Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Pædagogik

Aarhus Universitet
03/02-2014 08:41
2014 - 1
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Aarhus

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Bachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Pædagogik

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Education

Den uddannedes titel på dansk
Bachelor i pædagogik

Den uddannedes titel på engelsk
Bachelor of Arts (BA) in Education

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Humaniora

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
Uddannelsen ønskes placeret under det humanistiske hovedområde, idet pædagogik anses for værende et humanistisk fag. Se bilag 1 for de udfoldede adgangskrav.

Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
180

Beskrivelse af uddannelsen
Bacheloruddannelsen i Pædagogik har fokus på samspillet mellem på den ene side det lærende menneske og på den anden side verden, i dens kulturelle, politiske, etiske og teknologiske udtryk, sådan som det fx kommer til udtryk i ændrede vilkår for opvækst, teknologisk mediering, socialisering, undervisning, uddannelse og livslang læring.
I lyset af nye sociale og digitale kommunikationsteknologier, en voksende kulturel og social heterogenitet, et stigende fokus på livslang læring samt en voksende videns- og kompetenceorientering inden for erhverv og velfærd er den pædagogiske udvikling og kvalitet på en række centrale områder blevet væsentligt udfordret. Det har skabet et stigende behov for en pædagogisk faglighed, som på et akademisk niveau kan kvalificere og sikre en innovativ pædagogisk produktivitet og kvalitet, med blik for samspillet mellem det lærende menneske og teknologien i samfundet.
Bacheloruddannelsen i Pædagogik har derfor til formål at give de studerende unikke færdigheder i forhold til at kunne undersøge, reflektere og analysere de nye og ændrede udfordringer og vilkår ud fra en faglig fordybelse og indsigt i den pædagogiske forsknings centrale teorier, metoder og begreber.
Uddannelsen har en empirisk (i) og fagspecifik profilering (ii) og knytter dermed an til en særlig dansk og nordisk pædagogisk forskningstradition med et godt blik for at kombinere det normative med det empiriske.
i) Den empiriske profilering betyder, at de studerende gennem deres studie ikke blot introduceres for væsentlige teorier, metoder og begreber inden for pædagogikken men løbende gennem uddannelsens moduler vil få mulighed for at eksperimentere, afprøve samt anvende disse perspektiver i fx projektarbejde og case-baseret undervisning, så de herigennem opnår en teoretisk og praktisk indsigt i væsentlige pædagogiske udfordringer og empiriske problemstillinger. Derved giver uddannelsen de studerende indsigt i at kunne beskrive, forstå og forklare pædagogiske problemstillinger og fænomener samt kompetence i at bruge pædagogisk forskning og teori til at vurdere og komme tættere på det empiriske grundlag for fx opdragelses- og læringsprocesser, uddannelses- og dannelsesprocesser.
ii) Den fagspecifikke profilering betyder, at uddannelsen vil fastholde det særlige pædagogisk blik på menneskers livslange lærings- og dannelsesprocesser i barndommen, ungdommen, arbejdslivet og alderdommen i samspil med de forskellige materielle, teknologiske, institutionelle og ikke institutionelle rammer, de indgår i (fx inden for forskellige institutioner som skole, organisationer og familier samt andre former for organiseringer og sociale netværk). De følgende fire punkter, som ikke skal ses isoleret men i deres samspil, vil i forlængelse heraf udgøre uddannelsens centrale hovedområder:
− Læring, opvækst og socialisering
− Dannelse, uddannelse og deres processer
− Kontekstuelle, institutionelle og professionelle rammer og betingelser
− Pædagogikkens erkendelser, vidensformer og metoder samt teknologiforståelse

Undervisningen vil både gøre brug af forelæsninger, holdundervisning og studiegruppearbejde, men vil også inddrage projektarbejde samt case baseret studie- og undervisningsformer (se bilag 1 for studiediagram og desuden nedenfor for en uddybning af de enkelte moduler på uddannelsen). Uddannelsen vil dermed give de studerende en forskningsbaseret pædagogisk kompetence i at kunne indgå i analyse, problembehandling og udvikling af pædagogiske problemstillinger og praksisser både på individ, samfunds- og institutionsniveau, fx inden for uddannelsessektoren, dagtilbud, døgninstitutioner og efter- og videreuddannelsesområdet.
Uddannelsens faglige profilering gør det samtidig muligt at udvikle et tæt samarbejde med Finland, Norge, England og Tyskland, hvor der findes stærke pædagogiske forsknings- og uddannelsestraditioner på linje med den, som danner grundlaget for denne bacheloruddannelse. Især har Aabo-akademi (Vasa Universitet) i Finland samt universitetet i Hamborg en tilsvarende pædagogisk tilgang.
Kompetenceprofil
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt som en uddannelse, der både kvalificerer til optagelse på en relevant videregående kandidatuddannelse og til at varetage akademiske jobfunktion i den offentlige og private sektor. Nedenfor ses kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i pædagogik.
Viden:
De studerende har en grundlæggende teoretisk og forskningsbaseret viden indenfor:
− Grundlæggende begreber og teorier inden for pædagogik og teknologiforståelse.
− Klassiske og aktuelle problemstillinger knyttet til opdragelses-, dannelses- og institutionsteorier i deres historiske og aktuelle transformation.
− Pædagogiske kvantitative og kvalitative forskningsmetoder og erkendelsesformer, herunder kritisk forståelser af og refleksioner over metodernes generelle anvendelighed i praksis, inden for udvalgte dele af feltet samt refleksioner over denne praksis.

Færdigheder:
De studerende har grundlæggende færdigheder i at kunne:
− Identificere og (re)formulere teoretiske og praktiske problemstillinger i det pædagogiske felt.
− Analysere, vurdere og kritisk reflektere over teorier og begreber på et forskningsbaseret grundlag i forhold til konkrete pædagogiske problemstillinger.
− Anvende pædagogiske teorier og metoder i en pædagogisk kontekst.
− Formidle grundlæggende viden om pædagogisk teori og empiri.
− Kunne vurdere, analysere og anvende teknologier i læringskontekster.
− Indgå i tværdisciplinær forskningsdiskurs omkring konkrete pædagogiske problemstillinger, herunder at vælge mellem flere videnskabelige og teoretiske tilgange til en given problemstilling eller opgave og kombinere med flere perspektiver, når det er nødvendigt.

Kompetencer:
De studerende er kompetente til at kunne:
− Bidrage til at udvikle og formidle den pædagogiske videnskab og forskning.
− Indgå i professionelle og offentlige diskurser omkring pædagogiske udfordringer.
− Bidrage til at udvikle nye innovative pædagogiske løsninger inden for den private og offentlige sektor.
− Vurdere, analysere og reflektere kritisk over forskningsundersøgelser, teknologier og kildemateriale.
− Reflektere kritisk over egen læringskompetence og være ansvarlig for egen læringsproces.
− Være i stand til på kvalificeret vis at formulere alternative løsninger og strategier.
− Indgå i tværfagligt professionelt samarbejde vedrørende pædagogiske problemstillinger.

Erhvervssigte
På baggrund af bacheloruddannelsen i pædagogik vil de studerende blive kvalificeret til en række beskæftigelsesområder med følgende jobfunktioner:
− Bidrage til at vurdere, analysere og evaluere projekter og tiltag inden for det kommunale forvaltningsniveau, fx inden for børn- og ungeområdet, det social- og specialpædagogiske område samt ældreområdet.
− Indgå i undervisning, formidling og oplysning inden for oplysningsforbundet, museums- og kulturinstitutioner samt biblioteker, herunder danne overblik over relevante forskningsundersøgelser og kildemateriale.
− Indgå i undervisning og formidling inden for folkekirkens pædagogiske opgaver og funktioner.
− Indgå i undervisningen og formidlingen inden for Erhvervsskoler og Social- og Sundsuddannelser
− Indgå i udvikling af tiltag inden for oplevelses- og kulturøkonomi (kunst, turisme, underholdning).
− Indgå med konsulentbistand i opgaver relateret til anvendelse og udvikling af teknologi i det pædagogiske og læringsrelaterede arbejde

Desuden forventes det, at man ved at kombinere bacheloruddannelsen i pædagogik med en relevant kandidatuddannelse vil kunne uddanne kandidater, som på et kritisk grundlag kan:
− Styre og varetage udviklingsarbejde vedrørende læring og udvikling, fx udviklingsprojekter, konsulentopgaver og supervision indenfor den offentlige og private sektor.
− Administrere, udvikle og evaluere tiltag og projekter inden for det kommunale forvaltningsniveau, der retter sig mod børn- og ungeområdet, det social- og specialpædagogiske område samt ældreområdet.
− Gennemføre målrettede undersøgelser af problemer og løsninger indenfor det pædagogiske genstandsfelt generelt.
− Indgå selvstændigt i tværfagligt samarbejde, herunder fx at kommunikere og mediere mellem forskellige perspektiver, professioner og interesser, fx børneperspektiver, brugerperspektiver.
− Påtage sig undervisnings- og formidlingsopgaver inden for professionshøjskolerne (især inden for pædagoguddannelse, læreruddannelsen og en række sundhedsuddannelser) samt inden for erhvervsskoler, samt de frie skoler så som højskolen, efterskolen, friskoler, fritidsklubber etc.
− Vurdere, vælge og komme med forslag til udvikling af relevante teknologier indenfor uddannelsens genstandsfelter.
− Skabe overblik og kritisk reflektere over national og international forskningslitteratur og kildemateriale, fx som forlagsredaktør inden for pædagogisk faglitteratur.
− Indgå selvstændigt i forskningsarbejde.

Det forventes, at langt størstedelen af de studerende på bacheloruddannelsen i pædagogik, som ønsker at videreuddanne sig, vil søge ind på de kandidatuddannelser, som udbydes på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet. Dette vil give de studerende en unik profil alt efter valg af uddannelse (se desuden kriterium 2). Relevante kandidatuddannelser vil således være:
- Generel pædagogik (retskrav)
- Pædagogisk psykologi
- Pædagogisk filosofi
- Pædagogisk antropologi
- Pædagogisk antropologi og globalisering
- Pædagogisk sociologi
- Master in Lifelong Learning

Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Nedenfor beskrives uddannelsens konstituerende fagelementer hver for sig. Se desuden uddannelsens studiediagram i bilag 2.
Modul 1: Pædagogikkens teorier og begreber (15ECTS). Modulet introducerer til pædagogik og pædagogisk tænkning med fokus på de væsentligste pædagogiske traditioner, begreber og teoridannelser. Vægten lægges på klassiske som nyere teoriers historiske, kulturelle og metateoretiske forankring og behandler de grundspørgsmål, samfundsmæssige transformationer og vilkår, der har konstitueret den pædagogiske videnskab.
Modul 2: Dannelse og teknologiforståelse (15 ECTS). I modulet arbejdes der med dannelsesteorier og dannelsesprocesser og deres etiske, politiske, æstetiske, religiøse og økonomiske betydning i det moderne samfund. Desuden vil modulet introducere til teknologiforståelser i sin historiske og nutidige kontekst og sætte fokus på teknologiernes betydninger for menneskets livslange dannelsesprocesser.
Modul 3: Barndom, ungdom og voksendom (15 ECTS). I modulet arbejdes der med barndoms- ungdoms- og voksendomsteorier og deres pædagogiske betydning. Modulet giver indsigt i, hvorledes disse grundlæggende livsperioder er under samfundsmæssige forandringer, og hvilke betydninger og vilkår det medfører for menneskets tilblivelses-/dannelsesproces. Især vil modulet tematisere inklusions- og eksklusionsmekaniser inden for samfundet og deres implikation for børn, unge og voksne.
Modul 4: Læring og nye teknologier (15 ECTS). I modulet arbejdes der videre med dannelse og teknologiforståelse (modul 2) i lyset af nye sociale og digitale kommunikationsformer og teknologier. Der sættes fokus på de ændrede vilkår for livslang læring, som teknologisk mediering rummer, samt på de forandringer ”online livet” og digitale medier giver indenfor forskellige institutionelle og kontekstuelle rammer som fx det offentlige rum, arbejdslivet, skolen og familien
Modul 5: Pædagogiske professioner og institutioner (10 ECTS). I modulet arbejdes der med pædagogiske professions- og institutionsteorier, deres betydning for menneskers dannelsesproces og funktion i det moderne samfund. Der sættes fokus på professionaliseringens og institutionaliseringens betingelser og grænser samt på forholdet mellem pædagogiske og politiske målsætninger og værdier. Herunder også betydningen af ikke-institutionelle og nonformelle læringsrum for individet, kulturen og demokratiet.
Modul 6: Pædagogikkens erkendelser og vidensformer (10 ECTS). I modulet introduceres til pædagogikkens teoretiske grundlag og vidensformer, og der arbejdes med kvalitative og kvantitative metoder. Der sættes fokus på forholdet mellem normativitet og empiri indenfor pædagogisk forskning og på kriterier for vurdering af forskellige metoders hensigtsmæssighed i forhold til givne genstandsfelter og empiriske problemstillinger, herunder spørgsmål knyttet til produktion og analyse af empirisk datamateriale.
Modul 7: Hum-fag (10 ECTS). HUM-fag er et tværhumanistisk valgfagsudbud rettet mod alle humanistiske bachelorstuderende på tværs af deres centrale fag. Et givent semesters udbud af HUM-fag indstilles af de respektive studienævn til Dekanens godkendelse, og publiceres efterfølgende i Aarhus Universitets kursuskatalog 1 år forud for kurset afvikling. De nærmere bestemmelser for de enkelte udbuds form, indhold og eksamensbestemmelser fremgår af den enkelte kursusbeskrivelse i kataloget
Modul 8:Undervisningsteorier (10 ECTS). I modulet arbejdes der med didaktiske teorier og didaktisk forskning inden for undervisning og formidling. Der sættes fokus på samspillet mellem undervisning og læring i forskellige kontekster som dagtilbuddet, skolen, gymnasiet, uddannelses- og kulturinstitutioner. Desuden arbejdes der med forskellige pædagogiske og didaktiske handlingsformer, formidlingsteknologier og digitale som ikke digitale læremidler.
Modul 9: Pædagogisk forskning – teori og praksis (10 ECTS). Modulet ligger i forlængelse af Pædagogikkens erkendelser og vidensformer (modul 6). I modulet arbejdes der med forholdet mellem teori og praksis. Udgangspunktet vil være væsentlige og aktuelle pædagogiske problemstillinger belyst gennem forskellige teoretiske grundpositioner, som vil blive analyseret og diskuteret med henblik på at vurdere teoriernes potentiale, deres anvendelse og relevans samt implikationer i forhold til mulige forandringer og problemløsninger. I modulet arbejdes der især med sammenhænge mellem teoretiske forståelser, undersøgelses-, analyse- og formidlingsmetoder og deres normative og etiske implikationer.
Modul 10: Studium generale (10 ECTS). Modulet sætter fokus på væsentlige videnskabsteoretiske problemstillinger, og der arbejdes kritisk med forskellige kriterier for kvalitet, pålidelighed, validitet og etik knyttet til både de kvantitative og kvalitative metoder (i forlængelse af modul 6).
Modul 11: Bachelorprojekt (15 ECTS)
Modul 12, 13, 14 (evt. 15): Tilvalgsfag, profilering/fordybelse. Gennem tilvalgsmodulerne vil den studerende få mulighed for at profilere uddannelsen i forhold til interesser og fremtidige erhverv. Modulerne kan enten være 10 eller 15 ECTS.

Begrundet forslag til taxameterindplacering
Takst 1

Forslag til censorkorps
Uddannelsen placeres under censorkorpset for pædagogik

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Bilagssamling, bacheloruddannelsen i pædagogik.pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse
I de senere år er der kommet en stigende efterspørgsel på en bred pædagogisk faglighed, som på et akademisk niveau kan bidrage til at kvalificere, udvikle og sikre en innovativ pædagogisk produktivitet og kvalitet indenfor en række forskellige offentlige og velfærdsrelaterede erhverv. Uddannelsens faglige og empiriske profilering, hvor en bred tilgang til pædagogik og læring kombineres med et stærkt fokus på teknologi, er i det lys et unikt og væsentligt uddannelsestilbud for studerende, som ønsker at arbejde kvalificeret med at udvikle og forbedre de pædagogiske indsatser og kvaliteten af den udøvede pædagogik. Mere specifikt kan det for eksempel handle om udfylde de store ambitioner, der er sat for den danske folkeskole med den nyligt vedtagne folkeskolereform indenfor fx rammerne af kommunernes skoleforvaltning.
Denne udvikling afspejler sig også blandt vores respondenter i den kvantitative aftagerundersøgelse, som Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet har udført i samarbejde med Studieadministration ARTS. Ikke overraskende peger denne undersøgelse på et stort behov for bachelorer i pædagogik, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse, men respondenterne i undersøgelsen udtrykker dog samtidig et betydeligt behov for bachelorer i pædagogik alene. Således viser aftagerundersøgelsen blandt andet, at 37 % af respondenterne vurderer, at der i nogen eller høj grad er behov for bachelorer i pædagogik på deres arbejdsplads (se tabel 2.1 i bilag 3), og 59 % vurderer, at der i nogen eller høj grad er behov for bachelorer i pædagogik, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse på deres arbejdsplads (tabel 2.1.a. i bilag 3).

Derudover vurderer 47 % af respondenterne, at der i nogen eller høj grad er behov for bachelorer i pædagogik i deres branche (tabel 2.3. i bilag 3), og 64 % vurderer, at der i nogen eller høj grad er behov for bachelorer i pædagogik, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse i deres branche (2.3.a. i bilag 3).

Endeligt vurderer 52 % af respondenterne, at der i nogen eller høj grad er behov for bachelorer i pædagogik på det danske arbejdsmarked (tabel 2.4. i bilag 3), og 72 % vurderer, at der i nogen eller høj grad er behov for bachelorer i pædagogik, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse på det danske arbejdsmarked (2.4.a. i bilag 3).

Flere af respondenterne tilkendegiver samtidig tilfredshed med, at uddannelsen udbydes i Århus, da det ikke tidligere har været muligt at læse en bacheloruddannelse i pædagogik i Vestdanmark.

I forhold til at kombinere uddannelsen med en relevant kandidatuddannelse er det relevant at understrege, at uddannelsens faglige profil med fordel kan kombineres med en række af de kandidatuddannelser, som i forvejen udbydes på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet. Beskæftigelsesstatistikken for færdiguddannet kandidater viser i denne sammenhæng en ganske pæn beskæftigelse: For 2010 er det generelle billede således, at over 80 % af kandidaterne på tværs af de nævnte kandidatuddannelser er i beskæftigelse.

Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender
Baseret på resultaterne fra den kvantitative arbejdsmarkedsundersøgelse udført af Center for Forskning og Analyse ved Aarhus Universitet i samarbejde med Studieadministrationen (se bilag 3) kan det dokumenteres, at der som minimum er et arbejdsmarkedsbehov efter dette antal dimittender, alene baseret på de 98 respondenter i vores arbejdsmarkedsanalyse.

Respondenterne i den kvantitative undersøgelse vurderer samlet, at de vil kunne bruge 132 bachelorer i pædagogik på deres arbejdsplads i dag og 222 om 3-5 år. Samlet vil de kunne bruge 170 bachelorer i pædagogik med en relevant kandidatuddannelse i dag og 314 om 3-5 år (tabel 2.2 i bilag 3). Det angivne antal er en indikation på en betydelig arbejdsmarkedsefterspørgsel efter dimittender i pædagogik, hvor det især er i de kommunale afdelinger og uddannelsesinstitutioner, at der tilkendegives et stort behov.

Til dette tal kan desuden lægges et yderligere behov på 5-10 dimittender fra bacheloruddannelsen i pædagogik indenfor 3-5 år på baggrund af den mailhøring, udviklergruppen bag uddannelsen har foretaget blandt aftagerpanelet for Institut for Uddannelse og Pædagogik (se bilag 4 og 5). Ud af de tre tilbagemeldinger, vi fik, meldte en enkelt respondent om dette behov.

Resultaterne af disse aftagerundersøgelser indikerer derfor, at der er et betydeligt arbejdsmarkedsbehov for bachelorer i pædagogik ved Arts, Aarhus Universitet, og man må desuden gå ud fra, at behovet er større end det her dokumenterede, idet arbejdsmarkedsbehovet er vurderet på baggrund af en tilbagemelding fra 101 respondenter.

Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?
Afdækningen af behovet for dimittender fra bacheloruddannelsen i pædagogik har af to omgange inddraget aftagere og interessenter: I en grundig kvantitativ aftagerhøring i november 2013, og i præsentationen af uddannelsesinitiativet for aftagerpanelet på Institut for Uddannelse og Pædagogik gennem en mailhøring i januar 2014 (sammensætningen af aftagerpanelet kan ses af bilag 4).

Dansk Center for Forskningsanalyse foretog i samarbejde med Studieadministrationen i november 2013 en kvantitativ arbejdsmarkedsundersøgelse vedr. behovet for en bacheloruddannelse i pædagogik fra Aarhus Universitet. Undersøgelsen blev foretaget via et elektronisk spørgeskema, som blev sendt til 253 potentielle aftagere og interessenter, hvoraf 98 responderede. Som bilag til spørgeskemaet var en uddannelsesbeskrivelse samt en beskrivelse af beslægtede uddannelser (se bilag 4 i bilag 3 for spørgeskemaet).
Potentielle aftagere og interessenter for uddannelsen er bl.a. kommunale direktører inden for børne-/ unge-, kultur- ældre- og socialområdet, ledere af biblioteker & museer, uddannelseschefer, ledere i private virksomheder og interesseorganisationer, som fx BUPL.
I begyndelsen af januar 2014 blev denne kvantitative arbejdsmarkedsundersøgelse desuden suppleret af en skriftlig præsentation af og mailhøring om behovet for en bacheloruddannelse i pædagogik hos aftagerpanelet for Institut for Uddannelse og Pædagogik (se bilag 5 for de fremsendte spørgsmål). Tre fra aftagerpanelet havde mulighed for at vende tilbage: Claus Hjortdal, Annette Thornberg og Kjeld Sten Iversen. Alle tre var positive i forhold til behovet for bachelorer i pædagogik, og Claus Hjortdal fremhævede særligt større kommuners skoleforvaltning samt professionshøjskolerne som mulige brancher.

Det vurderes således på baggrund af aftagerundersøgelserne, at der er et betydeligt arbejdsmarkedsbehov for bacheloruddannelsen i pædagogik. Se desuden følgende afsnit for en gennemgang af de indkomne kvalitative kommentarer og tilkendegivelser af konkrete aftagerbehov.

Herudover er uddannelsen blevet diskuteret i studienævnet på Institut for Uddannelsen og Pædagogik, ligesom relevante faglige miljøer er blevet inddraget i diskussionerne om og udvikling af uddannelsen. Tilbagemeldingerne fra studienævnet og de faglige miljøer har været meget positive. Dog har der været en stor opmærksomhed på uddannelsens faglige profilering, idet man ikke ønsker, at en bacheloruddannelse i pædagogik kannibaliserer den allerede udbudte bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab, hvilket således er blevet sikret ved inddragelsen af disse relevante faglige miljøer.

Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?
Tilbagemeldingerne fra vores aftagerpanel og CFA-undersøgelsen peger især på behovet for en faglig profilering af uddannelsen, som er bredere end de nuværende uddannelsestilbud, som primært har undervisning og uddannelse som fokus. Jf. bilag 3 er der således blandt andet blevet efterspurgt et stærkere og bredere pædagogisk fokus, som fx kan bidrage til at kvalificere og inspirere arbejdet med børn og unge i et dannelsesperspektiv og ikke blot læringsperspektiv.

Der er samtidig blevet efterspurgt en skarpere faglige profilering (fx i forhold til bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab) og i forlængelse heraf at uddannelsen i højere grad også forholder sig til den teknologiske udvikling. Disse behov har bidraget til udvikling af uddannelsen på to måder: For det først er uddannelsens fagspecifikke profilering blevet udviklet med henblik på at favne det pædagogiske felt bredt set med fokus på pædagogikken som en normativ refleksions- og handlingsdisciplin med inddragelse af såvel historiske, samfundsmæssige, teknologiske som kulturelle perspektiver. For det andet er der sket en teknologisk toning af uddannelsen, således at både teknologiforståelse og samspillet mellem teknologi og det lærende menneske indgår som en integreret del af uddannelsen. Se desuden bilag 6 for en konkret gennemgang af aftagers udtrykte behov og hvordan uddannelsen matcher dette behov.

Sammenhæng med eksisterende uddannelser
Bacheloruddannelsen i pædagogik på Aarhus Universitet er særlig ved sin teknologiske toning og empiriske og faglige profilering. Det pædagogiske udgør således et selvstændigt perspektiv på uddannelsen og pædagogik, (livslang)læring og teknologi kombineres og integreres løbende gennem uddannelsens moduler.
Bacheloruddannelsen i pædagogik ved Københavns Universitet:
I modsætning til bacheloruddannelsen i pædagogik på Aarhus Universitet har bacheloruddannelsen i pædagogik ved Københavns Universitet således en mere uddannelsessociologisk profilering samt et større fokus på globalisering. Det er derfor vurderingen, at en bacheloruddannelse i pædagogik på AU og KU kun vil have omtrent 40 ECTS tilfælles (eksklusiv bachelorprojekt på 15 ECTS). Dermed har bacheloruddannelsen i pædagogik ved AU godt 60 ECTS, der afspejler en egen pædagogisk grundfaglighed.
Bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab ved Aarhus Universitet:
På Institut for Uddannelses og Pædagogik udbydes i forvejen en bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab. Med sit pædagogiske fokus på (livslang)læring, opvækst, dannelse i samspil med institutioner som fx skole, organisationer og familier, men også andre former for organiseringer og sociale netværk, adskiller bacheloruddannelsen i pædagogik sig fra bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab, som i højere grad har sit fokus på uddannelse, læring og kompetencer med afsæt i tværfaglige og uddannelsessociologiske perspektiver. Bacheloruddannelse i pædagogik vil dog på en række faglige områder kunne supplere bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab, fordi den ud fra en pædagogisk refleksion og forskning udvider de mere videns- og uddannelsessociologiske perspektiver indenfor uddannelsesvidenskab. De to bacheloruddannelser vil derfor ikke stå i konkurrence, men vil kunne profilere sig yderligere og blive styrket gennem et tæt uddannelses- og forskningssamarbejde. Maksimalt 60 ECTS (eksklusiv bachelorprojekt på 15 ECTS) vil de to uddannelser kunne have tilfælles.
Pædagogik og Uddannelsesstudier ved Roskilde Universitet (RUC):
På Roskilde Universitet (RUC) udbydes et fag i Pædagogik og Uddannelsesstudier, som kan indgå som et ud af to valgte fag på en bacheloruddannelse. RUC opererer med en særlig uddannelsesstruktur, som gør, at man kun har ét modul (= et semester) på bacheloruddannelsen inden for hvert af de to valgte fag. Resten er centrale fag inden for det valgte hovedområde. Hvis man vælger at kombinere pædagogik og uddannelsesstudier med fx pædagogik & psykologi eller pædagogik & filosofi-videnskabsteori, har man således to fag, som kan være beslægtede med bacheloruddannelsen i pædagogik. Dog er det på RUC kun 2 moduler (2 semestre), der er tale om på en hel bacheloruddannelse. Der er 110 ECTS kernefag inden for pædagogik på AUs bacheloruddannelse, mens der maksimalt er 60 ECTS indenfor samme fagområde på RUCs uddannelse.

I forlængelse af ovenstående gennemgang af, hvorledes denne bacheloruddannelse i pædagogik adskiller sig fra mulige beslægtede uddannelser, skal det desuden understreges, at da det ikke er muligt at læse pædagogik ved et universitet i Vestdanmark, forventes efterspørgslen at være stor. Dette underbygges af resultatet fra den kvantitative arbejdsmarkedsundersøgelse (se bilag 3), hvor 40 % af respondenterne i høj eller nogen grad vurderede, at uddannelsen dækker behov, som ikke allerede er dækket af eksisterende uddannelser (tabel 2.5. i bilag 3). Ligeledes vurderede 43 % i høj eller nogen grad, at uddannelsen vil kunne dække deres behov bedre end beslægtede uddannelser (tabel 2.6. i bilag 3).
Blandt årsagerne til, at uddannelsen vil dække dette behov bedre end eksisterende uddannelser, kan man eksempelvis fremhæve nedenstående kvalitative kommentarer fra respondenter (se desuden sidst i bilag 3 for yderligere kommentarer):
- Generelt et højere vidensniveau til inspiration og styrkelse af pædagoger uddannet på UC'erne.
- Den virker mere forsknings, analytisk og dybde baseret. Læringsbegrebs forståelsen tager aktiv fat i børnenes ressourcer, og stiller nye krav til pædagogen om at skabe udviklings/læringsmiljøer i forhold til fremtidens samfund og med afsæt i den forskningsbaserede viden.

Videreuddannelse:
Som tidligere nævnt vil det være oplagt for bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet at videreuddanne sig indenfor de kandidatuddannelser, der udbydes af Institut for Uddannelse og Pædagogik:
- Generel pædagogik (retskrav)
- Pædagogisk psykologi
- Pædagogisk filosofi
- Pædagogisk antropologi
- Pædagogisk antropologi og globalisering
- Pædagogisk sociologi
- Master in Lifelong Learning

Det vil således gøre det muligt for de studerende at opnå en bred pædagogik faglighed kombineret med en overbygning inden for fx generel pædagogik, pædagogisk psykologi, pædagogisk sociologi, pædagogisk antropologi eller pædagogisk filosofi, hvilket vil give dem en unik pædagogisk profil. Kombineres bacheloruddannelsen med kandidatuddannelsen i generel pædagogik, som er den kandidatuddannelse, de studerende vil få retskrav på, vil de studerende kunne arbejde i teori- og praksisudviklende funktioner inden for det pædagogiske fagområde, fx med undervisning, udviklingsprojekter, ledelse, supervision, vejledning, evaluering, folkeoplysning, konsulentopgaver og forskning.

Rekrutteringsgrundlag
Rekrutteringsgrundlaget for bacheloruddannelsen i pædagogik tager udgangspunkt i adgangskravene for uddannelsen (se bilag 1). Det forventes, at det især er studerende fra de gymnasiale uddannelser, som har et ønske om at arbejde med pædagogiske problemstillinger, men ud fra et forskningsbaseret og akademisk niveau, som vil være interesseret i at læse uddannelsen. Uddannelsens vægtning af teknologi og teknologiforståelse tænkes samtidig at gøre uddannelsen relevant for studerende, som ønsker at opnå kompetencer til at arbejde med de nye sociale og digitale kommunikationsformer og teknologier indenfor en række offentlige og velfærdsrelaterede erhverv knyttet til såvel børne-, unge-, voksen- og ældreområdet.

Konsekvenser for beslægtede uddannelser:
Med et forventet optag på 80 studerende pr. år forventes det ikke, at uddannelsen vil få konsekvenser for beslægtede uddannelser. De bacheloruddannelser, der er beslægtede med pædagogik (f.eks. BA i pædagogik fra KU og uddannelsesvidenskab), har alle større søgning end optag. Derfor forventes et udbud af bacheloruddannelsen i pædagogik ved Aarhus Universitet ikke at have nogen negative konsekvenser for disse uddannelser. Desuden kan det fremhæves, at dels vil uddannelsen være den eneste af sin art i Vestdanmark, dels dokumenterer CFA’s analyse et langt større behov for såvel bachelorer som kandidater med en bacheloruddannelse i pædagogik end de 80, som uddannelsen vil optage (se nærmere under kriterium 1).

Forventet optag
Ca. 80 årligt
Det forventes, at der kan optages cirka 80 studerende årligt på bacheloruddannelsen i pædagogik. Dette skøn bygger blandt andet på det dokumenterede behov for bachelorer med en akademisk pædagogisk faglighed. Det er dog samtidigt forventningen, at en del af de studerende vil søge ind på en af instituttets kandidatuddannelser. Da mange af kandidatuddannelserne har stor søgning og adgangsbegrænsning (pædagogisk psykologi havde fx i 2013 en søgning på 900, hvoraf blot 250 blev optaget), er det vurderingen, at et optag på 80 bachelorer er realistisk.

Hvis relevant: forventede praktikaftaler
Ikke relevant.

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2014 - 1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse_AU_pædagogik.pdf

Samlet godkendelsesbrev