlignelig bacheloruddannelse i Nordjylland, som kombinerer en merkantil uddannelse med stærke it-færdigheder.
Beslægtede uddannelser ifølge ug.dk:
2-årige erhvervsakademiuddannelser på 120 ECTS (kvalifikationsramme 5):
- Markedsføringsøkonom (UCN, Aalborg; Dania, Randers og Viborg; EAAA, Aarhus)
- Multimediedesigner (UCN, Aalborg; Dania, Skive; EAAA, Aarhus)
- Handelsøkonom (Dania, Hobro og Randers).
Fælles for de tre uddannelser er, at de er på et andet niveau end den ansøgte uddannelse samt, at de berører delelementer af uddannelsen enten i form af det merkantile eller design/tekniske element, men ingen af dem har samme faglige profil.
3-årige bacheloruddannelser på 180 ECTS (kvalifikationsramme 6):
- Informationsteknologi (AAU, Aalborg)
Uddannelsen er en teoretisk bacheloruddannelse, der har fokus programmering, kommunikation og udvikling af digitale produkter. Uddannelsen mangler hele den forretningsorienterede side – særligt salg. Desuden har uddannelsen andre specifikke adgangskrav.
Herudover findes der uddannelser på kandidatniveau, som dog mangler det praksisrettede element, som virksomhederne i høj grad efterspørger, ligesom dimittenderne fra de lange videregående uddannelser ofte enten mangler forretningsforståelse eller teknisk indsigt.
UCN gør derfor opmærksom på, at der ikke findes beslægtede uddannelser i regionen, som kan dække arbejdsmarkedsbehovet for kompetencer inden for digital handel og markedsføring.
Beskæftigelsesgrad for ovenstående uddannelser:
- Markedsføringsøkonom: UCN 30,2% (DK 39%). 54,8% fra UCN læser videre mod 47,9% på landsplan
- Handelsøkonom: (Udbydes ikke af UCN) DK 62%, hvor 23,3% læser videre på landsplan
- Multimediedesigner: UCN 31,3% (DK 35,4%). 44,8% fra UCN læser videre mod 43,2 på landsplan
- Informationsteknologi: Der ikke foreligger beskæftigelsestal for universitetsbacheloruddannelser på Uddannelseszoom, da hovedparten læser videre på en kandidatuddannelse.
Rekrutteringsgrundlaget udgøres af ansøgere, som har en gymnasial eksamen eller en adgangsgivende erhvervsuddannelse fra hele Region Nordjylland, som er vores samlede dækningsområde. I 2024 var der i denne gruppe 4.928 potentielle ansøgere. I 2024 søgte 2.799 en uddannelse via KOT på UCN Teknologi og Business.
Denne uddannelse vil appellere til studerende, der ønsker en uddannelse på professionsbachelorniveau med interesse for at kombinere forretningen med IT, specifikt e-commerce og digital marketing.
I 2024 søgte 67 om optag på PBO i e-handel til 30 udbudte pladser. I 2025 har ca. 150 foreløbig søgt de 70 udbudte pladser. Det er disse ansøgere, vi forventer at kunne konvertere.
I dag kommer de primært fra markedsføringsøkonom. Vi forventer derfor, at et nyt udbud af PBA i e-commerce og digital marketing vil give mindre søgning til markedsføringsøkonom; sandsynligvis et hold mindre.
UCN forventer ikke, at udbuddet vil have negativ effekt på beslægtede uddannelser på andre institutioner, da vi har meget få ansøgere fra de andre institutioners dækningsområde. Disse har i øvrigt heller ingen indsigelser i deres høringssvar.
Jf. ug.dk har dimittender fra PBA i e-commerce og digital marketing mulighed for at læse videre inden for det økonomisk-merkantile område på en kandidatuddannelse eller efter- og videreuddannelse.
Det kunne fx være kandidatuddannelsen i IT, kommunikation og organisation på Aarhus Universitet eller IT-ledelse på Aalborg Universitet, samt master i forretningsudvikling på Copenhagen Business School.
UCN har i dag en partnerskabsaftale med Aalborg Universitet omkring videreuddannelsesmuligheder. Optag beror på en konkret vurdering af hele den studerendes uddannelsesbaggrund.
September 2026: 70 studerende
September 2027: 70 studerende
September 2028: 70 studerende
Der er stor interesse for praktikanter fra den nuværende PBO i e-handel, som har haft to fuldførte praktikperioder, hvor 95 % af praktikvirksomhederne ønsker at have en praktikant igen. Flere virksomheder har desuden indikeret, at de kunne ønske at have praktikanterne i en længere periode, hvilket vi vil kunne imødekomme med PBO i e-commerce og digital marketing.
Derudover har virksomheder og øvrige interessenter, som er inddraget i dokumentation af behov, givet udtryk for stor interesse for praktikanter fra denne uddannelse.
Generelt har UCN’s studerende på de merkantile uddannelser let ved at finde egnede praktikpladser, da uddannelserne har et stærkt netværk i de nordjyske virksomheder, hvor studerende hjælpes til at finde både relevant studiejob og praktik. UCN arrangerer desuden en praktikmesse, hvor der hvert år deltager flere interesserede virksomheder, som søger praktikanter end vi kan levere praktikanter til.
Vi vurderer derfor, at det samme vil gøre sig gældende på denne uddannelse, og det vil ikke få en konsekvens for beslægtede uddannelser.
UCN forventer at udbyde et hold i Aalborg samt et hold online mhp. at kunne imødekomme virksomhedernes behov i udkantskommunerne i UCN’s dækningsområde, som er hele Region Nordjylland.