Bachelor - Plante- og fødevarevidenskab - Aarhus Universitet

En adgangsgivende eksamen samt følgende specifikke adgangskrav: 

• Engelsk B


• Matematik A


• Og en af disse kombinationer:


• Fysik B og kemi B eller


• Fysik B og bioteknologi A eller


• Geovidenskab A og kemi B eller


• Kemi B og biologi A og fysik C

Ansøgere skal have mindst 6,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen ved ansøgning i kvote 1.

Bacheloruddannelsen giver adgang til følgende kandidatuddannelser:

• Kandidatuddannelsen i plantevidenskab (retskrav)


• Kandidatuddannelsen i molekylær ernæring og fødevareteknologi (ved specialisering i fødevarevidenskab)


• Kandidatuddannelsen i agronomi (Københavns Universitet)

Der ansøges om at udbyde en eksisterende uddannelse, plante- og fødevarevidenskab, på engelsk. Uddannelsen giver en grundlæggende viden om planter og plantedyrkning, samt en helhedsforståelse for plantebaserede fødevaresystemer, fødevarekvalitet samt de udfordringer og muligheder, der knytter sig hertil i forhold til den grønne omstilling af landbruget. Kandidater fra uddannelsen er højt efterspurgte til at arbejde med den grønne omstilling af landbruget - et behov der ikke mindst er aktualiseret af aftalen om den grønne trepart fra 2024, hvor arealanvendelse, landbrug, miljø og biodiversitet indgår i et hele.

Bachelorer vil i et vist omfang kunne ansættes inden for forsynings- og aftagervirksomheder knyttet til jordbrug og fødevareproduktionen, i konsulentvirksomheder og i offentlig forvaltning. Størstedelen forventes imidlertid at fortsætte enten på kandidatuddannelsen i Plant Science eller kandidatuddannelsen i Molecular Nutrition and Food Technology.

Formålet med at udbyde uddannelsen på engelsk er at sikre et stabilt rekrutteringsgrundlag og dermed levere den fornødne arbejdskraft til den grønne omstilling af dansk landbrug.

Bacheloruddannelsen i plante- og fødevarevidenskab forankres ved Institut for Agroøkologi (AGRO), sammen med kandidatuddannelsen i Plant Science, der vil blive udbudt fra sommer 2027. Uddannelserne vil blive udbudt i tæt samarbejde med Institut for Fødevarer (FOOD) og Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET). De tre institutter huser forskningsmiljøer i verdenseliten og er nøglespillere i forhold til den grønne omstilling af landbruget.

Uddannelsen består af 120 ECTS obligatoriske fagelementer (semester 1-4) og i forlængelse heraf 45 ECTS valgfrie elementer og et bachelorprojekt på 15 ECTS. I det femte semester vælges en specialisering (Planter eller Fødevarer) med henblik på videre kandidatstudier.

Uddannelsen vil indeholde et projektbaseret fag på hvert af de første fem semestre, der binder de forskellige fag sammen og knytter teori til praksis. Projektfaget er angivet i parentes i listen nedenfor.

Uddannelsens konstituerende elementer

Første semester:

Planter til fødevarer, foder og biomasse/Plants for food, feed and biomass (10 ECTS, inkl. projekt)

Kurset sætter hele uddannelsen i perspektiv i forhold til den historiske, nuværende og fremtidige produktion af planter til fødevarer, foder og biomasse. Dette opnås ved at integrere basal viden om biokemi, molekyler og plantefysiologi for vækst, udvikling og kvalitet af planteprodukter både teoretisk og gennem basale analytiske metoder.

Klassificering af planter og andre organismer/Classification of plants and other organisms (10 ECTS)

Kurset giver et grundigt kendskab til kulturplanter der kan anvendes til forskellige dyrkningsformål (fødevarer, foder, biomasse), samt en introduktion til andre levende organismer, der interagerer med planters overgang til kulturplanter. 

Molekyler og organismer 1/Molecules and organisms 1 (10 ECTS)

Kurset skal give de studerende en teoretisk introduktion til basal kemi, biokemi og organismer for at sikre en praksisnær baggrund for at kunne tilgå andre fag og projekter på studiet. Der lægges vægt på, at begreber og koncepter præsenteres i en relevant kontekst med brug af cases fra uddannelsen.

Andet semester:

Jordens påvirkning af plante- og fødevarekvalitet/The impact of soil on plant and food quality (10 ECTS inkl. projekt)

Jordens funktion spiller en vigtig rolle i relation til plantevækst og landbrugsproduktionen. Kurset koncentrerer sig grundlæggende om tre centrale emner: Jorden som vækstmedie, konsekvenser af jordbehandling og jordens påvirkning af afgrødeudbytte og -kvalitet. 

Jordens funktion/Soil functions (10 ECTS)

Kurset giver en forståelse for jordens egenskaber i relation til plantevækst. Gennem kurset introduceres de studerende til de centrale abiotiske og biotiske processer i jorden, herunder jordkemi, -biologi og -fysik. Endvidere lærer de om strukturelle egenskaber, vandbevægelse og næringsstofdynamik i jord-plantesystemet. 

Datahåndtering 1/Working with data 1 (10 ECTS)

Data produceres i laboratoriet, udvindes i marken, fra maskiner og sensorer, fra internettet, i enhver virksomhed, i samfundet og i forskningen. Data vil også spille en central rolle i den grønne omstilling, som fokuserer på at indføre nye digitale værktøjer til udvikling af en mere bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Dette kursus er en introduktion til bedste praksis for - og praktisk erfaring med - hvordan man håndterer data og analyserer, visualiserer og fortolker dem.

Tredje semester:

Bæredygtige dyrkningssystemer/Sustainable cropping systems (10 ECTS inkl. projekt)

Formålet med kurset er at den studerende opnår grundlæggende viden og praksiskendskab til dyrkningssystemers generelle struktur og dynamik, herunder de naturgivne rammer, samt betydningen af afgrøder, systemdesign og markdriften for produktion og effekter på natur og miljø. 

Planteressourcer/Plant resources (10 ECTS)

Planteressourcer omfatter landbrugs- og havebrugsafgrøder til produktion af foder, fibre, biomasse, frø og fødevarer, foruden efterafgrøder til forbedring af jordens frugtbarhed og økosystemtjenesterne. Kurset bringer den basale viden om planter og jord fra 1. og 2. semester ind i en dyrkningsmæssig sammenhæng, herunder dyrkningens påvirkning af klima, miljø og biodiversitet.  

Molekyler og organismer 2/Molecules and organisms 2 (5 ECTS)

Kurset giver en grundlæggende forståelse af molekylær genetik, metabolisme og cellebiologi. Kurset skaber derved et fundament for videre arbejde med planteforædling & bioteknologi, råvarekvalitet og plantepatologi. Der lægges vægt på at bruge eksempler med et jordbrugs- eller fødevarevidenskabeligt perspektiv. 

Fjerde semester:

Fødevare- og biomasseproduktionens globale betydning/Global impact of food and biomass production (10 ECTS inkl. projekt)

Klima-, miljø-, natur- og biodiversitetsaftrykkene af fødevare og biomasseproduktionen er kerneviden for at understøtte bæredygtige beslutninger både i primærproduktionen, i processeringen, i salgsleddet og ift. regulering af bæredygtige fødevaresystemer. I semesterprojektet vil den studerende lære om klima- og miljøaftryk af fødevare- og biomasseproduktionen.

Fødevareproduktionssystemer og grøn omstilling/Food production systems and green transition (10 ECTS)

Fødevareproduktionssystemernes udformning spiller en vigtig rolle i relation til deres klima- og miljøpåvirkning. En forståelse af systemernes enkelte elementer og deres samspil er afgørende for at kunne arbejde med biobaseret økonomi og grøn omstilling herunder udvikling af fremtidens bæredygtige fødevareproduktionssystemer. 

Datahåndtering 2/Working with data 2 (10 ECTS)

Kurset bygger videre på "Datahåndtering 1" og introducerer mere komplekse typer af data og koncepter til visualisering og analyse, som er relevante for plante- og fødevarevidenskab. Kurset vil fx introducere forsøgsdesigns, der inkluderer genetiske, miljømæssige og ledelsesmæssige (GxExM) effekter, og introducerer arbejdet med interaktioner, der giver de klassiske GxExM-designs i agronomi. 

Femte semester (specialisering i enten plante- eller fødevarevidenskab):

På femte semester placeres et mobilitetsvindue, der giver mulighed for at følge fagelementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet.

Specialisering i Plantevidenskab (foruden det konstituerende kursus vælges 2 af 3 valgfag)

Projekt i plantevidenskab/Project in plant science [10 ECTS inkl. projekt] (konstituerende kursus)

De studerende gennemfører et selvvalgt projekt med fokus på plantevidenskab, gerne i direkte samarbejde med en relevant virksomhed/interessent.

Afgrødegenetik og bioteknologi/Crop genetics and biotechnology [10 ECTS] (valgfag)

Kurset giver en grundlæggende forståelse af teknikker inden for plantebioteknologi og genetik. Den studerende lærer, hvordan disse teknikker kan øge forståelsen af planter, og hvordan de bruges til udvikling af afgrøder.

Det biobaserede samfund og landskab/The bio-based society and landscape [10 ECTS] (valgfag)

Gennem kurset opnår den studerende forståelse for det biobaserede samfunds mange udviklingsmuligheder og begrænsninger i forhold til en bæredygtig forvaltning af naturgrundlaget.

Jorden i agroøkosystemet/Soils in the agroecosystems [10 ECTS] (valgfag)

Kurset vil forbedre de studerendes basale viden i forhold til jord- og plantesystemet. Samtidig vil man få et solidt fundament i forhold til de vigtige jordegenskaber på et landskabsniveau i forhold til plantevækst, arealanvendelse, miljø og det omgivende samfund.

Specialisering i Fødevarevidenskab (Tre konstituerende kurser på 10 ECTS der sikrer at den studerende kan optages direkte på Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi):

Fødevarekemi/Food chemistry [10 ECTS]

På kurset arbejder den studerende med de molekylære egenskaber af udbredte fødevarekomponenter af betydning for kvalitet og sundhed, der beskrives ud fra en organisk kemisk og biokemisk betragtning.

Udvidet biokemi/Advanced biochemistry [10 ECTS]

Formålet med kurset er at præsentere et biokemisk fagområde omhandlende signaltransduktion, metabolisme og immunologi. Der opnås en integreret helhedsforståelse af metabolismers interaktioner samt viden om den basale humane immunologi, herunder design og anvendelse af immunterapi.

Molekylærbiologiske metoder/Molecular biological methods [10 ECTS]

Formålet med kurset er at opnå forståelse og praktisk erfaring med molekylærbiologiske metoder der bl.a. anvendes inden for den del af fødevareforskningen der beskæftiger sig med biologiske effekter af fødevarer.

Sjette semester:

Specialisering i Plantevidenskab:

Bachelorprojekt (20 ECTS) samt Geographic Information Systems and Remote Sensing (10 ECTS)

Specialisering i Fødevarevidenskab:

Bachelorprojekt (20 ECTS) samt Food Microbiology (10 ECTS)

Kompetenceprofil for bachelor i Plant and Food Science:

Bacheloren har gennem uddannelsen erhvervet og udviklet en række intellektuelle, faglige og praktiske kompetencer og har opnået følgende:

Viden 

• Plantefysiologi og –biologi, samt forståelse af samspillet mellem planter, jord og miljø.


• Plantebaserede fødevarers funktion samt fødevaresystemers struktur og dynamik og deres påvirkning af miljø, klima og biodiversitet.


• Kemiske, biokemiske og molekylærbiologiske processer indenfor plante-, jord- og fødevarevidenskab.


• Centrale videnskabelige metoder, teorier og begreber inden for jordbrugssystemet baseret på et teknisk-naturvidenskabeligt fundament.


• Hovedelementerne og problemstillingerne i jordbrugs- og fødevareproduktion herunder produktionsmetoder, fødevarekvalitet, cirkulært ressourceforbrug samt klima- og miljøpåvirkning.


• Jordbrugs- og fødevareproduktionens teknologiske og strukturelle udvikling i et globalt perspektiv med fokus på bæredygtighed, fødevaresikkerhed og klimaforandringer.

Færdigheder

• Identificere og analysere videnskabelige og praktiske problemstillinger inden for plante- og fødevarevidenskab.


• Indgå i teknisk-naturvidenskabelige forsøgsarbejde og feltstudier inden for plante- og fødevarevidenskab.


• Formidle og diskutere faglige problemstillinger, metoder og teknologier i relation til jordbrugs- og fødevareproduktion og tilpasse kommunikationen til den specifikke målgruppe.

Kompetencer

• Planlægge og gennemføre projekter på et højt fagligt niveau og efterfølgende anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge.


• Indgå konstruktivt i samarbejde om løsning af faglige og tværfaglige problemstillinger på en teknisk-naturvidenskabelig baggrund.


• Identificere egne læringsbehov og fremme egen og andres læring i forskellige læringsmiljøer.


• Kende egne styrker og svagheder i forhold til selvstændigt arbejde og gruppearbejde.

Uddannelsen ønskes placeret under det naturvidenskabelige område og foreslås indplaceret på takst 3, svarende til den indplacering, der er godkendt for den eksisterende dansksprogede version af uddannelsen.

Den grønne omstilling af landbrug og fødevareproduktion i Danmark udløser et voksende behov for højtuddannede specialister med bred forståelse for landbrugsproduktion i et helhedsperspektiv, der omfatter overordnet arealudnyttelse, produktion, miljø og biodiversitet. Behovet er yderligere aktualiseret ved indgåelse af den grønne trepart og oprettelsen af et særskilt ministerium til implementering heraf.

Aarhus Universitet har tidligere dokumenteret behovet på arbejdsmarkedet for bacheloruddannelsen i plante- og fødevarevidenskab og kandidatuddannelsen i Plant Science gennem en aftageranalyse. Hovedkonklusionerne fra denne analyse er gengivet senere i denne ansøgning og i første del af ansøgningsbilaget.

Skal Danmark i mål med den grønne trepart, og skal vi løse klima- og biodiversitetskriserne, er det bydende nødvendigt, at der uddannes et tilstrækkeligt antal specialister med de rette forskningsbaserede kompetencer. Imidlertid viser det sig vanskeligt at rekruttere studerende til de relevante uddannelser på såvel Aarhus Universitet som Københavns Universitet, hvor optag over en årrække har været vigende. Dette kalder på en langsigtet indsats hvor agro- og fødevareområdet i sin helhed rebrandes i lyset af den grønne trepart. For plante- og fødevarevidenskab på AU specifikt endte optaget i 2024 på fem studerende, hvilket er et godt stykke under et bæredygtigt niveau. På denne basis ønsker AU at ændre uddannelsessproget til engelsk, for gennem rekruttering af en blanding af danske og udenlandske studerende at skabe et bæredygtigt rekrutteringsgrundlag for uddannelsen, der dels kan sikre en platform for en langsigtet udvikling og rebranding, dels at der uddannes et nødvendigt antal specialister til sektoren.

Se uddybet rationale i ansøgningsbilag.

Det forventes, at der uddannes 25-30 bachelorer årligt fra 2028, heraf ca. 1/3 danske. Det forventes, at størstedelen af disse – i overensstemmelse med tidligere dokumenteret efterspørgsel hos aftagere – fortsætter på en kandidatuddannelse, primært kandidatuddannelsen i Plant Science samt den eksisterende kandidatuddannelse i Molecular Nutrition and Food Technology.

AUs behovsafdækning viser et skønnet behov (blandt 18 virksomheder) for 55-75 dimittender inden for plante- og fødevarevidenskab hvert år. Behovet er bekræftet gennem analyse af jobopslag over en periode på 30 dage i efteråret 2022, der gav et estimat på ca. 1000 jobopslag pr. år rettet mod kandidater fra uddannelsen.

Uddannelsen er opbygget efter en model, hvor eksperimentelt arbejde og projekter i samarbejde med erhvervsliv er højt prioriteret. Det forventes derfor, at størstedelen af dimittenderne, efter endt bachelor og kandidatuddannelse, vil være så tæt integreret med det danske samfund og erhvervsliv, at de forbliver i arbejde i Danmark.

Den samlede vurdering er derfor, at et internationalt udbud af Plant and Food Science vil kunne give et stærkt bidrag til at løse behovet for arbejdskraft indenfor sektoren.

AUs behovsanalyse i forbindelse med prækvalifikation af den dansksprogede udgave af uddannelsen omfattede en række virksomheder dels fra det eksisterende aftagerpanel for agrobiologi, virksomheder der i øvrigt samarbejdes med omkring forskning og uddannelse samt flere andre virksomheder, der bredt dækker offentlige og private arbejdsgivere inkl. interesseorganisationer inden for området.

Omkring 20 repræsentanter fra private og offentlige organisationer deltog i den afholdte workshop, hvor man drøftede behovet for uddannelser/dimittender og kompetencer på det jordbrugsvidenskabelige område. I forlængelse af workshoppen blev lavet en spørgeskemaundersøgelse, som supplerer konklusionerne fra workshoppen. Spørgeskemaet blev sendt til 46 virksomheder, interesseorganisationer, styrelser og uddannelsesinstitutioner. Heraf svarede 28.

I forbindelse med ændring af udbudssprog til engelsk spurgte AU allerede i foråret 2023 en række af de største danske virksomheder og organisationer indenfor sektoren, hvordan de så på en mulighed for at ansætte international, danskuddannet arbejdskraft. Alle var stærkt positive. Se ansøgningsbilag for uddybning.

AU har gennem en årrække udbudt uddannelsen agrobiologi med tilknyttet aftagerpanel, der løbende har drøftet sektorens kompetencebehov. Ligeledes gennemførte AU en grundig aftagerdialog i forbindelse med udbud af den dansksprogede bachelor i plante- og fødevarevidenskab samt kandidaten i Plant Science. Et aftagerpanel for de nye AU Viborg-uddannelser er ved at blive nedsat, og dialogen vil fortsætte i dette regi. Dialogen omfatter såvel faglige elementer og fokus i uddannelsen, som behovet for mere generiske kompetencer, der efterspørges blandt aftagerne, og som integreres i uddannelserne. Ligeledes har der været fokus på, hvilke kompetencer uddannelsens dimittender forventes at skulle besidde i forhold til de krav, samfundet forventes at pålægge landbrugs- og fødevaresektoren i fremtiden, hvor den rette specialistviden vil være afgørende.

Jordbrugsfaglige universitetsuddannelser udbydes i Danmark kun på AU og KU. På KU tilbydes en bacheloruddannelse i naturressourcer og en kandidatuddannelse i agronomi. I forhold til bacheloruddannelsen i naturressourcer er uddannelsen i Plant and Food Science mere fokuseret og sigter direkte på at give den studerende kompetencer, der er nødvendige i forhold til udvikling og drift af fremtidens bæredygtige fødevareproduktionssystemer. Det skal dog bemærkes, at hverken KU eller AU i øjeblikket kan rekruttere tilstrækkeligt mange studerende til at opfylde sektorens behov for højtuddannede specialister. En engelsksproget Plant and Food Science vil derfor være et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Af beslægtede uddannelser kan endvidere nævnes SDUs kandidatuddannelse i miljø- og ressourceforvaltning, samt kandidatuddannelser i miljøvidenskab ved KU og AAU. Disse dækker dog kun en beskeden del af det samlede plante- og fødevareproduktionssystem. Ved KU tilbydes der også en bachelor i Fødevarer og Ernæring, men denne har mindre fokus på selve produktionskæden.

Ingen uddybende bemærkninger.

AU gennemførte i 2022 en undersøgelse blandt 1200 unge på STX, HTX og EUX. Undersøgelsen identificerede ca. 6% af de adspurgte som potentielle højinteressenter for den nye uddannelse i plante- og fødevarevidenskab. Imidlertid viste det sig, trods en veltilrettelagt og professionelt udført vejledningskampagne, vanskeligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal studerende ved optaget i 2024.

AU har gennem tiden haft stor international søgning til sine kandidatuddannelser indenfor agro-food området. Herudover har udenlandske universiteter, som fx Wageningen University and Research, stort held med at rekruttere internationale bachelorstuderende. En ændring af uddannelsessproget til engelsk forventes derfor at kunne stabilisere rekrutteringsgrundlaget for uddannelsen (se yderligere i bilag).

Bacheloruddannelse i Plant and Food Science vil give direkte adgang til kandidatuddannelsen i Plant Science (retskrav) samt med bestemte tilvalg den eksisterende kandidatuddannelse i Molecular Nutrition and Food Technology. Herudover giver uddannelsen adgang til kandidatuddannelsen i Agronomi ved KU.

Uddannelsen forventes startet op i sommeren 2025 med et optag på 30 bachelorstuderende.  Optaget forventes øget over tid til 50,  hvilket forventes at ville udgøre det stabile niveau fremover.

Ikke relevant.