Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Professionsbachelor - Bæredygtig forretningsudvikling - Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy
01/02-2022 09:08
2022-1
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Cphbusiness Lyngby, Nørgaardsvej 30, 2800 Kgs. Lyngby

Informationer på kontaktperson for ansøgningen (navn, email og telefonnummer)
Jon Olsen joao@cphbusiness.dk Tlf.: 3054 8874

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Professionsbachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk
Bæredygtig forretningsudvikling

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk
Sustainable business development

Angiv den officielle danske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Professionsbachelor i bæredygtig forretningsudvikling

Angiv den officielle engelske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Bachelor in Sustainable Business Development

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Det økonomiske område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

For at blive optaget på uddannelsen skal du have bestået en af følgende:



  • Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux)

  • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen

  • En erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed 


Specifikke adgangskrav:



  • Matematik C

  • Engelsk B 


Sprogkundskaber:


Har du ikke dansk som modersmål, og har du ikke gennemført din adgangsgivende eksamen på dansk, skal du have bestået en af følgende prøver:



  • Studieprøven i dansk

  • Dansk på niveau A


Er det et internationalt samarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse el. lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej, undervisningen foregår slet ikke eller i mindre grad på nettet.

ECTS-omfang
210

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte. Beskrivelsen må maks. fylde 1200 anslag

Der er bred politisk enighed om, at Danmark skal leve op til internationale aftaler om at bremse klimaforandringerne, hvilket kræver en grøn omstilling i de Små og Mellemstore Virksomheder.


Formålet med PBA i bæredygtig forretningsudvikling er at styrke særligt SMV’ernes position i forhold til dette. Dimittender fra uddannelsen får en stærk og sideordnet profil inden for fagområderne: 1) Bæredygtighed 2) Forretningsudvikling 3) Teknologi og data samt 4) Forandringsledelse og kommunikation.   


Både erhvervsorganisationer og virksomheder understreger nemlig, at særligt SMV’erne har brug for et kompetenceløft inden for bæredygtig forretningsudvikling, hvis de skal overleve på det danske og internationale marked, hvor bæredygtighed er blevet et afgørende konkurrenceparameter.


Dimittenden vil som bæredygtig forretningsudvikler være forandringsagent og driver af en bæredygtig omstilling og udvikling og kan arbejde som bæredygtig forretningsudvikler indenfor fx produktion, marketing, salg, logistik, kommunikation og HR/People & Culture. 


Dimittenderne vil kunne læse videre på en række kandidatuddannelser. Cphbusiness og Dania er i dialog med RUC, ITU, DTU og AAU om dette.


Uddannelses struktur og konstituerende faglige elementer

Uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte


Viden
Den uddannede har:



  • udviklingsbaseret viden om det bæredygtige omverdensperspektiv, herunder FN’s verdensmål (SDG), og kan reflektere over bæredygtighedsagendaen i forhold til en virksomhed, dens kunder og øvrige interessenter

  • udviklingsbaseret viden om praksis og anvendt teori og metoder til forståelse af virksomheder og organisationers arbejde inden for bæredygtige forretningsmodeller, cirkulær økonomi og bæredygtig forretningsudvikling

  • udviklingsbaseret viden om virksomhedsetik og samfundsansvars betydning for bæredygtighed med afsæt i virksomheder parametermix, herunder de grønne parametre

  • udviklingsbaseret viden om relevante metoder og modeller inden for lovgivning og compliance, inklusive standarder og certificeringer, og kan reflektere over disses anvendelse i praksis

  • udviklingsbaseret viden om forandringsledelse og dennes betydning for bæredygtig omstilling, og kan reflektere over teori, praksis og metoder inden for innovation, proces- og projektledelse

  • udviklingsbaseret viden om praksis og anvendte metoder til anvendelse af teknologiske og digitale værktøjer, herunder Machine Learning og dataanalyse, og kan reflektere over virksomheders datadrevne forretningsmæssige beslutninger

  • viden om praksis og anvendt teori og modeller for kommunikation og teamsamarbejde, og kan reflektere over en given kommunikationsindsats betydning for den bæredygtige forretningsudvikling.


 


Færdigheder
Den uddannede kan:



  • anvende teori og metode inden for virksomhedsøkonomi og teknologi til at identificere, analysere, planlægge og udvikle eksisterende og nye bæredygtige forretningsmodeller for virksomheder

  • vurdere og anvende teori og metode inden for livscyklusvurdering (LCA) med henblik på innovation i virksomheders forsyningskæder 

  • vurdere og anvende teori og metode inden for indsamling og analyse af data til forståelse af omverdens-, markeds- og kundeforhold, og som grundlag for at træffe datadrevne forretningsmæssige beslutninger i en bæredygtig virksomhed

  • vurdere og anvende metoder og redskaber til certificeringer og rapportering inden for bæredygtighedsområdet, og begrunde og vælge relevante løsninger

  • designe og gennemføre processer for realisering af en bæredygtige forandring, og gennem brug af innovative metoder og konceptudvikling, begrunde og anbefale valg af virksomheders bæredygtighedsstrategier samt eksekvering heraf.

  • arbejde ud fra en bred teknologisk og digital forståelse med Machine Learning og teknologiske værktøjer, der kan bidrage til dataanalyse og forståelse, hvilket kan indgå i udviklingen af en bæredygtig virksomhedsstrategi

  • vurdere og anvende redskaber til udvikling af teams, og reflektere over og videreudvikle egen rolle i teamsamarbejde

  • inddrage de grønne parametre: Planet, People, Profit og Purpose, når der arbejdes virksomhedsetisk og samfundsansvarligt inden for virksomhedens bæredygtige forretningsmodel

  • formidle faglige og praksisrelaterede processer og problemstillinger, relateret til virksomheders bæredygtige forretning, til samarbejdspartnere og kunder, og selvstændigt udforme og implementere kommunikationsstrategi for profilering af virksomhedens bæredygtige koncepter, produkter og indsatser.


 


Kompetencer
Den uddannede kan:



  • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer relateret til udvikling af virksomheders bæredygtige målsætninger, forretning og strategi

  • selvstændigt indgå i virksomheders udviklingsarbejde, og herunder arbejde i rollen som brobygger og forandringsagent på tværs af en organisations enheder og søge eksperter og partnerskaber når bæredygtighedsmålsætninger skal realiseres

  • reflektere over anvendelsen af teori og metode i forhold til en praksis, hvor teknologi og data bidrager til at opnå en virksomheds forretningsmæssige mål i forhold til bæredygtighedsstrategi

  • vurdere, hvordan teknologi og data kan bidrage til at opnå en virksomheds forretningsmæssige mål både generelt og i forhold til bæredygtighedsstrategi

  • reflektere over anvendelse af teori og metode i interne og eksterne kommunikationsopgaver, og, ud fra et virksomhedsetisk perspektiv, reflektere over og videreudvikle egen rolle i forbindelse med ledelse af bæredygtighedsprojekter

  • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge

  • selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang

  • identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen for bæredygtig forretningsudvikling under hensyntagen til at kunne bidrage til arbejde inden for virksomhedsetik.


 


Fagområder


Uddannelsen vil blive tilrettelagt med udgangspunkt i 4 fagområder: 1. Bæredygtighed 2. Forretningsudvikling 3. Teknologi og data 4. Forandringsledelse og kommunikation


Fagområderne beskrives således:
1) Bæredygtighed:
Fagområdet indeholder perspektiver på bæredygtighed forstået i forhold til etik, samfundsøkonomi og –ansvar, forretningsmodeller, compliance og governance, samt til FN’s verdensmål. Herudover indeholder fagområdet værktøjer til at analysere og dokumentere en virksomhed eller organisations bæredygtighed. 


Fagområdet definerer det bæredygtighed ved brug af de fire parametre: Planet, People, Profit og Purpose: 



  • Planet sætter bæredygtighed i makroperspektiv gennem inddragelse af principper for bæredygtighed og grøn innovation, herunder footprints

  • People fokuserer på etik, samfundsansvar, kultur og partnerskaber

  • Profit anskues i forhold til den bæredygtige forretningsmodel og defineres gennem inddragelse af modeller og teorier for LCA (Livscyklusanalyse), cirkulær økonomi, grøn forbrugeradfærd og certificeringer herunder CO2 regnskab

  • Purpose omhandler processer for varig bæredygtig udvikling af forretningen og dens mål. Emnet inddrager bæredygtighed på branche- såvel som virksomhedsniveau.


 


2) Forretningsudvikling:
Fagområdet indeholder forretnings- og markedsforståelse og -analyse, herunder strategiske analyser af kunder, marked, konkurrenter og samarbejdspartnere, både i forhold til nuværende drift og udvikling af nye forretningsmuligheder.  Der fokuseres på virksomhedens brede kommercielle og udviklingsmæssige potentiale i en bæredygtig kontekst.


Forretningsudvikling ses i et omverdensperspektiv i forhold til FN’s verdensmål (ESG, SDG) og bæredygtighedsbegrebet indgår i forretningsudviklingsdelen gennem et fokus på teori og modeller inden for især områderne markedsanalyse, kundeadfærd (psykologi) og værdikæde. Fagområdet inddrager risikoanalyse og opstilling af succeskriterier for bæredygtige forretningsmodeller og investeringer.


 


3) Teknologi og data:
Fagområdet indeholder analyse af forretningens teknologiske og digitale modenhed, herunder hvordan brug af teknologi og data kan understøtte og videreudvikle en bæredygtig forretning. Fagområdet indeholder desuden værktøjer og metoder til indsamling, behandling og præsentation af data, samt statistik og algoritmer.


Der er fokus på at kunne forstå virksomhedens IT-arkitektur og infrastruktur, herunder databaser, cloudløsninger og client/server forhold. I forhold til sikkerhedsaspektet berøres relevante teknologier.


Formålet med fagområdet på uddannelsen er ikke at uddanne tekniske specialister, men i stedet at introducere en overordnet generel tilgang, der kan vise, hvordan teknologierne kan være med til at drive, fremme og dokumentere den bæredygtige forretningsudvikling i virksomheden.


 


4) Forandringsledelse og kommunikation:
Fagområdet indeholder analyse af organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger i forbindelse med bæredygtig forretningsudvikling og forandringer, samt løsningsorienteret håndtering heraf. Fagområdet indeholder derudover forandringskommunikation og strategisk kommunikation både internt i organisationen og eksternt rettet.


Fagområdet indeholder også analyse og projektledelse i forhold til organisationen, partnerskaber og interessenter. Forandringsprocestilgangen ser på betydningen af at kunne indtage rollen som ”integrator” i forandringsprocesser og teamarbejde, når bæredygtighedsmålsætninger skal realiseres på tværs i organisationen. 


Som nævnt dækker fagområdet også intern og ekstern kommunikation, og her er fokus lagt på forandringsprocesser og kommunikationsstrategier, der danner grundlag for profilering af virksomheders bæredygtige forretningsudvikling. 


Fagområdet tager udgangspunkt i arbejdet med virksomheders ledelsesfilosofier og værdier for at kunne bidrage effektivt til ledelse af bæredygtige forandringer.


 


Uddannelsens struktur
Uddannelsens struktur er således:





































Semester Fagelementer
1.

Bæredygtighed i omverdensperspektiv, 10 ECTS
Markeds- og kundeforståelse, 10 ECTS
Teknologi og data, 5 ECTS
Kommunikation, samarbejde og team, 5 ECTS


2.

Forretnings-forståelse i bæredygtigt perspektiv, 15 ECTS
Dataanalyse, 10 ECTS
Certificering, 5 ECTS


3.

Bæredygtig, forretnings-udvikling og innovation, 15 ECTS
Machine Learning, 10 ECTS
Lokale fagelementer, 5 ECTS


4.

Forandrings-ledelse og kommunikation,10 ECTS
Projektledelse, 5 ECTS
Økonomistyring, 5 ECTS
Lokale fagelementer, 10 ECTS


5.

Virksomhedsetik og samfundsansvar, 5 ECTS
Kommunikations-strategi, 5 ECTS
Lokale fagelementer, 20 ECTS


6.

Praktik, 30 ECTS


7.

Metode, 5 ECTS
Lokale fagelementer, 10 ECTS
Bachelorprojekt, 15 ECTS



 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Fagelementerne tilrettelægges som: 



  • Nationale fagelementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen.

  • Lokale fagelementer med samlet omfang på 45 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer omfatter valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.
     


De nationale fagelementer


Uddannelsen består af følgende nationale fagelementer:


Bæredygtighed i et omverdensperspektiv (10 ECTS)
Indhold:
Fagelementet beskæftiger sig med bæredygtighed i makroperspektiv i forhold til både den lokale og internationale bæredygtigheds- og klimaagenda.  Fagelementet introducerer perspektiver inden for grøn omstilling og cirkulær økonomi. Der inddrages politiske og offentlige indsatser inden for mål og lovgivning, og der sættes fokus på etik, menneske og samfundsansvar bl.a. i forhold til FN’s verdensmål/SDG’erne. Fagelementet er forankret i den holistiske definition på bæredygtighed, der inddrager de 4 grønne P’er; People, Planet, Profit og Purpose.


Læringsmål:
Viden
Den studerende har viden om og forståelse for:



  • Trends og tendenser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi samt sammenhængen til samfundsansvar, forbrugeradfærd, etik og lovgivning

  • Grøn omstilling og dennes betydning for brancher og erhvervsudvikling

  • Teori, metode og praksis inden for bæredygtighed, og kan reflektere over den forretningsmæssige anvendelse heraf.


Færdigheder
Den studerende kan:



  • Anvende fagområdets centrale begreber og metoder, og mestre de færdigheder, der knytter sig til bæredygtighed og SDG i et omverdensperspektiv.

  • Vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger, og udvælge, opstille og begrunde relevante løsningsmodeller der er relaterede til trends og tendenser.

  • Formidle praksisnære og faglige problemstillinger samt løsningsmodeller relateret til bæredygtighed til samarbejdspartnere og brugere.


Kompetencer
Den studerende kan:



  • Håndtere komplekse problemstillinger i relation til anvendelsen af bæredygtighed i arbejds- eller studiesammenhænge

  • Selvstændigt indgå i et fagligt samarbejde med en professionel tilgang til bæredygtighed inden for rammerne af etik og lovgivning

  • I en struktureret sammenhæng tilegner sig ny viden, færdigheder og kompetencer relateret til bæredygtighed.


 


Markeds- og kundeforståelse (10 ECTS)


Indhold:
Fagelementet har fokus på omverdenanalyse, herunder introduktion til offentlig og private virksomhedsformer, start-ups og NGO’er. Her inddrages bæredygtighedsperspektivet i forhold til branche, konkurrenceforhold, kunde- og forbrugeradfærd.
Fundamentet for fagelementet er grundlæggende markedsanalyse med inddragelse af relevante markeds- og kundedata, samt beskrivende statistik.


 


Læringsmål:
Viden
Den studerende har viden om og forståelse for:



  • udviklingsorienterede metoder, modeller og teorier om analyse af virksomheders omgivelser og omverden

  • kunde- og forbrugeradfærd, herunder tendenser der driver den bæredygtige forbruger

  • metoder og teknikker til indsamling af markedsdata, og kan reflektere over metodernes anvendelse i praksis.


Færdigheder
Den studerende kan:



  • vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger inden for analyse af virksomheders eksterne forhold

  • anvende metoder og redskaber og mestre de færdigheder, der knytter sig til markedsanalyse, herunder beskrivende statistik

  • formidle praksisnære og faglige problemstillinger inden for omverdensanalyser til virksomheders interessenter.


Kompetencer
Den studerende kan:



  • selvstændigt indgå i et fagligt samarbejde med en professionel tilgang til kunde- og markedsanalyse i en bæredygtigheds kontekst

  • i en struktureret sammenhæng kan tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til kunde- og markedsanalyse.


 


Teknologi og data (5 ECTS)
Indhold:
Fagelementet indeholder en introduktion til teknologier, der kan bidrage til realisering af bæredygtighedsmålsætninger. Der er yderligere fokus på kravene til organisationens systemer til indsamling, behandling og præsentation af data, såvel som på sammenhængen mellem forretning og informationsteknologi, og herunder en organisations datamodenhed og it-sikkerhed. Yderligere behandles emnet digital tvilling til simulering af processer til at understøtte bæredygtig/grøn omstilling.


Læringsmål:
Viden
Den studerende har viden om og forståelse for:



  • den teknologiske udvikling, herunder relevante teknologiers potentiale i forhold til bæredygtighed

  • den praktiske og teoretiske rolle datamodenhed spiller for en virksomhed

  • it-sikkerhed og dettes rolle i den teknologiske udvikling.


Færdigheder
Den studerende kan:



  • vurdere hvorledes teknologier kan være med til at forbedre forretningsprocesser og udvikle virksomheder og deres produkter

  • anvende udviklingsbaseret viden om dataanvendelse og it-implementering i en virksomhed.


Kompetencer
Den studerende kan:



  • håndtere problemstillinger i relation til arbejdet med data i arbejds- eller studiesammenhænge

  • indgå i et fagligt samarbejde med en professionel tilgang til behandling af data og datamodenhed inden for rammerne af bæredygtig etik i en struktureret sammenhæng

  • tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer om teknologi i et bæredygtigt perspektiv.


 


Kommunikation, samarbejde og team (5 ECTS)
Indhold:
Fagelementet beskæftiger sig med kommunikation, både i forhold til personlig kommunikation og fremtræden, og i forhold til skabelse af relationer og samarbejder. Der sættes fokus på kulturforståelse og tværfaglighed i teampræstation og teamudvikling, og herunder værktøjer til konflikthåndtering. Fagelementet indeholder desuden præsentationsteknik og pitching.


Læringsmål:
Viden
Den studerende har viden om og forståelse for:



  • teori, metode og værktøjer til løsning af komplekse og praksisnære problemstillinger inden for kommunikation og præsentation

  • teori, metode og værktøjer til opbygning af teamrelationer

  • metoder inden for samarbejde, teamudvikling og teamledelse, og kan reflektere over disses anvendelighed.


Færdigheder
Den studerende kan:



  • vurdere og formidle praksisnære og teoretiske problemstillinger og løsningsmuligheder relateret til teamroller og teamsamarbejder

  • anvende viden om kommunikation og adfærd til at vurdere egne muligheder for at optræde samarbejdsfremmende, og herunder forebygge og løse konflikter i interaktion med interne og eksterne samarbejdspartnere.


Kompetencer
Den studerende kan:



  • selvstændigt indgå i faglige og tværfaglige teams med henblik på aktivt at bidrage til samarbejdsfremmende adfærd i interne og eksterne sammenhænge

  • vurdere egen deltagelse i værdiskabende teamsammenhæng under hensyntagen til den langsigtede relation

  • i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til kommunikation og samarbejde.


 


Forretningsforståelse i bæredygtigt perspektiv (15 ECTS)
Indhold:
Fagelementet introducerer det grundlæggende merkantile område og beskæftiger sig især med forretningsmodeller og strategiudvikling relateret til virksomheders mål og dagsorden på bæredygtighedsområdet. Der arbejdes med bæredygtighedsagendaen i forhold til værdikæde, supply chain og livscyklusvurdering (LCA) og der er specifik fokus på cirkulær økonomi.
Fagelementet behandler virksomhedsøkonomiperspektivet gennem indsigt i regnskabsforståelse, budgettering og erhvervsjura. Der er særskilt fokus på hvordan digitalisering kan bidrage til realisering af virksomhedens bæredygtighedsmålsætning.


Læringsmål:
Viden
Den studerende har viden om og forståelse for



  • udviklingsbaseret praksis og anvendt teori og metoder inden for ressourceeffektivitet, bæredygtige forretningsmodeller og cirkulær økonomi

  • virksomhedens forsyningskæde og værdikæde, herunder cirkulær økonomi

  • praksis, anvendt teori og metode, og kan reflektere over anvendelse af teori og metode, inden for virksomhedsøkonomi.


Færdigheder
Den studerende kan:



  • vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger, og herunder vurdere en forretningsmodels bæredygtighedsniveau

  • analysere forretningsmodeller med afsæt i de fire P’er; Planet, People, Profit og Purpose, samt udarbejde livscyklusvurderinger (LCA)

  • anvende metoder og redskaber inden for den erhvervsøkonomiske kontekst, og mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen

  • analysere værdikæden og forsyningskæden ud fra et bæredygtigt og cirkulært perspektiv

  • formidle praksisnære og fagligt bæredygtige løsninger til virksomheder, brugere/kunder og samarbejdspartnere.


Kompetencer
Den studerende kan:



  • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer inden for bæredygtige forretningsmodeller i arbejdssammenhænge.

  • indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde, og påtage sig et ansvar inden for rammerne af en professionel etik i relation til udarbejdelse af grønne business cases

  • udvikle egen praksis i relation til analyse, vurdering og refleksion over innovative forretningsmodeller under hensyntagen til bæredygtighed i virksomheden.


 


Dataanalyse (10 ECTS)
Indhold:
Fagelementet indeholder generering og analyse af data, programmering, algoritmer og statistisk metode. Derudover beskæftiger fagelementet sig med virksomheders it-systemer, arkitektur og cloudløsninger til brug for automatisering og digitalisering.


Læringsmål:
Viden
Den studerende har viden om og forståelse for:



  • teori, metode og praksis inden for datakilder og dataanalyse, og kan reflektere over professionens anvendelse af disse

  • statistiske modeller samt disses praktiske og teoretiske rolle i virksomheders beslutningsstøtte.


Færdigheder
Den studerende kan:



  • anvende fagområdets centrale metoder og begreber, herunder statistiske modeller, såvel som mestre de færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen

  • vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger, samt udvælge og begrunde relevante statistiske modeller

  • formidle praksisnære og faglige problemstillinger samt løsningsmodeller til samarbejdspartnere og brugere ud fra et databehov

  • vurdere hvorledes informationssystemer og it kan forbedre forretningsprocesser og udvikle virksomheder.


Kompetencer
Den studerende kan:



  • håndtere komplekse problemstillinger i relation til et databehov

  • selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang til rammerne for etik inden for databehov og -analyse

  • i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til dataanalyse og behovet for denne.


 


Certificering (5 ECTS)
Indhold:
Fagelementet beskæftiger sig med lovgivning vedrørende EU-taksonomi og -mærkning, med betydning for opnåelse af certificering indenfor bæredygtighed og grøn omstilling. Der arbejdes med analyse af virksomheders behov for certificering, samt opbygning og proces for ansøgning, godkendelser og rapportering i certificeringsøjemed. Fagelementet inddrager specifikt mærkningsordninger, certificeringer og kvalitetsstandarder med relevans for LCA, og foot prints.


Læringsmål:
Viden
Den studerende har viden om og forståelse for:



  • udviklingsorienterede metoder, modeller og teorier til kortlægning, afrapportering, dokumentation og mærkning i relation til virksomheders certificeringsbehov

  • praksis, anvendt teori og metode i relation til gældende lovgivning og certifikater, og kan reflektere over professionens praksis inden for mærkninger, gældende lovgivning, og disses betydning for kommunikation til virksomheders kunder inden for bæredygtighed.


Færdigheder
Den studerende kan:



  • vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger, og herunder udarbejde beslutningsgrundlag for valg af standarder, mærkninger og certificeringer i en given virksomhed

  • anvende metoder og redskaber til at analysere et givent markeds efterspørgsel af certifikater og mærkningsordninger relateret til bæredygtighed

  • formidle en virksomheds politik for certificering, rapportering og dokumentation i relation til virksomheder, brugere og samarbejdspartnere.


Kompetencer
Den studerende kan:



  • selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde relateret til at kunne vurdere og give konkrete anbefalinger om relevante certificeringer

  • udvikle egen praksis i relation til en konkret virksomhed og dennes behov for mærkninger og certificeringer.


 


Bæredygtig forretningsudvikling og innovation (15 ECTS)
Indhold:
Fagelementet beskæftiger sig med begrebet bæredygtighed i forhold til virksomhedens strategi, mål og forretningsudvikling. Udviklingsarbejdet for en bæredygtig forretningsmodel baseres på forståelse for samt anvendelse af nye teknologiske muligheder. Der sættes fokus på virksomhedens innovation gennem kreative og innovative design- og teamprocesser, prototyping og eksperimenter. Gennem kvalitativ analyse sættes brugerne i centrum for designprocessen.
Endvidere indeholder fagelementet forretningsudvikling gennem bæredygtighedsstrategier (sustainability roadmap) og formålsdreven innovation (purpose driven innovation, PDI).
Fagelementet tager udgangspunkt i trendanalyser og parameteranvendelse relateret til udarbejdelse af en bæredygtighedsstrategi.


Læringsmål:
Viden
Den studerende har viden om og forståelse for:



  • udviklingsorienterede metoder, modeller og teorier til at identificere bæredygtige forretningsideer og værdikæder i relation til virksomheder

  • centrale udviklingsmodeller og teorier om elementerne i strategi for bæredygtighed og formålsdrevet innovation, herunder innovationsteams

  • virksomheders udvikling, under hensyntagen til bæredygtighed, og kan reflektere over professionens praksis og anvendelse af teorier og metoder til bæredygtig udvikling

  • teknologiske muligheders indflydelse på virksomhedens bæredygtige udvikling og forretning.


Færdigheder
Den studerende kan:



  • vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger, og begrunde og vælge relevante løsningsmodeller relateret til virksomheders bæredygtige forretningsideer, værdikæder og produkter

  • anvende metoder og redskaber og mestre de færdigheder, der knytter sig til strategi for bæredygtighed og formålsdrevet innovation, herunder modeller til analyse og vurderingen af virksomheders niveau for bæredygtighed

  • anvende innovationsfremmende metoder og redskaber, og mestre de færdigheder, der knytter sig til kreative og innovative processer.

  • formidle en virksomheds strategi for formålsdreven innovation og bæredygtighed i relation til kunder og samarbejdspartnere.


Kompetencer
Den studerende kan:



  • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge relateret til udarbejdelse af strategisk bæredygtigt beslutningsgrundlag for forretningsudvikling

  • indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde, og påtage sig et ansvar inden for rammerne af en professionel etik, og herunder være ansvarlig for bæredygtighed i en virksomhed

  • udvikle egen praksis i relation til analyse, vurdering og refleksion over gældende miljøpolitik og en virksomheds bæredygtighedsniveau, og samtidig omsætte denne til strategi og konkrete handleplaner i virksomheden.


 


Machine Learning (10 ECTS)
Indhold:
Fagelementet beskæftiger sig med Machine Learning, programmering, indsamling, processering og analyse af virksomheders interne og eksterne data. Herudover beskæftiger fagelementet sig med IOT, sensors, automatisering og robotics.


Læringsmål:
Viden
Den studerende har viden og forståelse for:



  • Machine Learning, automatisering og robotics, og den praktiske og teoretiske rolle disse spiller for en virksomhed

  • teori, metode og praksis inden for Machine Learning og automatisering, og kan reflektere over professionens anvendelse af disse i en bæredygtig sammenhæng.


Færdigheder
Den studerende kan:



  • anvende fagområdets centrale metoder og redskaber, og mestre de færdigheder der knytter sig til at håndtere Machine Learning-modeller i en bæredygtig virksomhed

  • vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger, og udvælge, opstille og begrunde relevante løsningsmodeller der relaterer sig til brug af Machine Learning

  • formidle praksisnære og faglige problemstillinger samt løsningsmodeller der relaterer sig til brug af Machine Learning til samarbejdspartnere og brugere.


Kompetencer
Den studerende kan:



  • håndtere komplekse problemstillinger relateret til håndteringen af Machine Learning i arbejdssammenhænge

  • selvstændigt indgå i et fagligt samarbejde med en professionel tilgang til Machine Learning inden for rammerne af bæredygtighed og professionel etik

  • udvikle egen praksis i relation til udvikling af datadrevne bæredygtige løsninger.


 


Forandringsledelse og kommunikation (10 ECTS)
Indhold:
Fagelementet beskæftiger sig med planlægning af forandringsprocesser, og rollerne som forandringsagent, navigator og integrator i forhold til at gennemføre en virksomheds bæredygtige strategi. Desuden indeholder fagelementet motivation, adfærdspsykologi og adfærdsdesign. Endvidere indgår ledelse af organisatoriske forandringsprocesser relateret til virksomhedens bæredygtighedsstrategi, og herunder procesfacilitering og formidling til samarbejdspartnere, i fagelementet.


Læringsmål:
Viden
Den studerende har viden om og forståelse for:



  • udviklingsorienterede metoder, modeller og teorier for forandringsledelse, herunder motivation og engagement i forandringsprocesser

  • centrale udviklingsmodeller og teorier inden for adfærdspsykologi og -design

  • forandringskommunikation, procesfacilitering og rollen som forandringsagent, og kan endvidere reflektere over professionens praksis og anvendelse heraf.


Færdigheder
Den studerende kan:



  • vurdere og anvende teorier og modeller om forandringsledelse, der relaterer sig til implementering af bæredygtige løsninger i en virksomhed

  • planlægge og udarbejde relevante løsningsforslag på basis af udvalgte teorier og modeller inden for organisatoriske forandringsprocesser

  • arbejde som forandringsagent og være kreativ brobygger mellem en organisations enheder, når bæredygtige målsætninger skal realiseres

  • formidle praksisnære og faglige problemstillinger såvel som løsningsmodeller til samarbejdspartnere og brugere i relation til forandringsledelse.


Kompetencer
Den studerende kan:



  • selvstændig indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde relateret til forandringsledelse, og påtage sig ansvar inden for realisering af bæredygtige målsætninger

  • håndtere konkrete forandringsprocesser og -tiltag, og herunder indgå i faglige, tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejder

  • identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til forandringsledelse og -processer.


 


Projektledelse (5 ECTS)
Indhold:
Fagelementet beskæftiger sig med projektorganisatoriske elementer og sammenhænge, og bygger på en forståelse af organisationer og deres strukturer, kulturer og processer. Der inddrages konkrete projektstyringsværktøjer, herunder teknologibaserede løsninger. Der er fokus på ledelse i projektsammenhæng, og herunder roller, opgaver, succeskriterier, ressourcer, risici og interessenthåndtering. 


Læringsmål:
Viden
Den studerende har viden om og forståelse for



  • centrale udviklingsmodeller og teorier inden for projektledelse

  • udviklingsorienterede metoder og værktøjer inden for projektstyring

  • projektledelsens grundlæggende elementer, og kan reflektere over sammenhængen mellem disses praksis og anvendelse.


Færdigheder
Den studerende kan:



  • definere projektopgaven i forhold til behov, mål og tidsramme

  • på basis af udvalgte teorier og modeller, estimere og styre ressourceanvendelse og håndtere interne og eksterne interessenter i forhold til realisering af projektopgaven

  • navigere i projektets fysiske, sociale og teknologiske systemer og omgivelser, og gennem anvendte teorier og modeller, planlægge, lede og styre projektet i forhold til organisation, opmærksomhedsområder og risici

  • formidle praksisnære og faglige problemstillinger samt løsningsmodeller relateret til projektledelse til projektets interessenter.


Kompetencer
Den studerende kan:



  • indgå i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser inden for projektstyringsområdet

  • udvikle egen praksis inden for projektledelse, som udgangspunkt for at identificere egne læringsbehov.


 


Økonomistyring (5 ECTS)
Indhold:
Fagelementet beskæftiger sig både med de traditionelle elementer inden for økonomistyring, og den cirkulære økonomis paradigme (cradle to cradle) med de deraf affødte styringsinstrumenter. Herunder inddrages økonomisk bæredygtighed, budget og budgetkontrol, intern økonomirapportering, investering og finansiering, samt omkostnings- og risikostyring. Fagelementet skaber en kobling mellem en virksomheds bæredygtige strategi og økonomistyring.


Læringsmål:
Viden
Den studerende har viden og forståelse for:



  • udviklingsbaserede modeller og teorier til anvendelse af intern budgettering og økonomirapportering

  • anvendelsen af nøgletal og Key Performance Indicators som styringsværktøj for økonomisk bæredygtighed

  • økonomistyring som hjælpeværktøj til strategiudvikling og risikostyring

  • udviklingsbaserede metoder inden for Return on Investment ved bæredygtige investerings- og finansieringsbeslutninger.


Færdigheder
Den studerende kan: 



  • anvende og vurdere metoder og modeller inden for økonomirapportering

  • anvende begreber og modeller inden for omkostningsteori og omkostningsfordelinger til optimering af virksomheders beslutninger

  • anvende budgettet som styringsinstrument for bæredygtighedsaktiviteter på kort og lang sigt

  • definere relevante og bæredygtige Key Performance Indicators, og mestre de færdigheder der knytter sig til opfølgning i virksomheder

  • udarbejde og formidle beslutningsgrundlag for investerings- og finansieringsforslag inden for bæredygtighed, herunder ROI.


Kompetencer
Den studerende kan:



  • indgå med en professionel tilgang i et fagligt og tværfagligt samarbejde om den bæredygtige virksomheds økonomistyring

  • identificere egne læringsbehov, og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til en bæredygtig virksomheds økonomistyring og finansiering.


 


Virksomhedsetik og samfundsansvar (5 ECTS)
Indhold:
Fagelementet beskæftiger sig med virksomhedsforståelse og -analyse sat i forhold til samfundsansvar. I forhold til virksomhedens etiske ståsted inddrages de fire P’er People, Planet, Profit, Purpose og det femte P Prosperity, og der sættes fokus på politikker og lovgivning i forhold til FN’s verdensmål (SDG), herunder ESG og CSR.  Fagelementet inddrager specifikt om en virksomheds værdisæt lever op til de sociale verdensmål relateret til samarbejdsrelationer og valg af partnere og leverandører i virksomhedens værdikæde.


Læringsmål:
Viden
Den studerende har viden om og forståelse for:



  • etik og samfundsansvar i forhold til People, Planet, Profit, Purpose og det femte P Prosperity, og dette såvel i praksis, som i forhold til den anvendte teori og metode

  • praksis, anvendt teori og metode inden for virksomheders sociale ansvar, og kan reflektere over praksis og anvendelse af teori og metode indenfor samfundsansvar

  • modeller for opbygning af netværk og partnerskaber, der bidrager til social ansvarlighed.


Færdigheder
Den studerende kan:



  • inddrage og vurdere FN’s socialt relaterede verdensmål i virksomheders politikker om socialt ansvar, og mestre et valg af partnere og leverandører, der lever op til disse

  • vurdere virksomheders etiske ståsted, og udvælge, opstille og begrunde relevante løsningsmodeller relateret til virksomheders bæredygtige udvikling

  • formidle praksisnære og faglige problemstillinger samt løsningsmodeller relateret til etik og samfundsansvar til samarbejdspartnere og brugere.


Kompetencer
Den studerende kan:



  • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer inden for etik, social ansvarlighed og samfundsansvar i arbejdssammenhænge og i relation til virksomheder

  • indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde relateret til at kunne vurdere og give konkrete anbefalinger om kompleksiteten og dilemmaerne i virksomheders sociale ansvar og etiske ståsteder

  • udvikle egen praksis relateret til implementering af social ansvarlighed i virksomheders bæredygtige udviklingsprocesser.


 


Kommunikationsstrategi (5 ECTS)
Indhold:
Fagelementet beskæftiger sig med den eksterne kommunikation af en virksomheds bæredygtige strategi, herunder sammenhæng mellem forretning og kommunikation, det strategiske brandingarbejde med positionering, arbejdet med eksterne SDG-relationer (ESG og CSR), virksomhedens parametermix, bæredygtighedsidentitet, storytelling, kampagner, analogt og digitalt kanalvalg, SoMe og budskab.


Læringsmål:
Viden
Den studerende har viden og forståelse for:



  • en virksomheds identitet inden for bæredygtighed, og kan reflektere over professionens praksis og anvendelse af teorier og metoder til udvikling af en kommunikationsstrategi

  • centrale udviklingsmodeller og teorier om content/budskab, kanalvalg, branding og positionering

  • udviklingsorienterede metoder, modeller og teorier til design af kommunikationsstrategi.


Færdigheder
Den studerende kan:



  • vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger om kampagner og storytelling, og begrunde og vælge relevante løsningsmodeller relaterede til en virksomheds kommunikationsstrategi inden for bæredygtighed

  • anvende metoder og redskaber, og mestre de færdigheder, der knytter sig til at arbejde med PR, kommunikations- og brandingstrategi for bæredygtighed

  • formidle en transparent og troværdig bæredygtighedsstrategi til kunder og samarbejdspartnere.


Kompetencer
Den studerende kan:



  • indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde om udvikling af en virksomheds strategiske arbejde med kommunikation og storytelling

  • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer relateret til gennemsigtighed af en virksomheds kommunikation om bæredygtighed

  • udvikle egen praksis relateret til analyse, vurdering og refleksion over en virksomheds positionering i relation til bæredygtighed.


 


Metode (5 ECTS)
Indhold:
Fagelementet beskæftiger sig med videnskabelig arbejdsmetode og forståelse for sammenhængen mellem viden, metode, analyse og resultat. Fagelementet indeholder kvalitative og kvantitative metoder til projektdesign, dataudvælgelse, dataindsamling og rapportering, samt gyldighed og pålidelighed af data i undersøgelser og vidensformidling. Ligeledes indeholder fagelementet fastlæggelse af og argumentation for valg af teori og metode med udgangspunkt i et konkret genstandsfelt. 


Læringsmål:
Viden
Den studerende har viden om og forståelse for:



  • praksis og anvendt teori og metode inden for videnskabsteoretiske positioner og begreber anvendt i et samfundsvidenskabeligt perspektiv

  • praksis, anvendt teori og metode inden for dataindsamlingsmetoder, og kan herunder reflektere kritisk i forhold til metode, datapålidelighed og årsagssammenhænge.


Færdigheder
Den studerende kan:



  • anvende metoder og redskaber, og mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen

  • kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger, og begrunde og vælge relevante løsningsmodeller inden for videnskabsteori

  • selvstændigt tilrettelægge kvalitative og kvantitative undersøgelser

  • med afsæt i en given metodisk tilgang, formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til kunder, samarbejdspartnere og brugere.


Kompetencer
Den studerende kan:



  • med afsæt i erhvervsøkonomiske videnskabelige principper, håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge

  • med afsæt i erhvervsøkonomisk metode indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang

  • identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for videnskabsteori og metode relateret til professionen.


 


Praktik (30 ECTS)
Læringsmål:
Viden
Den studerende:



  • har viden om begreber og metoder til udvikling og implementering af bæredygtig forretningsudvikling, og kan reflektere over disses anvendelsesmuligheder i praktikvirksomheden.


Færdigheder
Den studerende kan:



  • anvende metoder og redskaber, og mestre de færdigheder, der knytter sig til udførelsen af relevante opgaver inden for udvikling af praktikvirksomhedens bæredygtighedsniveau

  • vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og opstille såvel som vælge løsningsforslag i en bæredygtighedskontekst

  • formidle praksisnære og faglige problemstillinger og begrundede løsningsforslag til praktikvirksomhedens samarbejdspartnere og brugere.


Kompetencer
Den studerende kan:



  • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i praktikvirksomhedens udviklingsarbejde inden for bæredygtighed

  • kan identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til bæredygtig forretningsudvikling under praktikopholdet

  • selvstændigt og professionelt anvende viden, færdigheder og kompetencer opnået i løbet af uddannelsen til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, og påtage sig ansvar for udvikling og implementering af bæredygtige tiltag i praktikvirksomheden.


 


 


Begrundet forslag til takstindplacering af uddannelsen

Cphbusiness foreslår, at uddannelsen takstindplaceres i kategorien ”Samfundsfaglige og merkantile uddannelser” jf. takstkatalog 2022 for uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler


Forslag til censorkorps
Censorkorpset for innovation og entrepreneurship

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil
PBA bæredygtig forretnigsudvikling - 31.01.22.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse. Besvarelsen må maks. fylde 1800 anslag

Cphbusiness v/Epinion har i dialog med Dania gennemført en behovsundersøgelse blandt SMV’ere. Ud af den samlede population (22.812) blev 3000 respondenter udtrukket tilfældigt. 299 virksomheder har svaret. 


Undersøgelsen viser, at 29 pct. af SMV’erne vurderer, at det vil være relevant at ansætte dimittender fra Bæredygtig Forretningsudvikling, og at behovet for medarbejdere med kompetencer inden for bæredygtig forretningsudvikling vil stige i de kommende år.


29% af de 22.812 virksomheder i moderpopulationen peger på et fremtidigt behov for mere end 7000 dimittender fra uddannelsen på landsplan (bilag 1).


Opdelt på regioner fremgår det, at kompetencebehovet er stort uanset hvor virksomheden ligger i Danmark (se bilag 2).


Cphbusiness har gennemført en jobannonce analyse ved hjælp af IBMs supercomputer Watson. Blandt 474.206 jobannoncer opslået i en toårig periode i 2019 - 21, er der identificeret 39.945 jobannoncer med fokus på bæredygtighed, hvilket understøtter at der er et behov for en uddannelse i bæredygtig forretningsudvikling (se bilag 3).


Behovet for uddannelsen er ligeledes bekræftet ved en konference afholdt af Erhvervsakademi Dania i forbindelse med offentliggørelsen af Danias Frascati forskningsprojekt “FN´s verdensmål som business case”, som omtales nedenfor.


Vores interviewproces viser resultater, der understøtter billedet tegnet gennem diverse undersøgelser og rapporter: danske virksomheders (specielt SMV’ers) interesse, villighed og kompetencer til strategisk arbejde med bæredygtighed, både den miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige dimension, er fortsat lille. Der er brug for, at medarbejderne enten opkvalificeres, eller at der ansættes helt nye typer af medarbejdere, hvis de skal kunne følge med den grønne omstilling.


Uddybende bemærkninger

Indledning
Cphbusiness har i samarbejde med Erhvervsakademi Dania i løbet af 2021 udviklet en ny 3,5-årig professionsbacheloruddannelse med titlen Bæredygtig Forretningsudvikling. Uddannelsen planlægges at komme i udbud på Cphbusiness’ afdeling Innovation og Teknologi i Lyngby fra februar 2023 og på Erhvervsakademi Dania i Randers fra 1. september 2023.


Uddannelsen er udviklet og designet i tæt dialog og sparring med såvel repræsentanter for interesse- og brancheorganisationer, erhvervshuse, eksperter, ledere og medarbejdere fra en række forskellige virksomheder som med Cphbusiness’ egne uddannelsesudvalg for dels Innovation og Entreprenørskab og dels IT og Multimedie, og desuden med studerende, tidligere studerende, medarbejdere på Cphbusiness og ikke mindst i tæt samarbejde med Erhvervsakademi Dania. Uddannelsen adresserer den brændende platform som klimakrisen er og virksomhedernes sociale, samfunds- og miljømæssige ansvar i den kontekst og den mangel på uddannede kompetencer, som dette fører med sig.


Uddannelsen er målrettet aftagere i små- og mellemstore virksomheder (SMV’er), som i denne sammenhæng defineres som virksomheder med under 250 medarbejdere. I Danmark er 99% af alle virksomheder SMV’er, og det er vitalt, at de kommer i gang med den grønne omstilling, hvis Danmark skal leve op til både nationale og internationale mål om at nedskære CO2-udledningen mv.


Herudover vil det være vigtigt for SMV’erne at tilpasse deres forretningsmodel til bæredygtighed og den grønne omstilling i tide, og at få omstillet sig digitalt og dermed forblive konkurrencedygtige. Der er et stort forretningspotentiale i at omlægge til bæredygtig drift, forretning og produkter, og virksomheder kan søge omfattende EU- støttemidler både til egen omstilling eller til partnerskab med andre virksomheder, uddannelsesinstitutioner og forskning, hvilket vil kunne bidrage til innovation og forretningsmæssig udvikling.


Fra januar 2022 skal koncerner og store virksomheder med over 500 medarbejdere indberette reduktionen af deres CO2-aftryk, og da de fleste SMV’ere er leverandører til større virksomheder, som indberetningskravet således omfatter, vil SMV’erne også blive påvirket af de nye krav. Derudover oplever alle virksomheder stigende krav fra fx årsregnskabsloven, hvor CSR og ESG-data har skulle opgives fra 2021.


Uddannelsen er først og fremmest udviklet til at uddanne dimittender, der afspejler virksomheders (SMV’ernes) behov for kvalificerede og relevante merkantilt uddannede medarbejdere, der besidder den rette specialviden om, hvad det vil sige at drive og udvikle en bæredygtig forretning i en verden præget af hastige ændringer. Cphbusiness vurderer også, at dimittenderne af den grund kan finde beskæftigelse både i konsulenthuse, i offentlige virksomheder og i andre institutioner. Vi forventer dog også, at der vil være et stort potentiale blandt større virksomheder som aftagere for uddannelsens dimittender, idet der allerede her er et erkendt behov for en grøn omstilling og efterspørgsel på medarbejdere med kompetencer indenfor dette felt, hvilket udtrækket fra Watson (jf. ovenstående) viser. Dette bliver også bekræftet i vores kvalitative interviews med interessenter.


Uddannelsen tager sit afsæt i det private erhvervslivs præmisser for at drive bæredygtig og digital forretning fremadrettet. Dette omtales af både EU og den danske regering som ’den to-sidede omstilling’. Ideen med den to-sidede omstilling er, at digitalisering er en præmis for succesfuld grøn omstilling i virksomheder i dag, hvilket vi derfor har valgt at gøre til uddannelsens hovedfokus. Se bilag 4 for en nærmere beskrivelse af koblingen mellem digitalisering og den grønne omstilling.


Gennem arbejdet med Erhvervsakademi Danias forskningsprojekt “FN´s verdensmål som business case” er det kommet frem at de fleste virksomheder (SMVére), der arbejder med verdensmålene ikke når i mål med deres arbejde. Kun de store virksomheder har viden og ressourcer til at komme i mål med relevante indsatser, bæredygtig kommunikation og implementering. En uddybende beskrivelse fremgår af bilag 5.


Uddannelsen i bæredygtig forretningsudvikling er derfor en tværfaglig uddannelse, som giver dimittenderne indsigt i både forretning, forandringsledelse, kommunikation og ny teknologi, herunder digitalisering i et bæredygtigt perspektiv.


Som led i uddannelsen får de studerende indblik i dansk lovgivning og internationale aftaler, som eksempelvis FN’s 17 Verdensmål og Paris-aftalen, og danske og internationale fundingprogrammer og støttemidler til virksomheder. De studerende vil få kompetencer til at arbejde med de standarder, som virksomheder skal efterleve for at blive certificeret bæredygtige. Herudover vil de studerende få kendskab til nye relevante teknologier i forskellige brancher, der understøtter den grønne omstilling, herunder specifikt med henblik på at kunne håndtere og analysere data til brug af forretningsudvikling og afrapportering.


De studerende bliver introduceret til både klassisk og cirkulær virksomhedsøkonomi, herunder investorers, markedets og kunders forventninger til og krav om bæredygtighed i virksomheden, etik og green washing/green hushing, impact tænkning og grøn innovation som forudsætning for at skabe en virksomhed i stadig udvikling. De studerende vil få færdigheder i udvikling, tilpasning og implementering af bæredygtige forretningsmodeller og -strategier, som virksomheder har brug for at påbegynde eller videreudvikle for at kunne skabe en reel grøn omstilling, og at udlede først mindre (70% reduktion i 2030) og i de kommende år slet ingen CO2 (100% reduktion i 2050).


De studerende får færdigheder og kompetencer i forandrings- og projektledelse og kommunikation, herunder ekstern kommunikation af en virksomheds indsats inden for bæredygtighed og udvikling, såvel som opbygning og vedligeholdelse af strategiske partnerskaber.


De studerende lærer at koble forretningsudvikling med færdigheder og kompetencer inden for virksomheders bæredygtige og grønne omstilling med erfaringer fra virkelighedens verden via praksisnære projekter og case-samarbejde med virksomheder, der allerede er i gang med den grønne omstilling, eller som har taget bæredygtighed til sig. Herudover skal de studerende i 20 ugers praktik i en virksomhed, der enten har brug for at få kortlagt de videns- og arbejdsområder, som virksomheden skal til at arbejde med, eller som allerede har påbegyndt en grøn omstillingsproces. På det sidste semester får de studerende mulighed for at tone deres uddannelse via valgfag efter interesse, og de skal skrive bacheloropgave fx sammen med praktikvirksomheden.


 


Baggrund for uddannelsen
Vores tid er præget af klimaforandringer, og regeringer på tværs af lande er enige om, at klimakrisen er vor tids største udfordring. Der er enighed om, at udledning af drivhusgasser i atmosfæren skal bremses for at vi kan stoppe de mest massive klimaforandringer. Med afsæt i FN’s Paris-aftale og De 17 Verdensmål, er alle regeringer og samfundsaktører blevet forpligtede til at skulle bidrage til at løse klimakrisen og sikre, at vi kan nå i mål med både 2030- og 2050 målene. Først skal der opnås en stor reduktion af udledningen af drivhusgasser og så et endelig stop for udledningen (CO2 udledning).


EU har med ’European Green Deal’ formuleret en politisk handleplan for finansiering af den miljømæssige og bæredygtige omstilling, og denne fungerer som en agenda for EU-landene de kommende år, og EU-Kommissionen har formuleret rammer for EU-landenes indfrielse af de internationale mål for reduktion af og endelig udfasning af udledning af drivhusgasser for hhv. 2030 og 2050. Dette gøres via flere såkaldte EU-taxonomier, herunder EU Taxonomy for Sustainable Activities og “NextGenerationEU”, der er den største økonomiske stimuluspakke nogensinde, og som kobler indsatser for økonomisk udvikling med store puljer såsom Horizon, Fonden for Retfærdig Omstilling og Digital Europe.


Danske regeringer har igennem flere år sat ambitiøse mål for Danmarks klimapolitik, men de seneste 2-3 år er der sat turbo på ambitionerne for reduktion af CO2 i Danmark. I 2019 blev verdens første klimalov vedtaget, og i 2020 blev Klimaaftalen for Energi og Industri indgået, hvor målet er 70% reduktion i 2030 i forhold til 1990. Med den seneste finanslov har den siddende regering desuden taget yderligere skridt til at imødekomme både FN’s og EU's krav om 70% reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030 og fuld udfasning i 2050. Alt dette skal virksomheder også forholde sig til som led i deres samfundsmæssige, sociale og miljømæssige ansvar.


Store internationale firmaer, som fx Accenture, påpeger i undersøgelse efter undersøgelse, at de virksomheder, der forstår den brændende platform i klimakrisen, og er indstillede på at omstille deres virksomhed, forretningsmodel og produkter, er vinderne, og at europæiske virksomheder generelt er bedre stillede i forhold til at klare omstillingen end virksomheder i andre verdensdele – hvis de vil. Her er det vigtigt, at virksomhedens ledelse forstår, at det både handler om, at der ligger nye forretningsmuligheder og potentialer i den grønne omstilling, men at de som virksomheder har et samfundsmæssigt ansvar for at løfte deres del af opgaven (se Digital Technology and Sustainability in Europe | Accenture / https://www.accenture.com/dk-en/insights/strategy/european-double-up)


I løbet af de sidste tre til fire år har danske regeringer gennemført flere lovgivningsmæssige tiltag og handleplaner indenfor grøn omstilling og cirkulær økonomi, der har til formål at klæde virksomhederne på til at kunne arbejde hurtigt og effektivt med bæredygtighed og samtidig stadig vækste. Dette er til en vis grad lykkedes, men specielt SMV’er er udfordrede i forhold til at finde sig til rette i den komplekse verden af lovkrav og internationale aftaler samt kunder og investorers krav og forventninger til virksomhedernes ansvar i den grønne omstilling.


 


De danske virksomheder har brug for at komme i gang med den grønne omstilling: kilder til viden
Som nævnt indføres der allerede fra januar 2022 nye krav om at redegøre for virksomheders klimaaftryk og arbejdet med at mindske dette, for virksomheder med mere end 500 ansatte. Derfor har de fleste store danske virksomheder allerede i dag sat gang i et arbejde, der skal sætte dem i stand til imødegå disse krav.


Lige nu er det i høj grad de store virksomheder, der mærker de nye forventninger om bæredygtighed. Men mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er underleverandører til de store, og derfor kommer kravene indirekte også til at ramme dem. Den kommende lovgivning er rettet mod de store virksomheder, men i praksis kan den komme til at omfatte hele værdikæden, så SMV’erne r skal forvente, at de kommer til at mærke kravene. Dette bekræftes af DI’s bæredygtighedschef Marie Gade i denne artikel: https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2021/8/virksomheder-presser-hinanden-til-storre-baredygtighed/


Her skriver Marie Gade blandt andet at:
Stadig flere danske virksomheder oplever, at bæredygtighed er blevet en væsentlig parameter i konkurrencen. De bliver mødt med krav fra deres kunder, om at de skulle kunne dokumentere, hvor bæredygtige deres produkter er – både når det gælder CO2-aftryk, generelle miljøhensyn og arbejdstagerrettigheder.


Dette betyder, at SMV’erne skal kunne leve op til de samme krav som de store virksomheder, hvis de vil være attraktive samarbejdspartnere. Det forventes derfor, at de krav, der i dag gælder for de store virksomheder, også bliver gældende for SMV’er engang efter 2025.


Dette betyder, at danske SMV’ere indenfor en nær fremtid skal øge deres kompetencer indenfor og viden om bæredygtig forretningsudvikling. Det kommer også til at kræve et øget fokus på virksomhedernes kommunikation og dokumentation af grøn omstilling, bæredygtighed i forretningen, leverandørled, produktion og drift, hvis de skal leve op til de lovkrav, der kommer både fra EU og danske regeringer, og hvis de skal have del i de mange midler, der fra EU er afsat til at stimulere den grønne omstilling.


Men mange SMV’er mangler stadig overhovedet at begive sig i gang med den grønne omstilling, hvilket bl.a. dokumenteres i Erhvervsfremmebestyrelsens SMV-målinger. Det bekymrer formanden for Erhvervsfremmebestyrelsen, Jakob Riis, at kun knap 38% af de adspurgte SMV’er i SMV-målinger fra hhv. maj og september 2021 er kommet i gang med en strategisk tilgang, og at hele 40% stadig mangler at forholde sig til klimakrisen, kundernes og investorernes krav om bæredygtighed i forretningen og kravene fra myndighederne (https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/sites/default/files/2021-09/SMV-m%C3%A5ling%20for%C3%A5r%202021.pdf) (https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/groenne-muligheder-i-smverne-hver-femte-smv-mangler-i-den-groenne-omstilling).


SMV’ernes specifikke udfordringer med at tage den grønne omstilling til sig er beskrevet af mange eksperter og ledere i interesseorganisationer i takt med at Paris-aftalen blev indgået og efter at den danske Klimalov trådte i kraft i 2021. Blandt andet bragte Altinget et opråb fra direktøren for Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang og direktøren for Global Compact Danmark, Sara Krüger Falk i juni 2021, der problematiserede danske SMV’ers fodslæben omkring den grønne omstilling. Opråbet blev bragt i forlængelse af offentliggørelsen af SMV-undersøgelse fra Erhvervsfremmebestyrelsen i maj 2021, og påpegede, at specielt indsamling af troværdige data om virksomhedens reduktion af deres CO2-aftryk, er vejen frem for SMV’erne, hvis de vil sikre sig en fremtid som leverandør til store virksomheder. Endvidere påpegede forfatterne, at solide og pålidelige data og analyser er SMV’ens værn mod beskyldninger om greenwashing (https://www.altinget.dk/energi/artikel/samarbejdet-klimaklar-smv-den-groenne-omstilling-buldrer-frem-men-danske-smver-risikerer-at-blive-koblet-af).


At de danske SMV’er ikke endnu ser potentialet for forretningsudvikling og innovation i den grønne omstilling, og ikke for alvor formår at komme i gang med at arbejde strategisk med bæredygtighed og cirkulær økonomi, ses eksempelvis i Asnets rapport fra 2021 – ’Er bestyrelserne i danske SMVer parat til grøn omstilling’ (https://asnet.dk/wp-content/uploads/2021/05/Asnet-Groen-omstilling-analyse.pdf).


Det påpeges desuden af CSR.dk i artiklen ’Hver femte SMV mangler i den grønne omstilling', at de danske SMV’er mangler både viden om klimakrisens omfang, om bæredygtighed som sådan og om virksomhedernes ansvar for at reducere CO2aftrykket. Hertil kommer at virksomhederne mangler de rette kompetencer til at løfte de konkrete opgaver, som følger med både regeringens nye lovkrav og specielt EU's krav til dokumentation af de enkelte virksomheders CO2-aftryk. Det fremhæves bl.a. i denne artikel, at SMV’erne ikke kan se den forretningsmæssige værdi i den grønne og digitale omstilling, og derfor tøver med at komme i gang (https://csr.dk/hver-femte-smv-mangler-i-den-gr%C3%B8nne-omstilling).


Dette bliver en udfordring for danske SMV’ere, der ofte ikke selv har kompetencerne til at gennemføre dette arbejde, og heller ikke har økonomien til at ansætte en specialiseret profil med en lang videregående uddannelse, som har grøn omstilling og bæredygtighed som eneste arbejdsopgave. Derfor er der behov for dimittender, som kan koble forretningsudvikling med færdigheder og kompetencer inden for virksomhedens bæredygtige og grønne omstilling, men som også vil kunne indgå i virksomhedens bredere arbejde, hvilket kræver stærk forretningsforståelse. Derfor er dimittenden fra bæredygtig forretningsudvikling en specialiseret generalist, der både kan indgå i udvikling af virksomhedens nye, bæredygtige forretningsmodel og kommunikation, men som også kan indgå i det daglige arbejde.


Generelt om kilder til viden i det faglige arbejde som underviser på Cphbusiness gælder, at alle undervisere deltager i videnarbejde ved løbende at indsamle viden fra rapporter, bøger, artikler, deltagelse i seminarer, workshops, kurser og konferencer og meget andet. Derfor er alle undervisere på Cphbusiness opdaterede på ny viden indenfor deres fagområde, og dette generelle videnarbejde har udgjort den bærende part i videnindsamlingen til også denne nye uddannelse. Det videnarbejde på Cphbusiness, der har ligget til grund for udarbejdelsen af denne uddannelse og som i øvrigt er anvendt i udarbejdelsen af denne ansøgning, er beskrevet kort i bilag 5).


 


Udvalgte rapporter om bæredygtighedsdagsordenen for SMV’erne
Som beskrevet i bilag 5 ligger der et omfattende researcharbejde til grund for denne ansøgning, men i dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i tre udvalgte rapporter fra hhv. Dansk Industri (DI) og Erhvervsfremmebestyrelsen og vi vil sammenholde disses undersøgelsesresultater med resultaterne af Cphbusiness’ landsdækkende spørgeskemaundersøgelse. Vi har valgt denne tilgang, fordi disse undersøgelser og rapporter specifikt beskæftiger sig med det danske SMV-segment i en bæredygtighedskontekst, hvilket er relevant for den uddannelse, som Cphbusiness har arbejdet med at udvikle det forgangne år.


Dansk Industri
Danske virksomheder ønsker at gøre en forskel og har allerede siden 2015 taget bæredygtighedsdagsordenen til sig. Dette fremgår tydeligt af en analyse, som DI gennemførte i 2019 ved anvendelse af et panel af 2.100 medlemsvirksomheder (DI’s Virksomhedspanel). Analysen viser, at andelen af virksomheder, der har hørt om FN’s verdensmål er steget fra 32% i 2017 til 63% i 2018, og at andelen af virksomheder, der har integreret verdensmålene i virksomhedsstrategien i samme periode er steget fra 12% til 22% (https://www.danskindustri.dk/globalassets/dokumenter-analyser-publikationer-mv/publikationer/ni-ud-af-ti-virksomheder-gor-baredygtig-forretning.pdf).


DI-analysen fra 2019 konkluderer, at 93% af DI’s medlemsvirksomheder har introduceret konkrete bæredygtighedstiltag, der forbedrer virksomhedernes sociale (dvs. CSR-) og/eller miljømæssige indvirkning på samfundet, og 94% angiver, at de i forskellig grad har fokus på nye forretningsmuligheder, der forbedrer virksomhedernes sociale og/eller miljømæssige indvirkning på samfundet. Dette vil sige, at der i de danske virksomheder er en stor interesse for forretningsudvikling indenfor områder, der kan forbedre virksomhedens bæredygtighedsprofil og hjælpe virksomhederne til at nå de 17 verdensmål.


Endelig viser DI’s analyse fra 2019, at større virksomheder i højere grad end SMV’er har introduceret bæredygtighedstiltag og har interesse for nye bæredygtige forretningsmuligheder. DI påpeger med analysen, at hvis vi som samfund skal have flere virksomheder med på bæredygtighedsdagsordenen, er det vigtigt at fokusere på de udfordringer, som de små og mellemstore virksomheder står med, fordi de udgør 99% af alle danske virksomheder.


En nyere analyse fra DI viser, at bæredygtighed fortsat er en vigtig parameter for de danske virksomheder. Analysen er baseret på virksomhedspanelet i 2021, og viser, at 63% af virksomhedspanelets virksomheder er helt enige eller delvist enige i, at bæredygtighed er en vigtig konkurrenceparameter. Analysen viser samtidig, at virksomhederne oplever stigende krav og forventninger fra kunder og investorer til at de arbejder med bæredygtighed, og heraf oplever 40% stigende krav og forventninger til, at de arbejder med klimamæssig bæredygtighed. 25% af virksomhederne oplever stigende krav og forventninger til at de arbejder med miljømæssig bæredygtighed og 17% oplever stigende krav og forventninger til, at de arbejder med social bæredygtighed. 25% af virksomhederne oplever ikke et stigende krav. På spørgsmålet om, hvilke grupper, disse forventninger kommer fra, peger 75% på kunder i virksomhedssegmentet (B2B) (https://www.danskindustri.dk/brancher/di-radgiverne/analysearkiv/ovrige-analyser/2021/9/klima-og-baredygtighed-er-centrale-parametre/).


Analyserne fra DI viser altså meget tydeligt, at det primært er indenfor klima og miljø, at virksomhederne oplever stigende krav, og at det særligt er her de skal forretningsudvikle, hvis de vil forbedre deres position i konkurrencen om kunder og markedsandele.


Fra august 2020 har DI sat fokus på den to-strengede omstilling, dvs. grøn omstilling og teknologi, i tilgangen til at intensivere udviklingen mod et mere bæredygtigt Danmark. Jette Nøhr fra DI, som deltog i arbejdet med at validere uddannelsens relevans, udtaler, at vejen som fortsat grønt foregangsland går gennem ny teknologi og digitalisering (https://www.danskindustri.dk/brancher/di-digital/nyhedsarkiv/ugens-kommentar-brug-denne/2020/11/gron-omstilling-gar-gennem-digitalisering/).


Et af de nyeste tiltag fra DI og samarbejdspartnere er et tilbud til danske SMV’er om at komme i bootcamps, hvor der sættes fokus på de stigende kundekrav, ændrende forbrugspræferencer og mulige lovændringer, hvilket betyder, at måling og reducering af en virksomheds klimapåvirkning hurtigt kan blive en kritisk faktor i konkurrencedygtighed og fremtidssikring af SMV’er (https://www.danskindustri.dk/klimaklarSMV/).


Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Dette bekræftes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses SMV-målinger fra maj og november 2021 (se tidligere afsnit) og ikke mindst rapporten med titlen ’Genstart af Danske SMV’er’ fra september 2021. Heraf fremgår det, at grøn omstilling og cirkulær økonomi er danske styrkepositioner, der er internationalt anerkendt og i stigende grad udgør et vigtigt konkurrenceparameter for dansk eksport. En stor andel af de danske SMV’er er allerede i gang med at indfri de forretningsmæssige potentialer ved den grønne omstilling, men for at indfri de ambitiøse klimamålsætninger er det nødvendigt, at flere SMV’er påbegynder omstillingen (https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/sites/default/files/2021-09/Genstart%20af%20danske%20SMV%27er%20-%20Tilstandsbillede%20af%20de%20danske%20sm%C3%A5%20og%20mellemstore%20virksomheder.pdf).


Ifølge undersøgelsen ser 16% af de adspurgte SMV’er, på tværs af brancher, at mangel på viden er en væsentlig barriere i forhold til den grønne omstilling, mens 53% bemærker, at de enten ikke har ressourcerne eller ikke er sikre på, om de har ressourcerne. Det fremgår blandt andet af rapporten (side 6) at: ”SMV’erne har derfor behov for ny arbejdskraft eller nye kompetencer for at arbejde med grøn omstilling og cirkulær økonomi”.


Endvidere arbejder 31% af virksomhederne i meget høj, høj eller nogen grad med grøn omstilling og cirkulær økonomi, mens 24% gør i mindre grad og 20% slet ikke gør. Det er særligt indenfor industri, råstofudvinding og forsyning, at virksomhederne arbejder på at blive grønnere, men også virksomheder indenfor handel og transport arbejder med grøn omstilling.


Undersøgelsen konkluderer, at der er behov for, at flere virksomheder arbejder med grøn omstilling, men at den største barriere for at kunne gøre dette, er mangel på ressourcer, herunder medarbejdere. En af de store barrierer er derfor, at der mangler kvalificeret arbejdskraft til at løse de opgaver, som den grønne omstilling medfører.


Cphbusiness’ spørgeskemaundersøgelse gennemført i oktober-november 2021
I forbindelse med denne ansøgning har Cphbusiness gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt andet med henblik på at få svar på, hvor meget bærdygtighedsdagsordenen fylder specifikt i de små og mellemstore virksomheder.


Spørgeskemaundersøgelsen var målrettet små og mellemstore virksomheder, som i denne sammenhæng defineres som virksomheder med 10-249 ansatte, og dette er en gruppe bestående af 22.812 virksomheder i Danmark. Ud af den samlede population er der til denne undersøgelse udtrukket en tilfældig stikprøve på 3000 virksomheder, som har modtaget spørgeskemaet, og heraf har 299 virksomheder besvaret.


Der har været respondenter, hvor det har været forventeligt, at det ikke er relevant for dem at ansætte en professionsbachelor i bæredygtig forretningsudvikling. Dette er eksempelvis virksomheder som pædagogiske botilbud, væresteder og varmestuer, enkeltmandsvirksomheder og andre typer af virksomheder, hvor bæredygtighed ikke er et forretningsområde. Vi vurderer, at dette er en konsekvens af, at stikprøven er repræsentativ for moderpopulationen (undersøgelsen er udarbejdet og gennemført at Epinion).


Hovedkonklusioner i Cphbusiness’ spørgeskemaundersøgelse
Bæredygtighed og grøn omstilling er et område som en stor del af SMV’erne arbejder med i dag, og som de fleste forventer at arbejde mere med i fremtiden.
31% Af SMV’erne arbejder i dag i meget høj eller høj grad med bæredygtighed og grøn omstilling, 37% gør det i nogen grad, 21% i mindre grad og kun 9% slet ikke (se bilag 1, figur 1, side 5).


75% af virksomhederne, der arbejder med bæredygtighed og grøn omstilling, forventer, at de i meget højere eller højere grad arbejder med bæredygtighed om tre år (se bilag 1, figur 3, side 7). Det er særligt inden for drift og produktion samt opfyldelse af bæredygtighedskrav, at SMV’erne arbejder med bæredygtighed og grøn omstilling. Dette viser, at selvom der i denne undersøgelse ses en tilsyneladende manglende forståelse for, hvor vigtig en dagsorden den grønne omstilling er for virksomhederne, så er det alligevel noget, der i høj grad arbejdes med allerede.


SMV’erne forventer en stor stigning i behovet for medarbejdere med kompetencer inden for bæredygtig forretningsudvikling inden for de næste tre år.
47% af SMV’erne svarer, at de i høj eller nogen grad har behov for medarbejdere med kompetencer inden for bæredygtig forretningsudvikling i dag. 62% af SMV’erne forventer i høj eller nogen grad at have større behov for denne type medarbejder inden for de næste tre år. (se bilag 1, figur 6, side 9).


SMV’erne forventer i gennemsnit at have behov for fire ekstra medarbejdere med kompetencer inden for bæredygtig forretningsudvikling i 2024, svarende til en stigning på 77% fra det nuværende antal medarbejdere med disse kompetencer. 


Dette viser, at der i fremtiden vil være et stort udækket behov for dimittender med kompetencer indenfor bæredygtig forretningsudvikling (se bilag 1, tabel 2, side 10).


Få virksomheder oplever, at det er let at rekruttere medarbejdere med kompetencer inden for bæredygtig forretningsudvikling i dag.
4% af SMV’erne svarer, at det er let at rekruttere medarbejdere med kompetencer inden for bæredygtig forretningsudvikling. 20% svarer, at det hverken er let eller svært, 20% svarer, at det er svært eller meget svært, og de resterende virksomheder svarer enten ved ikke eller ikke relevant (se figur 9, bilag 1, side 12).


 


Interview med interessenter
Som led i udviklingen af denne uddannelse, har vi i løbet af foråret 2021 gennemført indledende samtaler og interviews med forskellige eksperter indenfor grøn omstilling af danske virksomheder om specielt SMV’ernes udfordringer og muligheder.


Det gennemgående budskab i disse interviews understøtter det billede, som ovenfor er tegnet gennem diverse undersøgelser og rapporter: danske virksomheders (specielt SMV’ers) interesse, villighed og kompetencer til at kunne arbejde strategisk med bæredygtighed, både den miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige dimension, er fortsat lille og der er brug for, at medarbejderne enten opkvalificeres eller at de ansætter helt nye typer af medarbejdere.


Vi vil her fremhæve et indledende interview med Depute Director fra State of Green Tanja Gottlieb Jacobsen og Klima- og energichef ved Dansk Erhverv Ulrich Bang, som beskrev, at det samlede danske erhvervsliv pt. oplever en grøn omstilling, og som derfor mener, at der er behov for en ny uddannelse med fokus på netop dette område.


I interviewet med Tanja Gottlieb Jacobsen og Ulrich Bang gav de samstemmende udtryk for, at digitaliseringen spiller en stor rolle i løsninger til at opnå en grøn omstilling og bæredygtighed i det private erhvervsliv, og at de ser et stort behov, specielt blandt SMV’er, for at kunne forstå og anvende data til at lave digitaliserede løsninger, der underbygger grøn omstilling. Ligeledes blev det fremhævet i interviewet, at digitaliseringen bredt set spiller ind i den grønne omstilling i virksomheder, og at de nuværende udfordringer for SMV’er handler om optimering af processer i produktion og drift. Begge respondenter påpegede, at der skal ydes hjælp til SMV’erne for at de kan forstå det potentielle forretningsområde som grøn omstilling udgør.


Da den første færdige prototype af uddannelsen var klar i september 2021, gennemførte Cphbusiness yderligere en række interviews og fokusgruppeinterviews:



  • 16 kvalitative interviews med repræsentanter for aftagervirksomheder, brancheorganisationer samt et erhvervshus

  • To fokusgruppeinterviews med uddannelsesudvalgene for hhv. it- og innovationsuddannelserne på Cphbusiness

  • To fokusgruppeinterviews med hver 10 undervisere fra Cphbusiness på hver med speciale i bæredygtighed, IT og innovation

  • Tre fokusgruppeinterviews med i alt 18 nuværende og tidligere studerende på Cphbusiness


Hovedfokus på interviews og fokusgrupper var, i hvor høj grad den nye uddannelse ramte et behov hos SMV’erne, og om uddannelsen har det rette indhold i forhold til behovet samt om der, ifølge respondenterne, var et behov for at gennemføre ændringer i prototypen på uddannelsen inden den endelige version til ansøgning lå klar.


De 16 respondenter på de individuelle interviews var:



  • Mads Eriksen, Uddannelses- og Forskningspolitisk Chef, Dansk Erhverv

  • Jette Nøhr, Seniorchefkonsulent, Den Grønne Omstilling, DI Digital

  • Anne Louise Graves Sandt, Chefkonsulent, Bæredygtig Forretning DI

  • Bo Wiberg, Chefkonsulent, DI Digital

  • Anders Kryger, Principal Strategist, MAN Energy Solutions

  • Mikkel Minor, CSR Ansvarlig, LB Forsikring

  • Judith Passer, Country Talent Development Manager, IKEA

  • Marianna Lubanski, Direktør, Science City Lyngby

  • Kristian Beyer, Chef for Kommunikation og Forretningssupport, Frederiksberg Forsyning

  • Hong Nhi Nguyen, Project Lead and Communications, CopenX

  • Steffen Max Høeg, CSR Chef, Holmris B8, Bjerringbro

  • Claus Nielsen, Direktør, Scandic Eremitage Hotel Lyngby

  • Nicholas Mohr Krøyer, Forretningsudvikler, Erhvervshus Hovedstaden

  • Mie Skjødt, Manager, SustainX, Horsens

  • Carsten Ludvig, Adm. Direktør, Johannes Fog, Lyngby

  • Lasse Alfastsen, Founder og ejer, Bæredygtig Kommunikation, København


Her sagde alle respondenter samstemmende, at der var et behov for uddannelsen, som de havde fået præsenteret i en prototypeudgave. Eksempler på positive tilkendegivelser:



  • Stort og bredt behov i virksomhederne

  • Meget aktuelt og relevant – der mangler sådan en hands-on uddannelse, der har fokus på hvordan man implementerer ude i virksomhederne

  • Cphbusiness er nok lidt forud for udviklingen med denne uddannelse, hvilket formentligt er meget godt

  • Der er voldsomt behov for uddannelsen. Det er fantastisk at få nogle ud med den profil.

  • Ja helt sikkert!! Kæmpe ros – virkeligt en relevant uddannelse

  • Fremragende initiativ – jeg har sukket efter denne type uddannelse længe

  • Vi har brug for fakta og data i alle typer virksomheder. Vi savner og efterspørger viden og fakta. Vi har sanket alle de lavthængende frugter, men skal nu videre til næste niveau

  • Der er voldsomt behov for uddannelsen. Det er fantastisk at få nogle ud med den profil

  • Underligt at der stadig ikke er kommet sådan en uddannelse

  • Fedt at I udbyder den – stor ros til jer. Der vil være stor interesse for den uddannelse


Dog udtrykker de også følgende reservationer:



  • Der er brug for generationsskifte i SMV’erne, førend de er klar til den grønne omstilling

  • I vil meget med den uddannelse

  • Der er rigtigt meget de studerende skal igennem – måske skal I vælge noget fra

  • Virksomhederne er stadig svage, og har stadig lang vej førend de går i gang.

  • Uddannelsen resonerer med arbejdsmarkedets behov, men skal forblive relevant. Hvordan vil I gøre det?


Til spørgsmålet om, hvorvidt de tror dimittenderne fra uddannelsen vil kunne finde beskæftigelse, siger de:



  • Store virksomheder kan ansætte Integratoren, men SMV’erne skal have en, der også kan være en generalist

  • Jeg ville ansætte så mange som muligt

  • Ja helt sikkert. Har allerede mange konkrete opgaver linet op

  • Der er behov for sådan en ”Forretningsmaskinmester” ude i virksomhederne

  • Ja! Men virksomhedsledelsen skal forstå vigtigheden af at ansætte dem

  • Vi vil kunne ansætte både en og flere af disse dimittender

  • Vi vil gerne have nogen ansat internt, og gerne nogle unge

  • De har unikke muligheder for at få job

  • JA - X er et eksempel på en stor virksomhed, der ville kunne bruge disse dimittender

  • Jeg vil afgjort gerne ansætte personer med sådan en uddannelse


De positive tilbagemeldinger har været en indikation på, at vi havde fat i noget af det rigtige. Samtidig var de mere forbeholdne kommentarer med til at skærpe vores fokus.


Bilag 6 indeholder citater fra nogle af de personer, der deltog i vores kvalitative interviews som led i valideringen af prototypen af uddannelsen. Vi vil her fremhæve citater, som vi mener var specielt vigtige for udformningen af det endelige design af uddannelsen. Citaterne er godkendt til anvendelse af respondenterne.


Er der behov for denne dimittendprofil?
Det er svært lige nu at finde personer inden for bæredygtighed, så en ny dimittend ville kunne finde job med det samme. Når man som virksomhed begynder at arbejde med verdensmål, finder man ud af, at man måske skal være andre steder end man troede, og så skal man til at finde ud af, hvad man skal måle på. Det er en meget stor og krævende omstilling i en virksomhed at komme i gang med at undersøge sit miljøaftryk (CO2), leverandører og transport, drift af bygninger etc. Og hvis man slet ingen målinger har i dag, så er man udfordret. Virksomhederne skal alle til at måle på deres udledning og skal kende til lovgivningen fremadrettet” 


Ja, de har unikke muligheder for at få job, og skal have bred viden om bæredygtighed og De 17 Verdensmål, men også forstå kompleksiteten i området


Godt at I målretter dimittenderne til opgaver i SMV’er. SMV’erne er rygraden i dansk økonomi, og de skal omstille sig alle sammen. I skal dog sikre jer, at I kommunikerer den ud på den rette måde til de unge (Generation Purpose). Og at I involverer de studerende aktivt i undervisningen som selvstændigt ansvarlige for dele eller elementer i uddannelsen. Dan et råd, som skal sikre, at de studerende bliver aktivt involveret i den løbende udvikling og opdatering af uddannelsen. Kommuniker til ansøgerne, at I ønsker studerende, der er indstillet på at skulle lære nyt hele livet, som kan lære nyt hele tiden og som har et 21st Century Mindset.”


Hvad skal dimittender kunne?
“De skal have forståelse for standarder. Det er utroligt vigtigt, da det er det, som SMV’er binder sig på i deres arbejde. Derfor skal de studerende være sat ind i GHG protokollen, CDC-protokollen, Climate Accounting, analyse af livscyklusser, standarder inden for cirkulær økonomi osv. De skal også kunne afrapportere på UN Global Compact Principles, verdensmål, CSR og SDG Frameworks. Disse skal flettes ind i uddannelsen for at jobsikre dimittenderne.


Dimittenden er en slags junior konsulent type, der er klar til at udføre konkrete opgaver i virksomheden. Dimittenden ved at partnerskaber er nøglen til at kunne løse nutidens udfordringer. Kun ved at indgå strategiske partnerskaber kan de løse de udfordringer, som virksomheden står overfor uanset om det handler om at få de rette IT-systemer, teknologiske løsninger eller kompetencer til at løse specifikke udfordringer (fx ingeniører og IT-folk).


De (dimittenderne) skal være indstillet på ikke at blive ansat som “Bæredygtighedskonsulent” i en SMV, men skal tage en generaliststilling og derfra arbejde sig ind på emnet


Vil din virksomhed tage en praktikant fra denne uddannelse?
Vi vil meget gerne tage imod praktikanter fra uddannelsen. Det er jo en kærkommen mulighed for at bruge teorien i praksis og samtidig kan vi introducere praktikanten til vores virksomhed og arbejde med bæredygtighed”.


Ja, både centralt i virksomheden og lokalt ude i butikkerne. Centralt i administrationen er der behov for at have en praktikant, som har strategisk fokus, men også at få vedkommende ud at arbejde i butikkerne.”


Vi vil rigtig gerne tage en praktikant, som så ville komme til at lave et bredt arbejde, da de har mange fokusområder. Eksempler på funktioner kunne være support til deres sustainability managers, support til forretningsudvikling eller akademi og udvikling af viden.”  


Jeg vil rigtig gerne tage praktikanter fra et erhvervsakademi, og faktisk hellere det end fra universiteter, der er meget teoretisk anlagt. Og praktikperioden skal netop som minimum være 12-14 uger, så 20 uger er virkeligt perfekt. En virksomhed skal kunne nå at få noget tilbage ud af den studerende. Opstarten går med oplæring osv., så inden den studerende kan begynde at bidrage aktivt går der lige nogle uger. Og hvis praktikanten tilmed kan bidrage med nogle meget konkrete produkter; kan sin projektredskabskasse og tools er det endnu bedre. Hvis praktikanten bidrager med konkrete input til forretningen, så er der stor chance for at vedkommende kan blive efter endt praktik.“


Ville din virksomhed ansætte en dimittend fra denne uddannelse? 
Ja, jeg tror der vil være arbejde til dem ude i SMV’erne, hvor det vil blive nødvendigt at arbejde med bæredygtighed på et tidspunkt. Måske vil flere virksomheder gå sammen og dele en medarbejder med fokus på bæredygtighed. Tænker at de bliver taget godt imod i de mindre virksomheder, men måske først fra om 3-5 år - men det kommer.


Ja – vi ville kunne ansætte både en og flere af disse dimittender”


Jeg vil afgjort gerne ansætte personer med sådan en uddannelse, og specielt hvis vedkommende har været i praktik, været studentermedhjælper og skrevet sin BA-opgave til min virksomhed. Så hvis en BA-opgave kan konverteres til et konkret produkt i virksomheden, så er det endnu bedre.


 


Udvalgte inputs fra fokusgruppeinterview med to uddannelsesudvalg fra Cphbusiness’ afdeling Innovation og Teknologi, Lyngby:
Vi interviewede medlemmerne af de 2 uddannelsesudvalg på afdelingen i Lyngby i forlængelse af interviewene med de eksterne interessenter. Medlemmerne af de to udvalg kommer fra hhv. IT- og innovationssektoren, virksomheder, andre uddannelser og forskningsmiljøer. Medlemmerne blev præsenteret for en prototype af uddannelsen. Udviklingen af uddannelsen var en iterativ proces og hvor både mural og learning arches blev anvendt som udviklingsværktøj for prototypen (bilag 7).


Vi fremhæver her nogle udsagn fra de to uddannelsesudvalg:



  • Den grundlæggende forståelse for virksomheden er key - så derfor skal uddannelsen koble elementer indenfor bæredygtighed med forretning, eller indsætte en tværgående bjælke på mural-modellen, der viser overlap mellem de nuværende fire bokse, så dette område bliver boostet

  • Undervise mere i Triple Bottom Line og mindre i classisk Bottom Line

  • Gå all in på det holistiske bæredygtighedskoncept og cirkulær økonomi

  • Være mere eksplicit i dimittendprofilen omkring kobling mellem bæredygtighed og teknologi

  • Uddannelsen skal først og fremmest være praksisrelevant, så den målrettes SMV’ernes behov (og giver kompetence til at medvirke til eller sikre opgaveløsning vedrørende compliance, dataindsamling, afrapportering, LCA Life Cycle Analyser, kommunikation etc.)

  • Dimittenderne skal også kunne arbejde i konsulenthuse, der rådgiver SMV’er

  • Data, data, data – er fremtidens currency

  • Supply Chain, værdikæden og partnerskaber skal være i fokus for undervisningen

  • Innovation og design thinking skal tænkes ind på tværs af hele uddannelsen

  • Digital transformation er en lang implementeringsproces i virksomheden, hvorfor det at kende til og mestre forandringsledelse er virkeligt vigtigt

  • Rigtig god fagsammensætning, men man vil for meget i den nuværende beskrivelse. Så den skal strammes op og fx fokusere på færre teknologier

  • Progressionen vist i Learning Arches-modellen skal beskrives i et tilhørende bilag

  • De skal kunne anvende data til at kunne forretningsudvikle deres virksomhed til den grønne omstilling

  • Bæredygtighed og forretning skal kobles tættere på 1. og 2. semester

  • Bæredygtighed, forretning og tech skal kobles på 1. og 2. semester: Data høstning, deling og analyse (AI kan sikre med at trække dataen, så man kan vise sit CO2 footprint)


 


Udvalgte inputs fra fokusgrupper med studerende og tidligere studerende
Vi interviewede 20 studerende og tidligere studerende blandet i 3 runder workshops, afviklet både fysiske og online, hvor vi igennem en gruppeøvelse lod de studerende definere og beskrive hvad denne nye uddannelse skal fokusere på.


Nedenfor er et uddrag af de input, som vi modtog fra dem, omfattende både deres holdninger til profil, rekruttering, indhold og praktik. Flere af deres pointer blev også valideret af tre af vores respondenter blandt de eksterne interessenter nævnt ovenfor. Til dette formål havde vi, blandt respondenterne, eksplicit søgt at give stemme til unge professionelle indenfor området bæredygtig forrentningsudvikling fra virksomhederne SustainX, Bæredygtig Kommunikation og CopenX. Disse tre respondenter understregede, at det er vigtigt at sikre samskabelse og reel inddragelse af studerende i den løbende evaluering, udvikling og tilpasning af uddannelsen, både løbende men også i formel repræsentation i fx uddannelsesudvalget for uddannelsen. Cphbusiness ønsker også at engagere de studerende på denne uddannelse og eksperimenter på afdelingen med ekstra-curriculære tiltag såsom Team Global Goals, hvor studerede udvikler egne projekter og aktiviteter på afdelingen, hvilket kan bidrage til at sætte nye tiltag i gang såsom nudging til ændret adfærd blandt studerende indenfor fx trivsel, genanvendelige løsninger og affaldssortering.


Generation Z kommer og de studerende fra denne årgang ved allerede en masse om bæredygtighed og klima. De er engagerede i det, og forventer at deres arbejdsplads forholder sig til bæredygtighed, og vil stille krav til virksomhedens egne interne tiltag såvel som strategier og indsatser vedr. produkter, services og leverandørkæder.


Personer, der søger ind på uddannelsen, er passionerede og interesserede. De skal have et bestemt værdisæt, være globalt orienterede, tage ansvar og ikke være bange for at eksekvere.


Optagelsesprøver og rekrutteringsmateriale kan være med til at sikre, at alle optagede studerende er modne, har erfaring og i stand til at tage styringen (have gode ledelsesevner – leadership skills).


De studerende skal have det rigtige mindset og være interesserede i bæredygtighed og i at skabe forandring, hvilket de fleste unge mennesker er.


De værktøjer, som uddannelsen giver de studerende, skal konstant opdateres og afspejle virkeligheden og fremtidens krav og SMV’ernes behov, og de studerende skal lære, hvordan de selv finder den mest aktuelle information. Eksempelvis metodefag inden for research. Dataanalyse ville også være et værdifuldt obligatorisk fag, mens statistik kunne være et valgfag


Praktik er utroligt vigtigt. Der er usikkerhed om enten to korte praktikforløb eller et længere praktikforløb er mest fordelagtig. To korte praktikforløb giver den studerende mulighed for at opleve forskellige miljøer, strukturer og arbejdstilgange. Et længere praktikforløb giver den studerende en mere dybdegående forståelse for, hvordan den enkelte virksomhed fungerer, og hvordan bæredygtighed kan blive implementeret der.


 


Ændringer på baggrund af interviews og fokusgrupper
På baggrund af de ovenstående interviews med eksterne interessenter og fokusgruppeinterviews med hhv. uddannelsesudvalg, undervisere og studerende/tidligere studerende, blev følgende ændringer af uddannelsen gennemført, hvilket også indgår i den endelige version af uddannelsen. Dette blev i øvrigt senere blev efterprøvet i spørgeskemaundersøgelse:



  1. Dimittendprofilen skal skærpes, så det fremstår tydeligt at dimittenderne er merkantile generalister med en stærk faglig profil indenfor bæredygtighed. De skal være i stand til at indgå i mange forskellige stillinger i såvel SMV’er som større virksomheder.

  2. Dimittendens konkrete viden, færdigheder og kompetencer skal fokusere på følgende områder: a) Viden om grønne/miljø-certificeringer fx B Corp, Svanemærkning b) skal kunne udføre Lifecycle Assesment c) skal have viden om relevant lovgivning og specifikt om GDPR d) viden om risikovurdering/risk management, risk assesment/risk mitigation og kunne udføre relaterede følsomhedsanalyser e) viden om IT-sikkerhed / cyber security og om teknologier mere bredt relevant for branchen.

  3. Skærpe bæredygtighedsfagligheden i beskrivelsen af uddannelsen med forstærket fokus på det holistiske koncept, hvor både det sociale, det økonomiske og det miljømæssige er afsættet, herunder FN’s Klimadagsorden, De 17 Verdensmål (SDG’erne) og Global Compact. Vi har allerede rammesat med People, Planet, Profit, Purpose og Prosperity. Vi skal sikre fokus på CSR, impact og den sociale dimension i uddannelsens forståelse af bæredygtighed.

  4. Soft skills indenfor ledelse, organisation og teams samt hands-on erfaring med projektstyring, facilitering- og procesledelse. Det er vigtigt at dimittenderne kan deres håndværk eksempelvis arbejde med Ganttcharts og procesanalyse. De skal kunne indhente data, foretage analyser og udarbejde rapporter på den baggrund.

  5. Forandringsledelse skal have en prominent plads i fagområdet, forandringsledelse og kommunikation og det er vigtigt at dimittenden får hands-on erfaring med redskabskassen som facilitator, processtyring og design af workshops og møder i løbet af uddannelsen.

  6. De fire områder i uddannelsen hænger godt sammen, men skal integreres mere med hinanden, således at undervisningen i forretningsudvikling kobles tæt med bæredygtighed og teknologi, og alle cases skal have afsæt i den kobling. Undervisningen skal vægte kendskab til det branchespecifikke i cases og eksempler.

  7. Økonomi skal have en prominent plads i fagområdet forretningsudvikling. Her skal der fokus på økonomifunktionen i forretningen, og forståelsen af hvordan virksomhedens årsregnskab (ESG-revision), carbon foot print-analyse og lignende, og data herfra skal anvendes i virksomhedens dokumentation og afrapportering til myndigheder og i markedsføringsmateriale.

  8. Uddannelsen skal sikre, at dimittenden er klædt godt på til at kunne arbejde med data og herunder kende til datahøstningsmetoder og programmer, analyse og kritisk stillingtagen til datakilder (datahygiejne) og fremstilling af data til brug internt og eksternt. Det er teknologi og digitalisering, der skal forstås bredere og mere overordnet som motor for bæredygtige løsninger, og de skal have en forståelse for væsentlige teknologier, men den dybere færdighed ligger i dataanvendelsen.

  9. Uddannelsesdesignet samlet set skal vægte det praksisnære inklusiv udbredt brug af virksomhedscases i undervisningen, hands-on erfaring med værktøjer og metoder samt et semesters praktik integreret i de syv semestre.

  10. Innovation skal fremgå eksplicit i hele beskrivelsen af indhold i undervisningen. Der skal sikres, at innovation indgår i alle fire fagområder i uddannelsen både som forståelsesramme for forretningsudvikling samt som arbejdsproces og metode.


 


Dimittendprofil
På baggrund af interviews og research, som er beskrevet ovenfor, er Cphbusiness kommet frem til, at virksomhederne, særligt indenfor SMV-segmentet, har behov for en dimittend, som på kort sigt kan indgå i den daglige drift, og som i kraft af rollen som bæredygtig forretningsudvikler og forandringsagent, kan være med til at drive den interne forandringsproces i bæredygtige omstilling og udvikling. På lidt længere sigt er der behov for, at dimittenden også vil kunne påtage sig rollen som manager, projektleder eller team lead for konkrete indsatser inden for bæredygtig forretningsudvikling.


Dimittenden vil kunne finde ansættelse bredt i forskellige brancher og typer af virksomheder og organisationer og kan bl.a. arbejde som bæredygtig forretningsudvikler indenfor områderne produktion, marketing, salg, logistik, kommunikation og HR/People & Culture, eller få ansættelse som konsulent i et konsulenthus, der arbejder med projekter og opgaver indenfor bæredygtig forretningsudvikling.


Dimittenden skal have følgende kompetenceprofil:



  • Forretningsudvikler, der udvikler eksisterende og nye forretningsmuligheder for virksomheden med afsæt i bæredygtighed

  • Bidrager til, at bæredygtighed og forretning kan gå op i en højere enhed

  • Ser bæredygtighed i et kunde- og samfundsperspektiv og kobler forretningsforståelse med analytiske kompetencer

  • Kan indsamle data til at træffe datadrevne forretningsmæssige beslutninger og arbejder ud fra en teknologisk og digital forståelse med analyseværktøjer

  • Kan under hensyntagen til muligheder og omkostninger vurdere, hvordan især ny teknologi kan bidrage til at opnå virksomhedens forretningsmæssige mål

  • Kan designe og gennemføre processer og kan gennem innovation og konceptudvikling bidrage til skabelse af virksomhedens bæredygtighedsstrategi

  • Kan anvende LCA/livscyklusvurdering som en væsentlig driver for innovation i virksomhedens forsyningskæde

  • Inddrager de fire grønne parametre: People, Planet, Profit og Purpose og skaber forretningsforståelse med fokus på CSR/UN Global Compact, cirkulær økonomi og klimaudfordring

  • Er vidende om gældende EU-taksonomi og compliance krav, kan rapportere indenfor bæredygtighedsområdet og har kompetencer til at anvende relevante certificeringsregler, standarder og målemetoder til beregning, vurdering og dokumentation af bæredygtighed

  • Kan analysere og vurdere økonomiske konsekvenser af bæredygtighedstiltag og afrapportere disse

  • Har en tydelig faglig profil indenfor bæredygtig forretningsforståelse og udvikling

  • Er en nytænkende, handlingsorienteret praktikker med et fagligt set modigt, kreativt og visionært mindset

  • Arbejder i sin rolle som brobygger og forandringsagent på tværs af organisationen og søger partnerskaber, når de bæredygtige mål skal realiseres

  • Har en stærk profil indenfor kommunikation og projektledelse og vil kunne fungere som en effektiv integrator og driver af processer i virksomheden

  • Har en værdibaseret, etisk og samfundsorienteret tilgang til forretningsudvikling.


 


Uddannelsens endelige udformning
For at kunne møde det behov, der er fremkommet i behovsafdækningen og skitseret i dimittendprofilen ovenfor, er uddannelsen tilrettelagt som en fuld professionsbacheloruddannelse på 210 ECTS hvoraf praktik udgør 30 ECTS og bachelorprojekt 15 ECTS. De fire konstituerende fagområder fordeler sig således:



  • Bæredygtighed (45 ECTS)

  • Forretningsudvikling (40 ECTS)

  • Teknologi og Data (40 ECTS)

  • Forandringsledelse og kommunikation (40 ECTS)


Fagområderne er opdelt i nationale og lokale fagelementer, som skal gøre det muligt for den enkelte uddannelsesinstitution at tilpasse uddannelsen, så den passer til det regionale behov. De nationale elementer udgør størstedelen af det samlede antal ECTS, men der er reserveret en relativt stor andel ECTS til de lokale elementer, eftersom behovsafdækningen viste, at der er store regionale forskelle på virksomhederne, og at det derfor også skal være muligt at have forholdsvis frie rammer til at målrette uddannelsen til det regionale arbejdsmarked. Der vil være stor forskel på de kompetencer, dimittenderne skal have, alt efter om de skal målrettes virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, service, logistik eller noget helt andet.


Den endelige udformning af uddannelsen er vist i skemaet herunder til illustration af fagelementerne fordeling på semestre:





































Semester Fagelementer
1.

Bæredygtighed i omverdens-perspektiv, 10 ECTS


Markeds- og kundeforståelse, 10 ECTS


Teknologi og data, 5 ECTS


Kommunikation, samarbejde og team, 5 ECTS


2.

Forretnings-forståelse i bæredygtigt perspektiv, 15 ECTS


Dataanalyse, 10 ECTS


Certificering, 5 ECTS


3.

Bæredygtig forretnings-udvikling og innovation, 15 ECTS


Machine Learning, 10 ECTS


Lokale fagelementer, 5 ECTS


4.

Forandrings-ledelse og kommunikation, 10 ECTS


Projektledelse, 5 ECTS


Økonomistyring, 5 ECTS


Lokale fagelementer, 10 ECTS


5.

Virksomhedsetik og samfundsansvar, 5 ECTS


Kommunikations-strategi, 5 ECTS


Lokale fagelementer, 20 ECTS


6.

Praktik, 30 ECTS


7.

Metode, 5 ECTS


Lokale fagelementer, 10 ECTS


Bachelorprojekt, 15 ECTS


 

For en mere detaljeret beskrivelse af uddannelsen: Se afsnittet ‘Uddannelsens struktur og konstituerende elementer’ i ansøgningsmodulet.


 


Behovsundersøgelse fra Epinion og Watson
Som ovenfor beskrevet har Cphbusiness løbende inddraget virksomheder, brancheorganisationer mv. med henblik på at vurdere relevansen af uddannelsen. Den feedback dette har resulteret i til, har været anvendt til at tilrette indholdet i uddannelsen, og dette er sket sideløbende med det researcharbejde, der også er beskrevet ovenfor i bl.a. afsnittet Baggrund for uddannelsen.


Cphbusiness gennemførte som tidligere beskrevet i november 2021 en spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med Epinion (bilag 1). Her spørges virksomhederne bl.a. om, i hvor høj grad de vurderer, at det ville være relevant at ansætte en dimittend fra uddannelsen med den ovenfor nævnte dimittendprofil.


Hertil svarede 29% af SMV’erne, at det i høj eller nogen grad vil være relevant at ansætte dimittender fra Bæredygtig Forretningsudvikling (se bilag 1, figur 12, side 15). Vi antager, at de 299 respondenter er repræsentative for moderpopulationen på 22.812 virksomheder, hvilket dermed betyder, at ca. 7000 SMV’ere i dag vil vurdere, at det vil være relevant for dem at ansætte en dimittend fra bæredygtig forretningsudvikling.


Undersøgelsen viser, at særligt store SMV’er er mest åbne overfor at ansætte dimittender fra bæredygtig forretningsudvikling.


50% af virksomhederne med 100-249 ansatte svarer, at de i høj eller nogen grad vurderer det som relevant at ansætte dimittender fra uddannelsen (8% i høj grad, 42% i nogen grad). 41% af SMV’erne vil gerne have en studerende fra uddannelsen i et 20 ugers praktikforløb, og ligeledes er 41% af SMV’erne i høj eller nogen grad interesseret i at samarbejde med studerende fra uddannelsen i forbindelse med semester-/bachelorprojekter.


Vi har dog hæftet os ved, at kun to af de virksomheder, der har svaret i lav grad eller slet ikke relevant, har påpeget svagheder i uddannelsens fagsammensætning i det åbne svar på, hvorfor de ikke finder uddannelsen relevant. Størstedelen af de svar, der er givet i de åbne svarfelter, peger på, at der er tale om håndværkervirksomheder, som kun vil ansætte faglærte medarbejdere. Det drejer sig eksempelvis om kommentarer som ”Vi ansætter kun uddannede murere”. Nogle af disse virksomheder vil formentligt ikke have et behov for at ansætte en dimittend fra uddannelsen, mens andre, dette kunne være den mellemstore murervirksomhed, der byder ind på større byggeprojekter gennem store tilbudsrunder, vil kunne gøre god brug af en medarbejder med denne profil. For særligt disse virksomheder vil det være interessant at ansætte faglærte håndværkere (EUD), der senere i livet har besluttet at tage en videregående uddannelse indenfor bæredygtig forretningsudvikling på professionsbachelorniveau.


Det har dog været interessant at se, at der også er flere, der har svaret, at der ikke er plads til at ansætte en medarbejder, der alene arbejder med bæredygtighed. Dette er vigtigt at fremhæve, fordi det netop har været et bærende element i udviklingen af uddannelsen, at dimittenden, sidestillet med sine kernekompetencer, også har bredere kompetencer til at varetage andre funktioner. Således forventer vi, at flere af disse virksomheder, når de bliver opmærksomme på, at dimittenderne også kan indgå i den daglige drift af virksomhedens produktudvikling, kommunikation og/eller processtyring, vil blive mere positivt stemt for at ansætte dimittender fra uddannelsen.


Endelig har flere svaret, at de ikke umiddelbart påtænker at have adgang til disse kompetencer in-house, men at de i stedet vil anvende konsulentbureauer. Dette har været forventeligt, og det ser vi som en indikation på, at der vil blive øget behov for at ansætte til konsulentbureauer i fremtiden, hvor uddannelsens dimittender også vil kunne blive ansat. Således vurderer vi, at det reelle behov for dimittender fra uddannelsen ligger noget højere end de 7000 dimittender, som spørgeskemaundersøgelsen dokumenterer.    


Dette viser tydeligt, at der er et behov for uddannelsen i de danske SMV’er på landsplan. Når man kigger på besvarelserne fordelt på regioner, er det overordnet det samme billede på tværs af regionerne. Dog er der nogle regioner der adskiller sig på nogle enkelte spørgsmål. Fx vurderer virksomhederne fra Region Nordjylland ikke at de i dag i lige så høj grad arbejder med bæredygtighed og grøn omstilling sammenlignet med de andre regioner og omvendt vurderer virksomhederne i Region Sjælland at de arbejder mere med det. Og virksomhederne i Region Syddanmark vurderer ikke i at de i lige så høj grad som de andre regioner forventer at arbejde mere med bæredygtighed og grøn omstilling om tre år hvor Region Midtjylland i højere grad vurderer dette end de andre regioner (bilag 2).


Som supplement til denne undersøgelse, har Cphbusiness gennemført en analyse af jobannoncer ved hjælp af IBM’s supercomputer Watson, som har lavet et udtræk blandt 474.206 jobannoncer, der er opslået fra efteråret 2019 og frem til efteråret 2021. På baggrund af dette udtræk er der fundet 39.945 relevante jobannoncer, hvilket vi vurderer understøtter, at der er et stort behov for dimittender med kompetencer fra en uddannelse inden for bæredygtig forretningsanalyse (se bilag 3 for en uddybning af dette).


 


Videnarbejdet på Cphbusiness og Erhvervsakademi Dania viser et stort behov
Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse samt flere rapporter viser, at der er behov for at etablere en ny uddannelse, som kan tilvejebringe de dimittender, der er behov for, hvis særligt de danske SMV’er skal nå i mål med at kunne arbejde kvalificeret med og profilere sig på arbejdet med bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål.  


Der er ligeledes et behov for en ny uddannelse, der kan skabe dimittender, der har kompetencer målrettet de opgaver, som SMV’erne skal løfte de kommende år for at komme med i den grønne omstilling, og herunder specifikt at kunne løfte databaseret dokumentation for virksomhedens grønne omstilling, og dokumentationen skal være målrettet både såvel egen bestyrelse og medarbejdere, myndigheder som investorer, kunder og den bredere offentlighed.


Det samlede videnarbejde, som løbende er blevet gennemført på Cphbusiness og Erhvervsakademi Dania samt den spørgeskemaundersøgelse Cphbusiness har gennemført i samarbejde med Epinion, viser et stort behov for at etablere en ny uddannelse målrettet de danske SMV’ers mulighed for at blive del af den grønne omstilling.


De danske SMV’er mangler kvalificeret arbejdskraft med viden, færdigheder og kompetencer til, med internationalt udsyn, at kunne koble digitalisering og grøn omstilling, for at komme i gang med den grønne omstilling og at påbegynde arbejdet med bæredygtighed i virksomhedernes drift, produkt- og serviceudvikling og endelig at kunne omfavne og integrere den cirkulære økonomi.  


Det anvendte kildemateriale viser en generel bekymring for, om danske SMV’er har forstået alvoren i klimaudfordringen, og om de har kompetencerne til at komme i gang med den grønne omstilling.


Samtidig viser de anvendte undersøgelser, at der er udbudt mange programmer til SMV’erne de seneste år, som skal hjælpe dem med at komme i gang med at arbejde med den grønne omstilling, herunder i regi af erhvervsfremmebestyrelsen, de tværkommunale erhvervshuse, DI, UNDP/FN’s Udviklingsprogram, Deloitte, samt EU og Vækstfonden, men at SMV’erne ofte har svært ved at få overblik over de forskellige programmer og ikke i tilstrækkelig grad får udnyttet de muligheder, der er.


Endelig viste Cphbusiness’ spørgeskemaundersøgelse, at der er et behov for kompetencer indenfor bæredygtig forretningsudvikling i hele landet.


 


Dansk Erhverv som tæt sparringspartner
Dansk Erhverv er den brancheorganisation, der har være mest involveret i arbejdet med uddannelsen. Således var det interviewet med Ulrich Bang, der første gang gjorde os opmærksom på vigtigheden af den tostrengede omstilling i de indledende interviews, som kom til at præge udformningen af den første prototype af uddannelsen meget, og i de validerende interviews senere i processen gik Mads Eriksen, med sin store viden om erhvervsakademierne og de mellemlange videregående uddannelser, meget grundigt ind i uddannelsens endelige udformning.


Eftersom DE også er den brancheorganisation, som vi mener bedst og bredest repræsenterer de virksomheder, der skal ansætte dimittenderne fra bæredygtig forretningsudvikling, har vi bedt dem om at forholde sig til den endelige version af uddannelsen, og fremsende en støtteerklæring, såfremt de vurderede, at uddannelsen, i sin endelige udformning, rammer det behov, der er på arbejdsmarkedet.


Denne støtteerklæring er vedlagt som bilag 8.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Spørgeskemaundersøgelsen, gennemført af Epinion, indikerer at ca. 7000 virksomheder ville overveje at ansætte en dimittend fra uddannelsen. Et udtræk af besvarelserne på dette spørgsmål fordelt på de enkelte regioner, viser meget små udsving regionerne imellem. Behovet er således nogenlunde lige stort i hele landet bilag 2.


Hertil skal lægges, at 75% svarer, at de forventer, at grøn omstilling vil fylde mere i deres virksomhed om tre år, og 62% svarer, at deres behov for medarbejdere med kompetencer indenfor bæredygtig forretningsudvikling vil være stigende indenfor de næste tre år.


Samtidig viser Watson-analysen, at der i en periode på to år har været 39.945 jobopslag, hvor der efterspørges kompetencer inden for bæredygtighed og grøn omstilling.


Denne tendens bekræftes af de kvalitative interviews.


Vi vurderer, at der er et behov for dimittender med kompetencer indenfor bæredygtig forretningsudvikling, der overstiger det, vi kan nå at uddanne. Vi mener derfor, at det er dokumenteret, at der vil være beskæftigelse til de 60 studerende, som Cphbusiness ønsker at optage om året de første tre år.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Behovsundersøgelsen er gennemført med indledende interviews, 16 dybdeinterviews, fokusgruppeinterviews med 2 uddannelsesudvalg, 5 workshops med undervisere og studerende samt en spørgeskemaundersøgelse med 299 respondenter.


De 16 dybdeinterviews repræsenterer interesseorganisationer og aftagervirksomheder i København og Midtjylland



  • Dansk Erhverv

  • DI Digital

  • DI, Grøn Omstilling

  • DI, Bæredygtig Forretning

  • MAN Energy Solutions

  • LB Forsikring

  • IKEA

  • Science City Lyngby

  • Frederiksberg Forsyning

  • CopenX

  • HolmrisB8

  • Signatur Hotel & Konference

  • Erhvervshus Hovedstaden

  • SustainX

  • Johannes Fog

  • Bæredygtig Kommunikation


Respondenterne har fået en grundig præsentation af uddannelsen og uddannelsens formål, indhold og dimittendprofil. Uddannelsen er justeret og tilpasset på baggrund af respondenternes input.


Erhvervsakademi Dania har i forbindelse med deres forskningsprojekt gennemført en undersøgelse af midtjyske SMV’ers tilgang til bæredygtig forretningsudvikling med SustainabilityMarketing.dk og afholdt en workshop med bl.a. DI og FN17 business i Viborg.


Endelig er der gennemført en national undersøgelse blandt et tilfældigt udvalg af SMV’ere med 299 besvarelser.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Som det er beskrevet i denne ansøgning, er hele uddannelsen udviklet i tæt dialog med erhvervet.


På baggrund af et omfattende videnarbejde og indledende interviews udarbejdede Cphbusiness en prototype, som blev præsenteret for aftagere, brancheorganisationer, uddannelsesudvalg, dimittender, studerende, undervisere samt EA Dania, som alle har givet input til ændringer.


På baggrund af input har vi foretaget en række ændringer og tilpasninger, som har resulteret i den aktuelle udformning af uddannelsen og dannet grundlag for spørgeskemaundersøgelsen.


De væsentligste justeringer fra prototype til endeligt design har været at give dimittenden kompetencer til at arbejde mere med dataanalyse frem for teknologi, certificering samt at sikre en holistisk forståelse af bæredygtighed, herunder at sikre dimittendens forståelse for virksomhedens sociale og etiske ansvar i en forretningsmæssig kontekst.


Inputtene sikrede desuden, at uddannelsen fik en tydelig kobling mellem bæredygtighed og strategisk omstilling til nye forretningsmodeller.


Disse ændringer og tilpasninger er beskrevet i de uddybende bemærkninger til afsnittet om det regionale og nationale behov for uddannelsen.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventuel dimensionering. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

I udviklingen af uddannelsen er det løbende afsøgt, om der eksisterer uddannelser med et lignende fokus på forretningsudvikling og bæredygtighed. Cphbusiness har gennemgået uddannelser på bachelor- og kandidatniveau, enkelt- og valgfag samt udbud af EVU.


Vi vurderer, at der findes uddannelser, hvor der arbejdes med delelementer af bæredygtig forretningsudvikling fx grøn omstilling, bæredygtighed, CSR og cirkulær økonomi. Vi vurderer ikke, at der eksisterer uddannelser, der sammenkobler delelementerne, og som sikrer den studerende en samlet forståelse af grøn omstilling, bæredygtighed og cirkulær økonomi, og en dyb forståelse af, hvordan disse elementer spiller sammen i erhvervslivet med afsæt i et samfundsøkonomisk og forretningsmæssigt perspektiv.


Formålet er at uddanne praksisorienterede, merkantile generalister med en tydelig faglig profil inden for bæredygtig forretningsforståelse og -udvikling. Dimittenderne får kompetencer til at koble økonomisk, markedsmæssig og organisatorisk forretningsforståelse med fx etik, certificeringsregler, standarder og målemetoder til beregning, vurdering og dokumentation.


Ingen af de beslægtede uddannelser er ledighedsdimensioneret.


Uddybende bemærkninger

Mange af de eksisterende bacheloruddannelser, der arbejder med bæredygtighed, er forankret i en teknisk eller naturfaglig disciplin, eksempelvis: Bæredygtighed i ernæring, landbrug, energiteknolog, vand og bioressourcer, design, beklædning, natur, ingeniørfaglighed osv. Forankringen er kun i lav grad observeret inden for virksomhedsøkonomi, -drift og -udvikling, og tilsvarende indenfor IT-faglighed og begreber indenfor teknologi inklusiv dataindsamling, -behandling og afrapporteringskrav. 


Det er kun en mindre del af de beslægtede uddannelser, der beskæftiger sig med bæredygtighed, som også behandler dette ud fra en samfundsmæssig, social, økonomisk, ledelsesmæssig eller forretningsudviklingsvinkel. Det er primært denne mindre del af uddannelser, der er medtaget i undersøgelsen af beslægtede uddannelser.


Vores nye uddannelse er således ene om at fokusere på, at den studerende får en samlet holistisk forståelse af forretning og virksomhedens grønne omstilling, bæredygtighed og cirkulær økonomi, og på at give de studerende en dyb forståelse af, hvordan disse elementer spiller sammen med den digitale omstilling i erhvervslivet i dag. Uddannelsen giver dimittenderne redskaber til at løse de opgaver, som alle typer virksomheder skal løse fremover, men som specielt SMV’er er udfordrede af, eksempelvis indenfor dataindsamling, dokumentering, afrapportering, forandring og omstilling af forretning, drift og organisation, samt forståelse for betydningen af indgåelse af strategiske partnerskaber og innovation.


Formålet med uddannelsen er at uddanne dimittender, der er praksisorienterede generalister med en tydelig faglig profil inden for bæredygtig forretningsudvikling. Det vil sige med kompetencer til at koble økonomisk, markedsmæssig, teknologisk og organisatorisk forretningsforståelse sammen med digitalisering, etik, certificeringsregler, standarter og målemetoder til beregning, vurdering og dokumentation herunder afrapportering til myndigheder. Hertil kommer at uddannelsen er kendetegnet ved at være casebaseret og inkluderer et forlænget praktikforløb på 20 uger på 6. semester.


Der er ikke aktuelt andre uddannelser på bachelorniveau, der har samme praksisnære, erhvervsrettede tilgang og en tilsvarende faglig profil der kobler forretning, bæredygtighed, teknologi og forandringsledelse. Derudover er der ikke nogen af de beslægtede uddannelser, der er ledighedsdimensioneret. 


I nedenstående skema har vi indsat de fem uddannelser, som Cphbusiness vurderer er tættest beslægtede med den nye professionsbacheloruddannelse i bæredygtig forretningsudvikling.


 


I skemaet markerer “-” at fagelementet ikke er i den beslægtede uddannelse. “(-)” markerer, at dele af fagelementet muligvis findes i andre fagelementer i den beslægtede uddannelse.


Beslægtede uddannelser


 






















































































































































Nationale fagelementer på bæredygtig forretnings-udvikling



Bæredygtigt Design
Udbud: Aalborg Universitet Sydhavn
Niveau: Bacheloruddannelse
Link til uddannelsen: https://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/baeredygtigt-design?gclid=Cj0KCQiAzMGNBhCyARIsANpUkzNhiu6kdOx-CTw7GoJHvaa6NRfQSHrWVmwndpxh8C-7CNxrG9FKSX8aAsGdEALw_wcB 


 



Humanistisk-
teknologisk
bacheloruddannelse
Udbud: Roskilde Universitet
Niveau: Bacheloruddannelse
Link til uddannelsen: https://ruc.dk/humanistiskteknologisk-bachelor



HA i Erhvervsøkonomi og filosofi
Udbud: CBS
Niveau: Bacheloruddannelse
Link til uddannelsen: https://www.cbs.dk/uddannelse/bachelor/hafil-erhvervsoekonomi-filosofi 



Global ledelse og design af produktionsnetværk
Udbud: AU Herning
Niveau: Bacheloruddannelse
Link til uddannelsen: https://bachelor.au.dk/global-ledelse-og-design-af-produktionsnetvaerk-gmm


 



Miljøteknolog
Udbud: Cphbusiness og EA Aarhus Niveau:
EAK
Link til uddannelsen: https://www.cphbusiness.dk/uddannelser/erhvervsakademiuddannelser/miljoeteknolog


Bæredygtighed i omverdensperspektiv (-)
 

-

(-)

- (-)
Markeds-og kundeforståelse (-)

(-)

(-)

(-) -
Teknologi og data (-)

(-)

(-)

(-) -
Kommunikation, samarbejde og team -

(-)

(-)

(-) (-)
Forretningsforståelse i et bæredygtigt perspektiv (-)

-

-

(-) -
Dataanalyse  

-

-

(-) -
Certificeringer -

-

-

- (-)
Bæredygtig forretningsudvikling og innovation (-)

(-)

(-)

(-) -
Machine Learning (-)

-

-

- -
Forandringsledelse og kommunikation -

-

(-)

- -
Projektledelse  

(-)

-

  (-)
Økonomistyring -

-

(-)

  -
Virksomhedsetik og samfundsansvar -

(-)

  - -
Kommunikation -

-

 
-

- -
Metode    

 

  -
Praktik - - -    
Hvorfor er den forskellig fra vores? Uddannelsen har sit fokus på tekniske færdigheder indenfor produktudvikling, samt et integreret fokus på det samfundsmæssige perspektiv koblet til teknologi/produktion. Uddannelsen har ikke den forretningsmæssige og merkantile faglighed, der inkluderer markedsføring, kommunikation og forandringsledelse på virksomhedsniveau, som vores uddannelse bringer i spil. AAU’s uddannelse er praksisnær i forhold til sit emne som er design og produktudvikling.

Denne tværfaglige humanistisk-teknologiske uddannelse inddrager integrerede perspektiver på forretning og samfund, herunder i enkelte fag om etik, miljø og bæredygtighed. Det er ikke en merkantil uddannelse. Bæredygtighed er ikke integreret i uddannelsens DNA.



Dette er den merkantile BA-uddannelse i universitetsregi, som vi vurderer, kommer tættest på den uddannelse som vi vil udbyde. Uddannelsen har et erhvervsøkonomisk og forretningsmæssigt fundament kombineret med det etiske ansvar i virksomheder, og miljø og bæredygtighed nævnes særskilt. Uddannelsen har dog ikke den teknologiske vinkel, og derfor kobles den grønne og den digitale omstilling altså ikke i et virksomhedsperspektiv på CBS’ uddannelse. Dette gør vi på vores uddannelse.


 


Denne diplomingeniøruddannelse rummer mange sammenlignelige elementer med vores nye uddannelse. Mange af grundfagene vil minde om hinanden, herunder fokus på ledelse, strategi og supply chain. De fag på AU’s uddannelse, hvor der undervises i bæredygtighed, er koblet  til industriudvikling, hvor de tilsvarende fag på vores uddannelse kobles op på cases hovedsageligt fra SMV’er (service og produktion). AU’s uddannelse har også det digitale perspektiv, som vores uddannelse. Denne erhvervsakademiuddannelse har fokus på tekniske færdigheder indenfor miljøarbejde og ressourceudnyttelse, herunder prøvetagning, laboratorieanalyser og miljøforbedringer. Uddannelsen har ikke det erhvervsøkonomiske og forretningsmæssige fundament, og der er begrænset fokus på bæredygtig forretningsudvikling. Der er dog enkelte elementer indenfor offentlig regulering, virksomhedsforståelse og kommunikation.

 


Der er ikke aktuelt andre uddannelser, der har samme erhvervsrettede tilgang og lignende faglige profil. Cphbusiness vurderer således at professionsbacheloruddannelsen i bæredygtig forretningsudvikling vil bidrage med en ny profil sammenlignet med tilsvarende eksisterende uddannelser.


Som det fremgår af oversigten, er der ingen af de udvalgte uddannelser, der har samme merkantile profil, fagsammensætning eller kompetenceprofil som den nye PBA i bæredygtig forretningsudvikling. Der er ingen uddannelser på hverken professionsbachelor- eller bachelorniveau, der uddanner dimittender med praksis- og professionsrettede merkantile kompetencer inden for erhvervsøkonomi, erhvervsjura og markedsføring, og som har tværfaglige kompetencer indenfor teknologiforståelse, viden om den to-sidede omstilling og forandringsledelse.


Typisk har bacheloruddannelserne på både erhvervsakademier og universiteter ikke et tydeligt fokus på grøn omstilling, bæredygtighed eller cirkulær økonomi på virksomhedsniveau eller på virksomhedernes konkrete opgaver og udfordringer i relation til myndighedernes krav om afrapportering på virksomhedens CO2 aftryk. Uddannelserne har snarere fokus på grøn omstilling, bæredygtighed og cirkulær økonomi som mere overordnede klima- og samfundsmæssige udfordringer, inkl. FN’s 17 Verdensmål (SDG’erne) eller behandler det som dimension i et enkeltfag eller valgfag. Ellers tager disse uddannelser afsæt i et meget konkret fagområde såsom miljø, energi, teknologi eller design og produktudvikling.  Disse uddannelser indeholder således ikke de anvendelsesorienterede kompetencer, såsom virksomhedsforståelse med afsæt i cases, praktik eller koblingen mellem forretning, bæredygtighed og digital omstilling i virksomhederne, som denne nye uddannelse gør.


Vi vurderer, at den tættest beslægtede uddannelse vil være en kombination af erhvervsakademiuddannelsen til miljøteknolog, der har fokus på miljø, affaldshåndtering og forurening, kombineret med en PB-overbygningsuddannelsen i innovation og entrepreneurship, der har fokus på innovation, forretningsudvikling og ledelse. Denne uddannelseskombination mangler dog flere elementer inden for økonomi og data, når man sammenligner med bæredygtig forretningsudvikling, ligesom bæredygtighedsaspektet i miljøteknolog er af mere operationel karakter end på bæredygtig forretningsudvikling.


Der er da også kun ganske få af Cphbusiness’ dimittender fra miljøteknologuddannelsen, der har søgt ind på i Innovation og entrepreneurship. I faktiske tal er det ni studerende fra 2015 til 2020 (datakilde: ministeriets datavarehus). Vi vurderer, at dette i høj grad skyldes, at miljøteknolog og Innovation og entrepreneurship appellerer til to meget forskellige typer af studerende, og at kombinationen derfor ses meget sjældent.


Miljøteknolog er en naturvidenskabeligt minded uddannelse, der indebærer at de studerende skal i felten og løse praktiske opgaver såsom prøvetagning og mikroskopering, mens Innovation og entrepreneurship er en innovationsfaglig uddannelse med et stærkt merkantilt afsæt.


Bæredygtig forretningsudvikling vil med sit både merkantile og tekniske fokus derfor tiltale helt andre typer af studerende end miljøteknolog, og vi mener derfor at det også er en helt anden type kompetencer dimittenderne vil komme ud med. Samtidig vurderer vi, at det ikke vil have konsekvens for optaget på hverken miljøteknolog eller innovation og entrepreneurship.


Vores analyser viser, at der ikke findes en tilsvarende uddannelse, og professionsbacheloruddannelsen i bæredygtig forretningsudvikling forventes derfor ikke at påvirke optaget i nævneværdigt omfang på allerede eksisterende PBA-uddannelser i regi af erhvervsakademier eller eksisterende BA/HA uddannelser på universiteterne heller.


Cphbusiness vurderer således, at professionsbacheloruddannelsen i bæredygtig forretningsudvikling vil bidrage med en helt ny dimittendprofil ift. eksisterende bacheloruddannelser både på professionsniveau og på universitetsniveau.


Beskriv rekrutteringsgrundlaget for ansøgte, herunder eventuelle konsekvenser for eksisterende beslægtede udbud. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Bæredygtig forretningsudvikling henvender sig til unge, der er optaget af bæredygtighed, grøn omstilling, forandringsprocesser og udvikling i virksomheder.


Cphbusiness forventer at rekrutteringsgrundlaget primært vil være unge med en stx, hf, htx, hhx eller eux og med interesse for bæredygtighed.


Derudover forventer Cphbusiness også at en del af rekrutteringsgrundlaget udgøres af faglærte. Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse har vist, at der er et behov for faguddannet medarbejdere med en videregående uddannelse indenfor bæredygtighed, særligt hos de mindre håndværksvirksomheder, som helst vil ansætte personale med praktisk erfaring indenfor virksomhedens fag.


Cphbusiness vurderer ikke, at rekrutteringsgrundlaget for bæredygtig forretningsudvikling har nogen indflydelse på de eksisterende beslægtede udbud, hverken i erhvervsakademisektoren eller på universitetsniveau.


Beskriv kort mulighederne for videreuddannelse

Cphbusiness har været i dialog med IT-Universitet, Roskilde Universitet, Danmarks Tekniske Universitet samt Aalborg Universitet for at afdække mulighederne for videreuddannelse for dimittenderne fra bæredygtig forretningsudvikling.


RUC, DTU, ITU samt AAU er alle vendt tilbage med positive tilbagemeldinger (se bilag 8). Både RUC, ITU og DTU har også forslået flere konkrete kandidatuddannelser, som de vurderer, at dimittender fra bæredygtig forretningsudvikling kan søge ind på.


AAU ser frem til en løbende dialog med Cphbusiness og Dania om den videre konkretisering af uddannelsen, samt en dialog, om mulige overgange til kandidatuddannelser på AAU, når uddannelsen går i gang.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen. Besvarelsen må maks. fylde 200 anslag

2023: 60 studerende


2024: 60 studerende


2025: 60 studerende


Hvis relevant: forventede praktikaftaler. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Behovsundersøgelsen viser en stor interesse i at tage studerende i praktik fra denne uddannelse.


I alle de kvalitative interviews er der tilkendegivelser af interesse for at tage studerende i praktik, og i spørgeskemaundersøgelsen svarer 41% af respondenterne, at de vil være interesserede i at tage studerende i praktik.


Herudover har Cphbusiness omfattende erfaring med at finde praktikvirksomheder til studerende, da alle vores fuldtidsuddannelser har obligatorisk praktik.


Vi vurderer ikke, at der vil være udfordringer med overlap mellem praktiksteder relateret til den nye uddannelse og beslægtede uddannelser, eftersom størstedelen af de beslægtede uddannelser ikke har obligatorisk praktik. Vores praktikanter fra uddannelsen vil endvidere have en markant anderledes profil og rolle i en virksomhed end eventuelle praktikanter fra de andre uddannelser.


Flere respondenter har fremhævet, at den længere praktikperiode ved en fuld PBA er meget attraktiv i forhold til de kortere praktikperioder ved en erhvervsakademiuddannelse og efterfølgende overbygningsuddannelse, da virksomheder gerne vil have en praktikant så lang tid om muligt.


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Vi har tidligt i processen indgået et strategisk samarbejde med Erhvervsakademi Dania om udvikling af uddannelsen, og vi har tidligere samarbejdet med Dania om udbud af overbygningsuddannelsen i dataanalyse. Vi har sparret med Dania på baggrund af en prototype såvel som den endelige version af uddannelsen.


Vi har også kunnet anvende resultater fra et forsknings- og udviklingsprojekt, som Dania netop har gennemført, der omfattede en undersøgelse af midtjyske SMV’ers tilgang til bæredygtig forretningsudvikling. Det skal her nævnes at der har været stor interesse for undersøgelsen - både i form af rapporten og hjemmesiden www.sustainabilityMarketing.dk Begge dele indgik som materiale på en workshop med bl.a. DI afholdt af FN17 business i Viborg d. 25.01.22. Erhvervsrådet fra Næstved har herefter taget kontakt med henblik på at videre udvikle projektet.


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2022-1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
A6 Afgørelsesbrev.pdf

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil