Kandidat - Population studies - Syddansk Universitet

Retskravsbachelorer til uddannelsen
Ingen bacheloruddannelser har retskrav til denne kandidatuddannelse.

Direkte adgangsgivende uddannelser

Følgende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet og fra andre universiteter giver adgang til kandidatuddannelsen i population studies:

• Bacheloruddannelse i sociologi


• Bacheloruddannelse i statskundskab


• Bacheloruddannelse i biologi


• Bacheloruddannelse i samfundsvidenskab


• Bacheloruddannelse i anvendt matematik


• Bacheloruddannelse i datalogi


• Bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi


• Bacheloruddannelse i folkesundhedsvidenskab


• Bacheloruddannelse i matematik


• Bacheloruddannelse i matematik-økonomi


• Bacheloruddannelse i økonomi


• Bacheloruddannelse i medicin

Adgangskrav for øvrige uddannelser

Du kan dertil søge om optagelse, hvis du har en tilsvarende bacheloruddannelse, der som minimum indeholder 5 ECTS inden for et af følgende områder: 

• Statistik


• Matematik


• Programmering

Sprogkrav til uddannelsen

Ansøgere skal derudover have bestået følgende sprogkrav:

• Engelsk på B-niveau

Demografi er studiet af befolkningsstrukturer, -dynamik og -ændringer og giver herudfra teorier og metoder til at bestemme behovet for forskellige offentlige og private tjenesteydelser. Nyeste viden om demografi er afgørende for samfundet ift. fx planlægning og dimensionering af daginstitutioner og skoler, sundhedsvæsenet og plejesektoren, bolig- og pensions politik, uddannelse og migration. Præcise befolkningsfremskrivninger giver bedre beslutningsgrundlag og dermed bedre afsæt for offentlige og private investeringer.

Danmark udbyder som et af de eneste europæiske lande ikke en videregående uddannelse inden for demografi og mangler allerede nu kompetencer til arbejdet med befolkningsfremskrivninger samt fremstilling og fortolkning af befolkningsstatistikker, som er centrale elementer i den ansøgte uddannelse.

Uddannelsens kandidater bliver kvantitative samfundsforskere uddannet i teorier og metoder, der gør dem i stand til at studere, kvantificere og forudsige demografiske ændringer og tendenser. De er allerede nu stærkt efterspurgte og vil kunne finde beskæftigelse inden for offentlig planlægning på alle niveauer samt i private virksomheder, f.eks. rådgivning og biovidenskab.

Uddannelsen vil være forankret i Interdisciplinary Centre for Population Dynamics | CPop, der er Danmarks eneste forskningsenhed inden for demografi.

Kandidater i Population Studies har viden, færdigheder og kompetencer, der kan opsummeres i brede kategorier: (1) demografiske teorier, (2) demografiske metoder, (3) programmering, (4) datahåndtering og (5) tværfaglighed. De enkelte kategoriers indhold bygger på hinanden. Demografiske teorier understøttes af demografiske metoder, som igen understøttes af evnen til at beregne statistikker (programmering) ved brug af valide data og korrekt datastyring. Disse er nødvendige på tværs af flere samfundssektorer og interagerer med andre fagområder. Vi omtaler disse brede kompetencegrupperinger som "Kompetence 1 til 5" (K1-K5). Kompetence 1 og 2 mangler i øjeblikket i Danmark, og denne uddannelse har til formål at udfylde dette hul.

K1: Demografiske teorier
K2: Demografiske metoder
K3: Programmering
K4: Datastyring
K5: Tværfaglighed

1. Beskrivelse af kvalifikationer

1.1 Viden
Uddannelsen giver den nyeste viden inden for følgende områder:
Demografiske begreber og teorier (K1)

• Demografiske ændringer og forskelle (K1, K2)


• Demografiske processer: dødelighed, fertilitet og migration (K1, K2)


• Årsager til og konsekvenser af demografiske ændringer (K1, K2)


• Dynamikken mellem fertilitet, migration og dødelighed og disses indvirkning på befolkningsstørrelse og -strukturer (K2)


• Datastyring og evaluering af datakvalitet (K4)


• Demografiske og statistiske metoder (K2)


• Befolkningsfremskrivninger og demografiske prognoser (K2)


• Usikkerhed i forbindelse med data, indikatorer og prognoser (K2)


• Hvordan demografisk viden præger offentlig politik og private beslutninger (K5)

1.2 Færdigheder

Ved afslutningen af kandidatuddannelsen vil de studerende have tilegnet sig følgende færdigheder:

• Beskrive og forstå befolkningsstørrelse, -strukturer og -ændringer (K1)


• Beregne, fortolke og formidle befolkningsstatistikker og demografiske mål (f.eks. forventet levetid og samlede fertilitetsrater) (K2, K3)


• Udarbejde befolkningsfremskrivninger på nationalt og subnationalt niveau (K2)


• Håndtere, analysere og vurdere befolkningsdata (K4)


• Formidle virkningen af befolkningsændringer til politikere og beslutningstagere (K1, K5)


• Beslutningstagning baseret på relevant demografisk viden og under usikkerhed (K1, K5)


• Træffe videnskabeligt velfunderede beslutninger om valg af metoder til at besvare demografiske forskningsspørgsmål (K2, K5)


• Dokumentere resultater inden for befolkningsforskning videnskabeligt og formidle dem til enhver form for publikum (K4)


• Programmering i R (K3)

1.3 Kompetencer

De studerende opnår en grundlæggende forståelse for almindelige demografiske tendenser og foranstaltninger samt hvordan demografisk viden kan præge offentlig politik og private beslutninger. De studerende vil kunne anvende kvantitative og demografiske metoder til løsning af relevante problemer, formidle resultater og præsentere disse på effektiv vis.

2. Uddannelsens struktur

Uddannelsen består af 120 ECTS fordelt på følgende:

• 6 obligatoriske fag à 10 ECTS, som er placeret på første og andet semester.


• Valgfag, projektorienteret forløb eller udlandsophold på i alt 30 ECTS, som er placeret på tredje semester.


• Kandidatspeciale på 30 ECTS

Demografiske ændringer giver samfundet nye udfordringer. Eftersom forståelsen og evnen til at tage hånd om udfordringerne kræver indsigt fra flere fagområder, skal de studerende vælge én af følgende specialiseringer:

• Demografi og økonomi


• Demografi og offentlig politik


• Demografi og folkesundhed

3. Konstituerende fagelementer

3.1 Obligatoriske fag
Indføring i demografi (10 ECTS)
Formålet med dette fag er at udstyre de studerende med de grundlæggende begreber og værktøjer til at analysere befolkningsstrukturer og -ændringer. Faget udforsker de vigtigste demografiske strukturer og processer, både i Danmark og globalt, og hvordan disse ændrer sig over tid: migration, familiestrukturer, fertilitet og dødelighed.

Demografiske metoder og analyse 1 (10 ECTS)
Formålet med dette fag er at give de studerende en indføring i demografiske metoder til at studere de vigtigste demografiske processer: dødelighed, fertilitet, familiestruktur og migration. Hver gang en ny metode præsenteres, vil de studerende også blive undervist i, hvordan de skal fortolke resultaterne, lære, hvordan denne indikator har ændret sig over tid og på tværs af befolkninger, og årsagerne til og konsekvenserne af disse ændringer. Nogle undervisningstimer vil være mere metodiske, mens andre er mere praktiske. Hver undervisningslektion vil blive opdelt i to dele. Den første del fokuserer på demografiske metoder og hvordan man tolker resultaterne. Anden del er et datalaboratorium, hvor de studerende lærer at anvende metoderne på empiri ved hjælp af programmet R.

Demografiske metoder og analyse 2 (10 ECTS)
Dette fag er en fortsættelse af Demografiske metoder og analyse 1 med lignende mål og strukturer. Faget omhandler mere avancerede metoder, herunder nedbrydning og projektion.

Forskningsdesign og datastyring (10 ECTS)
Dette fag forbereder de studerende til at udføre deres egne forsknings- og analyseprojekter. De studerende vil blive undervist i at udvikle deres egne problemformuleringer, finde passende databaser og håndtere dem, beskrive og analysere data, præsentere resultaterne og skrive en rapport eller artikel.

Specialisering – Metoder og analyse (10 ECTS)
Demografiske ændringer giver samfundet nye udfordringer. Forståelsen og evnen til at tage hånd om disse udfordringer kræver indsigt fra flere fagområder. Eksempelvis giver den aldrende befolkning en række udfordringer for det danske pensionssystem og sundhedsvæsen. De studerende skal vælge én af følgende specialiseringer: økonomi, offentlig politik eller folkesundhed. De studerende lærer, hvordan demografi præger de fagspecifikke udfordringer, men også fagspecifikke holdninger til demografiske ændringer. Faget udforsker demografiske processer, tendenser, data og metoder i hver enkelt specialisering.

Specialisering – Anvendt demografi (10 ECTS)
Dette fag har til formål at forberede de studerende til arbejdsmarkedet ved at få dem til at løse demografiske forskningsspørgsmål fra det virkelige liv. Dette udstyrer de studerende med færdigheder inden for beslutningstagning og gør dem i stand til at træffe beslutninger på baggrund af demografisk evidens. I hver undervisningslektion skal de studerende enten (1) drøfte resultaterne af nøgleartikler og hvordan resultaterne er relevante for samfundet eller (2) drøfte, hvordan demografisk analyse har hjulpet med at løse konkrete problemer ved at se nærmere på konkrete eksempler. Artiklen og casestudiet er relevante for den specifikke specialisering. Gæsteforelæsere fra det danske arbejdsmarked vil også blive inviteret til at præsentere deres arbejde og hvordan demografiske analyser er relevante i deres arbejde.

3.2 Valgfag
Eksempler på valgfag:

Datakommunikation og visualisering
En vigtig færdighed for enhver demograf er evnen til at formidle de praktiske implikationer fra deres analyse til enhver form for publikum. I dette kursus lærer de studerende sådanne færdigheder, og der lægges særlig vægt på, hvordan de kan fremlægge resultaterne af deres analyse klart og tydeligt ved hjælp af visualiseringsværktøjer i R.

Aldrende befolkninger
Aldrende befolkninger er én af de største udfordringer i moderne samfund, da den har konsekvenser for pensions- og sundhedssystemer, uligheder mellem generationerne, uddannelse osv. Dette fag udforsker årsagerne til og konsekvenserne af den aldrende befolkning i Danmark og i hele verden.

Maskinlæring i samfundsvidenskab
Maskinlæring er et værktøj til at bygge statistiske modeller, der lærer vha. "data", så der kan foretages præcise fremskrivninger og beslutninger. Faget har til formål at undervise i en grundlæggende dataanalysetilgang og de mest populære algoritmer inden for maskinlæring, uden at gå for dybt ind i matematikken eller sidde fast i de tekniske aspekter.

Uddannelsen ønskes indplaceret i takst 2 på linje med andre beslægtede uddannelser som Statistik, Matematik, Matematik-Økonomi, Forsikringsvidenskab/Forsikringsmatematik, Global Health og Folkesundhedsvidenskab, der alle er indplaceret i takst 2 samt Data Science, der er indplaceret i takst 3.

Uddannelsen er tværdisciplinær og bygger på traditioner fra hovedområder som samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og naturvidenskab. Forskningsbaggrunden er samfundsvidenskabelig, mens de metodiske færdigheder rækker ind over folkesundhedsvidenskabens domæne og i særdeleshed statistikkens metoder, og gør kandidaterne højtuddannede inden for programmering, kvantitative metoder, prognoser og fremskrivninger, fortolkning af befolkningsstatistikker samt datastyring og -analyse.

Videre forudsætter forståelsen og evnen til at tage hånd om demografiske udfordringer indsigt fra flere fagområder, og de studerende skal således undervejs vælge en specialisering, der typisk rækker ind over et andet hovedområde med heraf følgende involvering af eksempelvis forsknings- og undervisningsmiljøet omkring Folkesundhedsvidenskab. Disse specialiseringer vil være små, men fagligt stærkt udviklende enheder, der i arbejdet med uddannelsens og specialiseringens kernefagligheder vil afhænge stærkt af meget tæt interaktion mellem undervisere og studerende på niveau med teknisk-naturvidenskabelige uddannelser, der normalt er indplaceret i takst 2 eller 3.

Uddannelsen imødekommer offentlige og private virksomheders akutte efterspørgsel på kompetencer inden for demografi. Behovet for uddannelsen er undersøgt gennem kvalitative interviews med forskellige aktører på det danske arbejdsmarked. Interviewene med de i alt 15 danske virksomheder og institutioner alene gav forventning om beskæftigelse til 90 ud af 100 dimittender inden for de næste fem år. Derudover understreges efterspørgslen af 7 positive støtteerklæringer fra offentlige og private virksomheder og den generelt meget positive respons fra virksomhederne i forbindelse med behovsafdækningen (bilag 1).

Nøglevirksomheder og institutioner på det danske arbejdsmarked bekræfter, at efterspørgslen ikke imødekommes af andre uddannelser. Eksempelvis ville den biovidenskabelige forskningsvirksomhed DLIMI ansætte demografer øjeblikkeligt, hvis de ellers var tilgængelige. Social- og Ældreministeriet, Novo Nordisk og DLIMI udtrykte stor efterspørgsel efter uddannelsens indhold ift. metoder til at estimere sund, forventet levetid og sygdomssammensætninger, mens konsulentvirksomheder som fx Rambøll udtrykte behov for viden om beregning af demografiske ændringer som grundlaget for enhver form for planlægning. Derudover fandt vi hos kommunerne, KL og DREAM en stærk efterspørgsel efter færdigheder til forbedrede befolkningsfremskrivninger i Danmark.

Danmark står over for betydelige demografiske ændringer i de næste årtier, men har alligevel ingen dansktalende demografer. Grundet manglen på officielle demografiuddannelser i Danmark må SDU gøre brug af udenlandsk ekspertise for at kunne tilbyde kvalitetsundervisning i demografi. Vi har spurgt en række organisationer, hvordan de havde det med en engelsksproget uddannelse. Alle interviewpersoner var positive eller som minimum neutrale.

Behovet for uddannelsens kandidater og dermed den samlede pakke af viden, færdigheder og kompetencer understreges af, at de involverede virksomheder gennem interwievene fremkommer med en række klare udtalelser. Den biovidenskabelige forskningsvirksomhed DLIMI udtaler således: “We need this knowledge, and we need it now", mens Social- og Ældreministeriet udtaler, at ”There is no doubt this programme is relevant”, og Københavns Kommune tilsvarende udtaler, at “There is no doubt we need demographers”.

I forhold til ønsket om at udbyde uddannelsen på engelsk er det et vilkår, at der ingen dansktalende forskere findes inden for demografi. Muligheden for at udbyde en forskningsbaseret uddannelse med fokus på nyeste teorier og metoder på dansk er derfor ikke til stede for nuværende og vil reelt forudsætte, at et tilstrækkeligt antal dansktalende studerende gives mulighed for at gennemføre en uddannelse, der leder hen imod en PhD.

Alle adspurgte interviewpersoner var ydermere positive eller som minimum neutrale i forhold til engelsk som udbudssprog. Rambøll udtaler således, at “For us, having it in English is positive…”, mens Novo Nordisk udtaler, at “English is a positive, […] the working language in everything we do is in English.”.

Afslutningsvis er det værd at bemærke, at der er en tydelig efterspørgsel efter demografernes færdigheder i visse stillinger på tværs af kommunale sektorer – nærmere bestemt i større kommuner, der har de økonomiske midler til at have denne færdighed internt. I øjeblikket outsourcer de fleste kommuner produktionen af deres befolkningsprognoser og -fremskrivninger til rådgivningsvirksomheder.

Omkring 60 kommuner, herunder Odense og Aalborg, outsourcer deres befolkningsfremskrivninger og -prognoser til COWI. I vores interview med en repræsentant fra den afdeling, der er ansvarlig for kommunens befolkningsprognoser og -fremskrivninger hos COWI, fik vi at vide, at de anvender forskellige fremskrivningsmetoder til forskellige kommuner. Det er vigtigt at bemærke, at forskellige metoder fører til forskellige resultater, hvilket kan føre til store uoverensstemmelser på tværs af kommunerne. De bruger til en vis grad også de nationale befolkningsfremskrivninger fra DREAM som grundlag for de kommunale fremskrivninger. Imidlertid er der forskelle i de demografiske ændringer på tværs af kommuner og regioner, samt stor usikkerhed om eventuelle fremskrivninger. Der er således stort potentiale for at forbedre de fremskrivninger, der anvendes i den offentlige sektor.

Som det fremgår af behovsanalysen, er efterspørgslen på dimittender med de anførte kompetencer stor og presserende.

Baseret på viden om demografiuddannelser i andre europæiske lande og på baggrund af vores undersøgelse sigter vi over uddannelsens første fem år mod at dimittere 100 kandidater, et antal, der med stor sandsynlighed hurtigt finder beskæftigelse, da alene de 15 interviewede virksomheder har tilkendegivet et behov for 90 dimittender. Disse 15 virksomheder udgør kun et udsnit af arbejdsmarkedet, men tallet taler for sig selv. Forventningen er, at det reelle behov vil være større, da denne profil slet ikke findes på det danske arbejdsmarked.

De vigtigste arbejdsgivere er store virksomheder, organisationer og offentlige institutioner. Da disse institutioner ofte er placeret i større byer, vil ansættelsen af kandidater højst sandsynligt være skævt fordelt på disse, især når der fokuseres på de større arbejdsmarkedsaktører. Men med den brede vifte af kompetencer, der tilbydes, kan vi forvente, at vores dimittender finder beskæftigelse på tværs af regionerne i Danmark. Afsnit 5 i behovsanalysen går mere i dybden med arbejdsmarkedets behov.

Arbejdsmarkedsundersøgelsen er foretaget i dialog med nøgleaktører på arbejdsmarkedet og via efterfølgende interviews. Formålet med interviewene var at:

1. tilpasse uddannelsen til arbejdsmarkedets behov ved at gøre kompetencer og indhold relevante for både den offentlige og private sektor.


2. måle en efterspørgsel på arbejdsmarkedet ved at dokumentere, hvor mange kandidater fra uddannelsen, der potentielt vil blive ansat af de interviewede organisationer over de næste fem år.


3. etablere et samarbejde med arbejdsmarkedet i form af fx projektorienterede forløb og gæsteforelæsninger.

Følgende aftagere har været inddraget:

• Social- og Ældreministeriet


• Danmarks Statistik


• Rockwool Fonden


• Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling (DREAM)


• Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)


• Danske Regioner


• Kommunernes Landsforening (KL)


• Københavns Kommune


• Aalborg Kommune


• Odense Kommune


• Rambøll


• Lægemiddelindustriforeningen (LIF)


• Dansk Lægemiddel Information Market Intelligence (DLIMI)


• COWI


• Novo Nordisk

En detaljeret beskrivelse af undersøgelsens forløb samt en komplet liste over navne og stillinger til vores undersøgelse findes i bilag 1.

Der er høj grad af overensstemmelse mellem uddannelsens forventede indhold og aftagernes beskrevne behov, hvilket dokumenteres af de yderst positive støtteerklæringer.

I udviklingsforløbet er centrale arbejdsmarkedsaktører og interessenter blevet inddraget i drøftelsen og udviklingen af uddannelsen. Aktørerne har forholdt sig aktivt til en skitse til uddannelsens indhold og struktur, og denne er på baggrund af dialogerne blevet revideret og skærpet i forhold til uddannelsens faglige indhold og struktur. Behovsanalysen indeholder en komplet liste over ændringerne.

Overordnet set var potentielle arbejdsgivere begejstrede for idéen om at føje uddannede demografer til deres teams. De var også ivrige efter studentermedhjælpere og praktikophold snarest muligt for at få adgang de mest opdaterede demografiske metoder. Mange arbejdsgivere, såsom DREAM, håber, at uddannelsen vil bygge bro mellem de to institutioner i forbindelse med et fremtidigt samarbejde. Mange arbejdsmarkedsaktører ville også holde gæsteforelæsninger på uddannelsen. Disse løbende samarbejder holder dialogen med forskellige organisationer åben og sikrer, at uddannelsen hele tiden afspejler deres behov.

Kandidatuddannelsen i population studies udgør et vigtigt bidrag til uddannelseslandskabet ved at udfylde et behov på arbejdsmarkedet, som eksisterende uddannelser i Danmark ikke dækker.

• Der findes ingen uddannelser i demografi i Danmark. En søgning på fag inden for området viste kun nogle få introduktionsfag på tværs af forskellige uddannelser. De fleste af disse var valgfag og giver kun en indføring i nogle få vigtige demografiske begreber.


• Gennem vores interviews så vi en tendens til, at kvantitative opgaver inden for samfundsvidenskab, herunder demografiske analyser typisk udføres af økonomer uden en formel uddannelse i demografi, og at demografi for økonomer kun er et middel, ikke et mål i sig selv. Selvom demografi og økonomi som fag og uddannelser supplerer hinanden, og der er et sammenfald mellem en række grundlæggende elementer såsom datahåndtering og matematiske kompetencer, er fokusområderne meget forskellige.


• Ledigheden for dimittender fra beslægtede uddannelser (Matematik-Økonomi, Økonomi, Folkesundhedsvidenskab og Forsikringsmatematik) ligger 4.-7. kvartal efter dimission typisk under 5 %. Se mere under uddybende bemærkninger og i bilag 1.

Mængden af uddannelser, der med rimelighed kan betragtes som beslægtede til kandidatuddannelsen i population studies er meget begrænset. Reelt dækker ’beslægtede’ over uddannelser der har tendens til at udfylde kvantitative roller på arbejdsmarkedet. Uddannelserne er anført i nedenstående tabel og sammenlignet med kandidatuddannelsen i demografi ud fra vores kompetencegruppe 1 til 5:

Ledigheden for dimittender, der ud fra vores interviews forventeligt byder ind på løsning af eksisterende opgaver inden for demografi, fremgår af nedenstående tabel:

Høringssvar

I forbindelse med udarbejdelsen af denne ansøgning er det blevet vurderet, at det ikke har været relevant at indhente høringssvar fra andre relevante uddannelsesinstitutioner med identiske
eller beslægtede udbud af uddannelser i det geografiske område, hvor udbuddet ønskes placeret, da der som tidligere anført ikke udbydes uddannelser i Danmark helt eller delvist inden for demografi.

Uddannelsen forventes at tiltrække studerende fra en bred vifte af danske bacheloruddannelser såsom sociologi, økonomi, folkesundhedsvidenskab, statskundskab, biologi, geografi, matematik, statistik mv. Vi ønsker at rekruttere studerende, der er interesserede i at lære om og arbejde med befolkningsdynamik og data, uanset deres bacheloruddannelse. På grund af uddannelsens og SDU’s tværfaglighed kan de studerende have forskellige baggrunde. Vi tager udgangspunkt i basale demografiske begreber og inddrager gradvist mere komplekse metoder. Tværfagligheden vil også give de studerende mulighed for at bruge deres viden fra deres bacheloruddannelser og fra andre fagområder og integrere demografisk viden.

Kandidatuddannelsen i demografi forventes ikke at få negative konsekvenser for andre uddannelser. Uddannelsen er lille med blot 20-25 optagne om året, og de mange bacheloruddannelser, der ventes rekrutteret fra, har generelt flere ansøgere end optagne. Se bilag 1 for en udførlig rekrutteringsstatistik.

Kandidatuddannelsen kvalificerer dimittenderne til at kunne søge optagelse på en ph.d.-uddannelse.

År 1: 20-25

År 2: 20-25

År 3: 20-25