Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Kandidat - Samfundsjura - Roskilde Universitet

Roskilde Universitet
14/09-2022 14:26
2022-2
Indsendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Trekroner, Roskilde

Informationer på kontaktperson for ansøgningen (navn, email og telefonnummer)
Halime B. Simsek halime@ruc.dk +4530306476

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Betinget

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk
Samfundsjura

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk
Law and Public Policy

Angiv den officielle danske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Cand.scient.jur. (se argumentation for ønsket titel under ’Uddybende bemærkninger’ i afsnittet, der redegør for forskelle og ligheder med beslægtede uddannelser)

Angiv den officielle engelske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Master of science in Law and Public Policy

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Samfundsvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en samfundsvidenskabelig bachelorgrad med elementer af både politologi og jura. Fra Roskilde Universitet er følgende bacheloruddannelser adgangsgivende under forudsætning af bestået metodefag i grundlæggende juridisk metode, teori og tænkeform samt specialiseringsretningens eksisterende jurakursus svarende til min. 10 ECTS juridisk metode:


·         Politik og Forvaltning


·         Socialvidenskab


·         Internationale studier


·         HA (Erhvervsøkonomi)


Fra andre universiteter er følgende bacheloruddannelser adgangsgivende:


·         Jura


·         HA (jur.) – Erhvervsjura


·         Statskundskab


For professionsbachelorer med 15 ECTS juridiske fag forventes udviklet et brobygningsmodul.


Er det et internationalt samarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse el. lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej, undervisningen foregår slet ikke eller i mindre grad på nettet.

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte. Beskrivelsen må maks. fylde 1200 anslag

I en velfungerende demokratisk rets- og velfærdsstat har offentlige og private aktører behov for at trække på såvel juridiske som samfundsvidenskabelige kompetencer i håndteringen af daglige opgaver. Manglende kendskab til juridiske rammer og praksisser kan føre til alvorlige politiske og administrative problemer. Modsat kan overdrevent fokus på gældende ret uden kontekstforståelse hæmme udvikling af komplette løsninger. Formålet med samfundsjura er at uddanne kandidater, der kompetent kan balancere juridiske og politikudviklende hensyn og kvalificeret kan gribe en politisk idé og omsætte den til lovmedholdelig og implementerbar praksis.


Uddannelsen er udviklet i tæt samspil med offentlige og private aftagere (og efter henvendelse til RUC fra regionale aktører), der oplever et udækket behov for kandidater, der har indsigt i juraens teknikker, krav og tænkning og som kan kombinere fokus på almenvellet og individets retssikkerhed med politiske gangbare tiltag. Kandidaterne vil kompetent beskæftige sig med fx udvikling af juridisk sagsbehandlingspraksis, policyudvikling og rådgivning i organisationer, hvis opgavevaretagelse er betinget af juridiske rammer og politiske hensyn.


Uddannelses struktur og konstituerende faglige elementer

1. semester


Kursus: ”Forholdet mellem ret og politik” (obligatorisk kursus, 10 ECTS)


Dette kursus introducerer de studerende til teorier, diskussioner og empirisk forskning om forholdet mellem ret og politik. Det beskæftiger sig med rettens natur, politikkens natur og særligt med hvordan de to sfærer/felter interagerer, men opererer forskelligt. Dette gøres gennem litteratur om den politiske konstituering af retten, rettens begrænsning og muliggørelse af politik, rettens politisering, samt politikkens retsliggørelse. De studerende lærer at identificere og skelne retlige og politiske processer, at analysere akademisk litteratur, der beskæftiger sig med sameksistensen, samskabelsen og spændingerne mellem ret og politik, samt at diskutere og reflektere over teoretiske argumenter og empirisk forskning om forholdet mellem ret og politik. I denne proces forholder de sig til, hvordan forholdet mellem ret og politik har konsekvenser for demokrati, borgerrettigheder og legalitet. Kurset giver de studerende et teoretisk fundament til at forstå og arbejde med samspillet mellem retlige, politiske og administrative, samt bredere samfundsmæssige processer både på uddannelsens andre kurser og i praksis efter endt uddannelse.


Kursus: ”Ret, styring og politikudvikling i praksis” (obligatorisk kursus, 10 ECTS)


På kurset ’Ret, styring og politikudvikling i praksis’ undersøges, hvorledes den retlige regulering af offentlige institutioner har betydning for institutionernes forhold til borgere, civilsamfundsorganisationer, virksomheder mm. Fokus er på det statslige niveau (departementer, styrelser, statslige virksomheder mm), hvor forholdet mellem juridiske rammebetingelser og politikudvikling undersøges.


Kurset går i dybden med, hvordan retlige rammebetingelser fortolkes og anvendes i teori og praksis. Det tematiseres, hvordan og hvorfor embedsmænd og politikere balancerer mellem komplekse dilemmaer, der involverer hensyn til lovlighed, sandhed, faglighed og effektivitet på forskellige politiske ressortområder og i forskellige konkrete situationer, og hvor forholdet imellem juridiske rammer, politiske målsætninger og faglige styringsparadigmer varierer. Kurset bringer en række konkrete cases i spil, som illustrerer udfordringer og løsninger i krydsfeltet imellem retlige og politiske hensyn. Ud over stats- og forvaltningsretlige problemstillinger kan disse cases også implicere fortolkningsspørgsmål angående retsstilling for borgere, civilsamfund og virksomheder (eksempelvis aktuelle teknologiske udfordringer, digitalisering, samspillet ved deltagelse i offentlig-private samarbejder, mv). Cases kunne også omfatte EU-lovgivning eller internationale konventioner.  Kurset søges afholdt i samspil med en eller flere af uddannelsens kommende aftagere (departementer/styrelser/offentlige virksomheder mv).


Projekt: ”Samfundsjuridisk projekt med fokus på juridisk metode i policy processer” (obligatorisk projekt, 10 ECTS).


Projektet har som overordnet formål at opøve de studerendes kompetencer i at identificere juridiske aspekter knyttet til forskellige løsninger (policies) anvendt på en given samfundsmæssig problemstilling. Med afsæt i en overordnet problemstilling (fx grøn omstilling, forebyggelse på sundhedsområdet eller integration af flygtninge) og med udgangspunkt i en selvvalgt offentlig eller privat aktør, skal de studerende beskrive et antal forskellige mulige policy-tiltag. For hvert policy-tiltag skal de studerende identificere og beskrive relevante politiske og organisatoriske problemstillinger, eventuelle relevante interne og eksterne aktører, samt de juridiske problemstillinger, som rejser sig. Hvad de identificerede juridiske problemstillinger angår, skal projektarbejdet endvidere indeholde et selvstændigt juridisk notat pr. policy-tiltag, som træner de studerende i at anvende og formidle juridisk metode.


Projektet bygger på kompetencer i brugen af juridisk metode, som de studerende vil have opnået på bachelorniveau. De studerende øves i at forholde sig til jura som redskab til løsning af et policy-problem, samtidig med, at de trænes i at finde og beskrive relevante retskilder og argumentere for deres anvendelse. Både dette og de følgende projektarbejder udvikler endvidere de studerende kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre længerevarende projekter, skærper deres evne til argumentation og præsentation af akademisk viden og træner dem i forpligtende samarbejde med medstuderende (kollegaer). 


Aktiviteten understøttes af projektunderstøttende aktiviteter, ligesom de studerende modtager vejledning under gennemførelsen af projektet.


 


2. semester


Forløb A:


Projektorienteret praktikforløb med obligatorisk praktikopgave om en samfundsjuridisk problemstilling (30 ECTS)


Det projektorienterede praktikforløb har til formål at give den studerende førstehåndskendskab til uddannelsens praksisfelt, herunder indsigt i og erfaring med, hvorledes aspekter af jura og policy-udvikling brydes og adresseres i praksis.


Forud for et projektorienteret praktikforløb (dvs. i løbet af uddannelsens første semester), skal den studerendes primære arbejdsopgaver hos praktikværten godkendes af studienævnet. Værten er forpligtet til at stille en vejleder/mentor til rådighed under forløbet, ligesom universitetet stiller en vejleder til rådighed. Uddannelsen understøtter et netværk af praktikværter, men det er de studerendes ansvar at etablere kontakt og indgå aftale med værten og få denne aftale godkendt. Værten skal ikke nødvendigvis være en fra uddannelsens netværk.


Under opholdet udfærdiger den studerende en portfolio-opgave med to eller flere produkter. Produkterne defineres sammen med praktikvejleder og universitetets praktikvejleder, og kan fx være juridiske notater, policy-briefs, policy analyse, procesnotater, puljeansøgninger, talepapirer eller lignende. Aktiviteten understøttes med praktikunderstøttende aktiviteter, der ligeledes understøtter de studerendes udveksling af erfaringer undervejs.


 


Forløb B


Enten to specialiseringskurser af 2 x 10 ECTS) eller ét specialiseringskursus (10 ECTS) og to metodekurser (2x5 ECTS).


De studerende vælger blandt specialiserings- og metodekurser udbudt af studienævnet. Der kan være tale om specialiseringskurser fx om projektledelse i offentlige organisationer, afbureaukratisering, menneskerettigheder, udlændingeret- og politik, markedsgørelse og offentlig-private samspil eller sundhedspolitik. Blandt metodefag kan der fx være tale om retssociologi, statistik, policy analyse, konflikthåndtering, virksomhedsforståelse eller økonomistyring.


Projekt: ”Fagligt profilerende samfundsjuridisk projekt” (projekt, 10 ECTS).


Formålet med projektet tvedelt: Dels er formålet at styrke de studerendes analytiske og metodologiske evner inden for uddannelsens genstandsfelt ved selvstændigt at formulere, designe, gennemføre og formidle en valgt problemstilling. Og dels er formålet at give de studerende mulighed for at profilere sig faglig inden for et givent felt; det kunne fx være sundhed, miljø, digitalisering, menneskerettig­heder, offentlig-privat samspil osv. Profileringen opnås dels gennem projektarbejdet og de studerendes valg af specialiserings- og (evt.) metodekurser. Projektet bygger videre på de studerendes grundlæggende analytiske og projektmæssige kompetencer og skrives som på 1. semester i teams. Projektet kan have form som et traditionelt projekt eller form som en portfolio-opgave med to eller flere produkter. Produkterne vil i givet fald defineres sammen med vejleder og kan fx være juridiske notater, policy-briefs, policy analyse, procesnotater, puljeansøgninger, talepapirer eller lignende. Uddannelsens netværk af praktik værter opfordres til – udover værtskabet for nogle studerende – at stille forslag til projektemner til rådighed for andre studerende, og de studerende, der skriver projekt, opfordres til at udvikle deres projekt i samarbejde med disse eller andre eksterne samarbejdspartnere. 


 


3. semester


Kursus: ”Samfundsjura i kommuner og regioner” (obligatorisk kursus, 10 ECTS)


Med dette kursus får de studerende et grundigt kendskab til de særlige juridiske og politiske forhold, der karakteriserer det kommunale og regionale landskab i Danmark. Kurset undersøger, hvordan grundlæggende politologiske og forvaltningsretlige problemstillinger udspiller sig i den regionale og kommunale verden ved at se på de særlige retlige rammer og spilleregler, på finansiering og opgavesammensætning, på samspil mellem offentlig og privat, såvel som på det politiske og folkelige grundlag for det lokale selvstyre i Danmark. I kurset ses på forholdet mellem politiske og administrative niveauer, såvel som på ledelse af velfærdsopgaver i fagprofessionelle institutioner. Den studerende skal sættes i stand til at forstå, indgå i og skabe samspil mellem retlige aspekter og andre roller og styringsinstrumenter (f.eks. borgerinddragelse, faglig ledelse mv). Den faktiske virkelighed i den regionale og kommunale organisation er udgangspunktet ligesom statslige regulering, tilsyn og kontrolinstanser inddrages. Der fokuseres på de store opgaveområder (Sundhed & omsorg, skoler & dagtilbud, social & beskæftigelsesområdet samt teknik og miljø), og kurset søges afholdt i samarbejde med en eller flere af uddannelsens praktik-kommune/ -regioner.


Metodekursus: ”Juridisk sagsbehandling” (obligatorisk metodekursus, 5 ECTS)


Kurset i juridisk sagsbehandling vil have fokus på den praktiske dimension af sagsbehandling i den offentlige sektor eller i organisationer, der har berøring med den offentlige forvaltning og for hvem sagsbehandling har karakter af juridisk sagsbehandling. En væsentlig del af forvaltningens opgaver består i at træffe afgørelser i forhold til borgere, virksomheder m.v. og det er selvsagt væsentligt, at de afgørelser, der træffes, er lovlige og rigtige, hvorfor det er nødvendigt at kende til de regler, der sætter rammerne for sagsbehandlingen. Disse regler løber på tværs af den offentlige forvaltning uafhængig af sektor og niveau.


Kurset ser på: Hvordan starter en sag? Hvordan indsamler sagsbehandleren de nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse i sagen? Hvilke krav stilles til udformningen af afgørelsens begrundelse? Hvornår skal der gives klagevejledning? Studerende, der gennemfører kurset, vil derfor få et helt praktisk beredskab til i en faktisk ansættelsessituation at kunne håndtere henvendelser fra borgere mv. Kurset skal således skabe viden om og anvendelsesorienteret forståelse af de retlige krav til forvaltningens sagsbehandling; færdigheder i et identificere retlige fokuspunkter og håndterbare løsninger i forvaltningens processer, samt kompetencer til at identificere, forstå og anvende grundlæggende forvaltningsprocessuelle principper i forvalterens praksisvirkelighed og herunder give retligt legitime løsningsforslag til tilrettelæggelse af opgaver, hvori indgår en samfundsjuridisk dimension.


Valgfrit metodekursus (5 ECTS)


De studerende vælger blandt relevante metodekurser udbudt af studienævnet, jf. også de metodekurser, der er nævnt under semester 2B. Det kunne således fx være retssociologi, statistik, policy analyse, konflikthåndtering, virksomhedsforståelse, eller økonomistyring.


Projekt: ”Projekt om policy og jura i kommunalt/regionalt regi” (obligatorisk projekt, 10 ECTS)


Projektarbejdet på 3. semester skal relatere til teoretiske og/eller empiriske forhold i kommuner og regioner, men giver i øvrigt de studerende mulighed for at fordybe sig i et område af eget valg og dermed arbejde på deres faglige profil. Projektarbejdet har til formål yderligere at styrke de studerendes analytiske og metodiske kompetencer og applicere disse på en problemstilling, der handler om samspillet mellem policy og jura i kommunalt/regionalt regi. Projektet skrives i teams og skærper de studerendes samarbejds­kompetencer og kompetencer til at planlægge og gennemføre en større akademisk undersøgelse. Projektet har form som en større analytisk undersøgelse. De studerende kan vælge at gennemføre projektet i samarbejde med en ekstern aktør.


 


4. semester

På fjerde semester udarbejder den studerende i gruppe eller alene sit speciale. Specialets overordnede formål er at gøre den studerende i stand til selvstændigt og reflekteret at identificere og analysere en problemstilling inden for uddannelsens genstandsområde. Specialet skal demonstrere, at den studerende mestrer videnskabelige teorier, metoder og har redskaber til at foretage samfundsjuridiske analyser på et højt forskningsbaseret niveau. De studerende viser, at de kan ræsonnere og skrive klart og tydeligt, samtidigt med, at de selvstændigt kan styre og tage ansvar for en længerevarende akademisk arbejdsopgave.


Begrundet forslag til takstindplacering af uddannelsen

Uddannelsens kerneområde samfundsvidenskabelig og foreslås indplaceret i takstgruppe 1.


 


Forslag til censorkorps
Uddannelsen foreslås tilknyttet censorkorpset Politik, Samfund og Globale Forhold. Censorformandskabet har på baggrund af et foreløbigt uddannelsesbilag udtrykt opbakning til, at uddannelsen optages i PSG-censorkorpset.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil
Behovsundersøgelse for Samfundsjura.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse. Besvarelsen må maks. fylde 1800 anslag

Behovsundersøgelsen dokumenterer et aktuelt og fremtidigt behov for samfundsjuristers kombinerede og integrerede juridiske og samfundsvidenskabelige kompetencer. Behovet vurderes at være markant i den offentlige sektor i såvel departementer, styrelser, regionale enheder og kommuner. Region Sjælland og Kommunernes Kontaktråd (KKR) i Region Sjælland støtter begge op om uddannelsen jf. støtteerklæringer i behovsundersøgelsens bilag 7-8. Undersøgelsen dokumenterer endvidere et behov i private virksomheder. Behovet ses primært blandt foretagender, der servicerer offentligt forbrug eller arbejder med politisk interessevaretagelse, men også i større private virksomheder, der oplever stigende fokus på lovmedholdelighed både over for national lovgivning såvel som EU-lovgivning. 


Beskæftigelsesmulighederne for kommende samfundsjurister understøttes endvidere af, at nært beslægtede samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser har lave ledighedstal samt desktopanalysen af rapporter, som belyser efterspørgsel på kandidater med netop disse to kombinerede kompetencer. Undersøgelsen ”Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030” (jf. behovsundersøgelsens bilag 5) forudsiger således, at der i 2030 vil være et nationalt underudbud på 16.000 kandidater fra gruppen ”Samfund med en længere videregående uddannelse”. En rapport over arbejdsmarkedsbehovet for juridiske kandidater (jf. behovsundersøgelsen bilag 4) indikerer, at behovet særligt gælder kandidater med juridiske kompetencer, herunder ikke mindst juridiske kandidater med politisk tæft. Analyserne peger altså på gode afsætningsmuligheder for samfundsjuridiske kandidater på både det regionale og nationale arbejdsmarked


Uddybende bemærkninger

Se venligst den vedlagte behovsundersøgelse for uddybning af uddannelsens kompetenceprofil, erhvervssigte samt arbejdsmarkedsbehov og relevans.


Der henvises i øvrigt til, at ledigheden for beslægtede samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser er lave og analyser viser, at dimittenderne kommer hurtigt i arbejde. Eksempelvis viser ledighedstal i en rapport fra Dansk Industri (2020), at knap hver anden samfundsvidenskabelige dimittend finder beskæftigelse umiddelbart efter endt uddannelse; for kandidater med juridiske kompetencer er ledigheden efter et år i gennemsnit under 4% (jf. behovsundersøgelsens afsnit 2.1).


Kandidater i Samfundsjura forventes at få beskæftigelse i en grad, der ligner beskæftigelsessituation for jurister og den for samfundsvidenskabelige generalister, fuldmægtige, analytikere, projektledere m.fl.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Antallet af samfundsjuridiske dimittender forventes at være 30-40 de første år og herefter 50 dimittender årligt. Behovsundersøgelsen viser, at der er og i de kommende år vil være stigende efterspørgsel efter kandidater, der både kan arbejde med høj juridisk detaljeringsgrad og samtidig være med til at identificere og løse konkrete problemer i samarbejde med andre faggrupper, samtidig med, at de kan formidle tiltag og bevæggrunde til både fagfæller og lægmænd.


Samtlige aftagere giver udtryk for, at der er et arbejdsmarkedsbehov, og at det er realistisk at afsætte 50 kandidater årligt. I behovsundersøgelsen udtaler en aftager fra KL: ”Der vil helt sikkert være beskæftigelse til de ca. 50 kandidater, I forventer at dimittere årligt, klart. Det er jo ikke engang én til hver kommune og så er der fem regioner og så endda med alle styrelserne, som er der, så jeg tænker klart de vil kunne finde beskæftigelse” (KL, jf. behovsundersøgelsens afsnit 3.2). Dertil kommer dokumenteret efterspørgsel fra ministerier, ligesom private aftagere også melder, at de har stillinger, der passer til samfundsjuristernes profil; antallet af disse er dog svært at gøre op.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Uddannelsens kompetenceprofil er efterspørgselsdrevet og er blevet udviklet med løbende involvering af aftagere siden initieringen fra Region Sjælland primo 2021. Inddragelsen har inkluderet instituttets aftagerpanel, aftagere forankret i Region Sjællands organisationer, såvel som en række individuelle aftagere fra den statslige, kommunale og private sektor. Tilsammen dækker de inddragede aftagere både det offentlige og private arbejdsmarked, hvor der er behov for kombineret juridisk og politologisk opgavevaretagelse. De udvalgte aftagere er primært direktører og ledere inden for de relevante brancher, som har et generelt strategisk ansvar i deres organisation eller virksomhed. Involvering af aftagere har bidraget med specifikke anbefalinger til skærpelse af erhvervssigtet og har bekræftet både et aktuelt og et fremtidigt behov for en samfundsjuridisk uddannelse på baggrund af dens kompetenceprofil.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Løbende dialog med aftagere har været central i udarbejdelsen af uddannelsens tværfaglige profil. Balancen mellem fokus på juridiske kompetencer i samspil med samfundsvidenskabelige teknikker, redskaber og teorier er i høj grad drevet af erhvervslivets efterspørgsel. Behovsanalysen viser, at der er efterspørgsel efter samfundsjuridiske kandidater, der har 1) Kombineret juridisk og politologisk forståelse, som opnås gennem uddannelsens obligatoriske elementer på 1. og 3. semester, hvor integration af de to fagdiscipliner er indtænkt i kursernes indhold for at skabe mest mulig sammenkobling for de studerendes forståelse; 2) Projektledelses- og metodekompetencer, som opnås igennem det obligatoriske projektarbejde på 10 ECTS hvert semester, samt metodekurset på 3. semester; 3) Praksissans og virkelighedsforståelse, som opnås både gennem Roskilde Universitets læringsmodel kaldet Problemorienterede Projektlæring (PPL), gennem understøttet mulighed for praktik på uddannelsens 2. semester og gennem case-baseret undervisning og praksisnære øvelser.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventuel dimensionering. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Uddannelsen adskiller sig fra øvrige lignende uddannelser ved: 1) at kombinere juridiske og samfundsvidenskabelige teorier, analyseværktøjer og metoder indarbejdet i uddannelsens obligatoriske elementer; 2) at være baseret på PPL-tilgangen, som giver erfaring med projektbaseret læring i virkelighedsnære problemstillinger ofte i direkte samarbejde med organisationer og virksomheder; 3) at udbyde muligheden for problemorienteret praktikforløb i administrative eller politiske miljøer på 2. semester. Lignende praktikforløb kendes fra politologiske uddannelser, men findes ikke på eksisterende juridiske uddannelser. Kombination af samfundsvidenskabelig og juridisk faglighed samt problemløsningskompetencer gør dimittenderne kvalificerede til at udfylde det kompetencegab som behovsundersøgelsen har identificeret. Der er lav ledighed på de sammenlignelige samfundsvidenskabelige uddannelser (scient.pol. og scient.adm.) om end der i 2022 blev indført gruppebaseret ledighedsbasering for gruppen ’Forvaltning’, som disse uddannelser hører under. Der er ikke ledighedsbaseret dimensionering på jurauddannelser. Samfundsjura forventes således ikke omfattet af ledighedsbaseret dimensionering.


Uddybende bemærkninger

Roskilde Universitet har undervejs i udviklingen af Samfundsjura gennemført en analyse af en række eksisterende uddannelser baseret på deres indhold og erhvervssigte. Dette er sket med henblik på at sikre, at uddannelsen dels bidrager til øget sammenhæng i det danske uddannelsessystem, og dels ikke resulterer i forringelser af vilkårene for de beslægtede uddannelser. Analysen er lavet på baggrund af en vurdering af uddannelsens navn, uddannelsesprofil, studieordning og beskrivelse af arbejdsmarked.


På baggrund heraf er følgende kandidatuddannelser, som er udbudt på danske universiteter analyseret:


-          Cand.jur.


-          Cand.merc.jur.


-          Cand.soc i jura


-          Cand.scient.adm.


-          Cand.scient.pol.


Nedenfor uddybes, hvorledes kandidatuddannelsen i Samfundsjura adskiller sig fra beslægtede uddannelser primært ved (1) kombinationen af det juridiske og samfundsvidenskabelige fagfelt; (2) muligheden for projektorienteret praktikforløb; og (3) uddannelsens tilrettelæggelse i overensstemmelse med Roskilde Universitets Problemorienterede Projektlærings-model (PPL). Afslutningsvis begrundes hvorfor titlen cand.scient.jur er rammende for kandidatens kompetencer og aftagerens afkodning af uddannelsens indhold.


1.      Kombination af det juridiske og det samfundsvidenskabelige fagfelt

Kandidatuddannelsen i Samfundsjura adskiller sig fra kandidatuddannelsen i Jura, ved at tilbyde en kombination af samfundsvidenskab og jura, hvor de studerende bliver eksperter i at bevæge sig i et politikudviklende felt, som understøttes ligeligt af juridiske og politologiske teknikker og metoder. Mens den juridiske kandidatuddannelse fokuserer dybdegående på det juridiske fagfelt, vil de samfundsjuridiske studerende opnå kompetencer i at indgå tidligt i processer, hvor politiske aftaler, ønsker og ideer skal omsættes til retningslinjer og daglig sagsbehandlingspraksis. Herved vil de studerende opnå et dybere kendskab end jurister til brugen af lovgivning som politisk redskab vis-a-vis andre redskaber, og de vil samtidig kunne komplimentere denne viden ved et dybdegående kendskab til juridiske metode, teknik og tænkning.


Herudover adskiller Samfundsjura sig også fra kandidatuddannelsen i Statskundskab. Samfundsjura uddannelsen tilbyder ikke samme mængde valgfrihed til de studerende, da der i stedet er fokus på, at de studerende skal have samtænkte juridiske og samfundsvidenskabelige kursuselementer. Derved opnår man en større synergi ved uddannelsens indbyggede kombinationselement, og hvor de studerende får opbygget en fælles tydelig faglighed. Udover at Samfundsjura adskiller sig ved sin væsentlige større mængde af obligatoriske samfundsjuridiske kurser, skal de studerende have juridisk metode og sagsbehandling som obligatoriske kursuselementer. Disse kompetencer er i høj grad efterspurgte af aftagere jf. behovsundersøgelsen, hvilket betyder, at kandidaterne vil kunne komme ud og direkte anvende det, som de har lært.


Cand.scient.adm. i Politik og Forvaltning og Cand.scient.adm. i Politik og Administration adskiller sig også fra Samfundsjura ved, at de i deres obligatoriske kursussammensætning orienterer sig mod politologi og administration. Her udbydes juridiske ECTS kun i begrænset omfang og som enkeltstående valgfrie kurser. Samfundsjuridiske studerende arbejder derimod gennem hele uddannelsen i spændingsfeltet mellem jura og politik, og tilgår de som en integreret kombination gennem uddannelsesforløbet.



Kandidatuddannelsen cand.soc. i Jura adskiller sig fra Samfundsjura, da førstnævnte i sit faglige indhold og formål er rettet mod professionsbachelorer, hvor fokus er på at integrere juridiske kompetencer i de studerendes allerede erhvervede professionsfaglighed. Heroverfor adskiller Samfundsjura sig væsentligt ved at være tilrettet både samfundsvidenskabelige og juridiske bachelorer og ved i sin kandidatuddannelse at integrere disse fagligheder. Hvor cand.soc.jur. uddannelsens fagsammensætning har fokus på at bibringe de studerende en række akademiske kompetencer og grundlæggende juridisk teori og metode, bygger den samfundsjuridiske kandidatuddannelse – på grundlag af adgangsforudsætningerne – videre på allerede opnået teoretisk og metodisk faglighed. Det betyder, at den samfundsjuridiske uddannelse fra start til slut kan have et skærpet fokus på samtænkning af juridiske og samfundsvidenskabelige fagfelter.


Slutteligt adskiller Samfundsjura sig fra cand.merc.jur. uddannelsen, som også kombinerer jura med et andet fagfelt (erhvervsøkonomi). Samfundsjura indeholder ikke erhvervsøkonomiske eller erhvervsjuridiske elementer. Samfundsjuras relevans for private virksomheder tænkes primært ift. de virksomheder, som beskæftiger sig med politisk interessevaretagelse eller er i tæt samspil med den offentlige sektor i offentligt-privat samarbejde, fx som leverandører af forsyning og services underlagt såvel politisk motiverede som juridiske betingelser. Disse aspekter adresseres ikke på cand.merc.jur., mens private virksomheders rolle i offentlig opgavevaretagelse er en del af den palette af redskaber, som samfundsjuridiske kandidater får adgang til.


2.      Projektorienteret praktikforløb (praktiksemester)


Modsat ovenstående juridiske uddannelser tilbyder Samfundsjura muligheden for et længerevarende projektorienteret praktikforløb (praktiksemester) rettet mod faktisk deltagelse i daglig opgavevaretagelse hos praktikværten. Praktik er kendt på både scient.pol. og scient.adm, men Samfundsjura adskiller sig ved at operere med et netværk af praktikværter og ved et praktikprojektformat, der understøtter praktikanternes træning i at oversætte akademiske færdigheder til erhvervsrettede kompetencer. Placeringen af praktikken på 2. semester tillader samfundsjurastuderende at etablere et tæt samarbejde med potentielle arbejdsgivere og fastholde en anvendelses- og praksisorientering igennem hele studiet.


3.      Problemorienteret projektlæring


Samfundsjura adskiller sig desuden fra ovenstående beslægtede uddannelser (på nær scient.adm på RUC) ved at være designet jf. principperne for Roskilde Universitets uddannelsesmodel kaldet problemorienteret projektlæring (PPL). PPL-modellen lægger særlig vægt på, at faglige færdigheder (inden for jura og politikudvikling) anvendes til at undersøge og analysere virkelige problemstillinger (problemorientering). Samfundsjura vil bl.a. gøre brug af case-undervisning for at understøtte problemorienteringen.


Gennem projektarbejdet – et andet kerneelement af PPL-tilgangen – lærer de studerende selvstændigt at identificere et problemfelt, designe og gennemføre en undersøgelse, der kan belyse en problemstilling. Samfundsjura er tilrettelagt med 10ECTS projektarbejde hvert semester, som foruden faglig fordybelse, giver de studerende værdifulde ’soft skills’ som samarbejds- og projektledelseskompetencer, lige som kommunikative evner skærpes. Dette efterspørges også af aftagerne i behovsundersøgelsen (jf. Behovsundersøgelsens afsnit 3.2)


 


Titlen cand.scient.jur.


Roskilde Universitet har gjort sig mange overvejelser over, hvilken titel bedst kommunikerer den kompetenceprofil, de studerende opnår på Samfundsjura og stadig respekterer traditioner for titelgivning af kandidatuddannelser. På baggrund af disse overvejelser og ud fra en afvejning af diverse dilemmaer anmodes om, at kandidater fra Samfundsjura opnår titlen cand.scient.jur. De væsentligste argumenter er følgende:


-          Cand.scient.jur. er den mest rammende titel


Set i lyset af samfundsjuras kompetenceprofil, er den mest rammende titel på uddannelsen cand.scient.jur. Samfundsjuras profil er en tydelig sammenvævning af kompetencer indenfor jura, politik og policy-udvikling. Titel-traditionerne har været forskellige på disse områder, hvor traditionelle jurauddannelser har opnået titlen cand.jur., mens uddannelser med politologi i hovedsædet har opnået titlen cand.scient.pol. På Roskilde Universitet har der desuden været en uddannelse i Forvaltning, der i 2019 ændrede navn til Politik og Forvaltning, for at afspejle politologiens rolle på uddannelsen; titlen på denne uddannelse er cand.scient.adm. Det administrative element er ikke centralt i samfundsjura, der som sagt kobler og kombinerer policy-udvikling (og heraf politologisk videnskab) med jura.


-          Cand.scient.jur. flugter med aftager-ønsker til præcision fremfor strømlining


På spørgsmålet om titel svarer en aftager i behovsundersøgelsen: ”… [Jeg] finder titlen Cand. Scient. Jur. endog meget rammende og sigende, selvom jeg også som arbejdsgiver er fortaler for, at vi ikke skal have et virvar af forskellige betegnelser for uddannelser, der ligner hinanden, så ser jeg dog så stor en fordel i her i at være præcis, at det trumfer behovet for strømlining. (Vicedirektør, Udlændingestyrelsen). Cand.scient.jur. titlen vil altså skabe klarhed over den studerendes særlige kompetencer, og titlen kommunikerer tydeligt kandidatens faglige profil til aftagerne.


-          Cand.scient.jur. flugter med centrale, regionale aktørers ønsker


Roskilde Universitet påbegyndte udviklingen af samfundsjura efter henvendelse fra centrale aktører i regionen. Allerede meget tidligt var beskeden, at opdraget ikke var en jura-toning på universitets Politik og Forvaltningsuddannelse, men derimod en uddannelse, der også i titlen afspejler det juridiske indhold.


-          Cand.scient.jur. signalerer det forskningsmæssige krydsfeltet mellem politologi og jura


Forskningsmæssigt er der stadig stigende opmærksomhed på retliggørelsen af politik (juraens rolle i politik og politikudvikling) og politiske tendensers betydning for opfattelsen og udøvelsen af jura. Centrale personer bag samfundsjura (særligt Line Engbo Gissel, Kerstin Carlson og Miriam Bak McKenna) arbejder netop i dette tværdisciplinære krydsfelt, hvor politologiske analyser finder vej til tidsskrifter som ’Journal of Law and Courts’, der – trods navnet – udgives af ASPA (American Political Science Association). Indholdet af det centrale kursus på samfundsjurauddannelsens 1. semester ’ Forholdet mellem ret og politik’, kunne således have være ’retspolitologi’, men titlen er blevet fravalgt, da termen stadig er under forskningsmæssig udvikling, bl.a. af Line Engbo Gissel.


Hvorfor fravælge en af de eksisterende titler?


-          Cand.scient.jur undgår efternavne på kendte titler


Der har hidtil ikke været tradition for efternavne på cand.jur. og cand.scient.pol.-titlerne. Et alternativ til cand.scient.jur. kunne være cand.jur.pol. eller cand.scient.pol.jur., men disse titler ville bryde med traditionen på de to uddannelser, og det er vurderingen, at ingen af titlerne hverken er helt retvisende eller rammende.


-          Titlen Cand.soc. i jura er misvisende


Som det beskrives ovenfor, anvendes titlen cand.soc. i jura til kandidatuddannelsen i samfundsvidenskabelig jura, som har som sit primære mål at bygge juridiske kompetencer oven på professionsbachelorers faglighed (særligt fra velfærdsuddannelser, som socialrådgivere). Fokus i uddannelsen er på at gøre den studerende i stand til at identificere og navigere i et juridisk felt inden for sin profession og løse komplekse professionsfaglige problemstillinger, hvilket gør uddannelsen væsensforskellig fra samfundsjuras betoning af juraens rolle i politikudvikling. Cand.soc.jur. - titlen fjerner endvidere associationen til politologi, som ’scient’ i cand.scient.jur. i aftager- og lægmandsforståelse indeholder.


Beskriv rekrutteringsgrundlaget for ansøgte, herunder eventuelle konsekvenser for eksisterende beslægtede udbud. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Uddannelsen forventes efter tre år at rekruttere ca. 50 studerende årligt. Samfundsjura forventer at tiltrække ansøgere fra nationale samfundsvidenskabelige og/eller juridiske bacheloruddannelser. Uddannelsen forventes ikke at påvirke eksisterende uddannelser negativt. Dels har uddannelsen sin egen distinkte profil, der ikke overlapper betydeligt med beslægtede uddannelsers kompetenceprofil eller erhvervssigte. Dels sandsynliggør optagelsestal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, at studentersøgningen overgår antallet af udbudte pladser på de beslægtede uddannelser. Det ses af tal fra den Koordinerede Tilmelding (KOT Hovedtal 2022, UFM), at der var 1.090 flere 1. prioritetsansøgere til identificerede beslægtede uddannelsers BA-uddannelse end der var pladser. (Her udelades scient.adm på RUC og cand.soc.jur på KU, da disse uddannelser ikke indgår i KOT’en).


Udelades udbud på Fyn og Jylland, der må forventes at opleve mindre konkurrence fra den nye samfundsjura end udbud på Sjælland, var antallet af afviste 1.prioritetsansøgere til de nævnte uddannelser i 2022 på 673. Det er altså sandsynliggjort, at samfundsjura ikke forventes at have negativ indvirkning på eksisterende udbud.


Beskriv kort mulighederne for videreuddannelse

Kandidaterne vil have muligheder for at søge mod forskeruddannelser (ph.d.) efter endt kandidatgrad.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen. Besvarelsen må maks. fylde 200 anslag

Uddannelsen forventes udbudt fra sep. 2023 med følgende antal studerende:


1. år = 30 studerende


2. år = 40 studerende


3. år = 50 studerende


Herefter forventes 50 tilmeldinger årligt.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Et projektorienteret praktikforløb på 30 ECTS tilbydes på 2. semester; fravælges praktik følges valgkurser og et semesterprojekt. Uddannelsen tilskynder, at studerende vælger praktikforløbet og understøtter de studerende i at finde en praktikvært via et netværk af arbejdsgivere, der på forhånd har tilkendegivet deres interesse i at blive værter.


Indholdsmæssigt består det projektorienterede praktikforløb i, at den studerende tilknyttes en relevant arbejdsplads, hvor vedkommende skal arbejde med samfundsjuridiske problemstillinger. Under forløbet skal den studerende skrive en praktikrapport over en samfundsjuridisk problemstilling relevant for arbejdspladsen (jf. beskrivelsen af uddannelseselementer). Der knyttes praktikunderstøttende aktiviteter til forløbet, herunder erfaringsudveksling mellem medstuderende og projektvejledning.


Behovsundersøgelsen viste stor opbakning fra kommende arbejdsgivere til praktikforløbet og flere (Odsherred, Næstved, Guldborgsund og Roskilde Kommuner; FORS A/S; Kirkeministeriet; Administrations- og Servicestyrelsen) stillede sig under interviewet til rådighed som praktikvært og til at indgå i netværket af praktikværter for samfundsjuridiske studerende


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Roskilde Universitet gør opmærksom på, at vi mandag 12. september har fået en positiv indstilling til institutionsakkreditering. Den endelige afgørelse om dette træffes i november 2022.


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Indsendt

Ansøgningsrunde
2022-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil