Kandidat - sundhedsteknologi - Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse:

• Bachelor i sundhedsteknologi, AAU

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse:

• Professionsbachelor i sundhedsteknologi, AU


• Professionsbachelor i sundhedsteknologi, DTU


• Bachelor i medicin og teknologi, DTU


• Bachelor i sundheds- og velfærdsteknologi, SDU

Adgang til kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. En bachelor- eller professionsbacheloruddannelse defineres som relevant, hvis uddannelsen er en polyteknisk bachelor og uddannelsens centrale fag og/eller fagområder giver kompetencer i et omfang svarende til et minimum af ECTS-POINT indenfor:

• Anatomi og fysiologi [10 ECTS-POINT]


• Signalbehandling [10 ECTS-POINT]

Bestået engelsk på minimum B-niveau.

Forudsat godkendelse af kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi med udbudssprog på engelsk, ønsker AAU at flytte retskravet for bachelorerne i sundhedsteknologi til kandidatuddannelsen med udbudssprog på engelsk. Ved godkendelse lukkes således det nuværende udbud af kandidatuddannelsen på dansk.

Ved godkendelse vil udbudssproget på kandidatuddannelsen blive ændret fra dansk til engelsk gældende fra og med optaget september 2025.

AAU har et godkendt udbud af uddannelsen i sundhedsteknologi på dansk, men ønsker udbudssproget ændret til engelsk. Ved godkendelse lukkes det nuværende udbud af uddannelsen på dansk. Ændringsønsket har baggrund i bl.a. dialog med aftagere, der viser et stigende behov for civilingeniører i sundhedsteknologi, som ikke bliver dækket af det nuværende antal dimittender inden for området. Det danske arbejdsmarked for dimittender fra uddannelsen er samtidig præget af virksomheder, hvor koncernsproget er engelsk (fx it-virksomheder, samt inden for life science- og medicoindustrien), og som derfor efterspørger engelsksprogede medarbejdere. Et udbud på engelsk muliggør samtidig international rekruttering mhp. efterfølgende beskæftigelse i Danmark. En kandidat fra sundhedsteknologi kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet, inden for fx analyse og evaluering af sundhedsteknologi, udvikling og implementering af sundhedsIT, herunder maskinlæring, beslutningsstøtte samt kunstig intelligens og billedanalyse. Aftagerne er positive over for sprogskiftet og tilfredse med uddannelsens faglige elementer, som ikke ændres ved sprogskifte (dokumentationsrapporten, s. 3-8).

Et skift af udbudssprog vil ikke ændre uddannelsens konstituerende faglige elementer. Uddannelsen er allerede positivt akkrediteret og godkendt.

Det videnskabelige miljø på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, som har det faglige ansvar for undervisningen på uddannelsen, er i forvejen internationalt og har erfaring med engelsksprogede uddannelser gennem kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering og masteruddannelsen i digitalisering af sundhedsvæsenet. Der eksisterer således et solidt internationalt miljø til at understøtte uddannelsen. Ligeledes er der velfungerende fysiske rammer og et godt socialt studiemiljø tilknyttet uddannelsen, der understøtter et øget optag af studerende, herunder internationale studerende.

Civilingeniøruddannelsen i sundhedsteknologi indeholder faglige elementer inden for det sundhedsteknologiske område herunder særligt håndtering, processering og modellering af sundhedsdata og biologiske signaler samt støtte til klinisk ræsonnement, med henblik på at effektivisere og supportere klinisk praksis og sundheds-IT.

Uddannelsen er tilrettelagt som en sammenhængende uddannelse med en naturlig horisontal og vertikal progression, som gennemføres inden for den fastsatte tidsramme på 2 år med opnåelse af i alt 120 ECTS-POINT. Den horisontale progression bevæger sig fra det specifikke mod det komplekse, og bygger dermed videre på kendt viden på tværs af uddannelsens semestre, mens den vertikale progression skaber nye vidensfundamenter på tværs af et enkelt semester.

De faglige elementer fordeles ligeligt på fire semestre med hver 30 ECTS-POINT.

-          På 1.-2. semester er der et studenterstyret problemorienteret projektmodul af 15 ECTS-POINT og tre kursusmoduler af fem ECTS-POINT.

-          På 3. semester er der ét 30 ECTS-POINT studenterstyret problemorienteret projektmodul.

-          På det afsluttende 4. semester udarbejder den studerende enten alene eller i grupper på op til tre studerende et kandidatspeciale.

De fire semestre indeholder dermed kursusmoduler og projektmoduler, der samlet understøtter og bidrager til opfyldelse af uddannelsens kompetenceprofil. Kursusmodulerne bidrager med viden, færdigheder og kompetencer inden for et afgrænset fagområde, hvor den studerende arbejder med metode og teori. Projektmodulerne udfolder anvendelse af metode og teori i en problemorienteret kontekst. I projektmodulerne har de studerende typisk samarbejde med enten nationale eller internationale industrier og forskningsmiljøer. Dette bidrager til at sikre en tæt kobling mellem dimittendernes kompetencer og aftagernes behov, samt til en sikker transition til beskæftigelse for dimittenderne. Uddannelsens struktur understøtter variation, medbestemmelse og samarbejde ved at tilbyde valgfrihed i kursusmoduler, projektmoduler herunder problemstillinger og samarbejde med interne og eksterne partnere.

Kandidatuddannelsen opbygges af tre hovedkomponenter; 1) obligatoriske kursusmoduler (15 ECTS-POINT), 2) valgfag (15 ECTS-POINT) samt 3) obligatoriske studentercentrerede problembaserede projektmoduler inkl. specialet (90 ECTS-POINT).

1)    Obligatoriske kursusmoduler udgør fem ECTS-POINT og understøtter, at de studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer indenfor sundhedsteknologi.

2)    Valgfag udgør ligeledes fem ECTS-POINT, og studerende kan vælge mellem et antal valgfag. Valgfagene giver den enkelte studerende mulighed for at udvælge fag, som giver en ønsket profilering indenfor uddannelsens kompetenceprofil.

3)    Studentercentrede problembaserede projektmoduler består af fire særskilte og forskellige projektmoduler; to 15 ECTS-POINT problembaserede projektmoduler, et 30 ECTS-POINT projektmodul med fokus på industrisamarbejde, samt et speciale på 30 ECTS-POINT. 

Alle uddannelsens hovedkomponenter er underbygget af en problembaseret læringstilgang med fokus på at sikre relevans og aktualitet samt skabe tværfaglig synergi gennem samarbejde. Herunder fremgår opbygningen af samtlige semestre ud fra de nuværende danske titler, som oversættes til engelsk ved godkendelsen. 

1. semester består af følgende moduler (i alt 30 ECTS-POINT):

På dette semester skal de studerende vælge mellem to valgfagsgrupper: Signalprocessering og medicinsk informatik. Hver valgfagsgruppe består af to kurser.

Projektmodul (15 ECTS-POINT): Design af videnskabeligt projekt - Studenterstyret samarbejde om anvendelse af videnskabelige metoder herunder problemanalyse samt løsning heraf. Inkluderer litteratursøgninger, studiedesign, dataindsamling og analyse, matematisk modellering, præsentationer, samt syntese.

Obligatoriske elementer i alt 5 ECTS-POINT

Kursusmodul (5 ECTS-POINT): Videnskabelige metoder og formidling. Den videnskabelige metode, etik, hypotesegenerering og -test, kvantitative og kvalitative studiedesigns og videnskabelig kommunikation.

Valgfagsgruppe A

Kursusmodul (5 ECTS-POINT): Avanceret signalbehandling. Tids-, frekvens- og wavelet-analyser, nonlineære og multivariate metoder, featureudtrækning og adaptiv filtrering.

Kursusmodul (5 ECTS-POINT): Stokastiske processer. Anvendelse af stokastiske processer som modeller for biologiske signaler, cross- og autokorrelation, power spektrum densitet, Wiener- og Kalman-filtre.

Valgfagsgruppe B

Kursusmodul (5 ECTS-POINT): Interoperabilitet i kliniske informationssystemer. Standardisering, dataanvendelse, og modellering til at støtte interoperabilitet i sundheds-IT.

Kursusmodul (5 ECTS-POINT): Beslutningsstøtte. Beslutningsstøtte i en klinisk kontekst, teori og metoder indenfor udvikling og evaluering af beslutningsstøttesystemer, blandt andet nytteteori, fuzzy logic, og bayesianske netværk.

2. semester består af følgende moduler med valgbare projektmoduler (i alt 30 ECTS-POINT):

På dette semester skal de studerende vælge mellem to projektmoduler: signalprocessering og medicinsk informatik og mellem de to følgende kurser: “billedanalyse” og “rehabiliteringsteknologi”. Kurserne “Machine Learning” og “Fysiologisk modellering” er obligatorisk for alle.

Obligatoriske elementer i alt 10 ECTS-POINT

Kursusmodul (5 ECTS-POINT): Fysiologisk modellering. Matematisk repræsentation af bio-elektriske, kemiske og mekaniske fysiologiske delsystemer, modelidentifikation fra sundhedsdata og validering af fysiologiske modeller.

Kursusmodul (5 ECTS-POINT): Machine Learning. Parametriske og non-parametriske klassifikationsteknikker til multivariate data, udvikling og afprøvning af machine learning system, superviseret og usuperviseret læring, featureudvælgelse, neurale netværk og deep learning.

Valgmoduler i alt 20 ECTS-POINT

Projektmodul (15 ECTS-POINT): Signalanalyse og -behandling. Studenterstyret samarbejde om bearbejdningen af signalbehandling og analyse af biologiske signaler i en forskningsrelevant sundhedsteknologisk kontekst,

Projektmodul (15 ECTS-POINT): Klinisk informationssystemer og modeller. Studenterstyret samarbejde om bearbejdningen af information, modellering og IT-systemdesign til sundhedssektoren ud fra videnskabelig tilgang og metode.

Kursusmodul (5 ECTS-POINT): Rehabiliteringsteknologi. Motorisk og sensorisk anatomi og patofysiologi, udvikling af teknologi og metoder til rehabilitering og støtte, evaluering af teknologiske rehabiliterings- eller hjælpemidlers relevans.

Kursusmodul (5 ECTS-POINT): Billedanalyse. Filtrering, intensitetstransformationer, morfologi, segmentering, teksturanalyse, og tidssekvensanalyse. Data- og model-baserede metoder.

3. semester består af valgbare moduler (i alt 30 ECTS-POINT):

På dette semester skal de studerende fokusere på partnerskaber og samarbejde med industri, offentlige instanser eller forskning.

Projektmodul (30 ECTS-POINT): Sundhedsteknologisk forskningsarbejde. Studenterstyret samarbejde om sundhedsteknologisk specialisering, videnskabelig metode og refleksion i et eksternt samarbejde med udgangspunkt i en relevant sundhedsteknologisk problemstilling for den eksterne samarbejdspartner.

4. semester består af følgende modul (i alt 30 ECTS-POINT):

Speciale (30 ECTS-POINT): Studenterstyret arbejde i gruppe eller alene med problemstillinger, der kræver ikke-deterministiske og innovative løsninger. De studerende finder selv et forslag til kandidatspecialet.

Takst 3: Den eksisterende uddannelse er en teknisk-videnskabelig civilingeniøruddannelse, og fortsætter dermed som takst 3.

Støtteerklæringerne fra centrale aftagere (herunder Novo Nordisk, Region Nordjylland, Treat Systems Systematic og Trifork) demonstrerer en tydelig mangel på civilingeniører i sundhedsteknologi til at varetage de komplicerede specialistopgaver i sundhedssektoren. De nævnte aftagere siger samstemmigt, at behovet for kvalificerede dimittender er stigende. Dette skyldes bl.a. den omfattende digitalisering, hvor avanceret software spiller en central rolle i diagnosticering, behandling og pleje, som kræver specialiseret viden om både sundhed og teknologi. Behovet skyldes ligeledes det stigende fokus på patientcentrerede løsninger, der kræver integration af store datamængder fra forskellige kilder. Fælles for aftagerne er, at de alle har internationale samarbejdspartnere og at koncernsproget typisk er engelsk (dokumentationsrapporten, s. 5-7 og bilag 1). Sammenholdes behovet for kvalificeret arbejdskraft med antallet af dimittender, understreger det yderligere den kommende mangel på civilingeniører i sundhedsteknologi. I FremKom4 rapporten ses det, at allerede i 2026 vil Nordjylland alene komme til at mangle 3500 specialister indenfor STEM-området, som sundhedsteknologi hører under. Denne mangel forstærkes yderligere af faldet på 13,1 pct. i ungdomsårgangene i Region Nordjylland, hvorfra AAU rekrutterer flest studerende. Ved at udbyde uddannelsen på engelsk støttes den internationale profil, der også er kendetegnende for aftagerne i det nord- og midtjyske område. Samtidig muliggøres en international rekruttering, hvilket vil bidrage til et øget antal dimittender fra uddannelsen til beskæftigelse i Danmark. Behovet for dimittender kan yderligere ses i de markant lave ledighedsgrader for dimittender fra kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi (dokumentationsrapporten, s.8-9).

Behovet for civilingeniører i sundhedsteknologi og ændring af udbudssproget

Behovet for sundhedsteknologiske løsninger udarbejdet af virksomheder med kandidater med specialiserede tekniske kompetencer indenfor sundhedsteknologi begrænser sig ikke til et dansk arbejdsmarked alene. Danske virksomheder kan derfor kun i begrænset omfang få dækket deres behov for arbejdskraft ved at rekruttere ansatte i udlandet, og danske universiteter er således nødt til at opruste på uddannelsesfronten inden for sundhedsteknologi for at kunne dække det danske arbejdsmarkeds behov (dokumentationsrapporten, s. 1-3 og bilag 1).

Nationale analyser understreger, at der fremadrettet er et stigende behov for civilingeniører i Danmark. En analyse udarbejdet for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA understøtter således, at problemet vil vokse, så Danmark i 2030 kommer til at mangle 13.000 uddannede kandidater inden for de ingeniørfaglige områder samt teknik og it, hvilket inkluderer det sundhedsteknologiske område; ”digital health” og sundheds-IT-industrien (dokumentationsrapporten, s. 5).

Life science-industrien vækster således år efter år, og alle fremskrivninger peger på, at industrien også fremadrettet vil vokse i et højt tempo. Imidlertid udgør manglen på kvalificeret arbejdskraft en alvorlig udfordring for branchen, hvis industrien fortsat skal være konkurrencedygtig internationalt. Erhvervsministeriet har i samråd med Life science rådet i december 2023 udarbejdet 12 anbefalinger og fire ambitioner, som skal sætte retning for  hvordan Danmark skal bevare og udbygge sin internationale styrkeposition frem mod 2030. Her adresseres blandt andet en anbefaling om, at patienter skal have adgang til innovative lægemidler og medicinsk udstyr, og arbejdskraftfrigørende sundhedsløsninger skal systematisk udvikles, testes, implementeres og skaleres i tæt samarbejde med private virksomheder. En civilingeniør i sundhedsteknologi bidrager netop med kompetencer, der kan virkeliggøre disse anbefalinger. Uddannelsens attraktive profil afspejler sig også i den til enhver tid lave dimittendledighed (gennemsnitlig ledighedsgrad 4-7. Kvartal efter dimission: 2016: 1,3 pct., 2017: 1,1 pct., 2018: 5,0 pct., 2019: 6,2 pct., 2020: 5,8 pct. 2021: 6,0 pct.), og understøttes også af de lave dimittendledighedsgrader på de beslægtede uddannelser (dokumentationsrapporten, s.1, 8-9).

Sammenholdes anbefalingerne med visionen om internationalt samarbejde, hvor særligt den strategiske eksportfremmeindsats af danske sundhedsløsninger skal styrkes, betyder det, at markedet vil være bedre rustet med dimittender med engelsksprogede kompetencer i det sundhedsteknologiske domæne. Der er derfor behov for tiltag, der kan sikre et større udbud af kvalificeret arbejdskraft. Det ses også i den danske medico-branche, som ligeledes er i stor vækst, og dermed også ser ind i øget behov for kvalificeret arbejdskraft. Når de danske medico-virksomheder ikke har direkte adgang til tekniske specialister med de rette kompetencer, kan det potentielt skade branchens fremtidige udviklingsmuligheder og stille branchen dårligere i et internationalt perspektiv. Derfor er det væsentligt, at der er en kontinuerlig opmærksomhed på at sikre kvalificeret arbejdskraft til den danske medico-industri, herunder at sikre tilgangen af kvalificeret arbejdskraft gennem det danske uddannelsessystem (dokumentationsrapporten, s. 1, 5-8).

Ovenstående underbygges også klart af centrale aftagere af dimittender fra uddannelsen (se yderligere i dokumentationsrapporten, bilag 1):

En repræsentant fra virksomheden Trifork understreger således, at et engelsk udbud af uddannelsen vil have en positiv betydning for virksomheden, da det er en international virksomhed placeret i 17 lande og koncernsproget er mere og mere engelsk med stort samarbejde med andre internationale virksomheder. Trifork oplever samtidig mangel på kompetent arbejdskraft og viden svarende til uddannelsens indhold.

En anden aftager fra Treat Systems har også “en forventning om at skulle øge antallet af sundhedsteknologiske kandidater”... [og det vil være, red.] ”en fordel hvis de har gode engelske kompetencer”, eftersom dokumentation, videnskabelige artikler, fondsansøgninger m.v. er på engelsk.

En aftager fra Novo Nordisk pointerer, at behovet for sundhedsteknologiingeniører vil være stigende de kommende år, og at særligt dimittender med en problembaseret tilgang kan udfordre status quo. Han adresserer også behovet for, at uddannelsen udbydes på engelsk, da koncernsproget er engelsk, hvilket betyder, at al mødeaktivitet, dokumenter m.m. er på engelsk:

”Vi har god erfaring med at ansætte sundhedsteknologiingeniører fra Aalborg Universitet, da vi har brug for folk, der kan udfordre status quo og den problembaserede tilgang netop fordrer dette […] Det vil have en meget positiv betydning, at uddannelsen udbydes på engelsk. Vores corporate sprog er engelsk, fordi vi har et stort antal engelsksprogede medarbejdere. Stort set alle møder og dokumenter er på engelsk, og vi opfordres også til at skrive alle e-mails på engelsk. Derfor er det essentielt, at de kandidater vi ansætter, har et højt niveau af engelsk”.

Aftagerrepræsentanten fra Systematic bakker også op om det engelsksprogede udbud og konkluderer bl.a.:

”Vi vil vurdere, at det [engelsk udbudssprog, red.] vil have en positiv betydning, da vi har engelsk som koncernsprog og da vores kundeportefølje befinder sig i både ind- og udland, hvorfor engelske sprogkompetencer er en nødvendighed”.

Også i en stor offentlig institution som Region Nordjylland (Enheden for Digitalisering og IT, National og tværsektorial IT) er der behov for dimittender fra sundhedsteknologi og også gerne med gode engelskkompetencer:

”Behovet for sundhedsteknologiingeniører i Region Nordjylland vil stige i de kommende år. Vi oplever et fortsat stort behov for at kunne navigere i krydsfeltet mellem komplekse kliniske behov og det digitale landskab. Vi oplever, at netop sundhedsteknologer kan bestride denne opgave til fulde [...] særligt i det kontor, hvor jeg arbejder [har vi, red.] stort fokus på internationale samarbejder, og vi bliver ofte kontaktet med henblik på at være oplægsholder eller deltage i ekspertpaneler i udenlandske sammenhænge. Vi søger også puljemidler til at gennemføre studier i samarbejde med blandt andet uddannelsesinstitutioner, hvor vi ansøger om både danske og udenlandske midler. Desuden har vi et tæt samarbejde med vores leverandører, hvilket betyder, at den tekniske dokumentation ofte udarbejdes på engelsk”.

Rekruttering og fastholdelse af internationale studerende

AAU gør brug af en lang række rekrutteringsaktiviteter for at sikre flere studerende til, i første omgang, bacheloruddannelsen i sundhedsteknologi og dernæst kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi (dokumentationsrapporten s. 3). På trods af de mange aktiviteter, gør de vigende ungdomsårgange i Danmark, at det til stadighed bliver vanskeligere at rekruttere studerende. En ændring af udbudssproget på kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi til engelsk vil gøre det muligt at supplere med rekruttering af internationale studerende.

Det er centralt at de internationale studerende på uddannelsen færdiggør uddannelsen og efter endt uddannelse vælger at blive i Danmark. På Institut for Medicin og Sundhedsteknologi er der stor erfaring med at inkludere og integrere studerende med en professionsbachelor eller med en international bachelor på kandidatuddannelserne. Der gøres brug af en række velfungerende aktiviteter, som også fortsætter fremadrettet, blandt andet mødes de nye kandidatstuderende af en studenterambassadør, som er studerende fra højere semestre. Denne fungerer som buddy og mentor for de nye studerende, og er understøttende for studierelaterede som ikke-studierelaterede aktiviteter. De internationale studerende vil derudover blive tilbudt workshops i PBL som start på uddannelsen, mens en anden vigtig inklusion i både det faglige og sociale studiemiljø er, at de projektorienterede, problembaserede studiegrupper organiseres administrativt på 1. Semester på tværs af baggrund. Dermed sættes de studerende sammen med peers i studiegrupperne, som både ECTS-POINT- og tidsmæssigt fylder halvdelen af 1.-3. semester. Den øvrige halvdel er belagt med kursusaktiviteter. Erfaringen har vist, at det er i studiegrupperne, at AAU’s internationale studerende for alvor bliver inkluderet på uddannelserne, da de netop har peers at spejle sig i, når der fx er vejledermøder, virksomhedssamarbejder og forskningssamarbejder.

Det forventes, at AAU kan rekruttere blandt dimittender fra de 115 bacheloruddannelser i sundhedsteknologi, som findes i Europa. Det vil gøres gennem de aktive samarbejder på tværs af uddannelsesinstitutionerne og gennem de organiserede internationale faglige selskaber indenfor sundhedsteknologi, som fx European Federation of medical informatics, International Federation of Medical and Biological Engineering (dokumentationsrapporten, s. 3).

Som det fremgår af dokumentationsrapporten s. 5-8 forventes fremadrettet stor mangel på civilingeniører i sundhedsteknologi. Pt. optages 30 studerende på kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi per år med en meget høj (>90pct.) overgangsfrekvens mellem bacheloruddannelsen i sundhedsteknologi og kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi. Som gennemgået i ovenstående afsnit vurderes det, at antallet af dimittender ikke er tilstrækkeligt til at dække det stigende behov for kvalificeret arbejdskraft inden for det sundhedsteknologiske område i Midt- og Nordjylland. Dette forstærkes yderligere, da der ikke findes andre lignende uddannelser i Midt- og Nordjylland, der har den specifikke kompetenceprofil, som er gældende for kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi på AAU. Ved udbud af uddannelsen på engelsk er det målet på sigt lige knapt at fordoble antallet af studerende per årgang på kandidatuddannelsen (60 studerende per optag).

AAU har kontaktet i alt ni virksomheder, der er aftagere af dimittender fra uddannelsen og har modtaget svar fra seks af disse. Der er tale om centrale virksomheder, der repræsenterer både det offentlige og private arbejdsmarked, både regionalt og nationalt, herunder it-virksomheder med international eksport, samt virksomheder inden for medico- og life science industrien. Der er også modtaget støtteerklæringer fra aftagerpanelets deltagere (dokumentationsrapporten s. 2-3, 5-6 og bilag 1).

Behovet for uddannelsen er desuden undersøgt dels via analyser foretaget af Force Technology, medico-industrien og life-science industrien, der dækker en bred vifte af det sundhedsteknologiske beskæftigelsesområde, dels gennem behovsundersøgelser lavet ifm. prækvalificering af master i digitalisering af sundhedsvæsenet og master i anvendt statistik. Behovsundersøgelserne er målrettet virksomheder og dimittender i beskæftigelse. Analyser herfra anvendes, da det i disse undersøges hvilke kompetencer, der fremadrettet efterspørges inden for dataanvendelse, teknologi, statistik og digital health - alle centrale komponenter i civilingeniøruddannelsen i sundhedsteknologi(dokumentationsrappport s. 5-7).

Civilingeniør i sundhedsteknologi, der blev godkendt til udbud i 2000, er udviklet i tæt samarbejde med industrien, og der er løbende lavet evalueringer på, hvordan uddannelsen modsvarer nutidens efterspørgsel. Aftagerpanelet har således udtrykt stor tilfredshed med uddannelsen. Desuden er studieordningen løbende blevet justeret med udgangspunkt i kvalitetssikring af uddannelsen. Input hertil har været aftagerpanel, eksterne eksperter, studerende, dimittender og uddannelsens primære undervisere (dokumentationsrapporten, s. 2-3).

Civilingeniør i sundhedsteknologi har været udbudt på AAU siden 2000 og var den første af sin slags i Danmark. Siden er der kommet fire beslægtede kandidatuddannelser, som udbydes på hhv. AU, SDU, DTU og KU:

På SDU er civilingeniør i sundheds- og velfærdsteknologi en beslægtet uddannelse med fokus på særligt sundheds-IT og robotik.

På AU er civilingeniør i biomedicinsk teknologi en beslægtet uddannelse med særligt fokus på kombination af farmakologisk medicinsk viden og teknologisk viden indenfor elektrofysiologi og det kardiovaskulære område.

På KU og DTU er civilingeniør i medicin og teknologi en beslægtet uddannelse med fokus på design af fremtidens diagnostiske teknikker og metoder til behandling i klinikken og udenfor hospitalet. Uddannelsen er en samarbejdsuddannelse mellem de to universiteter.

Der er sendt høring til de fire universiteter, og der er ingen indsigelser mod sprogskifte på civilingeniør i sundhedsteknologi på AAU (dokumentationsrapporten, bilag 2).

Civilingeniør i sundhedsteknologi på AAU adskiller sig fra de beslægtede uddannelser, i det der er et systematisk og organiseret samarbejde mellem sekundær sektor (Aalborg Universitetshospital) og studerende på sundhedsteknologi. Det er en unik konstruktion som ikke ses på de øvrige uddannelsessteder på kandidatniveau. Uddannelsens fysiske placering er således i direkte forbindelse med universitetshospitalet, hvor flere autentiske interdisciplinære problemstillinger kan identificeres. På civilingeniøruddannelsen i sundhedsteknologi anvendes både ægte og realistiske virksomheds- og forskningsproblemer i projektarbejderne, som understøtter, at studerende orienteres mod handling frem for vidensoverførelse. Det skyldes blandt andet den stærke og modne undervisningsmodel, PBL, som er solidt forankret i uddannelsen (se yderligere beskrivelse af ligheder og forskelle mellem uddannelserne i dokumentationsrapporten, s. 8-9).

På de fire uddannelser nævnt ovenfor er der lav dimittendledighed: I perioden 2016-2021 er der således dimitteret 606 studerende samlet fra de 4 uddannelsesudbud. I den periode er den gennemsnitlige ledighed 4.-7. Kvartal efter dimission for de forskellige uddannelsestilbud følgende: DTU: 4,4 pct., SDU: 6,4 pct., AU: 7,5 pct. og AAU 4,4 pct. (se dokumentationsrapport for de årlige ledighedstal, s. 8-9). Det er kun på KU/DTU, at udbudssproget er engelsk. På AU og SDU er udbudssproget dansk. Forudsat godkendelse af ændret udbudssprog vil civilingeniøruddannelsen i sundhedsteknologi på AAU således være eneste udbud af sundhedsteknologi i Jylland og på Fyn, der udbydes på engelsk.

AAU forventer fortsat lav dimittendledighed på de beslægtede uddannelser, samt på kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi, udbudt på engelsk på AAU. Selv om et sprogskifte på sundhedsteknologi på AAU forventes at øge optaget og dermed antal dimittender, er det fortsat ikke nok til at dække det samlede behov for dimittender inden for fagligheden.

Som også gennemgået i ovenstående forventes udbuddet af uddannelsen ikke at få negative konsekvenser for beslægtede uddannelsers lave dimittendledighed og heller ikke for rekrutteringsgrundlaget til uddannelserne. Det forventes, at der udover optag fra Danmark, vil komme studerende fra det øvrige Europa og Asien. Denne forventning understøttes af, at det frem til 2017 var en mulighed for internationale studerende at tage et eller flere moduler på kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi. Her var der et gennemsnitligt årligt optag på 10 internationale studerende. De internationale studerende i den periode kom typisk fra Øst- og Mellemeuropa samt Asien. Med mulighed for en 120 ECTS-POINT-uddannelse forventes det årlige optag af internationale studerende at blive fordoblet. Det forventes samtidig, at der vil ske en øgning i antal af danske ansøgere til uddannelsen, særligt fra den retskravsgivende bacheloruddannelse, gennem øget markedsføring og et stærkt studiemiljø. Det internationale præg på uddannelsen vil også komme de danske studerende til gavn og sikre dem stærke sproglige kompetencer til at begå sig i danske virksomheder med internationale samarbejdspartnere og koncernsprog.

Uddannelsen giver mulighed for ph.d.-uddannelse.

Med baggrund i gode beskæftigelsesmuligheder, høj uddannelseskvalitet og de seneste fem års optagelsestal forventes at optaget vil være stigende fra nuværende 30 studerende i 2024 til 60 i 2030.

Ikke relevant.

Ingen øvrige bemærkninger.