Bachelor - Bachelor i teknisk videnskab, computer engineering - Danmarks Tekniske Universitet

For at blive optaget på DTU skal man have bestået en studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen, adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller GIF-eksamen. Den adgangsgivende eksamen skal som minimum indeholde følgende fag, for at ansøgeren kan blive optaget på bacheloruddannelsen i computer engineering:

• Engelsk på B-niveau
  Matematik på A-niveau


• Fysik på B-niveau (eller Geovidenskab A-niveau)


• Kemi på C-niveau (eller Bioteknologi A)

Ansøgere, der søger ind på baggrund af en udenlandsk studentereksamen eller lignende, skal endvidere dokumentere Dansk på A-niveau.

Fagområdet Computer Engineering, herunder design af komplekse digitale chips, er i dag endnu mere relevant end nogensinde.

Ifølge Dansk Industri [DI analyse, marts 2022] blev der i 2021 omsat for 324 mia kr. i tech-branchen (heraf 189 mia kr. i eksport), hvilket er en vækst på 11% i forhold til 2020. I et 10-årigt perspektiv er omsætningen steget med 54% (fra 210 mia kr i 2011). Hele branchen beskæftiger 52.000 personer med en elektronik uddannelse [DI Digital beskæftigelsesanalyse, april 2021]. Antallet af dimittender over en 10 årig periode er nogenlunde konstant, men efterspørgslen er kraftigt stigende.

Computer Engineering er i 2020 indgående behandlet i en stor rapport, som de internationale fagorganisationer IEEE og ACM har udgivet: ”Computing Curricula 2020, Paradigms for Global Computing Education”. På DTU er fagområdet primært forankret på DTU Compute, men DTU Electro bidrager også med relevante kurser.

Kandidaterne skal have en god baggrund inden for både hardware og software, og for at nå den fornødne faglige dybde, skal disse kompetencer opbygges allerede fra første studieår. Den mulighed findes ikke i dag med de eksisterende bacheloruddannelser på DTU.

Uddannelsen i Computer Engineering er en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse med fokus på konstruktion af digitale computersystemer. Uddannelsen tilbyder tre specialiseringer: i) Chipdesign, ii) Embedded systemer; iii) Computersystemer.

I de første tre semestre deltager de studerende i obligatoriske kurser, der giver en dybdegående baggrund i matematik, fysik og kemi, samt kurser, der introducerer elektronik, programmering og computerarkitektur. På fjerde semester introducerer kurserne den studerende til uddannelsens tre specialiseringsområder.

På femte og sjette semester deltager den studerende i kurser specialiseret inden for et af disse områder. I løbet af sjette semester afsluttes uddannelsen med et bachelorprojekt. Mange studerende vil lave deres bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed.

Flere kurser er dedikeret til design-build projekter. Det er gruppebaserede projekter, hvor studerende løser konkrete problemer fra det virkelige liv ved at gennemgå de problemløsningsfaser, der typisk bruges af ingeniører. Et forslag til en detaljeret studieplan findes i bilag 2.

Kompetenceprofil “Retningsspecifikke mål for læringsudbytte”:

• Kan analysere og designe software- og hardwarestrukturen i computersystemer og forklare samspillet mellem hardware og software.

• Kan designe og implementere større digitale kredsløb (f.eks. hardwareacceleratorer og ved hjælp af relevante værktøjer og udviklingsmetoder, kan realisere disse i FPGA-teknologi og chipteknologi.

• Kan forklare og anvende de fysiske principper for analoge og digitale kredsløb (strøm, spænding, ladning, energiforbrug, MOS transistor, RC switch modeller, Thévenin og Norton ækvivalenter, superpositions princip, simple forstærker kredsløb mv.)

• Kan anvende de grundlæggende principper for chipteknologier til at analysere, hvordan typiske digitale komponenter realiseres og ræsonnere omkring deres hastighed, energiforbrug og areal.

• Kan designe og implementere komplette softwaresystemer ved at anvende teoretiske og praktiske principper for operativsystemer, programmeringssprog og oversættere.

• Kan forklare og analysere grundlæggende emner inden for mindst to af de fagområder, hvor skræddersyede indlejrede systemer typisk anvendes (digital signalbehandling, digitale styresystemer, kunstig intelligens, kommunikationssystemer og protokoller).

Uddannelsen skal placeres under takst 3, da uddannelsen i lighed med DTU’s øvrige bacheloruddannelser er baseret på et
stærkt teknisk-naturvidenskabeligt fundament og sikrer den færdige kandidat en solid polyteknisk helhedskompetence, der
ud over en identitetsskabende faglighed omfatter at kunne overskue en kompleks, teknisk problemstilling og at kunne
tænke en teknisk faglighed ind i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge. Uddannelsen forudsætter i lighed med
andre tekniske og naturvidenskabelige uddannelser adgang til laboratoriefaciliteter.

European Chip Act har til formål at styrke Europas modstandsdygtighed og konkurrenceevne inden for halvlederteknologier og -applikationer. Danmark, og især Sjælland, har et stærkt fodfæste af virksomheder, der arbejder direkte i chipdesignindustrien, samt virksomheder, der udvikler produkter, der er afhængige af halvlederindustrien (se bilag afsnit 4). Der er gennemført en omfattende dialog med disse interessenter i form af møder (se bilag afsnit 3) og en spørgeskemabaseret undersøgelse (se bilag afsnit 5) for at skitsere deres præcise behov i branchen.

Alle virksomheder har bekræftet, at der er et udækket behov for kandidater og en konkret kamp, ​​når man forsøger at rekruttere kandidater, der besidder de færdigheder og kompetencer, der er omfattet af denne nye uddannelse. Ikke at kunne ansætte kandidater medfører ofte, at stillingen flyttes til udlandet eller besættes fra udlandet. Chipproducenterne har allerede i dag svært ved at imødekomme markedets krav og det øgede behov for halvledere vil øge asymmetrien mellem behov og efterspørgsel. Den halvlederbaserede industri i Danmark er i øjeblikket på en voksende tendens, og virksomhederne har bemærket, at i takt med, at Europa forsøger at blive selvstændig på halvlederdomænet, forventes efterspørgslen efter kandidater med passende færdigheder at stige.

Intet at bemærke

De ønskede kompetencer og færdigheder for en kommende computer ingeniør er formulerede i en dialog med et udvalg af potentielle aftagere. Virksomheder har evalueret og valideret en detaljeret liste over programmets emner og kompetencer (se bilag afsnit 1 og 2) samt en foreløbig plan for kurser.

Undersøgelsens resultat fastslår, at kompetencerne dækker industriens behov, og den foreslåede kombination af kurser, der dækker design af chips, software og computerarkitektur, er korrekt afbalanceret og dækker viden, kandidater fra eksisterende programmer savner.

Et flertal af de adspurgte virksomheder har udtrykt interesse og et ønske om at bidrage mere direkte til de formative aktiviteter. Sådanne bidrag omfatter gæsteforelæsninger, samarbejder om afsluttende projekter og deltagelse i real-life cases, der skal bruges i undervisningen. Den nye uddannelse fanger dette samarbejde i form af fire Design and build-kurser, hvor de studerende anvender deres færdigheder og kompetencer til at løse problemer stillet af de deltagende virksomheder.

For at afdække behovet blandt potentielle aftagere af kommende computer ingeniører gennemførtes en undersøgelse med deltagelse af et bredt udsnit af relevante virksomheder. Resultatet fremhæver en stærk efterspørgsel fra IKT industrien (informations- og kommunikationsteknologi) efter kandidater med dyb faglig færdigheds- og kompetenceprofil som foreslået. DTU's Aftagerpanel bemærker fx "at dette er den bedste nyhed i mange år".

Stikprøven omfatter virksomheder inden for den mere teknisk prægede ende af computer teknologi; En overvægt af virksomheder, der er direkte involveret i design og produktion af halvlederchips samt virksomheder, der anvender chips og avancerede computersystemer i indlejrede systemer og IoT-enheder, eksempelvis som høreapparater, lydbehandlingsenheder og industrielt udstyr.

For at nå en repræsentativ beskrivelse af markedets behov omfatter undersøgelsen mellemstore og større danske virksomheder samt danske filialer af store multinationale virksomheder. 

De ønskede kompetencer og færdigheder for en kommende computer ingeniør er formulerede i en dialog med et udvalg af potentielle aftagere. Virksomheder har evalueret og valideret en detaljeret liste over programmets emner og kompetencer (se bilag afsnit 1 og 2) samt en foreløbig plan for kurser.

Undersøgelsens resultat fastslår, at kompetencerne dækker industriens behov, og den foreslåede kombination af kurser, der dækker design af chips, software og computerarkitektur, er korrekt afbalanceret og dækker viden, kandidater fra eksisterende programmer savner.

Et flertal af de adspurgte virksomheder har udtrykt interesse og et ønske om at bidrage mere direkte til de formative aktiviteter. Sådanne bidrag omfatter gæsteforelæsninger, samarbejder om afsluttende projekter og deltagelse i real-life cases, der skal bruges i undervisningen. Den nye uddannelse fanger dette samarbejde i form af fire 'Design and build'-kurser, hvor de studerende anvender deres færdigheder og kompetencer til at løse problemer stillet af de deltagende virksomheder.

Både AU og AAU har bacheloruddannelser i computerteknologi. På AAU er fokus på at forstå processoren, hvordan er arkitekturen opbygget, hvordan programmeres den, og hvordan den kan indgå i et distribueret system. Derudover har de fokus på anvendelser så som high performance, realtid og sikkerhed. På AU er fokus bredere med bl.a et kursus som giver en forståelse af den grundlæggende teknologi og kurser orienteret mod software systemer.

I disse uddannelser er der ikke fokus på konstruktion af nye computerarkitekturer til specifikke anvendelser, så som signal- og billedbehandling og machine learning algoritmer).

Den foreslåede bacheloruddannelse Computer Engineering på DTU vil som den eneste indeholde digital chip design og forståelse af chip fabrikations processerne. Den vil have et stærkt element af embedded hardware- og softwareudvikling, hvor de studerende udvikler nye distribuerede computersystemer fra bunden. Endelig vil uddannelsen have et fokus på realtime og lowpower performance.

Uddannelsen bygger på en forskning- og undervisningstradition der går tilbage til 60’erne hvor DASK, den første computer i Danmark, blev udviklet.

Intet at bemærke

Bacheloruddannelsen i Computer Engineering henvender sig til dansktalende uddannelsessøgende, der har en gymnasial ungdomsuddannelse med dansk og matematik på A-niveau og fysik og engelsk på B-niveau samt kemi på C-niveau.

På DTU er de tættest beslægtede uddannelser BSc i software teknologi og BSc i Elektroteknologi. Begge oplever stor søgning og kræver en vis adgangskvotient. Selv om den nye uddannelse måtte tiltrække nogle studerende fra disse beslægtede uddannelser, vurderes det at den samlede ansøgermasse er så stor, at det ikke vil have nævneværdig betydning for optaget på de eksisterende uddannelser.

Uddannelsens profil, herunder dens unikke fokus på chipdesign som et af de tre specialiseringsområder, betyder samtidig at der kan forventes ansøgere fra hele landet. På nationalt niveau er det Aarhus Universitets bacheloruddannelse i Computerteknologi som ligget tættest på den her foreslåede uddannelse, men uden samme specialiserede fokus på konstruktion af nye computerarkitekturer til fx signal- og billedbehandling og machine learning algoritmer.

Afhængig af valg af specialisering, vil denne uddannelse give adgang til følgende kandidatuddannelser på DTU eller tilsvarende på andre danske eller udenlandske universiteter:

- Computer Science and Engineering (DTU) RETSKRAV

- Mathematical Modelling and Computation (DTU)

- Electrical Engineering (DTU, AU)

- Human-Centered Artificial Intelligence (DTU)

- Autonomous Systems (DTU)

- Communication Technologies and System Design (DTU)

- Computerteknologi (AU)

- Computer Engineering (AAU)

- Electronic systems (AAU)

- Robotteknologi (SDU)

- Mechatronics (SDU)

30, 60, 60. 

Første år udbydes 30 pladser, men med mulighed for at øget antallet af pladser, hvis behovet er tilstede. Derefter udviddes til 60 pladser som for DTU's øvrige bacheloruddannelser.

Ikke relevant

Intet at bemærke