Professionsbachelor - Softwareteknologi - Syddansk Universitet

Uddannelsen ønskes placeret under adgangsbekendtgørelsens, bilag 1 område 7 (teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser).

Adgangskrav følger eksisterende softwareteknologi uddannelser:

• Engelsk B


• Matematik A


• Fysik B eller Geovidenskab A

Derudover skal ansøgere:

• Have et karaktergennemsnit på mindst 5,0, når der søges om optagelse i kvote 1


• Bestå en optagelsesprøve, når der søges om optagelse i kvote 2

Uddannelsen er direkte adgangsgivende til:

• Civilingeniøruddannelsen (KA) i Software Engineering i Sønderborg


• Civilingeniøruddannelsen (KA) i Software Engineering i Odense

Diplomingeniør i Softwareteknologi har til formål at kvalificere den studerende til nationalt og internationalt direkte at varetage erhvervsfunktioner, hvor dimittenden skal:

• Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer.


• Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder.


• Selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver.


• Varetage en række forskellige jobfunktioner i offentlige og private virksomheder, f.eks. i udførende funktioner som softwareudvikler, IT- og systemarkitekt, systemintegrator, og organisatoriske funktioner som f.eks. IT-projektleder samt rådgivende funktioner som IT-konsulent.


• Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sam-men med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.


• Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse.

Samlet oversigt over uddannelsens opbygning kan findes under punkt 4 i bilaget.

De enkelte fagelementer for hvert semester af diplomingeniøruddannelsen i Softwareteknologi i Sønderborg er nærmere beskrevet i det følgende:

1. Semester
Computersystemer (5 ECTS)
Indhold: Fagligheden omfatter datalagring, computerarkitektur, maskinsprog, operativsystemer, koordinering af aktiviteter på computeren, processer, netværk, protokoller, Internettet, sikkerhed og algoritmeteori.
Mål: Give den studerende en introduktion til computerarkitektur, operativsystemer, netværk, algoritmer og programmerings paradigmer.

Objektorienteret Programmering (10 ECTS)
Indhold: Objekt-orienteret programmering herunder koncepter abstraktion, indkapsling, arv og polymorfi.
Mål: Give den studerende en introduktion til programmering uden nogen forkundskaber.

Statistisk dataanalyse (5 ECTS)
Indhold: Beskrivende og inferentiel statistik herunder anvendelighed og begrænsninger af disse metoder.
Mål: En introduktion til sandsynlighed og statistik der giver en baggrund til at forstå og udarbejde statistiske analyser

Semesterprojekt: Udvikling af Softwareprogrammer (10 ECTS)
Indhold: Problembaseret projektarbejde, samarbejde, analyse, design, implementering, verifikation, dokumentation, og verdensmålene for bæredygtig udvikling.
Mål: Give den studerende kompetencer i projektarbejde, i objektorienteret programudvikling samt i bæredygtig udvikling.

2. Semester
Software Engineering (10 ECTS)
Indhold: Grundlæggende aktiviteter i software engineering, begreber og metoder, objektorienterede systemmodeller, procesmodeller, planorienterede og agile processer.
Mål: Introducer den studerende til Software Engineering som en profession herunder centrale emner indenfor Software Engineering, giver den studerende en forståelse for Software Engineering som en helhed og for hvorfor Software Engineering er vigtigt for at sikre kvaliteten af software.

Videregående Objektorienteret Programmering (5 ECTS)
Indhold: VOP omfatter samspillet mellem begreber og teknikker i objektorienteret programmering; serialisering af data, samt behandling og analyse af exceptions; simple datastrukturer og deres implementation; programmers køretid; søgning og sortering; flertrådet programmering; GUI programmering og teknikker til test af programmer.
Mål: Fagligheden giver den studerende videregående indsigt i sprogbegreber og teknikker indenfor objektorienteret programmering.

Data Management (5 ECTS)
Indhold: Kurset dækker: Relationelle databaser og NoSQL databaser; Databasedesign (konceptuel datamodellering); SQL og Forespørgsler på data i NoSQL databaser; Integration af databaser i applikationer; Grammatikker og regulæreudtryk.
Mål: Fagligheden giver de studerende teoretisk indsigt og praktisk erfaring i at anvende, designe og implementere forskellige datarepræsentationer, relationelle databaser og NoSQL databaser.

Semesterprojekt: Udvikling af Softwaresystemer (10 ECTS)
Indhold: I projektet udvikles dele af et softwaresystem i en proces der balancerer en planorienteret og en agil fremgangsmåde. I projektet tages der udgangspunkt i et virksomhedsproblem. Applikationen udvikles i et objekt-orienteret sprog med anvendelse af en database.
Mål: Give den studerende kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre udvikling af en softwareapplikation med tilhørende database modul i en objektorienteret proces der balancerer en planorienteret og en agil fremgangsmåde.

3. Semester
Software med embedded elementer (5 ECTS)
Indhold: Definition af og formål med embedded systemer. Opbygning af embedded systemer. Sikkerhed og pålidelighed som egenskaber for embedded systemer. Software platforme, programmeringsmiljøer og integrations- og kommunikationsteknologier til implementation af software med embedded elementer.
Mål: Give den studerende kompetencer til at udvikle software der er integreret med embedded elementer.

Calculus og Lineær Algebra (5 ECTS)
Indhold: Faget dækker differentiation med anvendelse af denne; Eksponential- og logaritmefunktioner; Polynomier; Integration med anvendelse heraf; Funktioner i todimensionelle rum; Lineær algebra, Matricer og determinanter; Lineære ligningssystemer og gauss-eliminering; Lineære ordinære differentialligninger af 1. orden; Introduktion samt eksempler på matematiske problemer modelleret i et matematisk analyseværktøj.
Mål: Give den studerende matematiske færdigheder som grundlag for undervisningen i software.

Web Technologies (5 ECTS)
Indhold: Introduction to web technology (HTTP, HTML, CSS, and JavaScript) as well as skills in using web servers, information distribution formats, web security, etc. In addition, the module covers issues such as responsiveness, access control, data security, scalability, load balancing, and interoperability.
Mål: The module provides competences to construct distributed web applications.

Operativsystemer og distribuerede systemer (5 ECTS)
Indhold: In the module students are introduced to basic system concepts as well as state of the art methods for building and managing distributed systems. This includes operating systems, networks, distribution architectures, and relevant theory
Mål: Introduction to operating systems and networks with specific focus on the elements relevant for software engineers and for building modern distributed systems.

Semesterprojekt: Distribuerede softwaresystemer med embedded elementer (10 ECTS)
Indhold: In the project the students must develop a system which include embedded elements. It is expected that a distributed system is implemented with a proper architecture and with integration to the different embedded elements. As part of the project distribution, web technologies and agile development methods can be used.
Mål: The semester project takes the student through the engineering process from analysing requirements over design and validation of design to implementation and verification. The student will gain insight in group dynamics and practice both personal and professional skills.

4. Semester
Kunstig Intelligens (5 ECTS)
Indhold: Kurset dækker tre kerneområder: Søgning, repræsentation og usikkerhed. På hvert område vil modulet give en grundlæggende forståelse af de primære tilgange, repræsentationsteknikker og kernealgoritmer. Centrale emner indenfor søgning vil inkludere klassiske søgningsalgoritmer og oppositionsspil. Kerneområdet omkring repræsentationsteknikker dækker opfyldelse af begrænsninger, lokal søgning og optimering. Kerneområdet omkring usikkerhed vil introducere probabilistisk ræsonnement, formalismen skjulte Markov modeller, og konkludere med et overblik over Bayesianske netværk til modellering af usikkerhed.
Mål: Modulet er en introduktion til fagområdet kunstig intelligens, altså at designe intelligente maskiner.

Komponentbaserede systemer (5 ECTS)
Indhold: Kurset dækker komponentbaseret softwareudvikling inklusive genbrug, modularitet, udvidelsesevne, interfaces, kontrakter, interaktionsprotokoller, komponenter, komponentforbedringer, komponent-framework, komponent-pakker, komponent-publikation, komponentkomposition, styring af komponent livscyklus komponent-versionering and komponent-containere.
Mål: Fagligheden gør den studerende fortrolig med grundlæggende principper og teknologier for komponentbaseret softwareudvikling

Algoritmer og datastrukturer (5 ECTS)
Indhold: Kurset dækker datastrukturer (f.eks. Liste, Stak, Kø), algoritmeprincipper (f.eks. Greedy, Divide and conquer), dynamisk programmering, kompleksitetsanalyse af datastrukturer og algoritmer, herunder rekurrens. Problemer og eksempler i relation til datastrukturer og algoritmer og implementering og sproglige konstruktioner i objektorienteret programmeringssprog
Mål: Kompetencer til at designe og implementere algoritmer og datastrukturer på optimal vis i forhold til tids- og pladsforbrug.

Software maintenance (5 ECTS)
Indhold: The course covers topics such as: configuration management, configuration integration testing, version control, change management request, change classification, bug tracking, impact analysis, change effort estimation, change release management, regression testing, coverage testing, performance testing and optimization, coding standards and readability, code reviews, software metrics, code pruning and code refactoring.
Mål: The module provides students with skills in how to continuously maintain software as a product.

Semesterprojekt: Sikre komponentbaserede systemer (10 ECTS)
Indhold: Udførelse af komponentbaseret softwareudvikling, herunder specifikation, implementering og evaluering af softwarekomponenter. I projektet indgår også elementer fra cyber-security og algoritmer og datastrukturer. Teknikkerne fra cyber-security kan bruges til at at skabe sikre artefakter. Mht. algoritmer og datastrukturer opnås indsigt i hvorledes kendte algoritmer og datastrukturer kan tilpasses til konkrete problemstillinger.
Mål: I projektet gennemfører de studerende komponentbaseret softwareudvikling af et system hvor intelligens tilføjes via teknikker fra cyber-security og algoritmer og datastrukturer.

5. Semester
Projektledelse og ingeniørfagets videnskabsteori (5 ECTS)
Indhold: The key areas of project management are: Forming and defining the project; Planning the course of action; Organizing the project; Cooperation in the project organization; and Project leadership & project control. For theory of science, it is: The nature of science; Relating the scientific method and forms of logical reasoning to specific engineering projects undertaken; A historical overview of the development of natural philosophy/science and technology; Highlight discussions as to the nature of science; and Ethical aspects of science and technology and the work and responsibilities of scientists/engineers/technologists.
Mål: The overall aim of the project management part of the course is that students understand the challenges and managerial tasks related to project deliveries in organizations and can set up a plan for executing a project and for the theory of science part it is the ability to consider the ethical aspects and wider impact on surrounding society when developing new technology and associated products.

Experts in Teams (10 ECTS)
Indhold: The course covers: Execution of a technical project characterized by a high degree of completion; The project must represent a problem requiring innovation and investigation of state-of-the-art research- and development experiences within the topic; The students will organize in a company-like structure – dealing with all, for the project, necessary roles (product development phases, project management, purchasing, budgeting etc.); and As an expert-in-team, the individual student is given the possibility of focusing on specific disciplines from his/her study programme during the project work.
Mål: The purpose of Experts in teams is, to challenge the students to further develop the knowledge, skills and competencies gained during the first four semesters in a real-life engineering context – that is: a context with many stakeholders, cooperation with people bringing different types of competencies into play, real requirements and expectations from an external subcontractor, etc.

6. Semester
Ingeniørpraktik (30 ECTS)
Indhold: Ingeniørpraktikken er en integreret del af uddannelsen til diplomingeniør. Praktikken er med til at karakterisere diplomingeniøruddannelsen som professionsrettet og praksisnær og udgør derfor en central del af uddannelsens indhold. Ingeniørpraktikken tilrettelægges i henhold til Det Tekniske Fakultets praktikkoncept.
Mål: Formålet med ingeniørpraktikken er at give den studerende viden om og forståelse for praktiske forhold og metoder, processer og ingeniørmæssige funktioner i en virksomhed, så den studerende kan sætte disse i relation til ingeniøruddannelsen og det senere arbejde som uddannet ingeniør.

7. Semester
Afgangsprojekt (30 ECTS)
Indhold: En selvstændig afgrænsning, løsning, perspektivering og skriftlig afrapportering af en praktisk problemstilling inden for et for uddannelsen relevant område. Supplerende studier af et eller flere områder der har berøringsflader med det valgte projekt. Opgaven formuleres af den studerende i samråd med den ansvarlige fagperson. I størst muligt omfang sikres relation til praktiske ingeniørmæssige opgaver gennem samarbejde med erhvervsvirksomheder og institutioner.
Mål: Afgangsprojektet afslutter diplomingeniøruddannelsen og skal dokumentere den studerendes ingeniørfaglige kompetencer under arbejdet med et for uddannelsen relevant, afgrænset ingeniørfagligt emne.

Takst tre i lighed med øvrige ingeniøruddannelser

Hovedparten af danske virksomheder indenfor software oplever rekrutteringsudfordringer. En analyse fra Dansk Industri udført af Rambøll i foråret 2022 konkluderer at mere end fire ud af fem adspurgte virksomheder har haft problemer med at rekruttere it-specialister. Udfordringen er til stede i hele landet. Det som virksomheder især efterspørger, er kapacitet indenfor softwareudvikling og –arkitektur. En analyse af IT-branchen fra efteråret 2021 konkluderer at 90% af virksomhederne i IT-branchen gerne vil have flere ansatte og der fremadrettet mangler op mod 22000 ansatte i 2030. Dette resulterer i at branchen må sige nej til ordrer. I Region Syddanmark er dette behov til stedet både i rene IT-virksomheder og indenfor en lang række sektorer som fødevarer, underholdning, fremstilling, elektronik, robot og energiforsyning.

Endeligt har markante industrikræfter i Sønderjylland (Danfoss, Linak m.fl.) i en årrække pointeret be-hovet for både forskning og ingeniøruddannelser i relation til software. Disse virksomheder har allerede i samarbejde med SDU opbygget Center for Industriel Elektronik (CIE) i 2018 og Center for Industriel Mekanik (CIM) i 2020. Nu opbygges et nyt Center for Industriel Software (CIS) der skal ses som et kraftcenter og katalysator til at underbygge fortsat industriel vækst i Sønderjylland sammen med de andre centre. Et vigtigt mål herunder er tilvejebringelsen af det nødvendige antal softwareingeniører. Dette vurderes kun at være muligt såfremt uddannelserne udbydes på engelsk og således er i stand til også at tiltrække internationale ansøgere. Både Danfoss og Linak har betonet vigtigheden af disse initiativer som en forudsætning for fortsat at prioritere Danmark i virksomhedernes fremadrettede udvikling.

Intet yderligere at bemærke.

SDU har i udviklingen af ansøgte uddannelser bredt inddraget erhvervslivet inden for de brancher, der anvender diplom- og civilingeniører i software. Behovet for både diplom og civilingeniørniveauet, der er helt fraværende i Sønderjylland har været udtalt i alle brancher. Med udgangspunkt i dialogen finder SDU det realistisk at kunne afsætte minimum 70 dimittender på civilingeniørniveauet og 50 studerende på diplomingeniørniveauet årligt. Med fokus på rekrutteringsmulighederne har SDU valgt at satse på et årligt optag på 80 studerende på kandidatuddannelsen og 50 studerende på både bacheloruddannelsen og diplomingeniøruddannelsen. SDU afsætter allerede omkring 100 dimittender årligt fra de eksisterende diplom- og civilingeniøruddannelser i software i Odense - særligt på Fyn, sekundært i trekantområdet og næsten ikke i Sønderjylland. Der er meget lav ledighed blandt dimittenderne fra uddannelserne (mindre end 3% målt som gennemsnitlig 4.-7. kvartals ledighed over de seneste 5 årgange).

Med udgangspunkt i dialogen og den meget lave afsætning af software ingeniørdimittender i Sønderjylland findes det realistisk, at afsætte minimum yderligere 120 ingeniørdimittender i Sønderjylland.

Behovsundersøgelsen er udarbejdet på baggrund af en fast SDU proces for udvikling og prækvalifikation af nye uddannelser, hvorved en bred inddragelse af aftagere er sikret. SDU har været i dialog med aftagerpanelet for de eksisterende ingeniøruddannelser i softwareteknologi (diplomingeniøruddannelse) og Software Engineering (civilingeniøruddannelse) placeret på campus Odense. Ligeledes har SDU besluttet at oprette et nyt Center for Industrielt Software i Sønderborg i et tæt partnerskab med en række af områdets centrale erhvervsinteressenter. Endelig har SDU etableret en udviklingsarbejds-gruppe med Danfoss, Linak og Sønderborg Erhvervsråd.
Hen over foråret og sommeren 2022 har SDU gennemført en række møder med relevante enkeltaktører. Disse individuelle møder er suppleret med to fælles dialogmøder for alle eksterne interessenter og virk-somheder.

En oversigt over inddragede, eksterne interessenter og virksomheder ses i bilaget.

Den brede dialog med eksterne interessenter og erhvervslivet har været en iterativ proces. Indledningsvist udarbejdede arbejdsgruppen overordnede kernekompetencer samt udkast til erhvervssigte. Det blev dog hurtigt konstateret at disse i hovedtræk stemte overens med kompetencerne og erhvervssigtet for softwareteknologi og Software Engineering uddannelserne som udbudt på campus Odense. De eksisterende beskrivelser kunne derfor danne udgangspunkt for processen men er løbende blevet opdateret baseret på konkrete ønsker fra de eksterne interessenter og virksomheder. Aftagerpanelet bekræftede tidligt i processen at der er behov for at uddanne flere inden for software i hele regionen. Udkastene blev efterfølgende drøftet og kontinuerligt tilpasset bl.a. ved dialogmøder for en større gruppe af eksterne interessenter og virksomheder. Det er SDU's oplevelse, at dialogen med eksterne interessenter og erhvervslivet blev god og der allerede tidligt var et godt match med erhvervslivets behov. Der kunne ved den endelige fremlæggelse af uddannelsesforslag konstateres fuld opbakning til resultatet, hvilket også understøttes af de modtagne støtteerklæringer. Dokumentation herfor er vedlagt i bilag.

Der udbydes for nuværende ikke videregående tekniske bachelor/professionsbachelor og kandidatuddannelser inden for softwareområdet i Sønderjylland.
De ansøgte uddannelser Civilingeniør i Software Engineering (BA+KA) og diplomingeniør i Softwareteknologi vil ændre dette billede og bidrage til at også denne landsdel forsynes med kvalificerede dimittender på et område hvor ledigheden er meget lav (mange årgange i Odense er nået 0% ledighed allerede inden for de første 2-4 kvartaler) og mobiliteten derfor forventeligt er lille for dimittender uddannet på de sammenlignelige uddannelser i de store universitetsbyer.

De ansøgte uddannelser er i deres grundlæggende og konstituerende indhold meget lig de beslægtede uddannelser udbudt på SDU (Campus Odense) samt på AAU, AU og DTU i Ålborg, Århus og København, men udbydes på en lokation hvor der er et meget stort og udækket behov for flere medarbejdere.
De ansøgte uddannelser til udbud i Sønderborg har dog i forhold til de beslægtede uddannelser og med udgangspunkt i den dialog, der er ført med de lokale virksomheder i udviklingsfasen et særligt fokus på integration af software med masseproducerede embeddede systemer.

Både for uddannelsesudbuddet på SDU Odense og SDU Sønderborg forventes en tæt integration med erhvervslivet gennem hele uddannelsen. Dette sker gennem semesterprojekter, virksomhedsprojekter samt opgavesamarbejde.

For uddannelsesudbuddet ved SDU Sønderborg bliver dimittenderne omfattet af områdets jobgarantiordning for færdiguddannede ingeniører fra SDU's ingeniøruddannelser i Sønderborg.

Der findes som nævnt ikke beslægtede uddannelser på dette niveau i Sønderjylland. SDUs egne Softwareingeniøruddannelser i Odense er de tættest placerede uddannelser af samme art, hvorefter man skal helt til Århus, Horsens, Ålborg eller Sjælland for at finde de næste uddannelser inden for Software Engineering/teknologi. Der er derfor ikke indhentet høringssvar fra øvrige uddannelsesinstitutioner, da der ikke eksisterer nogen i umiddelbar nærhed af Sønderborg, der udbyder beslægtede uddannelser på dette niveau.

Udbuddet af diplom- og civilingeniøruddannelser i Software teknologi/engineering forventes samlet set at øge antallet af ansøgere til videregående teknisk uddannelse i Sønderjylland. Samtidigt vil placeringen i grænseområdet tiltrække internationale studerende.

Derved vurderes det realistisk, at SDU på sigt vil kunne optage 50 studerende på uddannelsens bachelordel og efterfølgende 80 studerende årligt på ansøgte kandidatdel og 50 studerende på diplomniveauet årligt.

For diplomingeniøruddannelsen vil dimittender kunne optages på civilingeniøruddannelsen (KA) i Software Engineering

For diplomingeniøruddannelsen (Sønderborg)

• 2023: 20 studerende


• 2024: 30 studerende


• 2025: 40 studerende

Gennem dialogen med erhvervslivet i Sønderjylland er behovet for ingeniørpraktikaftaler blevet drøftet. Som det fremgår af vedlagte støtteerklæringer, så er erhvervslivet positivt indstillet over for at modtage studerende i ingeniørpraktik.

Inden for ingeniørområdet er det generelt let at skaffe ingeniørpraktikpladser og SDU oplever absolut ingen problemer med dette for ingeniøruddannelserne på SDU Sønderborg, hvor der ovenikøbet er en jobgarantiordning for færdiguddannede.

Målet med Center for Industriel Software er at blive førende inden for forskning i udvalgte områder af software, samt at uddanne ingeniører inden for området i tæt samarbejde med den lokale industri. En stor del af forskerne i centeret vil i sagens natur blive rekrutteret i udlandet og sproget på CIS bliver derfor på engelsk.
Yderligere er ønsket, at det nye center vil kunne understøtte den førerposition, som områdets virksom-heder pt. har på det globale marked samtidig med at kunne tiltrække og udvikle talentfulde studerende. Studerende, som efter endt uddannelse, og gennem områdets jobgaranti for ingeniører, kan træde ind i virksomhederne og generere vækst for disse samt for hele regionen.

Det er ønsket fra størstedelen af industrien i lokalområdet, at uddannelserne fra SDU Sønderborg udbydes på engelsk (hvilket de øvrige ingeniøruddannelser i Sønderborg også er godkendt til). Flere fremhæver at koncernsproget i virksomhederne er engelsk og at muligheden for at rekruttere studerende interna-tionalt med henblik på efterfølgende ansættelse er afgørende.

Endeligt medfører SDU Sønderborgs fysiske placering i grænselandet et markant behov for grænse-overskridende / internationalt samarbejde, der kræver at bl.a. undervisningen foregår på engelsk.