Professionsbachelor - Film- og serieproduktionsledelse - University College Lillebælt

Gymnasiale uddannelser med engelsk på B-niveau giver adgang til uddannelsen på Kvote 2.

Der er adgangsprøve til uddannelsen.

Formålet med den nationale uddannelse i film- og serieproduktionsledelse er at kvalificere den studerende til selvstændigt at planlægge og lede administrative produktionsprocesser inden for film- og serieproduktion - herunder professionelt at håndtere, optimere og kvalitetssikre komplekse arbejdsgange i et produktionsforløb. Derudover kvalificerer uddannelsen den studerende til at lede og koordinere komplekse arbejdsopgaver i forskellige dele af værdikæden inden for et produktionsforløb. Sigtet med uddannelsen er at opfylde et såvel eksisterende som dokumenteret voksende behov for kvalificeret arbejdskraft i en branche i vækst, både nationalt og internationalt. Uddannelsen sigter specifikt mod film- og serieproduktion, som er et felt kendetegnet ved at en stor andel ufaglært arbejdskraft og freelancere, som varetager specialiserede funktioner og opgaver. Der er derfor behov for en ny uddannelse på professionsbachelorniveau, der imødekommer branchens behov for filmmedarbejdere med en profil inden for produktionsledelse, kommunikation, branchespecifik jura, budgettering og økonomistyring og HR.

Uddannelsen er tilrettelagt som en 3,5-årig professionsbachelor svarende til 210 ECTS-point, der er fordelt således:

o   Obligatoriske uddannelseselementer 120 ECTS

o   Valgfrie uddannelseselementer 15 ECTS

o   Praktik 60 ECTS

o   Bachelorprojekt 15 ECTS.

Uddannelsen består af syv semestre, der hver udgøres af 30-ECTS. Uddannelsen er bygget op således:

1. Semester: Obligatoriske fagpakker I (30 ECTS)

2. Semester: Praktik I (10 ECTS) samt obligatoriske fagpakker II (20 ECTS)

3. Semester: Obligatoriske fagpakker III (30 ECTS)

4. Semester: Obligatoriske fagpakker IV (10 ECTS) samt praktik II (20 ECTS)

5. Semester: Obligatoriske fagpakker V (15 ECTS) samt valgfag (15 ECTS)

6. Semester: Praktik III (30 ECTS)

7. Semester: Obligatoriske fagpakker VI (15 ECTS) samt Bachelorprojekt (15 ECTS)

Nedenfor fremgår uddannelsens mål for læringsudbytte.

Viden
Den færdiguddannede har viden om:

• Praksis, anvendte teorier og centrale metoder og værktøjer inden for produktionsledelse af film- og serieproduktion – herunder at kunne reflektere over anvendte teorier og metoder i et helhedsorienteret perspektiv


• Forskellige arbejdsfunktioner i et film- og serieproduktionsforløb, herunder indbyrdes og relaterede snitflader


• Anvendte teorier om organisations- og forandringsforståelse i skabende filmproduktionsprocesser


• Relevante filmvidenskabsteoretiske begreber og discipliner, herunder dramaturgi

Færdigheder
Den færdiguddannede kan:

• vurdere teoretiske og praksisrelaterede problemstillinger samt planlægge, koordinere og lede produktionsprocesser i en film- og tv-serieproduktion, herunder håndtere risici i komplekse processer og gennemføre forandringsledelse


• analysere faglige problemstillinger samt vælge, begrunde og formidle helhedsorienterede løsningsmodeller til en bred vifte af filmarbejdere samt til ikke-specialister eller samarbejdspartnere


• analysere og bearbejde manuskripter i en produktionel og planlægningsorienteret optik, herunder mestre avancerede digitale planlægningsværtøjer


• opstille og styre budgetter i hele produktionsfasen samt anvende relevant software og budgetteringsværktøjer


• håndtere relevante juridiske områder inden for ansættelse, kontrakter og rettigheder.

