Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Kandidat - Veterinærmedicin - Aarhus Universitet

Aarhus Universitet
15/09-2022 08:37
2022-2
Indsendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Aarhus Universitet (AU Viborg)

Informationer på kontaktperson for ansøgningen (navn, email og telefonnummer)
Astrid Gad Knudsen, Tlf: 51371429, agk@au.dk

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk
Veterinærmedicin

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk
Veterinary Medicine

Angiv den officielle danske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
cand.med.vet.

Angiv den officielle engelske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Doctor of Veterinary Medicine

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Sundhedsvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at ansøgeren har gennemført bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin (retskrav) eller besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse.


Er det et internationalt samarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse el. lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej, undervisningen foregår slet ikke eller i mindre grad på nettet.

ECTS-omfang
150

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte. Beskrivelsen må maks. fylde 1200 anslag

Formålet med den ansøgte uddannelse er at øge uddannelseskapaciteten i veterinærmedicin for at medvirke til at afhjælpe manglen på dyrlæger i danske private og offentlige virksomheder. Samtidig vil en veterinærmedicinuddannelse placeret i Jylland give bedre geografisk balance ift. både rekruttering af studerende og produktion af dimittender.


Uddannelsen vil skabe det faglige grundlag for tildeling af dansk autorisation som dyrlæge. Når uddannelsen er fuldt implementeret, vil der endvidere blive søgt om europæisk EAEVE akkreditering for at sikre fri bevægelighed for dyrlægerne uddannet på AU Viborg på det veterinære arbejdsmarked i Europa.


Dyrlæger finder arbejde i praksis, på private dyreklinikker og dyrehospitaler foruden en række andre offentlige og private virksomheder, f.eks. inden for fødevarekontrol. Ifølge estatistik.dk var der i DK i 2020 1.016 virksomheder med ca. 2,700 fuldtidsbeskæftigede. Omsætningen udgjorde ca. 3,8 mia. kr.


Ledigheden blandt dyrlæger er meget lav. Af den senest tilgængelige ledighedsstatistik på udarbejdelsestidspunktet fremgår det, at arbejdsløsheden hos dyrlæger er 1% - den næstlaveste blandt akademikere, idet tandlæger har en ledighed på 0,9%.


Uddannelses struktur og konstituerende faglige elementer

Veterinærmedicin er en sundhedsvidenskabelig enhedsuddannelse på tilsvarende måde som f.eks. medicin. Det betyder, at alle studerende i veterinærmedicin skal uddannes i alle aspekter af at være dyrlæge, herunder have kendskab til alle dyrearter, for at kunne opnå autorisation som dyrlæge. Dette betyder også, at kompetenceprofilen skal modsvare de krav, som Fødevarestyrelsen stiller for at udstede autorisation som dyrlæge for kandidater i veterinærmedicin. Den nye uddannelse vil derfor give de studerende den samme faglige kompetenceprofil som den eksisterende uddannelse på KU, men struktur og tilrettelæggelse vil være anderledes. Et studiediagram for kandidatuddannelsen er inkluderet i ansøgningsbilag sammen med en synopsis af det faglige indhold i hvert enkelt kursus.


For at sikre en autorisationsgivende faglig profil vil der på kandidatuddannelsen være et konstituerende kursusprogram på 100 ECTS, hvoraf 60 ECTS består af kurser med et klinisk element. Den samlede tid, som hver studerende tilbringer i klinik, vil være på ca. 24 uger. Herudover er der 10 ECTS valgfrie kurser, et specialiseringsforløb på 20 ECTS og et speciale på 20 ECTS. De kliniske elementer vil foregå i samarbejde med privat praksis og dyreklinikker efter en såkaldt distribueret model for klinisk uddannelse.


Lister over de konstituerende kurser og deres ECTS belastning er givet nedenfor:


Kandidatuddannelse i veterinærmedicin:
Medicin, kirurgi, reproduktion – produktionsdyr og familiedyr (30 ECTS)
Akut, obstetrik, anæstesi (10 ECTS inkl. klinik)
Paraklinik og klinik (10 ECTS)
Almen klinisk praksis – produktionsdyr og familiedyr (40 ECTS inkl. klinik)
Besætning, kødkontrol (10 ECTS)
Differentiering (20 ECTS inkl. klinik)
Valgfag (10 ECTS)
Speciale (20 ECTS)


Følgende kompetenceprofil gælder for kandidater i veterinærmedicin uddannet på Aarhus Universitet. Denne profil er blevet til med stort fokus på Undervisningsministeriets ”Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse” pr. 01. juli 2008 og ikke mindst Københavns Universitets ”2009-studieordning for kandidatuddannelsen i veterinærmedicin …”. Samtidig er profilen blevet bearbejdet i en proces med inddragelse af dyrlæger ansat ved ANIS og med væsentlige bidrag fra AUs Center for Educational Development.


Viden:
Kandidaten har viden om og forståelse af …
* Dyrlægens professionelle praksis, herunder lovgivningsmæssige, etiske og dyrevelfærdsmæssige rammer.
* Årsag, diagnostik, forebyggelse og behandling af almindeligt forekommende sygdomme hos husdyr, samt anmeldepligtige smitsomme sygdomme og zoonoser.
* Betydningen af husdyrs levevilkår, herunder produktionsformer og –systemer for velfærd, sundhed og sygdom, og relationen mellem disse forhold og forbrugernes krav og holdninger.
* Det veterinærmedicinske områdes betydning for folkesundhedsmæssige problemstillinger, herunder fødevaresikkerhed og -hygiejne.
* Aktuelle veterinærmedicinske problemstillinger og udviklingstendenser af relevans for dyrlægens professionelle udøvelse af faget.


Forståelse:
Kandidaten kan …
* På individ- og besætningsniveau gennemføre klinisk undersøgelse og diagnostik på husdyr, herunder foretage obduktion, og på det grundlag vælge og gennemføre relevant behandling.
* Kunne vælge og anvende kliniske og parakliniske principper og metoder til diagnostik, behandling og forebyggelse af sygdomme og zoonoser på husdyr under danske forhold.
* Foretage praktisk fødevarekontrol og hygiejnisk tilsyn og identificere forhold, som udgør en risiko for fødevarekvalitet og –sikkerhed.
* Rådgive om dyrevelfærdsmæssig, sundhedsmæssig og økonomisk betydning af veterinære anbefalinger.
* På videnskabeligt og professionelt grundlag formidle og diskutere veterinærmedicinske problemstillinger og løsningsmodeller, herunder tilpasse kommunikationen til den specifikke målgruppe.


Kompetencer:
Kandidaten kan …
* Som autoriseret dyrlæge tage professionelt ansvar og varetage erhvervsfunktioner iht. gældende lovgivning.
* Styre komplekse og uforudsigelige veterinære arbejdssituationer, herunder søge tværfaglig og interdisciplinær viden og samarbejde for at finde faglige løsninger.
* Tage ansvar for egen faglig udvikling med henblik på livslang læring.


Begrundet forslag til takstindplacering af uddannelsen

Veterinærmedicin hører under det sundhedsvidenskabelige område, og det er en af de dyreste uddannelser at etablere og drive, bl.a. på grund af det store kliniske element. Uddannelsen foreslås indplaceret på takst 3 ligesom veterinærmedicin ved KU.


Forslag til censorkorps
Uddannelsen ønskes tilknyttet Censorkorps for Veterinær- og Husdyrvidenskab. AU er allerede stærkt involveret i især den husdyrvidenskabelige del, og vil i takt med rekrutteringen på det veterinære område også bidrage i endnu højere grad til den veterinærvidenskabelige del af censorkorpset.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil
Følgebrev og bilag for BA og KA i veterinærmedicin, AU.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse. Besvarelsen må maks. fylde 1800 anslag

Der uddannes skønsmæssigt 155 dyrlæger om året i Danmark, alle fra Københavns Universitet. Et årligt optag på 100 studerende på veterinærmedicin ved AU Viborg, som forudsat i regeringens udspil, kombineret med en beskeden beskæring af optaget på KU fra 180 til 175 vil føre til en øget nettoproduktion af dyrlæger på skønsmæssigt omkring 80 pr. år.


Beskæftigelsen blandt dyrlæger er høj, og det er vurderingen at arbejdsmarkedet let vil kunne absorbere den øgede produktion. Ifølge ACs Ledighedsstatistik for marts 2022 var der på dette tidspunkt i alt 25 ledige dyrlæger ud af en population på 2530 forsikrede medlemmer, svarende til en bruttoledighed på kun 1,0% - næstlaveste ledighed blandt akademikere efter tandlæger, der har en ledighed på 0,9%.


Efterspørgslen efter dyrlæger bekræftes ligeledes af en kvantitativ undersøgelse gennemført af Aarhus Universitet gennem jobportalen Indeed.com, der er en opgørelse over antallet af jobopslag fra danske virksomheder, der søger dyrlæger til forskellige områder inden for faget. Undersøgelsen har inden for en 117 dages periode i begyndelsen af 2022 identificeret 108 relevante stillingsopslag indeholdende i alt 113 stillinger for dyrlæger. Dette svarer til et estimeret antal på 353 stillinger pr. år. En analyse af jobopslagene viser, at stillingerne er nogenlunde ligeligt placeret øst og vest for Storebælt.


En spørgeskema-analyse gennemført af AU blandt 161 private og offentlige virksomheder viser ligeledes, at 91% af respondenterne vurderer, at der er mangel på dyrlæger. Det er derfor vurderingen, at der er generel mangel på dyrlæger, og der specielt i Jylland er store udfordringer med at rekruttere nok dyrlæger til erhvervet.


Behovet for dyrlæger er yderligere uddybet i ansøgningsbilaget.


Uddybende bemærkninger

Behovet for dyrlæger er yderligere uddybet i ansøgningsbilaget.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Aarhus Universitet er i forbindelse med den politiske aftale om ”Flere og bedre uddannelser i hele landet” blevet tildelt et årligt optag på 100 studerende på bacheloruddannelsen i veterinærmedicin og et årligt optag på 90 studerende på kandidatuddannelsen. Aarhus Universitet forventer på denne baggrund at producere ca. 85-90 kandidater årligt fra 2032 med en gradvist indfaset produktion fra 2030, hvor de første kandidater forventes at dimittere.


Som anført ovenfor og uddybet i dokumentationsbilaget er det vurderingen, at arbejdsmarkedets behov overstiger dette antal kandidater. AUs spørgeskemaundersøgelse blandt 161 private og offentlige virksomheder tyder endvidere på, at det er inden for alle områder, der mangler dyrlæger, men ikke mindst til produktionsdyr og i Jylland.


Vedrørende det fremadrettede behov for dyrlæger er svarene varierende. Flere nævner en mulig nedgang i behovet for dyrlæger inden for produktionsdyrene som følge af en forventning om en politisk baseret reduktion i husdyrproduktionen. Inden for hest og på fødevareområdet forventes status quo, mens behovet inden for kæledyr samt biomedicin, forskning og i medicinalfirmaer forventes svagt stigende.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

I forbindelse med AUs behovsundersøgelse for dyrlæger blev 161 virksomheder med mindst 3 ansatte dyrlæger inviteret til at kommentere på generelle ønsker til uddannelsens opbygning og behovet for dyrlæger. Virksomhederne omfatter en række praksis og private dyreklinikker/hospitaler samt 25 andre større virksomheder, eksempelvis offentlige styrelser inden for tilsyn og kontrol, rådgivning om dyresundhed, medicinalindustrien, salg af medicin og udstyr samt biomedicinsk forskning og udvikling.


Spørgeskemaundersøgelsen blev fulgt op med en workshop afholdt den 14. juni 2022, hvortil 27 virksomheder var blevet inviteret på baggrund af deres svar på spørgeskemaet. Til workshoppen bidrog 10 virksomheder til en drøftelse af uddannelsens struktur i forhold til de kompetencebehov, som de ser for kandidater i fremtiden.


Der henvises i øvrigt til ansøgningens bilag for workshoppens resultater og liste over de inviterede virksomheder.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

I udarbejdelsen af uddannelsen har et større antal aftagere (se ovenfor) kunnet komme med input til, hvordan uddannelsen bedst træner kandidaterne til at matche virksomhedernes behov nu og i fremtiden.


Veterinærmedicin er en sundhedsvidenskabelig enhedsuddannelse, hvor de studerende efter uddannelsen skal tildeles autorisation som dyrlæge fra Fødevarestyrelsen. Udgangspunktet herfor er pt. kompetenceprofilen for KUs tilsvarende uddannelse. Der er derfor samarbejdet med KU i opbygningen af uddannelsen for at sikre, at den nye uddannelse indeholder samme faglige elementer og giver samme kompetencer som KUs uddannelse, uanset at tilrettelæggelsen er lidt anderledes og kompetenceprofilen formuleret i tråd med AUs øvrige kompetenceprofiler.


Derudover er det sikret, at det faglige indhold matcher kravene for en fremtidig europæisk EAEVA akkreditering.


Fra begyndelsen er der søgt inspiration fra ledende europæiske veterinærmedicinuddannelser i Utrecht, Bristol og Surrey. Sidstnævnte særligt fordi man her, ligesom på AU, har valgt en distribueret model for klinisk uddannelse, som man har arbejdet aktivt med i så mange år, at man nu har flere årgange af dyrlæger uddannet under modellen.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventuel dimensionering. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Veterinærmedicin udbydes i Danmark kun på KU. Da det er givet, at veterinærmedicinuddannelsen er en enhedsuddannelse med sigtet at opfylde de uddannelsesmæssige krav, der stilles for at Fødevarestyrelsen (FVST) vil give autorisation som dyrlæge til kandidaterne, vil en ændring af kompetenceprofilen relativt til uddannelsen på KU nødvendigvis skulle ske i forhandling med FVST og i koordination med KU. Der har derfor været møder med FVST, hvor AU har præsenteret uddannelsens curriculum og baggrunden for de justeringer, der er foretaget.


I tilrettelæggelsen af uddannelsen planlægges flere ændringer relativt til den eksisterende uddannelse på KU. Dette gælder primært den måde, som de kliniske elementer af uddannelsen tænkes tilrettelagt. For den kliniske undervisning i de syge dyr tænkes der etableret et samarbejde med private dyrlægepraksis med tilhørende klinik og hospital. AU vil således ikke opbygge egne dyrehospitaler. For de sunde, normale husdyr kan der drages nytte af adgangen til eksisterende besætninger af husdyr på AU Viborg. Der vil således blive lagt vægt på et stærkt element af præklinisk træning forud for den kliniske uddannelse i private praksis og dyreklinikker.


Uddybende bemærkninger

Ingen uddybende bemærkninger.


Beskriv rekrutteringsgrundlaget for ansøgte, herunder eventuelle konsekvenser for eksisterende beslægtede udbud. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Veterinærmedicin er en af de mest eftertragtede uddannelse i Danmark og har været det gennem en lang årrække. I året 2021 havde KU i alt 975 ansøgere, hvoraf 180 blev optaget. Adgangskvotienten lå på 10,3. Det vurderes på denne baggrund, at der fra hele landet, men især vest-Danmark, let kan tiltrækkes et højt kvalificeret ansøgerfelt til en uddannelse i veterinærmedicin på AU Viborg uden at optaget på KUs uddannelse bliver påvirket. AU forventer heller ikke, at det påvirker søgningen til andre sundhedsuddannelser f.eks. lægeuddannelsen, da dyrlægestuderende har stort fokus på netop dyr. Uddannelsen i Veterinærmedicin på AU Viborg forventes at styrke optaget på Animal Science og Agrobiologi, hvor der er mangel på kandidater.


Der har været et tæt forløb med Viborg Kommune, der har stillet sig meget positive i forhold at sikre boligforhold til de studerende i Viborg samt sikre meget bedre transportforhold til og fra AU Viborg.


Beskriv kort mulighederne for videreuddannelse

Dyrlæger kan videreuddanne sig på en række måder:


International specialistuddannelse
En række dyrlæger har gennemført en EBVS (European Board for Veterinary Specialists) eller ABVS (American Board of Veterinary Specialists) akkrediteret specialistuddannelse. Kravene til disse kan findes på organisationernes hjemmesider. På Dyrlægeforeningens hjemmeside findes en liste over danske internationale specialister.


Specialdyrlæge
KU-SUND indgår i den særlige videreuddannelse af dyrlæger, der kan føre til betegnelsen ”Specialdyrlæge”. Dyrlægeforeningen skriver følgende om det: ”Danske dyrlæger har mulighed for at videreuddanne sig til specialdyrlæger. Reglerne om uddannelsesforløbet og selve godkendelsen som specialdyrlæge fastsættes af Fødevarestyrelsen. Det er muligt at anvende betegnelsen specialdyrlæge inden for et af de veterinære specialeområder, der er defineret af European Board of Veterinary Specialisation (EBVS) eller American Board of Veterinary Specialties (ABVS).


Fagdyrlæge
Fagdyrlægeuddannelsen er et længerevarende efteruddannelsesforløb, der udbydes af Den Danske Dyrlægeforening. Der er fagdyrlægeuddannelser inden for områderne smådyr, heste, kvæg og svin. Fagdyrlægeuddannelsen er et sammenhængende 2-årigt uddannelsesforløb. Læringen foregår på et højt fagligt niveau i samspil med forskere og fagfolk og med fokus på at gøre læringen anvendelig til problemløsning og udvikling i praksis.


Formålet med fagdyrlægeuddannelserne er:
* At sikre fagdyrlægen en fastlagt efteruddannelse til opnåelse af et højt niveau på det pågældende område.
* At sætte fagdyrlægen i stand til at tilegne sig og vurdere viden fra forsknings- og udviklingsarbejde på det pågældende område.
* At sætte fagdyrlægen i stand til at deltage i planlægnings- og udviklingsopgaver på det pågældende område.
* At sætte fagdyrlægen i stand til at formidle ny viden og kunnen på det pågældende område skriftligt og mundtligt.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen. Besvarelsen må maks. fylde 200 anslag

Kandidatuddannelsen startes, når de første retskravsbachelorer dimitterer i sommeren 2027. Der forventes optaget henholdsvis 27, 54, 90 og 90 på kandidatstudiet i årene 2027-2030.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Der er ikke tale om et gængs praktikophold, men derimod om, at den del af den kliniske uddannelse, der handler om syge dyr, gennemføres i samarbejde med praksis. Dette eksterne ophold forventes at omfatte 24 uger á 6 x 4 ugers ophold i forskellige praksis.


Fra spørgeskemaundersøgelsen og workshoppen er der vist stor interesse for at deltage i uddannelsen på denne måde. Det vil kræve, at AU definerer klare læringsmål og krav til praksis, samt opbygger et system til løbende kvalitetssikring. Derfor arbejder AU på at beskrive disse læringsmål og de krav, der bliver stillet til samarbejdspartnere. Kravene handler f.eks. om antal dyrlæger i praksis og den nødvendige erfaring og efteruddannelse, de skal have for at kunne deltage i undervisningen og som AU tilbyder, hvis ikke de har kompetencerne. Andre krav handler om fysiske forhold i praksis, adgang til journaler, infrastruktur, apparatur samt antal patienter i praksis. Til at sikre kvaliteten af undervisningen udarbejdes beskrivelser, bl.a. retningslinjer for kontakten fra AU til de studerende under deres ophold samt regelmæssige besøg i praksis.


En samlet rammeaftale forventes forhandlet på plads i løbet af vinteren 2022/2023.


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Indsendt

Ansøgningsrunde
2022-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil