Professionsbachelor - Bæredygtig energiteknik - Aalborg Universitet

·         Bestået adgangsgivende eksamen

·         Engelsk B

·         Matematik A med et gennemsnit på minimum 4,0

·         Fysik B eller Geovidenskab A

·         Bioteknologi A eller Kemi C

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Esbjerg har en hastigt voksende energiindustri med flere virksomheder, der beskæftiger sig med omstillingen til bæredygtig energi som COWI, Rambøll og Semco Maritime, og som AAU bl.a. har modtaget positive interessetilkendegivelser fra.

Det lokale arbejdsmarked har både et nuværende og fremtidigt behov for energiingeniører, der kan bidrage til at udvikle, designe og optimere bæredygtige energisystemer, som dimittender fra diplomingeniørfilialen i bæredygtig energiteknik kan bidrage til at opfylde. Konkret kan uddannelsesfilialens dimittender bl.a. arbejde med energisystemer som fx havvind, Power-to-X og biobrændsler samt bidrage til at udvikle løsninger til at sikre bæredygtig transmission af den grønne strøm i elnettet. Samtlige ti virksomheder AAU har kontaktet bakker op i deres interessetilkendegivelser, og beskriver, at de netop efterspørger dimittender med kompetencer til at udvikle bæredygtige energisystemer og finde løsninger på udfordringer i energiinfrastrukturen. Derudover bekræfter Business Esbjerg, at der er stor efterspørgsel på ingeniører med disse kompetencer blandt både store og mindre virksomheder i den lokale energisektor, og at denne efterspørgsel vil øges i fremtiden. Tillige viser Education Esbjergs undersøgelser, at de potentielle studerende i området efterspørger sådanne uddannelser (jf. dokumentationsrapport, s. 7-8).

Hoveduddannelsen har lav ledighed for de senest opgjorte årgange 2018 og 2019 med en gennemsnitlig ledighed i 4.-7. kvartal på hhv. 5,9% og 0%. For diplomingeniører generelt er ledigheden lav i regionen med kun 2,4%. Sammenholdt med de interessetilkendegivelser, som virksomhederne har givet til uddannelsen, vurderer AAU, at der er udtalt behov for uddannelsesfilialen på det lokale arbejdsmarked (jf. dokumentationsrapport, s.4-6).

Det danske arbejdsmarkeds behov for ingeniører er dokumenteret i adskillige analyser og fremskrivninger, som forudser, at arbejdsmarkedet vil opleve en markant mangel på ingeniører frem til år 2030. Den nyeste rapport, der påviser denne mangel, er udarbejdet for IDA og Danske Gymnasier i 2021. Den forventer en overefterspørgsel på ca. 7.000 personer inden for teknik og IT med en mellemlang videregående uddannelse i 2030. Det er især de klimapolitiske aftaler og målsætninger i Danmark samt øget digitalisering, som eskalerer behovet for ingeniører på det danske arbejdsmarked. Globalt vil efterspørgslen efter grøn teknologi også stige, hvilket vil resultere i et øget behov for mere arbejdskraft hos de danske eksportvirksomheder.

I Sydjylland og Esbjerg er der en fremtrædende energisektor, hvor en stor del af hoveduddannelsens dimittender også er beskæftiget i dag. I hoveduddannelsens seneste dimittendundersøgelse havde 46% af respondenterne beskæftigelse i Region Syddanmark, så der er allerede efterspørgsel på uddannelsens dimittender på det lokale arbejdsmarked. De er blandt andet beskæftiget ved Rambøll, Semco og Vattenfall, som er nogle af de virksomheder, AAU har modtaget interessetilkendegivelser fra, og som ønsker at aftage flere dimittender fra uddannelsen (jf. dokumentationsrapport, s. 3-6).

AAU har spurgt nogle af de største virksomheder i den lokale energisektor, hvorvidt de er interesserede i at aftage dimittender fra uddannelsesfilialen. Alle de virksomheder, som AAU har fået interessetilkendegivelser fra, udtrykker markant opbakning til etableringen af uddannelsesfilialen, da uddannelsens kompetenceprofil er meget attraktiv i deres øjne. Dette forklares bl.a. af virksomheden Copenhagen Infrastructure Partners (udvikler et Power-to-X-anlæg i Esbjerg), som også fremhæver uddannelsens forankring i den problembaserede læringsmodel:

”Uddannelsens kompetencer inden for elektrisk energiteknik, styring og regulering af komplekse energisystemer og syntese af termiske/kemiske processer er især meget vigtige for os og vi vurderer, at der er behov for en lokalt forankret diplomingeniøruddannelse på området. Aalborg Universitets problembaserede læringsmodel, og muligheden for tværfaglige studenterprojektarbejder, sikrer at de studerende også lærer at sætte de tekniske løsninger i kontekst i forbindelse med innovation, økonomi og entreprenørskab, hvilket ligeledes er vigtige områder for os." (David Dupont-Mouritzen, Projektdirektør ved CIP, jf. dokumentationsrapporten, s. 6).

Semco Maritime istemmer opbakningen og beskriver, at kvalificerede ingeniører inden for bæredygtig energiteknik er en af de afgørende faktorer for deres succes:

”Den lokale adgang til kvalificerede ingeniører inden for bæredygtig energiteknik er en af de afgørende faktorer for vores succes, og for at Sydjylland kan blive foregangsregion på energiområdet. Vi vil derfor udtrykke vores varmeste opbakning til Aalborg Universitets ønske om at starte en uddannelse for diplomingeniører inden for bæredygtig energi i Esbjerg, og vi har til intention at støtte op ved at stille praktikpladser til rådighed for de fremtidige studerende og tæt samarbejde med universitetet generelt inden for såvel forskning som undervisning.” (Steen Brødbæk, CEO ved Semco Maritime, jf. dokumentationsrapporten, s. 5).

Business Esbjerg vil også sammen med sine 900 medlemsvirksomheder stille jobgaranti for uddannelsens dimittender og har med Education Esbjerg skabt det banebrydende koncept ”E.1” med det lokale erhvervsliv, der har til sigte at styrke samarbejdet mellem universitet og virksomheder og skabe et stærkt vidensgrundlag for uddannelsesfilialen (jf. dokumentationsrapporten s. 1).

Det lokale arbejdsmarkeds behov for uddannelsesfilialen forventes også at stige efter 2030 pga. de enorme klimaaftaler og -investeringer, der er lavet i Esbjerg, som vil øge behovet for energiingeniører yderligere. Den mest markante politiske aftale, er aftalen om, at der skal installeres 150 gigawatt i Nordsøen inden 2050. Ifølge en analyse af Qbis Consulting, giver hver gigawatt en samlet effekt på 14.600 årsværk per gigawatt, så denne politiske aftale vil have en væsentlig effekt på det lokale arbejdsmarkeds behov for arbejdskraft. Desuden er der søsat flere projekter i Esbjerg med milliardinvesteringer herunder H2 Energy’s anlæggelse af Europas største Power-to-X-anlæg, hvilke også vil forstærke behovet for arbejdskraft. Som tidligere nævnt vil denne udvikling kræve ingeniører, der kan udvikle, designe og optimere bæredygtige energisystemer, og dette vil uddannelsesfilialen levere (jf. dokumentationsrapporten s. 4-6). Samtidig er ansøgningen om oprettelse af uddannelsesfilialen i tråd med den nyligt vedtagne politiske aftale om flere uddannelser uden for de største byer.

Baseret på aftagernes massive opbakning til uddannelsesfilialen, hvor de beskriver, at lokal adgang til kvalificerede ingeniører inden for bæredygtig energiteknik er en afgørende faktor for deres succes, vurderer AAU, at der er et særdeles væsentligt behov for uddannelsesfilialen på det lokale arbejdsmarked. På grund af Esbjergs voksende energisektor vil dette behov fortsætte med at være betragteligt i fremtiden. Der er derfor behov for et større lokalt udbud af kompetencerne end hvad der kan imødekommes med AAU’s eksisterende energi-uddannelser i Esbjerg og den eksisterende diplomingeniøruddannelse i Aalborg, hvis dimittender i høj grad også finder ansættelse i Nordjylland og andre dele af landet.

AAU forventer fra opstarten et årligt optag på ca. 20 studerende fra og med 2023, og de første dimittender ventes i 2027. Uddannelsesfilialens dimittender vil derfor kun kunne dække en mindre andel af den nævnte nationale mangel på 7.000 personer med en mellemlang videregående uddannelse inden for teknik og IT i 2030. AAU vurderer, at det regionale arbejdsmarked ville kunne aftage endnu flere dimittender fra uddannelsen end 20 årligt baseret på interessetilkendegivelserne fra mulige aftagere, og har en forventning om at optaget kan fordobles frem mod 2030, i takt med at uddannelsesfilialen konsolideres i lokalområdet/regionen.

Esbjergs ekspansion som energimetropol i form af store politiske aftaler og investeringer, vil øge behovet for energiingeniører betragteligt. Samtidig har diplomingeniører allerede lav ledighed i regionen (2,4%), og også ifølge arbejdsmarkedsbalancen har energiingeniører gode jobmuligheder her (jf. dokumentationsrapporten s. 4-7). Der vurderes derfor at være særdeles gode beskæftigelsesmuligheder for uddannelsesfilialens dimittender, både på kort og lang sigt.

AAU har været i dialog med ti virksomheder i Esbjerg for at vurdere uddannelsesfilialens relevans. Disse virksomheder er udvalgt, da de beskæftiger sig med uddannelsens faglige profil målrettet bæredygtige energisystemer. De adspurgte er store aktører i den lokale energisektor og ventes alene at kunne aftage størstedelen af uddannelsesfilialens dimittender.

Derudover har AAU inddraget Business Esbjerg og Education Esbjerg, da de også kan vurdere uddannelsesfilialens relevans og kan give en bred vurdering fra mange virksomheders og ungdomsuddannelsers perspektiv.

Institut for Energis aftagerpanel er blevet hørt angående uddannelsesfilialens relevans. Aftagerpanelet tæller medlemmer fra bl.a. Vestas, Siemens Gamesa og Viking, der støtter op om uddannelsesfilialen begrundet i deres efterspørgsel efter flere dimittender med de kompetencer, som uddannelsesfilialen giver (jf. dokumentationsrapporten, s. 2-3).

På baggrund af dialogen med de lokale virksomheder og interessenter vurderer AAU, at de studerende på uddannelsesfilialen har ideelle muligheder for at få en attraktiv praktikplads, og at de efter endt uddannelse vil have mange muligheder for at få relevant beskæftigelse.

AAU har kontaktet flere lokale virksomheder, der beskæftiger sig med bæredygtig energi for at vurdere uddannelsesfilialens relevans. Flere har i forvejen ansatte fra den eksisterende diplomingeniøruddannelse og kan derfor vurdere filialens relevans på baggrund af praksiserfaring med hoveduddannelsens dimittender.

AAU har initieret mundtlig dialog og kontakt via mail til virksomhederne med en beskrivelse af uddannelsesfilialen, herunder dens studieordning, samt beskrevet, hvordan den passer ind i regionens nuværende uddannelsesudbud. Afslutningsvist har AAU bedt virksomhederne tage stilling til, hvorvidt de kan støtte op om oprettelsen af uddannelsesfilialen, og om interessen i at aftage dimittender og praktikanter.

På baggrund af dette har AAU fået interessetilkendegivelser fra følgende virksomheder:

• Esbjerg Havn


• COWI


• Copenhagen Infrastructure Partners


• Semco Maritime


• Vattenfall


• Rambøll


• Welltec


• SubC

AAU har også fået positive mundtlige tilkendegivelser fra virksomhederne Din Forsyning og Green Hydrogen Systems, som ikke kunne nå at udfærdige en skriftlig interessetilkendegivelse inden ansøgningsfristen.

Med sit faglige fokus på bæredygtige energisystemer vil filialen have en unik kobling til den vækstende energisektor i Esbjerg. Det er kun AAU’s bachelor i energi og civilingeniør i bæredygtig energiteknik, som har et lignende fagligt fokus i regionen. Filialen vil som diplomingeniøruddannelse udgøre et supplement til disse to uddannelser som en kortere og mere erhvervsrettet uddannelse.

Bortset fra AAU’s ovennævnte bachelor- og kandidatuddannelse er der kun to uddannelser i Sydjylland, som kan sammenlignes. I Esbjerg udbydes energiteknologi på Erhvervsakademi SydVest, men dette er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse, som derfor hører under en anden uddannelsesbekendtgørelse og giver en anden faglig profil. SDU udbyder en diplomingeniøruddannelse i mekatronik i Sønderborg, som har enkelte lighedstræk med uddannelsesfilialen. De to uddannelser er dog forskellige i deres faglige fokus (beskrives under uddybende bemærkninger). Derfor vurderer AAU, at uddannelsesfilialen vil udfylde et tomrum i uddannelsesudbuddet i Sydjylland. AAU har desuden modtaget positivt høringssvar fra SDU, der bakker op om AAU’s ansøgning om udbud af filialen i Esbjerg (jf. dokumentationsrapporten, bilag 2).

SDU’s diplomingeniøruddannelse i mekatronik har ligheder med uddannelsesfilialen i bæredygtig energiteknik i forhold til deres ingeniørmatematiske og projektorienterede opbygning, men fagligt er de som nævnt væsentligt forskellige. Diplomingeniøruddannelsen i mekatronik har fokus på generaliseret mekatronik og fremstilling af mekatroniske systemer, mens uddannelsesfilialen har fokus på energiomsættende systemer og større energisystemer som fx havvindmøller og deres indvirkning på energiforsyningen. Generelt er uddannelsesfilialen fagligt bredere, da de studerende på 1.-4. semester vil få indsigt i termiske, elektriske systemer og mekatroniske systemer, inden de vælger specialisering inden for et af disse tre områder. Pga. disse forskelle i deres faglighed har de to uddannelser derfor også forskellige erhvervssigter. Uddannelsesfilialen er målrettet energisektoren og virksomheder, der arbejder med den bæredygtige omstilling og energisystemer. Diplomingeniøruddannelsen i mekatronik giver beskæftigelsesmuligheder inden for alle brancher, der beskæftiger sig med mekatronik herunder virksomheder, der laver robotter til konstruktion og produktion pga. dens fokus på generaliseret mekatronik. Der er fagligt overlap mellem specialiseringen i mekatronik på uddannelsesfilialen og diplomingeniøruddannelsen i mekatronik på SDU, men uddannelsesfilialen er, som nævnt. i højere grad målrettet beskæftigelse i energisektoren (jf. dokumentationsrapporten, s. 8-9). Udbudssproget på mekatronik på SDU er engelsk, men dansk på uddannelsesfilialen på AAU.

AAU forholder sig ikke til uddannelsesudbuddet i Odense og Aarhus, men kun til udbuddet i Sydjylland, da der i Odense og Århus er et andet rekrutteringsgrundlag pga. den geografiske afstand, samt et andet erhvervsmiljø, hvor virksomheder, der beskæftiger sig med energi, fylder relativt mindre. Desuden lægger den politiske aftale om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark op til, at der udbydes flere uddannelser uden for de fire største byer i Danmark, hvilket også begrunder, at der ikke sammenlignes med uddannelsesudbuddet her.

Rekrutteringsindsatsen fokuseres primært på området omkring Esbjerg og Sydvestjylland. Business Esbjerg lavede i 2019 en undersøgelse af gymnasieelevers ønsker til det lokale udbud af videregående uddannelser, i den udtrykte 35% ønske om flere uddannelser inden for naturvidenskab og teknik, hvis de skulle vælge Esbjerg som studieby. Undersøgelsen indikerer dermed, at der er mange lokale gymnasieelever, som ville studere i Esbjerg, hvis der var flere sådanne uddannelser.

