Akademiuddannelse - Sundhedspraksis - Professionshøjskolen Absalon

Adgang til optagelse på akademiuddannelsen i sundhedspraksis eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en af følgende adgangsgivende uddannelser: 1) Relevant erhvervsuddannelse 2) Relevant grunduddannelse for voksne (GVU) 3) Gymnasial uddannelse 4) Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1 - 3

Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen. Relevant erhvervserfaring fra en afsluttet erhvervsuddannelse, eller en relevant erhvervsuddannelse for voksne medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne (videreuddannelsessystemet) har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.

(-)

(-)

(-)

(-)

Professionshøjskolen Absalon (herefter Absalon) ønsker at udbyde akademiuddannelsen i sundhedspraksis i Roskilde, hvor der på nuværende tidspunkt udbydes tre andre sundhedsuddannelser: sygeplejerske- og fysioterapeutuddannelsen samt erhvervsakademiuddannelsen i sundhedsadministration. Desuden udbyder vi akademi- og diplomuddannelser inden for det sociale- og sundhedsfaglige område, herunder den sundhedsfaglige diplomuddannelse.

Absalons brede pallette af sundhedsuddannelser samt efter- og videreuddannelser skaber de bedste rammer for at kunne tilbyde Region Sjælland og kommunerne i regionen sammenhængende kompetenceforløb på tværs af akademi- og diplomniveau, der i høj grad efterspørges på sundhedsområdet.

Udbuddet vil bidrage til at løse væsentlige udfordringer i sundhedsvæsenet. Dette omfatter flere ældre og kronisk syge i de kommende år, udviklingen på sundheds-, ældre- og socialområdet, hvor der stilles stadigt større krav til kvalitet og behandling af borgere, færre ansøgere på SOSU-uddannelserne, store udfordringer med at rekruttere social- og sundhedsmedarbejdere generelt set samt et højt antal medarbejdere, som snart går på pension. Endelig er der et stort fokus på værdighed og omsorg i ældreplejen samt på at undgå fejl, og utilsigtede hændelser i sundhedssektoren, hvilket efter- og videreuddannelse kan medvirke til at imødegå.

I de ”uddybende bemærkninger” gennemgås følgende:

• Sammenhængende portefølje af efter- og videreuddannelse understøttet af et stærkt sundhedsfagligt uddannelsesmiljø på Campus Roskilde


• Et markant behov for social- og sundhedsfaglige kompetencer


• Behov for efter- og videreuddannelse i Region Sjælland

Sammenhængende portefølje af efter- og videreuddannelse understøttet af et stærkt sundhedsfagligt uddannelsesmiljø på Campus Roskilde

Akademiuddannelsen i sundhedspraksis vil indgå i Absalons samlede portefølje af grunduddannelser samt efter- og videreuddannelser på det sundheds- og socialfaglige område, som omfatter den sundhedsfaglige diplomuddannelse, sygeplejerskeuddannelsen og specialuddannelsen i borgernær sygepleje. Det gør det muligt at tilbyde en sammenhængende og koordineret portefølje af efter- og videreuddannelsesudbud, som henvender sig til forskellige medarbejdergrupper, hvoraf nogle vil have behov for uddannelse på akademiniveau og andre på diplomniveau.  Dette efterspørges i høj grad af kommunerne og i sundhedsvæsenet i Region Sjælland.

Udbuddet af akademiuddannelsen i sundhedspraksis vil på Absalon indgå i Absalons solide sundhedsfaglige videns- og studiemiljøer. Absalon tilbyder i dag en bred vifte af uddannelser og efter- og videreuddannelser, hvor vi alene på efter- og videreuddannelsesområdet årligt uddanner over 3.500 studerende og kursister inden for den nyeste faglige viden, metoder og tilgange. Fælles for alle Absalons ydelser er, at vi lægger vægt på, at Absalons studerende og kursister reelt får nye kompetencer til at gøre en forskel i hverdagen. Vores forsknings- og udviklingsmiljøer er tæt knyttet til uddannelser og undervisning, og vores forskningsindsatser prioriteres i tråd med vidensbehov i professioner og erhverv, hvilket sikrer at vi lever op til de gældende krav for videngrundlag og fagligt niveau for akademi- og diplomuddannelserne. Herunder trækker Absalons efter- og videreuddannelser på de faglige miljøer på grunduddannelser på tværs af alle udbudssteder, som omfatter uddannelser til sygepleje, fysioterapeut, ergoterapeut, ernæring og sundhed, sundhedsadministrativ koordinator, bioanalytiker samt fremover også radiograf og jordemoder.   

Et markant behov for social- og sundhedsfaglige kompetencer

Flere undersøgelser peger på, at den udvikling som vi allerede i dag ser på social- og sundhedsområdet, vil forsætte i fremtiden og også i højere grad gøre sig gældende for samfundet og sundhedsvæsenet.  Denne udvikling vil have en afsmittende effekt på de social- og sundhedsfaglige funktioner, og i forlængelse heraf også på de kompetencer, regionerne og kommunerne efterspørger hos det social- og sundhedsfaglige personale. Opgaveøgning, opgaveændring og opgaveglidning er blandt de forandringskræfter, der fremmer efterspørgslen efter social- og sundhedsfaglige kompetencer i sammenhæng med følgende udviklingstendenser:

• Efterspørgslen på sundhedsydelser på både hospitalerne og i kommunerne vil stige markant i takt med, at antallet af ældre borgere i de kommende år vil vokse. I 2025 vil der være 75.000 flere ældre over 80 år end i 2019. Væksten er kraftigt accelererende. Frem mod 2030 vil vi blive godt 161.000 flere ældre over 80 år, hvilket er næsten 2/3 flere ældre, end vi har i dag (KL, 2018).


• Udviklingen i det nære sundhedsvæsen, er karakteriseret af opgaveglidning fra hospitaler til kommuner og mellem professioner. Kortere hospitalsophold og mere ambulant behandling har den konsekvens, at flere og nye opgaver er flyttet til det nære sundhedsvæsen i kommunerne, hvor de skal løftes af et social- og sundhedspersonale, som ikke har erfaring med løsning af disse opgaver. Når et øget antal sundhedsopgaver placeres i kommunerne, stilles der større krav til kvalitet og behandling af borgere i eget hjem, hvilket har direkte betydning for hvordan hjælpere og assistenter skal løse deres opgaver, da kommunen skal håndtere nye sundhedsopgaver for flere og mere komplekse borgere (VIVE, 2021). Den øgede kompleksitet i kommunerne betyder, at kommunerne løbende skal arbejde på at højne kvaliteten.


• Når antallet af ældre med kroniske sygdomme vokser, samtidig med at andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp, og det gennemsnitlige antal timer, hver borger får hjemmehjælp, falder, påvirkes social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenters opgaver (VIVE, 2021).


• Flere plejekrævende ældre, færre ansøgere på social- og sundhedsuddannelserne og et højt antal medarbejdere, som snart går på pension vil presse velfærden i en tid, hvor der i forvejen, særligt inden for social- og sundhedsområdet, er store udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere. Det betyder, at rekrutteringsudfordringer på ældre- og sundhedsområdet fortsat vil blive større de kommende år (KL, 2018). Social- og sundhedsassistenter er en af de stillingstyper, hvor man oplever en høj rate af forgæves rekruttering (Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet; 2018). I perioden juli 2021 til december 2021 var der i Region Sjælland 2.490 stillinger som ikke blev besat, hvilket svarer til en forgæves rekrutteringsrate på 30%. Helt konkret var der en forgæves rekrutteringsrate for social- og sundhedshjælpere på 28%, mens den for social- og sundhedsassistenter var på 37% (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2021).


• Endelig betyder den generelle udvikling og brugen af velfærdsteknologi, at plejen i sundhedsvæsenet bliver ændret i forhold til den verden, vi kender i dag (FOA, 2022).

De ovenfor beskrevne tendenser viser, at der netop er brug for styrkede sundhedsfaglige kompetencer og en øget kapacitet af kvalificeret sundhedspersonale, der skal sikre, at borgerne i højere grad oplever ydelser af høj kvalitet og sammenhæng mellem sygehus, kommunale tilbud og almen praksis. Akademiuddannelsen i sundhedspraksis vil kunne give allerede uddannede social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere det efterspurgte kompetenceløft og dermed bidrage til at understøtte det samlede sundhedsvæsen fx i forhold til demens, håndtering af borgere med multisygdomme, kvalitetssikring m.v.

Akademiuddannelsen i sundhedspraksis vil desuden betyde tydelige karrieveje for social- og sundhedspersonale, hvilket kan bidrage til at flere vælger at søge ind på uddannelsen, og at flere ældre og erfarne medarbejdere finder det attraktivt at blive på arbejdsmarkedet og dermed bidrage til at sikre fremtidens velfærdsydelser.

Der er en solid opbakning til uddannelsen blandt aftagere. Der henvises til afsnit om ”Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen”.

Behov for efter- og videreuddannelse i Region Sjælland 

Ud over det specifikke behov inden for social- og sundhedsfaglige kompetencer, som tidligere er beskrevet, er der generelt et stort uddannelsesbehov i Region Sjælland. Region Sjælland er den region i Danmark med den laveste andel af borgere med en videregående uddannelse (Danmarks Statistik, 2021).

Etablering af akademiuddannelsen i sundhedspraksis i Roskilde vil betyde, at Region Sjælland får mulighed for at tilbyde regionens og kommunernes faglige medarbejdere et samlet kompetenceløft inden for det social- og sundhedsfaglige område, herunder særligt social- og sundhedsassistenterne ansat på regionens sygehuse, der i dag oplever manglende formelle efter- og videreuddannelsesmuligheder, som andre faggrupper har og derfor har brug for en overbygning på en tidligere uddannelse. 

Behovet for efter- og videreuddannelse understøttes desuden af, at arbejdskraften i regionen er meget lidt mobil (Center for VækstAnalyse, 2014; Danske Professionshøjskoler, 2016; Danske Regioner, 2021).  Uddannelsen vil medvirke til at øge den regionale sammenhængskraft via bedre adgang til uddannelse og større attraktivitet i forhold til at bo, efter- og videreuddanne sig samt arbejde i regionen.

Som det er redegjort for i ovenstående afsnit, er der et stort behov for løbende opkvalificering og kompetenceudvikling af social- og sundhedsfagligt personale i Region Sjælland.

Absalon forventer, at der vil blive udbudt forløb til omkring 30 personer inden for det første år. Det forventes at aktiviteten på uddannelsen efterfølgende vil være stigende, dels grundet den voksende erkendelse af, at der er behov for et kompetenceløft for medarbejdere på sundhedsområdet, dels fordi der er og i stigende grad bliver massiv efterspørgsel på kvalificeret social- og sundhedspersonale. Antallet af ansatte social- og sundhedsmedarbejdere i kommunerne har gennem en årrække været støt stigende og der er lav grad af ledighed blandt faggruppen (Task force om social- og sundhedsmedarbejdere, 2020).

Det bemærkes, at der ikke er risiko for overforsyning af dimittender eller ledighed ved udbud af uddannelsen, da der er tale om en akademiuddannelse, hvor stort set alle studerende tager uddannelsen som led i deres eksisterende ansættelsesforhold.

Absalon baserer sin ansøgning på en kvalitativ afdækning af behovet i dialog med sine nøgleinteressenter. I forbindelse med etableringen af uddannelsen har Absalon været i tæt dialog med interessenterne fra Holbæk og Lejre Kommune, sygehusene Holbæk, Næstved, Slagelse og Ringsted samt FOA Vestsjælland for at få afdækket det nuværende og fremadrettede behov for opkvalificering af medarbejdere på social- og sundhedsområde. Deres tilbagemeldinger underbygger, at der er et klart behov for uddannelsen.

Der har været dialog med:

• Chef for Aktiv Hele Livet i Holbæk Kommune, Charlotte Larsen


• Centerchef i Center for Velfærd og Omsorg i Lejre Kommune, Mette Molin


• ·Vicedirektør, MHM, Næstved – Slagelse - Ringsted – sygehus, Anne Grethe Raahauge Larsen


• Vicedirektør, Holbæk Sygehus Gitte Fange


• ·Sektorformand for Social- og sundhedssektoren i FOA Vestsjælland, Ann Søgaard

Der henvises til støtteerklæringer i bilag 2.

Udbuddet af akademiuddannelsen i sundhedspraksis skaber de bedst mulige rammer for sammenhængende kompetenceforløb i synergi med Absalons portefølje af grund- og efter- og videreuddannelser.

Pt. har Zealand, Sjællands Erhvervsakademi formel udbudsret til uddannelsen, hvor to SOSU-skoler via ZBC i praksis udbyder den. Derudover har Københavns Professionshøjskole udbudsret, som de har overtaget fra KEA.

Den nærmeste beslægtede uddannelse til akademiuddannelsen i sundhedspraksis er sundhedsfaglig diplomuddannelse, som Absalon udbyder. Uddannelserne ligger dog på forskellige kvalifikationsniveauer.

Der forventes ikke være negative konsekvenser i forhold til de øvrige udbudssteder.

Udbud af uddannelsen vil have en positiv effekt på fremtidige fastholdelses- og rekrutteringsmuligheder på sundhedsområdet, hvilket der er stort behov for.  

Se høringssvar fra Zealand under uddybende bemærkninger.

Absalon har været i dialog med Zealands rektor omkring det nye udbud, som jf. bilag 3 har givet følgende tilbagemelding:

”Vi er bekendt med KEAs samarbejde med KP og har ingen indvendinger mod Absalons ønske om at søge udbudsretten til akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Vi udbyder pt. uddannelsen sammen med regionens to SOSU skoler – netop for at sikre anknytning til et sundhedsfagligt miljø. Da vi også bruger moduler i Sundhedspraksis sammen med akademiuddannelsen i Ledelse vil det være helt optimalt at vi fortsat kan anvende moduler fra Sundhedspraksis efter behov. Dette kræver måske en aftale som kan indgås mellem vores efteruddannelsesafdelinger.”

Der er plads til, at begge institutioner kan tilbyde uddannelsen, hvor Zealands aktiviteter er knyttet til SOSU-skolerne og diplomuddannelsen i ledelse, mens Absalon primært planlægger at tilbyde uddannelsen som led i en portefølje af tilbud til Region Sjælland og kommunerne. Absalon ser meget positivt på et samarbejde med Zealand på området.

Behovet for opkvalificering inden for social- og sundhedsområdet er stigende. De studerende vil ofte allerede være i beskæftigelse med opgaver inden for området og have behov for opkvalificering. 

Som nævnt tidligere, er der et ønske om et gensidigt tæt samarbejde med Zealand.

Uddannelsen giver adgang til relevante diplomuddannelser, fx. den sundhedsfaglige diplomuddannelse, som Absalon udbyder.

Baseret på de tilkendegivelser Absalon har modtaget, forventes der et årligt optag på 30 studerende pr. år og dermed 90 studerende på uddannelsen efter 3 år.

(-)

(-)