Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Professionsbachelor - Professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion - Erhvervsakademi Aarhus

Erhvervsakademi Aarhus
15/09-2022 08:15
2022-2
Indsendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Erhvervsakademi Aarhus, campus Sønderhøj, Viby J

Informationer på kontaktperson for ansøgningen (navn, email og telefonnummer)
Anette Bache, abac@eaaa.dk - 7228 6003

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Ja

Uddannelsestype
Professionsbachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk
Professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk
Bachelor’s Degree Programme in Agriculture

Angiv den officielle danske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion

Angiv den officielle engelske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Bachelor of Agriculture

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Tekniske område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

•  Uddannelsen er tidligere søgt (2022 forår), som en studieretning på en professionsbacheloruddannelse (Professionsbachelor i teknik og business)


Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux), eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF)


En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen


Erhvervsuddannelse: En erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed


Landbrugsuddannelsen, dyrepasser, væksthusgartner, produktionsgartner


 


Specifikke adgangskrav uanset ovenstående


• Matematik C, Biologi C eller Kemi C


De specifikke adgangskrav skal være bestået.


 


Supplering


De fag eller niveauer, som en ansøger evt. mangler kan tages som supplering.


 


Merit


Jordbrugsteknolog studieretning planter og husdyr kan komme ind på 4. semester.


Er det et internationalt samarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse el. lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej, undervisningen foregår slet ikke eller i mindre grad på nettet.

ECTS-omfang
210

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte. Beskrivelsen må maks. fylde 1200 anslag

Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage planlægning, gennemførelse og evaluering af opgaver der sikrer bæredygtig og helhedsorienteret natur- og jordbrugsanvendelse.


Gennem uddannelsen kvalificeres den uddannede til at kunne varetage formidlings-, udviklings-, rådgivnings-, strategiske- og ledelsesopgaver indenfor private og offentlige naturforvaltning, fødevare- og jordbrugsproduktion. Den uddannede kan desuden selvstændigt indgå i faglige og tværprofessionelle samarbejdsrelationer.


Jobtitler for de uddannede kunne f.eks. være: Landbrugsrådgiver, Miljørådgiver, Salgskonsulent i f.eks. grovvarebranchen, Rådgiver i f.eks. Landbrugsstyrelsen, Kontrollør i f.eks. Landbrugsstyrelsen, Underviser på EUD-uddannelser indenfor Landbrug og gartneri.


Eksempler på opgaver/funktioner den uddannelse kan udføre: Konsulent, Rådgivning, Undervisning, Myndighedsbehandling, kontrol og tilsyn, Analyse og optimering, Forsøgsarbejde og udvikling, Teknisk salg og markedsføring.


Uddannelses struktur og konstituerende faglige elementer

Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter:


1)    Uddannelsen består af uddannelseselementer med et samlet omfang på 95 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning.


2)    Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 55 ECTS-point.


3)    Valgfag omfatter 10 ECTS.


4)    Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point.


5)    Bachelorprojekt på 20 ECTS-point.


Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 95 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2:1:1:1:1


 


Uddannelsen er en 3½ årig professionsbacheloruddannelse med følgende konstituerende fagområder:


Derudover indeholder uddannelsen


-               Praktik


-               Bachelorprojekt


Fagelementerne i uddannelsen (grafisk oversigt og ects beskrivelse i behovsanalysen):


Biologi og kemi: Fagelementet beskæftiger sig med grundlæggende biologiske og kemiske processer i forbindelse med naturforvaltning, fødevare- biomasse- og jordbrugsproduktion. Der arbejdes med at opnå en bred biologisk forståelse indenfor kredsløb i naturen, næringsstoffer, miljøfremmede stoffer, biodiversitet og organismers vækst.


Natur og produktion: Fagelementet beskæftiger sig med bæredygtig jordbrugsproduktion og ressourceudnyttelse. Der arbejdes med hvordan natur- og landbrugsinteresser kan skabe synergi, sameksistere og konflikte samt hvordan der forvaltes lovgivningsmæssigt.


Organisation, ledelse og selvledelse: Fagelementet beskæftiger sig med organisationers opbygning og struktur, samt individets rolle heri. Fagelementet bidrager til forståelse for ledelse af forandringsprocesser og implementering af nye strategier med henblik på realisering af organisationers mål. Fagelementet beskæftiger sig i øvrigt med evnen til at reflektere over egne lærings- og arbejdsprocesser.


Virksomhed, omverden og kommunikation: Fagelementet beskæftiger sig med relevante virksomheders og organisationers placering i en national og international omverden, samt med relationer til konkurrenter og potentielle samarbejdspartnere. Der arbejdes med nationale og internationale rammevilkår, kulturforståelse samt planlægning af kommunikation på traditionelle og digitale læringsplatforme.


Forretningsforståelse og udvikling: Fagelementet beskæftiger med grundlæggende økonomi- og regnskab i forbindelse med forståelse og udvikling af forretningsmodeller, herunder bæredygtighed og cirkulær økonomi. Fagelementet beskæftiger desuden med projektledelse og kvalitet i projekter.


Salg, værdiskabelse og innovation: Fagelementet beskæftiger sig med innovative processer og kreative metoder i forbindelse med forretningsudvikling. Fagelementet omhandler desuden markedsforståelse med fokus på værdibaseret salg og rådgivning. Fagelementer har fokus på interessenter som grundlag for projekter og virksomhedsudvikling.


Metode: Fagelementet beskæftiger sig med naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig metode til at indsamle og arbejde med valid viden. Der arbejdes med vigtigheden af tydelig operationalisering af formålet med forsøget/undersøgelsen. Operationaliseringen fører til valg af korrekte kvalitative eller kvantitative metoder og der er fokus på kritisk vurdering og tolkning af undersøgelsens resultater.


Husdyrbiologi: Fagelementet beskæftiger sig med de biologiske processer, der sker i husdyret, med fokus på cellelære, fysiologi, næringsstofomsætning og adfærd.


Husdyrproduktion: Fagelementet beskæftiger sig med planlægning og optimering af produktion med hensyntagen til bioressourcer, miljø og bæredygtighed. Fagelementet indeholder foderproduktion, fodring, produktionsanlæg, avl, sundhed og velfærd. Der arbejdes med planlægning og handleplaner til produktionsøkonomisk optimering.


Produktionsstyring og -udvikling: Fagelementet beskæftiger sig med ressourceorienterede strategiske analyser og beregninger til beslutningsgrundlag med fokus på biologisk, management-, og økonomisk optimering. Der arbejdes med styringsværktøjer, der anvendes i branchen.


Produktionsanlæg og miljøstyring: Fagelementet beskæftiger sig med udvikling og indretning af produktionsanlæg med fokus på optimering af velfærd, klima, miljø og produktionsøkonomi. Der arbejdes med teknologier til reduktion af emissioner, med fokus på miljøgodkendelse af husdyrbrug.


Jord: Fagelementet beskæftiger sig med dyrkningsmedier, hvor man opnår viden om jord og andre dyrkningsmediers fysiske og kemiske egenskabers betydning for miljø-, klima- og dyrkningsforhold.


Plantevækst: Fagelementet omhandler plantefysiologi og -anatomi herunder livscyklus, stofskifte og næringsstofoptag samt reaktion på dyrkningsfaktorer.


Planteproduktion: Fagelementet beskæftiger sig med dyrkning af afgrøder til food og nonfood. Der arbejdes med fokus på opnåelse af ønsket mængde og kvalitet under hensyntagen til økonomisk miljømæssig optimering. Fagelementet beskæftiger sig med produktionsøkonomiske kalkuler, produktionsplaner og budgetter. Fagelementet beskæftiger sig desuden med forebyggelses- og bekæmpelsesbehov i forhold til sygdomme og skadevoldere samt gødnings- og dyrkningsplaner på grundlag af lovgivning og forsøgsresultater.


Dyrkningsplanlægning: Fagelementet indeholder udarbejdelse og udvikling af dyrkningsplaner og dyrkningsmetoder under hensyntagen til miljø, klima og økonomi.


Vidensteknologi i planteproduktionen: Fagelementet beskæftiger sig med brancherelevant videns-skabelse gennem forsøg, innovation og afprøvning. Der vil være fokus på den løbende forsknings- teknologiudvikling i planteproduktion.


Praktik


Valgfrie fagelementer:  Valgfrie fagelementer målrettet jordbrugssektorens aktuelle problemstillinger og justeres i forhold til de behov jordbrugssektoren har og får.


Begrundet forslag til takstindplacering af uddannelsen

Vi ønsker uddannelsen indplaceret på samme takst som Jordbrugsteknolog (AK).


Praksisnær undervisning i natur og jordbrugsproduktion kræver jordbrugsteknologiske analyselaboratorier (herunder dissektionsøvelser og jordbundsanalyser) og feltstudier.


Disse typer af faciliteter, udstyr og aktiviteter kræver investeringer og der er udgifter til vedligeholdelse og drift.


Forslag til censorkorps
Uddannelsen kan placeres i samme censorkorps som jordbrugsteknolog AK og Professionsbachelor i Jordbrug.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil
Behovsanalyse_Professionsbachelor_natur_jordbrugsproduktion_Erhvervsakademiaarhus.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse. Besvarelsen må maks. fylde 1800 anslag

I aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021[1],  aftales det bl.a. at landbruget skal:


udvikles og ikke afvikles - omstilles til at være mere klima- og miljøvenligt samtidig med, at det er økonomisk bæredygtigt – og at det fortsat skal skabe arbejdspladser og bidrage til at producere gode, sunde, klima- og miljøvenlige og sikre fødevarer og derigennem fastholde sin afgørende position i dansk eksport.


I forlængelse af aftalen, har Erhvervsministeriet fået til opdrag at udarbejde en strategi for grønne job i landbruget og følgeerhverv. Strategien kommer til at have fokus på beskæftigelsespotentialet i den grønne omstilling af landbruget og følgeerhverv. Dansk landbrug har løbende været i stand til at omstille sig til nye vilkår og udfordringer, men der er i dag mangel på arbejdskraft og rådgivningssektoren står over for et generationsskifte. Det betyder mangel på arbejdskraft, som må forventes at blive større de kommende år, hvis ikke det lykkes at rekruttere flere studerende til området. Landbrug & Fødevare, SEGES, dlg og jid, beskriver en omfattende støtte til og behov for denne nye uddannelse. I behovsanalysen har vi hørt 67 forskellige aftagere (n=88 respondenter) fra alle dele af jordbrugssektoren. Vi spurgte jordbrugssektoren (n=88) om det ville være interessant for dem at ansætte en dimittend fra den nye uddannelse, 96 % svarede Ja.
[1] I aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021


https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/oktober/regeringen-indgaar-bred-aftale-om-groen-omstilling-af-dansk-landbrug/


Uddybende bemærkninger

xx


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

I spørgeskemaundersøgelsen angives et behov på mellem 201 – 276 dimittender inden for de næste fem år. Det vurderes, at vi i forhold til jordbrugssektoren har spurgt ca. ¼ af sektoren. Behovet anslås derfor at være større. 


Respondenternes estimat over et fremtidigt behov:


Estimat (fra ca. 25% af jordbrugssektoren) de næste 5 år: (201+276/2) = 238 dimittender/5år = 48 dimittender pr år. Dette underbyggede skøn, indikerer at der vil være gode jobmuligheder for vores dimittender.


Akademiet kan, ved 1. optag i 2023, producere de første 35 dimittender i 2027, 50 dimittender i 2028 og 60 dimittender i 2029.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Et centralt omdrejningspunkt for den nye uddannelse, er aftagernes behov og det grundlag, der er for beskæftigelse i dækningsområdet, men også Danmark generelt. I dækningsområdet, samt region Midtjylland/Jylland ligger flere større virksomheder og organisationer, som er relevante aftagere. Vores behovsundersøgelse er foretaget blandt et bredt udsnit af relevante aftagervirksomheder og - kommunale institutioner samt organisationer. Vi har haft fokus på at sikre bredden i undersøgelsen, og vi har involveret repræsentanter fra både offentlige og private aftagere og store/mindre virksomheder, fra hele Danmark. Igennem kvalitative ekspertinterviews (n=8), spørgeskemaundersøgelse (n=67), fokusgruppeinterview (n=3) og interesseerklæringer (n=4). Her er angivet nogle eksempler på aftagere; organisationer (Landbrug & Fødevarer, SEGES), store virksomheder (Danish Crown, dlg), små virksomheder (Syddansk Kvæg, Brogaarden), privatejede virksomheder (Gartneriet Pedersen A/S, Graff Growing A/S), internationale virksomheder (Hedegaard), mange af landbrugets rådgivningscentre (Velas, Sagro, DLBR), landbrugsskoler (Asmildkloster, Dalum). Se behovsanalyse for uddybning i tabel 10, s. 14.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

På Erhvervsakademi Aarhus har vi et stærkt og veludbygget netværk med regionale/nationale virksomheder. Igennem vores praktiksamarbejde, advisory boards, uddannelsesudvalg og evalueringer med eksterne eksperter, ved vi hvad brancherne efterspørger og hvilke udfordringer de har. Dette er udgangspunktet for vores arbejde med at tilrettelægge den nye uddannelse. Første udkast til uddannelsen blev til på baggrund af denne viden. Igennem kvalitative ekspert interviews, spørgeskema og fokusgruppeinterviews, har vi haft en cirkulær proces hvor uddannelsen er bygget på skuldrene af aftagerne og deres ønsker, sammenholdt med den viden vi har blandt uddannelseschef og undervisere på kompetencecentret Jordbrug og Byggeri.


Kompetenceefterspørgselen fra den gennemførte analyse af jordbrugssektoren dækkes af uddannelsen. Således vil dimittenderne have de efterspurgte kompetencer og dermed bidrage til at afhjælpe den mangel på arbejdskraft, som jordbrugssektoren påpeger at der er. Se behovsanalysen for sammenhæng mellem indhold i uddannelsen og aftagernes behov.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventuel dimensionering. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Det særlige ved uddannelsen, er at der både er en biologisk og en merkantil vinkel. Undervisningen i de merkantile forløb afvikles parallelt med undervisningen i det biologiske forløb. På alle semestre er forløbene flettet sammen i tværfaglige projekter, hvor der både er et biologisk og et merkantilt fokus. Didaktisk er der fordybelse i en fagfaglig problemstilling, samtidig med en vurdering af helheden – virksomheden og omverdenen.


I kombinationen af to fagligheder, vil der være tilgrænsende uddannelser. Der er ikke os bekendt, andre udbud der arbejder med fuld integration af det merkantile og det jordbrugsfaglige. I nedenstående er beskrevet de vigtigste tilgrænsende uddannelser. For at belyse ligheder og forskelle til de beslægtede uddannelser, herunder også i forhold til beskæftigelse og evt. dimensionering, har vi foretaget vurderingen af beslægtede uddannelser med udgangspunkt i den ansøgte uddannelses profil, som en tværfaglig jordbrugsfaglig uddannelse med det merkantile integreret. Vi vurderer, at det er uddannelserne, som fremgår af afsnit 1.7, tabel 6 på side 10 i behovsanalysen, som kan kategoriseres som beslægtede. Læs yderligere i afsnittet Uddybende bemærkninger.


Uddybende bemærkninger

De beslægtede uddannelser indenfor husdyr og plantesektoren falder i to grupper – bacheloruddannelser på AU og KU og erhvervsakademiuddannelse og professionsbacheloruddannelser (overbygning).


Bacheloruddannelser


De beslægtede uddannelser på AU og KU er forskningsbaserede uddannelser. De er indholdsmæssigt rettet mod det biologiske samspil mellem natur og samfund med fokus på bæredygtighed. Uddannelserne indeholder i beskedent omfang virksomhedsrettede og anvendelsesorienterede kompetencer.


·                                         Agro-biologi


Du får en grunduddannelse i biologi og naturvidenskab. Uddannelsens fokus er bæredygtig produktion af fødevarer. Du får redskaber til at se sammenhængen mellem produktionen af fødevarer baseret på husdyr og planter, fødevarernes kvalitet og produktionens samspil med natur og miljø.


Fokus er bæredygtig produktion af fødevare


Uddannelsen adskiller sig fra den søgte uddannelse på følgende områder:


•                    Uddannelsen er ikke praksisnær


•                    Uddannelsen har primært biologisk fokus


•                    Adgangskrav - Dansk A, Engelsk B, Matematik A


Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C


·                                         Naturressourcer


Uddannelsen har fokus på bæredygtighed, og du lærer om de konsekvenser, som menneskets brug af naturens biologiske ressourcer har for natur og samfund.


Fokus på bæredygtighed, og de konsekvenser, som menneskets brug af naturens biologiske ressourcer har for natur og samfund


Uddannelsen adskiller sig fra den søgte uddannelse på følgende områder:


•                    Uddannelsen er ikke praksisnær


•                    Uddannelsen har primært biologisk fokus


•                    Adgangskrav - Dansk A, Engelsk B, Matematik A


Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C


·                                         Husdyrvidenskab


På bacheloruddannelsen beskæftiger du dig med produktionsdyr, kæle- og hobbydyr, forsøgsdyr og dyr i dyreparker. Uddannelsen fokuserer på bæredygtigt husdyrhold, dyrevelfærd og miljø.


Fokus på bæredygtigt husdyrhold, dyrevelfærd og miljø


Uddannelsen adskiller sig fra den søgte uddannelse på følgende områder:


•                    Uddannelsen er ikke praksisnær


•                    Uddannelsen har primært biologisk fokus


•                    Adgangskrav - Dansk A, Engelsk B, Matematik A


Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C


 


De ovenfor nævnte uddannelser har et meget anderledes fokus end professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion, som er professionsbaseret og rettet mod virksomhedsrådgivning. Den hidtidige erfaring viser at der er meget lille kanibalisering mellem uddannelserne i Aarhus. Alene optagelseskriterierne gør at der appelleres til forskellige segmenter og kompetenceprofiler. Meget få dimittender fra bacheloruddannelserne, går direkte ud på arbejdsmarkedet – næsten alle læser videre på en kandidat. SEGES udtaler i deres interesseerklæring: ”SEGES Innovation vurderer, at etableringen af den foreslåede professionsbacheloruddannelse vil have potentialet til at øge rekrutteringen til uddannelserne. Uddannelsen har potentialet til at appellere til nye målgrupper, som har interesse i at bidrage til den grønne omstilling…. ” Som aftager har det stor betydning, at der er en stærk uddannelse i geografisk nærhed, hvilket fremmer det løbende studentersamarbejde og samarbejdet med underviserne på Erhvervsakademiet.” - Lisbeth Henricksen Direktør, SEGES Innovation


Erhvervsakademiuddannelser + overbygnings professionsbacheloruddannelser


Den nye uddannelse skal på sigt erstatte jordbrugsteknolog uddannelsen og overbygningsuddannelsen indenfor husdyr og planter i Aarhus. Den nye uddannelse vil have samme fokus og opbygning som jordbrugsteknolog uddannelsen og forventes at have en bredere appel. Ansøgerne på jordbrugsteknolog uddannelsen i 2022 var i store træk fordelt som følgende 15 % EUD, 40 % EUX, 25 % STX, 20 % HF og andet. Der blev optaget 42 studerende på de to studieretninger.


Uddannelserne udbydes også af UCL og Zealand. 80 % af optaget indenfor planter og husdyr studieretningerne er på Erhvervsakademi Aarhus.


Vi oplever ikke at udbuddet på Erhvervsakademi Aarhus påvirker udbuddet ved de to andre udbydere – det skyldes primært den store fysiske afstand. Vi forventer derfor heller ikke at det nye udbud vil påvirke optaget ved de to udbydere af Jordbrugsteknolog uddannelsen.


Beskriv rekrutteringsgrundlaget for ansøgte, herunder eventuelle konsekvenser for eksisterende beslægtede udbud. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Det primære rekrutteringsgrundlag vil være studenter/udlærte fra ungdomsuddannelserne, der ønsker en uddannelse på professionsbachelorniveau med interesse for jordbrug, bæredygtighed og økonomi. Og fascineres af hvad man kan bidrage med i det tværfaglige felt, med et holistisk og bæredygtigt perspektiv, samt det praksisnære og innovative fokus, som er de bærende elementer i uddannelsen.


Rekrutteringsgrundlaget udgøres af ansøgere fra hele Danmark med en gymnasial/anden adgangsgivende eksamen eller en erhvervsuddannelse. Konsekvenser for eksisterende udbud, se ovenstående. De beslægtede uddannelser har højere adgangskrav og/eller begrænset fagligt overlap til ansøgte uddannelse, det vurderes, at den ansøgte uddannelse vil have minimale konsekvenser for beslægtede udbud i forhold til rekrutteringsgrundlag.


Rekrutteringsgrundlaget fra de gymnasiale uddannelser er på 8.912 og 8.940 i 2020 og 2021 i vores snævre dækningsområde i Syddjurs, Aarhus og Samsø kommuner (Danmarks Statistik). Ca. en 1/3 del af rekrutteringsgrundlaget fra de gymnasiale uddannelser er således beliggende i nærområdet (se ”Øvrige bemærkninger til ansøgning” for uddybning).


Beskriv kort mulighederne for videreuddannelse

Der er i dag et eksemplarisk samarbejde med Agro-biologi om videreuddannelse på kandidaten. De studerende kan starte direkte på AU efter PBA i Jordbrug. De studerende bruger det første semester på at opkvalificere sig i grundfag (bruger det ”valgfri” semester på kandidaten) og afslutter kandidaten på to år. AU har mundtligt bekræftet at den ordning vil fortsætte og at det også vil være en mulighed for ”Natur og Jordbrugsproduktion”, såfremt nogle dimittender skulle ønske dette.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen. Besvarelsen må maks. fylde 200 anslag

Optag år 1: 35 studerende


Optag år 2: 50 studerende


Optag år 3: 60 studerende


Vi kan optage og uddanne flere, såfremt efterspørgslen er til stede fra de studerendes og aftagernes side.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Behovsundersøgelsen omfatter også en afdækning af virksomheders og offentlige institutioners interesse og mulighed for at indgå praktikaftaler for studerende på en professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion. Virksomhederne er, som illustreret i det uploadede dokument, meget interesserede i at tage studerende fra uddannelsen i praktik. 96 % af virksomhederne har svaret, at de gerne vil tage studerende i praktik. Baseret på antal af aftagere i spørgeskemaundersøgelsen, vil der være flere praktikpladser til rådighed end der er studerende det første år. Den store interesse for at tage praktikanter, kombineret med at Erhvervsakademi Aarhus allerede i dag har et godt samarbejde med mange lokale og regionale praktikvirksomheder, vurderes det derfor absolut muligt at kunne tiltrække et dækkende antal praktikpladser. Erfaringer fra Jordbrugsteknolog og PBA i Jordbrug er positive, hvor alle får gode og relevante praktikaftaler ved egen hjælp. Generelt har vi på Erhvervsakademi Aarhus let ved at skaffe praktikpladser, og på baggrund af vores stærke virksomhedssamarbejde er det forventningen, at det samme vil gøre sig gældende for professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion.


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Rekrutteringsgrundlaget ses i tabellen i Behovsanalysen afsnit 1.6 på side 10. Heraf fremgår de nationale og regionale tal. Heraf fremgår de nationale og regionale tal. Derudover er der en stor andel unge fra erhvervsuddannelserne, som vil få mulighed for at videreuddanne sig i en naturlig forlængelse af deres erhvervsuddannelse, da adgangskravene til denne professionsbacheloruddannelse, giver unge med matematik C (eller tilsvarende) mulighed for at gennemføre en videregående biologisk uddannelse.


På baggrund af det fremlagte rekrutteringsgrundlag, vurderer vi, at der kan rekrutteres ind på et udbud af professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion i Aarhus fra eget dækningsområde; og derudover også tiltrække fra resten af Vestdanmark. Desuden ses der på såvel på landsplan som lokalt at der er et stigende segment af EUX-studenter blandt andet fra Landbrugsskolerne, som i høj grad søger Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser på erhvervsakademierne


Udbuddet af uddannelsen vurderes ikke at have konsekvenser for øvrige beslægtede udbud, da det bl.a. forventes at øge interessen for området. Jordbrugsteknolog, med studieretningen husdyr og studieretningen planter (udbudt af os selv), forventes afgive 25 ansøgere årligt pr. studieretning. På sigt vil det blive aktuelt at nedlægge de to studieretninger på jordbrugsteknolog. Der forventes ikke at være nok ansøgere til husdyr og planter på begge uddannelser.


De nyuddannede dimittender fra professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion, vil kunne udfylde en vigtig rolle i sektorens videndeling, hvor de vil binde forskningen sammen med primærlandbruget. Dansk landbrug kendetegnes ved at bedrive og stå på skuldrene af meget stærk forskning og ved veluddannede landmænd. Betingelsen for succesfuld videndeling fra forskning til primærerhverv, er en velfungerende landbrugsrådgivning, med dygtige rådgivere og velfungerende landbrugsskoler med dygtige undervisere. Det er den rolle dimittender fra natur og jordbrugsproduktion skal udfylde.


Det er afgørende for den grønne omstilling, at landet har en uddannelse der kan appellere til unge mennesker, som ønsker at arbejde med fremtidens grønne omstilling og at de unge er klædt fagligt på, så de kan løfte opgaven. Derfor bør jordbrugsteknologuddannelsen indenfor husdyr og planter, erstattes af en ny professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion. Den grønne omstilling kræver øget faglig indsigt i biologiske sammenhænge og forståelse for både en grøn og en økonomisk bundlinje. Den grønne omstilling skal foregå samtidig med at sektoren mister faglighed efterhånden som agronomerne pensioneres og det er derfor centralt uddannelsesniveauet løftes fra jordbrugsteknologuddannelsen indenfor husdyr og planter, til en professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion. Med de forandringer den grønne omstilling og generationsskiftet vil medføre for dansk landbrug, bliver der behov for rådgivere der har de praksisnære kompetencer, men samtidig har stærke analytiske kompetencer og evnen til at udvikle sig med en branche der sandsynligvis vil udvikle sig meget hurtigt de kommende år. Derfor er der behov for en 3½ årig professionsbacheloruddannelse indenfor Jordbrug.


Som afslutning vil vi citere Landbrug & Fødevarer;


”I Landbrugs- og fødevareerhvervet er der en stor mangel på kvalificeret arbejdskraft og denne vil øges de kommende år, som følge af den øgede kompleksitet i erhvervet, der kalder på mere rådgivning og innovation. Desuden står erhvervet over for en generationsskifteudfordring bl.a. i landbrugsrådgivningen. Vores vurdering er, at der i dag uddannes betydeligt færre indenfor husdyr og planteområdet end branchen har behov for. Med udflytning og etablering af nye universitetsuddannelser på Campus Viborg, hvor rekrutteringsgrundlaget vurderes usikkert i en årrække, vurderer vi, at professionsbacheloruddannelsen i ’Natur og Jordbrugsproduktion’ kan være et godt supplement i uddannelsesudbuddet indenfor landbrugs- og fødevaresektoren og være med til sikre erhvervet mod en betydelig rekrutteringsudfordring i en lang årrække.


Erhvervsakademi Aarhus uddanner i dag mere end 60 pct. af de Jordbrugsteknologer, der uddannes i landet. Institutionen er reelt den eneste af de tre udbydere af uddannelsen, der har en volumen, der kan bære et fagligt miljø indenfor planter og husdyr. Vi vil derfor gerne understøtte at institutionen får mulighed for at udbyde en ny uddannelse, der kan erstatte udbuddet på Jordbrugsteknologuddannelsen. En uddannelse, som vi vurderer, bedre kan modsvare de stigende jobkrav, der er i de beskæftigelsesområder, hvor der i dag ansættes Jordbrugsteknologer.


L&F forventer, at den nye uddannelse vil øge rekrutteringsgrundlaget, og det er vigtigt for L&F at uddannelsen ikke blot kannibaliserer på andre vigtige uddannelser rettet mod erhvervet. Erhvervet har oplevet en stadigt sværere rekruttering til de uddannelser, der retter sig mod jordbruget. Vi vurderer derfor, at det vigtigt med en uddannelse, der appellerer til en bredere målgruppe, for at få flere interesserede i den grønne omstilling af en meget vigtigt erhverv for Danmark. Vi tror på at den nye uddannelse ”Natur og Jordbrugsproduktion” vil appellere til et segment, der i dag hverken ser sig i den toårige Erhvervsakademiuddannelse eller i de forskningsbaserede universitetsuddannelser. L&F kan på den baggrund anbefale, at professionsbacheloruddannelsen ”Natur og Jordbrugsproduktion” oprettes på Erhvervsakademi Aarhus.” - Malika Pedersen, Forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Landbrug & Fødevarer.


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Indsendt

Ansøgningsrunde
2022-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil