Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Professionsbachelor - Industrielt IT - University College Lillebælt

University College Lillebælt
14/09-2022 11:35
2022-2
Indsendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Fredericia

Informationer på kontaktperson for ansøgningen (navn, email og telefonnummer)
Anders Christian Frederiksen, 23 83 38 22, acfr@ucl.dk

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Professionsbachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk
Industrielt IT

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk
Industrial IT

Angiv den officielle danske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Professionsbachelor som diplomingeniør i industrielt IT

Angiv den officielle engelske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Bachelor of Engineering in Industrial IT

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Tekniske område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Gymnasial eksamen med matematik på A-niveau og enten fysik på B-niveau eller geovidenskab på A-niveau, samt enten kemi på C-niveau eller bioteknologi på A-niveau.


Der gives ligeledes adgang til uddannelsen via adgangseksamen til ingeniøruddannelserne med dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik på A-niveau og enten fysik på B-niveau eller geovidenskab på A-niveau samt enten bioteknologi på A-niveau eller kemi på C-niveau.


Er det et internationalt samarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse el. lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

ikke relevant


Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej, undervisningen foregår slet ikke eller i mindre grad på nettet.

ECTS-omfang
210

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte. Beskrivelsen må maks. fylde 1200 anslag

Interviews hos potentielle aftagervirksomheder dokumenterer, at IT-strukturen i mange produktions- og procesvirksomheder ofte består af usammenhængende data-øer.


Der kan ofte være tale om flere forskellige uafhængige systemer, der indeholder forretningskritisk information om produktionsprocessen.


Disse systemerne understøtter ofte ikke hinanden, og betyder at tilvejebringelse af data til analyse er besværlig.


Typisk er den information, der faktisk er tilgængelig vanskelig at bruge til optimering af produktions- og forretningsprocesser.


Uddannelsen har på den baggrund til formål at dække et behov for ingeniørfaglige profiler, der selvstændigt og tværfagligt kan bidrage til design, implementering og drift af industrielt IT, som skaber en datadrevet sammenhæng mellem virksomhedens forretning og produktion.


For at imødekomme dette specifikke behov hos virksomhederne ansøges om udbud af en diplomingeniør i industrielt IT, der i forhold til eksisterende ingeniørudbud er unik i sit fokus på datasammenhæng fra produktion til forretning.


Uddannelses struktur og konstituerende faglige elementer

Uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte


Kompetenceprofil


Uddannelsens indhold og struktur bygger på automationstrekanten, som er defineret i standarderne ISA 88 og ANSI/ISA 95.


Standarderne definerer fem lag:


Lag 4 – ERP (Enterprise Resource Planning) - Produktionsplanlægning og logistik
Lag 3 – MOM (Manufacturing Operation Management) - Produktions- og vedligeholdelse-styring
Lag 2 – SCADA (Supervisory Control And Data Acquisition) - Produktionsovervågning
Lag 1 – PLC - Kontrol og regulering
Lag 0 – Sensorer og aktuatorer
 


Uddannelses primære fokus er på ISA 95 og kompetencer i digitalisering af MOM-laget, samt en indgående viden om de øvrige lag. Der vil i uddannelsen blive arbejdet med forskelle og ligheder for batch, styk og proces virksomheder. Uddannelsen sigter på at imødekomme virksomhedernes øgede behov for at arbejde mere struktureret og analytisk med produktions- og procesdata ved at digitalisere MOM-laget.


Dimittender fra Diplomingeniøruddannelsen i industrielt IT kan selvstændigt bidrage til design, implementering og drift af industrielle IT-systemer, der skaber en datadrevet sammenhæng mellem virksomhedens forretning og produktion.


Diplomingeniøren kan selvstændigt medvirke i behovsanalyse, kravsspecifikationer, systemdesign, programmering, test og projektledelse primært med fokus på MOM-laget, hvor temaer som sikkerhed og bæredygtighed er en integreret del.


Diplomingeniøren i industrielt IT opnår følgende viden, færdigheder og kompetencer:


Viden:


Dimittenden har viden og forståelse for:


· Manufacturing Operation Management


· Udviklingsbaseret viden om praksis, anvendt teori og metoder i virksomheders arbejde med industrielt IT


· Industrielle proces- og produktionssystemer


· Vedligeholdelse af industrielle proces- og produktionssystemer


· Datasammenhænge mellem proces- og produktionssystemer og den øvrige forretning i virksomheden


· Grundlæggende ingeniørfærdigheder inden for matematik, fysisk, innovation og forretningsforståelse


· Produktionsflow og planlægning herunder kontrolsystemer


· Programmering, simulering og Cloudløsninger


· Design og drift af databaseløsninger


· Personsikkerhed, IT-sikkerhed, produktions- og produktsikkerhed


Færdighed:


Dimittenden kan:


· Anvende metoder og redskaber, der knytter sig til industrielt IT


· Anvende tidssvarende programmeringssprog


· Anvende tidssvarende industriel IT-netværksinfrastruktur


· Anvende tidssvarende teknologier til at fremme sikker, pålidelighed og konkurrencedygtig drift af proces- og produktionssystemer


· Anvende metoder og redskaber til at arbejde med dataflow imellem SCADA-laget og ERP-laget via MOM-laget


· Formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger inden for Industrielt IT til samarbejdspartnere og fagpersoner


· Anvende metoder og redskaber inden for IT-, person-, produktions- og produktsikkerhed


Kompetencer:


· Dimittenden kan i relation til professionen for anvendt industrielt IT:


· Designe og implementere digitalisering af MOM-funktionalitet, som datamæssigt binder forretning og produktion sammen


· Selvstændig indgå i tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar for projektudvikling.


· Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer.


 


Struktur og konstituerende elementer


Uddannelsen til Diplomingeniør i industrielt IT er en 3,5-årig professionsbacheloruddannelse, hvor de studerende på 1. – 5. semester undervises i teoretiske fagelementer kombineret med et virkelighedsnært semesterprojekt i samarbejde med en virksomhed. Den teoretiske undervisning og virksomhedsprojekterne kombineres med mere praktisk undervisning i laboratorier, så de studerende får mulighed for at afprøve teorien i praksis.


På hvert semester er der et gennemgående fagligt tema, som de studerende skal arbejde med. Undervisningen på det enkelte semester vil derfor gennem den teoretiske og praktiske undervisning samt semesterprojektet inden for et fælles tema, sikre en faglig progression både gennem det enkelte semester og gennem hele uddannelsen.


Til understøttelse af det faglige indhold vil tilgangen til læring og pædagogisk stilladsering på uddannelsen struktureres ud fra principperne hentet fra problembaseret læring og studenterbaseret læring, som UCL arbejder med i relation til de øvrige tekniske uddannelser på både erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau.


De faglige temaer for 1. – 5. semester er:


1. semester: Procesforståelse i produktionsvirksomhed herunder indsamling af data og kontrol


2. semester: Procesforståelse i procesvirksomhed herunder indsamling af data og regulering


3. semester: PLC/SCADA-systemer og systemintegration til MOM-laget


4. semester: ERP-laget og systemintegration til MOM-laget


5. semester: MOM-funktionalitet med fokus på “Digital Manufacturing Operations Management”


De studerende skal i praktik på 6. semester og på 7. semester skal de studerende udover at lave deres bachelorprojekt ligeledes vælge valgfag svarende til 10 ECTS.


Ud over de faglige temaer, som knytter sig til 1. – 5. semester vil uddannelsen opbygges inden for følgende fagområder med eksempler på fagelementer:


Industrielle IT-systemer:


·         Systemintegration


·         Computernetværk og protokoller


·         Database systemer


·         Distribuerede systemer


·         Cloud


·         Programmering


·         Systemudviklingsmetoder og processer


·         IT Sikkerhed


Kontrol og regulering:


·         SCADA


·         PLC


·         PID


·         Sensor og aktuatorer


·         Robot


·         IOT


·         Person- og anlægs-sikkerhed


Produktionsflow og planlægning:


·         Produktionsplanlægning


·         Intern logistik


·         Simulering


·         Drift og vedligeholdelse


·         Produktionsoptimering


·         Digitaltvilling


Procesforståelse:


·         Batch-produktion


·         Proces


·         Serie- og styk-produktion


Innovation og forretningsforståelse:


·         Værdikæder


·         Innovationstænkning


Projektledelse


Begrundet forslag til takstindplacering af uddannelsen

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole vurderer, at taxameterindplaceringen bør være aktivitetsgruppe ”Diplomingeniør” med koden 5340 med følgende takster pr. studenterårsværk. Andre tekniske diplomingeniøruddannelser befinder sig i samme kategori.


Undervisningssats: 66.900 kr.


Praktiksats: 8.900 kr.


Forslag til censorkorps
Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil
RAPPORT-1-9-22.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse. Besvarelsen må maks. fylde 1800 anslag

Behovsundersøgelsen dokumenterer en mangel på kvalificeret arbejdskraft til at tilvejebringe den digitale omstilling i produktionsvirksomheder.


I interviewundersøgelsen foretaget af eksperter på FMS/UCL (bilag 1) dokumenteres et behov med følgende nøgletal:


- 70 % af virksomhederne vurderer, at profilen er relevant


- 45 % af virksomhederne vurderer, at de vil ansætte dimittender fra uddannelsen


- 57 % af virksomhederne er interesseret i at indgå i udvikling af uddannelsen


- 63 % af virksomhederne vil tage praktikanter fra uddannelsen


- 95% af virksomhederne vurderer at arbejdet med data vil blive en væsentlig udviklingsdimension for arbejdet med pålidelighed og bæredygtighed i design og drift fasen


- 95% af virksomhederne vurderer, at bæredygtighed i stigende grad vil blive efterspurgte kompetencer i arbejdet med design til pålidelig drift


Konklusionen på disse interviews er, at der er en klar regional interesse i etablering af en diplomingeniør, der har fokus på industrielt IT og et øget brug af data til bæredygtig optimering af produktion og forretning.


Uddybende bemærkninger

Til at understøtte udvikling og drift af uddannelsen er der indgået to partnerskabs-/samarbejdsaftaler:


”Partnerskabsaftale mellem Professionshøjskolen Absalon og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole om etablering og drift mv. af diplomingeniøruddannelserne i ”Industrielt IT” og ”Indeklima og bæredygtig installationsdesign” ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Fredericia.”


Professionshøjskolen Absalon vil med aftalen bidrage til


-Kvalificering af udvikling og drift af diplomingeniøruddannelserne i ”Industrielt IT” og ”Indeklima og bæredygtigt installationsdesign”


-Understøttelse af et ingeniørfagligt forsknings- og udviklingsbaseret uddannelsesmiljø på de to uddannelser i Fredericia


- Understøttelse et didaktisk miljø på diplomingeniøruddannelserne i Fredericia med stærkt fundament i ingeniørfagligheder, med klar aftagerforankring og lokalt engagement


 


Tilsvarende er der indgået en


”Udvidet samarbejdsaftale mellem Fredericia Maskinmesterskole og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole om udvikling, etablering og drift af diplomingeniøruddannelserne i ”Industrielt IT” og ”Indeklima og bæredygtig installationsdesign”.


Aftalens formål er


- At udvikle de to nye diplomingeniøruddannelser med faglig forankring i det eksperimentelle laboratoriemiljø på FMS


- At udvikle de to nye diplomingeniøruddannelser efter en model, hvor der skabes mulighed for stærk sammenhæng mellem studiejob og uddannelse


- At arbejde sammen om uddannelsernes synlighed lokalt og nationalt


Aftalens indhold


- Fælles udvikling af rammerne for uddannelsernes gennemførelse – der muliggør sammenhæng mellem studiejob og uddannelse


- Udvikling af de laboratoriebaserede rammer for uddannelsernes gennemførelse


- Fælles kompetenceudvikling af undervisere på udvalgte fagområder, der sikrer størst mulig faglig synergi og kvalitet


- Fælles rammer for udvalgte fou-initiativer, der kan understøtte de nye diplomuddannelsers videngrundlag


- Rammer for synlighed og rekruttering af studerende


- Rammer for en serviceorienteret partnerskabsudvikling og -pleje forhold til de mange interessenter (kommune, virksomheder mv), der vil udgøre uddannelsernes økosystem


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

I analysen af behov for ingeniørkompetencer foretaget af Iris Group for Trekantområdets uddannelsesråd (”Industriel konkurrencekraft i Danmarks produktionscentrum) dokumenteres et generelt og fremskrevet behov for ingeniører frem mod 2030. Dette modsvarer den nationale analyse foretaget af Irisgroup omhandlende ”Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030”.


Konklusionen i en regional tilsvarende analyse er, at hovedparten efterspørger kompetencer indenfor digitalisering og bæredygtighed (”Industriens behov for viden og kompetencer i Trekantområdet”, 2021)


Som opfølgning herpå har UCL og FMS lavet en interviewundersøgelse blandt 18 virksomheder for at komme tættere på disse to kompetencekategorier.


Konklusionen på denne undersøgelse peger specifikt i retning af behov for en datadrevet tilgang til digitalisering.


På den baggrund retter Diplomingeniør i industrielt IT sig mod produktions- og procesvirksomhedernes behov for at løfte niveauet for yderligere dataintegration, der bl.a. kan stimulere optimal forretningsdrift og bæredygtig produktion.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Behovsundersøgelsen er gennemført fra nov. 2021 til maj. 2022 og består af et semistruktureret interview med 18 virksomheder i Trekantsområdet.


Følgende virksomheder har deltaget i interviewrunden:


3tech, Beckhoff Automation, Crossbridge, D-I-S Dansk Ingeniør Service, Danrobotics, EnergyCluster, Epoke, Fertin, Fiberline, LEGO, Siemens – Gamesa, Vetaphone, Fredericia Fjernvarme, Process Engineering, Fyens Energi, Everfuel, IFF Nutrition Biosciences, Arla Foods


Business Fredericia har i samarbejde med Fredericia kommune etableret et netværk af virksomheder, der har tilkendegivet et behov for udbuddet, og på den baggrund ønsker de at indgå i et forpligtende udviklingssamarbejde omkring uddannelsen med praktikker, studieprojekter og studiejobs. Netværket består i skrivende stund af:


Carlsberg, Caverion, Saathvika, Center Danmark, Aircoo Process, Fiberline, Fredericia Spildevand, Wiggers & Klement APS, 3Tech Automation APS, Kemp & Lauritzen A/S, Nordicco A/S, Ball Beverage Packaging Fredericia, Dansk Miljørådgivning A/S, Process Engineering, Energi Cool, Energinet, ADP, Crossbridge Energy A/S, Linde Gas, MOE.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Helt overordnet er interessen fra de virksomheder, som har været en del af prækvalifikationens behovsundersøgelse, at ingeniørprofilen bliver tydeligere digital – dvs. at ingeniøren forventes at kunne arbejde med eksempelvis intelligente produktionssystemer, modellering og optimering, kunstig intelligens, industrielle data, industrielt IOT og avancerede produktions- og procesteknologier – med et fokus på, hvordan det understøtter pålidelighed, effektiv og bæredygtig drift.


Når et flertal af virksomhederne tilkendegiver, at uddannelsen er relevant, så er det primært fordi de vurderer, at pålidelighed, oppetid og optimering er direkte afhængig af digitalisering eller systemernes intelligens.


Hertil kommer en markering af, at en kommende ingeniør på området skal ramme en mere præcis cirkulær og bæredygtig profil.


Uddannelsen retter sig mod, at dimittenden kan bidrage med udvikle virksomhedens LCA – hvilket også harmonerer med en stor vægt på data og – ikke mindst – sammenhængende data, der kan dokumentere et livscyklus- og bæredygtighedsfokus.


Dimittenden tænkes at være databrobygger mellem forretningen og produktionen.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventuel dimensionering. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Uddannelsen kombinerer fagelementer med et udvidet og udviklingsorienteret blik for, hvad dataintegration kan gøre for forretningen. Uddannelsen har et vertikalt blik på virksomhedens informationsflow og datasammenhæng.


Der findes ikke videregående uddannelser med dette fokus. Enkelte uddannelser udbyder moduler eller valgfag med fokus på Manufacturing Operation Management (MOM), men området er ikke et bærende element i nogen eksisterende uddannelse.


Diplomingeniøren i industriel IT vil typisk arbejde sammen med  specialister fra forskellige ingeniøruddannelser i sikring af sammenhæng og integration af systemer.


Der de facto ingen ledighed blandt ingeniører, når der ses bort fra strukturelle og regionale udsving. Med et årligt optag på 25 studerende vil uddannelsen kunne bidrage til at dække behovet for ingeniører.


Uddybende bemærkninger

Sammenlignelige uddannelser er:


· Diplomingeniør - Mechatronics – der har fokus på design og opbygning af intelligente produkter som kombinerer mekanik, elektronik og indlejrede systemer (SDU Sønderborg)


· Diplomingeniør- Softwareteknologi – der typisk står for udvikling af eller rådgivning om it-systemer i samarbejde med programmører og dataloger (VIA, SDU Odense)


· Diplomingeniør - Produktion – handler typisk om styre og udvikle virksomheders produktionskæder (SDU Odense og VIA)


· Diplomingeniør - Elektronik – udvikling af forbrugerelektronik til dedikerede applikationer


 


 


UCL har orienteret regionale (SDU/VIA) udbydere af diplomingeniøruddannelser om prækvalifikationsansøgningen til de to udbud i Fredericia.


UCL har modtaget høringssvar fra SDU. SDU markerer, at de har egne planer for udvikling af ingeniøruddannelser i området, samt at der et overlap mellem det påtænkte udbud i industrielt IT og uddannelser udbudt i Odense.


 


Tilsvarende har vi modtaget høringssvar fra VIA University College. VIA udtrykker bekymring i forhold til, at et udbud af Diplomingeniør i industrielt IT i Fredericia vil kunne have alvorlige rekrutteringsmæssige konsekvenser for VIA's ingeniøruddannelser indenfor produktion og software i Horsens.


VIA varsler derfor en indsigelse når det fulde ansøgningsmateriale er tilgængeligt.


 


Vi har taget ovenstående ad notam, idet vi gerne vil henvise til afsnittet:


"Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder..", hvor vi redegør for, hvorledes "Diplomingeniør i industrielt IT" er et væsentligt supplement til eksisterende udbud, og derfor ikke tænkes at få stor indflydelse på optag på andre udbud i regionen.


Dernæst skal tilføjes, at udbuddet i Fredericia er tænkt og udviklet i forlængelse af de politiske ønsker om etablering af uddannelser "tæt på" og med tydelig lokalforankring. Det ansøgte udbud er derfor afstemt med lokale virksomheder, hvad angår fagligt indhold, relevans og udbudsform.


Som understøttelse af vores begrundelse og redegørelse, er der blevet indhentet data, der belyser tilgangen af studerende og det geografiske optag i perioden 2017 til 2021 på diplomingeniøruddannelserne på henholdsvis VIA og SDU. Her fremgår det, at studerende fra kommunerne Vejle, Fredericia og Kolding udgør 11,54% af optaget på VIA og fra de samme kommuner er optaget på SDU 7,41%. På denne bagrund vurderes det ikke, at de to nye ingeniørudbud vedrørende diplomingeniør i Indeklima og bæredygtigt installationsdesign og diplomingeniør i industrielt IT vil være i stor konkurrence med beslægtede uddannelser og underminere nuværende udbud på VIA og SDU.


Dernæst skal tilføjes, at udbuddet i Fredericia er tænkt og udviklet i forlængelse af de politiske ønsker om etablering af uddannelser "tæt på" og med tydelig lokalforankring. Det ansøgte udbud er derfor afstemt med lokale virksomheder, hvad angår fagligt indhold, relevans og udbudsform.


Det vil imidlertidigt være vigtigt for UCL, under forudsætning af positiv vurdering af prækvalifikationen, at der etableres et samarbejde med udbydere i nærområdet om udvikling af fou-aktiviteter, rekrutteringsindsatser generelt til ingeniørområdet og lette overgange til videreuddannelse.


Beskriv rekrutteringsgrundlaget for ansøgte, herunder eventuelle konsekvenser for eksisterende beslægtede udbud. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Trekantområdets uddannelsesråd arbejder med at få flere unge til at vælge en videregående uddannelse i Trekantområdet. Både for at fastholde unge, som allerede bor her, men også for at tiltrække studerende fra resten af landet og for at hæve uddannelsesniveauet i Trekantområdet. 


I årene efter afsluttet ungdomsuddannelse (primært i alderen 19-22 år) flytter godt 2.000 unge hvert år til en af de store universitetsbyer for at tage en uddannelse. Tallet har stort set været konstant i de sidste 10 år, og betyder at Trekantområdet netto mister lige knap 35% af en ungdomsårgang.


Ovenstående er problematiseret i en uddannelsespolitik for Fredericia Kommune 2021 – 25 , der skal være med til at sikre, at byen har tilbud og attraktivitet, der kan fastholde de unge lokalt.


Initiaver indenfor dette område (f.eks. ”Trekantområdets karrierekanon”) giver et stort rekrutteringsgrundlag for unge med interesse og ambitioner indenfor det inginørfaglige felt, og specifikt inden for teknologi og data.


 


Beskriv kort mulighederne for videreuddannelse

UCL har endnu ikke afsøgt mulighederne for dimittendernes muligheder for videreuddannelse til civilingeniør.


UCL har dog til hensigt, hvis prækvalifikationen opnås, at indgå aftaler med relevante universiteter for at sikre mulighed for optagelse på relevante kandidatuddannelser.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen. Besvarelsen må maks. fylde 200 anslag

1. år 15 studerende


2. år 20 studerende


3. år 25 studerende


4. år 25 studerende


5. år 25 studerende


Hvis relevant: forventede praktikaftaler. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Med netværket, der er etableret omkring uddannelsen, er der en forhåndsgaranti på det nødvendige antal praktikpladser


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Uddannelse til diplomingeniør i industrielt IT er baseret på allerede eksisterende faglige miljøer på UCL og FMS. Uddannelsen inddrager fagligheder fra følgende faglige miljøer på både erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau: Automationsteknolog-, IT-teknolog-, datamatiker-, maskinmesteruddannelsen, samt Pba. i Produktudvikling og teknisk integration, Pba i Software, Pba i IT-sikkerhed.


Det betyder, at UCL og FMS allerede har medarbejdere, som har den rette uddannelsesmæssige baggrund på kandidat- og ph.d. - niveau, og som har erhvervserfaring med de fagområder, som knytter sig til industrielt IT, samt et forskningsmiljø under opbygning.


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Indsendt

Ansøgningsrunde
2022-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil