Bachelor - Samfundsøkonomi - Roskilde Universitet

Der søges prækvalifikation af et fagmodul i Samfundsøkonomi på den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse. Da det er et fagmodul på den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse, gælder samme adgangskrav:

Dansk A
Engelsk B
Matematik B
Historie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller Idehistorie B 

Bemærk: Fra optag 2022 indfører RUC minimumskarakterkrav på Samfundsvidenskabelig Bachelor. Det betyder følgende:

Kvote 1: For at søge om optagelse i kvote 1 skal ansøger minimum have 6 i samlet gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen. 

Kvote 2: For at søge om optagelse i kvote 2 skal ansøger minimum have 6 i samlet gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen eller 4 i samlet gennemsnit på fagene Dansk, Engelsk og Matematik. 

Retskrav og adgang til kandidatuddannelser: fagmodulet i Samfundsøkonomi giver retskrav til kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi på Roskilde Universitet (der søges også om prækvalifikation af denne uddannelse). Derudover forventes fagmodulet i Samfundsvidenskab at give adgang til instituttets øvrige kandidatuddannelser herunder Politik og Forvaltning, Socialvidenskab og International Public Governance. 

Uddannelsen giver de studerende en forståelse for centrale samfundsmæssige udfordringer i relation til bæredygtighed ved at indføre dem i grundlæggende teoretisk og praktisk viden om økonomiske transformationsprocesser på mikro-, makro- og internationalt niveau. Dette omfatter erfaring med at anvende denne viden i problemorienteret projektarbejde.

Bachelorer i samfundsøkonomi trænes i samfundsøkonomisk analyse af de bæredygtigheds-problemer, de beskæftiger sig med i deres projekter, herunder i at vurdere de forskellige interessenters forskellige perspektiver og interesser.

Uddannelsen er kendetegnet ved en pluralistisk tilgang til økonomisk videnskab. Bachelorerne vil opnå en grundlæggende forståelse af neoklassisk økonomi og solid viden om heterodoks økonomi (herunder især Økologisk Økonomi og Post-Keynesiansk økonomi). Dette giver de studerende en unik teoretisk og metodologisk alsidighed, hvilket forbedrer deres evne til at deltage i processer, der søger at skabe bæredygtigheds-forandringer på en pragmatisk og fleksibel måde, på tværs af den private og offentlige sektor og civilsamfundet. Uddannelsen giver retskrav til kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi på RUC.

Den ansøgte uddannelse er et fagmodul i Samfundsøkonomi på 70 ECTS, som skal indgå i den Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse på Roskilde Universitet. Det nye fagmoduls 70 ECTS udgøres af 35 ECTS kurser og to 15 ECTS projekter. Se bilag 1 i den vedhæftede behovsundersøgelse for en grafisk oversigt over uddannelsens konstituerende elementer samt uddannelsens kompetenceprofil. Her følger en kort beskrivelse af fagmodulets konstituerende fagelementer:

Mikroøkonomi (5 ECTS): Hovedformålet med dette modul er at give et solidt afsæt ift. at opnå en grundlæggende forståelse af elementerne i mikroøkonomi og deres anvendelse i både teoretiske og mere virkelighedsnære situationer. De studerende udvikler analytiske færdigheder ved hjælp af optimeringsværktøjer samt diagrammer. Kurset koncentrerer sig om analysen af husholdningernes (forbrugernes) og virksomhedernes økonomi. Kurset vil trække på både den neoklassiske tradition, moderne adfærdsbaserede tilgange og en mere heterodoks analyse baseret på alternative forståelser med afsæt i den institutionelle teori. De studerende lærer at håndtere de grundlæggende mikroøkonomiske begreber ud fra en marginalbetragtning, såsom ligevægtsanalyse, komparativ statik, marginalnytte, forbrugeroverskud, profitmaksimering, skatteeffekt osv. De lærer også at sætte disse begreber i forhold til en faktisk observeret menneskelig adfærd, som kan hjælpe til at stille spørgsmålstegn ved nogle af model-antagelserne omkring rationalitet og fremhæve alternativt institutionernes grundlæggende rolle i økonomien ift. værdiskabelse og -fastsættelse.

Makroøkonomi 1 (5 ECTS): Dette kursus giver et omfattende overblik over de vigtigste emner inden for moderne makroøkonomi, både ud fra mainstream- og heterodokse perspektiver. De vigtigste makroøkonomiske problemer og politiske debatter, som det moderne samfund står over for, behandles. Centrale temaer indbefatter økonomiske kriser, bæredygtighed, finans- og pengepolitik, statsgæld, statsstyrede vs. markedsstyrede vækststrategier, samt ureguleret handel vs. protektionisme. Kurset lægger vægt på undervisning i, hvordan hver enkelt økonomisk model fungerer, kombineret med en kritisk analyse af de antagelser, der ligger bag dem, og sætter dermed de studerende i stand til at udvikle en sofistikeret forståelse af de emner og teorier, der diskuteres. Med hensyn til makroøkonomiske skoler vil de studerende blive introduceret til de fem hovedtraditioner inden for den neoklassiske tilgang til økonomi; den neo-keynesianske, monetaristiske, ny-klassiske og ny-keynesianske skole, samt real business cycle teori.  Indenfor den post-Keynesianske tilgang til økonomi (PKE) vil der på samme måde være en indføring i hovedtraditionerne, med særlig vægt på skolerne omkring Michael Kalecki og Hyman Minsky, samt en introduktion til Modern Monetary Theory (MMT).

Matematik (5 ECTS): Formålet med matematikkurset er at præsentere et teknisk grundlag for de forskellige efterfølgende økonomikurser, herunder mikroøkonomi og videregående makroøkonomi, samt kurser i økologisk økonomi og finansiering der indgår i kandidat-uddannelsen. Kursets indhold dækker grundlæggende lineær og vektoralgebra og centrale beregningsmetoder (derivater, partielle derivater, optimeringer gennem Lagrange-multiplikatorer osv.) samt differentialligninger. De studerende lærer også logaritmiske transformationer og eksponentielle vækstfunktioner. Hovedformålet er, at de studerende skal opnå en viden, så de kan forstå og kritisk reflektere over de matematiske grundbegreber, der understøtter forskellige økonomiske teorier.

Finansiering 1: Corporate Finance (5 ECTS). Kurset introducerer de studerende til koncernfinans (Corporate Finance). Hovedemnerne omhandler logikken bag pengestrømsanalyse og tidsværdien af penge, teori om kapitalomkostninger og kapitalstruktur, værdiansættelsesmetoder, risikostyring, kapitalbudgettering og investeringsbeslutninger, samt international virksomhedsfinansiering. De studerende forventes at udvikle færdigheder, der kan anvendes til at foretage værdiansættelse af aktiver såsom obligationer, aktier og optioner, opbygge porteføljer, samt analysere og optimere valutakurs- og renterisici. Endeligt vil de studerende være i stand til at beskrive og analysere en virksomheds risiko og overskud, optimere dens kapitalstruktur, træffe beslutninger og foretage valg omkring investeringsmuligheder (aktiver og projekter), gennemføre risikoafdæknings (hedging)- og/eller spekulationsstrategier. og træffe beslutninger om valutaer og rentesatser.

Økonometri 1 (5 ECTS). De studerende bliver introduceret til programmering af lineære optimeringsmetoder med R og grundlæggende økonometriske begreber.  Hovedformålet er at gøre studerende bekendt med forskellige økonometriske estimationsmetoder, som de også kan anvende i forbindelse med egne RUC-projekter. Grundbogen er Wooldrige (Introductory Econometrics: A Modern Approach). Vi dækker en række områder indenfor økonometrien, som estimation, inferens i regressionsmodeller (simpel og multipel), logistisk regression, cluster og faktoranalyse, samt mere avancerede metoder som multiniveau regression og/eller panel-data analyse. De studerende vil også lære at arbejde med kategoriske variable og diskutere forekomsten af multikollinaritet. Endelig vil kurset introducere betydningen af grundlæggende begreber i statistik som signifikans, inferens og kausalitet i relation til de økonometriske analyser, samt vigtigheden af at foretage fejlledstest, herunder forekomsten af heteroskedasticitet og autokorrelation ift. analysernes interne validitetsbegreber (jf. BLUE kriterierne).

Økologisk Økonomi 1 (5 ECTS): Økologisk økonomi omhandler relationer mellem mennesker og natur, og hvordan vi forstår udviklingen i økonomiske termer. I løbet af de seneste århundreder er naturen blevet presset mere og mere mod de såkaldte planetære grænser. Økologisk økonomi inddrager begreber og analysemetoder fra biologi, energi og fødevareproduktion. Vi dækker felter som ureguleret adgang til naturressourcer, industriel og politisk økologi, energi retfærdighed, fysisk versus økonomisk regnskabsføring, biofysiske betingelser, forbruger suverænitet og forbrugerkrav til produktionsbetingelser (kompleks forbruger værdisætning). Hvad er markedets evner til at fremdrive ændringer i teknologi og adfærd? Og hvad er markedets begrænsninger? Hvordan analyserer vi økologiske dilemmaer? Endelig vil vi diskutere forskellige metodevalg som cost-benefit og multi-kriterier analyser.

Projekt 4 (Økonomi 1) (10 ECTS): Dette projekt har form af en forskningsbaseret gruppeopgave. Det forventes, at de studerende arbejder i grupper på 4-6 personer. De skriver et projekt om et fælles tema inden for mikro- eller makroøkonomi. Efter semesterets metodekursus skal de studerende vælge kvantitative metoder på et grundlæggende niveau til deres undersøgelse, og vi anbefaler supplerende brug af beskrivende statistik og kvalitative metoder til forståelse af de indsamlede data.

Projekt 5 (Økonomi 2) (10 ECTS): Dette projekt har form af en forskningsbaseret gruppeopgave. Det forventes, at de studerende arbejder i grupper på 3-5 medlemmer. De skriver et projekt om et fælles tema inden for de emner, der indgår i økonomistudiet: Mikro-, makro- og offentlig økonomi eller finansiering. De studerende skal vælge kvantitative metoder, mere specifikt dem, der er omfattet af semesterets økonometri-kursus, til at gennemføre deres undersøgelse.

For begge projekter gælder at de studerende vil bruge en vejleder til at berige deres projekter gennem aktiviteter som f.eks. workshops og individuel vejledning i henhold til RUC's problemorienterede didaktiske tilgang. Et sådant projekt giver de studerende mulighed for at udvikle deres egne skrive- og samarbejdsevner og for at udfordre sig selv inden for et udvalgt emne.

Uddannelsen er en samfundsvidenskabelig uddannelse. På baggrund af uddannelsens samfundsvidenskabelige kerneområde foreslås uddannelsen indplaceret i takstgruppe 1. 

Behovsundersøgelsen dokumenterer et behov for samfundsøkonomer til at tilvejebringe grøn omstilling i både den offentlige og private sektor ved at kombinere en stærk økonomisk og metodisk faglighed med viden om den grønne omstilling og bæredygtighed. Efterspørgslen forventes at stige i takt med udviklingen inden for det private ift. den stigende EU-regulering på området og behov for bæredygtige investeringer, og inden for det offentlige hvor klima og grøn omstilling i større grad fylder i fx budgetprocesserne. Fagmodulet i Samfundsøkonomi imødekommer en del af efterspørgslen ved at uddanne ca. 50 dimittender om året, som efterfølgende har retskrav til kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi.

Efterspørgslen på samfundsøkonomer med disse kompetencer vurderes at være stor både nationalt og regionalt. Region Sjælland og KKR Sjælland støtter begge op om den nye uddannelse i Samfundsøkonomi jf. støtteerklæringer i behovsundersøgelsens bilag 7. Efterspørgslen bekræftes desuden af beskæftigelsen på de nærmest beslægtede kandidatuddannelser i Økonomi, der har lave ledighedstal (jf. den vedlagte behovsanalyse afsnit 3.1). Dette understreger yderligere, at der er tale om stor efterspørgsel på dimittender med kompetencer inden for området.

Der er foretaget interviews med aftagere, hvor samtlige aftagere giver udtryk for, at der er behov for samfundsøkonomiske kandidater, og private virksomheder som Vestas bemærker ”Det havde ikke gjort noget, hvis den var kommet for 4 år siden, så man havde nogen af dem allerede nu” (Vestas, jf. den vedlagte behovsanalyse afsnit 3.2).

Se venligst den vedlagte behovsanalyse for uddybning af uddannelsens kompetenceprofil, erhvervssigte samt arbejdsmarkedsbehov og relevans. 

Der forventes ca. 50 dimittender årligt fra 2023 og frem som efterfølgende har retskrav til kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi. Behovsanalysen viser, at der aktuelt er og fremover forventes at være et stigende behov for kandidater med kompetencer i at koble økonomi og metode med bæredygtighed, da der er øget fokus på grøn omstilling og bæredygtighed på tværs af det offentlige og private arbejdsmarked. Samtlige aftagere giver udtryk for, at der er et arbejdsmarkedsbehov, og det er realistisk at afsætte 50 kandidater årligt på tværs af det private og offentlige arbejdsmarked. I behovsanalysen udtaler en aftager fra Vestas: ”50 om året er overhovedet ikke urealistisk. Vi ville elske at aftage. Og Ørsted ville aftage. Jeg tænker, der er nogle stykker som vil række ud efter de her kompetencer” (Vestas, jf. behovsanalysens afsnit 3.2). En undersøgelse af DJØF’ernes arbejdsmarked frem mod 2030 foretaget af DAMVAD jf. behovsundersøgelsens bilag 4, forudsiger at der i 2030 vil være stor mangel på økonomer. Dette forventes at give gode afsætningsmuligheder for dimittenderne regionalt og nationalt på tværs af det offentlige og private arbejdsmarked.

Uddannelsens kompetenceprofil er efterspørgselsdrevet og udviklet med løbende involvering af aftagere. Inddragelsen er forløbet over 2 år og har inkludereret en række møder i instituttets aftagerpanel samt dialog med Region Sjælland og KKR Sjælland (se positive tilkendegivelser fra Region Sjælland og KKR i behovsanalysens bilag 7).

Ovenstående er suppleret af en desktop analyse af relevante rapporter, jobopslag og ledighedstal samt 13 dybdegående interviews med relevante repræsentanter fra aftagervirksomheder, der tilsammen dækker arbejdsmarkedet for både specialisering i grøn omstilling og bæredygtig finans, og dækker både det private og offentlige arbejdsmarked. De udvalgte aftagere er primært direktører og ledere inden for de relevante brancher, som må forventes at have et generelt strategisk ansvar i deres organisation eller virksomhed. En del af respondenterne udgøres af medarbejdere med høj faglig ekspertise inden for områder relevante ift. uddannelsen. Involvering af aftagere har bidraget med specifikke anbefalinger til skærpelse af erhvervssigtet og bekræftet et aktuelt og fremtidigt behov for en samfundsøkonomiuddannelse med indeværende kompetenceprofil.

Den løbende dialog med aftagere har været central i udarbejdelsen af uddannelsens tværfaglige profil. Balancen mellem fokus på dybdegående økonomisk faglighed og metode kombineret med kompetencer inden for forvaltning, virksomhedsforståelse og problemløsningskompetencer er i høj graf drevet af erhvervslivets efterspørgsel. Behovsanalysen viser, at der er efterspørgsel efter samfundsøkonomiske bachelorer, der har 1) en økonomisk faglighed. Denne opnås via det samfundsøkonomiske fagmodul på 3-6 semester; 2) stærke metodekompetencer. Dette opnås via metodesøjlen, hvor de studerende har et metodekursus hvert semester; 3) projektledelseskompetencer som opnås igennem projektarbejdet, hvor der er et 15 ECTS projekt hvert semester; 4) virksomhedsforståelse som blandt andet opnås via det obligatoriske kursus i Finansiering på 6 semester; 5) kendskab til politiske organisationer og forvaltning som blandt andet opnås via bacheloruddannelsens grundkursus i Politologi. Aftagernes input har desuden bidraget til, at man har valgt at anvende redskabet R software i uddannelsens metodekurser.

Uddannelsen adskiller sig fra øvrige økonomiuddannelser ved: 1) at have en pluralistisk tilgang til økonomi med en tværvidenskabelig tilgang til studiet af økonomiers dynamik og transformationsprocesser; 2) bredt samfundsvidenskabeligt fundament, da uddannelsen er den del af den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse, der starter med ét års studier inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde herunder grundkursus i Politologi, Sociologi, Økonomi, Kvalitative metode og Videnskabsteori, inden de påbegynder specialiseringen i Samfundsøkonomi; 3) gennem RUCs PPL model som giver erfaring med projektbaseret læring i virkelighedsnære problemstillinger og samarbejde med virksomheder. Kombinationen af økonomisk og metodisk faglighed, problemløsningskompetencer og fokus på bæredygtighed og grøn omstilling gør dimittenderne kvalificerede til at udfylde det kompetencegab, som behovsundersøgelsen har identificeret i det danske uddannelsessystem samt fortsætte på kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi. Der er lav ledighed på de øvrige uddannelser i Økonomi, og der er ikke indført ledighedsbaseret dimensionering.

Roskilde Universitet har undervejs i udviklingen af uddannelserne gennemført en analyse af en række eksisterende uddannelser baseret på deres indhold og erhvervssigte med henblik på at sikre, at kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi samt den samfundsøkonomiske specialisering på den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse (fagmodul i Samfundsøkonomi) dels bidrager til øget sammenhæng i det danske uddannelsessystem, dels ikke resulterer i forringelser af vilkårene for de beslægtede uddannelser. Analysen er lavet på baggrund af en vurdering af uddannelsens navn, uddannelsesprofil, studieordning og beskrivelse af arbejdsmarked. Da der ansøges om prækvalifikation af både fagmodul i samfundsøkonomi samt kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi dækker denne analyse begge uddannelser.

På baggrund heraf er følgende bachelor- og kandidatuddannelser udbudt på danske universiteter analyseret:

• Københavns Universitet, BSc. i Økonomi og cand.polit


• Aarhus Universitet, BSc. i Økonomi og cand.oecon


• Syddansk Universitet, BSc. i Økonomi og cand.oecon


• Aalborg Universitet, BSc. i Økonomi og cand.oecon

Lav ledighed på beslægtede uddannelser

Ledigheden for beslægtede økonomi uddannelser er lave og viser, at dimittenderne kommer hurtigt i arbejde. Eksempelvis viser ledighedstal fra UFM's datavarehus, at den gennemsnitlige ledighedsgrad fra 4.-7 kvartal efter dimission er på hhv. 0,7% for cand.polit. på Københavns Universitet i 2017 og 1,2 % for cand.oecon. på Aarhus Universitet (se også behovsundersøgelsens afsnit 3.1). Efter endt uddannelse forventes kandidaterne i Samfundsøkonomi at få beskæftigelse i en grad, der ligner den generelle beskæftigelsessituation for økonomer. Der er ikke indført ledighedsbaseret dimensionering på de øvrige kandidatuddannelser i Økonomi, og det forventes, at kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi ikke vil være omfattet af dimensionering. Nedenfor redegøres for hvorledes fagmodulet og kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi adskiller sig fra beslægtede uddannelsen.

1.     Pluralistisk tilgang til økonomi

Fagmodulet og kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi er udviklet fordi, de eksisterende økonomiuddannelser ikke i tilstrækkelig grad favner behovet for at uddanne økonomer, der kan løse klimaudfordringen. Økonomistudiet skal i højere grad forankres i pluralisme og virkeligheden frem for i abstrakte modeller. Samfundsøkonomi er en uddannelse der centreres om pluralisme – hvor økonomi ses som videnskabeligt genstandsfelt frem for en metode – tværfaglighed, bæredygtighed og frem for alt den grønne omstilling. Fagmodulet og kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi har som sit centrale særkende en tværvidenskabelig tilgang til studiet af økonomiers dynamik og transformationsprocesser. Der tænkes forbi mainstream tilgange, så det bliver muligt at udvikle nye forretningsmodeller og nye tilgange til økonomisk politik. Kandidater fra samfundsøkonomi på RUC vil have et indgående kendskab til neoklassisk økonomi, men vil desuden og i særdeleshed mestre mere heterodokse økonomiske skoler: fra evolutionær økonomisk teori om virksomheden til økologisk økonomi og Post-Keynesiansk makroøkonomi. Uddannelsen giver studerende teoretisk og praktisk viden om økonomiske omstillingsprocesser på både mikro-, makro- og internationalt niveau, såvel som erfaring med at bringe den viden i spil i konkret, problemorienteret projektarbejde. Kombineret med matematiske, økonometriske og kodnings-kompetencer, vil den pluralistiske og pragmatiske tilgang til økonomiundervisningen give cand.oecon’er fra RUC en unik teoretisk og metodisk fleksibilitet, som vil øge deres evne til at indgå proaktivt og pragmatisk i grønne omstillingsprocesser på forskellige dele af arbejdsmarkedet. Med dette fokus vil kandidaterne have en unik profil, der vil adskille dem de øvrige økonomiuddannelser. Dette fokus understreges også igennem de to specialiseringer på kandidatuddannelsen.

2.     Specialisering i grøn omstilling og bæredygtig finans

Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi adskiller sig fra beslægtede økonomiuddannelser ved at have specialiseringer i hhv. grøn omstilling og bæredygtig finans. På kandidatuddannelsen i Økonomi på Københavns Universitet og Syddansk Universitet kan de studerende vælge en specialisering i finansiering, mens de på Aarhus Universitet kan vælge en specialisering i enten Public Policy eller Quantitative Economics. Samfundsøkonomi adskiller sig således fra de øvrige økonomiuddannelser ved at have et indbygget fokus på grøn omstilling og bæredygtig finans i uddannelsens kompetenceprofil.

3.     Projektarbejde

Samfundsøkonomi adskiller sig fra de øvrige økonomiuddannelser igennem Roskilde Universitets uddannelsesmodel, hvor projektarbejde og problemorientering er to af de centrale principper. Økonomiuddannelsen på Aalborg Universitet indeholder projektarbejde, mens der på de øvrige kandidatuddannelser i Økonomi på hhv. Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet ikke indgår projektarbejde i løbet af uddannelsen ud over bachelorprojektet og specialet.

Projektarbejdet er således med til væsentligt at adskille Samfundsøkonomi på RUC fra de øvrige økonomiuddannelser, da bacheloruddannelsen er planlagt med et 15 ECTS projekt på hvert semester, mens kandidatuddannelsen er planlagt med 10 ECTS projekt hvert semester. Som det fremgår af behovsundersøgelsen, er der efterspørgsel efter samarbejds- og projektledelseskompetencer. Projektarbejdet er derfor højt prioriteret på uddannelsen, hvilket understøttes i den høje vægtning af projektarbejde. På denne måde opøver de studerende helt fra starten af både bachelor- og kandidatuddannelsen projektledelses-, kommunikations- og samarbejdsfærdigheder, som skærpes igennem alle semestre. Med udgangspunkt i RUC’s PPL-model etablerer de studerende et tæt samarbejde med potentielle arbejdsgivere og fastholder en anvendelses- og praksisorientering igennem hele studiet.

4.     Bredt samfundsfagligt fundament

Fagmodulet i Samfundsøkonomi adskiller sig fra lignende bacheloruddannelser i Økonomi, da fagmodulet er en del af den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse på RUC. Det betyder, at de studerende får et bredt samfundsvidenskabeligt fundament, da bacheloruddannelsen starter med ét års studier inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. De sidste to år specialiserer de studerende sig i bachelorfaget (Samfundsøkonomi). De to første semestre består således af grundkurser inden for samfundsvidenskaben i Politologi, Sociologi, Økonomi, Plan, rum og ressourcer, kvalitativ metode og videnskabsteori. Dette adskiller uddannelsen fra de øvrige bacheloruddannelser i økonomi ved at give et bredt samfundsvidenskabeligt fundament, inden de påbegynder specialiseringen i samfundsøkonomi. Ifølge behovsanalysen vil denne samfundsvidenskabelige generalist tilgang supplere klassiske økonomer på arbejdsmarkedet.

5.     Strategisk brug af valgfag udbudt af instituttets cand.merc.-uddannelse og cand.adm.-uddannelse

Udgangspunktet for lanceringen af RUCs samfundsøkonomiske uddannelse er, at der vil være stor efterspørgsel efter økonomer, der kan forholde sig problemorienteret til bæredygtigheds udfordringer på tværs af sektorer. For yderligere at styrke kandidaternes relevans i forhold til aftagerne, er der identificeret forskellige retninger inden for deres specialisering, som de studerende kan gå efter – alt afhængig af hvilken del af arbejdsmarkedet de især sigter efter. Disse særlige retninger tilegner de studerende sig ved at bruge deres valgfag på overbygningen strategisk, det vil sige med sigte på den del af arbejdsmarkedet, de er særligt interesserede i. De studerende har derfor mulighed for at vælge valgfag udbudt af instituttets cand.merc.-uddannelse og cand.scient.adm.-uddannelse.

De tre retninger er:

Den virksomhedsøkonomiske: Studerende der især er interesserede i at være med til at drive den grønne omstilling i en virksomhed, hvad enten denne er større regional virksomhed eller en stor internationalt orienteret virksomhed, kan med fordel vælge valgfagene i Strategisk management og i Videregående strategi og finansiering udbudt af instituttets cand.merc.-uddannelse.

Den forvaltningsmæssige: Studerende med særlig interesse for at medvirke i centraladministrationens indsats for at bæredygtigheds-omstilling, kan med fordel vælge valgfagene i Policy og politik i et moderne demokrati og i Ministre og embedsmænd i centraladministrationen udbudt af instituttets cand.adm.-uddannelse.

Den internationale: Studerende der især er interesserede i at arbejde med bæredygtigheds-problematikkerne i et internationalt perspektiv – hvad enten det er som ansat i en stor dansk eksport-virksomhed eller som konsulent i en NGO med fokus på globale dynamikker – kan med fordel vælge valgfagene i International offentlig økonomi og Den grønne omstillings globale politiske økonomi.

Denne mulighed vil være med til at adskille uddannelsens kandidater fra de øvrige økonomiuddannelser. 

Fagmodulet i Samfundsøkonomi er en del af den Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse på RUC. De studerende tilmelder sig først deres fagmodul på 2. semester. Det forventes, at ca. 50 tilmelder sig fagmodulet Samfundsøkonomi. Da det nye fagmodul indgår som specialisering på den eksisterende samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse, vil oprettelsen ikke have konsekvenser for øvrige bacheloruddannelser, men vil udelukkende have betydning for den interne fordeling af studerende på de forskellige fagmoduler. Bacheloruddannelsen forventes at tiltrække ansøgere med interesse inden for samfundsøkonomi, der samtidig ønsker et stærkt og tværfagligt fokus på aktuelle samfundsudfordringer som bæredygtighed og grøn omstilling.

Dimittender fra den samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse, der har fagmodul i samfundsøkonomi, har retskrav til den tilhørende kandidatuddannelse i Samfundsøkonomi.

Uddannelsen forventes desuden at kunne give adgang til kandidatuddannelser på instituttets øvrige kandidatuddannelser herunder Politik og Forvaltning, Socialvidenskab og International Public Governance samt til en række kandidatuddannelser på de øvrige universiteter. 

Fagmodulet er en del af den Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse på RUC. De studerende tilmelder sig først fagmodul på 2. semester. Det forventes, at ca. 50 tilmelder sig Samfundsøkonomi. 

Mulighed for praktik er ikke lagt ind i fagmodulet, men ligger som en mulighed i den retskravskandidatuddannelse fagmodulet kan føre frem til.