Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Master - Scienceundervisning - Københavns Universitet

Københavns Universitet
14/09-2022 10:57
2022-2
Indsendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
København

Informationer på kontaktperson for ansøgningen (navn, email og telefonnummer)
Kristine Schultz Olsen, kso@science.ku.dk, 35324202

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Master

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk
Scienceundervisning

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk
Science Education

Angiv den officielle danske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Master i scienceundervisning

Angiv den officielle engelske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Master of Science Education

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Naturvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Følgende uddannelser er adgangsgivende til masteruddannelsen:



  • Bachelorgrad i kemi (KU, AU, AAU og SDU)

  • Bachelorgrad i biologi (KU, AU, AAU og SDU)

  • Bachelorgrad i fysik (KU, AU, AAU og SDU)

  • Bachelorgrad i matematik (KU, AU, AAU og SDU)

  • Bachelorgrad i geografi og geoinformatik (KU)

  • Bachelorgrad i geografi (AAU)

  • Den naturvidenskabelige bachelorgrad med specialisering i kemi, fysik, matematik eller geografi (RUC)


Desuden stilles krav om minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Som relevant erhvervserfaring vil arbejde med undervisning inden for gymnasieskolen, herunder gennemført pædagogikumforløb kvalificere. Desuden forudsættes det, at den studerende har gennemført pædagogikum eller lignende.


Alle ansøgere, som ikke har en fuld dansk adgangsgivende eksamen, skal dokumentere danskkundskaber i forbindelse med ansøgning om optagelse på en dansksproget masteruddannelse. Minimumsniveauet svarer til Studieprøven i dansk, som skal være bestået med karakteren mindst 02 i alle eksaminer.


Er det et internationalt samarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse el. lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej, undervisningen foregår slet ikke eller i mindre grad på nettet.

ECTS-omfang
60

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte. Beskrivelsen må maks. fylde 1200 anslag

Formålet med masteruddannelsen i scienceundervisning er at efter- og videreuddanne undervisere i de naturvidenskabelige fag. På baggrund af de faglige og personlige kompetencer, som er erhvervet gennem det adgangsgivende uddannelses- og praksisforløb, skal masteruddannelsen udvikle den studerende fagligt og personligt, således, at masteren selvstændigt kan arbejde med et bredt spektrum af problemstillinger inden for scienceundervisning.


Masteruddannelsen retter sig mod erfarne undervisere, der eftersøger tid og sted til at reflektere over egen undervisning og elevernes læring, samt undervisere, der ønsker at engagere sig i udviklingsarbejde på deres undervisningssted. Mastere fra uddannelsen kan:



  • varetage forsøgs- og udviklingsarbejder på gymnasier (fx som lokal naturfaglig ressourceperson og forandringsagent eller som naturvidenskabskoordinator)

  • arbejde i forvaltninger (fx som kommunal naturfagskoordinator)

  • arbejde i vidensmiljøer/-centre

  • arbejde i andre virksomheder, der arbejder med videnskabsformidling og børn og unges   naturvidenskabelige dannelse (fx i forlag, naturfagscentre, museer og science centre)

  • påbegynde en forskningskarriere i naturfagsdidaktik.


Uddannelses struktur og konstituerende faglige elementer

Masteruddannelsen i scienceundervisning er blevet udbudt siden 2015 i et samarbejde mellem AU og KU. Uddannelsen har administrativt være forankret på Aarhus Universitet, mens Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet, har været ansvarlig for den faglige del af uddannelsen og med IND-ansatte som de primære undervisere.


Uddannelsens udbudssted har hidtil været og vil også fortsat være København, hvorfor det alene er den administrative forankring, der ændres og ikke den geografiske placering af uddannelsen.


Deltagerne kommer primært fra gymnasieskolen, men også uformelle læringsmiljøer og andre naturformidlere og undervisningsudviklere.


AU støtter, at KU fremover udbyder uddannelsen (se bilag 1).


Uddannelsens opbygning


Masteruddannelsen i scienceundervisning er normeret til 60 ECTS og er opbygget som en deltidsuddannelse inden for en tidsramme på 3 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, den er påbegyndt.


Uddannelsen er opbygget, så de fleste af kurserne kan tages i selvvalgt rækkefølge. Der er dog i tilrettelæggelsen af masteruddannelsen en anbefalet rækkefølge af fagelementerne. Uddannelsen søges udbudt, således at det hvert andet år er muligt at påbegynde uddannelsen i det anbefalede forløb jf. oversigten nedenfor. Masterprojektet kan først afsluttes, når alle øvrige kurser er gennemført.



Uddannelsens moduler


Naturfagsdidaktik og undersøgelsesbaseret undervisning (10 ECTS) (1 semester)
Mål: De masterstuderende tilegner sig et overblik over det naturfagsdidaktiske felt og bliver i stand til at koble centrale naturfagsdidaktiske begreber og problematikker til deres egen undervisningspraksis. Gennem kurset opnår de studerende erfaringer med at tilrettelægge og undervise undersøgelsesbaserede forløb indenfor deres fag og får lejlighed til reflektere over det praktiske arbejdes rolle i naturfagsundervisningen og naturfagenes samspil med andre fag.


Indhold: (1) Begrundelser og læreplaner, herunder kobling mellem (fag)faglige og generiske kompetencer og inddragelse af nyere læringsmål (fx anvendelsesorientering, innovation, talent etc.), (2) teorier om læring og undervisning af naturvidenskab sat i relation til forskellige undervisningsformer i de naturvidenskabelige fag, (3) de naturvidenskabelige fag i samspil med andre fag, (4) forståelser af undersøgelsesbaseret undervisning, herunder 6F-modellen, (5) undervisningsdifferentiering samt lærer- og elevroller i undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning.


Praksisudvikling (5 ECTS) (2. semester)
Mål: Gennem kurset opnår de studerende erfaringer med tilgange til lokalt udviklingsarbejde og arbejdet i fagteams.


Indhold: (1) Tilgange til kompetenceudvikling, herunder eksempelvis: (a) Lektionsstudier, (b) aktionslæring, (c) kollegial supervision, (d) evaluering af praksis.


Empiriske metoder/temakursus (5 ECTS) (2. semester)
Mål: De studerende skal få erfaringer med forskellige empiriske forskningsmetoder samt at finde og læse relevant forskningslitteratur inden for udvalgte temaer. De konkrete temaer, der danner grundlag for arbejdet med empiriske metoder og litteratur, aftales i samarbejde mellem underviser og den studerende. Kurset skal ses som en forberedelse til at dokumentere erfaringer fra udviklingsprojekter i praksis – fx i forbindelse med projektrapporter på uddannelsen. De studerende skal opnå følgende kompetencer efter deltagelse i kurset: (1) Indsigt i empirisk forskningsdesign (fx kvantitative metoder, kvalitative metoder og mix af metoder) i scienceundervisning, (2) Indsigt i afsøgning og læsning af forskningslitteratur inden for et konkret tema med udgangspunkt i didaktiske praksisser, (3) Refleksioner over egen undervisningspraksis i relation til den læste forskningslitteratur


Indhold: Kurset består af to emner: (1) Afsøgning og læsning af forskningslitteratur, (2) Empirisk forskningsdesign. Inden for hvert emne vil skal de studerende i samarbejde med underviseren vælge et relevant tema, som de vil tage udgangspunkt i. De studerende skal enkeltvis eller i grupper udarbejde en skriftlig opgave for hvert af de to emner.


Evaluering og feedback (10 ECTS) (3. semester)
Mål: Formålet med kurset er at deltagerne bliver i stand til at koble formative og summative feedback- og evalueringsformer og -metoder til undervisningsaktiviteter, -forløb, - fag og -programmer. Kurset involverer både konkret forankring i egen praksis og overvejelser om feedbackens formål og udformning i forhold til progressioner og kompetencemål. Digitale teknologier integreres som en del af dette arbejde.


Indhold: Kurset er organiseret i forskellige temaer. Hvert tema berører en overordnet feedback- og evalueringsform samt teoretiske problemstillinger og begreber. Eksempler på feedback- og evalueringsformer der kan blive berørt i kurset er: ritualiserede og dagligdags mundtlige formater, systematiske skriftlige former, digitale og analoge elev-til-elev former (peer-feedback), selvevaluering og lærerdesignet feedback fra undervisningsmiljøet.


It, læring, motivation og dannelse. Et didaktisk perspektiv (10 ECTS) (4. semester)
Mål: Formålet med kurset er at den masterstuderende på baggrund af et læringsteoretisk fundament kan vurdere it-anvendelsers muligheder, begrænsninger, barrierer og faldgruber i forskellige undervisningskontekster, herunder undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning. Yderligere er formålet at udvide den studerendes undervisningserfaringer med en teoretisk overbygning, hvor motivationsteorier, agendaer om teknologiforståelse, elementær videnskabsteori og dannelsesteori er inkluderet.


Indhold: Igennem modulet berøres temaerne: (1) Teorier om læring, kommunikation, motivation og dannelse, (2) Læring, undervisning og it, didaktisk rammesætning og centrale begreber, (3) Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning og betydning for elevernes motivation og læring, (4) Undervisningsaktiviteter, samarbejds-, delings- og produktionsværktøjer, (5) Videnskabsteoretiske perspektiver på arbejds-/undervisningsformer, (6) Dannelsesbegrebet set i relation til begreber som almen dannelse, naturvidenskabelig dannelse og digitale dannelse, (7) Forskningsbaserede viden om it-anvendelser i undervisning, didaktiske overvejelser om hvornår, hvordan og hvorfor it skal inddrages i konkrete undervisningskontekster


Masterprojekt (20 ECTS) (5. og 6. semester)
Mål: Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt. Formålet med masterprojektet er den masterstuderende har mulighed for at arbejde dybere med og reflekterer over en selvvalgt problemstilling med brug af den viden og værktøjer, der er opnået gennem masteruddannelsen.


Indhold: Den studerende skal i samråd med den udpegede vejleder vælge indholdet af masterprojektet med hensyntagen til interesse og baggrund. Graden af opfyldelse af læringsmål for opnåelsen af mastertitlen skal dokumenteres gennem udarbejdelsen af rapporten og i det afsluttende forsvar i denne. Masterprojektets struktur kan aflæses af kvalifikationsbeskrivelsen.


Kompetenceprofil for uddannelsen
Gennem uddannelsen har masteren opnået kompetencer inden for følgende overordnede kompetencemål:


Viden



  • have kendskab til den nyeste, forskningsbaserede viden inden for scienceundervisning og -formidling.

  • forstå teorier, metoder, teknikker og teknologier til scienceundervisning og -formidling.


Færdigheder



  • identificere anvendelsesorienterede problemstillinger inden for de enkelte sciencefag.

  • anvende moderne teorier, metoder, teknikker og teknologier (herunder it) til fremme af elevers læring.

  • reflektere, på et videnskabeligt grundlag, over teorier, metoder, teknikker og teknologier til scienceundervisning og -formidling.

  • analysere og vurdere undervisnings- eller formidlingsmæssige problemstillinger i forhold til science med anvendelse af metoder og nyeste teknologier.

  • anvende den nyeste viden indenfor scienceuddannelse og -formidling i planlægning og gennemførelse af undervisning og formidling af science.


Kompetencer



  • skabe en perspektiverende og samfundsrelevant scienceundervisning, herunder inddragelse af uformelle læringsmiljøer i undervisningen.

  • skabe kvalificeret virksomheds- og professionskontakt relateret til scienceundervisning.

  • igangsætte, gennemføre og evaluere sciencedidaktiske og -faglige udviklingsinitiativer i en klasse, i et lærerteam og på et gymnasium samt påtage sig professionelt ansvar herfor.

  • bidrage til sciencefagenes udvikling på gymnasiet på baggrund af nyeste sciencedidaktisk viden og praksis.

  • igangsætte og gennemføre tværfagligt samarbejde blandt sciencelærere og med andre lærergrupper.

  • evaluere egen undervisning og effekten heraf i et sciencedidaktisk perspektiv.


Begrundet forslag til takstindplacering af uddannelsen

Masteruddannelsen ansøges placeret under takst 2.


Placeringen bør være parallel med de naturvidenskabelige uddannelser med et begrænset omfang af laboratoriebaserede undervisningsaktiviteter, fx. matematik, som uddannelsen derved ligner. For masteruddannelsen vil laboratorieaktiviteter blive inddraget i undervisningen omkring laboratoriedidaktik.


Forslag til censorkorps
Censorkorps for Biologi

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil
MiSU_Bilagsdokument til prækvalifikation.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse. Besvarelsen må maks. fylde 1800 anslag

De danske gymnasier skal løfte en stor opgave i at udvikle elevernes naturvidenskabelig almendannelse og kompetencer i en tid, hvor de naturvidenskabelige fags indhold ændres (fx digitalisering af kernefaglighed, bæredygtighedselementer i kernefaglighed osv.) og i en tid hvor samfundet har mere og mere behov for at unge mennesker på en myndig måde kan forholde sig i og med naturvidenskab og teknologi. Der er især behov for at udvikle naturvidenskabsundervisningen i gymnasiet til bedre at inkludere diverse elever (køn, social baggrund, etnicitet).


Masteruddannelsen er blevet udbudt siden 2015 i et samarbejde mellem AU og KU. Uddannelsen er nu administrativt forankret på AU, mens KU er ansvarlig for den faglige del af uddannelsen. Det er nu ønsket fra AU og KU, at uddannelsen overflyttes til KU, så både den administrative og faglige forankring er samme sted.


Uddannelsen blev udviklet for at opfylde et behov for systematisk efter- og videreuddannelse til gymnasielærere, som ikke blev tilgodeset i eksisterende tilbud. Bilag 2 udfolder analysen af behovet.


I behovsanalyserne fra hhv. 2015 (se bilag 2.2) og 2022 (se bilag 2.4) svarer de adspurgte gymnasierektorer i overvejende grad, at masteruddannelsen er en relevant efter- og videreuddannelse for undervisere på deres skole. I både 2015 og 2022 vurderer over 50% af rektorerne, at de ønsker at have minimum én lærer på uddannelsen.


Der er startet 4 hold op siden 2015. I alt 89 personer er eller har været indskrevet på hele uddannelsen eller enkelte fag (se bilag 3). Det forventes fremadrettet, at der vil være optag hvert andet år. I 2021 afsatte Novo Nordisk Fonden 12 mio. kr. til uddeling af i alt 20 stipendier for studerende på uddannelsen. 10 af disse blev bevilliget i 2021, mens 10 forventes at blive bevilliget i 2023.


Uddybende bemærkninger

-


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

KU forventer på baggrund af behovsanalysen (se bilag 2) og på baggrund af stipendierne fra Novo Nordisk Fonden, at der optages 23 studerende i gennemsnit hvert andet år.


I visionsarbejdet for uddannelsen fra 2021 (se bilag 2.5) blev det igen påpeget, at feltet oplever et behov for at naturvidenskabelige gymnasielærere kan kompetenceudvikle sig i forhold til deres fags didaktik.


I 2021 besluttede Novo Nordisk Fonden at bevillige 10 stipendier i forbindelse med optaget i 2021. Stipendierne dækker op til 80% af kursisternes årsløn. Dermed overkommer stipendierne den væsentligste udfordring for en masteruddannelse for gymnasielærere: nemlig at det er meget omkostningsfuldt i lønmidler for en rektor at tilmelde en lærer. Novo Nordiskfonden uddeler igen 10 stipendier i 2023-optaget. Vi har en begrundet forhåbning om, at fonden ønsker en varig støtte.


Vi vurderer således, at behovet for kompetenceudvikling er uændret eller steget siden kortlægningen i 2015. Vi vurderer, at de gode udsigter til privat fondsunderstøttelse og at udvikling på det naturvidenskabelige område i gymnasiet vil generere større økonomisk mulighed for at gymnasier tillader deres lærere at læse på uddannelsen.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

I 2015 ifm. akkreditering af uddannelsen blev der foretaget diverse behovs- og dimittendanalyser i samarbejde med organisationen Danske Science Gymnasier (DASG) (Se bilag 2.2 og 2.4 for udfoldelse af undersøgelsen). Ifm. behovsanalysen nedsattes en referencegruppe for MiSU, som parallelt med de første to-tre optag var med til at klarlægge uddannelsens formål og behov. Referencegruppen inddrog repræsenter fra



  • Danske Gymnasier

  • Geografilærerforeningen

  • Kemilærerforeningen

  • Fysiklærerforeningen

  • Biologilærerforeningen

  • Professionshøjskoler

  • Gymnasielærerforeningen GL

  • Danske Science Gymnasier

  • Fagkonsulenter fra Undervisningsministeriet


Se bilag 2.3 for oversigt over kontaktpersoner gennem årene.


For at opdatere praksisfeltets behov nedsatte KU i 2021 en visionsarbejdsgruppe bestående af bl.a. en fagkonsulent, rektor og undervisere (se bilag 2.5).


I sommeren 2022 blev rektorer for 87 danske sciencegymnasier bedt om at vurdere det nuværende behov for masteruddannelsen. 44 rektorer deltog i undersøgelsen (se bilag 2.4).


Aftagerpanelet for Matematik og Datalogi blev på møde i maj 2022 præsenteret for rammerne for og indholdet af uddannelsen og havde ingen bemærkninger til dette


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

De skiftende medlemmer af uddannelsens referencegruppe har løbende siden 2015 kunne udtale sig om uddannelsens indhold. I 2021 ledte arbejdet i en visionsarbejdsgruppe frem til en række anbefalinger til mindre ændringer til uddannelsen som er blevet indarbejdet i den nærværende ansøgning. Det drejer sig om mere fleksibilitet for den studerende således at alle moduler på uddannelsen har eksplicit projektorientering, en tydeliggørelse af at den studerende forventes at bruge sin praksis som felt for projekter på uddannelsen (ved at omorganisere rækkefølgen på visse moduler) samt et fokus på teknologiforståelse i et af modulerne. Bilag 2.5 fremstiller de fulde anbefalinger fra visionsarbejdsgruppen.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventuel dimensionering. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Beslægtede uddannelser:



  • MA i gymnasiepædagogik(SDU): Tilbud til gymnasielærere med fokus på pædagogik, almen didaktik og ledelse

  • KA i STEM-undervisning(KU) rettet mod grundskolelærere

  • MA i matematik(SDU i samarbejde med KU og AU): Tilbud om efteruddannelse mhp. at opnå undervisningskompetence i matematik i gymnasiet

  • MA i informatik(AU): Tilbud til gymnasielærere der ønsker undervisningskompetence i informatik i gymnasiet


Uddannelsen adskiller sig ved:



  • Rettet mod lærere på ungdoms- og professionsuddannelser samt undervisningsudviklere og naturfagsformidlere i uformelle læringsmiljøer, fx museer, sciencecentre og LIFE-fonden (i modsætning til KA i STEM-undervisning)

  • Rettet mod lærere i naturvidenskabelige fag, som vil fordybe sig i naturfagsdidaktiske problemstillinger, udvikle og reflektere over egen undervisningspraksis og engagere sig i udviklingsarbejde inden for naturfag på ansættelsesstedet (i modsætning til MA i gymnasiepædagogik med fokus på almen pædagogik og ledelse)

  • Bygger videre på deltagernes praksis- og teoretiske erfaringer fra gymnasiepædagogikum (o. lign.). Skal ikke give undervisningskompetence i fagene (i modsætning til MA i matematik og informatik)


Uddybende bemærkninger

-


Beskriv rekrutteringsgrundlaget for ansøgte, herunder eventuelle konsekvenser for eksisterende beslægtede udbud. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Der er ingen tvivl om at både gymnasielærere og rektorer ser uddannelsen som relevant og at der mange steder er lokalt behov for at styrke underviserkompetencerne i sciencefagene. Dette så vi igen fremhævet i den omtalte visionsarbejdsgruppe fra 2021. Her bliver det slået fast at:



  • MiSU vil være et meget relevant kompetenceudviklingstilbud til eksisterende eller kommende naturvidenskabskoordinatorer (en del skoler og institutioner har indført denne funktion som har et særligt ansvar for at udvikle undervisningen i de naturvidenskabelige fag på institutionen).


Naturvidenskabskoordinatorerne som er faciliteret af ASTRA skal bidrage til en prioriteret, koordineret, strategisk og dermed forankret naturfagsindsats og opfordringen til at udpege koordinatorer på alle landets gymnasier blev givet i National naturvidenskabsstrategi i 2018. For nuværende er der 166 koordinatorer og der vil løbende være en del udskiftning.


Det forventes ikke at uddannelsen vil ændre ved eksisterende udbud, da uddannelsen allerede har sameksisteret med disse siden 2015.


Beskriv kort mulighederne for videreuddannelse

Mastere kan påbegynde en forskeruddannelse inden for naturfagsdidaktisk forskning.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen. Besvarelsen må maks. fylde 200 anslag

KU forventer optag i ulige år (2023, 2025, 2027...). Det er forventningen, at der optages 23 studerende i gennemsnit fra uddannelsens opstart og tre år frem.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Indsendt

Ansøgningsrunde
2022-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil