Diplomuddannelse - ESG-styring og -rapportering - Danmarks Tekniske Universitet
Adgang til optagelse på uddannelsen eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt at ansøger har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i §15a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.
ESG-styring og -rapportering er højaktuelt i dansk industri. EU-direktivet CSRD pålægger således de større virksomheder at rapportere ESG-effekter og -risici. SMVer er indirekte omfattet, da der stilles krav om, at de større virksomheder inkluderer værdikæden i rapporteringen. Opgaven med ESG-styring vurderes at være på niveau med den financielle rapportering. Men meget få SMVer har kompetencerne hertil. Med uddannelsen kan bæredygtighedschefer (a) forstå ESG-påvirkninger, risici og de lovmæssige rammer, og (b) udarbejde korrekt datagrundlag, udnytte relevante teknologier, og implementere initiativer i produktudvikling, processer og værdikæder. Uddannelsen er teknisk/naturvidenskabelig funderet. ESG-styring forudsætter teknisk indsigt i bæredygtighed, driftsprocesser og supply chain suppleret med beregningsfærdigheder, fx omregning af indkøbsmængder til emissioner, affaldsmængder, energi-, vand- og arealbehov. Markedsafdækningen viser stor relevans for bæredygtighedschefer og tilsvarende ansvarsområder. Uddannelsen er særligt relevant inden for industrien, transport, byg/anlæg, forsyning, genbrug og affald.
Diplomuddannelsen i ESG-styring og –rapportering giver den studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer.
Viden
En dimittend fra Diplomuddannelsen i ESG-styring og –rapportering har forsknings- og praksisbaseret viden om:
- Bæredygtighed, herunder klima, biodiversitet, vand og havmiljø, materialer og ressourcer, medarbejdere og det sociale nærmiljø, samt etisk ledelsespraksis (governance)
- De planetære grænser, FN verdensmål, og virksomheders rolle i en bæredygtighed samfundsudvikling
- Forholdet mellem ’mere bæredygtig’, absolut bæredygtighed, og regeneration/restorativ praksis
- Metode og praksis inden for ESG-styring, ESG-rapportering, og bæredygtig virksomhedsudvikling
- Metoder til etablering af relevant datagrundlag fra virksomhedens aktuelle systemer og databaser
- EU-direktiver og danske love/reglementer, herunder CSRD, CSDDD og EU's taksonomi for bæredygtige aktiviteter
Færdigheder
En dimittend fra Diplomuddannelsen i ESG-styring og –rapportering kan på et videnskabeligt og praksisbaseret grundlag anvende relevante teorier og metoder til at:
- Fortolke nationale og internationale ESG-direktiver og love som CSRD, CSDDD og EU-taksonomien
- Sammenligne og bruge rammeværker som Science-Based Targets, Global Reporting Initiative, og GHG-protokollen
- Analysere miljø- og klima-påvirkninger fra virksomhedens ressourceforbrug, driftsprocesser og transport
- Analysere virksomhedens supply chain og distributionsnetværk, herunder miljø- og klima-påvirkninger og øvrig ESG-performance
- Foretage relevante beregninger til sikring af validt og troværdigt datagrundlag, herunder omregninger fra mængder til emissioner, affaldsmængder, energi-, vand- og arealbehov
- Identificere og udvikle bæredygtige forretningsmuligheder samt vurdere ESG-initiativer som mulige konkurrencefordele.
- Udvikle og implementere bæredygtighedsmål og -initiativer i virksomhedens overordnede strategi
- Udvikle konceptuelle løsninger gennem principper for cirkulær økonomi og bæredygtige forretningsmodeller
- Analyserer grundlaget for økonomiske beslutninger, herunder investeringer i bæredygtighedspraksis og ny teknologi
- Udføre interessent-, væsentligheds- og gap-analyser for at identificere relevante ESG-indsatsområder.
- Udforme og evaluere komplette ESG-rapporter under anvendelse af ESRS-standarder og sikre compliance
- Formulere og formidle virksomhedens bæredygtighedsindsatser, herunder forebygge greenwashing.
- Anvende teknologier og dataanalysemetoder til ESG-rapportering, beslutningsgrundlag, og udvikling af ESG-initiativer.
- Lede og koordinere bæredygtighedsinitiativer, herunder initiativer, der kræver organisatorisk forandring og ny adfærd
- Udvikle og anvende governance-strukturer til at sikre effektiv styring af bæredygtighedsindsatser
Kompetencer
En dimittend fra Diplomuddannelsen i ESG-styring og –rapportering har kompetencer til at:
- Skabe og videreudvikle egen bæredygtighedsfaglige profil med udgangspunkt i egen uddannelsesmæssige og professionelle baggrund
- Reflektere over og udvikle egen praksis i relation til udvikling, dokumentation og ledelse af bæredygtighed i virksomheder
- Indgå i et tværfagligt samarbejde og bidrage aktivt til at udvikle bæredygtige løsninger
Uddannelsen består af 60 ECTS hvoraf 35 ECTS er obligatoriske, 10 ECTS er valgfrie, og 15 ECTS udgøres af afgangsprojektet.
Modulerne vil køre som dagsmoduler. Tre til fire fulde dage per modul, samt en skriftlig opgave med vejledning og eksamen.
Herunder er modulrækken i det anbefalede studieforløb:
Første semester:
Modul 1: Bæredygtighed - begreber og koncepter (5 ECTS)
Modul 2: Livscyklusanalyser og bæredygtighedspåvirkninger (5 ECTS)
Modul 3: Forandringsledelse (5 ECTS)
Anden semester:
Modul 4: Bæredygtig virksomhedsudvikling (5 ECTS)
Modul 5: Udvikling og forbedring af ESG-performance (5 ECTS)
Modul 6: Økonomisk analyse (5 ECTS)
Tredje semester:
Modul 7: ESG-rapportering (5 ECTS)
Tilvalgsmoduler (10 ECTS)
Fjerde semester:
Afgangsprojekt (15 ECTS)
Herunder beskrives de syv obligatoriske moduler kort:
Modul 1: Bæredygtighed - begreber og koncepter (5 ECTS)
Modulet er grundlag for de senere moduler på uddannelsen.
Kurset omhandler:
- Grundlæggende forståelse af bæredygtighed og virksomheders rolle i en bæredygtighed udvikling
- De ni planetære grænser, ’doughnut economics’, FNs verdensmål, samt operationalisering af koncepterne
- Social foundations og virksomheders udviklingsmuligheder på det sociale område
- Sondring mellem ’mere bæredygtig’, absolut bæredygtighed og regeneration/restorativ praksis
- Begrebs- og lovgivningshistorien om bæredygtighed i virksomheder (corporate sustainability)
- Introduktion til EU direktiver CSRD og CSDDD, samt EU taksonomien for bæredygtig praksis
- EU's ESRS standarder, herunder klima, biodiversitet, vand, medarbejdere og det sociale nærmiljø
EU direktiverne CSRD, CSDDD og EU-taksonomien introduceres i dette model kortfattet som ESRS-standardernes kontekst. Direktiverne er kernefaglighed i det senere ”Modul 7: ESG-rapportering”.
Modul 2: Livscyklusanalyser og bæredygtighedspåvirkninger (5 ECTS)
Kurset omhandler:
- Vurdering af miljøbelastninger gennem et produkts livscyklus (modulet dækker en LCA-screening af et produkt)
- Miljø- og klima-påvirkninger af råvareindkøb, egen produktion, distribution og bortskaffelse
- En virksomheds-LCA og klima-regnskab, herunder processers bæredygtighedspåvirkninger, fx produktion og transport
- Beregning af effekter på miljø, klima og natur, herunder omregninger fra mængder til emissioner, affaldsmængder, energi-, vand- og arealbehov
- Identificering af udviklingspunkter og -potentiale
Modul 3: Forandringsledelse (5 ECTS)
Kurset omhandler:
- Organisatoriske forandrings- og udviklingsprocesser
- Analyse af modstand mod forandring inden for og uden for organisationen
- Aktivt arbejde med topledelsen omkring prioriteter and handling
Modul 4: Bæredygtig virksomhedsudvikling (5 ECTS)
Kurset omhandler:
- Integration af bæredygtighed i virksomheders strategi og målsætninger
- Cirkulær økonomi, og nye bæredygtige forretningsmodeller, fx Servitization og Produkt-Service-systemer
- Evaluering af mulighederne for ekstern validering gennem fx SBTI eller EcoVadis
- Analyse af kunders bæredygtighedsrapporter og -prioriteter, og deraf afledte købskriterier
- Analyse af potentiale for bæredygtig udvikling i egne produkter og processer
- Værdikædeanalyse, herunder kundeforståelse og leverandørsamarbejde
- Miljøledelsessystemer og deres anvendelse
Modul 5: Udvikling og forbedring af ESG-performance (5 ECTS)
Kurset omhandler:
- Metoder, modeller og teknikker til forbedring af performance, herunder både tekniske og natur-baserede løsninger
- Principper for bæredygtig produktudvikling, herunder Design for Environment, Design for Disassembly, bæredygtige materialer og materialeeffektivitet, digitalisering og teknologier til produktadskillelse
- Bæredygtig produktion, herunder genanvendelsesprocesser, returlogistik og vedligehold
- Konsekvensvurderinger af procesforbedringer, nye politikker og ny teknologi
- Implementering af ekstern validering gennem SBTi
- Portfolio-styring af mange samtidige indsatser
Modul 6: Økonomisk analyse (5 ECTS)
Kurset omhandler:
- Grundlaget for økonomiske beslutninger i egen virksomhed under hensyntagen til tekniske, merkantile og lovgivningsmæssige faktorer
- Økonomisk og finansielt grundlag for idéer og tiltag, herunder nutidsværdi af investeringer, kalkulationsrente, risici og følsomhedsanalyser
- Generel investerings- og finansieringsteori, inklusive virksomhedens årsberetning og den bagvedliggende lovgivning
Modul 7: ESG-rapportering (5 ECTS)
Kurset omhandler:
- De relevante EU-direktiver, herunder CSRD, CSDDD og EU-taksonomien
- Bæredygtighedsrapporteringsstandarderne (ESRS standard 1 og 2) om generelle krav og oplysninger*
- Dobbelt væsentlighedsanalyse (DMA), herunder interessentanalyse, valg af målepunkter og gap-analyser
- Sikring af validt datagrundlag, rapportstruktur og software
- Processer omkring evaluering og revision
- Greenwashing, greenhushing og sikring af troværdighed i ESG-rapport
*De ti tematiske standarder berøres kun overordnet, de er er kernefaglighed i ”Modul 1: Bæredygtighed – begreber og koncepter”.
Generel bemærkning til modulerne: Alle moduler indeholder cases og eksempler fra praksis. Enkelte moduler vil have gæsteindslag fra ’best-practice’ virksomheder.
Uddannelsens faglige elementer er tekniske, og uddannelsen foreslås indplaceret på taxametertakst 3.
Markedsundersøgelsen viser et markant behov for en diplomuddannelse i ESG-styring og -rapportering, især målrettet små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Alle eksperter og bæredygtighedschefer interviewet i denne undersøgelse (bilag 2), er enige i et stort behov for efteruddannelse inden for området.
Behovet skyldes den voksende kompleksitet i ESG-krav, der i stigende grad integreres i både nationale og EU-reguleringer.
SMV'er mangler de nødvendige kompetencer og ressourcer til effektivt at håndtere disse krav. De står over for udfordringer som (a) utilstrækkelig teknisk forståelse i bæredygtighedens dimensioner, (b) manglende kendskab til de relevante love- og rammeværker, (c) utilstrækkelige færdigheder i det nødvendige arbejde med data og beregninger og (d) manglende kompetencer i integration af bæredygtighed i strategier og forretningsmodeller.
Kompetencerne er særligt kritiske, fordi ESG-styring og -rapportering er en forudsætning for at kunne konkurrere på lige vilkår, opnå finansiering og leve op til kravene fra kunder og samarbejdspartnere.
Uddannelsen skal derfor sikre, at ledelsen i bl.a. SMV'er får praktisk viden og færdigheder til at navigere i de komplekse krav, som bæredygtighedsdagsordenen stiller og implementere ESG som en integreret del af virksomhedens strategi. I sidste ende til fremmelse af bæredygtig vækst og økonomisk udvikling i Danmark.
2. Behov for den nye uddannelse på arbejdsmarkedet (kriterium 1a)
Behovet for en uddannelse i ESG-ledelse og rapportering er akut og omfattende. Mange virksomheder, både store og små, står over for nye og komplekse krav fra både lovgivning og deres kunder, især i relation til bæredygtighedsrapportering som en del af CSRD-direktivet. Virksomhederne mangler de nødvendige kompetencer til at navigere i disse krav, hvilket ofte resulterer i ineffektiv rapportering og et stort uudnyttet potentiale for bæredygtig udvikling i Danmark.
Dette uddannelsesbehov er særligt presserende for SMV'er, som ofte er overvældet af kravene og mangler de nødvendige viden, færdigheder og kompetencer. En specialiseret uddannelse vil kunne imødekomme disse behov ved at udstyre bæredygtighedschefer, og andre stillinger med bæredygtigheds-opgaver/ansvar, med teknisk forståelse, praktiske færdigheder og strategisk indsigt værktøjer til at håndtere ESG-styring og –rapportering, samt virksomhedsudvikling i dansk erhvervsliv.
Dertil er der snitflader til fx den danske revisor-stand som står overfor at skulle efteruddannes i ESG-rapportering. Uddannelsesansvarlig i ’FSR – danske revisorer’, Torben Deciderius-Poulsen, ser således et potentiale i at revisorerne tager et eller flere moduler på uddannelsen.
I Danmark findes der ca. 2.100 virksomheder i "C-stor"-klassen, som vil være underlagt CSRD-direktivet. Her er det en direkte lovgivningsmæssig nødvendighed at have medarbejdere med de rette kompetencer. Dertil kommer SMV'er, der skal dokumentere ESG-performance funderet i krav fra bl.a. kunder og samarbejdspartnere. DI anslår, at ca. 70% af deres medlemsvirksomheder vil have behov for ESG-opkvalificering for at kunne forblive konkurrencedygtige. Det samlede marked består således i tusindvis af danske virksomheder. Uddannelsen er relevant for alle typer virksomheder. Uddannelsens teknisk-naturvidenskabelige videngrundlag er særligt relevant for virksomheder i industri, transport, bygge-anlæg, forsyning, genbrug og affald. Virksomheder i disse brancher har ofte store tekniske anlæg, stort energiforbrug suppleret med teknisk komplekse råvarer, affaldsmængder og spildevand. Virksomhederne har derfor behov for teknisk indsigt i bæredygtighed, egne driftsprocesser og værdikæden, samt beregningsfærdigheder, fx omregning af indkøbsmængder til emissioner, affaldsmængder, energi-, vand- og arealbehov (se bilag 2, C for en oversigt over antal virksomheder i ovennævnte brancher).
Implementeringen af direktivet om ESG-rapportering er i en fase, hvor det endnu er uklart hvordan det helt nøjagtigt vil udmønte sig konkret for virksomhederne. For at få en vurdering fra de personer, der er tættest på, og som har arbejdet inden for feltet igennem længere tid, har vi kontaktet en række eksperter fra brancheorganisationer, revisionsfirmaer, rådgivere, konsulenter samt fra organisationen FSR – danske revisorer, som repræsenterer revisorbranchen. De giver os input til uddannelsens relevans, indhold og karakter.
De adspurgte eksperter fremgår af bilag 2.
Uddannelsen sikrer, at færdighederne matcher arbejdsgiveres behov ved at fokusere på kritiske ESG-kompetencer baseret på følgende:
Ved at lære at fortolke direktiver som CSRD og CSDDD, kan medarbejdere sikre virksomhedens compliance med komplekse reguleringskrav – et afgørende behov for arbejdsgivere.
Evnen til at anvende rammeværker som Science-Based Targets og GHG-protokollen gør det muligt at implementere robuste ESG-strategier, der styrker virksomhedens bæredygtighedsmål.
Analyse af miljø- og klimapåvirkninger samt værdikæder sikrer, at virksomheder kan identificere og reducere risici. Kompetencer i datadrevne beregninger og ESG-rapportering understøtter troværdig kommunikation og forebygger greenwashing.
At identificere bæredygtige forretningsmuligheder herunder ESG som en konkurrencefordel.
Færdigheder i væsentligheds- og gap-analyser for sikring af at indsatsen fokuseres på de mest relevante områder og deraf øget effektivitet i bæredygtighedsindsatsen.
En konkurrentanalyse viser, at der findes kurser og uddannelser inden for delelementer af bæredygtighedsfagområdet, men ingen komplet uddannelse med fokus på de konkrete tekniske aspekter af virksomheders ESG-udvikling og -rapportering. Universiteterne tilbyder kandidat- og masteruddannelser med forskningsbaserede tilgange, der ikke nødvendigvis adresserer de praktiske sider af ESG-styring og -rapportering. Se afsnit ’Undersøgelse af beslægtede uddannelser og kurser’ i Bilag 2.
Erhvervsakademi Aarhus (høring fremsendt) udbyder en Diplomuddannelse i Bæredygtig Virksomhed, som er den mest sammenlignelige uddannelse. Den adskiller sig dog ved en merkantil tilgang med fokus på forretningsstrategier og ledelse, mens de tekniske elementer kun er sporadisk integreret.
Derudover findes kortere kurser fra private aktører som JUC og Ledernes Kompetencecenter, der dækker enkelte ESG-emner som EU Taksonomien og ESG-rapportering.
Sammenhæng i uddannelsessystemet
Se ovenfor omkring beslægtede uddannelser. På DTU vil uddannelsen i tilfælde af godkendt udbudsret, erstatte Diplom i Energi og Miljø.
Der er grund til at tro at uddannelsen kan udgøre efter-/videreuddannelse inden for udvalgte sektorer i dansk erhvervsliv. Fx organisationen Danske Speditører, der udbyder ’Eksamineret Speditør’ uddannelsen, der udtaler ønske om at benytte den nye uddannelse i ESG-styring og -rapportering til en oplagt efteruddannelse for speditører i dansk godstransport.
- Korte og mellemlange tekniske uddannelser er fx maskinmester, produktionsteknolog og el-installatør.
- Udviklingsorienterede tekniske håndværksuddannelser, herunder særligt de industrirettede håndværksuddannelser som automations-, installations-, eller industritekniker.
- De ’klassiske’ håndværksuddannelser (realkompetencevurdering) med relevant arbejdserfaring (fx en elektriker med ti års erfaring med drift og udvikling af et vandværk).
- Økonomiske uddannelser som fx finansøkonom, financial controller eller andre økonomiske erhvervsakademiuddannelser.
- Alle akademiske uddannelser på kandidatniveau. Fx medarbejdere med bæredygtighed som nyt ansvarsområde. Disse personer har ofte en ikke-teknisk baggrund (fx en Cand.merc. i marketing, der har fået ansvar for dokumentation af Scope 3 emissioner).
- Medarbejdere eller ledere med højere tekniske uddannelser, fx en diplomingeniør i byggeri, der har fået ansvar for ressourceudnyttelse (fx reduktion af vand- eller strømforbrug).
Diplomuddannelsen er en videreuddannelse og retter sig ikke konkret mod øvrige videreuddannelsesmuligheder.
Der er dog mulighed for at videreuddanne sig på DTU på masteruddannelsen Master of Sustainable Leadership. Dette er relevant hvis man avancerer til afdelingslederniveau i større virksomheder.
Markedsundersøgelsen indikerer stor efterspørgsel. Vi forventer 30-40 personer, der påbegynder uddannelsen hvert år med økonomisk break-even efter fire år.
Ikke relevant.