Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Uddannelse til Professionsbachelor som Diplomingeniør i Skibsteknik og Marine konstruktioner

MARTEC, Frederikshavn
03/02-2020 09:23
2020-1
Indsendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Frederikshvn

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Brian Thomsen Telefon: 20325269 e-mail: BTH@martec.dk

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Professionsbachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Uddannelse til Professionsbachelor som Diplomingeniør i Skibsteknik og Marine konstruktioner

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Bachelor’s Degree Programme in Naval Architecture and Marine Engineering

Den uddannedes titel på dansk
Professionsbachelor som Diplomingeniør i Skibsteknik og Marine konstruktioner

Den uddannedes titel på engelsk
Bachelor of Engineering in Naval Architecture and Marine Engineering

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Tekniske område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
Adgang via gymnasial eksamen:
Specifikke adgangskrav: Matematik A og enten fysik B eller geovidenskab A og enten bioteknologi A eller kemi C og engelsk B

Adgang via relevant erhvervsuddannelserne:
Maritime håndværksfag - Bådebygger, Skibsmekaniker, Skibsmontør eller Skibstekniker
Specifikke adgangskrav: Matematik A og enten fysik B eller geovidenskab A og enten bioteknologi A eller kemi C og engelsk B

Adgang via videregående maritim uddannelse:
Skibsfører, Skibsofficer eller Maskinmester
Specifikke adgangskrav: Matematik A og enten fysik B eller geovidenskab A og enten bioteknologi A eller kemi C og engelsk B

Anden adgang:
Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
Specifikke adgangskrav: Matematik A og enten fysik B eller geovidenskab A og enten bioteknologi A eller kemi C og engelsk B

Er det et internationalt uddannelsessamarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse og lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
210

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte

Professionsbacheloruddannelsen på MARTEC skal uddanne diplomingeniører i skibsteknik og marine konstruktioner med kompetencer som efterspørges på det danske arbejdsmarked af Det Blå Danmark.
Uddannelsen skal bidrage til at dække behovet for skibsingeniører på danske værfter, i ship design virksomheder, hos skibsklassifikationsselskaber, hos maritime udstyrsproducenter, hos maritime servicevirksomheder og i rederier samt marine ingeniører i virksomheder inden for offshore olie/gas/vind.
Uddannelsen skal have base i det maritime og skibsingeniørerne fra uddannelsen skal møde virksomhederne med stor maritim indsigt og professionsviden.
Det er samtidig hensigten, at denne uddannelse skal danne fødekæde til kandidatuddannelser i maritim teknik på universiteterne (p.t. kun udbudt på DTU).


Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer

Uddannelsen udbydes så den lever op til kravene fastsat i bekendtgørelsen for professionsbacheloruddannelsen som diplomingeniør (BEK nr. 1160 af 07/09/2016).


Det er et 3½-årigt fuldtidsstudium, svarende til 210 ECTS point.


Uddannelsen indeholder følgende elementer:
Naturvidenskabelige grundfag     
Teknologiske fag                                             
Projekter og almene fag                                   
Ingeniørpraktik                                           
Bachelorprojekt                                         


Uddannelsen indeholder følgende konstituerende fag:
Skibs- og offshoreteknik                              20 ECTS  
Marine konstruktioner                                 15 ECTS
Marine og el engineering                             15 ECTS
Hydrodynamik og fremdrivning                    20 ECTS
Skibsdesign/-projektering                           10 ECTS
Strukturen for uddannelsen og fagbeskrivelser kan ses i Bilag.


Begrundet forslag til taxameterindplacering

MARTEC vurderer at taxameterindplaceringen bør være aktivitetsgruppe ”Diplomingeniør” med koden 5340 med følgende takster pr. studenterårsværk. Andre tekniske diplomingeniøruddannelser ligger i samme kategori.


Undervisningssats:                   65.800 kr.
Praktiksats:                              8.700 kr.


Forslag til censorkorps
Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps, maskinretning.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Bilag til ansøgning om prækvalifikation af ny uddannelse til Professionsbachelor som Diplomingeniør i Skibsteknik og Marine konstruktioner.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse


Baggrund
Det Blå Danmark har (fortsat) behov for flere skibsingeniører.


Der er sket meget siden værftslukningerne i starten af 00’erne, hvor ledigheden blandt skibsingeniører iflg. IDA var 6.9% til 2013, hvor man begyndte at tale om akut mangel på skibsingeniører, ansatte udenlandske skibsingeniører og den maritime ingeniøruddannelse på DTU blev opprioriteret. I 2013 blev der uddannet 15 maritime ingeniører, hvor af ca. 1/3 var diplomingeniører.


En kandidatuddannelse i maritim teknologi blev udbudt på SDU i 2014 men blev lukket igen i 2017. Uddannelsen var rettet mod skibsoperation og ikke skibsdesign og målgruppen var primært efter-/videreuddannelse af professionsbacheloruddannede skibsførere og maskinmestre.


I dag, 6 år senere, uddannes der ca. 30 maritime ingeniører om året og ca. 1/3 heraf er diplomingeniører.


Der er fortsat mangel på skibsingeniører og der ansættes udenlandske skibsingeniører i betydeligt antal i nogle større skibsdesignhuse. I andre virksomheder er manglen også stor iflg. en rapport fra Erhvervshus Nord - der efterspørges flere skibsingeniører med større maritim indsigt, maritim erfaring og driftsorientering.


Det Blå Danmark er vigtigt for hele Danmark og står i dag for ca. 25% af Danmarks eksport. Danmark er den 5. største søfartsnation i verden. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har således også udpeget Det Blå Danmark som en styrkeposition for fremtidig vækst og udvikling, både på nationalt plan og for region Nordjylland.


 MARTEC er et maritimt og polyteknisk university college, som udbyder alle øvrige maritime uddannelser - professionsbachelor som maskinmester, professionsbachelor som skibsfører (fra 2020), ikke akademisk skibsfører, sætteskipper, kystskipper, skibsmaskinist, befaren skibsassistent, ubefaren skibsassistent på land og ubefaren skibsassistent på skoleskibet DANMARK og i samarbejde med Frederikshavn Gymnasium udbydes Maritim Student både som HF og som STX (fra 2020). MARTEC har således en stærk maritim basis, er stærkt professionsrettet og uddanner allerede i dag på professionsbachelor niveau.


Dette er baggrunden for at MARTEC ønsker at udvikle og udbyde en ny uddannelse til Professionsbachelor som Diplomingeniør i Skibsteknik og Marine konstruktioner.


Behov på arbejdsmarkedet for den nye uddannelse
Det Blå Danmark står som nævnt for ca. 25% af Danmarks eksport og regeringen (den tidligere) fremhævede i 2018: ” Regeringens klare ambition er, at Det Blå Danmark fortsat skal være en vækstgenerator i samfundsøkonomien.” og at Det Blå Danmark fortsat skal være ” Et kraftcenter af viden og knowhow.” Dette kræver en ekstra indsat fra alle sider og samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder.


Behovet, set i et nationalt perspektiv
Lukningen af værfterne i starten af 00’erne gjorde, at der var mindre behov for nyuddannede skibsingeniører i en periode derefter og interessen for skibsingeniøruddannelsen faldt drastisk. Det betød omprioriteringer i uddannelsessystemet. Siden fusionen mellem Ingeniørhøjskolen Helsingør Teknikum, DIA og DTU i 1997, er skibsingeniøruddannelsen blevet til en specialisering under maskiningeniøruddannelsen og uddannelsens synlighed stort set forsvundet.


Der findes ikke en egentlig formel skibsingeniøruddannelse i Danmark i dag, hvilket er bemærkelsesværdigt, områdets betydning taget i betragtning.


Der er derfor heller ingen officielle statistikker på, hvor mange skibsingeniører de findes i Danmark, hvor mange der uddannes og hvor stor ledigheden er i dag, men i 1992 var der 372 skibsingeniører (teknikum) iflg. Danmarks Statistik og i perioden frem mod lukningen af værfterne blev der uddannet ganske få. I dag, 28 år senere, er der ingen skibsingeniører (teknikum) under 50 år og mindre end 150 skibsingeniører (teknikum) på 50 - 65 år, hvoraf en del må forventes at være beskæftiget i andre brancher end den maritime.


I flg. Maritime DTU bliver der i dag uddannet ca. 30 maritime ingeniører pr. år, heraf er ca. 10 maritime diplomingeniører, og de seneste 10 år er der uddannet i alt ca. 200 maritime ingeniører.


Der uddannes altså mindst lige så mange maritime ingeniører i dag som dengang der fortsat var flere nybygningsværfter i Danmark, men den maritime ingeniør af i dag er i højere grad generalist (maskiningeniør) og i langt mindre grad maritim. En maritim diplomingeniør fra DTU har efter eget valg mellem 30 og 80 maritime ECTS point ud af i alt 210 ECTS point.


Dette betyder, at i en situation hvor der er generel mangel på maskiningeniører kan Det Blå Danmark have svært ved at tiltrække tilstrækkeligt mange maritime ingeniører.
Ifølge IDA vil der i årene frem til 2025 være stigende mangel på ingeniører, så der i 2025 mangler i alt godt 6.000 ingeniører.


Ser man bort fra de helt unge er den generelle ledighed for diplomingeniører 1,5% og for civilingeniører 1,1%.


Manglen på ingeniører afspejles også i ingeniørernes lønudvikling, hvor der har været en stigning på op til 4% i de seneste år, hvilket er en potentiel vækstbarriere for Det Blå Danmark i et konkurrencepræget internationalt marked.


Den seneste analyse af kompetencebehovet i Det Blå Danmark udført af DAMVAD Analytics for Styrelsen for Forskning og Uddannelse viser et stigende uddannelsesniveau i Det Blå Danmark fra 2010 til 2017, dvs. at der bl.a. efterspørges flere ingeniører i Det Blå Danmark.


Samme analyse viser, at især skibsingeniører har været efterspurgte i Det Blå Danmark. Der har været opslået 694 stillinger i perioden 2010-2017, hvilket er en meget stor efterspørgsel set i forhold til antallet af nyuddannede og det samlede antal af skibs-/maritime ingeniører, som vurderes at være mindre end 500.


Efterspørgslen efter skibsingeniører er større end udbuddet på arbejdsmarkedet. Det ses bl.a. af udviklingen i antallet af udenlandske medarbejdere i Det Blå Danmark, som har været jævnt stigende op til 8,6% i perioden 2010-2017 og af andelen af udenlandske medarbejdere med en lang videregående uddannelse, som er fordoblet i samme periode.
I skibsdesignhusene Odense Maritime Technology, Knud E. Hansen og OSK - Shiptech er denne tendens endnu mere udtalt, her er 20-50% af skibsingeniørerne udlændinge.


Dette overordnede billede af beskæftigelsessituationen omkring skibsingeniører understøttes også af rapporten ”Kvalificeret funktionær arbejdskraft til den maritime sektor” af Erhvervshus Nord for Vækstforum Nordjylland.


Erhvervshus Nord har sammen med Frederikshavn Kommune analyseret det maritime erhvervs behov for teknisk faglig arbejdskraft på funktionær niveau og identificeret et udækket behov for arbejdskraft (MARTEC har deltaget i analysen af uddannelsesmuligheder). Analysen er baseret på interview af 24 virksomheder (15 i Nordjylland, 1 i Vestjylland, 2 i Sønderjylland, 4 på Fyn og 2 på Sjælland) fordelt på 8 værfter, 5 ship design virksomheder, 8 udstyrsproducenter & service virksomheder, 1 rederi,1 rekrutteringsvirksomhed og 1 klassifikationsselskab (virksomhedsoversigt er vedlagt i bilag). Analysen er egentlig en regional analyse i Nordjylland, men stikprøver rundt i landet gav samme resultat.


Konklusionen på interviewrunden er: ”..skibsingeniøren er svær at rekruttere og at der er brug for at finde en løsning på netop den udfordring”.


Værfterne efterspørger mere drifts- og praksisorienterede skibsingeniører, ship design virksomhederne og klassifikationsselskabet efterspørger skibsingeniører med større maritim indsigt. Hvilket peger i retning af, at der er behov for flere skibsingeniører med professionsindsigt og -erfaring, som indeholdt i den her foreslåede nye uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i skibsteknik og marine konstruktioner.


Fælles for nævnte virksomhedstyper er også, at de er udfordret af en meget høj gennemsnitsalder for deres skibs-/maritime ingeniører. I ovennævnte klassifikationsselskab er den på 60+.


Flere af de interviewede ship design virksomheder har, pga. mangel på danske skibsingeniører, rekrutteret udenlandske skibsingeniører (grækere, italienere, indere m. fl.) men nogle har måttet opgive integrationen af udenlandsk arbejdskraft i organisationen og har i stedet outsourcet flere dele af deres designopgaver til udenlandske firmaer, hvilket på ingen måde er ønskværdigt/fordelagtigt for hverken virksomhederne eller Danmark.


Udstyrsproducenter og servicevirksomheder har ikke tidlige benyttet sig nævneværdigt af skibsingeniørkompetencer, men enkelte af de store udstyrsproducenter er begyndt at levere totale systemløsninger og vil derfor i fremtiden også efterspørge nogle af skibsingeniørens traditionelle kompetencer, bl.a. i forbindelse med retrofit.


Kompetencebehovet i de 24 virksomheders fremtidige rekruttering af funktionærarbejdskraft er i høj grad centreret omkring traditionelle skibstekniske fagdiscipliner, som indeholdt i denne nye uddannelse, se figur 4 i bilag.


Alt, både disse konkrete eksempler og de overordnede, generelle tal og tendenser, viser at der dels er behov for uddannelse af flere maritime ingeniører og at der dels er behov for flere maritime ingeniører med de klassiske skibsdesign kompetencer, stor maritim indsigt og praksisorientering igennem tilknytning til professionen, som denne nye uddannelse lægger op til.


Det er også klart, at tiden er knap, hvis ikke Danmark skal miste dele af ship design og værfts-forretnings-/eksportområde. En stor del af medarbejderne er tæt på pensionsalder og kan ikke erstattes, hvis ikke der uddannes flere inden for en meget kort tidshorisont.



Behovet, set i et regionalt perspektiv
De faglige kompetencebehov i region Nordjylland er sammenfaldende med de nationale og er beskrevet i ovenstående afsnit ”Behovet, set i et nationalt perspektiv”.


Rekrutteringsmæssigt er region Nordjylland stærkt udfordret i forhold til hovedstadsområdet. De Nordjyske virksomheder har iflg. Erhvervshus Nords analyse meget svært ved at tiltrække skibsingeniører.


Dette er helt i tråd med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategiudkast for regional erhvervsfremme, som peger på, at kvalificeret arbejdskraft er en af drivkræfterne for vækst og udvikling og samtidig en af de største udfordringer i regionen, som der skal arbejdes med i de kommende år.


Den lave, nærmest ikke eksisterende, arbejdsløshed for ingeniører betyder, at ingen har behov for at flytte for at finde et attraktivt job, og da maritime ingeniører i dag udelukkende uddannes i hovedstadsområdet, kommer de Nordjyske virksomheder (og andre virksomheder langt væk fra hovedstadsområdet) uvilkårligt til at stå sidst i køen til nyuddannede maritime ingeniører.


Ifølge IDAs seneste dimittendanalyse er kun 13% af dimittenderne i hovedstadsområdet umiddelbart parate til at flytte til en anden region for at få et attraktivt job, se figur 5 i bilag.


Det Blå Danmark beskæftiger ca. 60.000 personer og mere end 50% heraf er beskæftiget på Sjælland, men ser man bort fra skibsfart og hjælpevirksomhed for skibsfart, som traditionelt ikke beskæftiger maritime ingeniører, er billedet et helt andet, her er hele 88% beskæftiget i Syddanmark, Midt- og Nordjylland, se figur 6 i bilag.


Den store mangel på skibsingeniører, den lave mobilitet for dimittender i Hovedstadsregionen og den geografiske placering af de maritime virksomheder understøtter, at det vil være hensigtsmæssigt at udbyde denne nye uddannelse i Nordjylland.



Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender


Det nationale behov for dimittender
I forhold til den generelle mangel på ingeniører, som gør at de maritime ingeniører der uddannes i dag, og som tidligere nævnt i høj grad er generalister (maskiningeniører), med lethed kan få og tager job i andre brancher, så er der som nævnt i behovsafdækningen et stor udækket behov.


Der er ikke uddannet professionsrettede skibsingeniører i mange år, hvorfor der er et efterslæb, som det vil tage 5-7 år at udfylde.
Forudsætningen herfor er at nedenstående optag effektueres.


Det regionale behov for dimittender
Det regionale behov for skibsingeniører er stort p.t. men forventes at kunne udfyldes inden for samme periode, såfremt den nye uddannelse udbydes i region Nordjylland.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen?

Behovsafdækningen er, som beskrevet i behovsbeskrivelsen, baseret på tidligere offentliggjorte analyser/rapporter, offentlige statistikker og artikler.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

Som det fremgår af behovsafdækningen, er erhvervets behov og ønsker relativt klare. Der efterspørges velkendte skibsingeniørkompetencer, som i dag udbydes i mange udenlandske uddannelser og som også tidligere har været udbudt i Danmark, om end der er sket en teknologisk udvikling siden da og uddannelsen i dag vil omfatte helt andre design-, tegne- og beregningsværktøjer samt benytte andre læringsmedier.


Erhvervets klart udtalte ønske om at dimittenderne, ud over teoretisk viden, færdigheder og kompetencer, har maritim indsigt, professionsindsigt og viden til at indgå i en maritim driftsorganisation, vil i denne uddannelse blive sikret igennem hele set-up’et i og omkring uddannelsen, som er MARITIM.


Studerende på de tre maritime professionsbacheloruddannelser - Skibsingeniør, Skibsfører og Maskinmester - vil blive kolleger på MARTEC. MARTECs netværk med maritime virksomheder vil være tilgængeligt for skibsingeniørstuderende fra dag ét og MARTECs samarbejde med de maritime virksomheder omkring gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg, praktik og projekter vil blive udvidet til også at omfatte skibsingeniøruddannelsen.


MARTEC har i dag Advisory Boards for de enkelte uddannelser for at sikre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel.


Der vil for denne uddannelse blive etableret et Advisory board forud for udviklingen af uddannelsen med deltagere fra 5-7 primære aftagere af dimittender fra uddannelsen. Advisory board er et rådgivende men ikke besluttende organ, som MARTEC vil konsultere omkring overordnede emner. Der er givet pre-accept fra nogle af aftagerne og en foreløbig liste over Advisory board deltagere er vedlagt i Bilag. Advisory Board for Diplomingeniøruddannelsen vil efter etableringen af uddannelsen komme til at køre kontinuerligt med et årligt møde på lige fod med MARTECs Advisory Board for fx Maskinmesteruddannelsen.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventual dimensionering.


Ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser
Der findes i dag tre ingeniøruddannelser inden for det maritime. De udbydes alle af og kun af DTU. Uddannelserne er:


1) Diplomingeniør (professionsbachelor) i Maskinteknik,
2) Bachelor i Produktion og konstruktion og
3) Kandidat i Konstruktion og mekanik


De tre uddannelser er ikke fundamentalt maritime, men alle med specialisering og valgfag i maritim teknik.


Uddannelserne 2) Bachelor i Produktion og konstruktion og 3) Kandidat i Konstruktion og mekanik er meget forskellige fra denne nye Diplomingeniøruddannelse i Skibsteknik og marine konstruktioner, idet uddannelserne er akademiske, de indeholder ikke ingeniørpraktik, de indeholder en relativ lille andel af rent maritime fag.


Max. 25 ECTS point på 2) Bachelor uddannelsen i Produktion og konstruktion fokuseres på skibsteknik og 55 ECTS point på 3) Kandidat uddannelsen i Konstruktion og mekanik er maritim, hvoraf kun 20 ECTS point fokuseres på skibsteknik. Hertil kommer projekter, som kan vælges inden for det maritime.


Denne nye Diplomingeniøruddannelse i Skibsteknik og marine konstruktioner ligger tættest på 1) Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik med valgfag i maritim teknik.


Der er nogle ligheder:
Det er begge professionsbachelor uddannelser iht. BEK nr. 1160 af 07/09/2016. Optagelseskravene er grundlæggende de samme. De naturvidenskabelige grundfag er de samme. Ca. 35% af de teknologiske fag er overordnet betragtet de samme. Begge uddannelser har ét semester ingeniørpraktik og afsluttes med et Diplomingeniørprojekt. Med tilvalg af matematikfag giver de begge adgang til en kandidatuddannelse.


Forskellene er flere:
Ca. 20% af de teknologiske fag er overordnet betragtet de samme, men er i den nye uddannelse sat ind i en maritim/marine kontekst til forskel fra i den eksisterende uddannelse, hvor disse fag er fælles for alle specialeringer indenfor maskinteknik (Mekatronik, Energiteknik, Materialer og fremstilling, Konstruktionsteknik og design samt Maritim teknik).


De resterende 45% af de teknologiske fag er i den nye uddannelse direkte relateret til skibsteknik og marine konstruktion og er ikke indeholdt (en valgmulighed) i den eksisterende uddannelse.


Der er i den nye uddannelse mulighed for projektsamspil med maskinmesterstuderende.


Der vil hele vejen igennem uddannelsen være en tæt kontakt til de maritime virksomheder gennem gæsteforelæsere fra maritime virksomheder, virksomhedsbesøg og projektopdrag fra virksomhederne. MARTEC afholder en årlig erhvervsdag og en årlig rederidag, hvor virksomhederne møder alle studerende.


Den nye Diplomingeniør i Skibsteknik og marine konstruktioner er altså, som virksomhederne efterspørger, væsentlig mere maritim og professionsrettet end Diplomingeniøren i Maskinteknik med valgfag i maritim teknik.


Den nye Diplomingeniøruddannelse i Skibsteknik og marine konstruktioner supplerer således den eksisterende Diplomingeniøruddannelse i Maskinteknik og styrker udbuddet af den professionsrettede MVU som efterspørges i erhvervet.


Der uddannes i dag dobbelt så mange martime ingeniører med en LVU som med en MVU, hvilket måske ikke er helt optimalt set ud fra erhvervets behov og en samfundsøkonomisk sysnsvinkel.


Beskæftigelsesmuligheder
Manglen på skibsingeniører og den generelt lave arbejdsløshed blandt ingeniører gør at der er jobgaranti med denne uddannelse.


Denne uddannelse giver bla. mulighed for ansættelse som designer, konstruktør, projektleder, leder, surveyor eller auditør på skibsværfter, i ship design virksomheder, hos skibsklassifikationsselskaber, hos maritime udstyrsproducenter og servicevirksomheder, i rederier samt i offshore vind og olie industrien.


Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder

 
Hvem forventes at søge dent nye uddannelse
Den maritime kultur og det maritime erhverv er stærkt i Nordjylland, og det vurderes, at en del nordjyske STX’ere og HTX’ere vil være interesseret i en professionsbacheloruddannelse som skibsingeniør, hvis der kommer et regionalt udbud. Specielt vil uddannelsen for studerende med en HTX-uddannelse være oplagt at søge, idet de allerede må formodes at have en vis form for interesse indenfor STEM-uddannelserne .


Unge med en HF Søfart eksamen og fra 2024 også Maritim Student eksamen forventes at søge ind på uddannelsen til professionsbachelor som Diplomingeniør i Skibsteknik og Marine konstruktioner. Det er unge, som allerede har fundet interesse for det maritime.


MARTEC og Frederikshavn Gymnasium dimitterer årligt rundt regnet 20 fra HF-SØFART uddannelsen og fra 2024 forventeligt et tilsvarende antal fra Maritim Student uddannelsen. Med et regionalt teknisk videreuddannelsestilbud forventes det, at en betragtelig del vil vælge en mellemlang videregående uddannelse inden for det maritime.


Unge med andre studentereksamener er også i målgruppen for den nye uddannelse.


Maskinmesteruddannelsen er i dag det eneste tekniske maritime uddannelsesudbud på professions-bachelorniveau i region Nordjylland og der udbydes heller ikke maritime bachelor eller kandidat uddannelser i region Nordjylland.


Det forventes også, at et regionalt udbud af en professionsbacheloruddannelse som skibsingeniør i højere grad vil appellere til kvindelige studenter, end maskinmesteruddannelsen, som i højere grad har fokus på drift og vedligehold af tekniske anlæg.


Ud over ovennævnte kvote 1 ansøgere, må det forventes, at der vil være et antal erhvervsuddannede med adgangskursus, der vil søge uddannelsen via kvote 2.


Videreuddannelsesmuligheder
Videreuddannelsesmuligheder har stor betydning for unge, der skal vælge uddannelse i dag. Verden skal stå åben.


Som beskrevet i afsnittet ”Uddannelsens struktur og konstituerende emner” udbydes 2 ikke curriculære sommerkurser a 5 ECTS point i matematik, som diplomingeniørstuderende kan tilvælge. Med disse tilvalgsfag skal de have mulighed for at blive optaget på kandidatuddannelser inden for samme fagområde. Der er også mulighed for at tage feks Master i shipping og logistik på CBS og Master in Management of Technology, Master of Business Administration og HD 2. del på AAU.


En diplomingeniøruddannelse i skibsteknik og marine konstruktioner på MARTEC forventes også at få positiv effekt på optaget på Maritim Student uddannelsen på MARTEC/Frederikshavn Gymnasium. Det har betydning for de unges valg af Maritim Student, at de kan se et bredt spekter af regionale maritime videreuddannelsesmuligheder.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen

År 1: 12 studerende


År 2: 20 studerende


År 3:  30 studerende


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Uddannelsen indeholder 6 mdr.s professionspraktik.
Det er den studerendes eget ansvar at finde praktikplads, men MARTEC har en erfaren praktikplads-koordinator med et godt netværk til region Nordjyllands og region Midtjyllands nordlige maritime virksomheder.
10 virksomheder har givet forhåndstilsagn om praktikplads, se støtteerklæringer i Bilag.


Øvrige bemærkninger til ansøgningen


MARTECs forudsætninger for udbud af ny uddannelse af høj kvalitet


MARTECs maritime uddannelsesmiljø for ny uddannelse
MARTEC har et fantastisk maritimt miljø med professionsbachelor studerende på både skibsfører og maskinmester uddannelserne som sammen med skibsingeniørstuderende udgør et naturligt hele. Hovedparten af underviserstaben har erhvervserfaring fra rederier, maritime udstyrsproducenter, klassifikationsselskaber og værfter. Der er et nært samarbejde med de maritime virksomheder omkring gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg og projekter.


MARTECs uddannelsesfaciliteter for ny uddannelse
Det forventes, at der vil være én klasse på hver årgang. De eksisterende fysiske rammer på MARTEC kan rumme den nye uddannelse.
Uddannelsen af skibsingeniører kræver investering i arbejdsstationer og software licenser til bl.a. CAD, CAE, FEM, skibsdesign CFD software fx MAXSURF m.v.
Det samlede erhverv i området støtter op om den nye uddannelse med sponsering af udstyr til undervisningsbrug, se støtteerklæring fra Frederikshavn Erhvervsråd og Frederikshavn Kommune i Bilag.


MARTECs faglige kapacitet for ny uddannelse
MARTEC har ikke tidligere uddannet professionsingeniører og skal derfor hente nye underviserkapaciteter ind.
MARTEC ansætter en eller flere kandidater i skibsteknik med erhvervserfaring, som sammen med MARTECs eksisterende underviserstab af skibsingeniører, maskiningeniører, el-ingeniører udvikler uddannelsen.
Det samlede erhverv i området støtter op om den nye uddannelse med økonomisk støtte til etablering og opstart af uddannelsen, se støtteerklæring fra Frederikshavn Erhvervsråd og Frederikshavn Kommune i Bilag.


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Indsendt

Ansøgningsrunde
2020-1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil