Master - Informatikundervisning - Aarhus Universitet

For at søge optagelse på uddannelsen kræves en kandidatuddannelse, der giver undervisningskompetence inden for mindst et fag i gymnasieskolens fagrække, samt matematik på mindst B niveau.

Derudover kræves mindst to års relevant erhvervserfaring med undervisning på gymnasiale uddannelser, eller tilsvarende ansættelser med fokus på formidling og anvendelse af informatik.

Herudover er det et krav, at kandidaten har bestået mindst 30 ECTS, der kan indgå i de faglige mindstekrav for faget Informatik, som beskrevet af ministeriet (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202727 afsnit 3.7 i bilag).

For kandidater med en naturfaglig kandidateksamen skal disse være fordelt med 10-20 ECTS breddestof, inklusive 5 ECTS fagdidaktik og 5 ECTS videnskabsteori, og 10-20 ECTS dybdestof, for at sikre at kandidaten efter endt masteruddannelse vil have opnået faglig kompetence til at undervise i Informatik i gymnasieskolen.

Kandidater med en ikke-naturfaglig kandidateksamen kan have behov for at supplere uddannelsen med op til 30 ECTS for at opnå faglig kompetence til at undervise i Informatik. 

Uddannelsen sigter mod at opbygge faglig kompetence hos danske gymnasielærere til at undervise i faget informatik. Uddannelsen retter sig specifikt mod gymnasielærere, der allerede har undervisningskompetence i et eller flere af gymnasieskolens fag, og skal sikre at disse lærere opfylder de faglige mindstekrav for faget Informatik. Arbejdsmarkedet for kandidater fra uddannelsen vil således helt overvejende være gymnasieskolen.

Ønsket om at oprette en Masteruddannelse i Informatikundervisningen udspringer af gymnasiereformen fra 2016, hvor Informatik blev gjort til et moderne almendannende og studieforberedende it-fag, som erstatter tidligere it-fag. I stx skal informatik kunne erstatte et af de naturvidenskabelige fag – bortset fra fysik – på både C- og B-niveau. I htx skal informatik C kunne erstatte faget kommunikation og it C, og faget indgår desuden som studieretningsfag på B-niveau. I hhx indføres informatik C som obligatorisk fag samt som studieretningsfag på B-niveau. Faget kan desuden udbydes som valgfag på både C- og B-niveau i alle uddannelser.

Aftaleteksten om gymnasiereformen siger endvidere, at det i dialog med de relevante videregående uddannelser skal belyses, hvordan rekruttering af gymnasielærere med de rette faglige kompetencer til at undervise i det nye informatik-fag kan fremmes. Den foreslåede uddannelse er et resultat af denne dialog, og det faglige indhold baserer sig på de faglige mindstekrav for undervisningskompetence i informatik, der blev offentliggjort i maj 2018.

Kompetenceprofilen for uddannelsen modsvarer de faglige mindstekrav for undervisningskompetence i informatik https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202727 afsnit 3.7.

Kompetenceprofil

Kandidaten har viden om teori, metode og praksis inden for udvikling af informationssystemer såvel som analyse, design, programmering/implementering i kontekst og evaluering med brugere. Kandidaten skal endvidere kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden, samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger.

Viden: Den studerende skal opnå viden der giver et solidt grundlag for at kunne undervise i gymnasiefaget informatik, herunder viden om

• programmering


• repræsentation og manipulation af data


• interaktionsdesign


• it-systemers og menneskelig aktivitets gensidig påvirkning


• it-sikkerhed, netværk og arkitektur

Færdigheder: Den studerende skal opnå færdigheder til at kunne

• anvende programmeringsteknologier til udvikling af it-systemer (sprog og udviklingsmiljø)


• redegøre for strukturer i programmeringssprog


• redegøre for og analysere interaktionsdesign


• tilpasse eksisterende og realisere nye interaktionsdesign


• løse et rammesat problem gennem inkrementel og iterativ udvikling


• analysere og vurdere it-systemers betydning for og påvirkning af menneskelig aktivitet


• redegøre for beskyttelse af egen digital identitet og egne data samt tekniske og menneskelige aspekter af it-sikkerhed


• modellere data, processer og systemer

Kompetencer: Den studerende skal have kompetencer til at:

• skabe og videreudvikle egen it-faglige profil med henblik på at kunne tilrettelægge og gennemføre undervisning i informatik/teknologiforståelse m.m., herunder udvikle og videreudvikle undervisningsforløb der bidrager til opfyldelse af læreplaner for faget.


