Kandidat - Computerteknologi - Aalborg Universitet

Der er ikke nogen bacheloruddannelse med retskrav til kandidatuddannelsen.

I Danmark giver de følgende bacheloruddannelser direkte adgang til kandidatuddannelsen i computerteknologi:

AAU: Bachelor i cyber- og computerteknologi, Bachelor i computerteknologi, Bachelor i elektronik og IT, Diplomingeniør i elektronik, Bachelor i datalogi, Bachelor i software, Bachelor i informationsteknologi.

Studerende fra øvrige tilsvarende uddannelser vil også kunne søge om optagelse. Ved vurderingen af, om en bacheloruddannelse giver adgang til kandidatuddannelsen, vil der blive lagt vægt på kompetencer, viden og færdigheder inden for følgende områder: programmering, diskrete strukturer, algoritmer, computernetværk og distribuerede systemer samt grundlæggende i maskinlæring.

Optagelse på kandidatuddannelsen i computerteknologi forudsætter engelsk på minimum B-niveau, da uddannelsen udbydes på engelsk.

Uddannelsen adresserer et akut behov for computeringeniører i Danmark, som forventes at vokse i fremtiden. Den giver en dyb faglig indsigt i teori, metoder og værktøjer inden computerteknologi med fokus på computersystemer, cloud-baserede teknologier samt big databehandling- og analyse. Dimittenderne får en stærk teknisk profil med viden om væsentlige anvendelsesområder og kan varetage jobs indenfor udvikling af løsninger indenfor analyse, design og implementering af computersystemer med Cloud-integration, storskala databehandling systemer og high-performance computing.Denne kombination findes ikke i eksisterende uddannelser, hvorfor uddannelsen udfylder et kompetencegab i IT-branchen. Behovsundersøgelsen viser at hhv. 62% og 33% af virksomhederne i høj eller nogen grad har brug for computeringeniører med ovenstående sammensætning af kompetencer, og behovet forventes at stige om 3 år. Tilsvarende er den akkumulerede ledighedsgrad i perioden 2019-2021 for beslægtede kandidatuddannelser kun 2%. Uddannelsen udbydes i København grundet høj koncentration af aftagervirksomheder, eksisterende forskningsaktivitet samt ønske om videreudvikling af AAU’s uddannelsesportefølje i København.

Uddannelsen er tilrettelagt som en sammenhængende uddannelse, som kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme på to år. Uddannelsen består af 120 ECTS-point, der er fordelt på fire semestre med hver 30 ECTS-point. Hvert semester består af et projektmodul og på 1.-3. semester desuden af kursusmoduler. Uddannelsens struktur reflekterer uddannelsens fokus på computersystemer og anvendelse af Cloud og big-data teknologier i disse systemer, hvor konstituerende fagelementer er grupperet over semestrene ifølge deres emner. 1. semester fokuserer på computersystemer og Cloud teknologier, hvor 2. semester dækker emnerne big data management og avanceret behandling af data. 3. semester fokuserer på anvendelse af cloud- og big-data teknologier, hvor der kombineres og uddybes faglige elementer fra de tidligere semestre. På 4. semester udarbejder den studerende et kandidatspeciale under vejledning.

Uddannelsens struktur tilbyder en række valgmuligheder, som gør det muligt for de studerende at specialisere sig i forskellige retninger. De fire semestre indeholder kurser og projekter, der samlet set bidrager til uddannelsens kompetenceprofil. Kursusmodulerne giver den studerende viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde med metode og teori inden for et afgrænset fagområde, mens projektmodulerne vil sætte et tværfagligt fokus i en problemorienteret kontekst, hvor viden, færdigheder og kompetencer anvendes. Praksisnære og relevante problemstillinger indenfor branchen vil udgøre grundlaget for projekterne, som vil blive udført i tæt samarbejde med både danske og internationale virksomheder. Dette bidrager til at sikre en tæt kobling mellem dimittendernes kompetencer og aftagernes behov samt til at skabe en glat overgang til beskæftigelse for dimittenderne.

1. SEMESTER

Cloud-based System Design and Development (Projektmodul, 15 ECTS-points)

Projektmodulet sætter de studerende i stand til at løse en virkelighedsnær problemstilling relateret til anvendelse af viden og færdigheder fra semestrets kursusmoduler, fx. at udvikle og designe skalerbare webapplikationer, skabe distribuerede systemer, implementere IoT løsninger, der er integreret i Cloud eller udvikle cloud-native applikationer. Projektarbejdet skal integrere elementer af cybersikkerhed i løsningens arkitektur.

Cloud Technologies (Kursusmodul, 5 ECTS)

Kurset fokuserer i nye trends og avancerede emner inden for cloud-teknologier. På kurset skal studerende udforske banebrydende udviklinger inden for cloud computing, herunder serverløs computing, mikroservicearkitektur, containerorkestrering (f.x. Kubernetes), edge computing, hybrid- og multi-cloud-strategier og cloud-native applikationsudvikling. Kurset vil lægge vægt på praktisk erfaring med avancerede cloud-platforme og værktøjer, der sætter de studerende i stand til at designe og implementere skalerbare, robuste og effektive cloud-løsninger.

IoT and Cloud Security (Kursusmodul, 5 ECTS)

I dette kursus lærer de studerende om de grundlæggende praktiske og teoretiske aspekter af sikkerhed i IoT-enheder og cloud-teknologier. Kurset dækker sikkerhedskarakteristika af IoT enheder og systemer, såvel som sikkerhedskarakteristika af virtualiseringsteknologier i cloud- og edge-arkitekturer. Fokus vil være på seneste sikkerhedsrelaterede tendenser indenfor IoT og cloud-integration. Kurset dækker også privacy- og cybersikkerhed-aspekter i erhvervslivet.

Computer Systems Engineering (Kursusmodul, 5 ECTS)

Kurset sætter de studerende i stand til at modellere, analyse, designe, implementere og validere komplekse computersystemer. Kurset dækker følgende emner: kravudvikling, undersøgelse af løsningsrummet (at kunne vælge det optimale ud fra flere kriterier), design af arkitekturen for den valgte løsning, pålidelighed, test og evaluering, vedligeholdelse, risikostyring mv. af komplekse projekter.

2. SEMESTER

High-Performance Systems (Projektmodul, 15 ECTS-points)

I dette projekt arbejder de studerende med design, implementering og optimering af algoritmer til parallel eksekvering på multi-core processorer eller GPU-accelererede systemer, såvel som parallelisering af applikationer til distribuerede computermiljøer eller optimering af ydeevnekritiske komponenter i softwaresystemer. Fokus er på at forstå de underliggende principper for high-performance computing, anvendelse af optimeringsteknikker og evaluering af præstationsmålinger i konkrete systemer.

Numerical Scientific Computing Systems (Kursusmodul, 5 ECTS)

I kurset lærer de studerende principper for parallelisering, meddelelse og dataoverførsel i distribueret databehandling, såvel som programmeringsteknikker, profilering, benchmarking, kodeoptimering og numerisk nøjagtighed i videnskabelige computerproblemer.

AI og Advanced Machine Learning (Kursusmodul, 5 ECTS)

Kurset giver de studerende teoretisk viden om avancerede maskinintelligens emner, primært inden generative AI og reinforcement learning inkl. deep, og multi-agent learning. Kurset dækker også emner som etisk brug af AI og pålidelige AI. Teorierne, metoderne og teknikerne bliver illustreret gennem konkrete praktiske problemer.

Big Data Management (Kursusmodul, 5 ECTS)

Dette kursus dækker principper, teknikker og værktøjer til styring og analyse af store datasæt (big data). Emnerne omfatter distribuerede filsystemer (f.x. Hadoop HDFS), parallelle behandlingsrammer (f.x. Apache Spark), dataindtagelse og lagringsteknologier (f.x. Apache Kafka, Apache HBase), databehandling og forespørgsel (fx. Apache Hive, Apache Pig) og datavisualiseringsteknikker.

3. SEMESTER

På dette semester skal de studerende vælge mellem to projektmoduler: Big data engineering in practice og Sustainable Digital Transformation, og en af de følgende kurser: Sustainable Business Development, Privacy Engineering, Quantum technologies, Communication Networks, Stochastic Systems, Image Processing and Computer Vision, Perception and Data Acquisition, Web Intelligence, Industrial Test and Verification, Programming Paradigms. Kurset Data mining and analysis er obligatorisk for alle.

Valgfrit projekt (de studerende vælger et projekt):

Big Data Engineering in Practice (Projektmodul, 20 ECTS)

Projektet består af et teoretisk og praktisk arbejde med en valgt problemstilling, der omhandler storskala databehandling i forbindelse med fx. Internet-of-Things (smart homes, smart energy), Industry 5.0 (smart fabrikker), sociale netværk eller netværkssikkerhed. De studerende skal anvende relevante metoder til at analysere problemet, nedbryde det i delproblemer, der kan løses ved hjælp af metoder og teorier fra distribuerede systemer, data mining og analyse, maskinintelligens mv., samt demonstrere den funktionelle løsning.

Sustainable ICT Solutions (Projektmodul, 20 ECTS)

Semesterprojektet omhandler digital transformation og bæredygtighed. Fokus kan enten være på bæredygtighed i digitalisering og digitale systemer eller digital transformation, hvor anvendelse af digitale teknologier muliggør bæredygtighed i andre sektorer. Projektmodulet handler om socio-tekniske valg og prioriteringer i forbindelse med digital transformation og bæredygtighed. Modulet beskæftiger sig med analyse af konkrete tilfælde af digitalisering, der indebærer muligheder og barrierer for yderligere digital transformation og bæredygtighed. Projektet har til hensigt at fremme forståelsen af holdbare retningslinjer for fremtidig digital transformation på basis af empiri og analyse.

Data Mining and Analysis (Kursusmodul, 5 ECTS)

I kurset lærer de studerende at håndtere og udtrække information fra store datasæt. Kurset dækker emner som data lake og strukturerede og ustrukturerede data, begreberne og principperne af dataindsamlingsproces, datakvalitet and datavaliditet, datastrukturer og databaser til arbejde med store datasæt, principper for datavisualisering. Fokus bliver stillet på datasæt fra den virkelige verden med praktiske eksempler ved at bruge de nyeste dataanalyseværktøjer såsom Python-biblioteker.

Valgfri kursusenheder (der vælges et kursus):

Sustainable Business Development (Kursusmodul, 5 ECTS).

Kurset definerer begreberne bæredygtighed og digital transformation og undersøger på modsætninger og styrker i samspillet mellem bæredygtig digital transformation og innovation. Kurset giver et overblik over "den grønne dagsorden", når det kommer til teknologier og digital transformation, hvilket bakkes op gennem eksempler og cases fra praksis. Værktøjer og metoder til at fremme og dokumentere greening af bestemte teknologier og forretningsprocesser vil blive præsenteret og brugt i forskellige cases.

Privacy Engineering (Kursusmodul, 5 ECTS)

Kurset handler om at forstå konceptet "privacy" i databeskyttelse og at kunne analysere og implementere systemudviklingsrelevante principper for “privacy by design” og “privacy by default”, hvorefter man skal kunne kommunikere disse til relevante brugere.

Quantum Technologies (Kursusmodul, 5 ECTS)

Dette er et introduktionskursus til det teoretiske grundlag og anvendelserne af kvanteteknologi. Det dækker emner som matematiske grundprincipper i quantum theory, quantum computers arkitektur, quantum algorithms, optimization og beregningsacceleration, sikkerhed og quantum kommunikation.

Networks and Systems (Kursusmodul, 5 ECTS)

Dette kursus giver et overblik over metoder til analyse af dynamiske og distribuerede netværk koblede systemer. Ved at opnå forståelse for distribuerede systemers taksonomi, fx. deres fejlmekanismer og netværksprotokoller, skal de studerende opnå en systematisk tilgang til design af de enkelte systemers egenskaber samt deres sammenkoblingsadfærd (netværksarkitekturer) for at optimere den overordnede systemadfærd.

Image Processing and Computer Vision (Kursusmodul, 5 ECTS)

Studerende, der gennemfører modulet vil forstå relevante teorier og metoder inden for billedbehandling og computersyn samt deres anvendelighed.

Perception and Data Acquisition (Kursusmodul, 5 ECTS)

Kurset giver en introduktion til menneskelig perception, og hvordan opfattede signaler kan bruges til kognition. Desuden introducerer kurset den digitale version af menneskelig perception, det vil sige, hvordan sensorer fanger signaler og konverterer dem til data. Fokus er især på lyd, billede og psykofysiologiske data.

Web Intelligence (Kursusmodul, 5 ECTS)

I kurset opnår de studerende viden og færdigheder indenfor web intelligence teknikker. Kurset dækker emner som: web agents og web services, web information retrieval, web navigation support, recommender systemer, intelligence for social web, vidensrepræsentation, bruger modellering, adaptation og personalisering og applikationer af web intelligence teknikker.

Industrial Test and Verification (Kursusmodul, 5 ECTS)

I kurset opnår de studerende viden og færdigheder indenfor software testning og verifikation. Kurset dækker emner som klassiske testteknikker og testteori, testspecifikation, modeller for formel test og model baseret test, softwareværktøjer til automatiseret test, testgenerering og testudførelse, formelle modeller for softwaresystemers adfærd, softwareværktøjer til verifikation af modeller, herunder følgende teknikker: statisk analyse, model checking, bounded model checking, kvantitativ model checking, udfordringer ved og eksempler på, hvorledes verifikation kan skaleres til industrielle applikationer.

Programming Paradigms (Kursusmodul, 5 ECTS)

I kurset tilegner de studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for grundlæggende matematiske discipliner, som er væsentlige i mange datalogiske sammenhænge. Formålet er endvidere at bibringe disse færdigheder på en måde, som har en klar relevans og tydelige anvendelser inden for algoritmer, datastrukturer og programudvikling.

4. SEMESTER

Kandidatspeciale (Projektmodul 30 ECTS)

I det sidste semester udarbejder den studerende et speciale, der afspejler det højeste niveau af international viden inden for en problemstilling, som den studerende sammen med en vejleder har identificeret.

Valgmuligheder på 3. og 4. semester

Der er endvidere mulighed at vælge et “Projektorienteret forløb i en virksomhed” på 25 ECTS på 3. semester, tage på udlandsophold på 3. semester eller afslutte med et langt kandidatspeciale på 50 ECTS fordelt over 3. og 4. semester.

Takst 3: Den ansøgte uddannelse er en teknisk-videnskabelig civilingeniøruddannelse.

Der er pt. 202 ubesatte stillinger inden for computerteknologifeltet i Danmark, mest blandt større virksomheder, der deltog i behovsundersøgelsen (s. 21 i dokumentionsrapporten). Aktuelt vurderes der at mangle 5000 it-specialister og it-tværfaglige, et tal som vil stige til 6400 i 2030 (s. 11 i rapporten). I behovsundersøgelsen svarer 62% af virksomhederne, at de nu har et stort behov for ingeniører med kompetencer i computerteknologi, mens 51% mener, at behovet vil stige om 3 år (s. 20 i rapporten). 58% finder det svært eller meget svært at rekruttere ingeniører med disse kompetencer, og 43% mener at det bliver sværere eller meget sværere om 3 år (s. 20-22 i rapporten). Behovet for flere kandidater inden for it-området kan kun dækkes ved at udvide det samlede optag i Danmark. Det største behov er i hovedstadsområdet, hvor 17% af alle virksomheder med 10 eller flere ansatte havde ubesatte it-stillinger i 2022 (s. 21 i rapporten), hvorfor uddannelsen også ønskes udbudt i København. Kandidatuddannelsen i computerteknologi giver kompetencer i bl.a. computersystemer, teknologi, cloud-teknologi, big-data management og analyse, maskinintelligens, områder som behovsundersøgelsen vurderer er essentielle og ikke findes samlet i eksisterende uddannelser. Gennemsnittet af den akkumulerede ledighedsgrad i perioden 2019–2021 for de beslægtede kandidatuddannelser er 2%, og for de tætteste beslægtede kandidatuddannelser kun 1,45% (s. 19 i rapporten). Dette understreger yderligere, at der er tale om stor efterspørgsel på kandidaterne med kompetencer inden for området. Hensigten er at udbyde uddannelsen på engelsk, da engelsk er arbejdssproget i internationale virksomheder indenfor branchen, som dimittenderne opnår beskæftigelse i. Derudover er faglitteraturen og værktøjer på engelsk.

Erhvervsministeriet vurderede i 2019, at digitalisering er en central ambition for Danmark, fordi den er en drivkraft for øget produktivitet og vækst, og den kan styrke det danske samfund bl.a. gennem investeringer i en bedre offentlig digital service og hurtigere diagnosticering i sundhedsvæsenet. Erhvervsministeriet foreslog et beslægtet initiativ på uddannelsesområdet, som skal styrke danskernes tekniske og digitale kompetencer, som sigter mod, at om 10 år skal 20 pct. flere fuldføre en STEM-uddannelse på både faglært og videregående niveau (s. 1 i dokumentationsrapporten).

IDA’s analyse fra 2021 viser en akut mangel på kandidater inden for it og computerteknologi. Det estimeres, at forskellen mellem udbud og efterspørgsel på it-specialister og it-tværfaglige er hhv. omkring 2000 og 3000 i år (2024). Forskellen forventes at stige i fremtiden og nå op til hhv. 2600 og 3800 for it-specialister og it-tværfaglige (s.11 i dokumentationsrapporten). Desuden viser en pressemeddelelse fra dansk industri i 2023, at der skal anskaffes omkring 240.000 flere it-specialister i Danmark for at nå målene om at opfylde EU-Kommissionens målsætninger om et bæredygtigt og velstående digitalt Europa med mennesker i centrum (ibid).

Behovsundersøgelsens resultater underbygger disse påstande (s. 19 i dokumentationsrapport). Næsten alle virksomhederne vurderer, at de i dag har brug for ingeniører med kompetencer inden for computerteknologi. Hhv. 62% og 33% af virksomhederne vurderer, at der i høj eller nogen grad er brug for disse kompetencer. Der er i alt 202 af sådanne ubesatte stillinger på tværs af respondenterne i undersøgelsen, og virksomhederne med ledige stillinger ligger primært i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. De faglige og tekniske kompetencer, der er centrale i den ansøgte uddannelse, stod øverst på listen over eftersøgte kompetencer i undersøgelsen (s. 7 i dokumentationsrapporten). Derudover blev uddannelsens PBL-tilgang anerkendt som yderst vigtig (s. 9 i dokumentationsrapporten).

Behovsundersøgelsen viser også, at behovet for ingeniører med kompetencer inden for computerteknologi forventes til at stige yderligere inden for de næste tre år: 51%. af virksomhederne vurderer, at der vil være et større behov for denne type medarbejdere om tre år end i dag, og 43%. procent angiver, at behovet vil være det samme som i dag. Desuden finder virksomhederne det generelt svært at rekruttere ingeniører med kompetencer inden for computerteknologi: kun 12% af virksomhederne vurderer, at det er let, mens 58 pct. af virksomhederne finder det svært eller meget svært (s. 21 i dokumentationsrapporten). Den største udfordring for rekrutteringen af ingeniørerne er uoverensstemmelsen mellem udbud og efterspørgsel på computeringeniørerne, hvilket blev nævnt af 70 % af de adspurgte. Data fra Danmarks Statistik i september 2022 bekræfter disse resultater: I alt havde 12% af alle virksomheder i Danmark, der har 10 eller flere ansatte, ledige it-stillinger, der ikke kunne besættes, og i hovedstaden stiger dette til 17% af alle virksomheder, der har 10 eller flere ansatte (ibid).

På baggrund af nøje overvejelser har AAU valgt at ansøge om at udbyde uddannelsen på AAUs campus København. Dette er sket ud fra følgende hensyn:

• Mange væsentlige aftagervirksomheder og aktører er placeret i hovedstadsområdet. Det gælder fx virksomheder som SimCorp, Terma, NovoNordisk, Mærsk, TDC, og organisationer som DI Digital, Force Technologies, Telecom Industry Association, etc. Dette vil give gode muligheder for fx gæsteforelæsninger og projektsamarbejde i semesterprojekter i løbet af studietiden samt gode jobmuligheder for kandidaterne efterfølgende.


• Ifølge behovsundersøgelsen, udført af Epinion, er der geografisk set størst behov for uddannede kandidater i København. Dette blev bekræftet af Danmarks Statistik i rapporten fra september 2022 (s.21 dokumentationsrapporten)


• AAU har forskningsaktiviteter inden for området Computer Engineering på AAU’s campus i København. Forskere på højt internationalt niveau arbejder allerede med området computer engineering, hvilket vil sikre forskningsbaseret undervisning og give mulighed for inddragelse af projektresultater fra eksternt finansierede projekter.


• De tættest beslægtede kandidatuddannelser findes ikke i hovedstadsområdet (s. 16 i dokumentationsrapporten), hvorfor den foreslåede uddannelse ikke vil have betydning for rekrutteringen til de tætteste beslægtede uddannelser.

Det skal også fremhæves, at ansøgning om prækvalifikation af kandidatuddannelsen i computerteknologi indgår i en samlet strategi for Det Tekniske Fakultet for IT og Design med fokus på at fremme digitalisering og bæredygtighed. Kandidatuddannelsen i computerteknologi skal bidrage til udvikling inden for digitaliseringssporet.

I dokumentationsrapporten (s. 7) er der identificeret kompetenceområder på baggrund af aftagervirksomhedernes aktuelle såvel som fremtidige behov. De vigtigste er a) Struktureret systemudvikling, b) Analyse og design af computersystemer, c) Sikkerhed, d) Maskinintelligens, e) Cloud- og Edge baserede systemer, f) Data mining and analysis, g) Privacy og data ansvar, h) Big data management, i) Teknologiledelse og entreprenørskab, j) Computernetværk og k) High-performance systems. I dokumentationsrapporten er sammenhængen mellem uddannelsesstrukturen og virksomhedernes behov præsenteret. Både fag- og projektmodulerne giver kompetencer i bl.a. de digitale kompetenceelementer, der er efterspurgt ovenfor. Aftagere har på møder således også tilkendegivet, at uddannelsen er relevant, og at de gerne ansætter dimittender fra uddannelsen (s. 7 dokumentationsrapporten).

I behovsundersøgelsen fremgår det, at kompetencerne i den foreslåede kandidatuddannelse i computerteknologi er efterspurgte og relevante for aftagervirksomheder. I alt siger 95% af aftager­virksomhederne, at de i høj eller nogen grad opfatter kompetencerne i computerteknologi for relevante nu, og dette tal forbliver på 94% selv om 3 år (s. 20 i dokumentationsrapporten).

I behovsundersøgelsen er erhvervssigtet for uddannelsen undersøgt ved at adspørge aftagere fra forskellige grupper inden for it. Grupperne er inddelt således:

• private it-virksomheder, som ønsker medarbejdere med tekniske kompetencer på området som udvikler software, hardware, it-udstyr eller arbejder med infrastruktur;


• private virksomheder, som beskæftiger sig med produktion eller serviceydelser. Her er både små og mellemstore virksomheder samt store virksomheder;


• offentlige organisationer, som efterspørger medarbejdere med dyb teknisk viden og som kan arbejde med IT-infrastrukturen i organisationen og forstå og implementere ny teknologi.

Struktureret systemudvikling er den kompetence, virksomhederne udtrykker størst behov for. I behovsundersøgelsen vises det, at mere end 65% af de adspurgte virksomheder har brug for struktureret systemudvikling, og knap 60% kræver færdigheder inden for analyse og design af computersystemer. Det viser, at virksomheder har behov for ingeniører med stor viden om at bygge store computersystemer. Af de adspurgte virksomheder efterspørger mere end 55% af dem kompetencer i maskinintelligens og cloud og edge-baserede systemer, og 45% af dem kræver færdigheder i data mining og analyse. Disse er nødvendige for virksomheder, der behandler data enten for sig selv eller for deres kunder. Op mod 58% af de adspurgte efterspørger kompetencer i sikkerhed og mere end 40% i privacy og dataansvar. Dette viser, at virksomheder efterspørger ingeniører, der er bevidste om, hvordan man arbejder med data på en sikker måde. Big data management kræves af 37% af de adspurgte virksomheder, hvilket viser, at der er virksomheder i Danmark, der har behov for at behandle store data.

Idet repræsentanter fra alle disse grupper har været inddraget i udviklingen af uddannelsen og har udtalt at de gerne vil ansætte kandidater fra uddannelsen, kan det konkluderes, at kandidaterne fra computerteknologi har et relevant og godt erhvervssigte, hvor der er behov for dem. På grund af den nuværende og fremtidige mangel på it-specialister bidrager den ansøgte uddannelse således med en kompetenceprofil, som virksomhederne efterspørger, og som er unik i forhold til beslægtede uddannelser.

Den foreslåede uddannelse blev analyseret i forhold til 21 beslægtede kandidatuddannelser i landet (s. 16 i dokumentationsrapporten). Kompetencesammenligningen viser, at den foreslåede kandidatuddannelse i computerteknologi giver en samlet kompetenceprofil indenfor for it, som ikke eksisterer i det danske uddannelseslandskab. Specifikt fokuserer den foreslåede uddannelse på system design og udvikling, cloud og big-data teknologier, hvilket i kombination med PBL-modellen gør den unik. Desuden viser Data fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus, at den akkumuleret ledighedsfrekvens i perioden fra 2019-2021 for de beslægtede kandidatuddannelser går fra 1% til 5%, med gennemsnittet af 2% (s. 19 i dokumentationsrapporten). Desuden ligger ledighedsfrekvens for de tættest beslægtede kandidatuddannelser mellem 1,04-1,36%, hvilket kan anses for markant lavt (s. 19 i dokumentationsrapporten).

Uddannelsen ønskes udbudt på engelsk. Begrundelserne er som følger:

• Computerteknologi er et internationalt område, hvor kandidaterne vil samarbejde med udenlandske aktører på daglig basis - kunder, leverandører og myndigheder. Disse relationer foregår altovervejende på engelsk. Det er således nødvendigt, at de uddannede kandidater kan begå sig i et internationalt miljø, og derfor er der brug for, at kandidaterne opnår træning i at bruge engelsk som arbejdssprog. Der er også mange internationale virksomheder i it-området, der er til stede i Danmark, hvor engelsk er arbejdssproget.


• Fagterminologien og litteraturen er på engelsk. Hovedparten af de værktøjer de studerende skal anvende findes kun på engelsk. Det er derfor væsentligt, at kandidaterne udvikler en stærk engelsk fagterminologi. Engelsk er en forudsætning for efter endt studie at kunne følge den teknologiske udvikling og erhverve sig ny viden.


• Forskningsmiljøet på AAU campus København er i høj grad internationalt, og engelsk er arbejdssproget. At tilbyde uddannelsen på engelsk vil give mulighed for en overførsel af forsknings- og udviklingsekspertise og færdigheder fra det internationale personale til de studerende.


• Et uddannelsesudbud på engelsk gør det muligt at tiltrække internationale studerende, og dermed bidrage til, at efterspørgslen på kandidater imødegås. AAU er særligt opmærksomme på en høj grad af fastholdelse af såvel danske studerende som studerende fra andre europæiske lande på det danske arbejdsmarked.

Tilbagemeldingerne fra aftagermøderne og behovsundersøgelsen bekræfter, at virksomhederne generelt er positive overfor, at uddannelsen udbydes på engelsk. I dokumentationsrapporten s. 24 er det ligeledes beskrevet, at 54% af virksomhederne svarer, at det i nogen eller høj grad er relevant at ansætte kandidater, der primært kommunikerer på engelsk.

Som beskrevet ovenfor er der aktuelt over 200 ubesatte stillinger inden for computerteknologi i Danmark blandt virksomheder, der deltog i behovsundersøgelsen. IDA estimerer den aktuelle mangel på omkring 2000 kandidater for it-specialister og 3000 it-tværfaglige, som vil stige til hhv. 2800 og 3600 i 2030 (s. 11 i dokumentationsrapporten). Tilsvarende viser data fra Danmarks Statistik i 2022, at 12 % af alle virksomheder, der har 10 eller flere ansatte, havde ubesatte it-stillinger. Virksomhederne i hovedstadsområdet er i højere grad ramt af denne mangel, som viser både behovsundersøgelsen og Danmarks Statistik (fx 17% af alle virksomheder i hovedstadsområdet, der har 10 eller flere ansatte, havde ubesatte it-stillinger, se s. 22 i dokumentationsrapporten).

Kandidatuddannelsen i computerteknologi vil være adgangsbegrænset til 25 studerende pr. år, hvormed den vil kunne bidrage til at mindske det udækkede behov, der eksisterer for it-kandidater både nationalt og regionalt. Uddannelsens første dimittender forventes at dimittere i 2027.

Epinion har udarbejdet en behovsundersøgelse for at afdække behovet for uddannelsen. I alt 121 aftagere deltog i spørgeskemaundersøgelse og 8 personer i kvalitative interviews (se bilag 2). Aftagerne kom fra virksomheder, som er udviklere og producenter af IoT systemer, kommunikation og netværksforbundne computersystemer og løsninger, samt brugerne af sådanne løsninger i deres forretningsdrift og tjenester. Undersøgelsen viste, at uddannelses kompetenceprofil er relevant og udtrykte ønske om at ansætte kommende kandidater.

AAU har desuden været i dialog med instituttets aftagerpanel, bestående af i alt 8 aftagere fra it-virksomheder. Aftagerne vurderede, at uddannelsen er relevant og udtrykte en positiv holdning til uddannelsens struktur og indehold samt til dens problembaserede læringsmodel (se bilag 3).

AAU har udsendt orienteringsbrev til KU, ITU, AU, SDU og DTU om udviklingen af nærværende uddannelse for at skabe god dialog og sikre et godt fremtidigt samarbejde om IT-uddannelserne i København. AAU har modtaget respons fra universiteterne, som er reflekteret over i opbygningen af uddannelsen (s. 13 i dokumentationsrapporten).

På baggrund af aftagernes input er der foretaget justeringer af uddannelsen for at sikre, at dennes kompetenceprofilen matcher aftagernes behov. Virksomhederne angav fx kompetencerne inden for strukturerede systemudvikling og analyse og design af computersystemer som de vigtigste, hvorfor det obligatoriske kursus "Computer systems engineering" er indført. På aftagermøderne blev kompetencerne inden for kvanteberegning identificeret som vigtige, hvilket førte til introduktionen af valgkurset ”Quantum technologies” (se bilag 3). Der er også sket mindre justeringer i titler og indhold af nogle af kurserne. Den endelige kompetenceprofil kan ses i bilag 1.

Behovsundersøgelsen viser, at virksomhederne er positive over for uddannelsen, og at hhv. 62% og 33% af aftagerne vurderer, at de har behov for ingeniører med kompetencer inden for området i høj grad og nogen grad. 51% af virksomhederne forventer, at det generelle behov for ingeniører med kompetencer inden for computerteknologi kommer til at stige yderligere inden for de næste tre og 43% procent angiver, at behovet vil være det samme som i dag.

Det er således AAU’s vurdering, at uddannelsens indhold matcher aftagernes behov.

I behovsundersøgelsen blev 15 tekniske kompetencer identificeret, som opnås via uddannelsen. Disse er sammenlignet med kompetencer, der opnås på 21 beslægtede uddannelser. Næsten alle uddannelser giver kompetencer indenfor maskinintelligens, og mere end halvdelen inkluderer data mining og analyse samt emnet sikkerhed. Få uddannelser dækker specifikt emnerne cloud- og edge computing, privacy og dataansvar samt big data management samt omfatter kurser i analyse og design af computersystemer.

Den ansøgte uddannelse vil have et overlap med kandidatuddannelsen i computerteknologi (AAU, AAL) inden for maskinintelligens samt data mining og analyse, hvorfor de to uddannelser med rette kan have samme titel. Samlet set vil den forslåede uddannelsen dog være den eneste, som giver de efterspurgte kernekompetencer.

Dimittenderne kan varetage jobs, hvor de kan omsætte kompetencer i system design, edge og cloud computing, high-performance computing og big data management i private it-virksomheder samt virksomheder og offentlige organisationer, der arbejder med databehandling og -analyse, cloud tjenester, native cloud-udvikling og sikre og komplekse systemer.

Som nævnt ovenfor har AAU undervejs i udviklingen af uddannelsen gennemført en analyse af en række eksisterende uddannelser baseret på deres indhold og erhvervssigte for at sikre, at den ansøgte uddannelse dels bidrager til øget sammenhæng i det danske uddannelsessystem, og dels ikke resulterer i forringelser af vilkårene for de beslægtede uddannelser. I analysen er alle de relaterede uddannelser sammenholdt med de otte ud af 15 vigtigste vurderede kompetenceområder for kandidatuddannelsen i computerteknologi, som aftagervirksomhederne i behovsundersøgelsen har identificeret. Disse er a) Struktureret systemudvikling, b) Analyse og design af computersystemer, c) Sikkerhed, d) Maskinintelligens, e) Cloud- og Edge baserede systemer, f) Data mining and analysis, g) Privacy og dataansvar og h) Big data management. I dokumentationsrapporten s. 15 vises en sammenligning af beslægtede uddannelser med kompetenceområderne a)-h) samt i hvilken grad disse har sammenfaldende kernekompetencer med kandidatuddannelsen i computerteknologi.

Følgende eksisterende beslægtede kandidatuddannelser har været inddraget i analysen:

• AAU: Innovativ kommunikationsteknik-entrepreneurskab (KBH), computerteknologi (AAL), software (KBH), datalogi (IT) (AAL), datalogi (AAL).


• DTU: autonome systemer, informationsteknologi, kommunikationsteknologier og systemdesign, Matematisk modellering og computing, teknologisk entreprenørskab


• ITU: datalogi, softwaredesign, datavidenskab.


• KU: datalogi


• RUC: datalogi


• SDU: Software Engineering (eng. Odense/Sønderborg), datalogi (eng. Odense), Datavidenskab (dan. Odense), Datavidenskab (eng. Kolding).


• AU: computerteknologi, datalogi.

Den ansøgte kandidatuddannelse er fagligt beslægtet med eksisterende kandidatuddannelser i computerteknologi og deler en række kompetenceområder inden for fagområdet med disse. Uddannelsen er dog også udviklet, så den supplerer de eksisterende uddannelser med andre kernekompetencer indenfor computerteknologi efterspurgt af aftagere.  Den ansøgte uddannelse har således et overlap med kandidatuddannelsen i computerteknologi på Campus Aalborg i kompetenceområde d) og f), da begge uddannelser har kurser i maskinlæring; (ii) et overlap i kompetenceområde h), da kurset Numerical scientific computing deles mellem uddannelserne, og (iii) et overlap i kompetenceområde b) og c). Dog er den eksisterende uddannelse indenfor disse kompetenceområder centreret om kommunikationsaspekter af distribuerede systemer med fokus på sikkerhed og pålidelighed.

Kandidatuddannelsen computerteknologi (AU) er blandt de få kandidatuddannelser i Danmark, der introducerer den strukturerede systemudvikling (kompetenceområder a) som et obligatorisk emne i lighed med den foreslåede uddannelse. Ikke desto mindre er denne kandidatuddannelses fokus på distribuerede systemer, IoT, trådløst netværk, systemmodellering osv., forskelligt fra forslaget til den nye uddannelse, som er designet til big data management, behandling og analyse via cloud og edge computing.

Analysen viser, at kandidatuddannelserne i hhv. innovativ kommunikationsteknik-entreprenørskab (AAU, KBH), teknologisk entreprenørskab (DTU), kommunikationsteknologier og systemdesign (DTU), matematisk modellering og computing (DTU) og teknologisk entreprenørskab (DTU, Lyngby) fokuserer på tværfaglige tilgange, iværksætteri og kommunikationsteknologier frem for cloud computing, high-performance computing, system engineering og big data management. Som sådan dækker de ikke de fleste af kompetenceområderne a)-h), og de er klart adskilte fra den nye kandidatuddannelse.

Kandidatuddannelserne i datalogi (IT) (AAU, AAL), datalogi (AAU, AAL), software (AAU, KBH), softwaredesign (ITU), datalogi (RUC) og informationsteknologi (DTU) indeholder elementer, som også kan genfindes i den nye kandidatuddannelse, men mangler en omfattende dækning af kerneemnerne, så som cloud, high-performance computing, big data, management og systemteknik.

Kandidatuddannelserne i autonome systemer (DTU), datalogi (ITU), Software Engineering (SDU), datavidenskab (ITU), datalogi (KU) og datalogi (SDU) dækker mere relevante emner, men er stadig ikke i overensstemmelse med kernefokusområderne for den foreslåede kandidatuddannelse. Således indeholder de listede beslægtede kandidatuddannelser ikke samme fokus på cloud og edge computing eller high-performance computing som den ansøgte kandidatuddannelse i computerteknologi.

Kandidatuddannelserne i datavidenskab (SDU, Odense og Kolding) udbydes på dansk med syv specialiseringer i Odense og på engelsk med tre specialiseringer i Kolding. Specialiseringerne "ICT Systems” og "Artificial Intelligence" (kun i Odense) er de tætteste på den foreslåede uddannelse. Disse to specialiseringer er ret ens og tilbyder kernekompetencer inden for computernetværk, programmering, algoritmer og datastrukturer, databeskyttelse, statistik, lineær algebra, maskinlæring og AI. SDU’s uddannelse inkluderer dog ikke kompetencer inden for system engineering, cloud og edge computing eller high-performance computing, hvilket er fokus i den ansøgte kandidatuddannelse.

Kandidatuddannelsen i datalogi (AU) er opbygget med ni specialiseringer, og de studerende skal kombinere to specialiseringer. Kombinationen af de to specialiseringer "Advanced Machine Learning and Data Science" med "Data-intensive Systems" er den, der er tættest på den foreslåede uddannelse. Uddannelsen fokuserer på algoritmeaspektet af databehandling og analyse og mindre på systemaspektet. Den har stærkt fokus på forskellige maskinlæringstilgange og algoritmer, men det dækker ikke de aspekter af high-performance computing, systemudvikling og cloud- og edge computing, som er fokus for den ansøgte kandidatuddannelse.

I forbindelse med orienteringen af de øvrige universiteter om det forslåede uddannelsesudbud, modtog AAU en liste med uddannelsesudbud, som KU vurderede at være beslægtede til kandidatuddannelsen i computerteknologi, hvorfor KU vurderede, at den forslåede uddannelse vil have betydning for rekrutteringen. Fem ud af syv listede uddannelser indgår i analysen af sammenhænge og forskelle til beslægtede uddannelser (informationsteknologi (DTU), datalogi (KU), datalogi (ITU), softwaredesign (ITU), og matematisk modellering og Computing (DTU)) uddybes ovenfor og også i dokumentationsrapporten s. 13. De resterende to uddannelser på listen er:

• Kommunikation og IT (KU): Dette er en it-uddannelse inden for humaniora. Den kombinerer teknisk viden og færdigheder inden for konceptudvikling, programmering og datamining med et stærkt fokus på empiriske metoder og analyser af digital kommunikation i organisationer og samfund. Det er klart, at det videnskabelige område og tilgangen til denne uddannelse er væsentligt forskellig fra den ansøgte uddannelse.


• Digital Innovation og Management (ITU): Uddannelsen kombinerer viden og kompetencer fra en række forskningsområder som fx kvalitative og etnografiske studier af it, videnskab og teknologi studies, informationsvidenskab, virksomheds-, ledelses- og organisationsstudier og filosofi. Igen er det klart, videnskabelig tilgang og fokus på denne uddannelse er væsentligt forskellige fra den ansøgte uddannelse.
   

Analysen viser, at ingen af de beslægtede uddannelser uddanner kandidater med samme kompetencer som den foreslåede kandidatuddannelse i computerteknologi. Alle kandidatuddannelserne har grundlæggende elementer inden for maskinlæring, nogle inkluderer elementer af data mining og analyse, men meget få dækker cloud og edge computing, big data management og system engineering. Kandidatuddannelsen i computerteknologi kan derfor betegnes som en ny profil, der ikke i øjeblikket findes i det danske uddannelsessystem.

I forhold til den organisatoriske kompetenceprofil adskiller kandidatuddannelsen i computerteknologi sig fra de beslægtede uddannelser uden for AAU (s. 7 i dokumentationsrapporten). Uddannelsens opbygning med problembaseret læring giver kandidater fra AAU særligt stærke kompetencer inden for problemløsende tilgange til at samarbejde i teams, til at kommunikere mundtligt og skriftligt, projektledelse mm. Det er alle kompetencer, som virksomhederne i behovsafdækningen gav udtryk for, at deres ansatte i særlig grad bør have.

Kandidatuddannelsen forventes primært at rekruttere bachelorer fra bachelor i cyber- og computerteknologi og bachelor i software, som begge udbydes på AAU’s Campus København. Studerende fra tilsvarende bacheloruddannelser vil også kunne ansøge om optagelse. Derudover forventes der også optag af udenlandske studerende.

Der vil således være et stort antal bachelorer især fra AAU campus København, som er kvalificerede til at søge ind på den foreslåede kandidatuddannelse. Disse studerende kan i forvejen vælge blandt en bred vifte af kandidatuddannelser i hovedstadsområdet, som den nye uddannelse vil indgå i. Med et stigende nationalt behov for ingeniører, der overstiger antallet af dimittender, er der en volumen i efterspørgslen, der giver plads til en ny uddannelse i computerteknologi, uden at dette får negativ virkning på eksisterende uddannelser (s. 12 dokumentationsrapport).

Kandidaterne kan fortsætte deres studier på ph.d.-uddannelser i computerteknologi, datalogi, eller lignende områder.

Uddannelsen forventes at optage ca. 25 studerende årligt.

Ikke relevant. 

Ingen øvrige bemærkninger