Kandidat - Samfundsøkonomi - Roskilde Universitet

Adgangskrav: Nedenstående kriterier skal være opfyldt for at få adgang til kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi:

Ansøgers bacheloruddannelse skal indeholde minimum 45 ECTS inden for et eller flere af disse områder: 

• Økonomi (fx makroøkonomi, mikroøkonomi ect.)


• Accounting eller Finans (fx corporate finance, financial accounting)


• Quantitative Methods (e.g. statistics, econometrics, mathematics).

Retskrav og uddannelser der giver direkte adgang: Ansøgere der har et fagmodul i samfundsøkonomi fra Roskilde Universitet har retskrav til kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi. Der søges også om prækvalifikation af fagmodulet i Samfundsøkonomi. 

Derudover har ansøgere med en bachelor i økonomi fra et af de øvrige universiteter direkte adgang til kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi. 

Uddannelsen giver en forståelse for centrale samfundsmæssige udfordringer med relation til bæredygtighed igennem avanceret teoretisk og praktisk viden om økonomiske transformationsprocesser på mikro-, makro- og internationalt niveau. Dette omfatter dybtgående anvendt viden, erhvervet igennem problemorienterede projektarbejder.

De studerende specialiserer sig i enten Grøn omstilling eller Bæredygtig Finans. For at realisere bæredygtigheds-forandringer er det afgørende, at der produceres kandidater, som er i stand til at skabe konsensus på tværs af sektorer og interessegrupper. De trænes derfor i at analysere de problemer, de beskæftiger sig med i deres projekter, både fra et erhvervsmæssigt og et offentlig sektor-perspektiv.

Uddannelsen er kendetegnet ved en pluralistisk tilgang til økonomisk videnskab. Kandidaterne vil være velbevandrede i neoklassisk økonomi, men særligt veluddannede i heterodoks økonomi, herunder især Økologisk Økonomi og Post-Keynesiansk makroøkonomi. Det giver en unik teoretisk og metodologisk alsidighed, hvilket forbedrer evnen til at deltage i processer, der søger at skabe bæredygtigheds-forandringer på en pragmatisk og fleksibel måde, på tværs af sektorer.

Kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi starter med et semester bestående af obligatoriske kurser og et 10 ECTS projekt, efterfulgt at to semester hvor de studerende specialiserer sig i enten grøn omstilling eller bæredygtig finans, inden de skriver deres speciale på fjerde semester. Det er også muligt at kombinere de to specialiseringer, hvis alle valgfag bruges på det, således at kandidaterne får en dobbelt specialisering. Bilag 1 i behovsanalysen indeholder en grafisk oversigt over uddannelsens konstituerende elementer samt uddannelsens kompetenceprofil. Her følger en kort beskrivelse af uddannelsens konstituerende fagelementer.

Institutionel Økonomi (5 ECTS). Dette kursus giver de studerende et solidt fundament i institutionel økonomi (IØ). Den grundlæggende præmis for IØ er, at man ikke kan forstå økonomiske dynamikker – hvad enten de er regionale, nationale eller internationale – uden at analysere samspillet mellem en række sociale institutioner. Med udgangspunkt i en definition af institutioner som "indlærte adfærdsregler, der styrer, muliggør og begrænser adfærd i social interaktion", undersøger kurset de sociale institutioner, der strukturerer produktion, distribution og forbrug af varer og services. Økonomien forstås som et system, der skaber grundlaget for det socioøkonomiske liv og dets reproduktion, og institutionelle økonomers opgave er at forstå de socio-historiske faktorer, der former økonomiernes funktion og dynamik. Ud over en generel introduktion til området institutionel økonomi vil kurset mere detaljeret undersøge tre grene af institutionalistisk teori: evolutionær økonomi og kapitalisme-modeller, samt litteraturen om kapitalismens langsigtede regulering og vækst.

Makroøkonomi 2 (5 ECTS). Dette kursus giver et overblik over Post-Keynesiansk økonomi (PKØ). Først skelnes der mellem de paradigmatiske forskelle mellem PKØ og andre varianter af Keynesianismen. Kurset diskuterer således de neoklassiske tilgange til Keynes' arbejde, særligt den ny-Keynesianske økonomi (Stiglitz, informationsasymmetri, tre-ligningsmodellen, DSGE m.m.). Kurset lægger herefter særlig vægt på den Post-Keynesianske tilgang til makroøkonomi og monetær økonomi. Det teoretiske grundlag for PKØ er princippet om effektiv efterspørgsel og den opfattelse, at en konkurrencepræget markedsøkonomi ikke har nogen "naturlig" tendens til fuld beskæftigelse. Post-Keynesianske økonomer afviser den opfattelse, at den manglende opnåelse af fuld beskæftigelse kan reduceres til ufleksible priser og lønninger. I stedet anføres det, at kapitalistiske økonomier har en iboende tendens til ustabilitet og derfor vil have en tilbøjelighed til ofte at blive ramt af kriser og perioder med høj arbejdsløshed. På denne generelle baggrund undersøger kurset en række emner inden for PKØ, herunder teorier om endogene penge og teorier om efterspørgselsstyret vækst.

Politisk Økonomi og Bæredygtighed (5 ECTS). Dette kursus starter med at bemærke, at både Adam Smith og David Ricardo (der ofte fremstilles som grundlæggerne af økonomisk videnskab) selv så deres studier af produktion, handel og velstand som bidrag til en ny social og moralsk videnskab om politisk økonomi. I dag fokuserer den økonomiske disciplin ofte på studier af økonomien, der tilsidesætter politiske og sociale overvejelser, mens den moderne politiske økonomi er en særlig tilgang, der fastholder sine grundlæggeres tværfaglige fokus. Efter en introduktion til politisk økonomi og dens vigtigste traditioner, er kurset opdelt i to dele: en om miljøets politiske økonomi og en anden om ulighedens politiske økonomi. Fred Gales arbejde om bæredygtighedens politiske økonomi tjener som en overordnet referenceramme for begge disse dele. Derigennem forankres kurset i diskussioner om hvad økonomisk værdi egentlig er, hvilket er et den politiske økonomis grundlæggende temaer. Kurset vil give de studerende en dybere forståelse af både institutionel økonomi og makroøkonomi.

Økonometri 2 (5 ECTS). Formålet med kurset er at facilitere, at de studerende bliver i stand til at gennemføre deres egen analyser baseret på data de selv har indsamlet (primære og/eller sekundære). Med udgangspunkt i det første økonometri kursus (som hovedsaligt fokuserer på tværsnitsanalyser) introduceres der i dette kursus en grundlæggende tidsdimension i dataene. Udover at foretage basale tidsserieanalyser og -test introduceres de studerende også for paneldata metoder, hvor dataene har såvel en tværsnits- som tidsserie dimension. De studerende får kendskab til paneldata modeller såsom pooled, fixed og random effekt. Der gives også en intoduktion til mere avancerede paneldata modeller som f.eks. difference-in-difference og Generalized Method of Moments (GMM). I forhold til de økonometriske metoders grundlæggende antagelser (BLUE) arbejdes der her med emner såsom ikke-stationære data, enhedsrødder, co-integration, autokorrelation, endogenitet generelt, samt problemer med spuriøse sammmenhænge.

Computational Quant (5 ECTS) I dette kursus introduceres de studerende til de nye muligheder, maskinlæring giver for kvantitative og kvalitative analyser. Kurset forbinder derfor også økonometri med mere altomfavnende typer af big data-analyser i videst forstand. De studerende lærer at anvende mere avanceret software som f.eks. R og Python til at kode og løse deres problemer med. Udover at lære specifikke metoder til at håndtere data og dataanalyse indenfor datavidenskab, skal de studerende gennem kurset opnå en indsigt og forståelse ift. at kunne forklare forskelle og ligheder mellem de gængse lineære metoder de har lært i økonometri og andre metoder, som nu er tilgængelige med maskinlæring. Nogle af de mere erkendelsesteoretiske og metodemæssige elementer i faget er derfor, at kunne forklare og forstå forskelle for statistisk inferens, validitet, linearitet og datakonvertering, når der arbejdes snævert indenfor økonometri kontra mere bredt indenfor datavidenskab og maskinlæringsmetoder. Ønsket er at de studerende opnår en grundlæggende forståelse for fordele og ulemper ved de gængse og nyere metoder, herunder er i stand til at foretage fornuftige metodevalg ift. deres egne projekter.  De tekniske maskinlæringsanalyser, som de studerende vil få indsigt i kan være f.eks.: strukturerede data, lineære og ikke-lineære modeller, anvendelse af kunstig intelligens, ensartet eller punktkonvergens, faktormodeller, hoved- og uafhængig komponentanalyse. sub-stikprøve regression, bagging og boosting. Ikke-lineære og ikke-parametriske metoder, regressionstræer, tilfældige regressioner, (Random Forests) og Ensemble Learning. Desuden kan kurset dække neurale netværk og deep learning. Andre emner er ekstreme læringsmaskiner, kausal inferens for aggregerede data, ArCo (Artificial Counterfactual) og syntetiske estimatorer samt tekstdataanalyse. 

Projekt 1 (første semester) (10 ECTS). Dette projekt har form af en forskningsbaseret gruppeopgave. Det forventes, at de studerende arbejder i grupper på 4-6 personer. De skriver et projekt om et fælles tema inden for institutionel økonomi, makroøkonomi eller politisk økonomi. Den type metode, der vælges til dette projekt, er valgfri, selv om vi anbefaler en blandet tilgang med kvalitative metoder, der anvendes til en dyb forståelse af de indsamlede data, og kvantitative metoder, der omfatter de metoder, der er lært i semestermetodekurset (økonometri 2).

Projekt 2 (andet semester) (10 ECTS). Dette projekt har form af en forskningsbaseret gruppeopgave. Det forventes, at de studerende arbejder i grupper på 3-5 medlemmer. De skriver et projekt om et fælles tema inden for deres specialiseringsområde: økologisk økonomi (GRETA) og finans 2 eller bæredygtig finansiering (REFINE). Efter metodekurserne (Økonometri 2 og Computational Quant) skal de studerende anvende økonometri og kvantitative metoder i dette projekt, selv om dette om nødvendigt kan kombineres med anvendelse af kvalitative metoder til dataforståelse.

Projekt 3 (tredje semester) (10 ECTS). Dette projekt har form af en forskningsbaseret gruppeopgave. Det forventes, at de studerende arbejder i grupper på 2-4 personer. De skriver et projekt om et fælles tema inden for emnet for den pågældende specialisering: økologisk makroøkonomi (GRETA) eller makrofinans (REFINE). Den studerende er ansvarlig for at vælge en metode, der er passende til undersøgelsen.

I alle tre projekter

De studerende vil bruge en vejleder til at berige deres projekter gennem aktiviteter som f.eks. workshops og individuel vejledning i henhold til RUC's problemorienterede didaktiske tilgang.  Et sådant projekt giver de studerende mulighed for at udvikle deres egne skrive- og samarbejdsevner og for at udfordre sig selv inden for et udvalgt emne, hvilket giver dem mulighed for at specialisere sig.

To valgfag på hhv. 10 og 5 ECTS. De studerende kan bruge de to valgfag strategisk, det vil sige med sigte på den del af arbejdsmarkedet, de studerende er særligt interesserede i. De kan tage valgfag udbudt af instituttets cand.merc.- uddannelse fx kurset Strategisk Management eller Videregående strategi og finansiering. De kan ligeledes tage valgfag udbudt af instituttets cand.adm.-uddannelse fx Policy og politik i et moderne demokrati eller Ministre og embedsmænd i centraladministrationen.

Kurser på specialieringen i grøn omstilling

Økologisk Økonomi 2 2 (5 ECTS). På kandidatdelen vil økologisk økonomi være funderet i forskningsbaseret undervisning og diskussion af videnskabelige artikler. For studerende uden forudsætninger fra Økologisk Økonomi 1, vil vi præsentere en kort version af, hvad Økologisk Økonomi 1 indeholdt af grundbegreber. Kurset vil tage udgangspunkt i termodynamiske og økologiske vækstgrænser, grøn vækst versus afkobling af vækst, markedseksternaliteter versus fordeling af miljøomkostninger, markeder for miljøgoder, regulering og kontrol af naturressource priser og adgang, grønne skatter og byrdefordeling på grupper i samfundet, velfærd, arbejde og ulighed i forbindelse med grøn vækst løsninger (hvordan finder vi løsninger ud fra mere eller mindre fastsatte miljøkrav). Hertil kommer miljø retfærdighed, social metabolisme og input-output analyser for økologisk økonomi. Ved slutningen af kurset skulle studerende have en god forståelse af økonomi-miljø relationer.

Økologisk Makroøkonomi (10 ECTS). Kurset vil introducere dette nye felt omkring økologisk makroøkonomi, som udmønter sig i et historisk og spatial perspektiv indenfor rammerne af kapitalisme udvikling på lang sigt.  Vækstregimer og dynamiske miljøeffekter og deres sammenhæng med institutioner og styring f.eks. i forhold til energi- vækst og tekniske fremskridt – naturressource udnyttelse nexus. Andre emner dækker økologisk transformation og makroøkonomisk og finansiel stabilitet og miljø risici analyse i forhold til den nødvendige energitransformation fra fossile brændstoffer. Herunder strandede aktiver, som ikke har samme værdi under energitransformationen (f.eks. olie og gasressourcer, som endnu ikke er udnyttet). Hvordan forstår vi miljø og energitransformationen globalt og lokalt, og hvordan påvirkes beregning af CO2 omkostninger ved handel med varer bundet i udnyttelse af fossile brændstoffer. Kan vi se tegn på forskelle mellem udviklede lande og udviklingslandene omkring, hvordan lande implementerer energi mere snævert og miljøtransformationen mere bredt ? Vi diskuterer til sidst, hvordan man gennemfører disse typer analyser og hvilke politiske strategier, man kan foreslå. Studerende vil være i stand til at søge om et PhD forløb i økologisk økonomi eller få ansættelse i en privat eller offentlig virksomhed med fokus på miljøspørgsmål, og hvor der er interesse for at integrere forståelse af makroøkonomi og miljøaspekter.

Kurser på specialiseringen i bæredygtig finans

Finansiering 2: Portfolio Theory (5 ECTS). De studerende forventes at indlære en række teorier og metoder, der anvendes i finansiel forvaltning til at vurdere investeringsmuligheder. De lærer at identificere og indsamle relevante data, samt at udvælge relevante finansielle teorier, der kan hjælpe dem med at træffe investeringsbeslutninger. Kurset vil bl.a. afdække følgende emner: Konsolidering af regnskabsoplysninger i finansielle modeller, kapitalbudgettering i praksis, risiko og afkast af enkelte aktiver og projekter, risikostyring og diversificering, den efficiente rand (efficient frontier) i praksis, og forholdet mellem risiko og krævet afkast, med særlig vægt på Capital Asset Pricing Model (CAPM) og Arbitrage Pricing Theory (APT), samt mulige konsekvenser af investorernes grønne præferencer for priserne på aktiver.

Bæredygtig Finansiering (5 ECTS). Kurset i bæredygtig finansiering giver vores studerende de værktøjer og den indsigt, der er nødvendig for at udvikle finansielle strategier, der genererer investeringer i en bæredygtig fremtid. De globale bæredygtighedsudfordringer spænder fra klimaforandringer og udtømning af naturressourcer til voksende økonomisk ulighed og socio-politisk polarisering. De studerende vil først tilegne sig solid viden om den samfundsøkonomiske kontekst: hvad er finansieringsbehovet for at nå bæredygtighedsmålene, hvilke former for finansiering er der specifikt behov for, og hvem er de forskellige involverede aktører (banker, investeringsfonde, pensionsselskaber osv.). Kurset vil derefter fokusere særligt på ESG-investeringer (ESG; Environmental, Social and Governance). De studerende vil få en grundig indføring i ESG-feltets terminologi og analytiske redskaber, samt tilegne sig evnen til at analysere de forskellige aktørers motivation og interesser. De studerende vil lære hvordan ESG-data skabes af kreditvurderingsfirmaer, og hvordan data senere anvendes af en række finansielle aktører til at udvikle investeringsstrategier for bæredygtighed. Sidst men ikke mindst vil kurset vise hvordan brugen af ESG-data påvirker prisfastsættelsesmodeller for aktiver og derigennem forskellige finansielle aktørers porteføljeforvaltning. Bekendt med både kontekst- og investeringsspecifik viden vil de studerende blive i stand til at analysere de strategiske forretningsmæssige konsekvenser af sociale og miljømæssige udfordringer. De vil kunne spille en central rolle i private og offentlige organisationers bæredygtige initiativer.

Makro-finans (5 ECTS). Dette kursus fokuserer på den rolle, som finansielle processer spiller for makroøkonomiske fænomener. For det første trækker den på nyere centralbankforskning, der fortolker finanskrisen i 2008 som værende i mindre grad forårsaget af globale makroøkonomiske ubalancer end værende skabt af balanceproblemer mellem store globale banker. For det andet mobiliseres en makrofinansiel specialisering inden for Post-Keynesiansk monetær økonomi, med betegnelsen The Money View, forbundet især med den amerikanske økonom Perry Mehrlings arbejde. I denne tradition lægges der særlig vægt på penges hierarkiske karakter og på centralbankernes rolle i en tid hvor markedsbaseret finansiering og sikkerhedsstillelse (collateral) står helt centralt i organiseringen af kapitalistiske økonomier. Kurset bevæger sig fra disse to teoretiske felter til det nye område kaldet Critical Macro-Finance, et nyt forskningsfelt som trækker på Schumpeters, Keynes' og Minskys ideer og på The Money View, men afviger fra sidstnævnte ved analytisk at forbinde de finansielle strukturer med statens makro-institutioner. Kurset giver også de studerende en indgående indføring i udfordringer finansiel regulering og pengepolitik operationer, med særlig henblik på den rolle disse potentielt kan spille i forbindelse med fremme af strukturelle ændringer i finanssektoren, der kan fremskynde overgangen til CO2-neutrale økonomier.

Kandidatuddannelsen udbydes på dansk men med enkelte elementer på engelsk. Alle projekter og metodekurser udbydes på dansk, og det forventes, at obligatoriske kurser på 1 semester udbydes på dansk. Valgfag kan tages på enten dansk eller engelsk, mens det forventes, at enkelte obligatoriske kurser på 2 og 3 semester udbydes på engelsk for at opøve engelske sprogkompetencer. 

Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi er en samfundsvidenskabelig uddannelse. På baggrund af uddannelsens samfundsvidenskabelige kerneområde (cand.oecon) foreslås uddannelsen indplaceret i takstgruppe 1. 

Behovsundersøgelsen dokumenterer et behov for samfundsøkonomiske kandidater til at tilvejebringe grøn omstilling i både den offentlige og private sektor ved at kombinere en stærk økonomisk og metodisk faglighed med en specialisering i enten grøn omstilling eller bæredygtig finans. Efterspørgslen forventes at stige i takt med udviklingen i den finansielle sektor ift. stigende EU-regulering på området og behov for bæredygtige investeringer, og inden for det offentlige hvor klima og grøn omstilling i større grad fylder i fx budgetprocesserne. Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi imødekommer en del af efterspørgslen ved at uddanne ca. 50 dimittender om året.

Efterspørgslen på samfundsøkonomer med disse kompetencer vurderes at være stor både nationalt og regionalt. Region Sjælland og KKR Sjælland støtter begge op om den nye uddannelse i Samfundsøkonomi jf. støtteerklæringer i behovsundersøgelsens bilag 7. Efterspørgslen bekræftes desuden af beskæftigelsen på de nærmest beslægtede kandidatuddannelser i Økonomi, der har lave ledighedstal (se behovsundersøgelsen afsnit 3.1). Dette understreger yderligere, at der er tale om stor efterspørgsel på dimittender med kompetencer inden for området.

Der er foretaget interviews med aftagere, hvor samtlige aftagere giver udtryk for, at der er behov for samfundsøkonomiske kandidater, og en aftager fra Vestas bemærker ”Det havde ikke gjort noget, hvis den var kommet for 4 år siden, så man havde nogen af dem allerede nu” (Vestas, jf. behovsundersøgelse afsnit 3.2).

Se venligst den vedlagte behovsundersøgelse for uddybning af uddannelsens kompetenceprofil, erhvervssigte samt arbejdsmarkedsbehov og relevans. 

Uddannelsen forventes at uddanne ca. 50 dimittender årligt fra 2025 og frem. Behovsanalysen viser, at der aktuelt er og fremover forventes at være et stigende behov for kandidater med kompetencer i at koble økonomi og metode med bæredygtighed, da der er øget fokus på grøn omstilling og bæredygtighed på tværs af det offentlige og private arbejdsmarked. Samtlige aftagere giver udtryk for, at der er et arbejdsmarkedsbehov, og at det er realistisk at afsætte 50 kandidater årligt på tværs af det private og offentlige arbejdsmarked. I behovsanalysen udtaler en aftager fra Vestas: ”50 om året er overhovedet ikke urealistisk. Vi ville elske at aftage. Og Ørsted ville aftage. Jeg tænker, der er nogle stykker som vil række ud efter de her kompetencer” (Vestas, jf. behovsanalysens afsnit 3.2). En undersøgelse af DJØF’ernes arbejdsmarked frem mod 2030 foretaget af DAMVAD jf. behovsundersøgelsens bilag 4, forudsiger at der i 2030 vil være stor mangel på økonomer. Dette forventes at give gode afsætningsmuligheder for dimittenderne regionalt og nationalt på tværs af det offentlige og private arbejdsmarked.

Uddannelsens kompetenceprofil er efterspørgselsdrevet og udviklet med løbende involvering af aftagere. Inddragelsen er forløbet over 2 år og har inkludereret en række møder i instituttets aftagerpanel samt dialog med Region Sjælland og KKR Sjælland (se positive tilkendegivelser fra Region Sjælland og KKR i behovsanalysens bilag 7).

Ovenstående er suppleret af en desktop analyse af relevante rapporter, jobopslag og ledighedstal samt 13 dybdegående interviews med relevante repræsentanter fra aftagervirksomheder, der tilsammen dækker arbejdsmarkedet for både specialisering i grøn omstilling og bæredygtig finans, og dækker både det private og offentlige arbejdsmarked. De udvalgte aftagere er primært direktører og ledere inden for de relevante brancher, som må forventes at have et generelt strategisk ansvar i deres organisation eller virksomhed. En del af respondenterne udgøres af medarbejdere med høj faglig ekspertise inden for områder relevante ift. uddannelsen. Involvering af aftagere har bidraget med specifikke anbefalinger til skærpelse af erhvervssigtet og bekræftet et aktuelt og fremtidigt behov for en samfundsøkonomiuddannelse med indeværende kompetenceprofil.

Den løbende dialog med aftagere har været central i udarbejdelsen af uddannelsens tværfaglige profil. Balancen mellem fokus på dybdegående økonomisk faglighed og metode kombineret med kompetencer inden for forvaltning, virksomhedsforståelse og problemløsningskompetencer er i høj graf drevet af erhvervslivets efterspørgsel. Behovsanalysen viser, at der er efterspørgsel efter samfundsøkonomiske kandidater, der har 1) en økonomisk faglighed. Denne opnås via de økonomiske kurser og projekterne, hvor de studerende bl.a. arbejder med makroøkonomi, institutionel økonomi, politisk økonomi og økologisk økonomi; 2) stærke metodekompetencer. Dette opnås via metodesøjlen, hvor de studerende har et metodekursus hvert semester; 3) projektledelseskompetencer som opnås igennem projektarbejdet via de tre 10 ECTS projekter; 4) virksomhedsforståelse som blandt andet kan opnås ved at vælge valgfag udbudt af instituttets cand.merc.-uddannelse; 5) kendskab til politiske organisationer og forvaltning som kan opnås ved at vælge valgfag udbudt af instituttets cand.adm.-uddannelse. Aftagernes input har desuden bidraget til, at man har valgt at anvende redskabet R i uddannelsens metodekurser.

Uddannelsen adskiller sig fra øvrige økonomiuddannelser ved: 1) at have en pluralistisk tilgang til økonomi med en tværvidenskabelig tilgang til studiet af økonomiers dynamik og transformationsprocesser; 2) ved specialisering i grøn omstilling eller bæredygtig finans, hvor de øvrige kandidatuddannelser i Økonomi tilbyder specialisering i enten finansiering, Public Policy eller Quantitative Economics; 3) gennem RUCs PPL model som giver erfaring med projektbaseret læring i virkelighedsnære problemstillinger og samarbejde med virksomheder; 4) mulighed for at vælge valgfag udbudt af instituttets cand.merc. og cand.adm. uddannelser for enten at opnå en virksomhedsøkonomisk eller forvaltningsmæssig profil. Kombinationen af økonomisk og metodisk faglighed, problemløsningskompetencer og fokus på bæredygtighed og grøn omstilling gør dimittenderne kvalificerede til at udfylde det kompetencegab, som aftagerundersøgelsen har identificeret i det danske uddannelsessystem. Der er lav ledighed på de øvrige kandidatuddannelser i Økonomi, og der er ikke indført ledighedsbaseret dimensionering. Det forventes derfor, at kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi ikke vil være omfattet af dimensionering.

Roskilde Universitet har undervejs i udviklingen af uddannelserne gennemført en analyse af en række eksisterende uddannelser baseret på deres indhold og erhvervssigte med henblik på at sikre, at kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi samt den samfundsøkonomiske specialisering på den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse (fagmodul i Samfundsøkonomi) dels bidrager til øget sammenhæng i det danske uddannelsessystem, dels ikke resulterer i forringelser af vilkårene for de beslægtede uddannelser. Analysen er lavet på baggrund af en vurdering af uddannelsens navn, uddannelsesprofil, studieordning og beskrivelse af arbejdsmarked. Da der ansøges om prækvalifikation af både fagmodul i samfundsøkonomi samt kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi dækker denne analyse begge uddannelser.

På baggrund heraf er følgende bachelor- og kandidatuddannelser udbudt på danske universiteter analyseret:

• Københavns Universitet, BSc. i Økonomi og cand.polit


• Aarhus Universitet, BSc. i Økonomi og cand.oecon


• Syddansk Universitet, BSc. i Økonomi og cand.oecon


• Aalborg Universitet, BSc. i Økonomi og cand.oecon

Lav ledighed på beslægtede uddannelser

Ledigheden for beslægtede økonomiske kandidatuddannelser er lave og viser, at dimittenderne kommer hurtigt i arbejde. Eksempelvis viser ledighedstal fra UFM's datavarehus, at den gennemsnitlige ledighedsgrad fra 4.-7 kvartal efter dimission er på hhv. 0,7% for cand.polit. på Københavns Universitet i 2017 og 1,2 % for cand.oecon. på Aarhus Universitet (se også behovsundersøgelsens afsnit 3.1). Efter endt uddannelse forventes kandidaterne i Samfundsøkonomi at få beskæftigelse i en grad, der ligner den generelle beskæftigelsessituation for økonomer. Der er ikke indført ledighedsbaseret dimensionering på de øvrige kandidatuddannelser i Økonomi, og det forventes, at kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi ikke vil være omfattet af dimensionering. Nedenfor redegøres for hvorledes fagmodulet og kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi adskiller sig fra beslægtede uddannelsen.

1.     Pluralistisk tilgang til økonomi

Fagmodulet og kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi er udviklet fordi, de eksisterende økonomiuddannelser ikke i tilstrækkelig grad favner behovet for at uddanne økonomer, der kan løse klimaudfordringen. Økonomistudiet skal i højere grad forankres i pluralisme og virkeligheden frem for i abstrakte modeller. Samfundsøkonomi er en uddannelse der centreres om pluralisme – hvor økonomi ses som videnskabeligt genstandsfelt frem for en metode – tværfaglighed, bæredygtighed og frem for alt den grønne omstilling. Fagmodulet og kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi har som sit centrale særkende en tværvidenskabelig tilgang til studiet af økonomiers dynamik og transformationsprocesser. Der tænkes forbi mainstream tilgange, så det bliver muligt at udvikle nye forretningsmodeller og nye tilgange til økonomisk politik. Kandidater fra samfundsøkonomi på RUC vil have et indgående kendskab til neoklassisk økonomi, men vil desuden og i særdeleshed mestre mere heterodokse økonomiske skoler: fra evolutionær økonomisk teori om virksomheden til økologisk økonomi og Post-Keynesiansk makroøkonomi. Uddannelsen giver studerende teoretisk og praktisk viden om økonomiske omstillingsprocesser på både mikro-, makro- og internationalt niveau, såvel som erfaring med at bringe den viden i spil i konkret, problemorienteret projektarbejde. Kombineret med matematiske, økonometriske og kodnings-kompetencer, vil den pluralistiske og pragmatiske tilgang til økonomiundervisningen give cand.oecon’er fra RUC en unik teoretisk og metodisk fleksibilitet, som vil øge deres evne til at indgå proaktivt og pragmatisk i grønne omstillingsprocesser på forskellige dele af arbejdsmarkedet. Med dette fokus vil kandidaterne have en unik profil, der vil adskille dem de øvrige økonomiuddannelser. Dette fokus understreges også igennem de to specialiseringer på kandidatuddannelsen.

2.     Specialisering i grøn omstilling og bæredygtig finans

Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi adskiller sig fra beslægtede økonomiuddannelser ved at have specialiseringer i hhv. grøn omstilling og bæredygtig finans. På kandidatuddannelsen i Økonomi på Københavns Universitet og Syddansk Universitet kan de studerende vælge en specialisering i finansiering, mens de på Aarhus Universitet kan vælge en specialisering i enten Public Policy eller Quantitative Economics. Samfundsøkonomi adskiller sig således fra de øvrige økonomiuddannelser ved at have et indbygget fokus på grøn omstilling og bæredygtig finans i uddannelsens kompetenceprofil.

3.     Projektarbejde

Samfundsøkonomi adskiller sig fra de øvrige økonomiuddannelser igennem Roskilde Universitets uddannelsesmodel, hvor projektarbejde og problemorientering er to af de centrale principper. Økonomiuddannelsen på Aalborg Universitet indeholder projektarbejde, mens der på de øvrige kandidatuddannelser i Økonomi på hhv. Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet ikke indgår projektarbejde i løbet af uddannelsen ud over bachelorprojektet og specialet.

Projektarbejdet er således med til væsentligt at adskille Samfundsøkonomi på RUC fra de øvrige økonomiuddannelser, da bacheloruddannelsen er planlagt med 15 ECTS projekter på hvert semester, mens kandidatuddannelsen er planlagt med 10 ECTS projekter hvert semester. Som det fremgår af behovsundersøgelsen, er der efterspørgsel efter samarbejds- og projektledelseskompetencer. Projektarbejdet er derfor højt prioriteret på uddannelsen, hvilket understøttes i den høje vægtning af projektarbejde. På denne måde opøver de studerende helt fra starten af både bachelor- og kandidatuddannelsen projektledelses-, kommunikations- og samarbejdsfærdigheder, som skærpes igennem alle semestre. Med udgangspunkt i RUC’s PPL-model etablerer de studerende et tæt samarbejde med potentielle arbejdsgivere og fastholder en anvendelses- og praksisorientering igennem hele studiet.

4.     Bredt samfundsfagligt fundament

Fagmodulet i Samfundsøkonomi adskiller sig fra lignende bacheloruddannelser i Økonomi, da fagmodulet er en del af den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse på RUC. Det betyder, at de studerende får et bredt samfundsvidenskabeligt fundament, da bacheloruddannelsen starter med ét års studier inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. De sidste to år specialiserer de studerende sig i bachelorfaget (Samfundsøkonomi). De to første semestre består således af grundkurser inden for samfundsvidenskaben i Politologi, Sociologi, Økonomi, Plan, rum og ressourcer, kvalitativ metode og videnskabsteori. Dette adskiller uddannelsen fra de øvrige bacheloruddannelser ved at give et bredt samfundsvidenskabeligt fundament, inden de påbegynder specialiseringen i samfundsøkonomi. Ifølge behovsanalysen vil denne samfundsvidenskabelige generalist tilgang supplere klassiske økonomer på arbejdsmarkedet.

5.     Strategisk brug af valgfag udbudt af instituttets cand.merc.-uddannelse og cand.adm.-uddannelse

Udgangspunktet for lanceringen af RUCs samfundsøkonomiske uddannelse er, at der vil være stor efterspørgsel efter økonomer, der kan forholde sig problemorienteret til bæredygtigheds udfordringer på tværs af sektorer. For yderligere at styrke kandidaternes relevans i forhold til aftagerne, er der identificeret forskellige retninger inden for deres specialisering, som de studerende kan gå efter – alt afhængig af hvilken del af arbejdsmarkedet de især sigter efter. Disse særlige retninger tilegner de studerende sig ved at bruge deres valgfag på overbygningen strategisk, det vil sige med sigte på den del af arbejdsmarkedet, de er særligt interesserede i. De studerende har derfor mulighed for at vælge valgfag udbudt af instituttets cand.merc.-uddannelse og cand.scient.adm.-uddannelse.

De tre retninger er:

Den virksomhedsøkonomiske: Studerende der især er interesserede i at være med til at drive den grønne omstilling i en virksomhed, hvad enten denne er større regional virksomhed eller en stor internationalt orienteret virksomhed, kan med fordel vælge valgfagene i Strategisk management og i Videregående strategi og finansiering udbudt af instituttets cand.merc.-uddannelse.

Den forvaltningsmæssige: Studerende med særlig interesse for at medvirke i centraladministrationens indsats for at bæredygtigheds-omstilling, kan med fordel vælge valgfagene i Policy og politik i et moderne demokrati og i Ministre og embedsmænd i centraladministrationen udbudt af instituttets cand.adm.-uddannelse.

Den internationale: Studerende der især er interesserede i at arbejde med bæredygtigheds-problematikkerne i et internationalt perspektiv – hvad enten det er som ansat i en stor dansk eksport-virksomhed eller som konsulent i en NGO med fokus på globale dynamikker – kan med fordel vælge valgfagene i International offentlig økonomi og Den grønne omstillings globale politiske økonomi.

Denne mulighed vil være med til at adskille uddannelsens kandidater fra de øvrige økonomiuddannelser. 

Kandidatuddannelsen forventes at rekruttere ca. 50 studerende årligt. Kandidatuddannelsen forventes primært at tiltrække ansøgere fra den tilhørende bacheloruddannelse (fagmodul i Samfundsøkonomi), der også ansøges om. Derudover kan der optages studerende fra beslægtede bacheloruddannelser fra andre universiteter, såfremt de matcher adgangskravene. Med det voksende behov for økonomer, der overstiger antallet af dimittender, vil en ny uddannelse ikke påvirke eksisterende uddannelser negativt. Hertil kommer, at kandidatuddannelsen bidrager med en ny profil, der ikke overlapper med eksisterende uddannelsers kompetenceprofil. Uddannelsen forventes desuden at tiltrække ansøgere med interesse inden for samfundsøkonomi, der samtidig ønsker et stærkt og tværfagligt fokus på aktuelle samfundsudfordringer som bæredygtighed og grøn omstilling.  

Kandidaterne vil have mulighed for at søge mod forskeruddannelser inden for det samfundsvidenskabelige og økonomiske område (ph.d.) på danske universiteter og i udlandet.

Uddannelsen forventes udbudt fra september 2025 og forventer et optag på ca. 50 studerende om året. 

Kandidatuddannelsen udbydes på dansk men med enkelte elementer på engelsk. Alle projekter og metodekurser udbydes på dansk, og det forventes, at obligatoriske kurser på 1 semester udbydes på dansk. Valgfag kan tages på enten dansk eller engelsk, mens det forventes, at enkelte obligatoriske kurser på 2 og 3 semester udbydes på engelsk for at opøve engelske sprogkompetencer. 

På møderne i aftagerpanelet og i interviews med aftagere, påpeges det, at det er vigtigt, at kandidaterne har stærke engelske sprogkompetencer særligt på det private arbejdsmarked, hvor arbejdssproget i højere grad er engelsk. Særligt i de store banker og private virksomheder vil det være en forudsætning, at kandidaterne kan begå sig på engelsk (jf. behovsanalysens afsnit 3).