• kunne analysere digitale artefakter for intentionalitet og konsekvenser af artefaktets brug


• kunne designe og implementere digitale artefakter (f.eks. mindre programmer og web apps med egne brugergrænseflader), som kan indgå i eksempler og opgaver i forbindelse undervisning'


• kunne opsamle, modellere, organisere og analysere data med tilgængelige værktøjer med henblik på at undervise i datamodellering og -analyse


• reflektere over og udvikle egen praksis i relation til informatik og informatikundervisning


• kunne kommunikere om informationsteknologiske problemstillinger og løsningsmodeller med såvel elever og lærerkolleger fra andre faggrupper


• kunne bidrage med informationsteknologiske metoder og løsningsmodeller i et tværfagligt undervisningssamarbejde


• perspektivere faglige indsigter og belyse informatikkens samspil med en økonomisk, kulturel, samfundsmæssig og teknologisk kontekst

Uddannelsen er opbygget med henblik på primært at dække det obligatoriske kernestof (60 ECTS), der indgår i de faglige mindstekrav for undervisning i faget informatik i gymnasieskolen. Et kassogram er inkluderet i ansøgningsbilaget.

Det skal bemærkes at de 60 ECTS omfattet af Master i Informatikundervisning ikke i sig selv er nok til opfylde de faglige mindstekrav. Hertil kræves et samlet omfang på 90-120 ECTS afhængig af kandidatens uddannelsesmæssige fagområde. Master i Informatikundervisning skal derfor suppleres med 30-60 ECTS, der opnås dels gennem de stillede adgangskrav (=30 ECTS kurser der kan indgå i de faglige mindstekrav, herunder fagets didaktik og videnskabsteori), dels gennem supplerende kurser taget på tompladsordning eller ækvivaleret gennem relevant erhvervserfaring.

En uddybet beskrivelse af den samlede struktur omkring uddannelsen, er beskrevet i ansøgningsbilaget. Uddannelsen er udviklet i dialog med fagkonsulenten for informatik, se brev i ansøgningsbilaget. Aarhus Universitet vil yde rådgivning omkring det samlede fagprogram, så kandidater, der optages på Master i Informatikundervisning samlet set kan opnå den rette faglige kompetence.

I det følgende beskrives således kun indholdet af selve masteruddannelsen. Uddannelsen omfatter følgende obligatoriske kurser med et omfang på ialt 40 ECTS:

Programmering og datarepræsentation, 10 ECTS

Kurset omfatter grundlæggende programmeringsbegreber og teknikker til systematisk konstruktion af simple programmer. Et større programmeringsprojekt.

Digital design og designprocesser, 5 ECTS

Kurset beskæftiger sig med, hvordan mennesker bruger teknologi, og især it-systemer. På fagpakken vil du lære at forstå interaktion teoretisk, æstetisk og etisk, og du lærer praktiske teknikker til at konstruere fysiske it-systemer (”computational things”) med brugerinvolvering, prototyper og co-design.

Algoritmer og datastrukturer, 5 ECTS

Kurset dækker præsentation og anvendelse af basale algoritmer og datastrukturer (f.eks. lister, stakke, køer, træer, grafer, søgning, sortering), samt analyse og sammenligning af tid og pladsforbrug for disse for at kunne vælge den bedste løsning til en given anvendelse.

