Professionsbachelor - Indeklima og bæredygtigt installationsdesign - University College Lillebælt

Gymnasial eksamen med matematik på A-niveau og enten fysik på B-niveau eller geovidenskab på A-niveau samt enten kemi på C-niveau eller bioteknologi på A-niveau.

Der gives ligeledes adgang til uddannelsen via adgangseksamen til ingeniøruddannelserne med dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik på A-niveau og enten fysik på B-niveau eller geovidenskab på A-niveau samt enten bioteknologi på A-niveau eller kemi på C-niveau.

ikke relevant

Diplomingeniøruddannelsen har til formål at uddanne diplomingeniører i indeklima og bæredygtigt installationsdesign med kompetencer, som efterspørges på det danske arbejdsmarked inden for byggeri, bygningsinstallationer og indeklima.

Profilen bliver en specialist i bygningers indeklima. Diplomingeniøren bliver ekspert inden for sit faglige domæne, men opnår samtidig kendskab til byggeprocessens forskellige fagligheder, hvorved diplomingeniørens samarbejdsevner i forberedelsen til erhvervslivet styrkes.

Profilen er udarbejdet i samarbejde med Professionshøjskolen UCN.

Det er uddannelsens formål og erhvervssigte at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage arbejdet med:

· At planlægge, rådgive, projektere, realisere samt varetage driften af teknologiske anlæg særlige med fokus på indeklima og bæredygtighed.

· At planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg.

· At være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer.

· At indgå samarbejdsrelationer på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

Uddannelsen udbydes, så den lever op til kravene fastsat i bekendtgørelsen for professionsbacheloruddannelsen som diplomingeniør (BEK nr. 2674 af 28/12/2021).

Studiet er et 3 ½-årigt fuldtidsstudium, svarende til 210 ECTS-point.

Uddannelsen indeholder følgende konstituerende fag:

Ingeniørfaglige grundfag: 20 ECTS

Ventilation og indeklima: 20 ECTS

Teknisk dokumentation, BMS og 3D-modellering: 15 ECTS

Bygningsautomatik, BIM og reguleringsteknik: 10 ECTS

Varme: 10 ECTS

Vedvarende energianlæg: 10 ECTS

Professionsfaglig formidling: 10 ECTS

De konstituerende fag udmøntes i følgende fagområder:

1) Ingeniørfaglige grundfag: Fagområdet indeholder grundfaglige elementer som matematik, statistik, statik, termodynamik samt strømningslære. Grundlæggende virksomhedsøkonomi.

2) Virksomhedsledelse og projektstyring: Fagområdet indeholder elementer som projektledelse og entreprisestyring. Ledelse og organisation, videnskabsteori og metode, kommunikation og formidlingsteknik samt bæredygtighed i produkter til etablering og vedligeholdelse af bygningers indeklima.

3) Teknik, installationer og dokumentation: Fagområdet indeholder elementer som beregning, design og projektering, dimensionering, rådgivning og drift af bygningstekniske installationer til indeklima, varme, sanitet, gas og vedvarende energi. Herudover implementering af nyeste teknologier og intelligente løsninger til bygninger og anlægsdrift med henblik på drifts- og energioptimering samt komfort og sikkerhed.

Viden

Den uddannede har:

· Viden om teori og metode i forbindelse med matematiske og fysiske beregninger

· Viden om gældende love og regler

· Overordnet indsigt i byggeriets faglige områder

· Forståelse for delområders betydning for, og indflydelse på, tilgrænsende faggrupper

· Viden om byggeriets fagområder og deres indbyrdes samspil i et holistisk perspektiv

· Både teoretisk og praktisk viden om projektering af tekniske installationer i byggeriet.

Færdigheder

Den uddannede kan:

· Anvende anerkendte metoder og teorier på det indeklima- og installationstekniske område

· Omsætte teori til praksisnære problemstillinger og formidle dem til brugere og samarbejdspartnere

· Anvende tidssvarende og relevante værktøjer til kommunikation og bygningsdokumentation

· Måle og vurdere data i relation til indeklima- og installationstekniske problemstillinger

· Anvende ingeniøretiske principper og principper for bæredygtighed i løsningen af teknologiske problemer

· Vurdere og gennemføre praksisnære problemløsninger på installationstekniske udfordringer under hensyntagen til sikkerheds-, energi- og miljøtekniske forhold.

Kompetencer

Den uddannede kan:

· Omsætte udviklingsbaseret viden til løsningsforslag for praksisnære problemstillinger på det indeklima- og installationstekniske område

· Identificere egne læringsbehov og tilegne sig disse i relation til det indeklima- og installationstekniske område

· Ansvarligt deltage i faglige og tværfaglige samarbejder inden for rammerne af professionel etik

· Anvende bæredygtighedsprincipper med henblik på at vurdere og vælge en proces, et produkt eller et system.

Yderligere beskrivelse af strukturen og fagbeskrivelser for uddannelsen kan ses i Bilag.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole vurderer, at taxameterindplaceringen bør være aktivitetsgruppe ”Diplomingeniør” med koden 5340 med følgende takster pr. studenterårsværk.

Andre tekniske diplomingeniøruddannelser befinder sig i samme kategori.

Undervisningssats: 66.900 kr.

Praktiksats: 8.900 kr.

Uddannelsen er udviklet i forlængelse af den politiske aftale om Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark, hvor aftaleparterne specifikt pegede på placering af ingeniøruddannelser i Fredericia som et konkret skridt mod målet om at bringe bedre uddannelsesmuligheder tættere på.

Der er et udtalt behov for flere ingeniører på det danske arbejdsmarked og det bliver vanskeligt at opfylde efterspørgslen efter ingeniøruddannet arbejdskraft frem mod 2030. Her forventes der at være et mismatch på arbejdsmarkedet i form af en overefterspørgsel på ca. 20.000 personer inden for området ingeniør, teknik og it.

Blandt rådgivende ingeniører og entreprenører efterspørges højt uddannede medarbejdere med kompetencer inden for bæredygtigt design af bygningsinstallationer, som samtidig er både højt specialiserede og har et helhedssyn på opgaven.

Regionalt såvel som nationalt er ledigheden for ingeniører meget lav (1,8% for diplomingeniører) og selv med et optag på 25 studerende årligt, forventes et markant større behov for ingeniører, specielt inden for Indeklima og bæredygtigt installationsdesign.  

Den grønne omstilling accelererer denne udvikling, hvor uddannelsessystemet ikke uddanner tilstrækkeligt mange dimittender i forhold til efterspørgslen. Denne udfordring fremgår blandt andet af analyser udarbejdet af IDA, der påpeger, at det stigende fokus på at leve op til de politiske målsætninger om CO2-reduktion yderligere vil påvirke efterspørgslen efter ingeniører, ud over den beregnede overefterspørgsel.

Behovet for ingeniører med kompetencer inden for indeklima og bæredygtigt design synes således at være grundigt underbygget.

Diplomuddannelsen i Indeklima og bæredygtigt installationsdesign oprettes for at imødekomme det nuværende og fremtidige behov for ingeniører med kompetencer inden for bygningsinstallationer og indeklima. Udannnelsen taler således direkte ind i den grønne omstilling og den politiske dagsorden for CO2-reduktion.

Dette fremgår af analyser fra IDA (Scenarier for antallet af nyuddannede ingeniører 2022-2035, se https://ida.dk/om-ida/ida-mener/analyser-og-rapporter/uddannelse-og-forskning).

Det er veldokumenteret, at der i såvel Syddanmark som helhed og mere specifikt i Trekantområdet findes et behov for ingeniørkompetencer, specielt inden for grøn omstilling.

Det fremgår således af to rapporter udarbejdet af IRIS Group:

Industriens behov for viden og kompetencer i Trekantområdet, Hovedpointer fra interviewundersøgelse blandt små og mellemstore virksomheder, september 2021

Industriel konkurrencekraft i Danmarks produktionscentrum, Undersøgelse af industriens behov for viden, kompetencer og innovationssamarbejde i Trekantområdet, juni 2021

Heri hedder det bl.a.:

"Undersøgelsen viste også forventninger om en stor stigning i omfanget af samarbejde med videninstitutioner samt et stigende behov for kompetenceudbygning gennem både rekruttering og efter- og videreuddannelse."

"Virksomhederne forventer en udvikling i retning af, at materialer/produkter skal være mindre CO2-udledende, at genbrug/genanvendelse kommer til at spille en større rolle, og at produktionsprocesser skal være mere energieffektive og trække på grøn energi. Men de giver samtidig udtryk for, at de mangler kompetencer og viden i forhold til at prioritere mellem mulige projekter og i forhold til at lægge en langsigtet strategi.

Endelig er der flere virksomheder, der forventer øget fokus på samspillet mellem digitalisering, bedre udnyttelse af data og grøn omstilling, fx i relation til monitorering af energiforbrug og intelligent styring af anlæg (fx efter omfanget af grøn energi i nettet).”

Endvidere pointeres det i rapporterne, at virksomhederne har behov for at arbejde sammen med videninstitutioner:

”Der er et udbredt ønske om at trække mere på videninstitutioner – især i forhold til potentialer for digitalisering, grøn omstilling samt branchespecifikke temaer”.

”En del virksomheder efterspørger viden/inspiration om, hvad tekniske uddannelsesmiljøer kan bruges til, og hvilke samarbejdsmuligheder der findes.”

”Tiltrækning af uddannelser: Flere virksomheder pegede på, at en ingeniørlinje i Trekantområdet vil kunne styrke adgangen til studerende og højt kvalificeret arbejdskraft.”

Undersøgelserne viser, at virksomhederne i Trekantområdet har et stort ønske om videndeling og partnerskaber med uddannelses- og videninstitutioner men samtidig et ringe kendskab til særligt erhvervsakademi- og professionshøjskoleuddannelser.

En ingeniøruddannelse i området med fokus på nogle af virksomhedernes vigtigste fokusområder ville antageligt øget kendskabet betydeligt.

Aftagere udtaler i interviews et specifikt behov for kompetencer og profil med fokus på specialisering inden for bygningens tekniske installationer og indeklima. Med uddannelsens særlige profil med kendskab til byggeprocessens forskellige fagligheder styrkes de kommendes dimittenders samarbejdskompetencer på tværs af erhvervet og evne til at løse komplekse problemstillinger gennem rådgivning, projektering, realisering og driften af projekter med fokus på indeklima og bæredygtighed.

Uddannelsen er unik, da der ikke findes en uddannelse på kvalifikationsramme 6, som er dedikeret til specialisering i bygningens tekniske installationer.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles egen undersøgelse (se Bilag) blandt 21 virksomheder viste, at respondenterne bakkede entydigt op om den tydelige profil:

· Helhedssynet på byggeopgaven

· Installationsdesign, bæredygtighed og projektering

· Bygningsautomatik og indeklima

Tværfagligheden og den bredt funderede faglighed blev fremhævet af et flertal af aftagerne (57%) på forskellig vis.

Udfordringen for virksomhederne er i dag, at de ofte er nødt til at bruge to medarbejdere til at løse én opgave. Det er typisk en medarbejder, der kan foretage indeklimasimulering og derefter en medarbejder, der kan projektere de installationer, der skal tilvejebringe det ønskede indeklima.

Danvak påpegede: ”Vi ser at forskellige ingeniørtyper bruges til at løse de enkelte områder. Derved går viden reelt tabt.” Samtidig gør det rekrutteringen vanskeligere, når man i dag har brug for en specialist til hvert område.

Manglen på ingeniører og efterspørgslen efter en profil, der spænder teknisk bredt og samtidig har den bæredygtige helhedsvinkel, må antages at give jobgaranti.

Uddannelsen giver mulighed for ansættelse som fx rådgivende ingeniør.

En profil med denne type specialistviden i indeklima og installationer samt med kendskab til byggeprocesser er også oplagt som entrepriseleder, der evner at koble styring og planlægning til gennemførelse af projekter.

Diplomingeniøren kan endvidere blive ansat hos en forsyningsvirksomhed eller offentlig administration til at forestå eller bidrage til projektledelsen af regionale og kommunale projekter.

Diplomingeniørens rolle er at forestå projekteringen inden for byggeriets indeklima, hvad enten det gælder nybyggeri eller renoveringsarbejde. Ved at tænke i bæredygtige løsninger er diplomingeniøren dermed designeren, der puster liv i byggeriets skal gennem komfort-installationer, der tilpasses brugerens behov og hverdag.

Til at understøtte udvikling og drift af uddannelsen er der indgået to partnerskabs-/samarbejdsaftaler:

”Partnerskabsaftale mellem Professionshøjskolen Absalon og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole om etablering og drift mv. af diplomingeniøruddannelserne i ”Industriel IT” og ”Indeklima og bæredygtigt installationsdesign” ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Fredericia.”

Professionshøjskolen Absalon vil med aftalen bidrage til

-          Kvalificering af udvikling og drift af diplomingeniøruddannelserne i ”Industriel IT” og ”Indeklima og bæredygtigt installationsdesign”

-          Understøttelse af et ingeniørfagligt forsknings- og udviklingsbaseret uddannelsesmiljø på de to uddannelser i Fredericia

-          Understøttelse et didaktisk miljø på diplomingeniøruddannelserne i Fredericia med stærkt fundament i ingeniørfagligheder, med klar aftagerforankring og lokalt engagement

Tilsvarende er der indgået en

”Udvidet samarbejdsaftale mellem Fredericia Maskinmesterskole og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole om udvikling, etablering og drift af diplomingeniøruddannelserne i ”Industriel IT” og ”Indeklima og bæredygtigt installationsdesign”.

Aftalens formål er

-          At udvikle de to nye diplomingeniøruddannelser med faglig forankring i det eksperimentelle laboratoriemiljø på FMS

-          At udvikle de to nye diplomingeniøruddannelser efter en model, hvor der skabes mulighed for stærk sammenhæng mellem studiejob og uddannelse

-          At arbejde sammen om uddannelsernes synlighed lokalt og nationalt

Aftalens indhold

-          Fælles udvikling af rammerne for uddannelsernes gennemførelse – der muliggør sammenhæng mellem studiejob og uddannelse

-          Udvikling af de laboratoriebaserede rammer for uddannelsernes gennemførelse

-          Fælles kompetenceudvikling af undervisere på udvalgte fagområder, der sikrer størst mulig faglig synergi og kvalitet

-          Fælles rammer for udvalgte fou-initiativer, der kan understøtte de nye diplomuddannelsers videngrundlag

-          Rammer for synlighed og rekruttering af studerende

-          Rammer for en serviceorienteret partnerskabsudvikling og -pleje forhold til de mange interessenter (kommune, virksomheder mv), der vil udgøre uddannelsernes økosystem

Optaget forventes at stabilisere sig omkring 25 optagne årligt i løbet af få år. Det forventes, at de ca. 20 årlige dimittender uden problemer vil finde ansættelse, ikke mindst i lyset af det fremskrevne behov frem mod 2030 for ingeniører i såvel hele landet generelt som i Trekantområdet. Dette behov dokumenteres i IRIS Groups analyse ("Industriel konkurrencekraft i Danmarks produktionscentrum" samt den tilsvarende nationale analyse: "Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030").

Endvidere henvises til behovsanalysen i bilaget.

Efter en kortlægning af såvel nationale som lokale mulige aftagere blandt rådgivende ingeniører og entreprenører er 21 aftagervirksomheder blevet interviewet.

De 21 virksomheder fordeler sig som

· 14 rådgivende ingeniører med speciale i byggeri, indeklima og installation

· 6 entreprenører – installations- og teknikentreprenører med egen projekteringsafdeling

· 1 faglig netværksorganisation (Danvak)

Aftagerne har alle været repræsenteret af regionsdirektører eller fagligt ansvarlige ledere.

Se bilag for overblik over deltagende virksomheder i interviewrunden.

I forbindelse med grundige interviews med aftagerrepræsentanter er uddannelsens profil blevet forelagt. De 21 involverede aftagervirksomheder har haft mulighed for at påvirke profilen.

Afdækningen har vist, at rådgivende ingeniører og entreprenører efterspørger højt uddannede medarbejdere inden for bæredygtigt design af bygningsinstallationer, som samtidig er både højt specialiserede og evner at indtage et helhedssyn på opgaven.

Aftagernes detaljerede kommentarer samt uddannelsens profil fremgår af behovsanalysen.

Nogle af uddannelsens fagspecifikke elementer kan enkeltvis findes på en række uddannelser, som fx

· Diplomingeniør i Bygningsteknik hos SDU Odense

· Produktionsingeniør hos SDU i Odense

· Bygningsingeniør hos VIA i Horsens

Disse uddannelser indeholder hver især i et vist omfang fagelementer og/eller valgfag inden for projektering af installationer, indeklimasimulering, energioptimering, grøn omstilling og kendskab til byggeriets processer.

Det særlige ved uddannelsen som diplomingeniør i Indeklima og bæredygtigt installationsdesign er imidlertid, at den uddanner dimittender, som rummer et bredt fagligt perspektiv i én person. Fremfor at skulle rekruttere en installationsingeniør, en bygningsingeniør og en indeklimaekspert vil man kunne hyre en diplomingeniør med denne uddannelse, som har helhedssynet og den faglige ballast til at spænde over det hele.

Samtidig er uddannelsens bæredygtighedsperspektiv meget konkret henvendt mod energioptimering/-simulering i forhold til bygningers indeklima og installationer. Andre uddannelser beskæftiger sig enten meget mere overordnet med grøn omstilling eller energioptimering i bredere forstand.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har orienteret regionale (SDU og VIA University College) udbydere af diplomingeniøruddannelser om prækvalifikationsansøgningen til de to udbud i Fredericia.

UCL har modtaget høringssvar fra SDU. SDU markerer, at de har egne planer for udvikling af ingeniøruddannelser i området.

Tilsvarende har UCL modtaget høringssvar fra VIA University College. VIA udtrykker bekymring i forhold til, at et udbud af Diplomingeniør i Indeklima og bæredygtigt installationsdesign i Fredericia vil kunne have alvorlige rekrutteringsmæssige konsekvenser for VIA's bygningsingeniøruddannelse i Horsens.

VIA varsler derfor en indsigelse, når det fulde ansøgningsmateriale er tilgængeligt.

Vi har taget ovenstående ad notam, idet vi gerne vil henvise til afsnittet:

"Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder..", hvor vi redegør for, hvorledes "Diplomingeniør i Indeklima og bæredygtigt installationsdesign" er et væsentligt supplement til eksisterende udbud og derfor ikke tænkes at få stor indflydelse på optag på andre udbud i regionen.

Som understøttelse af vores begrundelse og redegørelse, er der blevet indhentet data, der belyser tilgangen af studerende og det geografiske optag i perioden 2017 til 2021 på diplomingeniøruddannelserne på henholdsvis VIA og SDU. Her fremgår det, at studerende fra kommunerne Vejle, Fredericia og Kolding udgør 11,54% af optaget på VIA og fra de samme kommuner er optaget på SDU 7,41%. På denne bagrund vurderes det ikke, at de to nye ingeniørudbud vedrørende diplomingeniør i Indeklima og bæredygtigt installationsdesign og diplomingeniør i industrielt IT vil være i stor konkurrence med beslægtede uddannelser og underminere nuværende udbud på VIA og SDU.

Dernæst skal tilføjes, at udbuddet i Fredericia er tænkt og udviklet i forlængelse af de politiske ønsker om etablering af uddannelser "tæt på" og med tydelig lokalforankring. Det ansøgte udbud er derfor afstemt med lokale virksomheder, hvad angår fagligt indhold, relevans og udbudsform.

Det vil imidlertidigt være vigtigt for UCL, under forudsætning af positiv vurdering af prækvalifikationen, at der etableres et samarbejde med udbydere i nærområdet om udvikling af fou-aktiviteter, rekrutteringsindsatser generelt til ingeniørområdet og lette overgange til videreuddannelse.

Flere end 2000 unge flytter hvert år fra Trekantområdet til en af de store universitetsbyer for at tage en uddannelse. Derved mister området netto 35% af hver ungdomsårgang, og denne tendens har været gældende de sidste 10 år.

Trekantområdet samt Trekantområdets Uddannelsesråd arbejder på at få flere unge til at vælge en videregående uddannelse i området, blandt andet via Trekantområdets Karrierekanon. Ved at skabe kendskab til områdets videregående uddannelser – og ved at skabe nye attraktive uddannelsestilbud – er ambitionen, at uddannelsesniveauet, den demografiske udvikling og fremtidens veluddannede arbejdskraft sikres.

Maskinmesteruddannelsen er i dag det eneste tekniske uddannelsesudbud på professionsbachelorniveau i Trekantområdet.

Uddannelsen forventes især søgt af ansøgere med baggrund på STX eller HTX. Senere forventes det, at også håndværkere vil søge uddannelsen. Der arbejdes på at udbygge samarbejdet med gymnasierne i området/regionen.

Der er på nuværende tidspunkt ikke lavet samarbejdsaftaler med relevante universiteter om videreuddannelsesmuligheder til fx civilingeniør, men opnås der prækvalifikation, vil det være ambitionen, at uddannelsens dimittender kan læse videre til civilingeniør.

Der forventes et årligt optag på:

1. år: 15 studerende

2. år: 20 studerende

3. år: 25 studerende

4. år: 25 studerende

5. år: 25 studerende

Uddannelsen indeholder en praktikperiode, der strækker sig over et semester.

20 af 21 spurgte virksomheder har givet forhåndstilsagn om praktikpladser.

Uddannelsen vil blive udbudt i samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole. Dermed sikres et fagligt miljø, dels med udgangspunkt i ingeniørerne på Fredericia Maskinmesterskole omkring maskinmesteruddannelsen og automationsteknologuddannelsen, dels via den faglige kapacitet omkring bygningskonstruktøruddannelsen og VVS-installatøruddannelsen i Odense hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Derved implementeres uddannelsen i et veletableret uddannelsesmiljø, som er stærkt forankret i det lokale erhvervsliv.