Filialen vil tiltrække studerende, der ønsker en kortere og mere erhvervsrettet uddannelse end AAU’s bacheloruddannelse i energi i Esbjerg, så optaget på bacheloruddannelsen forventes ikke at blive påvirket negativt, tværtimod vil filialen styrke studiemiljøet på campus Esbjerg, herunder på bacheloruddannelsen. Ligeledes forventes optaget på diplomingeniøruddannelsen i mekatronik på SDU ikke at blive påvirket, grundet de faglige forskelle på uddannelserne (også udbudssprog), samt den geografiske afstand mellem Sønderborg og Esbjerg. Høringssvaret fra SDU underbygger også, at et øget udbud af ingeniøruddannelser bidrager til at løfte interessen for ingeniøruddannelserne generelt (dokumentationsrapporten s. 7-8,15).

Uddannelsesfilialen giver, som hoveduddannelsen i Aalborg, retskrav til AAU’s civilingeniør i energiteknik i Aalborg og er adgangsgivende til AAU’s civilingeniør i bæredygtig energiteknik i Esbjerg.

AAU forventer optag på ca. 20 studerende pr. år de første år, hvorefter potentialet vurderes til op mod det dobbelte i takt med Esbjergs positive udvikling som studieby og energimetropol.

Alle de virksomheder, som har givet AAU interessetilkendegivelser vedr. uddannelsesfilialen, udtrykker, at de gerne vil tage imod praktikanter herfra (jf. dokumentationsrapporten s. 6). Der er bl.a. tale om nogle af de største virksomheder i Esbjergs energisektor, og de forventes at kunne tage praktikanter jævnligt. Desuden vil Education Esbjerg hjælpe med at etablere kontakt mellem uddannelsens studerende og de lokale virksomheder i energiindustrien med henblik på at tilrettelægge gode praktikforløb. Med den opbakning, som aftagerne viser til uddannelsesfilialen, herunder til at stille praktikpladser til rådighed, vil der være et tilstrækkeligt grundlag for at indgå relevante praktikaftaler for de studerende på uddannelsesfilialen.

Desuden vil Esbjergs nye koncept ”E.1” sikre et nært samarbejde med industrien. Det lokale erhvervsliv er gennem dette yderst interesseret i ikke blot at få studerende i praktik, men ydermere have endnu stærkere samarbejde med universitetet, der vil skabe et ideelt vidensgrundlag for en diplomingeniøruddannelse (jf. dokumentationsrapporten, s. 1).

AAU har sendt en beskrivelse af uddannelsesfilialen til SDU og bedt dem om at vurdere sammenhængen med deres diplomingeniøruddannelse i mekatronik i Sønderborg som del af afdækningen af fagligt beslægtede uddannelser. Denne beskrivelse gennemgik uddannelsens indhold og opbygning, rekrutteringsgrundlag samt formål og erhvervssigte. Derudover indeholdt beskrivelsen en sammenligning mellem de to uddannelser.

I SDU’s høringssvar fra uddannelsesdirektør Henning Andersen beskrives, at SDU ikke har nogen indsigelser mod oprettelsen af uddannelsesfilialen:

”TEK SDU har ingen indsigelse i forhold til jeres plan om oprettelse af en ingeniøruddannelse i Esbjerg, da det er vores generelle opfattelse at jeres ingeniørudbud i Esbjerg og vores ingeniørudbud på SDU campusser ikke i væsentlig grad har negativ indflydelse på hinandens muligheder for at rekruttere studerende. Da rekrutteringen til uddannelserne i dag er meget lokal er vi tværtimod af den opfattelse, at et øget udbud af ingeniøruddannelser i såvel AAUs som SDUs uddannelsesbyer kan bidrage til at flere vælger en ingeniøruddannelse.” (Henning Andersen, uddannelsesdirektør ved SDU, jf. dokumentationsrapport bilag 2).