Kompetencer
Den færdiguddannede kan:

• tilrettelægge og lede filmproduktioner professionelt og med høj grad af autonomi samt kan selvstændigt planlægge, tilrettelægge og organisere komplekse og udviklingsorienterede opgaver i et produktionsforløb, herunder kompetencer til at varetage juridiske og budgetmæssige aspekter, der knytter sig til produktion af film og serier


• kommunikere tydeligt til en bred vifte af faggrupper og eksterne samarbejdspartnere samt formidle begrundede valg samt implementere helhedsorienteret løsninger


• håndtere komplekse og omskiftelige produktionsforløb med fokus på service, etik og kommunikation


• selvstændigt indgå i samarbejde af faglig og tværfaglig karakter i produktionsforløb samt etablere og udvikle netværk strategisk og professionelt


• identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole foreslår, at uddannelsen Film- og serieproduktionsledelse indplaceres i taxametersystemet svarende til 63.600 kr. på samme vis som hhv. professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production (VIA) og professionsbachelor i lyddesign (UC SYD), idet uddannelserne i omfang og struktur er sammenlignelige.

I forbindelse med etablering af uddannelsen skal der investeres i branchespecifikt udstyr og administrative produktionsværktøjer i form af software (eksempelvis licens til Movie Magic Scheduling) samt hardware, der har til formål at give de studerende en grundlæggende forståelse af og fortrolighed med anvendte digitale teknologier i branchen. I den forbindelse skal der endvidere investeres i udvikling og drift af eksisterende og nye medielaboratorier.

Den digitale visuelle industri er en branche i vækst og med en stigende efterspørgsmål på erfaren, uddannet og specialiseret arbejdskraft inden for film- og serieproduktion. Antallet af årsværk i branchen er steget støt de seneste 10 år, og produktionsselskaber i hele Danmark oplever i stigende grad rekrutteringsudfordringer til en bred vifte af funktioner inden for eksempelvis produktionsledelse, budget, jura og HR. En væsentlig årsag hertil er, at produktionerne er kendetegnet ved autodidakte medarbejdere og freelancere. Dertil skal lægges udviklingen inden for streaming, som vil øge presset fremadrettet.

På den baggrund har branchen gennemført flere arbejdskraftanalyser, der afdækker kapacitetsudfordringerne og analyserer branchens vækstpotentiale. En analyse udarbejdet af HBS Economics i 2021 forudser, at omsætningen i industrien årligt vil stige med 5% i gennemsnit i perioden 2020-2025. I samme periode vil der mangle 1.900 årsværk inden for film, tv og reklame. Manglen på specialiserede kompetencer fremhæves som en særlig vækstbarriere. Tilsvarende har rådgivningsvirksomheden Seismonaut i 2021 undersøgt behovet for arbejdskraft inden for film- og serieproduktion på Fyn. Undersøgelsen underbygger rekrutteringsudfordringerne og konkluderer, at en væsentlig forklaring er, at der for nuværende ikke eksisterer en formel uddannelse til specialiserede funktioner i produktionerne, samt at den mest erfarne arbejdskraft er bosat i København og omegn.

Toneangivende branchefolk fra film- og tv-branchen har de seneste år afholdt branchetræf om problemstillingen, og konklusionen herfra er, at der bredt i branchen er en voksende efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, og de vurderer, at formel uddannelse er afgørende på den lange bane for at opnå en bæredygtig løsning.

En nærmere redegørelse for det nationale og regionale behov fremgår af behovsundersøgelsen.

Med afsæt i eksisterende rapporter, der afdækker behovet for kvalificeret arbejdskraft til film- og serieproduktion, har UCL afholdt to workshops med bred repræsentation fra branchen samt været i løbende dialog med branchekyndige fra produktionsselskaber og brancheorganisationer, som har bidraget med viden om kapacitetsudfordringernes omfang, både nationalt og regionalt. I den forbindelse har branchen vurderet behovet for dimittender og de studerendes praktikmuligheder. Dertil har UCL indhentet interessetilkendegivelser fra 19 organisationer og branchefolk, som har konfirmeret behovet for arbejdskraft samt udtrykt ønske om at stille praktikpladser til rådighed.  En nærmere beskrivelse af grundlaget for det forventede antal dimittender fremgår af behovsanalysen.

Med et optag på 30-35 studerende årligt, forventes det, at det årlige antal dimittender fra uddannelsen at være 25 studerende de første 5 år af uddannelsen.

Til udarbejdelse af behovsundersøgelsen har UCL været i dialog med de mest prominente og relevante brancheorganisationer, interessenter og aftagere af uddannelsens dimittender.

Indledningsvis har UCL undersøgt efterspørgslen på arbejdskraft i branchen gennem rapporter og analyser fra branchen, hvori efterspørgslen er afdækket kvantitativt og kvalitativt. Rapporterne dokumenterer et massivt behov for kvalificeret arbejdskraft inden for film- og serieproduktion.  Dertil har UCL afholdt to workshops, hvor toneangivende branchefolk har deltaget, bl.a. med repræsentation fra Vision Denmark, Producentforeningen, Det Danske Filminstitut, FilmFyn, Nordisk Film, SAM Productions og Filmskolen. Deltagerkredsen på de to workshops har både valideret manglen på arbejdskraft og har været med til at tegne uddannelsens faglige profil. UCL har undervejs i udviklingen af uddannelsen endvidere været i tæt dialog med Det Danske Filminstitut, Producentforeningen og FilmFyn.

Uddannelsen i film- og serieproduktionsledelse er udviklet i tæt samarbejde med branchen, således at uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer afspejler aftagernes behov. Indledningsvis har UCL gennemgået rapporter, analyser, nyhedsbreve fra relevante interesseorganisationer og andet offentligt publiceret kommunikationsmateriale, hvori branchen beskriver en årelang kapacitetsudfordring og hvilke faglige profiler, der særligt mangler i produktionerne. Dernæst har UCL afholdt to workshops med bred repræsentation fra produktionsselskaber, brancheorganisationer, fonde og talentmiljø. Derudover har et større antal freelancere og brancheeksperter med operationel indsigt deltaget. Formålet med begge workshops var at sikre et match mellem uddannelsens indhold og branchens efterspørgsel. Til de to workshops blev deltagerkredsen inddraget i udformningen af uddannelsens indhold, kompetenceprofil og struktur for praktikforløb. I forbindelse med nedsætning af advisory board og indhentning af interessetilkendegivelser er det endelige udkast til uddannelsens formål og erhvervssigte samt uddannelsens struktur og faglige elementer endvidere blevet valideret.

Uddannelsen kvalificerer færdiguddannede til produktionsledelse i fiktionsproduktioner. Denne profil eksisterer ikke på bachelorniveau.

DJMX udbyder to beslægtede uddannelser hhv. TV- og Medietilrettelæggelse (dimensioneret til 37 stud/årligt) samt Medieproduktion og Ledelse (dimensioneret til 50 stud/årligt). I modsætning til uddannelsen Film- og serieproduktionsledelse, retter begge uddannelser sig fortrinsvis til non-fiktion. Førstnævnte har til formål at kvalificere studerende til produktion af historier fra idé af indhold til klipperum. Sidstnævnte kvalificerer studerende til at arbejde med kreative opgaver, forretningsforståelse og ledelse på en moderne medieproduktion.

VIA udbyder Multiplatform Storytelling & Production (dimensioneret til 30 stud/årligt), hvis formål er at kvalificere studerende til at varetage idéudvikling, produktion og oplevelsesuniverser på tværs af platforme i mediebranchen.

Den Danske Filmskole udbyder en efter-videreuddannelse i film- og scenekunstnerisk ledelse og har faglige snitflader inden for ledelse i branchen.

For alle tre uddannelser kan der findes faglige snitflader, eks. inden for dramaturgi, projektledelse, kvalitetssikring og jura.

Uddannelsen i film- og serieproduktionsledelse bidrager med en ny kompetenceprofil inden for produktionsledelse, budgettering, jura og HR i en produktionssammenhæng. Der er tale om sammensætning af en unik faglig profil, der ikke eksisterer i dag.

De studerende kvalificeres til en administrativ/teknisk jobfunktion, der endnu ikke findes uddannelse til, men som branchen efterspørger i udtalt og stigende omfang. Uddannelsens profil adskiller sig således markant fra kunsteriske og kreative uddannelser.

Der findes beslægtede uddannelser på hhv. DMJX og VIA, hvis uddannelser retter sig mod medieproduktion og den digitale visuelle industri, dog rettet mod andre jobfunktioner.

UCL har indhentet høringssvar fra hhv. DMJX, VIA samt Den Danske Filmskole. DMJX responderer, at de afventer endelig bekendtgørelse, førend DJMX ser sig i stand til at indgive høringssvar. VIA vurderer i deres svar, at der i mindre grad er tale om konkurrerende forhold, men at er plads til begge uddannelser i et arbejdsmarked, som er i stor vækst og efterspørger kvalificeret arbejdskraft. VIA bemærker, at søgningen til deres uddannelse i Multiplatform Storytelling and Production kan påvirkes af den nye uddannelse, dog i begrænset omfang.

Den Danske Filmskole vurderer, at uddannelsen ikke er i konkurrence med Filmskolens ordinære fuldtidsuddannelser.

UCL noterer sig kommentarerne fra henholdsvis DJMX, VIA samt Den Danske Filmskole.

Rekrutteringsgrundlaget vil være elever på gymnasiale uddannelser, og uddannelsen forventes at være særlig attraktiv for elever med linjefag inden for eksempelvis film, medier, events og oplevelsesøkonomi.

Derudover forventes det, at uddannelsen vil appellere til autodidakte medarbejdere i branchen. Grundet branchens behov for højere vidensniveau, vil branchen have interesse i at medvirke til at øge kendskabet og interessen for uddannelsen. Rekruttering kan endvidere ske gennem tæt dialog med det nationale branchenetværk, som UCL har etableret i udviklingen af uddannelsen.

Endelig vil der med stor sandsynlighed kunne rekrutteres fra talent- og vækstlag, eksempelvis eksisterende nationale filmværksteder. UCL vil gå i dialog med landets filmværksteder mhp. at udbrede kendskabet til uddannelsen.

Uddannelsen i film- og serieproduktionsledelse vil ikke have nævneværdig konsekvens for beslægtede uddannelser eller udbud, idet denne kompetenceprofil ikke eksisterer på nuværende tidspunkt. Det forventes derfor, at uddannelsen vil være et attraktivt uddannelsesvalg såvel regionalt som nationalt.

På nuværende tidspunkt eksisterer der ingen meritaftaler, men der søges dialog om en række uddannelser på kandidatniveau, såfremt generelle adgangskrav og formalia opfyldes. Naturlige videreuddannelsesveje på kandidatniveau kunne være eksempelvis Medievidenskab (SDU og AU), Film- og medievidenskab (KU), Moderne Kultur og kulturformidling (KU). Derudover vil mulighed for videreuddannelse i form af AU- og diplomuddannelser være relevant, eksempelvis AU i Ledelse samt diplom i film- og scenekunstledelse (Den Danske Filmskole).

Endelig kan der peges på en mindre vifte af ikke-formelle uddannelser i form af kurser i fx produktionsredskaber inden for budgettering, planlægning, scheduling, arbejdsmiljø, bæredygtig filmproduktion. Disse kurser udbydes typisk af nationale filmværksteder eller Producentforeningen.

Forventet optag de første 5 år af uddannelsen:

1. år: 25 studerende

2. år: 30 studerende

3. år: 35 studerende

4. år: 35 studerende

5. år: 35 studerende.

I forbindelse med indhentning af interessetilkendegivelser fra film- og seriebranchen, har 19 filmproduktionsselskaber og branchefolk tilkendegivet villighed til og behjælpelighed med at etablere praktikpladser for uddannelsens studerende. På UCL’s to workshops med branchen har der endvidere været en fælles forståelse af, at branchen skal indgå i et gensidigt forpligtende samarbejde mellem uddannelse og praktiksted. Praktikaftaler vil fortrinsvis indgås med små, mellemstore og store filmproduktionsselskaber i hele Danmark.

Uddannelsen i film- og serieproduktionsledelse forventes ikke at være i konkurrerende forhold med praktikpladser, som beslægtede uddannelser retter sig mod, idet uddannelsens profil retter sig mod et kompetenceområde, der i dag ikke findes uddannelse til. Uddannelsen kvalificerer studerende til produktionsledelse inden for fiktion - modsat beslægtede uddannelser, der fortrinsvis uddanner til non-fiktionsfeltet samt til audiovisuelle fortællinger og oplevelsesuniverser.