Databaser og begrebsmodellering, 5 ECTS

Kurset omfatter metoder til modellering af data fra den virkelige verden, så de effektivt kan lagres, fremsøges, og klargøres til analyse. Endvidere gennemgås objektorienteret modellering med lagring af data i såvel SQL som NO-SQL databaser.

Interaktionsdesign og -teknologier, 5 ECTS

Her gennemgåes metoder og principper for design af moderne interaktionsteknikker på gængse web og mobile platforme, inklusive basal prototyping af fysiske grænseflader med simple sensorer og aktuatorer.

Systemarkitektur og it-sikkerhed, 5 ECTS

Kurset omfatter de basale begreber relateret til computersystemer, herunder begreber fra computerarkitektur, operativsystemer, computernetværk og distribuerede systemer. Fundamentale begreber relateret til IT-sikkerhed og anvendelser af kryptografi indgår også, sammen med præsentation og sammenligning af løsninger på sikkerhedsproblemer.

Dataanalyse og Machine Learning, 5 ECTS

Kurset omfatter basale metoder og værktøjer til visuel analyse og machine learning på standard platforme med tilgængelige, åbne data sæt. Herunder diskuteres også problemstillinger vedrørende dataoprensning, balanceret træning af Machine Learning algoritmer samt principper for hvordan resultater kan visualiseres på en forståelig måde.

Masterprojekt, 15 ECTS, herunder træning i elementer af softwareudvikling og projektorganisering: Ved udarbejdelse af masterprojektet skal den studerende demonstrere fortrolighed med almindelige principper for videnskabelig metode og færdighed i at anvende metoder og teorier herunder teknikker til softwareudvikling og projektorganisering til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger i relation til informationsteknologier.

Herudover indgår 5 ECTS valgfrie kurser, der afhængig af den studerendes uddannelsesmæssige baggrund kan dække emner af det obligatoriske kernestof eller af dybdestof inden for de faglige mindstekrav for gymnasiefaget i informatik.

Uddannelsen vil blive tilrettelagt under hensyntagen til, at deltagerne overvejende har beskæftigelse som gymnasielærere ved siden af uddannelsen. Der planlægges en fleksibel struktur, der tillader at deltagerne tager 10-15 ECTS pr. semester. Hvert modul er på 5 ECTS og tilrettelægges som blended learning med 3x7 timers hele fremmødedage suppleret med virtuelle aftenmøder hver 14. dag, hvor fysisk fremmøde kan ske på forskellige lokationer (Aalborg, Aarhus, Odense og København) i det de lokale fællesskaber bindes sammen i et fælles, digitalt læringsrum. Hertil kommer rene e-læringsaktiviteter.

Uddannelsens kurser udbydes af AU i et nationalt samarbejde mellem AU, AAU, SDU, ITU, KU og RUC, således at hvert universitet bidrager med 5-15 ECTS. Kurserne vil generelt have et stort fokus på integration af didaktiske emner sammen med faglig dybde.

Vejledning af Masterprojektet tilbydes af alle deltagende universiteter, idet det forventes at geografi sammen med faglig interesse vil udgøre en betydelig styrende faktor for de studerendes valg af vejleder til masterprojekt.

Hovedparten af uddannelsens faglige elementer er naturvidenskabelige/datalogiske og uddannelsen foreslås indplaceret på taxameter takst 3.

Undervisningsministeriet gennemførte i 2017 en intern kortlægning af efteruddannelsesbehovet for undervisere i informatik i gymnasieskolen. Undersøgelsen konkluderede, at der var et samlet nationalt behov for efter- og videreuddannelse af mindst 200 undervisere, og at disse manglede op til 120 ECTS point for at leve op til de faglige mindstekrav. Undersøgelsen er ikke publiceret, men resultatet bekræftes af den nuværende fagkonsulent for informatik (se ansøgningsbilag).

Der findes for nuværende ikke et samlet tilbud til de gymnasielærere, der har behov for denne type videreuddannelse. Siden 2017 er der gennem It-vest-samarbejde udbudt en fagpakke på 15 ECTS for gymnasielærere. Fagpakken sigter mod at give et fundamentalt grundlag for at undervise i informatik og udbydes under linjen Interaktionsdesign og multimedier på masteruddannelsen i IT, forankret på Institut for Kultur og Kommunikation ved ARTS-AU. I skoleåret 2017/2018 var 63 gymnasielærere indskrevet på fagpakken og i indeværende skoleår er 41 gymnasielærere indskrevet på fagpakken. Fagpakken er blevet udbudt igen i 2019/2020 sammen med yderligere to fagpakker på Masteruddannelsen i IT målrettet gymnasielærere, hver på 10 ECTS point. Disse omfatter Databaser for undervisere (udbudt af AAU) samt Undervisning i Interaktionsdesign (udbudt af SDU). Den store interesse for disse fagpakker vidner om det store udækkede behov for dedikeret efter- og videreuddannelse på området, der er målrettet opfyldelsen af de faglige mindstekrav for undervisning i faget informatik i gymnasieskolen. Den foreslåede masteruddannelse er specifikt udviklet til, sammen med adgangskrav og evt. supplerende kurser på tompladsordning, at opfylde dette behov.

ST i samarbejde med IT-Vest gennemførte i 2019 en behovsundersøgelse, der yderligere kvalificerer behovet for efteruddannelse, i første omgang med fokus på den regionale skala. Rapporten er inkluderet i ansøgningsbilaget. Undersøgelsen belyser endvidere diversiteten af de faglige profiler på efteruddannelsessøgende gymnasielærere, således at fagpakkestrukturen på uddannelsen bedst muligt kan opfylde de samlede behov, der er i målgruppen.

Undersøgelsens hovedkonklusioner understøtter ministeriets skøn på et samlet efteruddannelsesbehov på ca. 200 personer.

En del af undersøgelsen er gennemført blandt 110 undervisere på gymnasierne, som har deltaget i undervisning på fagpakken Undervisning i informatik 1 på Masteruddannelsen i IT (underviseranalyse). Fagpakken er målrettet gymnasielærere, der underviser eller skal undervise i informatik. 63% svarede på undersøgelsen. Af disse har ca. 2/3 en kandidatuddannelse indenfor naturfag/datalogi. To tredjedele af respondenterne udtrykker at de har en klar ide om hvor mange ECTS de mangler for at opnå faglig kompetence. Disse angiver en samlet mængde på ca. 3.000 ECTS, hvilket kan betragtes som et ret sikkert minimumsestimat på efteruddannelsesbehovet de næste 4-5 år. Det samlede minimumsbehov på landsplan må dog forventes at være betydeligt højere, måske op til 9.000 ECTS. Dette baseres dels på at de respondenter, der udtrykker at de har en klar ide om hvor mange ECTS de mangler, kun udgør ca. halvdelen af de kursister, der p.t. er i gang med at efteruddanne sig – dels at disse kursister mestendels kommer fra Jylland (87%).

Udover at give et klart estimat på omfanget af behovet for efteruddannelse viste underviseranalysen med al tydelighed, at der blandt respondenterne hersker meget stor uklarhed om, hvad der egentlig skal til for at opfylde de faglige mindstekrav – og at de finder det svært og kaotisk på egen hånd at skulle navigere i det eksisterende kursusudbud på universiteternes tompladsordninger i forhold til at sammensætte et hensigtsmæssigt efteruddannelsesprogram. Uklarheden omfatter både relevans af de forskellige kurser samt udfordringer i forhold til logistiske forhold såsom skemaplanlægning og geografi. Behovet for en klar vejledning og et organiseret kursusprogram bekræftes af UVM, der i dialogen med AU i forbindelse med udviklingen af Masteruddannelsen i Informatikundervisning har udtrykt en stor interesse i at universiteterne tager ansvar for etableringen af et efter- og videreuddannelsestilbud.

En anden del af undersøgelsen rettede sig mod ledelserne på danske gymnasieskoler. Denne er gennemført blandt 224 gymnasier i hele Danmark (HHX, HTX, STX, HF og EUX) som har kunnet deltage med én besvarelse pr. skole (rektorundersøgelsen). 142 skoler har svaret på hele spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 63. Hertil kommer yderligere syv skoler, der delvist har svaret på spørgeskemaet.

Undersøgelsen klarlægger et nyansættelsesbehov på ialt ca. 45 informatiklærere blandt de 142 skoler. Resultatet antyder således at behovet for efteruddannelsesbehovet (på ca. 200 lærere) på den korte bane overstiger behovet for nyuddannelse gennem sidefagsstudieordninger.

Et andet klart resultat af rektorundersøgelsen er at informatik C er det dominerende udbud. I alt har respondentskolerne 379 informatikhold i indeværende skoleår, med mere end 90% af holdene på informatik C. Interviews med gymnasierektorer/uddannelsesledere understreger endvidere at succesfuld undervisning i informatik C, særligt på hhx hvor faget er obligatorisk, i høj grad skal baseres på klasserumsledelse og et stramt stilladseret undervisningsprogram. Dette understreger vigtigheden af kurserne på en efteruddannelse har en tæt kobling mellem den faglige og den didaktiske dimension af informatik og således bliver skræddersyede til formålet fremfor at være kurser, der indgår i de ordinære uddannelser i datalogi.

Alt i alt konkluderes det, at der er et stort udækket behov for en masteruddannelse i informatikundervisning, der sammen med adgangskrav og evt. supplerende kurser, tilbyder et organiseret efter- og videreuddannelsesprogram, der leder til opfyldelse af de faglige mindstekrav for faget. Det konkluderes også at interessen for en sådan uddannelse er stor fra alle involverede aktører, såvel undervisere, gymnasieledelser og de ansvarlige myndigheder på området.

Baseret på ovenstående estimeres det, at den danske gymnasieskole har et akut behov for at efteruddanne op til 200 gymnasielærere over de næste 5-6 år og at disse lærere vil være garanteret fortsat ansættelse i gymnasieskolen. De første dimittender ventes om ca. 3 år. Herefter forventes 20-40 dimittender pr. år. Det skal imidlertid understreges at vi forventer at mange deltagere har en faglig baggrund, der delvist dækker det obligatoriske kernestof. Disse personer forventes kun at tage de kurser, de mangler for at opnå faglig kompetence, og vil færdiggøre de nødvendige uddannelseselementer i løbet af 1-2 år.

Uddannelsen er udviklet i samarbejde og dialog med gymnasieskolen, både rektorer og undervisere, som det fremgår af behovsundersøgelsen i ansøgningsbilaget. Uddannelsen har endvidere været drøftet med danske gymnasiers digitaliseringsudvalg og i Samarbejdsorganisationen mellem Aarhus Universitet og gymnasieskolen. Herudover har der været en produktiv dialog med undervisningsministeriet gennem fagkonsulenten for informatik.

Behovsundersøgelsen er gennemført på baggrund af tre analyser; to kvantitative analyser, hvor den ene er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere i informatik, der har været eller er studerende på Masteruddannelsen i it, i faget Undervisning i informatik 1, samt en spørgeskemaanalyse blandt rektorerne på de danske gymnasier. Dertil kommer en kvalitativ analyse, der er gennemført som fokusgruppeinterview på fem gymnasier (HTX, HHX, STX og HF) med rektorer/uddannelsesledere og undervisere i informatik. For yderligere informationer om undersøgelsen samt resultater herfra henvises til redegørelse for behovet ovenfor samt bilagsmaterialet.

Uddannelsen er opbygget specifikt til at sikre at deltagerne kan bruge indholdet til at opnå faglig kompetence til at undervise i informatik. Dette er sikret ved tæt alignment mellem kursusindhold og de faglige mindstekrav for faget (nærmere beskrevet i ansøgningsbilaget); gennem afdækning af diversiteten i målgruppens faglige baggrund og dermed de specifikke behov blandt undervisere og ledelserne i gymnasieskolen; samt konstruktiv dialog med fagkonsulenten.

Der findes i Danmark ingen efteruddannelse rettet mod undervisningskompetence i informatik i gymnasieskolen. Uddannelsen er målrettet et akut og specifikt behov for efter- og videreuddannelse, der for nuværende ikke er opfyldt nogetsteds.

Under linjen Interaktionsdesign og multimedier på masteruddannelsen i IT, der udbydes på AU under IT-Vest, tilbydes en fagpakke på 15 ECTS for gymnasielærere, der underviser eller skal undervise i Informatik. Mulighederne for at supplere denne fagpakke, så der kan opnås den fornødne undervisningskompetence er imidlertid begrænset til to fag, Databaser for undervisere og Undervisning i Interaktionsdesign. Disse kurser, der er målrettet gymnasielærere på Masteruddannelsen i IT, er udviklet for at løse et akut behov. Efter oprettelsen af Master i Informatikundervisning vil de to nævnte kurser indlejres i denne uddannelse. Da masteruddannelsen i IT ikke som sådan er målrettet undervisere eller kan rumme tilstrækkelig grad af de faglige mindstekrav til undervisning i informatik, udgør den ansøgte uddannelse en ny profil, der ikke får negative konsekvenser for masteruddannelsen i IT.

Herudover tilbydes en sidefagsuddannelse i informatik på KU, og en sidefagsuddannelse i informatik forventes at blive godkendt af studienævnet for naturvidenskab på AU i løbet af foråret 2020. Sidefagsuddannelserne er tilrettelagt, så de tages sammen med en kandidatuddannelse og er tilrettelagt som heltidsuddannelser inden for normal undervisningstid. Sidefagsuddannelser kan følges som deltidsuddannelser på tompladsordning, men dette vil ofte være vanskeligt kombinerbart med en større sideløbende undervisningsgerning i gymnasieskolen.

Sidefagsuddannelsen i informatik forventes endvidere ikke at få et volumen af studerende, der på det korte eller mellemlange sigt kan afhjælpe behovet for informatikundervisere i gymnasieskolen.

Langt størstedelen af ansøgerne til uddannelsen vil være undervisere ansat i gymnasieskolen, der allerede har undervisningskompetence i et eller flere fag, og som for nuværende underviser i faget informatik. Ansøgerne har et akut behov for efteruddannelse for at kunne opfylde de faglige mindstekrav for at kunne fortsætte med at undervise i faget informatik. Størstedelen af deltagerne forventes at have fast ansættelse på en gymnasieskole både før og efter gennemført masteruddannelse. Der findes ikke nogen lignende efter- og videreuddannelse i Danmark, der kan opfylde dette behov. Den nye uddannelse vil således ikke påvirke rekrutteringen til nogen eksisterende uddannelser, herunder de almene/ordinære gymnasielæreruddannelser, da det ikke er en genvej til at blive gymnasielærer

Der forventes ca. 30-50 optagne pr. år i de første år. Studerende forventes at gennemføre uddannelsen med et gennemsnitligt optjent antal ECTS på 15-20/år.

Ikke relevant

Uddannelsen er et samarbejde mellem seks danske universiteter. Der er derfor udkast til en samarbejdsaftale under udarbejdelse, der definerer ansvarsfordelingen og de praktiske forhold omkring samarbejdet om uddannelsen. Uddannelsesprodekaner eller relevante institutledere fra AAU, SDU, KU, RUC og ITU har pr. e-mail udtrykt deres vilje til at forpligte sig på et samarbejde omkring masteruddannelsen.

I samarbejdsaftalen beskrives bindende aftaler om fordeling af forpligtelser og indtægter blandt de deltagende institutioner. Uddannelsen administreres af AU, der også har det overordnede ansvar for sikring af uddannelsens kvalitet. De deltagende universiteter har det økonomiske ansvar for de konkrete kurser de udbyder under uddannelsen.