Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Kandidat - Folkesundhedsvidenskab - Syddansk Universitet

Syddansk Universitet
15/09-2022 08:19
2022-2
Indsendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Slagelse

Informationer på kontaktperson for ansøgningen (navn, email og telefonnummer)
Per Æbelø 6550 7306 / 2049 8717 pabelo@health.sdu.dk

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk
Folkesundhedsvidenskab

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk
Public Health

Angiv den officielle danske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Cand.scient.san.publ

Angiv den officielle engelske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Master of Science (MSc) in Public Health.

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Sundhedsvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Der kan søges om optagelse på kandidatuddannelsen, hvis man har en af følgende universitetsbacheloruddannelser:
• Folkesundhedsvidenskab fra SDU (retskravs BA)
• Folkesundhedsvidenskab fra et andet dansk universitet
• Medicin
• Klinisk biomekanik
• Idræt og sundhed
• Humanbiologi
• Odontologi
• Biomedicin
• Farmaci
• Sundhedsfremme
• Psykologi
• Sociologi
• Økonomi
• Ingeniør
• Der kan også søges om optagelse, hvis man har en tilsvarende universitetsbacheloruddannelse. Efter ansøgning vil Studienævnet vurdere, om den pågældende uddannelse er adgangsgivende.


Krav til sprogkundskaber:
Hvis der søges på baggrund af en udenlandsk adgangsgivende eksamen, skal man dokumentere danske sprogkundskaber.


Udvælgelseskriterier:
Der er et begrænset antal pladser på uddannelsen. Er der flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser, udvælges ansøgere uden retskrav baseret på et pointsystem, der tager udgangspunkt i indholdet af den adgangsgivende bachelor:


Hvert fag á minimum 3 ECTS for følgende fagområder giver hvert et point
• Kvantitativ analyse (biostatistik, statistik, matematik etc.)
• Epidemiologi
• Kvalitative metoder
• Generelle forskningsmetoder/videnskabsteori
• Sundhedsfremme/sundhedspædagogik/adfærdsvidenskab
• Samfundsvidenskab/økonomi
• Biologi/fysiologi/medicin


Ansøgere prioriteres efter det samlede pointtal. I tilfælde af pointlighed, tildeles pladserne på baggrund karaktergennemsnit for den adgangsgivende uddannelse.
Er uddannelsen ikke afsluttet ved ansøgningstidspunktet, udregnes et gennemsnit af de fag, der er bestået på ansøgningstidspunktet.


Supplering:
Hvis den adgangsgivende uddannelse ikke har givet den grundlæggende sundhedsvidenskabelige viden inden for folkesundhedsvidenskab, kvalitativ metode, statistik, epidemiologi og videnskabsteori, skal man bestå et suppleringsforløb efter optagelse. Forløbet er på 7,5 ECTS.


Er det et internationalt samarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse el. lign.?
Ja

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Erasmus udvekslingsaftaler


Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej, undervisningen foregår slet ikke eller i mindre grad på nettet.

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte. Beskrivelsen må maks. fylde 1200 anslag

Uddannelsen supplerer den folkesundhedsvidenskabskandidatuddannelse SDU udbyder fra Esbjerg med to unikke profiler:
Implementering og evaluering
En udfordring i sundhedssektoren er at sikre kvalificeret grundlag for indsatser på tværs af fagområder og sektorer. Profilen vil uddanne kandidater, der kan implementere og evaluere indsatser på sundhedsområdet på et videnskabeligt og forskningsbaseret grundlag. Uddannelsen er også relevant for beslægtede områder, fx socialområdet, hvor der efterspørges kandidater, der kan følge op på indsatser og designe evalueringer, har viden om sundhed og sygelighed og kan omsætte viden til praksis i komplekse sammenhænge.


Epidemiologi
Epidemiologi er læren om sygdomme på befolkningsniveau og hvordan sygdomme fordeler sig i befolkningen. Det omhandler sygdomsovervågning omkring alvorlighed og langtidskonsekvenser af sygdomme og smitte, forebyggelse og behandling, modeller til at fremskrive sygdomsmønstre og betydningen af adfærd på sygdomsudvikling. Danmark har data i verdensklasse hvad angår kvalitet og detaljegrad; kandidaterne vil kunne analysere disse og evaluere problemstillinger og indsatser f.eks. i relation til pandemier, forebyggelse m.m.


Uddannelses struktur og konstituerende faglige elementer

Uddannelsens overordnede opbygning er skitseret herunder og består af en række fællesfag, profilfag og valgfrie elementer.
Uddannelsens opbygning (120 ECTS) er fordelt på fire semestre og otte kvartaler:
1. Semester - Fællesfag (15 ECTS)
- Profilfag (15 ECTS)
2. Semester - Profilfag (30 ECTS)
3. Semester - Valgfag (15 ECTS)
- Specialeperiode (15 ECTS)
4. Semester - Specialeperiode (30 ECTS)


Fællesfag: Alle studerende vil følge tre fællesfag på 1. semester, 1. kvartal:
- Projektledelse (herunder fokus på interessevaretagelse, ’influence without authority’ og det at kunne rammesætte et projekt med stillingstagning til budget og ofte begrænsede midler) (5 ECTS)
- Etik, videnskabsteori og lovgivning (herunder sundhedsret, GDPR, Sundhedsloven) (5 ECTS)
- Ulighed i sundhed og prioritering (med fokus på danske forhold fx sundhedsvæsenets organisering og prioritering i sundhedsvæsenet, evidensbaseret folkesundhedsvidenskab samt regionale og nationale datakilder og potentialerne i disse) (5 ECTS)


Valgfag: En række relevante valgfag udbydes. Foreslåede valgfag er: Digital sundhedspædagogik og velfærdsteknologi (inkl. viden om digital literacy); Adfærdsvidenskab; Citizen Science og inddragelsesprocesser; Population Health Management; Register-baserede analyser i effektstudier; Farmakoepidemiologi (herunder faser i udvikling af nye lægemidler); Reviews/systematiske reviews/meta-analyser; Kvantitativ biasanalyse; Kurser om multimorbiditet og specifikke sygdomsområder (fx mental sundhed og psykiatrisk epidemiologi, cancerepidemiologi, etc.); Mediation og effektmodifikation (kausale analyser), og Epidemiologiens historie.
De studerende har også mulighed for at søge valgfag på andre uddannelser og universiteter både nationalt og internationalt. Dog er det en præmis, at fagene er inden for fokusområdet for den profil, den studerende følger. Der udbydes i forvejen en række valgfag på SDU i fx Odense og Esbjerg af relevans bl.a. inden for sundhedsøkonomisk evaluering.
Specialeperiode: Specialeperioden er på i alt 45 ECTS. Specialeemnet skal falde inden for den pågældende profil og skal gennemføres i samarbejde med en ekstern part fx privat virksomhed, kommune, hospitalsafdeling eller forskningsinstitution. I perioden skal den studerende gennemføre et projekt, som munder ud i et skriftligt produkt (med mundtligt forsvar) i form af en fondsansøgning, en videnskabelig artikel eller en afhandling. Specialeperioden skal medvirke til, at de studerende bliver integreret i arbejdsdagen i en stab, sygehusafdeling, virksomhed eller forvaltning, og derigennem får den hands-on erfaring, der skal være med til at sikre overensstemmelse mellem dimittendernes kompetencer og efterspørgsel blandt aftagerne. Den akademiske ballast opnår de studerende gennem én af de to profiler, som uddannelsen vil udbyde.


Profilfag, Implementering og evaluering: De 45 ECTS på profilen inkluderer følgende fag fordelt på de tre kvartaler.
1. semester, 2. kvartal
- Feltarbejde og avanceret kvalitativ metode (6 ECTS)
Faget har det formål at give de studerende avanceret viden og praktisk erfaring med centrale tilgange inden for kvalitativ forskning, dataindsamlingsmetoder og forskellige former for analyser og analytiske procedurer samt inddragelse af teori i analyser. I faget indgår drøftelser af videnskabsteori og etik.
- Udvikling af indsatser og strategier i teori og praksis (5 ECTS)
Inkluderer systematisk evidens- og teoribaseret udvikling af indsatser, hvilket omfatter brugerinddragelse, behovs- og kapacitetsanalyser, udvikling af programteorier/forandringsteorier med brug af teori, empiri og borgerinddragelse, udvikling af praktiske sundhedspædagogiske og miljømæssige strategier m.v. De studerende har her mulighed for at bygge ovenpå de metoder de lærer i faget ‘feltarbejde og avanceret kvalitativ metode’.
- Tværsektorielt folkesundhedsarbejde (4 ECTS)
Faget har til formål at give en dybdegående forståelse af den tværsektorielle indsats for sundhed, herunder om de sociokulturelle dynamikker og udfordringer, der er involveret, når der samarbejdes på tværs af sektorer med henblik på at fremme befolkningens sundhed og bekæmpe social ulighed i sundhed.


2. semester, 1. kvartal
- Organisationsforståelse og forandringsledelse (6 ECTS)
Faget vil give viden om begreber, teorier og metoder inden for organisationsteori, der kan bruges til at forstå sociokulturelle og organisatoriske sammenhænge, samt give færdigheder udvikling og planlægning af organisatoriske forandringsprocesser.
- Implementeringsmetode, forandringsprocesser og procesevaluering (9 ECTS)
Faget vil give viden om centrale teoretiske tilgange, koncepter og metoder inden for implementeringsvidenskab med henblik på at kunne arbejde med implementeringsprocesser, herunder forandrings- og forbedringsprocesser, planlægge og designe en implementeringsplan samt planlægge, designe og gennemføre en teoribaseret procesevaluering, også i en digital kontekst og med fokus på brugerinddragelse.


2. semester, 2. kvartal
- Anvendt epidemiologi og statistisk til evaluering (7,5 ECTS)
Faget sigter mod at kvalificere de studerende til at forklare og diskutere epidemiologiske og statistiske metoder og anvende disse metoder inden for folkesundhedsvidenskab med et særligt fokus på evaluering af indsatser/effektevaluering. I faget indgår drøftelser af videnskabsteori og etik.
- Effektevaluering i teori og praksis (7, 5 ECTS)
Faget har til formål at give viden og færdigheder inden for forskellige typer effektevalueringsdesigns ift. at kunne administrere evalueringsopgaver, der er komplekse og uforudsigelige. Faget vil derudover have et specifikt fokus på dokumentation og opfølgning samt anvendelse af data og surveys i evalueringssammenhænge. De studerende har her mulighed for at bygge ovenpå de metoder de lærer i faget ‘epidemiologiske og statistiske metoder til evaluering’.


Profilfag, Epidemiologi: De 45 ECTS på profilen inkluderer følgende fag fordelt på de tre kvartaler.


1. semester, 2. kvartal
- Avanceret epidemiologi (6 ECTS)
Faget giver viden om avancerede epidemiologiske metoder og begreber med særligt fokus på avancerede studiedesigns og metoder til fremskrivning, vurdering og kvantificering af biases (fejlkilder) i epidemiologiske studier samt generaliserbarhed.
- Statistisk modellering i epidemiologi (6 ECTS)
Faget giver viden om biostatistiske metoder i epidemiologisk forskning med fokus på at kunne anvende metoderne til epidemiologiske (både folkesundhed og kliniske) studier. Faget giver viden om moderne metoder til håndtering af komplekse data til at belyse epidemiologiske problemstillinger.
- Anvendt epidemiologi med præsentation af epidemiologisk forskning (3 ECTS)
En seminarrække med præsentation af epidemiologiske analyser og forskning med centrale aftagere samt forskere på Statens Institut for Folkesundhed, SDU. De studerende skal under faget være opponenter og diskutere med oplægsholdere.


2. semester, 1. kvartal
- Kontrol af confounding inklusive brug af kausale diagrammer (7,5 ECTS)
Faget giver viden om modeller og metoder til kontrol af confounding, hvordan de kan bruges på konkrete epidemiologiske data og hvilke antagelser, som er nødvendige for at resultatet har en kausal fortolkning. Faget giver grundig indføring i kausale diagrammer (directed acyclic graphs).
- Klinisk epidemiologi (7,5 ECTS)
Faget har til formål at præsentere, hvordan epidemiologi kan bidrage til kliniske studier og klinisk kvalitetssikring, og hvordan epidemiologiske analyser kan bidrage til bedre behandling og opfølgning. Faget vil have eksplicit fokus på lighed i sundhedsvæsenet samt at lære at håndtere og benytte de unikke danske datakilder.


2. semester, 2. kvartal
- Folkesundhedsepidemiologi (7,5 ECTS)
Faget har til formål at præsentere, hvordan epidemiologi kan bidrage til at forbedre folkesundheden både med fokus på hele populationen og på særlige undergrupper. Dette kursus vil have et klart fokus på ulighed i sundhed, en bredere vifte af byrdemål samt at lære at håndtere og benytte de unikke danske datakilder.
- Håndtering af komplekse data (7,5 ECTS)
Faget giver viden om metoder til reproducerbar viden herunder data management, data provenance, samt programmer til understøttelse. Desuden overvejelser om etisk ansvarlige analyser (herunder GDPR-overvejelser) og anonyme, pseudonyme, personhenførbare data.


 


 


 


Begrundet forslag til takstindplacering af uddannelsen

Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab er placeret i takstgruppe 2 som de øvrige folkesundhedsvidenskabsuddannelser.


Forslag til censorkorps
Censorkorpset i Folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil
Bilag FSV KA SlagelseY.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse. Besvarelsen må maks. fylde 1800 anslag

Sundhedsvæsenet generelt (særligt Region Sjælland) står i dag med udfordringer i relation til sammenhængen mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen, ulighed i sundhed og borgeres brug af sundhedsydelser, multisygdom, livsstilssygdomme, udfordringer med at få løsninger implementeret, digitalisering (f.eks. borgernære digitale løsninger, Artificial Intelligence, Big Data), livsstilsygdomme og epidemier. Dimensionering af eksisterende uddannelser kombineret med ovenstående udfordringer i den sjællandske region har vanskeliggjort rekruttering af medarbejdere.
SDU har i foråret 2022 afholdt en række møder med kommuner, vidensinstitutioner, hospitaler og virksomheder med adresse i Slagelse Kommune og Region Sjælland, og statslige kerneaktører og aftagere. Inputs modtaget på disse møder har været med til at forme den nye uddannelse til specifikt at imødegå ovenstående udfordringer gennem de to profiler, der er unikke inden for området.
Grundlæggende vil dimittenderne i folkesundhedsvidenskab mestre at arbejde i komplekse problemfelter, omsætte forskning og evidens til løsninger og lede tværsektorielle processer i faglige og praktiske kontekster målrettet specifikt dels ovenstående udfordrigner; dels det aktuelle lokale fokus i den sjællandske region. Fokus er praksisnært hvor ophold i den kliniske (og politiske) hverdag indtænkes. Det kliniske fokus skal understøtte, at dimittenderne kan overtage administrative og kvalitetssikrende arbejdsprocesser, hvorved der frigøres sundhedspersonel til kerneopgaver.
Uddannelsen er designet i tæt samarbejde med private og offentlige aktører i Region Sjælland (også ned på studieordningsniveau med praksisnær inddragelse i undervisningen), samt nationale kerneaktører til specifikt at imødegå ovenstående udfordringer gennem de to profiler.


Uddybende bemærkninger

- Uddannelsen vil være med til at styrke folkesundheden og bekæmpe den sociale ulighed i sundhed: Folkesundhed og social ulighed i sundhed står højt på dagsordenen i Region Sjælland og Slagelse kommune, og der er behov for dimittender med kompetencer, der kan hjælpe med at prioritere og vurdere hvilke indsatser, der kan optimeres. Hvis uligheden skal mindskes, skal der tænkes i nye bæredygtige initiativer med involvering af de forskellige sektorer.


- Dimittenderne kan arbejde i et komplekst problemfelt, omsætte viden og lede processer og projekter – også tværsektorielt: På regionalt og nationalt niveau betoner aktører og aftagere, at der er behov for medarbejdere, der kan oversætte evidens og forskning til praksis, så det når ud til borger og patient, som har projektledelseskompetencer og som kan kvalitetsmonitorere. Der lægges vægt på dimittendernes forståelse for de forskellige niveauer i en politisk styret organisation, hvor samarbejde sker på tværs af det politiske, administrative og sundhedsfaglige niveau. Flere og flere sundhedsfaglige så som sygeplejersker m.v. skifter til administrative funktioner med forskellige kvalitetsopgaver, herunder med udviklings-, implementerings- og evalueringsopgaver, som understøtter klinikarbejdet, hvilket sætter de fagspecifikke medarbejderressourcer under pres. Dimittenderne kan administrere nogle af de tværgående opgaver inkl. kvalitetsarbejde og derved medvirke til, at sundhedspersonalet i højere grad kan fortsætte med at varetage deres kerneopgaver. Adgangskravet til uddannelsen er en universitetsbachelorgrad, og uddannelsen rekrutterer således ikke professionsbachelorer fra områder, hvor der er personalemangel


- Dimittenderne har dataforståelse og viden om de unikke danske datakilder: Møder med regionale interessenter tydeliggør, at der er behov for dimittendernes to profiler i regionshuset, i sygehusstabe og på afdelingsniveau samt i forskningsstøtteenheder som støttepersoner til forskning. I forlængelse heraf kan dimittenderne prioritere, hvad der er vigtigt i en indstilling til det politiske niveau og i dialogen med det administrative og sundhedsfaglige niveau. Det kræver bl.a., at de har dataforståelse, har den faglige tyngde til at konkludere på data, kan forstå og formidle konsekvenser af prioriteringer, og som samtidig har sygdomsforståelse, da det skaber grundlaget for at kunne anbefale, fraråde og nuancere drøftelser og beslutninger om virksomme løsninger og sundhedseffekter både i den private og offentlige sektor.


- Dimittenderne kan være med til at udvikle fremtidens digitale sundhedsvæsen: Det går igen i dialogen med interessenterne, at der er behov for dimittender, der kan udvikle, justere, implementere samt måle effekterne af digitale indsatser og forstå teknologier kontekstspecifikt. Det fokus skaber alignment mellem uddannelsen og Regeringens Digitaliseringsstrategi, hvis visioner bl.a. indbefatter et fokus på fremtidens digitale sundhedsvæsen og mere tid til kerneopgaven gennem øget brug af teknologi, og med blik for at digitaliseringsdagsordenen ikke øger uligheden i sundhed.


- Dimittenderne kan bidrage til sygdomsovervågning og en øget sundheds- og sygdomsforståelse: Gennem dialog med regionale og nationale aktører er det tydeligt, at der er stadig områder, hvor der mangler viden fx ift. multisygdom og samspillet mellem psykisk og fysisk sygdom. I Slagelse er der en helt unik mulighed for at tænke psykiatrien ind via psykiatrisygehuset med mulighed for samarbejde mellem psykiatrien og somatikken. Dimittenderne vil kunne bidrage til en bedre forståelse inden for disse områder m.fl. og med viden, der kan medvirke til, at vi er bedre rustede til at håndtere borgere med kroniske sygdomme samt epidemier eller udbrud af smitsomme sygdomme.


Fra et forankringsperspektiv har Slagelse Kommune investeret i studiemiljøet de seneste år og studiebysmiljøet er en politisk prioritet. Kommunen har bl.a. etableret nye studieboliger og oprettet en pulje til events, der understøtter studieby og studiemiljø. Derudover faciliterer kommunen et tæt samarbejde med byens uddannelsesinstitutioner Zealand, Absalon og SDU, hvor SDU og Absalon har matrikel side om side.


 


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

SDU førsteprioritet er at uddanne 55 dimittender årligt fra KA folkesundhedsvidenskab på SDU Slagelse. SDUs bacheloruddannelse i folkesundhedsvidenskab flyttes til Slagelse i 2023, som del af SDUs regionaliseringsplan såfremt kandidatuddannelsen også realiseres. Frem til 2026 må der forventes et lavere antal dimittender idet de nuværende bachelorer vil kunne færdiggøre deres bachelor i Odense. Det er forventningen, at overgangsfrekvensen fra bachelor- til kandidatuddannelsen bliver høj, når de to uddannelser placeres på samme campus. Der forventes 35 studerende på kandidatuddannelsen i 2023, 40 i 2024 og 45 i 2025, da der først vil være bachelordimittender uddannet fra Slagelse i 2026. Herefter forventes optaget at stige til 50.


Dog kan SDU også acceptere at justere kandidatoptaget således, at begge SDU's kommende kandidatuddannelser i folkesundhedsvidenskab (SDU Esbjerg og SDU Slagelse) til sammen overholder dimensioneringen på 59 dimittender årligt.


Ud fra dialogen med aftagere i den sjællandske region er det vurderingen, at der vil være beskæftigelse til op til 50 dimittender fra KA folkesundhedsvidenskab, SDU Slagelse.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Behovsafdækningen for SDU Folkesundhedsvidenskab (både flytning af BA samt oprettelse af ny kandidatuddannelse) er blevet afholdt sammen, og bygger på:


• Dialogmøde med 18 centrale nationale, regionale samt lokale nøgleaktører den 10. juni 2022 på Campus Slagelse. På mødet deltog repræsentanter fra COWI, Dansk Epidemiologisk selskab, Komiteen for Sundhedsoplysning, LEO Pharma, Lundbeck, Novo Nordisk, Professionshøjskolen Absalon, Region Sjælland, Slagelse Gymnasium, Vidensråd for Forebyggelse, VIVE, Slagelse Sygehus, Steno Diabetescenter Sjælland og Slagelse Erhvervscenter. Deltagerne er beskrevet i bilag.


• Der er afholdt elleve separate bilaterale møder i maj – september 2022 med Region Sjælland, Hjerteforeningen, Forening for Folkesundhed, Slagelse Kommune, Nykøbing Falster Sygehus, Holbæk Sygehus, OUH, KL, VIVE, Novo Nordisk og SSI. Deltagerliste findes i bilag.


• Deltagere i hhv. dialogmødet og indledende møder har fået skriftligt materiale tilsendt efterfølgende til Kommentering. Opsamling og tilbagemeldinger findes i bilag.


• Endeligt er aftagerpanelet inddraget gennem ekstraordinært afholdte møder, hvor uddannelsesforslaget blev drøftet.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Udviklingen af de foreslåede profiler tager udgangspunkt i allerede anerkendte problemstillinger i sundhedsvæsenet – og et udbygget forskningssamarbejde med Regionerne Sjælland og Syddanmark, hvor netop udfordringerne og fremtiden er i fokus. Der er således overensstemmelse mellem SDU og regioner og kommuner (aftagerne) om behovet for yderligere uddannelseskompetencer.
- På elleve bilaterale onlinemøder blev aftagernes behov skitseret og kernekompetencer udpeget
- På det fysiske dialogmøde blev de udvalgte kernekompetencerne diskuteret, rangordnet og drøftet
- Skitsen over uddannelsens indhold og herunder struktur blev rundsendt til deltagerne i høring
- På baggrund af høringen blev uddannelsens indhold tilpasset


På møderne blev det tydeligt, at der er et uopfyldt behov for kandidater med de specifikke kompetencer (inden for implementering og evaluering samt i epidemiologi) for at kunne løse centrale udfordringer i fremtidens sundhedsvæsen. Det blev fremhævet, at hvis kompetencerne reelt skal gøre en forskel, kræver det en stærk forankring i praksis, hvilket der også er taget højde i udviklingen af uddannelsen.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventuel dimensionering. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Af beslægtede uddannelser findes:
- Kandidatuddannelsen Tværvidenskabelige Sundhedsstudier i Roskilde (RUC), som bl.a. arbejder med at fremme lighed i sundhed og undersøge de sociale betingelser for sundhed. Kvantitativ metode fylder mindre på studiet, studieformen er i høj grad projektorienteret og der optages professionsbachelorer. Uddannelsen har ikke samme fokus på implementering, danske data og epidemiologi.


- Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet (KU), hvor fokus er på metode (kvalitativ metode, epidemiologi og statistik). Der er mulighed for selv at tilrettelægge uddannelsen med op til 60 ECTS valgfag. Uddannelsen har et andet fokus end det anvendelsesorienterede fokus, der findes i foreslåede uddannelse. Et af hovedkendetegnene for uddannelsen i Slagelse er netop det praksisnære sigte, hvor de studerende skal omsætte de tillærte begreber, analysemetoder og forståelsesrammer i arbejdet med konkrete problematikker og initiativer.


Der er fagligt overlap mellem uddannelserne på flere områder, men at samle netop ansøgte BA og KA uddannelse ved SDU Slagelse med profiler udarbejdet direkte ud  fra aftagernes ønske er unik.


Uddybende bemærkninger

Den nye kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab bidrager ligeledes med nye profiler i forhold til andre beslægtede uddannelser. Der findes andre kandidatuddannelser i folkesundhedsvidenskab uden for Region Sjælland og Region Hovedstaden: I Aalborg (AAU), Aarhus (AU) og Syddanmark (SDU) Der er forventeligt overlap mellem disse folkesundhedsvidenskabsuddannelser og nærværende uddannelse, da der er kompetencer inden for f.eks. metode, der er essentielle og definerende for alle folkesundhedskandidater. Uddannelsernes profiler er dog væsentligt forskellige.
AAU har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hvor AU har fokus på interventioner (men uden specifikke fag med fokus på det tværsektorielle arbejde og organisationsforståelse), og epidemiologi kan tilvælges dog i mindre omfang. Uddannelsen på KU har fokus på epidemiologi og statistik, dog med et andet fokus end det anvendelsesorienterede og praksisnære fokus der findes i nærværende uddannelse.
SDUs uddannelse i Esbjerg (der på engelsk betegnes Public Health) er markant anderledes end den ansøgte uddannelse. Uddannelsen i Esbjerg appellerer til danske og internationale kandidater, som ønsker fokus på global sundhed, sundhedsfremme, sundhedsledelse og sundhedsøkonomi. Den foregår desuden på engelsk og har et internationalt udsyn, hvorfor en del af de studerende kommer fra udlandet. Uddannelserne i Esbjerg og Aalborg har endvidere et andet optagefelt, da de optager professionsbachelorer.
Ledigheden for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab på landsplan ligger højere end landsgennemsnittet for ledighed på videregående uddannelser. Sammen med KU ligger den nuværende kandidatuddannelsen på SDU med udbudssted i Esbjerg dog lavere end gennemsnittet for ledighed på folkesundhedsuddannelser i 4.-7. kvartal; og uddannelsen følger stort set landsgennemsnittet for ledighed på videregående uddannelser (11,5%). Med placering i Slagelse, vil dimittender også finde job i hovedstadsområdet hvorfor ledigheden forventes at blive mindre.
Der bliver løbende arbejdet på at minimere ledigheden for dimittender, dog er kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab dimensioneret pba. ledighed pr. juni 2021. Den gennemsnitlige ledighed i 4.-7. kvartal for uddannelsen på SDU fra 2015-2019 var hhv. 8,9%, 10,3%, 9,4%, 10,4 og 11,8%.
Internationalt findes der master programmer i epidemiologi flere steder, men endnu ikke i Danmark (fx Harvard School of Public Health, London School of Hygiene & Tropical Medicine og Maastricht University), ligesom der også findes master programmer i evaluation and implementation science (fx Melbourne School of Population and Global Health og The University of Manchester).


Beskriv rekrutteringsgrundlaget for ansøgte, herunder eventuelle konsekvenser for eksisterende beslægtede udbud. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Kandidatuddannelsen forventes i stor grad at appellere til dimittender fra bacheloruddannelsen på SDU. Kandidatuddannelsen er en direkte overbygning til bacheloruddannelsen, og med flytningen af bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab til Slagelse i 2023, vil de studerende nu få en længe ønsket mulighed for at følge bachelor- og kandidatuddannelsen på et og samme campus. Uddannelsen forventes endvidere at appellere til ansøgere til kandidatuddannelsen på KU, som har et større antal ansøgere, end de kan optage. Af denne årsag forventes udbud af en ny uddannelse ikke at have negative konsekvenser for KUs optag. Flytning af folkesundhedsvidenskabsuddannelsen til Slagelse styrker det lokale uddannelsesudbud i Vestsjælland væsentligt ved at etablere en hel uddannelse (bachelor og kandidat) inden for det sundhedsvidenskabelige område i Slagelse. Kandidatuddannelsen vil endvidere appellere til dimittender fra andre bacheloruddannelser (primært sundheds- og samfundsvidenskabelige, men også ingeniører) på SDU, KU og DTU, der ønsker en stærk profil inden for epidemiologi eller implementering og evaluering.


Beskriv kort mulighederne for videreuddannelse

Uddannelsen i folkesundhedsvidenskab er forskningsbaseret, og det vil derfor være oplagt og naturligt for en del studerende at gå videre i et ph.d.-forløb. Andre relevante (deltids) efteruddannelsesforløb, fx Master i offentlig ledelse er også en mulighed.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen. Besvarelsen må maks. fylde 200 anslag

Der forventes 35 studerende på kandidatuddannelsen i 2023, 40 i 2024 og 45 i 2025, da bachelorstuderende fra SDU først flytter til Slagelse fra 2023.


 


Hvis relevant: forventede praktikaftaler. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Uddannelsen indeholder ikke et obligatorisk praktikforløb. Derimod er der i specialet indlagt et krav om, at specialet gennemføres i et samarbejde med praksis, hvor de studerende skal være en del af den hverdag, hvor de gennemfører specialet. I perioden skal den studerende gennemføre et projekt, som munder ud i et skriftligt produkt (med mundtligt forsvar) i form af en fondsansøgning, en videnskabelig artikel eller en afhandling. Samtlige af aftagerne inkluderet i behovsanalysen har givet en positiv tilbagemelding herpå, hvorfor det forventes, at vi denne form er mulig.


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

SDU har udbedt udtalelser fra KU og RUC på nærværende ansøgninger om flytning af bachelor i folkesundhedsvidenskab fra SDU Odense til SDU Slagelse, samt oprettelse af ny kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab ved SDU Slagelse.


Efter aftale mellem SDU og UFM eftersendes disse udtalelser samt SDU's respons herpå.


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Indsendt

Ansøgningsrunde
2022-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil