Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Kandidat - Supply Chain Digitalisering - Syddansk Universitet

Syddansk Universitet
16/09-2024 07:02
2024-2
Godkendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
SDU, Sønderborg

Informationer på kontaktperson for ansøgningen (navn, email og telefonnummer)
Chefkonsulent Kim Jensen, Tlf. 6550 2947 / 4186 6138, email: kej@tek.sdu.dk

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk
Supply Chain Digitalisering

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk
Supply Chain Digitalisation

Angiv den officielle danske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Cand.polyt. i Supply Chain Digitalisering

Angiv den officielle engelske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Master of Science (MSc) in Engineering of Supply Chain Digitalisation

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Teknisk videnskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Der er ikke retskrav til uddannelsen.
Adgangsgivende uddannelser til civilingeniøruddannelsen (KA) i Supply Chain Digitalisering i Sønderborg er en teknisk videnskabelig BSc. eller en BEng (diplomingeniør) indenfor følgende områder:



  • Bachelor of Science in Engineering, Innovation and Business – SDU

  • Diplomingeniør I Global ledelse og design af produktionsnetværk - SDU

  • Bachelor of Engineering in Global Business Systems – AAU

  • Bachelor of Engineering in Global Business Engineering – DTU og VIA UC

  • Diplomingeniør i Produktion – SDU og AAU

  • Diplomingeniør i Mobilitet, Transport og Logistik - AAU


Ved øvrige ansøgere er forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen, at ansøgeren har gennemført en bacheloruddannelse i teknisk videnskab, en diplomingeniøruddannelse eller en bacheloruddannelse i naturvidenskab, som minimum indeholder følgende fagelementer:



  • Supply Chain Management, Operations Management, Production Planning & Control, Smart Manufacturing, eller lignende (5 ECTS)  

  • Statistics, Data Science, Data Analytics, eller lignende (10 ECTS)

  • Programming (5 ECTS)


Idet uddannelsen undervises på engelsk, kræves envidere engelsk på minimum B-niveau.


Er det et internationalt samarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse el. lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Engelsk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej, undervisningen foregår slet ikke eller i mindre grad på nettet.

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte. Beskrivelsen må maks. fylde 1200 anslag

Formålet med kandidatuddannelsen i Supply Chain Digitalisering er at uddanne ingeniører, der kan understøtte den digitale transformation i erhvervslivet.


Uddannelsen fokuserer specifikt på kompetencer indenfor data science og machine learning i relation til produktion og digitalisering, der kan effektivisere hele forsyningskæden fra modtagelse af råmaterialer til levering af det færdige produkt, samt styrke virksomhedernes indsats i forhold til bæredygtighed. Kandidaterne får hertil kompetencer indenfor simuleringsværktøjer, kunstig intelligens og behandling af data, der kan implementeres i virksomhedens strategi. Dertil vil uddannelsen i tæt samarbejde med erhvervslivet udarbejde relevante projekter, der afspejler de aktuelle udfordringer indenfor digitalisering.


Der eksisterer pt. ikke lignende uddannelser på SDU eller i Danmark. Enkelte uddannelser har godt nok beslægtede elementer, men deres hovedfokus er et andet. Særligt for denne uddannelse er de ingeniørfaglige kompetencer indenfor simulering og anvendelsen af state of the art teknologi indenfor fx kunstig intelligens og machine learning.


Uddannelses struktur og konstituerende faglige elementer

Uddannelsens overordnede struktur er bygget op af: 



  • 70 ECTS-point obligatoriske konstituerende uddannelseselementer

  • 20 ECTS-point valgfrie uddannelseselementer, som kan benyttes til:

    • enten 20 ECTS valgfag

    • eller 15 ECTS Projektorienteret forløb (In-company project eller Entrepreneurship training) + 5 ECTS valgfag



  • 30 ECTS-point specialeprojekt


I bilaget ses derudover et mere detaljeret overblik over strukturen i uddannelsen.


 


De konstituerende fagelementer


Supply Chain Management Fundamentals (5 ECTS):  Dette kursus introducerer de studerende til området supply chain management, med grundlæggende viden om roller og samspil i en forsyningskæde, global sourcing, design af netværk, transportmuligheder og ikke mindst de digitale teknologitrends i globale forsyningskæder.


Digital Value Chain Strategy (5 ECTS): Dette kursus vil give studerende et strategisk perspektiv på den digitale transformation i hele værdikæden. Dette indebærer brug af teknologi til at skabe en køreplan for digital integration af værdikæden og skabe synlighed og transparens til at hjælpe med at booste udvikling af nye forretningsområder. Studerende får dybdegående kendskab til dataflow og -forudsætninger langs hele forsyningslinjen. 


Sustainability in Global Supply Chains (5 ECTS): Dette kursus lærer de studerende principperne for bæredygtighed og hvordan man designer bæredygtige forsyningskædestrategier, der minimerer miljøpåvirkningen og maksimerer socialt ansvar. Derudover vil der blive lagt vægt på nye bæredygtighedslovgivninger og compliance. Emnerne inkluderer cirkulær økonomi, bæredygtig indkøb, bæredygtighedsrapportering, lovgivning og compliance, værdikædedekarbonisering inklusive Scope 3-emissioner, tilbagetagelsesordninger og praktiske strategier til at konfrontere greenwashing.


Data Science for Operations & Supply Chain (5 ECTS): Dette kursus underviser studerende I håndtering af alle faser af et datascience projekt inklusiv brug af værktøjer og teknikker til indsamling, kombination, rensning og manipulering af data til at løse drift- og forsyningskædeudfordringer. Gennem en praktisk tilgang vil de lære deskriptive og præskriptive analysemetoder sammen med datavisualiserings metoder og teknikker. Kurset er fundamentet for ”Big data” og machine learning projekter.


Machine Learning for Operations & Supply Chain (5 ECTS): I dette kursus vill studerende opnå praktiske færdigheder i at udvikle og implementere machine learning modeller til at optimere forsyningskæder. Der vil blive brugt omfattende dataset for at udforske mange machine learnings algoritmer inklusiv regression, clustering, ARIMA, neurale netværk og mange andre metoder til at løse også praktiske og virkelighedsnære problemstillnger.


Forecasting and Inventory Management (5 ECTS): I dette kursus vil de studerende bruge kvantitative metoder inklusiv machine learning til udvikle mere præcise prognoser for behovs- og lagerstyring. Det vil udforske alle aspekter af tidsserier og forberede og give professionel kompetence og tilgang til datadrevne metoder med henblik på at afbøde og håndtere fremtidige forsyningskædeforstyrrelser og at sikre nye robuste løsninger.


Automation and Digitalisation (10 ECTS): Studerende vil få indsigt i state of the art produktions og automations teknologier i den digitaliserede verden. Studerende vil lære de nyeste teorier og metoder, hvor en vigttig del er kontakt til virksomheder for at diskutere og forstå PLM – ”Product Life Cycle Management” processen, særlig med fokus på automatisering og digitalisering inklusiv brug af digitale tvilling værktøjer.


Production Modelling & Simulation (5 ECTS): Dette kursus til give studerende praktisk viden om modellering og simulering af komplekse produktionssystemer og bruge resultater til at se muligheder for optimering og forbedring af produktionen. Kurset inkluderer brug af bl.a. diskret event simuleringsværktøjer til at teste ”what -if” scenarier.


Data Governance & Interoperability (5 ECTS): Dette kursus dykker ned i standarder for interoperabilitet, datapolitikker inden for forsyningskæden og kerneprincipper for cybersikkerhed. Derudover vil de studerende få praktisk, hands-on erfaring med at skabe systemgrænseflader for at udnytte forskellige datakilder.


Advanced Supply Chain Simulation (10 ECTS): Dette kursus vil give studerende praktisk indsigt i og kompetence med brug af simuleringssoftware til at modellere og analysere virkelighedsnære forsyningskædescenarier til ”green field”- analyser, master planning, netværks design og optimering, lager optimering og carbon foot print analyser.


Finance for Entrepreneurial Engineers (5 ECTS): Dette kursus introducerer studerende til finansielle koncepter og modeller i relation til teknologisk entreprenørskab. Studerende vil blive i stand til analysere årsregnskaber og finansielle nøgletal samt vurdere forskellige investeringsmuligheder ved ingeniørmæssige projekter og forretninger.


Student Research Project (5 ECTS): Kurset giver studerende viden, færdigheder og kompetence i at udforme empiriske svar til arbejdsrelaterede spørgsmål og være i stand til at præsentere i henhold til videnskabelig standard. Studerende bliver i stand til at formulere videnskabelige forskningsspørgsmål gennem identifikation, kontrol og test af variable samt demonstrere skrivefærdigheder i kombination med inferentiel statistik.


Elective (5-20 ECTS): Valgfrie kurser kan også vælges fra andre master programmer på SDU.


Projektorienteret forløb (In-Company Project or Entrepreneurship Training) (15 ECTS): Dette kursus giver studerende mulighed for at anvende viden, metoder og modeller lært gennem studiet på praktiske og studie-/ingeniørrelevante områder. Projektet skal fousere på konkrete problemstillinger eller projekter som  en virksomhed ønsker at få løst eller udforsket og projektet skal foregå sammen med og ude i en virksomhed.


Master’s Thesis (30 ECTS): Eksamensprojektet er er en arbejdsproces og en afhandling, der dokumenterer den studerendes ingeniørspecifikke kompetencer opnået under studiet med fokus på et afgrænset, kursusrelevant og ingeniørspecifikt emne. Den valgte problemstilling kan undersøges ud fra et teoretisk, eksperimentelt eller praktisk synspunkt.


Begrundet forslag til takstindplacering af uddannelsen

Uddannelsen ønskes placeret i takst 3 i lighed med øvrige civilingeniøruddannelser


Forslag til censorkorps
Ingeniøruddannelsernes censorkorps

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil
Behovsundersøgelse Supply Chain Digitalisation og øvrige bilag - endelig.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse. Besvarelsen må maks. fylde 1800 anslag

Virksomhedernes behov for digitaliserede forsyningskæder er de seneste år blevet meget tydelige grundet særligt COVID-19, bæredygtighedsdagsordenen og den teknologiske udvikling, hvorved 84% af supply chain executives de seneste år har øget deres fokus på digitaliseringen af deres forsyningskæder (Mckinsey (2021)


Dog udfordres danske virksomheders muligheder for at skaffe de nødvendige kompetencer til digitaliseringen, da der i Danmark pt. ikke eksisterer en kandidatuddannelse, der fokuserer på machine learning, kunstig intelligens, extended reality og data science med det formål at digitalisere og optimere forsyningskæden både økonomisk, bæredygtigt og sikkerhedsmæssigt.


De fleste af de udbudte kandidatuddannelser i forsyningskæden fokuserer på ledelse og de kvalitative tilgange, med fokus på kernekoncepter, teorier, processer, strategier og forretningsmodeller til styring af globale forsyningskæder. Denne nye kandidatuddannelse er derimod et ingeniørorienteret studie, der har til formål at give de fleste kurser en kvantitativ tilgang til at udforske avancerede metoder og teknologier til digitalisering af forsyningskæder og den datadrevne beslutningstagning.


Uddannelsen udbydes på engelsk, da det vil være en overbygning til eksisterende bacheloruddannelser med Engelsk som udbudssprog, samt fordi de internationale kompetencer er en nødvendighed for aftagerne, der i stor grad er internationalt og globalt rettede virksomheder.


Se derudover behovsundersøgelsen i bilaget der tydeliggør industriens behov for uddannelsen. Dette dokumenteres især gennem den indgåede partnerskabsaftale om oprettelse af et helt nyt Centre for Supply Chain Digitalisation – CSD primært finansieret af virksomhedsinteressenterne, samt gennem positive støttetilkendegivelser fra erhvervslivet.


Uddybende bemærkninger

Se bilaget for yderligere dokumentation af behovet.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Antallet af dimittender vil i 2027 være ca. 15 studerende stigende jævnt mod ca. 30 studerende i 2030. Baseret på behovsanalysen hos industrien og den generelle trend indenfor digitalisering, vurderes dette dog stadig at være i underkanten af den lokale industris behov på området.


Forsyningskæder er under konstant pres, hvilket gør danske virksomheder sårbare, da de har brug for nye dimittender, der kan styrke industrien ift. at designe og udvikle de bedre og mere robuste forsyningskæder.


Dataanalyse, håndtering af store datamængder (”Big Data”), simulering af scenarier er meget i fokus hos førende danske virksomheder, så de kan forblive konkurrencedygtige i forhold til innovation og bæredygtighed ved udvikling og fremstilling af nye produkter og markeder. Behovsanalysen og dialogen med virksomheder viser et stort uopdyrket behov for dimittender på kandidatniveau, der kan udvikle og forske i nye bæredygtige digitale løsninger.


Der opleves et akut behov for i princippet endnu flere kandidater over de kommende år, da området med digitalisering og forsyningskæder er et område i stor vækst med stadig voksende udfordringer både teknisk, forretningsmæssigt og sikkerhedsmæssigt.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Behovsundersøgelsen er gennemført via en bred, dialogbaseret og iterativ tilgang, hvorigennem uddannelsens endelige indhold og opbygning er fremkommet. SDU har fokuseret dialogen på de reelle aftagere fra den lokale industri, hvor særligt Danfoss fra start til slut har været en tæt samarbejdspart ved udarbejdelsen af uddannelsen. Danfoss’ definerede kompetencebehov dannede således grundlag for den første råskitse af uddannelsen.


Denne blev efterfølgende kvalificeret af Linak, Hydro, Vestas, Bitzer, Semikron Danfoss og Lego, der gentagne gange blev inddraget i uddannelsesudviklingen i løbet af efteråret og vinteren 2022-2023, ligesom aftagerpanelet fra den adgangsgivende bacheloruddannelse på SDU Sønderborg også blev inddraget i foråret 2023.


Endeligt blev den brede lokale industri inddraget i efteråret 2023 via et stort dialogmøde og efterfølgende en skriftlig opfølgning, hvorigennem uddannelsens faglige indhold og retning blev kvalificeret, konkretiseret og tilpasset den brede industri.


Den fulde liste over inddragede aftagere, samt en mere detaljeret beskrivelse af processen, det nye Centre for Supply Chain Digitalisation og partnerskabet bagved, kan ses i bilaget.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

For at sikre størst mulig overensstemmelse mellem uddannelsens indhold og industriens reelle behov, er processen vedr. uddannelsesudviklingen foregået som iterativ proces i tæt samarbejde med de relevante aftagere. Som hovedinteressent udarbejdede Danfoss i samarbejde med SDU det indledende udkast til uddannelsens indhold og kompetencer. Denne kvalificerede en bredere kreds af nøglevirksomheder via både individuelle dialoger og et fællesmøde, hvilket tydeligt viste bred enighed i målet for og indholdet i uddannelsen, samt behovet for dimittendtypen.


Uddannelsesforslaget blev endeligt gennemarbejdet og tilpasset af den lokale industri via et bredt dialogmøde, hvor alle fag, uddannelsens struktur og kompetencer blev holdt op imod industriens reelle behov.


Det er SDU’s klare oplevelse, at processen og dialogen med aftagerne har været god og grundig, hvorved uddannelsen ikke blot er tilpasset aftagerne, men direkte er udarbejdet ud fra disses behov. Dette understøttes af den klare opbakning deltagerne udtrykte under forløbet, den eksterne involvering i etableringen og medfinansieringen af det nyoprettede Center for Supply Chain Digitalisation, samt støtteerklæringerne. (se bilaget).


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventuel dimensionering. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Der eksisterer ikke lignende uddannelser i Supply chain digitalisering, hverken lokalt eller nationalt. Derimod er der tale om et nyt udbud, der er tilpasset de nuværende og fremtidige ønsker om kompetencer indenfor data science, machine learning, simulering og AI i forbindelse med produktion og digitalisering. Derved er det et nyt lokalt udbud i Sønderborg, der mere specifikt vil fokusere på:



  • Digitale teknologier til anvendelse af end-to-end supply chain digitalisering

  • Digitale teknologier, der kan forøge synligheden og integrationen af hele værdikæden

  • Værktøjer, der kan anvendes til at lede og automatisere supply chains i en tiltagende digitaliseret verden

  • Simuleringsteknologier som tillader datadrevne analyser af distribution, transport og supply chain netwærksdesign 

  • Data science værktøjer, der forøger modstandsdygtigheden og robustheden af driften af den samlede supply chain

  • Big data teknologier til at analysere og bearbejde store datamængder samt udviklingen af machine learning modeller til real-time forecasting.

  • Cyber-security relateret til supply chain integration 

  • Datadrevne værktøjer til at analysere og reducere CO2 footprint i værdikæder.


Uddybende bemærkninger

I Danmark findes der kandidatuddannelser med fokus på forsyningskæden. Disse fokuserer dog på ledelse og de kvalitative tilgange, med fokus på kernekoncepter, teorier, processer, strategier og forretningsmodeller til styring af globale forsyningskæder. Dette er et markant anderledes fokus end denne nye kandidatuddannelse, der er en ingeniøruddannelse, der via en kvalitativ tilgang til at udforske avancerede metoder og teknologier til digitaliseringen af forsyningskæder fokuserer på real-time data, analytics, automation og interconnectede systemer for derved at give en hands-on udvikling af kompetencer til digitaliseringen af forsyningskæder og den datadrevne beslutningstagning.


Ligeledes eksisterer der på SDU og i Danmark diverse naturvidenskabelige uddannelser indenfor fx Data Science, Datalogi og AI, der fokuserer på den digitale verden, samt struktureringen og brugen af data. Disse uddannelser beskæftiger sig dog med fagområderne på et langt mere generelt plan, hvorimod den nye uddannelses fokus er på den praktiske kobling af fagområderne til forsyningskæder og digitaliseringen heraf.


Beskriv rekrutteringsgrundlaget for ansøgte, herunder eventuelle konsekvenser for eksisterende beslægtede udbud. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Der findes som nævnt ingen lignende uddannelser i Danmark, hvorved uddannelsen ikke vurderes at få nogen konsekvens for eksisterende uddannelser i Danmark.


Uddannelsen forventes derimod samlet set at øge antallet af ansøgere til videregående tekniske uddannelser i Sønderjylland. Dette dels ved at kunne tiltrække de studerende fra SDU’s Civil bacheloruddannelse i Engineering, innovation and business, der ønsker en anden retning end den eksisterende overbygning, dels ved et øget regionalt optag og dels ved at tiltrække internationale studerende.


Beskriv kort mulighederne for videreuddannelse

Dimittender kan komme i betragtning til Ph.d. forskeruddannelsesstilling.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen. Besvarelsen må maks. fylde 200 anslag

2025: 20 optagne


2026: 30 optagne


2027: 35 optagne


Hvis relevant: forventede praktikaftaler. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Ikke relevant ved en kandidatuddannelse


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Godkendt

Ansøgningsrunde
2024-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelsesbrev A1 Kandidat Supply Chain Digitalisation SDU.pdf

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil